L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3

4 ilas'»<o^q^>_!cz^ S!SI.!O^X ZS1871 U >2.,k«t -,s.j

5

6

7 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t ll v x y z ce o. A B C D E F G HZKLMRO P Q R S T U V X Y Z SE A. Consonanter, eller Medlydende: b c d f g h k l m n p q r s t v x z. Indrettet af Thomas Rasmussen, SogNe-Prcest for Grevinge Meeniqhed i OvS Herr«d. Kiohenhavn, trykt hss P. H. Hvecke

8 Stavelser af to Bogstaver. 9>b eb'ib ob ub. Ba be bi bo bu. Ac ec ic oc uc. La ce ci co cu. Da de di do du. Af ef if of uf. Fa fe si fo Ga ge gi go fu. gu. Ha he Al el hi Ho il ol hu. ul. La le li lo lu. Am em im om um. Ma me mi mo mu. An en in on un. > Na ne m no nu. Ar et ir or ur. Ra re ri ro ru. As es is os us.. Sa se si so su.

9 I. - De go de Lee-ge Bom. Lil-le Ka rcn og Pc der og A-se havde ltrrt deres Lek-si- N/ og lee-ge-de nn u-de paa En-gen. De pluk ke-de Blomster/ de bandt Krant-se cg fornoy-e-de dem o-ver Lam me ne og Gcrs-lin-ge-ne og Fug le ne/ og o-ver alt det Ra-re/ den go-de Gud har ssabt/ da sagde de til hver-an-dre: Eko-leme-ster har dog Ret/ naar han g-ger, at Leeg sma ger bcst efter Ar-bey-de. A2 s.

10 2. Den u for-sig-ti-ge Dreng. ^)yp! sag-de en-gang Han lee-ge-de Kudsk for sin Sy-ster/ og der-paa smek-ke-de han til medpid-ssen; men han hav-de nar smel-det Ay-et ud paa sin Sy-ster med det samme ; thi den-ne Hen-rik var altid en flem u-for-sig-tig Dreng. 3- Dren-gen, som blev klog af Ska-de. ^sr-^en var ik-ke et Haae be-dre; Han glem-te det e-ne Vv-e-blik/ hvad man hav-de sagt ham del an-det. Hans Fa-der hav-de saa tlt for-manet

11 net ham ik-ke at kom-me alt for ncrr He-ste; Al-li-ge-vel gior-de det ofte; Men eengang maat-te han dyrt be-ta-le sin U-ar-tig-hed; I det han kom-mer tcet bag ved en Hest, Smek siaaer He-sten ud, og flaaer JM'-gMs e-ne Been midt o-ver. Nu blev Ior gm un-der Graad og Skriig baaret ind i Sen-gen, hvor han maat-te lig-ge i 10 sam-fulde U-ger. Da tnnk-te han o- ver paa sin Fa-ders For-manin-ger og blev for-sig-tig si-den; men hans Fa-der sag-de: Ja, min Son! Af Ska-de bliver man klog, men det er bedre at bli ve det ved Lcerdom og For ma-nin ger. Az 4-

12 Den gvdgisrende Pige. T^erte var en lykkelig Pige, og A^rte var en god Pige; hun havde eengang et Stykke Mad i hver Haand, da en Betler kommer til hende og siger: O Gud velsigne Jer mit Barn! Giv mig lidt afjep Mad, jeg er saa sulten, og Kor^te gav ham del beste Stykke. 5. Den rare Pige til at lcrse. 5ille Lovlse var en flink Pige til at lcrse, og det havde hun sin gode Moder at takke for; hun lcerte hende got at stave, forend hun begyndte at lcrse. Saasnart hun begyndte at lcese, formanede hun hende at lcese langsom, og stave sig frem, hvor hnn ikke kunne komme afsted med det. For alle Ting mit Barn! sagde hun: Vogt dig for at jage og blabre det ene Ord ind i det andet; thi saa kan intet Menneffe forstaae dig, men vogt dig ogsaa for at drcrve eller synge Ordene ud; thi det lader ogsaa hasligt. Hun lcrrte hende at kiende

13 . i de de smaa Afdelings-'Tegn, som staaei alle Boger for at lette Låsningen, og sagde hende, hvad ethvert af dem betyder Moderen laste oste selv hoyt og reelig for hende, og formanede hende smnkt ar hore efter, med hvad Tone hvert Ord blev udtalt, og det samme bad hun hende passe paa, naar hun horte andre, som laste got inden i. Alt dette giorde nu lille Lovtje, som en rar Pige, og just derved kom hun til ar låse baade got og tilig. Hun laste, det tor jeg sige for sandhed, i sit 5te Aar bedre end mange vorne Mennesker. Prcrsten sornoyede sig engang saa meget over denne lille Piges Låsning, at han gav hende en heel 24de SklUmg. 6. De onde og gode Born. ^liorer imod andre Mennesker smiledes, som I vtl at.indre Mennesker skal siiore mod Eder; denne bibelske Lårdom havde Birte og Frtdertk tilig lcrrt; men Jens og Karen havde ikke lart den. Eengang gaae disse 4reBorn sammen til Skole. Paa Vcyen moder dem eil Stodder, som faldt og flog sig siemt. Karen yg Jens A 4 de

14 de loe deraf; men saa sagde lille Birte og Friderik: Fy; at lee, naar det gaaer ilde til; og de gik hen, hialp Staklen op, leveerte ham sinkiep, og hver gav ham et Stykke af deres Frokost, men han velsignede dem, og bad Gud lonne dem derfor, og Gud lonnede dem. 7- Fugle - Ungen. 8olte og Etten havde hver fanget en Fugle-Unge. Lotte bandt en Traad om Benet paa sin og flcebede omkring med den i Stuen; Ellen tog derimod en Potte, fyldte med lidt Straae, og deri satte hun sin Unge, og passede den omhyggelig med Mad og Drikke. Da Moderen faae dette, kiobte hun et Fuglebuur, og gav lille Ellen til sin Fugl, men Lottes flap hun i Luft ten; thi hun sagde, at det var stor Synd at pine det allerringeste Kreatur, 8. Ondbye. ^er var en Bye, heed Ondbne, og den heed ikke Ondbye for intet; thi Folkene

15 der vare meget onde og ryqgeslose. De bandedes og ffield^es, de svirede og flogedes; de vare ubarmhjertige baade mod Menneffer og Dyr; kun Gudtltand alkene var en skikkelig Mand, som siet mgeiz Deel tog t sine Byemcrnds Skarnstykker, og ogsaa boldt sine Born derfra saa vidt mneligt; men engang isår folede han eu sod Glade ved at see, hvor smukt Boruene havde lagt Formaninger paa Hicrtet. Det var en Fastelavns Mandag, hans 2 Sonner og ell lille Pige gaae i Gaarden og sornoye sig med at flaae en sondret Potte i Stykker, da en Hob Gade-Drenge vrimle ind til dem, og raabe, at de strax maatte komme ud med paa Gaden. Hele Byen var forsamlet for at trcrkke Hovedet af Gasen. Ney; Gud bevare os, svarede de vakre Born, fra at see paa, de pine et uffyldigt Dyr for Spog! og med Taarene i Oynene lobe de og fortalte deres Fader det. Faderen beklagede sine Byemands Ugudelighed, kyste de gode Born, og gav dem hver en Hvcde-Bolie for dmk smukke Tomkemaade. 9

16 , ' 9- Bolte-Leegen. i9le, Kristen, JenS«Peder og HanS spillede engang Bolt tilsammen. I det samme falder Ole og flaaer sig, saa han ikke kunne spille meer; sirax forlader HanS Leegen med, og bliver hos Ole, og troster ham, yg gaaer hiem med ham; men de andre z bleve ved at spille. Fra den Tid as bleve HanS og Ole de beste Venner, og Ole glemte aldrig, at t Nod ffal Menner kttnvcs.!g. Den sandru Pige. var en sanddru lille Pige; hun lsy aldrig; eiwogsaa, naar hun havde forseet sig, tilstod hun det reent ud, og bad om Forladelse. Lille vozte op, og blev altid ved at sige Sandhed, og blev elffel og yndet, hvor hun kom, og troet i alt, hvad hun sagde.

17 . I I. -., Lognerssen. var ikke saa; det var et Skarn til at lyve; hun stud altid Skylden paa andre, naar hu:: havde forseer sig. Ja; hu il loy endog for Plastr, hvorover hun tilsist flet ikke blev troet, enten hun sagde Sandhed eller Logn; men engang, det er forssrekkeligt at tcenke paa, tugtede ogsaa vor Herre denne Lognerste tilstrekkeligen. Som hun gaaer paa Gade«!, moder hende en uvane Tor; nu ffraalte hun af fuld Hals; mange horte det; men alle tcenkte, at det var hendes Galffab, som sædvanlig, og lod hende ff'raale; omsider seer ei^ Mand ud; ja, da var hun nasten revet ihiel; det ene Oye var ude, og hun blev halt alle sine Dage. Gud bevare os fra at lyve! i Den tyvagtige Dreng. MlN'S var ingen god Dreng; naar han kunne komme til, saa ville han gierne muule og stielehvad han fik fat paa; mmk^^'s havde

18 havde en god og forstandig Moder. Eengang kommer han hiem af Skolen med et Billede«og sagde, at en af hans Kamerater havde givet^ham Det. Morgenen Derpaa tager Moderen Klavs ved Haanden, og gaaer med ham til Skolen, og bad Skolemesteren underssge, om KlavS var kommen cerlig til Billedet, men desharre! Han havde stiaalet det; ak! Hvor han da fik Hug! men han stiaal heller aldrig meer. IZ. Den tyvagtige Pige. 8lne derimod var ikke saa lykkelig at cye saadan en Moder. Ane fnattede ogsaa i sin Barndom, men naar hun kom hiem til sin Moder med sine stiaalne Koster, saa ziemte Moderen dem sor hende, derover blev Ane ved at stiele, men blev tilsist grebet og vtdffet og brcrndemccrket, og gaaer, den Dag er, t Tugthuuset og grcedcr, Stakkel! 14. Frits og Frans. / Alts og Frans vare Brodre, men der var

19 var stor Forssiel paa dem; FritS var en rast Dreng, men FranS var en Usling; FrttS stod tilig op om Morgenen, styltede sin Mund, og ilede glad og munter til Skolen; Frans derimod trak nsdig af Sengen, gik vranten og gradende til Skole. Endog om Aftenen, naar FranS sad og sov i Kakkel-Ovns-Krogen, havde FrttS altid noget at bestille. Enten laste, ellee skrev, eller regnede han, etter han bandt paa en Strompe, eller han sntttede paa en Pind, eller han spillede paa en Floyte, eller han ridsede og tegnede. Han kunne ikke vare leedig. FrltS gik altid tyndt kladt og med blot Hoved. Huen var derimod ligesom klinet paa FranS, og han gik altid indsvebt i z eller Hre Trsyer. FritS smagte aldrig Brande-Viin som Barn; han spiste og drak med et glad Hierte, hvad han kunne saae. Vand af Bronden og et Stykke tort Brod tog han til Takke med, ffiont han kunne havt det bedre; thi han sagde: Han ville vanne sig til alting. FranS derimod maatte altid have varm Mad og got Ol eller Brandeviin til, hvis han stulle blive munter; kort at sortalle: FritS blev en brav Karl, FranS blev en Slyngel. 15.

20 Lcrrken og Musviten. ^di Soren Jensens Vindue vare engang 2 Fugle, en Loerke og en MuSvtte ophængte; med Glcede horte Soren In«sen6 lille Sen paa Larkens Sang. Ak! Hader! sagde han omsider: Viis mig den, som synger saa lifligen. Faderei^, som ville prove Drengens Skionsomhed, tager begge Fuglene ned og siger: Ja giet nu selv, min Son! Den lille peegte strar paa MuSvlten, og sagde: Den, den min Faber! Den er det vist nok; den seer saa deylig ud; den har saa smukke Ficere; men set den anden, hvor graa. Ja, just den graa var det, som sang saa smukt, sagde Faderen: Lcer Heras, min Dreng! at man cy bor domme Fugten ester Ftcerene, etter Hesten ester Haarene, eller Mennesket efter Klcederne. - ' ' l6. Den dydige Susanne. ^us.inne var en herlig Pige; hun frygtede sitt Gttd opriglig;»ac>r hun vaagnede, som javnlig ffeedte Klokken 6, og hun sandt

21 fandt sig styrket ved en sod SsvN, saa bad hun saaledes: Ak! Hvor jeg nu har sovet got! Det har jeg dig ar rakke for, dn gode Fader i Himmelen! Lov og Tak vare dig derfor sagt af mil ganffe Hjerte; o! Giv n» ogsaa, ak denne Dag maae blive en ret lykkelig Dag, at jeg maae leve skikkelig og fornoyet og lcrre alt, hvad jeg skal, saa dn min gode Gnd, og alle gode Menneffer maae finde Behaa i Mig! Naar Aftenen kom, og hun havde lagt fig til deligs, satte hun sig op, for hun sov og bad saaledes: Himmelske Fader! Du hialp mig ogsaa at ende denne Dag ve!; jeg takker dig derfor af mit ganffe Hierte. O bevar Mig nu ogsaa i denne Nat; bevar mine kicrre Foraldre og alle gode Mettneffer; nu lukker jeg mine Syne og forlader mig paa dig, du fromme Guv og Fader! Amen. For hun fpiiste,bad hun saa: Nu seerjeg> gode Gud! Du vil matte mig lille Barn. O! Giv ogsaa andre MennH sker i Dag den Spiise og Drikke, de behove, at vi alle maae glade os ved dine

22 dlne Gaver og takke dig af Hicrtet! Amen. Efter Maaltid takkede hun saa: Ak! hvor jeg nu er mat: Tak himmelske Hader Z som saaledes maner os med dine Gaver den ene Dag ester den anden. Gid alle dine Born nu vare saa matte^ som jeg! Du kan matte dem, min Gud! O gi?r det, beste Fader! at vi alu maae gladelig takke dig! Amen. Og naar Susanne saaledes omgik kes med sin Gud, saa vare hendes Tanke, eg Hierte ganske vendte sra alle m,dr< Dna, og eene henvendte til vor.^ene^ som hun talede medt Wan kuntie lysten ved at see eller hore paa hende, saa lang som, saa tydelig, saa andagtig bad hun oa denne hendes Gudssrygt udvnste hm i alle sine Gierninger, og i sit hele o^ Levllet. Hun var den lydigste Pige mo, sine Forceldre og Foresatte, og saa venlu mod alle andre, at enhver maatte elste hen de. At gaae i Skole var hendes Hierte, Glade; thi der, sagde hun, var saa mege at lare, som hun kunne HaveGot af, naa hun blev stor. Hun fik heller aldrig et on Ord i Skolen; tbi hun laste, strev, reg nede, saae paa Landkortene, syede, sinlu

23 de og gjorde alt sit Arbeyde med Lysi og Fliid. Alle eoe i sit c,de Aar syede hun sin egen Serk med den Traad, hun selv havde spundet. Susanne var meget munter; hun leegte gierne, men ikke fer hun var fardig mcd si:e Arbeyder, og saa va» hun saa foye ig, at hun leegte alt, hvad de andre vilde; kun de vilde leege skikkelige Leege, og ingen stemme eller uartige Ord bruge/ medens de leegte. Hun lcrrte mange Sange alvorlige saavelfom spøgefulde; men var der mindste grovt eller liderligt i en Sang, kom den aldrig i hendes Mund. Ingen kunne vare mere godgiorende og tienstvillig end Susanne; hun hialp sine Skole-Kamerater til Rette med alt, hvad hun vidste bedre end de, ogdeelte oste sin Mad med de Fattigste iblandt dem, saa at mange Bsrn vadede deres Syne den Dag, Susanne ikke var i Skole. Susanne var meget reenlig og ordentlig. Det var en Lyst at see, hvorledes hun hver Dag lagde sine Boger, sit Sye- Toy, sine K lader og alting paa sit Sted; hun spildte derfor aldrig nogen Tid ved at leede efter sine Sager eller satte sig i out Humor derover. Huusholdningen var hendes kiereste Spsse!; hun feyoe et Gulv B saa

24 saa net og reent, som et gammelt Menneske. At gaae med sin Moder, naar der blev lavet Mad, naar der blev baget eller brykket og hielpe til, med hvad hun kunne, eller i Havgen, naar der blev plantet eller saaet, ja saa tindrede hendes Syne af Glade. Et saa dydigt og eljkvcrrdigtbarn maatte endelig blive lykkelig; hendes Foraldre og alle gode Menneffer holdte af hende. Dronningen selv sik eengang at hore om hende, lod hende hente til sig, klappede hende paa Kinden, roste og opmuntrede hende til at blive ved alle sine Dage ae gaae frem saa smukt, som hun havde begyndt, og endelig forcerede hun hende en prcrgtig Kloedntng og en stor Guld- Skilltnq. Nu er Susanne hos Gud, og nyder den rette Len t Himlen for sine gode Gierntnger paa Jorden, Negler at bogstavere ester: r. 8te Bogstaver kan lcvses for sig selv allene; og kaldes derfor Selv - Lydende eller Vokaler. Disse ere: a, e, i, o, u, y, <r, S. Alle de ovrige Bogstaver kan ikke lceses uden tilligemed andre, hede derfor Medlydende eller Konsonanter.'

25 3- Saa mange Bogstaver, som ffal udsiges paa eel»gang, kaldes cn Stavelse. 4. Ingen Stavelse kan vcere til uden een Vokal. 5- Naar en Konsonant staae? imellem 2 Vokaler, lcvgges Konsonanten jgemceulig lj^ den»ijie Vokal, saasomi A-be, Ha? ver. 6. Staaer 2 Konsonanter imellem 2 Vokaler, da deeles de oftest, saa at hoer Veka! faaer sin Konsonant, saasom: Der-for, al-nid. Staae 2 Vokaler af et flags deeles de sielden, saasom: Haand, seer. sammen, da 8. 2 sorfkiellige Vokaler sammen deeles, saasom: Flu-er, Fi eil-de. 9. Ord, som ere sammensatte af andre Ord, maae i Udtalen tydeliq ffilles ad, saasym: End-og, Trsk-Lust. I noqle Boger ffrives C foran a^ o, u, istedel sor K, og maae da l«>es som K. saa>om: 5 Ca-te-chis-;nus. li. Ligeledes ffrive nogle ch istedet for K, 0i, pl)»nede! for f; del n>aae da, hvor der saa fintes, lcvses son, K og F, saa/om:.' Christ-ne, Io -seph. 12.

26 12. De? ere og de, som ffrive ti foran en Vokal iftcdet for si, saa-'om: ^ Kon-fir-ma-ti-on, lc?s: sion.?).?en sligt qisr Ret LceSniugen overmaade vansk.lia for Almuen; man blev langt lette«e og wrstaaeligere for enhver, og dertil mcere danft; hvis man vedtog at ffrive Ordene lige ester Udtalen, sa^som: Karekismus, Ko»firm.iswii, Salme, Kristne, Josef, Profesie o. s. v. AfdeclingS ^ T'gncne ere:, Komma : Kolon z Semikolon. Punktum! Raab-Tegn ^ Sporg-Tegn^ Ved Komma holdes saa lidt op i Ltt?nitt» gen, at det knapt mcerkes; ved de andre Tegn holdes lidt lnnqcre op; men ved Punktum holdes lcengsi op; lhi saa er Meeningen ude«tal. I. 2.? y. IO. II. 12. IZ. 14. I)- ^6. I? Z. 24. ZO. 4O. 5O. t)o IOO. IOOO. IOLOO.

27

28

29

30