Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, chefkonsulent kristian koktvedgaard, og Cheføkonom Klaus Rasmussen, De danske afgifter på forbrug af el er uden betydning for udslippet af klimagasser (CO2) til miljøet. Dette bliver bl.a. slået fast af Vismændene, som konstaterer, at CO2-beskatning af el ikke gavner klimaet. Med regeringens skattereform i Forårspakke 2. strammes beskatningen af el yderligere, så den danske elafgift svarer til en pris på cirka 2. kr. per ton CO2. Dermed vil den danske elafgift være næsten 2 gange så høj som prisen på ét ton CO2 i EU s kvotesystem det system, der reelt bestemmer udledningen af CO2 i Europa. Den meget høje beskatning af el reducerer tilskyndelsen til, at den stadig mere miljøvenlige el anvendes til at erstatte CO2-holdige brændsler i den del af det danske samfund, som ikke er omfattet af EU s CO2-kvotesystem. El beskattes markant højere end andre energiformer CO2-beskatning før og efter skattereformen (kr. per. ton CO2) (før skattereform) (efter skattereform) Copenhagen Economics, 29 5 Gasolie Naturgas Fjernvarme Diesel Benzin El Landbrug CO₂-kvote pris

2 DI INDSIGT AUGUST 9 Der er meget stor forskel på, hvad udslippet af ét ton CO2 koster i Danmark på tværs af sektorer og energitype varierer afgiftsniveauet markant. Mens el og benzin beskattes med op mod 2. kr. pr. ton CO2, så er der eksempelvis stort set ingen beskatning på landbrugets CO2-udledning. Opvarmning med gas og olie har en lavere CO2-beskatning. Det fremgår af analyse, som DI har fået udarbejdet af Copenhagen Economics. Den danske afgift på el skal sammenlignes med, at den aktuelle pris på at udlede ét ton CO2 ligger på et historisk lavt niveau på ca. 1 kr., hvilket betyder, at den danske afgift ligger op til næsten 2 gange over EU-kvoteprisen. Forventningen er dog en lidt højere gennemsnitspris på cirka 15 kr. i EU s kvotesystem og frem mod 22 forventes en kvotepris på 225 kr. CO2-udslippet fra el-produktionen reguleres effektivt af EU s kvotesystem. Mekanismen er sådan, at når danskerne sparer på deres elforbrug, så bliver flere CO2-kvoter til rådighed, som andre europæiske lande kan og vil benytte sig af. Det betyder, at der i stedet bliver udledt tilsvarende mere CO2 i disse lande. Danske elafgifter har dermed ingen effekt på CO2-udledningen. De danske elafgifter er i forvejen de højeste i EU, hvor ikke engang Holland, Italien og Sverige nærmer sig det høje danske niveau. Dansk skat på el ligger i top Forholdet mellem afgifter på el og elprisen uden afgifter i 27. Pct. Copenhagen Economics, EU15 DK NL IT SE AT DE FR FI PL LU SE CY PT UK SK SI RO MT LV LT IE HU GR EE CZ BG Forskellene til de øvrige lande bliver ikke mindre af ændringerne i regeringens skattereform. Fra 1. januar 21 stiger elafgiften med fem pct. svarende til cirka tre øre per kilowatt-time (kwh) og dertil kommer en særlig elafgift på seks øre per kilowatt-time. I alt en stigning på cirka ni øre per kilowatt-time. Den samlede afgift energiafgift plus CO2-afgift bliver på cirka 196 kr. per gigajoule (GJ) efter skattereformen, sammenlignet med 172 kr. per Gj i 29 SIDE 2

3 DI INDSIGT AUGUST 9 El-afgift stiger El-afgift i kr. per Gigajoule 2 Copenhagen Economies Frem mod 22 forventes en stadig stigende andel af den danske elproduktion at komme fra vedvarende energier, herunder ikke mindst øget vindkraft. Det betyder, at CO2-beskatningen på el forholdsmæssig bliver højere og forventes at stige til 3.5 kr. pr. ton CO2. CO2 beskatning på el stiger voldsomt CO2-beskatning (kr./tons CO2) 4. Copenhagen Economics Stort set alt dansk elproduktion er reguleret af EU s CO2-kvotemarked. De danske afgifter på elforbrug betyder derfor, at CO2-udslippet ved produktion og forbrug af el reguleres dobbelt sammenholdt med anden CO2udledning. De Økonomiske Råds formandskab (Vismændene) slår i sine rapporter fra foråret 29 fast, at der ikke er et miljømæssigt grundlag for CO2-beskatning på el, og at især afgifter på virksomhedernes elforbrug er uhensigtsmæssige. Med indførelsen af EU s CO2-kvotesystem kan man derfor ikke regne med, at en højere dansk elafgift medfører et faldt i det samlede CO2-udslip. SIDE 3

4 DI INDSIGT AUGUST 9 Mange penge til statskassen Beskatningen af CO2 har et stort provenumæssigt sigte. Statens forventede indtægter i 29 fra energiafgiften på el udgør således langt det største afgiftsprovenu. Hertil kommer CO2-afgifter, herunder blandt andet også CO2-afgiften på el, som giver indtægter på i alt fem mia. kr. i 29. Energiafgifter 29 Statens forventede indtægter fra afgifter i 29 er i alt 37 mia. kr. Energiafgift på el 8,8 Energiafgift på kul 1,5 Energiafgift på olie 9, Energiafgift på naturgas 3,9 Ny energiafgift på benzin 8,8 Energiafgifter i alt CO2-afgift I alt 32, 5, 37, Begræns høje energiafgifter til der, hvor det giver mening Det er en særlig pointe, at en øget CO2-beskatning af virksomhedernes elforbrug primært har til formål at skaffe flere indtægter til statskassen. Dermed er det også en pointe, at der ikke er miljøøkonomisk begrundelse for, at den danske CO2-beskatning på el skal være op til 2 gange så høj, som prisen på udledningen af ét tons CO2 reguleret under EU s kvotesystem. En mere balanceret CO2-beskatning af energi på tværs af sektorer og typer af energi for vil omvendt medføre, at der kan gennemføres CO2reduktioner der, hvor de kan opnås billigst muligt. Det leder til den yderligere pointe, at der bør fokuseres på at reducere anvendelse af brændsler i den ikke-kvoteomfattede sektor. Dette kan ske ved at reducere det alt for høje afgiftsniveau på el (og fjernvarme). Dette vil lede til reelle CO2 reduktioner, og det er lige bestemt her, Danmark har sine EU-retlige forpligtelser frem til 22 og har mulighed for at gøre en forskel på miljøet. En øget dansk el-afgift kan omvendt være til skade for elforbrugende virksomheders konkurrencevilkår og dermed også en øget risiko for, at dansk produktion blot flytter til udlandet. Det vil igen medføre en langt mindre energieffektiv vareproduktion til skade for klimaet. Skatteministeriet SIDE 4

5 FaktaboKS EU s kvotehandelssystem (ETS) omfatter en stor del af energisektoren og de energiintensive virksomheder. For hvert udledt ton CO2 skal virksomhederne erhverve en CO2-kvote på kvotemarkedet. Kvotesystemet fungerer på den måde, at CO2-udledningen er politisk låst fast på et bestemt niveau, der sikrer den aftalte reduktion. Det betyder, at mængden af udledningstilladelser er konstant. Hvis der bruges mindre el i Danmark og dermed udledes mindre CO2, vil det give mulighed for en øget udledning af samme størrelse et andet sted inden for den samlede EU-ordning. Kvotesystemet er EU s måde at opfylde kravene i Kyoto-aftale, hvor 15 EU-lande skal nedsætte CO2-udslippet med i alt 8 pct. frem til 212 i forhold til niveauet for 199. Den danske forpligtelse er på 21 pct. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH DI INDSIGT AUGUST 9 SIDE 5

6 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk