DANMARKS NATIONALBANK

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde

2 Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv 3. Arbejdsmarkedet og boligmarkedet 4. Kredit, solvens og indtjening 2

3 Udland

4 Målt i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder følges amerikansk og europæisk økonomi ad Real BNP pr årige Indeks, 2005 = BNP, vækst, år-år, pct BNP, vækst i pct Euroområdet USA -1 Kilde: Macrobond. 4

5 Arbejdsløshed i euroområdet og USA er faldet Pct. af arbejdsstyrken 16 Italien og Spanien Tyskland og Holland Euroområdet USA Anm.: Uvægtet gennemsnit for hhv. Tyskland/Holland og Italien/Spanien. Kilde: Macrobond. 5

6 Beskæftigelsesfrekvens i euroområdet og USA er steget Pct. af årige i befolkningen Tyskland og Holland Italien og Spanien Euroområdet USA Anm.: Der er anvendt et centreret glidende gennemsnit. Kilde: Macrobond. 6

7 Rebalancering af globale betalingsbalanceuligevægte Mia. dollars Tyskland Holland Kina Japan USA Sydeuropa Olieeksporterende lande Kilde: IMF og Macrobond. Anm.: Der er ikke data for Kina før Sydeuropa er Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern og Portugal. Olieeksporterende lande er Algeriet, Angola, Indonesien, Iran, Irak Kuwait, Libyen, Nigeria, Norge, Quatar, Rusland, Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Venezuela. 7

8 Renter og inflation Statsobligationsrenter og inflation i euroområdet Pct Pct., år-år årig statsobligation, Tyskland 10-årig statsobligation, Italien Inflation, euroområdet (h. akse) Kerneinflation, euroområdet (h. akse) -1 Anm.: Inflationen er angivet som år-år væksten i HICP-indekset. Kilde: Macrobond. 8

9 Betalingsbalance og udlandsformue (Danmark) Betalingsbalance, pct. af BNP Nettoaktiver over for udlandet, pct. af BNP Nettoaktiver (højre akse) Betalingsbalancen 9

10 Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

11 Dansk økonomi bevæger sig ind i en højkonjunktur Pct. Hvad sker der i næste lavkonjunktur? 6 5 Lavkonjunktur Lavkonjunktur Lavkonjunktur Lavkonjunktur Lavkonjunktur Dansk økonomi bevæger sig ind i en højkonjunktur Produktionsgab

12 Ophedningsrisici nogle parametre Ekspansiv finanspolitik 90 erne 00 erne 10 erne Boligmarkedet Rente Boligskat Nye låneformer Bidragssatser Strukturpolitik Finansiel regulering og styring Fordeling, grøn/hvid/rød

13 Arbejdsmarkedet og boligmarkedet

14 Faktisk og strukturel ledighed fuldtidspersoner Beskæftigelse og Strukturel beskæftigelse personer Faktisk ledighed Konjunkturneutral ledighed

15 Presset på arbejdsmarkedet stiger Flere tegn på tiltagende pres 15

16 Forbrugs- og formuekvote 16

17 Reale boligpriser Indeks, 1992 = Pct. 1,2 1,0 0,8 Effektiv boligskattesats Ejerlejligheder, København Ejerlejligheder 0, , Enfamiliehuse

18 Stabiliseringseffekt udsvingene i boligpriserne dæmpes efter 2021 Millioner Mio. kr. 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,5 2,4 2,3 2,2 2,1 Fastfrosset sats 2021-sats 2001-sats Beregningsgrundlag: - Bolig til 2,5 mio. med grund. - Udsving som i Satser fra landsgennemsnit. 2,

19 Ny tilbageførselsklausul risiko for procyklisk nedsættelse af boligskat Sats nedsættes Pris med lavere sats? Pris Provenu Forudsat provenu Tid 19

20 Kredit, solvens og indtjening

21 Udlån på et højt niveau, men under trend Tolkning af trend? Samlede udlån fra kreditinstitutter Pct. af BNP Procentpoint Udlånsgab (højre akse) Udlån Trend Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 21

22 Udlånsvækst Pengeinstitutters udlån Pct Erhverv Husholdninger Kilde: Danmarks Nationalbank. 22

23 Kapitaloverdækning i forhold til nuværende og fuldt indfasede kapitalkrav Pct. af risikovægtede eskponeringer 12,0 10,0 Nuværende krav 8,0 Fuldt indfasede krav Nuværende krav 6,0 4,0 Fuldt indfasede krav 2, Systemiske pengeinstitutter LOPI-medlemmer Kilde: Danmarks Nationalbank. 23

24 Egenkapitalforrentning hos pengeinstitutter Pct. 20,0 15,0 1. kvartal ,0 5,0 0,0-5,0-10, Systemiske pengeinstitutter LOPI-medlemmer Kilde: Danmarks Nationalbank. 24

25 NEP-krav ikke nødvendigt for mindre og mellemstore pengeinstitutter NEP-kravet er centralt for afviklingsplanlægningen af systemiske institutter. I afviklingen af mindre og mellemstore pengeinstitutter er der generelt ikke det hensyn til den finansielle stabilitet. Det er alene væsentligt, at indskydere dækket af Garantiformuen har umiddelbar adgang til deres midler. Nationalbanken foreslår en forenklet afviklingsproces, der adskiller sig fra SIFI ernes afvikling og uden unødige byrder for ikke-sifi erne. overdragelse af alle dækkede indskydere til et sundt pengeinstitut, og lade ikke-levedygtige og ikke-kritiske aktiviteter nedlukke i konkurs. Mindre og mellemstore pengeinstitutter kan selv beslutte, hvor meget beskyttelse de vil tilbyde kreditorerne. 25

26 Sammenhæng mellem vækst i boligpriser og kreditgivning Pct Årsvækst i priser på ejerlejligheder og realkreditudlån i København Priser på ejerlejligheder Realkreditudlån Kilde: Danmarks Statistik, indberetninger fra realkreditinstitutterne og egne beregninger. 26

27 Bilag

28 Pris- og lønstigninger 28

29 Danmark, nettoopsparing fordelt på sektorer Pct. af BNP Ikke-fin. virksomheder Fin. virksomheder Offentlig sektor Husholdninger Samlet økonomi Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Husholdninger inkluderer NPISH. 29