Synopsis samfundsfag 2 7. klasse. Nærdemokrati

Transkript

1 Nærdemokrati I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om politik i kommunen. Mere konkret spørgsmålet om forholdet mellem nærdemokrati og dine muligheder for at have indflydelse på de politiske beslutninger. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Skt. Josefs Skole 7. klasse

2 På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1a) Definer begrebet nærdemokrati. 1b) Giv nogle forslag til Ny Næstved Kommune på, hvordan du mener de skal nå deres målsætning med at aktivere borgerne. Hvad kan de gøre? Begrund dit svar. (Benyt bilag 1). 2a) Sammenlign valget i Roskilde Kommune i 2009 med valget fire år senere i (Benyt bilag 2). 2b) Beregn mandatfordelingen ved kommunevalget (Benyt bilag 2). 3a) Vurder betydningen af nærdemokratiet i skolen og elevrådets betydning heri. 3b) Hvis der skulle være elevrepræsentanter i skolens bestyrelse på Skt. Josefs Skole, hvad skulle så være deres opgave? Begrund dit svar. (Tag afsæt i bilag 3).

3 Bilag 1 Ny Næstved kommune Nærdemokrati eller lokaldemokrati? Nærdemokrati: Bruges som et signal på noget positivt om vilje til at lytte og give indflydelse, og dermed starten på en eller flere processer. Lokaldemokrati: Udtrykker noget mere konkret et geografisk afgrænset område, der forvalter en eller anden form for nærmere beskrevet ansvarsområde Aktivt medborgerskab Det er ikke muligt at udvikle et aktivt medborgerskab uden demokrati, og demokratiet fungerer ikke optimalt uden et aktivt medborgerskab. I et demokratisk samfund kan man ikke presse en borger til at være aktiv, men hvis en meget stor del af borgerne ikke deltager i demokratiudøvelsen og de politiske diskussioner og beslutninger vil det svække demokratiet. Lokal medindflydelse Borgerinddragelse og lokal medindflydelse ønskes sikret gennem: Lokalråd (med bred kompetence i henhold til gældende lov og svarende til ønsket om en kommune med mange aktive lokalcentre med forskellig karakter). Selvstyre i institutioner At beslutninger træffes inden for de fælles kommunale rammer så tæt på lokalområdet som muligt. Ligestilling af borgere og virksomheder mht. serviceydelser, kvalitet, muligheder og ansvar. Lokale servicecentre og lokal personlig betjening for borgere og virksomheder. Aktiv dialogplanlægning overalt som hovedprincip i al kommunal planlægning. Hvad er målet? At skabe lokale rammer, der giver den enkelte borger størst mulig indflydelse på eget og medindflydelse på fællesskabets liv

4 Jo kortere afstand mellem dem der beslutter og dem beslutningerne gælder for, jo mere forståelse og ansvarsfølelse for resultatet. Lokale rammer som alt der vedrører os i lokalområderne og som vi selv har indflydelse på eller kan gøre noget ved. At der i en kommune, der bliver større, er behov for at man i det enkelte lokalområde har en holdning til, og nogle bud på, hvordan det lokale fællesskab bedst kan blomstre.

5 Bilag 2

6

7 Bilag 3 Uddrag af folkeskoleloven Kapitel 6 Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre mindst 1. 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret. Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Elevrepræsentaterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.

8 Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til amtsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.