TYPOGRAFI. - de grafiske byggesten. Den komplette samling til bedre grafisk kommunikation

Transkript

1 Cz xhk ø i s TYPOGRAFI - de grafiske byggesten Den komplette samling til bedre grafisk kommunikation

2 Copyright All Rights Reserved Cover Design: Jannie Pilemand Christensen Layout: Jannie Pilemand Christensen Printed in Denmark

3 Indholdsfortegnelse A side 4 B side 4 C side 5 D side 5 E side 5 F side 6 G side 6 H side 7 I side 7 J side 8 K side 8 L side 9 M side 9 N side 10 O side 10 P side 11 R side 11 S side 12 T side 13 U side 14 V side 14 X side 15 3

4 A Accent Et tegn, placeret over eller under visse bogstaver, der angiver hvordan lyden skal udtales: accent grave (à), accent aigu (é) accent cirkumfleks (ê), accent trema (ä) accent cedille (ç) og accent tilde (ñ). Amerikansk For meget luft mellem ordene i en tekst linie f.eks. hvis en tekst har tvunget for- og bagkant, og det sidte ord i en linie ikke kan deles, og dermed flyttes ned i næste linie.. Ampersand &-tegn. Kaldes også et-tegn And Usand nyhed. Asterisk Lille stjerneformet tegn *. Asymmetri Grafisk arrangement der er afbalanceret på fladen uden hensyn til fladens midterakse. B Bagkant Tekst med lige højrekant Begravelse Betegnelse for et glemt ord eller sætning i en tekst. Basislinie Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skriftstørrelser i en linie vil også blive forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også grundlinie. Bindestreg Anvendes som delestreg til at forbinde stavelser af et ord der er delt ved justering af linierne samt til at forbinde flere ord eller navne. Benyttes i dag også i betydningen fra og til fx , hvor man tidligere benyttede halvgeviert tankestregen. Bold Engelsk udtryk for det halvfede skriftsnit. Bourgeois Gammelt udtryk for skriftgraden 9 pt. Brillant Gammelt udtryk for skriftgraden 3 pt, der i blysats var den mindste skriftgrad. Broadsheet Et avisformat. Bryllup Gammelt typografisk udtryk for, at et eller flere ord fejlagtigt er sat to gange efter hinanden i satsen. Brødskrift Kaldes også grundskrift. Den skrifttype der er valgt til den løbende tekst i en tryksag. Ordet»Brød«stammer fra sætning med de gradstørrelser, der kunne give typografen det daglige brød. 4

5 Brøktal Findes i to versioner. Den skrå brøk, hvor hvert tegn fylder ca. en halv geviert, samt den lige brøk hvor brøkstregen er vandret og hvor tallene har den halve skrifthøjde. C Centreret Satslinier der er midtstillet på formatet. Cicero Måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. 1 cicero udgør 12 punkt. Svarer til 4,51 mm. Cirkus-makeup Engelsk udtryk for brug af adskillige skrifttyper på den samme side. Citationstegn Anførselstegn; gåseøjne. Benyttes i Danmark som kommaform xx, xx eller fransk form»xx«. D Diamant Gammelt udtryk for skriftgraden 4 pt. Diffusiering En rigtig typograf/grafikers fornemmeste opgave! Diffusiering er en lille overlapning af trykte farver. Diftong (diphtong) En ligatur skabt af to vokaler, så de danner ét tegn. F.eks det danske æ (a og e) og det franske œ (o og e). Display skrifter Engelsk betegnelse for skrifter og skriftgrader, der er specielt udformet til brug som overskrifter samt i annoncer. Dobbeltcicero Gammelt udtryk for skriftgraden 24 pt. Dobbeltmittel Gammelt udtryk for skriftgraden 28 pt. Dummy En prototype af en tryksag i korrekt format, papirtype og omslag (evt. indbinding), hvor siderne kan være blanke eller hvor tryksagens layout og typografier indtegnet. Dæk Angivelse af hvor mange linier en rubrik fylder i en avis. E Egyptienne (Pladeserif) Egyptienne-skrifterne menes at oprinde fra den store interesse for Napoleons felttog til Ægypten, der prægede folks påklædning og møblering, da denne særprægede skrift kom frem. En karakteristisk egyptienne er skriften Rockwell. 5

6 Exlibris (Bogejermærke) En kunstnerisk udformet mærkat der af bogens ejer blev indklæbet på omslagets inderside. F Fag Et rum i en sættekasse. Fals Det sted hvor arket er bukket sammen. Fed - og halvfed Eks.: bold, semi bold, demi bold. Figursats Egentlig betegnelse for opsætning og ombrydning af satslinier så de danner en figur, fx en vase. I dag er det betegnelse for at satslinierne stopper i en vis afstand fra en stregtegning, så de er med til at understrege figurens form. Fisk Typografisk udtryk for blysats der er faldet fra hinanden: gået i fisk. Også betegnelse for skrift der er lagt af i en forkert sættekasse eller et bogstav der ligger i et forkert fag: der er fisk i kassen. Floder Typografisk udtryk som anvendes ved sats, hvor ordmellemrummene flugter lodret og er så store, at de danner hvide striber i satsbilledet. Forkant Tekst med lige venstrekant. Format Det samme som satsformat, dvs. liniens længde. Anvendes også om tryksagens størrelse. Forrider Også kaldet trompet eller overligger. En linje der er placeret over hovedrubrikken i en mindre skriftgrad. Anvendes især i magasiner. Fotosætter En slags avanceret printer, som er i stand til at overføre f.eks. tekst og billeder - via laser eller anden form for belysning - til et fotografisk materiale, i en meget høj kvalitet. Fransk Horeunge Hvis første tekst-linie i et afsnit, påbegyndes som den nederste linie i en spalte. Fritlægning Fjernelse af baggrunden bag motivet på et fotografi. Fusk Fritidsarbejde på jobbet. G Gammel antikva Typografisk udtryk til klassifikation af skrifter der har sin oprindelse i renæssancens og barokkens historiske bogskrifter. Geviert (udtales gefirt). Betyder egentlig kvadrat. Typografisk mellemrum hvis bredde og højde er lig med skriftens gradstørrelse. 6

7 Glyphs Glyffer er de tegn en skrift indeholder. Grid Engelsk ord for linjenet. Modulnet opbygget af hjælpestreger der fastlægger placeringen af tekst og billeder i et design. Grotesk Fælles betegnelse for skrifttyper uden seriffer og uden eller med kun lille forskel mellem hårog grundstreger. Kaldes også Sans Serif. Grundlinie Den linie som bogstaverne er forankret til. Alle skriftstørrelser i en linie bliver forankret til denne linie, så de holder fod. Kaldes også basislinie. gyldne snit, Det Det gyldne snits proportioner (lat.sec-tio aurea) defineres som»deling af et linjestykke i to dele, hvor den mindste del forholder sig til den største del som den største del til hele linjestykket«, og har siden Antikken været udtryk for harmoniske proportioner indenfor både billedkunst og arkitektur. H Halvtoneoriginal Reproduktionsteknisk udtryk for et billede, fx et foto der indeholder alle tonværdier fra sort til hvid, der gengives ved hjælp af raster. Horeunge Udgangslinje placeret øverst på en side eller i en spalte. Kaldes på engelsk for Widow og på tysk for Hurenkind. Hovede Et fast element (Grafik og/eller tekst) øverst på en side eller over nyt afsnit. Hovedrubrik Typografisk betegnelse for en overskrift. Højformat Papirformat hvis højde er større end bredden. Håndsats Typografisk udtryk for sats som typografen bogstav for bogstav har sat op i en vinkelhage og udsluttet til linier. I Illuminator Gammel betegnelse for en illustrator, der håndmalede de farvelagte initialer og billeder i inkunablerne. Initial Ornamenteret begyndelsesbogstav i afsnit. Inkunabel Blokbog. Bøger der indtil 1500 (i Danmark indtil 1550) blev trykt i vægtstangspresser. Det trykgivende element var en udskåret træplade. 7

8 J Jomfru Gammelt typografisk udtryk for en fejlfri sats i førstekorrekturen. Justering Skriftjustering: Venstrejusteret skriftopstilling kaldes for løs bagkant. Centreret opstilling kaldes for centreret. Højrejusteret skrift kaldes for løs forkant. Lige margener kaldes for fast forkant og fast bagkant. K Karakter Udtryk for et enkelt bogstav. Kapitæler Majuskler med samme højde som minusklerne. Keglehøjde Keglen er det stykke metal det enkelte tegn er støbt på i blysats. Det er højden på keglen der er fx. 12 punkt, ikke bogstavets. Knibning Udligning af luft mellem to karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Modsat spatiering. Der skelnes mellem generel knibning og par-knibning. Kolofon En rubrik i f.eks. avis eller ugeblad hvor redaktionen gør opmærksom på data omkrin udgivelsen af mediet Kolonel Gammelt udtryk for skriftgraden 7 pt. Kolumnetitel, levende Forfatternavn og bogens titel, bogens titel og kapiteloverskriften eller kapiteloverskrift og mellemrubrikken placeret sammen med pagina på to sider over for hinanden, enten i kolumnens over- eller underkant. Kompres Sats hvor skriftstørrelsen er større end skydningen. Fx. en 8 pt skrift med 8 pt linieafstand. Korpus Gammelt udtryk for skriftgraden 10 pt. Korrektur En tryksag læses igennem for at finde evt. fejl eller for at påtegne rettelser eller ændringer af såvel kunde som trykkeri. Korrekturtegn Standardiserede tegn til markering af fejl og angivelse af rettelser i korrekturen. Kursiv (Italic) En skråtstillet skrift, som er specielt tegnet i forhold til den ordinære skrift. Kolumne Det areal på papiret eller arket, hvor tekst og billeder skal holdes indenfor. Kommer af latin columne, som betyder søjle. 8

9 L Layout En optegnelse eller et udkast til en tryksags - eller f.eks. en web-sides - udformning og udseende. Letraset Skriftark hvor bogstaverne kan overføres til forskellige materialer efter samme princip som overføringsbilleder. Ligatur To bogstaver, der er kombineret, så de skaber ét tegn. Desværre sjældent set på computere, da de ofte er i et seperat tegnsæt. Almindelige ligaturer er sammensmeltningerne fi, fl og ff Lille cicero Gammelt udtryk for skriftgraden 11 pt. Linieafstand Typografisk betegnelse for afstanden fra grundlinie til grundlinie i satsen. Angives i points. Det er denne afstand der indsættes i InDesign i skydning-feltet. Luft Udtryk for mellemrummet mellem bogstaver, linier og satsgrupper, fx billede og billedtekst. Løs bagkant Typografisk betegnelse for sats hvor linierne ikke flugter i højre side. Logo Et firmas faste symbol eller mærke, som benyttes på f.eks. brevpapir, skilte og som del i firmaets profilering M Majuskler Typografisk betegnelse for alfabetets store bogstaver. Kaldes også versaler. Manchet Tekststykke, normalt placeret i begyndelsen af brødteksten, der indeholder et resumé af artiklens indhold. Se også underrubrik. Marginaler Stikord der anbringes i margenen. Sættes normalt med løs bagkant. Matematiske tegn Additionstegn (+), Subtraktionstegn (, ), Divisionstegn (:), Multiplikationstegn (, ) Lighedstegn (=), Ulig med-tegn ( ), Plus-minus (±), Kvadratrodtegn ( )m.fl. Matrice (Matrix) Udtrykket er fra dengang man brugte blytyper til bogtrykning. For at kunne støbe blytyperne, skulle man have en støbeform en matrice. Mellemslag Typografisk betegnelse for et større liniemellemrum i satsen. Mellemrubrik Afsnitsoverskrift i brødteksten. 9

10 Minuskler Typografisk betegnelse for alfabetets små bogstaver. Mittel Gammelt udtryk for skriftgraden 14 pt. Moiré Fænomen ved genrastrering af trykte raster-billeder. Ved bestemte raster-drejninger ses et tydeligt mønster bestående af tern over hele billedet. N Nedrykning Angivelse af afstanden fra kolumnens overkant til overkanten af første brødtekstlinie ved kapitelstart i bøger. Angives i antal linier. Negativ skrift Hvid skrift på sort eller farvet baggrund. Nonpareille Gammelt udtryk for skriftgraden 6 pt. Norm Bogens titel og evt. bindnummer der placeres sammen med primasignaturen på hvert arks første side. Normalsiden Bogens opbygning tager udgangspunkt i et opslag, hvor der er taget stilling til margenforholdene, kolumnens bredde og højde, brødskrift og linieafstand mm. Ny typografi Typografisk retning der udsprang fra Bauhaus i 1920 erne, med Poul Renner og Jan Tschichold som de toneangivende. Her brød man med tidligere tiders symmetriske opsætning. O Offset Tryk-metode hvor en tynd aluminiumsplade med emulsion (lysfølsomt materiale) belyses med f.eks. avisside, fremkaldes og monteres i rotationspresse. Ombrydning Opdeling af teksten i sider samt indsætning af billeder, billedtekster, rubrikker, noter mv. Omløb Fortsættelse af en artikel længere fremme i avisen. Omslåning Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den smalle/lodrette side. (Flip vertikalt). Original Reproduktionsteknisk udtryk for tegninger, fotografier mv. der skal reproduceres (skannes). Ornament Typografisk materiale der kan sammenstykkes til rammer eller andre dekorative arrangementer. 10

11 Overlængde (Ascender) Afstanden fra toppen af et minuskel-x til toppen af minuskelbogstaver med overlængder, f.eks. f, d eller k. P Perle Gammelt udtryk for skriftgraden 5 pt. Pagina Sidetal. Paginering: Nummerering af siderne. Petit Gammelt udtryk for skriftgraden 8 pt. Pica Grafisk længdemål. I bl.a. USA benytter man enhederne pica og point. 12 point = 1 pica (Svarer til 4,218 mm). Macintosh-computere er amerikanske og skriftstørrelserne er derfor normalt angivet i pica-points. Pi-skriftfonte Skriftfonte som indeholder specialskrifttegn der ikke ligger i de normale skriftfonte. Punkt (pkt) Mindste typografiske måleenhed i det europæiske typografiske målesystem. Er lig med 0,37595 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelse. I QuarkXPress omregnes 1 punkt til 0,379 mm med standardomregningsenheden cicero/ cm. Point (pt) Mindste typografiske måleenhed i de engelsktalende lande. Er lig med 0,3525 mm. Benyttes til angivelse af skrifstørrelsen i dtp-programmer. R Rafle ud Hvis fagene i sættekassen var overfyldte blev de overflødige skrifttegn fjernet, så der ikke kunne opstå kassefisk, ved at typerne gled over i andre fag. Raster Opdeling af en halvtoneillustration i punkter, for at kunne gengive gråtoneværdierne i trykprocessen. Recto Latin: Højre. Er den højre side i et opslag. Regletter Typografisk blindmateriale i forskellige i tykkelser fra 1-12 pt og i længder fra 6 cicero og opefter. Blev i blysats benyttet til mellemslag (blanke linier) og til skydning af tekst. Rotationspresse Den type af tryk-maskiner som benyttes til f.eks. avistrykning. I modsætning til f.eks. almindelig ark-presse, benytter rotationspressen store ruller af papir. Rubrikker Fællesbetegnelse for overskrifterne i en avis. Rundtløbende rubrik Se mellemrubrik. 11

12 S Sats Manuskript der er omsat til typografisk tekst. Satsformat Den plads en tekstlinie har at løbe på. Satsfornatet er den maksimale linielængde. Seriffer De skraferinger eller fødder som tegner en antikva- eller egyptienneskrift. Skriftbredde Angivelse af skriftens bredde i forhold til højden. En skrift kan gøres elektronisk smallere og bredere, men styrkeforholdet mellem de vandrette og lodrette streger ændres. Skriftgarniture Betegnelse for alle skriftgrader og skriftsnit der hører til en bestemt skrift. Skriftgrad Typografisk betegnelse for skriftstørrelse. Skriftkarakter Benyttes i betydningen særpræg om hvorvidt en skrift vil passe til en given opgave. Skriftsnit Typografisk betegnelse for de forskellige skriftvariationer, f.eks. kursiv, halvfed, fed, smal, bred skriftstyrke. Skriftstyrke Angivelse af skriftens varianter som lys, ordinær, halvfed og fed. Skrifttype Betegnelse for det enkelte støbte skrifttegn, placeret på keglen eller typelegement. Også betegnelse for en skriftgruppe som f.eks. antikva eller grotesk. Skydning Linieafstand mellem tekstlinier. Den afstand der lægges mellem linierne ud over skriftens størrelse. Smudstitel Er bogblokkens første side. Siden bliver indsat for at beskytte titelsiden, der er den traditionelle bogs fornemste side, mod smuds. Snit De tre sider på den beskårne bogblok. På indbundne bøger påføres ofte farve på oversnittet. I særlige tilfælde på alle tre snit, fx salmebøger. Spaltemellemrum Afstanden mellem spalterne. Spatiering Indsætning af luft mellem to eller flere karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. Knibning er formindskelse af afstanden, spærring er forøgelse. Spatiering dækker begge. Spieser I bogtryk angivelse af at ordmellemrummene ligger i samme højde som skriftbilledet og trykker med på papiret. Spidskolumne Den sidste tekstside der slutter et kapitel, der i gamle dage blev sat i en spids. Skal helst 12

13 indeholde det samme antal linier som nedrukningssiden ved kapitelstart. Spiseseddel Kioskplakat Spærring Forøgelse af ordmellemrummenes størrelse. Stregstyrke Typografisk betegnelse for stregens tykkelse. Stående Benævnelse for et typografisk mål på 4 cicero. Stylpning Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den brede/vandrette side. Sætternissen Den spidsfindige fætter, som i tidens løb har taget imod mange beskyldning i forbindelse med diverse indsnegne fejl i typografiske opgaver og arbejdsgange. T Tabloid Et format på en avis. Det lille avis-format benyttes f.eks. af BT og Ekstra Bladet. Tal Tal i majuskellinier skal altid være majuskeltal. Tankestreg Læsetegn ( ). Længden svarer til geviert. Findes også i en gevierts længde ( ) men den benyttes sjældent. Tekst Gammelt udtryk for skriftgraden 20 pt. Tertia Gammelt udtryk for skriftgraden 16 pt. Tertur (Gotisk) Eks. skrifttyperne Gothic Type og German Hand. Thin-space Ordmellemrum der svarer til bredden af et punktum og komma. Svarer til en fjerdedel geviert. Titelblad Titelbladet i en bog bør indeholde bogens fulde titel, forfatter(e), forlag, by, udgivelsesår og oplag eller udgave. Tracking Engelsk betegnelse for ensartet regulering af afstanden mellem bogstaver. På dansk kaldewt knibning. Tredelt liniefald Anvendes i symmetrisk typografi hvor teksten ordnes i afvekslende korte og lange linier, med den vigtigste tekst som den længste linie. Trompet En linje, der er placeret overhovedrubrikken kaldes også forrider eller overligger. Benyttes i avis- og magasintypografi. 13

14 TrueType Dette fontformat blev udviklet af Apple og Microsoft og er meget udbredt i Windows. I modsætning til andre computerskrifter, er en TrueType-font kun én fil. Trykkeri-lus 2 satslinier, hvor vand er puttet imellem og en lærling skal tjekke satsen - satslinierne presses sammen og lærlingen får vand i hovedet. Typografi Ordet typografi udspringer oprindelig fra de græske ord typos: det af slag eller tryk bevirkede; præg; form og -grafia: skrive. Niels Bøje Zieglers definition på typografi: Typografi er læren om skrifttypernes oprindelse, erkendelsen af deres anvendelse ud fra funktionelle som æstetiske krav, ordning afsatsens enkelte elementer(skriftfont, brødtekst, rubrikker, illustrationer, andre grafiske elementer og farve), samt deres gruppering og placering på en givne flade. Typometer Lineal som der indeholder det typografiske målesystem, kaldet et ciceromål. Endvidere indeholder typometer et inddelinger til aflæsning af linjeafstand og skriftstørrelser. U Udfaldende billede Foto der går til beskæring. Udligning Optisk regulering af bogstavafstandene i et ordbillede. Majuskler skal altid udlignes, mens kapitæler spatieres. Udpunktering Den række af punktummer (eller anden form for tegn), som udgør opholdet mellem f.eks. tekst og tal i et skema eller en tabel, hvor flere tekstlinier står over hinanden, og hvor tallene skal holde lige bagkant. Uncial Stort begyndelsesbogstav der indsættes ved kapitlets eller artiklens begyndelse. Uncialet kan spænde over en, to eller tre linier. Underlængde Den del af bogstavet der går ned under basislinjen, f.eks. ved g, j, p, y. V Variable ordmellemrum Ordmellemrum der ændres ved liniens justering. Anvendes når linien skal justeres ud på formatet ved fast for- og bagkant. Versalier Andet ord for majuskler. 14

15 Verso (Verso Page) Latin; Versus = Modsat, er den vensre side i et opslag. Hvis tryksagen f.eks. er et blad, er versosiden at betragte som bagsiden. Vignet Lille tegning eller fritstående ornament. Ofte stiliserede plantemotiver eller geometriske former. Benyttes som dekoration på bogens titelblad. X x-højde Minusklernes højde. Måles fra skriftens grundlinie til overkanten af bogstavet x. De runde bogstaver er af optiske hensyn gjort en anelse større. 15

16 Cz xhk i ø s TYPOGRAFI - de grafiske byggesten er til dig der arbejder med grafisk design og kommunikation. Vi sætter fokus på de principper og de mange detaljer, der er med til at skabe et effektivt resultat, hvad enten det handler om opgaver på papir- eller skærmmedier.