Ny regulering, nye fronter?

Transkript

1 Ny regulering, nye fronter? Spildevandsselskaberne står over for ny regulering. De møder den med forskellige udgangspunkter: Fx større eller mindre samt nyere eller ældre anlægsaktiver. Konsulentfirmaet Kouno ser her på mødet med den nye regulering, hvor fokus er de totale omkostninger og ikke en mindre del af omkostninger. Kouno ser på, hvad den nye regulering betyder for ens selskaber med hensyn til deres udgangspunkt samt deres effektivitet og handlemuligheder. Del II: Effektivitet og handlemuligheder 2017

2 Indhold Ny regulering, nye fronter? Fremtidig effektivitet Effektivitet og takster Fremtidige handlemuligheder Hvad nu? 2

3 Ny regulering, nye fronter? Ny regulering ændrer vilkår afhængig af udgangspunkt og rammer Den økonomiske regulering af bl.a. spildevandsselskaber er ændret. Fokus er på drifts- og kapitalomkostninger og ikke kun på driftsomkostninger. Sammenlignelige selskaber har forskellige udgangspunkter: Blandt andet forskellig størrelse anlægsaktiver og alder samt forskellig vægtning af CAPEX i forhold til det totale netvolumen. Sammenlignelige selskaber står måske derfor forskelligt ved overgang fra OPEX til TOTEX benchmarking. Kouno ser i to analyser på selskabernes møde med ny økonomisk regulering. Kouno tager afsæt i 11 sammenlignelige selskaber for at tydeliggøre udgangspunkter, effektivitet og handlemuligheder. Den første analyse fokuserede på udgangspunkter og findes på hjemmesiden Analysen viste bl.a., at CAPEX vil vægte tungt i fremtidig benchmarking, og at selskaber med yngre anlægsaktiver generelt fremstår mere effektive. Dette er del II af analysen med fokus på effektivitet og handlemuligheder. Det er vigtigt at understrege, at analyserne er overordnede og alene skal give indikation på opmærksomhedspunkter. Dybere analyser kan derfor godt pege på andre handlemuligheder og opmærksomhedspunkter. FIGUR 1: INDIKATORER PÅ EFFEKTIVITET BEST OF TWO OG ENKLE FORHOLDSTAL Det fremgår nedenfor, hvad sammenhængen er mellem Forsyningssekretariatets opgørelse af effektivitet og det mere enkle forholdstal mellem netvolumen og omkostninger, der her bruges som afsæt for vurdering og perspektivering*. Best of two efficiensscore 0,98 0,97 0,96 0,95 0,94 0,93 0,92 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 Netvolumen / Omkostninger * Der er brugt den såkaldte best of two efficiensscore opstillet af Forsyningssekretariatet, Det fremgår af de bagvedliggende analyser, at det simple forhold mellem netvolumen og omkostninger kan forklare godt 90 pct. af selskabets efficiensscore. Der er med det simple forhold set bort fra særlige forhold, finansielle omkostninger, 1:1 omkostninger samt justeringer vedrørende særlig sammensætning af costdrivere. Det er imidlertid faktorer, der vurderes at være af mindre betydning for de overordnede sammenhænge. Det simple forhold anses derfor som en velegnet måde at formidle de overordnede sammenhænge på. 3

4 Fremtidig effektivitet Benchmarking på TOTEX bringer nogle tættere på og andre længere væk fra fronten Det er undersøgt, hvad forholdet er mellem det totale netvolumen og de faktiske totalomkostninger for selskaberne: Jo større forholdet er mellem output og input, des mere effektivt er selskabet, og des mindre er de individuelle effektiviseringskrav. Det er også undersøgt, hvad forholdet er mellem OPEX netvolumen og de faktiske driftsomkostninger. Tilsammen giver det en indikation af selskabernes effektivitet ved benchmarking på OPEX og ved benchmarking på TOTEX. Det giver også en indikation af, om det enkelte selskab vil fremstå mere eller mindre effektivt med de nye økonomiske rammer. Det er sammenfattet i figur 2 nedenfor. FIGUR 2: KLYNGESELSKABERS AFSTAND TIL GENNEMSNIT I OPEX OG TOTEX % Afstand til gennemsnit (OPEX) % Afstand til gennemsnit (TOTEX) Vejle Silkeborg NK Forsyning Hjørring Fredericia Skanderborg BlueKolding SK Forsyning Randers Horsens Frederikshavn -10% 13% 3% -4% Gns. 1,59 1,03 Ændring Figuren viser, at 2 selskaber fremstår stort set lige så effektive set i forhold til gennemsnittet, hvad enten målestokken er OPEX eller TOTEX, mens 5 selskaber fremstår mere effektive. Vejle Spildevand er et af to selskaber, der fremstår mere effektive. Selskabet er 10 pct. mindre effektiv end gennemsnittet af selskaberne, når man sammenholder OPEX netvolumen og de faktiske driftsomkostninger. Det bygger på sammenligning af output og input uden statistisk analyse og skal derfor kun ses som en indikation. 4

5 Effektivisér investeringer Opstil business case, håndtér usikkerhed og effektiviser forsyningsselskabets investeringer. Sammenholder man i stedet TOTEX netvolumen og de faktiske totalomkostninger som i den fremtidige benchmarking er der indikation på, at Vejle Spildevand er i størrelsesordenen 3 pct. mere effektiv end gennemsnittet. Frederikshavn Forsyning gennemgår den modsatte udvikling: Fra at have været 13 pct. mere effektiv end gennemsnittet, bliver selskabet umiddelbart 4 pct. mindre effektiv end gennemsnittet. FIGUR 3: CAPEX-ANDEL OG EFFEKTIVITET 1,05 1 0,95 0,9 0,85 0,8 0,75 20% 40% 60% 80% 100% Frederikshavn Forsyning adskiller sig fra de øvrige selskaber ved, at CAPEX udgør en mindre andel af netvolumen. Supplerende analyser af alle selskaber viser, at der ikke er en sammenhæng mellem CAPEX-andel af netvolumen (x-aksen) og effektivitet (y-aksen). En stor CAPEX andel kan derfor ikke alene forklare udviklingen for Frederikshavn Forsyning. Forklaringen må i stedet være, at Frederikshavn Forsyning har investeringsomkostninger, der med et mindre CAPEX - er for store set i forhold til de øvrige selskaber. Det vil sige, at tilpasning af netvolumen og investeringsomkostninger kan vise sig nødvendig for effektivisering. Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Fredericia Spildevand fremstår som de mest effektive ved at være 12 og 8 pct. mere effektive end gennemsnittet for de 11 spildevandsselskaber, der her er set nærmere på. Datadrevet Asset Management Brug eksisterende data i forsyningsselskabet til at træffe de rigtige beslutninger om drift, vedligehold og investering.

6 Effektivitet og takster Benchmarking på TOTEX sikrer bedre match mellem benchmarking og takst Den hidtidige benchmarking har dækket under halvdelen af selskabernes omkostninger. Det har medført ringere kobling mellem placering i benchmarking og selskabernes takster. Den nye benchmarking betyder bedre overensstemmelse mellem selskabernes takster og placering i benchmarking. Det er vist nedenfor, hvordan selskabernes takst samvarierer med effektivitet, hvor effektivitet er forholdet mellem netvolumen og de faktiske totalomkostninger. FIGUR 4: EFFEKTIVITET OG TAKST Takst ,75 1,00 1,25 Netvolumen ift. omkostninger OPEX CAPEX Figuren viser, at der med OPEX ikke er en sammenhæng med takster. Det vil sige, at effektivitet målt på OPEX ikke på nogen måde hænger sammen med højere eller lavere takster. Det er som forventet, da taksten udover driftsomkostningerne også afspejler selskabernes investeringer. Det ændrer sig, når effektivitet måles på TOTEX. Tendensen i figuren er en ret klar sammenhæng mellem effektivitet målt på TOTEX og takster: Højere effektivitet medfører lavere takster. 6 Den underliggende analyse bekræfter overensstemmelsen, så et selskabs effektivitet forhold mellem netvolumen og omkostninger i højere kan forklare taksten, uden at sammenhængen er perfekt.

7 Fremtidige handlemuligheder Forskellige parametre kan pege på selskabernes handlemuligheder De nye økonomiske rammer kan ændre vilkårene: Effektive spildevandsselskaber er ikke nødvendigvis så effektive pga. ældre anlægsaktiver og høje investeringsomkostninger. Spildevandsselskaberne vil fremover have fokus på aktiver og investeringsomkostninger og overveje, hvordan de kan skabe mere med mindre. Nogle spildevandsselskaber er måske bedre rustet til den udvikling. Det fremgår nedenfor, hvordan de 11 spildevandsselskaber i klyngen ser ud på udvalgte parametre, der kan have betydning for deres handlemuligheder. FIGUR 5: ALDER Alderskorrektion % (Større = ældre aktiver) 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alderskorrektion Effektivitet FIGUR 6: EFFEKTIVITET 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Effektivitet (netvolumen ift. omkost.) Takst Takst 2015 FIGUR 7: INVESTERINGER Investering (kr.) pr. måler % 8% % 6% % 4% % % 1% - 0% Investering pr. måler Investeringer som andel af aktiver Investeringer ift. bogførte aktiver Langfristet gæld (kr.) pr. måler FIGUR 8: LÅNTAGNING Låntagning pr. måler Låntagning ift. omsætning 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0% Langfristet gæld ift. omsætning Andre parametre kan være relevante for spildevandsselskabets handlemuligheder, herunder fx om der er gennemført større strukturplaner eller fusioner, der fremtidssikrer produktionen. Tilsvarende kan data udover 2015 måske give et andet billede. 7

8 Ny strategi Fastlæg de rigtige mål og indsatser for forsyningsselskabet, når reguleringen skifter retning. OM VURDERING Afstand til gennemsnittet over, på niveau eller under er brugt som afsæt for kategorisering. For investeringer er kategoriseringen sammensat. Investerer selskaber højere end gennemsnittet i en aktivmasse der er yngre end gennemsnittet, vurderes det som gul. Rød er ikke anvendt som kategori under investeringer, da investeringer afhænger af et væld af faktorer. FIGUR 9: SAMMENFATNING AF HANDLEMULIGHEDER Frederikshavn Spildevand Horsens Vand Randers Spildevand SK Spildevand BlueKolding Skanderborg Forsyning Fredericia Spildevand Hjørring Vandselskab NK Spildevand De opstillede parametre kan give en indikation af, hvor store handlemulig heder hvert af de 11 spildevandsselskaber har set i forhold til gennemsnittet og de øvrige selskaber. Det er med trafiklys sammenfattet i figuren nedenfor. Figuren afspejler en forventning om, at spildevandsselskaber med yngre anlægsaktiver, højere effektivitet og lille låntagning har vide handlemuligheder og er godt rustet til at håndtere de nye økonomiske rammer. Investerer spildevandsselskaber, så høje investeringer samtidig afspejler højere alder, er selskabet ligeledes godt stillet. Skanderborg, Fredericia og Vejle tilhører formentlig kategorien af selskaber med forholdsvis gode handlemuligheder. Silkeborg Spildevand Vejle Spildevand ALDER EFFEKTIVITET FINANSIERING INVESTERING Heroverfor står spildevandsselskaber med lavere effektivitet, højere alder, stor låntagning samt investeringer, hvis niveau ikke matcher alderen. De har formentlig færre handlemuligheder og er udfordret på at levere effektiviseringsgevinster. Ingen af de 11 spildevandsselskaber falder dog tydeligt i den kategori. Oversigten skal alene pege på faktorer, som selskaberne muligvis bør holde sig for øje, når de tager bestik af de nye økonomiske rammer og fastlægger planer og budgetter. 8

9 9

10 Hvad nu? Spildevandsselskaberne kan overveje flere forhold i relation til handlemulighederne Spildevandsselskaberne kan ved overgangen til de nye økonomiske rammer være opmærksomme på følgende 3 forhold: Anlægsaktiver får stor betydning for selskabernes rammer. Selskaberne bør overveje, om data for antal og alder er retvisende. BAGGRUND Alderskorrektion betyder, at netvolumen reduceres, fordi ældre aktiver medfører lavere investeringsomkostninger. Selv mindre usikkerheder om antal og alder af anlæg kan påvirke netvolumen negativt. Ældre anlægsaktiver indebærer lavere effektivitet. Spildevandsselskaber bør overveje de investeringer, der kan forny aktiver og muliggøre effektivitetsspring. BAGGRUND Spildevandsselskaber med yngre aktiver er mere effektive end selskaber med ældre anlæg. Det giver risiko for fastlåste selskaber afskåret fra de nødvendige investeringer og dermed fra de nødvendige effektiviseringer. OVERVEJ :! Screening af anlægsdata med fokus på de kritiske data, dvs. data med reel betydning for CAPEX netvolumen.! Kvalitetssikring af data ud fra konsekvenser for netvolumen. OVERVEJ :! Den langsigtede strukturudvikling og de nødvendige investeringer.! Behov for investeringer, så selskaberne kan tage de nødvendige spring. Større lån skyldes ikke altid større investeringer nu og her. Spildevandsselskaber kan overveje, om de risikerer fastlåsning pga. investeringer og lånefinansiering. BAGGRUND Spildevandsselskaber har i nogle tilfælde høje lån, uden at investeringsniveau umiddelbart forklarer det. Det kan afskære selskabet fra lånefinansiering af kommende investeringer. OVERVEJ :! Det langsigtede investeringsbehov og effektivitetsgevinster herved.! Den langsigtede finansiering og betydning for selskabets risikoprofil. De betyder for det første, at selskaberne kommer til at arbejde med effektivisering af investeringer gennem eksempelvis business cases, der kvalificerer vigtige beslutningsgrundlag. Det betyder for det andet, at selskaberne formentlig vil fokusere på asset management i en variant for at sikre en effektiv balance mellem vedligehold og investering. Kontakt gerne Kouno for en uforpligtende dialog om både effektivisering af investeringer og asset management. 10

11 Kouno på LinkedIn Følg Kouno på LinkedIn, hvor vi løbende udgiver blogs om forskellige relevante temaer vedr. sektoren. Kommende analyser: Struktur og stordriftsfordele Uvedkommende vand og potentialer Slam: Best practice og potentialer

12 OM KOUNO Konsulentfirmaet Kouno har som mål at blive førende rådgiver af forsyningsselskaber, når de skal skabe sammenhæng mellem strategiske udfordringer og økonomiske løsninger, mellem forsyningsarter og mellem organisationer. Vi arbejder især inden for tre områder, der er hinandens forudsætninger, når forsyningsselskaber skal omsætte planer i resultater. Områderne er: STRATEGI Vi hjælper med at skabe klarhed om de strategiske udfordringer og muligheder i form af regulering, omstilling og økonomi. På den baggrund analyserer vi økonomien i forskellige scenarier og designer strategi med hensyn til målsætninger og indsatser i samspil med forsyningsselskaberne. CVR Hermodsvej Åbyhøj Web: KONTAKT Jens Højberg T E jhoejberg@kouno.dk Peter Hartwig T E phartwig@kouno.dk PROCESSER Vi hjælper - i tæt samarbejde med selskabernes medarbejdere - med at optimere processer inden for administration, planlægning, drift samt vedligehold, så træfsikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen bliver endnu bedre. Det giver også fuld klarhed over fordeling af roller og ansvar samt kompetencekrav. IT Vi hjælper med at klarlægge de forretningsmæssige behov, så alle it-anskaffelser er tænkt ind i en strategisk sammenhæng og bunder i klare forretningsmæssige behov. Vi hjælper herudover med kortlægning og konsolidering af applikationer og infrastruktur samt med projektstøtte og ledelse.