overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

Transkript

1 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft en nedadgående tendens de sidste måneder. Både prisen på el, olie og kul har været faldende. Prisen på gas har ligget relativt stabilt. Olieprisen er igen under 50 dollar pr. tønde og ser ikke ud til at stige foreløbig. CO 2 -kvoteprisen har passerede 8 euro pr. ton for første gang siden november PSO-tariffen blev fastsat til 21,8 øre pr. kwh for 3. kvartal 2015 med en forventning om, at den vil ligge på 22,9 øre pr. kwh i 4. kvartal. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.

2 Historisk lave priser på el Prisen på el Elprisen har de seneste måneder forsat sin nedadgående kurs og lå i sidste halvdel af juli hovedsageligt under 10 øre pr. kwh. Dermed ligger den foreløbige gennemsnitlige pris for 2015 på 17 øre. pr. kwh for Vestdanmark og 18 øre pr. kwh for Østdanmark. Det er det laveste gennemsnitlige niveau siden 2000 for Vestdanmark og 2001 for Østdanmark. Figur 1: Spotpris på el Den lave pris kan blandt andet forklares med høj vindproduktion og det våde vejr, der har været hen over sommeren, som dermed har ført til høj fyldningsgrad i de nordiske vandmagasiner, ligesom forbruget typisk er lavere henover sommerferien. Den usædvanlige lave kulpris har også været med til at presse spotprisen ned. I starten af august tog spotprisen et hop opad, da vejrprognoserne skiftede til varmt og tørt vejr. Det fik samtidig forward priserne for september og oktober til at stige, så de nu ligger væsentligt over spotprisen. Olieprisen under 50 dollar pr. tønde Prisen for råolie I august kom prisen igen under 50 dollar pr. tønde, som det også var tilfældet i slutningen af januar. Det er sket efter, at prisen ellers lå omkring de 60 dollar i en periode henover begyndelsen af sommeren. Det foreløbige gennemsnit for året ligger nu på 57 dollar pr. tønde det laveste gennemsnit siden 2005, og næsten det halve af gennemsnittet for 2011 og Grunden til den lave oliepris er blandt andet højt udbud og usikkerhed om den globale økonomi. Det er især stor økonomisk usikkerhed i Kina, der spås at kunne få stor betydning for olieprisen i en nedadgående retning. Den kinesiske valuta er blevet nedskrevet betragteligt, hvilket menes at være en måde at forbedre Kinas konkurrenceevne over for udlandet og dermed afhjælpe usikkerheden om den kinesiske økonomi. Samtidig giver det usikkerhed om Kinas fremtidige efterspørgsel efter olie. Det høje udbud skyldes blandt andet Saudi-Arabiens beslutning om at hæve deres olieproduktion, som de vedtog i november sidste år. Det er sket på trods af stor utilfredshed fra andre OPEC-lande, som mener, at Saudi-Arabiens store produktion forhindrer dem i at hæve prisen på olie. Side 2

3 Figur 2: Prisudviklingen for råolie Olieprisen forventes at forblive lav Iran har også en rolle i det øgede udbud af olie, efter at der i juli måned blev indgået en atomaftale mellem Iran og FN s Sikkerhedsråd. Det betyder, at de internationale sanktioner mod landet bliver lempet og på længere sigt ophævet. Dermed får Iran igen mulighed for at eksportere olie til det internationale marked. Da udbuddet af olie i forvejen er højt, har øget olieeksport fra Iran ekstra stor betydning for prisen, som ventes at forblive lav resten af året. Flere eksperter mener ikke, at vi har set bunden af olieprisen endnu, og der spås om for tsat lave oliepriser i Fortsat stabil gaspris Prisen på naturgas Gasprisen har ligget meget stabilt de sidste 3 måneder omkring 155 kr. pr. MWh, efter at prisen de første af årets måneder har fluktueret omkring 160 kr. pr. MWh. Den foreløbige gennemsnitpris ligger på 158 kr. pr. MWh. Figur 3: Prisudviklingen for naturgas Den forholdsvis lave pris på naturgas skyldes blandt andet den lave oliepris, et velforsynet marked og stor import af LNG til Europa. Samtidig er den samlede mængde af gas på lager i Europa stort set på niveau med sidste år og skaber ikke grund til stigende priser. Side 3

4 Ukraine har stadig ikke forhandlet en aftale på plads med Rusland for gas til vinteren. En sådan aftale vil sikre mere stabil forsyning, og at den fortsat ikke er på plads giver en vis usikkerhed. Kulprisen fortsætter nedad Prisen på kul Efter at kulprisen i starten af året tog et stort dyk ned, ligger prisen nu mere stabilt, men med en nedadgående tendens. Dermed har den foreløbige gennemsnitspris for august nået et historisk lavpunkt på 423 kr. pr. ton. Også det foreløbige årlige gennemsnit for 2015 har nået et historisk lavpunkt med en pris på 442 kr. pr. ton kul. Figur 4: Kulprisen Fortsat overforsyning af markedet, høj produktion af amerikansk skiferolie, udvindingen af skiftergas, lav økonomisk vækst og et generelt skifte væk fra kul er det, der har drevet prisen ned de seneste år. Den lave oliepris har gjort det muligt for kulprisen at komme endnu længere ned, idet olie udgør en del af omkostningen til kuludvindingen. Ligesom olieprisen er kulprisen også påvirket af økonomien i Kina. Kinas forbrug af kul faldt i starten af året, hvilket har stor betydning for prisen, da de er storforbrugere og importører af kul. Kinas fald i forbruget skyldes i høj grad opbremsningen i den kinesiske vækst, men samtidig er der sket et generelt skift væk fra kul i et forsøg på at afhjælpe problemerne med luftforurening i byerne. Generelt er kulindustrien under pres, og de lave kulpriser og forventningen om udfasning af kul har gjort det svært for kulindustrien at tiltrække investorer både i Kina og USA. Prisen er nu så lav, at omkostningerne til udvinding kun lige bliver dækket, men på grund af de faldende investeringer vil en lukning af kulproduktionen betyde, at de investeringer, der allerede er lagt i reserverne, vil gå tabt for bestandigt. Eltariffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker Energinet.dk's omkostninger på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostninger ved det danske transmissionsnet (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker omkostninger ved reservekapacitet, systemdrift mv., og PSO-tariffen dækker omkostninger til grøn energi. Side 4

5 Figur 5: Eltariffer Nettariffen og systemtariffen fastsættes for ét år ad gangen. I 2015 er den samlede net- og systemtarif fastsat til 7,1 øre pr. kwh. Det er 0,2 øre pr. kwh eller 2,9 pct. højere end i PSO-tariffen fastsættes kvartalsvis forud og er i høj grad påvirket af elprisen, men også mængderne af vindenergi har stor indflydelse. PSO-tarif på 21,8 øre pr. kwh i 3. kvartal For 3. kvartal 2015 er PSO-tariffen fastsat til 21,8 øre pr. kwh, mod 21,4 øre pr. kwh i 2. kvartal Tariffen stiger til trods for en lavere forventet produktion fra vindmøller, hvilket skyldes lave forventninger til markedspriserne. Dette vil føre til højere tilskud, som skal dækkes af PSO-tariffen. Samtidig stiger underdækningen, da markedsprisen i 2. kvartal var lavere end ventet samtidig med, at produktionen var højere. I 4. kvartal ventes PSO-tariffen at stige til 22,9 øre. pr. kwh. Den forventede højere PSO-tarif skyldes primært en forventet højere produktion fra både vindmøller og anlæg, der bruger biobrændsel. Kvotepris på 8 euro Kvotepris på CO2 Prisen på CO 2-kvoter fortsætter sin opadgående tendens og nåede i slutningen af juli over 8 euro pr. ton for første gang siden november Det foreløbige gennemsnit for 2015 ligger på 7,3 euro pr. ton CO 2 mod et gennemsnit på omkring 6 euro i 2014 og 4,5 euro pr. ton i Der er altid små udsving i kvotepriserne grundet kortsigtede variationer og adfærd omkring udbud af kvoter på auktionerne, tillid til økonomien mv. De politiske dagsordener har også altid effekt på kvoteprisdannelsen i kortere eller længere varighed. Det sidste par år har kvoteprisen haft en opadgående trend. Politiske drøftelser og beslutninger om langsigtede initiativer som EU s energi- og klimapolitik frem mod 2030 samt en ny energiunion kan give udslag da de øget tilliden til langsigtede prisstigninger. Også beslutningen om at knytte en permanent markedsstabiliseringsmekanisme til kvotesystemet har styrket tilliden til en langvarig stabilitet. Side 5

6 Figur 6: CO 2-kvotepris I juli steg prisen igen og kan knyttes til EU-Kommissionens fremlæggelse af en CO 2-kvotereform. EU-Kommissionens udspil til udformningen af kvotedirektivet fra 2021 til 2030 skal sikre en 43 procent CO 2-reduktion i 2030 i forhold til 2005 i sektorerne under kvotesystemet. Side 6