*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
|
|
- Christine Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele Sogne- Kald, at bestaae af 5678 Mennesker, som sees af hosfølgende Fortegnelse *). Denne Summa er dog vel heller for liden end for stor, siden de, som reise om for at tage slige Fortegnelse, deels forglemme nogle, deels af Mistænkelige ikke altid faae den fulde Oplysning. Jeg seer desuden af den aarlige Fortegnelse over Fødte og Døde, at Menighede siden den Tid anseelig har tilvoxet, da de Fødtes Tal næsten altid overgaaer de *) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet M. Qv. M. Qv. M. Qv. Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Kiøn Under 8 Aar Fra 8 til 16 Aar Fra 16 til 24 Aar Fra 24 til 32 Aar Fra 32 til 40 Aar Fra 40 til 48 Aar Fra 48 Aar og derov Summa Tilsammen i begge Sognene Mennesker. Deriblant ugifte Ægtefolk 1010 Par, som bliver Tilsammen
2 Dødes, undtagen, naar en og anden smitsom Syge kan indtreffe, saasom 1773, da man her havde 247, og 1774, da man havde 74 flere døde end fødte; fradrages disse, bliver Overskuddet af de fødte fra 1769 til 1782 Aars Udgang 396. Lægges nu dertil de mange Fremmede som aarlig indkomme i Menigheden, kan man for nærværende Tid sikkert ansætte det hele Antal til 6200 Mennesker, eller noget derover. Dette Tal kommer og rigtig ud, naar man vil forbemeldte Summa 5678 lægger de 444 Communicanter, som Communion-Bogen viser, at Hoved Sognet alene fra 1770 til 1780 er forøget med, og dertil lægger 100 for Annexet, som da i alt udgiør Af forbemeldte Fortegnelse seer jeg videre, at der samme Aar 1769 vare 334 flere af Qvinde-end Mandkiøn, hvilket Overskud endda er langt ringere, end man kunde formode, i Betragtning, at der til Confirmation, Communion og flere Begivenheder sees en 3 eller 4 Delen flere af Qvinde end Mandkiøn, som ogsaa i andre Menigheder er sædvanligt. Dette Overskud af Qvindekiøn kunde synes underligt, siden man veed af Süssmilchs Beregning i hans Göttl. Ordnung in der Menschl. Geschl., at Tallet af fødte Drengebørn gemeenlig er større end af Pigebørn; men siden der igien døer flere Drengebørn i Barndommen, som samme Autor anmærker, saa følger deraf, at Tallet af begge Kiøn maae omtrent gaae lige op *). Dog da man *) Denne Beregning har jeg ogsaa her befundet rigtig, saasom der efter Ministerial-Bogen ere i de seneste 7 Aar, i denne Menighed 47 flere fødte af Drenge end Pigebørn, men derimod i samme Aar 38 flere Drengebørn fra 1 til 10 Aar døde. 237
3 paa hin Side let begribe, at der af voxne Mandspersoner døer langt flere end af voxne Fruentimmer, paa Reiser, ved Uordentlighed o.s.v., bliver dog altid et Overskud af Mandbare Fruentimmere, som bemeldte Autor mener i den Hensigt, at en Enkemand kan tage 2 eller flere Hustruer efter hinanden, naar han ikke let vilde bestemme sig til at tage en Enke til ægte og forsørge fremmede Børn. Er nu dette saa, følger deraf upaavirkelig, at de opfylde Guds Hensigter meget slet, som gifte sig i ulige Alder med gamle Enker isteden for unge Piger, eller ikke træde i Ægteskab førend meget silde, uagtet de længe har havt Gaard og Jordebrug, af hvilke her i Menighed gives Endeel, i det mindste flere end jeg nogen andensteds har seet. For Resten skal i Sverrig, efter de der giorte Beregninger, de Ugivtes Tal være 3 Gange de Givtes, og saaledes er det nok paa de fleste Steder her i Landet; men paa Eger var 1769 af 5678 Mennesker 2020 givte, som er kun noget over 2 1/2 Gange flere Ugivte end Givte, og vidner om noget større Næring og Population. Angaaende Mortaliteten eller Døde-Listen, da giøres i Almindelighed den Beregning, at der i sædvanlige Aaringer skal paa Landet døe 1 af 43 eller 45, og i blandede Aar 1 af 38. Dette træffer og her rigtig ind; thi naar jeg summerer dem, som i de sidste 18 Aar ere døde i dette Præstegield, uddrager deraf Middeltallet som er /9 og multiplicerer samme med 38, kommer den Summa ud /9, som jeg før har viist, at Antallet af alle Siæle i denne Menighed kan ansættes til, helst naar man sætter dette forud, at Fortegnelsen af 1769 ikke er saa gandske accurat og tillige betænker, at det usunde Aar 1773, hvis Lige man 238
4 nok ikke i et halvt Aarhundrede har havt, løber ind deri. I hvor det gaaer, er Eger efter alles Tilstaaelse, et ligesaa sundt, som behageligt Sted, og skiønt adskillige i saa stor en Tummel af Mennesker kan forkorte deres Dage ved Uordentlighed, oprettes dog uden Tvivl Tabet igien ved Stedets rene og vindige Luft, dets gode Vand og sunde Føde, i hvilken Betragtning en reisende Eneglænder nyelig skal have spurgt, om og Folk kunde døe paa et Sted, som dette? I de Aar, jeg har været her, har vel en og anden Sygdom begyndt, men hastig ophørt igien. Til de sædvanlige Sygdomme kan henregnes Salt-Flod, der kan træffe en og anden, ligesom Spedalskheden Nordenfields. De, som ikke i Tide blive curerede, faae gierne en nedfalden Næse deraf. Derimod er den Veneriske Syge, som een Tid var meget giængs, om ikke gandske udryddet, dog meget hæmmet, som i sær er at tilskrive den af Øvrigheden føiede gode Anstalt, ved Indretningen af Syge- Huset i Christiania, hvor de, som ere befængte af denne Syge, af Salt-Flod, eller andre slemme Tilfælde, blive henbragte for at cureres. Sot, eller vedholdende Feber, er her som andensteds Bekiendt, men dog ikke meget giængs, allermindst Forraadnelses-Feber, med mindre den indføres ved Smitte, saasom 1773 da Armeen, som var forsamlet paa Grændserne, ved sin Tilbagekomst befængte hele Stiftet dermed og foraarsagede en stor Ødelæggelse, som allerede er viist, til Advarsel for Fremtiden, at see et saadant Uhæld forebygget, og ikke tilstæde syge Soldater at reise hiem og udsprede sig i Bygderne, førend de ere curerede. Skiørbug er her gandske rar, men indtræffer oftere paa Kongsberg, især tog den 1781 stærkt Overhaand blant 239
5 Berg-Almuen, som Hr. Prof. Thorstensen meente fordi den i samme tørre og ufrugtbare Aar ikke fik den sure Melk at drikke, som den ellers er vant til. Jeg har ellers 3 anført til Beviis paa Luftens Skarphed og Kuldens igiennemtrængende Kraft, at de, som ei forsyne sig med Hage-Pude eller et ombundet Tørklæde, gemeenlig om Vinteren faae Frost i de øverste Kiæber, hvilket jeg og af egen Erfaring kan bevidne, uagtet jeg dog ikke endog i skarpeste Frost har fornummet til dette Tilfælde, medens jeg var Nordenfields *). Til andre udvortes Sygdomme, som jeg andensteds ikke har mærket, kan henregnes Kattelad (maaskee Katte-Lalle) hvormed Hænderne indentil opsvolme og Fingrene blive ubrugelige, bliver vel altsaa den saa kaldte Grød-Hævelse (Atheroma), naar man klipper Hul derpaa, gaaer Vædsken ud, og Huden fortørres. Eiter-Smau er et Slags tørre Saar meest i Ansigtet, der synes meest at ligne den Nordenfieldske Gust (Herpes miliaris), see om samme Spydb. Beskrivelse S.437. Af de blant gemene Mand brugelige Huus-Raad har jeg ikke fundet noget, som fortiener synderlig at anmældes; det lidet som derom kan siges, har jeg desuden anført ved Arternes Beskrivelse. *) Herfra skriver sig nok den ikke meget roesværdige skik blant Bønder paa Eger, at gaae med røde Klædes Hætter om Vinteren, og at man ved Kirker og andre Forsamlings-Steder, seer ligesaa mange røde Hætter, som nogenledes aldrende Mandfolk. Det skal dog ikke være over en Snees Aar siden de kom i Brug. Nu begynde de igien at aflægges og foerede Huer i den Sted at optages. 240
19. Om Kreaturenes Røgt
19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mere22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen
22. Om Handelen, Priserne og Arbeidslønnen De mange og meget adskillige Næringsveie, jeg nu har talet om, maae nødvendig give Handelen en stærk Rørelse, og da Bord-og Bielke-Lasten er den fornemste Green
Læs mereter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende
20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har
Læs mereFr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mere2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.
2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,
Læs mere15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.
15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere23. Om Folkets Character og Tilstand.
23. Om Folkets Character og Tilstand. I Almindelighed gives paa Eger smukke og velvoxne Folk, der tillige i Henseende til Opførsel og Klædedragt kan lignes med gammeldags Borgere i smaa Kiøbstæder. Af
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereChristi Himmelfartsdag 1846
5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereI J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846
5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere7. Om Træerne og Skovens Tilstand
7. Om Træerne og Skovens Tilstand I gamle Dage har den hele Egn været begroet af Skov, især af Fyrre og Gran. Men er siden efterhaanden blottet ved Skovens Bortrøddelse, i hvis Sted Gaarder ere oprøddede,
Læs mereTrinitatis-Søndag 1846
5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mere27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire.
27. Om stedets øvrige Inddeling i Henseende til det geistlige, civile og militaire. Hele Sogne-Kaldet bestaaer kun af 2 Kirke- Sogne, Hougs Hoved-Sogn, og Fiskum Annex- Sogn, som dog ere af saa ulige Størrelse,
Læs mere-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:
A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,
Læs mere5te Trinitatis-Søndag 1846
5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mere3. Om Luftens Beskaffenhed.
3. Om Luftens Beskaffenhed. Luftens sædvanlige og usædvanlige Forandringer paa dette Sted, har jeg saa meget heller kunnet legge Mærke til, som jeg min meeste Tid har opholdt mig Nordenfields i Norge og
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereCharles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.
Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereDeres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog
Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereOnsdagen April 22, Joh V
5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereOm Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.
II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mere.11. Om Fiske og Krybdyr
.11. Om Fiske og Krybdyr Alle egnens Fiske-Arter ere, som følge: Aaal har man her baade i Elver og Vande. Nogle æde dem slet ikke, andre holde den, især naar den beredes med Suppe. kaldet Aale-Suppe, for
Læs mereGrundtvig om folkekirken
Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereSkifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereG. F. Ursins svar til Drewsen
1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor
Læs mere1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag
1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke
Læs mereFolkateljingin A) Upprunaskjølini Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar Samantalt
Folkateljingin 1769 A) Upprunaskjølini Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar Samantalt B) Reinskrivað skjøl Upprit Suðuroy Sandoy Vágar Tórshavn Norðstreym Eysturoy Norðoyggjar
Læs mereOm Kongeriget Danmark 781
Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod
Læs mereUDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET
UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereOnsdag 2den septbr 1846
5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mere3die Faste-Onsdag 1846
5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereLæserbrevsfejden 1899
Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads
Læs mereDen flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839
Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men
Læs mere2den Advents-Søndag 1846
5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mere4de Søndag efter Trinitatis 1846
5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereTransskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.
Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mere4de Søndag efter Paaske 1846
5279 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereR415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl
R415 Kristine Lovise Wolff : Brev til broderen Carl I 1825 opholder Kristine sig i Paris, hvor hun venter på sin mand Auktionsdirektør og Justitsråd Johan Christian Fick. Han er i Venedig, hvor han i embeds
Læs mereNordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.
Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereGildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]
Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereSancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)
TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereI et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:
I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMiddelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855
Middelfart Byfoged Politiprotokol 1844-1855 fol. 407b Aar 1853 den 16de Octbr blev Middelfart Kjøbstads Forhørs- Ret sat med undertegnede Retsvidner for at erhverve Oplysning angaaende et paa Huusmand
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni
Læs mereOm Egnens naturlige Beskaffenhed
I. Part Om Egnens naturlige Beskaffenhed 1. Om Stedets Navn, Strænder, Strækning, Bierge etc. Eger, som Hoved-Sognet kaldes efter den nu brugelige bløde Udtale, heder dog rettere efter Bøndernes Mundart
Læs mereNattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844
Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs merePraktisk Skibbyggerie.
D. H. Funch Underskibbygmester Praktisk Skibbyggerie. Et Forsøg Tredje Deel Kjøbenhavn. 1834 Om Klædningen udenbords Klædningens Forbinding udenbords Transskription af s. 187 194 Udført af Tom Rasmussen
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereMin Herre skriver, at gode Venner ønske, at see en Fortsættelse af mit Liv og Levnets Historie
bjoerna.dk Kultursociolog Bjørn Andersen post@bjoerna. dk Epistel 447 Ludvig Holberg: Mine seneste Aar [trykt 1754] Version 1.0-27.02.2007 Indhold Indtjening, formue, testamente, helbred, friherreskab
Læs mereTab.23. Fig.63 og Fig.64
Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere13de Trinitatis-Søndag 1846
5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond
Læs mere-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø
-144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det
Læs mereFra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015
Fra "LIV I LAUGET" nr. 150, april 2015 De tre Ting fra Fyn I folkedansernes hæfte "Gamle Danse fra Fyn og øerne" står dansen "Tre Ting". Hæftet blev udgivet i 1933 på baggrund af indsamling af Ane Marie
Læs mereThisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.
Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mere4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske.
4. Om Vandene, de ordinaire og mineralske. Paa Eger ere mangfoldige Vande, saa at om alle Kiærn og Bække skulde beregnes, vilde deres Tal maaskee beløbe sig til 1000 eller derover. Men Hoved-Vandene er
Læs mere3die Helligtrekonger-Søndag 1846
5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs
Læs mereSvendborg Bylov 1619 (1572)
Svendborg Bylov 1619 (1572) Svendborg Bylov blev revideret i 1619, men er egentlig en gengivelse af en ældre vedtægt fra 1572. Loven peger derudover endnu længere bagud i tid, og kan som sådan bruges til
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereLæring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi
OPGAVESÆT Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi INDHOLDSFORTEGNELSE IEAT MAD Min og klassens IEAT uge side 3 Kostråd..side 5 Kostråd pjece side 13 Kostråd hjemmeopgaver side 14 IEAT MÅLTIDER
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Læs mereEt hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.
Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.
Læs mere28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser.
28. Om Egnens Oldsager, mærkelige Stæder, Personer og Hændelser. Den saa kaldte Capitel-Bakke fortiener blant Stædets Oldsager det første Sted, siden den har havt en geistlig Bygning i Pavedømmets Tid.
Læs mere180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.
180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mere