Information om lokale udsatteråd

Transkript

1 Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold Hvorfor er det vigtigt med et lokalt udsatteråd?... 2 Hvad er et lokalt udsatteråd?... 3 Hvad laver et lokalt udsatteråd?... 4 Status på lokale udsatteråd... 5 Hvem kan oprette et udsatteråd og hvordan?... 6 Socialt udsatte til stemmeurnerne... 7 Inspiration

2 Hvorfor er det vigtigt med et lokalt udsatteråd? Socialt udsatte borgere udgør en minoritet i kommunerne også stemmemæssigt. Men det gør ikke deres stemme mindre vigtig. Ligesom alle andre har socialt udsatte borgere meninger og interesse i at ytre dem og få dem formidlet videre til beslutningstagere ikke mindst i socialpolitiske spørgsmål, hvor gruppen om nogen er de sande eksperter i socialt udsathed og i, hvordan man bryder ud af udsatheden eller gør tilværelsen så tålelig og værdig som muligt. Til sammenligning med andre grupper risikerer socialt udsatte imidlertid at blive overset og formår måske ikke at råbe politikerne op under kommunens forhandlinger om økonomien eller i forbindelse med andre centrale beslutninger. Derfor har gruppen brug for et lokalt talerør, der sikrer dem en formel adgang til beslutningstagerne et lokalt udsatteråd. Et lokalt udsatteråd skaber dialog mellem socialt udsatte borgere, kommunalbestyrelsen og forvaltningerne om socialt udsattes behov og indretningen af tilbud og indsatser. Et lokalt udsatteråd kan altså styrke det lokale demokrati både op til et kommunalvalg, men også mellem valgene. Rådet for Socialt Udsatte Foruden de lokale udsatteråd findes Rådet for Socialt Udsatte, som er nedsat af regeringen som talerør for socialt udsatte borgere. Rådet rådgiver regeringen og andre beslutningstagere på nationalt niveau om, hvordan man kan forbedre forholdene for socialt udsatte borgere. Rådet for Socialt Udsattes arbejde er altså ikke, som et lokalt udsatteråd, begrænset til en bestemt kommune. Rådet for Socialt Udsatte er ikke en paraplyorganisation for de lokale udsatteråd, men bakker op om de lokale udsatteråd. 2

3 Hvad er et lokalt udsatteråd? Et lokalt udsatteråd er tilknyttet en bestemt kommune og arbejder for bedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i kommunen. Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil oprette et udsatteråd. Men de kommuner, som i dag har udsatteråd, beretter om gode erfaringer med rådene. Der findes i skrivende stund (oktober 2013) 24 lokale udsatteråd i landet. De eksisterende råd har meget forskellige roller, der spænder over: - Dialogforum (mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere) - Talerør for socialt udsatte - Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte - Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen over for socialt udsatte Der er ingen fast opskrift på, hvordan et lokalt udsatteråd skal være sammensat. Det afhænger af rådets rolle. Hvis formålet er at få mere brugerinddragelse, kan der være mange socialt udsatte eller repræsentanter for brugerorganisationer med. Hvis formålet snarere er at være rådgivende organ, kan rådet sammensættes, så det har faglig ekspertise på forskellige områder. Er formålet dialog mellem socialt udsatte borgere og politikere, vil begge disse grupper være repræsenteret i rådet. Nedenfor ses sammensætningen af 20 af de eksisterende lokale udsatteråd fordelt på medlemmernes baggrund og deltagergrupper. Sammensætning af 20 lokale udsatteråd baseret på medlemmernes baggrund Gruppe Råd med medlemmer fra gruppen Politikere 5 Ansatte i kommunen 13 Ansatte i frivillige organisationer 15 Frivillige 15 Personligt udpegede 8 Brugere 17 Kilde: Rådet for Socialt Udsatte, undersøgelse foretaget til topmøde med lokale udsatteråd, september Læs mere på under Lokale udsatteråd 3

4 Hvad laver et lokalt udsatteråd? Opgaverne for lokale udsatteråd er forskellige. Nogle råd deltager i arbejdet med en overordnet lokal udsattepolitik (se boksen Udsattepolitikker ). Mange råd skriver høringssvar på områder, der er relevante for socialt udsatte. Nogle råd er også med til at lave mindre og konkrete projekter som for eksempel at oprette en mobil tandklinik eller arrangere aktiviteter på kommunens tilbud. Andre er med til at planlægge og gennemføre temadage, kampagner eller konferencer i kommunen om socialt udsatte. Nedenfor ses en opgørelse af, hvad 19 af de lokale udsatteråd arbejder med fordelt på temaer. Temaer, som udsatteråd arbejder med Kilde: 19 respondenter af spørgeskemaundersøgelse foretaget på topmøde for udsatteråd, september Se mere på under Lokale udsatteråd Et udsatteråds opgaver kan defineres mere eller mindre fast på forhånd der er fordele og ulemper ved begge modeller. Hvis et råd fra starten har meget løst definerede opgaver, kan det være en fordel, fordi rådet i højere grad selv kan definere og vælge sine opgaver. Ulempen er, at der kan gå meget tid med drøftelser af, hvorvidt og hvordan rådet skal håndtere konkrete udfordringer. Det er kommunalbestyrelsen, som i sidste ende bestemmer rammerne for udsatterådets virke, men dette bør altid ske i dialog med rådet. Udsattepolitikker Udsattepolitikker er vedtagne papirer, der dækker over kommunens politik på området for socialt udsatte. De hænger ikke nødvendigvis sammen med lokale udsatteråd nogle kommuner har en udsattepolitik uden at have et lokalt udsatteråd og omvendt. 4

5 Status på lokale udsatteråd Nedenfor kan du se en oversigt over kommuner med henholdsvis lokale udsatteråd og lokale udsattepolitikker (oktober 2013.) Kommuner med lokale udsatteråd Oprettet i perioden : Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Helsingør, Herning, Horsens, Høje-Taastrup, København, Langeland, Nyborg, Odense, Randers, Slagelse, Svendborg, Vejle, Viborg, Aalborg, Aarhus Oprettet i 2012: Holstebro, Silkeborg Oprettes i 2013: Køge, Sønderborg, Vesthimmerland Kommuner med vedtaget udsattepolitik Vedtaget i perioden : Frederiksberg, Guldborgsund, Kolding, Lyngby-Taarbæk, Nyborg, Odense, Randers, Svendborg, Thisted, København Vedtaget i 2012: Fredericia, Slagelse, Viborg, Sønderborg Vedtaget i 2013: Hillerød, Holbæk, Vejle 5

6 Hvem kan oprette et udsatteråd og hvordan? Det er kommunalbestyrelsen i en kommune, der kan oprette et udsatteråd. Det kan de gøre efter servicelovens kapitel 5 om Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v., 16, stk. 2, der hedder: Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. Det er altså kommunalbestyrelsen, der formelt kan nedsætte rådet, men det kan ske på opfordring fra andre for eksempel lokale brugerorganisationer, socialt udsatte og andre interessenter. Det er vigtigt, at et lokalt udsatteråd kan levere en god og kvalificeret indsats til gavn for de socialt udsatte i kommunen. Når et råd er blevet oprettet, er der derfor en række ting, som det er nødvendigt, at rådet og kommunen sammen får stablet på benene: Rådet bør altid modtage og have adgang til relevante informationer fra kommunen. Rådet bør også have mulighed for at gennemføre aktiviteter, der sikrer brugerinddragelse og en god dialog med de socialt udsatte og en formidling af rådets synspunkter. Endelig bør rådet have sekretærbistand, der kan sikre en god kommunikation mellem rådet og kommunen. 6

7 Socialt udsatte til stemmeurnerne Mange arbejder for tiden for at få flere socialt udsatte borgere til at stemme til kommunalvalget den 19. oktober 2013 for eksempel Huset Zornig med kampagnen Stemmer på kanten. Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen har samtidig afsat en pulje på en million kroner, som kommuner, organisationer og væresteder kan søge til initiativer, der skal gøre det lettere for socialt udsatte at stemme. Initiativerne kan eksempelvis være at fremme muligheden for at brevstemme på forsorgshjem, herberger og væresteder eller arrangere debatmøder på steder, hvor socialt udsatte borgere opholder sig. Derudover har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i et brev opfordret alle kommuner til at arbejde for en højere valgdeltagelse blandt alle deres borgere, også socialt udsatte. Det er vigtigt at få gruppen af socialt udsatte til at stemme og på den måde deltage i demokratiet. Men det er mindst lige så vigtigt, hvad der sker mellem valgene, altså den daglige og jævnlige dialog mellem socialt udsatte borgere, myndighederne og de lokale politikere. Et lokalt udsatteråd er med til at igangsætte og styrke denne dialog og dermed styrke demokratiet. Lav valgdeltagelse blandt personer uden for arbejdsmarkedet En undersøgelse af valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 viser, at personer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet generelt stemmer sjældnere end befolkningen som helhed: Kun 51 procent arbejdsløse stemte, og for kontanthjælpsmodtagere, der typisk er mere marginaliserede fra arbejdsmarkedet end andre arbejdsløse, var deltagelsen helt nede på 32 procent i

8 Inspiration I maj 2012 udgav det daværende Servicestyrelsen (nu Socialstyrelsen) en publikation med erfaringer og eksempler fra fem kommuner, der havde nedsat udsatteråd. Her kan du læse om rådenes opgaver og kompetencer og se eksempler på sekretariatsfunktionerne for rådene, medlemmer og forretningsordener. Du finder publikationen på ved at søge på oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd. Rådet for Socialt Udsatte har samlet links til de eksisterende udsatteråds hjemmesider og til de eksisterende udsattepolitikker. Du finder linkene ved at gå på Lokale udsatteråd I Rådet for Socialt Udsattes årsrapport fra 2013 handler kapitel 7 om den demokratiske ulighed mellem socialt udsatte og ikke-udsatte borgere. Kapitel 9 handler dels om de lokale udsatteråd i kommunerne, dels det (manglende) fokus, kommunerne har på udsatteområdet, herunder den milliard-besparelse, som kommunerne har foretaget på udgifter til socialt udsatte fra Du finder årsrapporten ved at gå på Publikationer 8