33. møde. Tirsdag den 11. december 2012 (D) 1

Transkript

1 Tirsdag den 11. december 2012 (D) møde Tirsdag den 11. december 2012 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 12: Forespørgsel til social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse om danske familieværdier. Af René Christensen (DF) m.fl. (Anmeldelse ). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 13: Forespørgsel til statsministeren om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel). Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Christian Langballe (DF) og Mikkel Dencker (DF). (Anmeldelse ). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven. (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettelse af nye jordfordelingskommissioner m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. (Behandling af sprøjteoplysninger m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler. (Gennemførelse af ændringsdirektiv om supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler. (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 29: Forslag til lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi. (Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven. (Delegation af opgaver vedrørende registrering af indrejse og udstedelse af sundhedskort m.v. i forbindelse med arbejdet i et International Citizen Service, ændring og præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, ændring af reglerne for videregivelse af oplysninger fra CPR til visse pensions- og forsikringsselskaber m.v.). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven. (Afskaffelse af kommunale kvalitetskontrakter samt kommunale og regionale udbudsstrategier). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 6: Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner. Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

2 2 Tirsdag den 11. december 2012 (D) (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 25: Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven, lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæter ved valg og folkeafstemninger samt frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i hjemmet m.v.). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 60: Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse. (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 58: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Udstedelse af forsyningspligtbevillinger). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 48: Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport. (Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 42: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven. (Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB og Naviair til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse (Omtrykt). 1. behandling Betænkning Ændringsforslag nr af uden for betænkningen af Martin Geertsen (V). Tilføjelse til betænkning ). 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 9: Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. (Mulighed for digital bekendtgørelse, bemyndigelse til at bygningsarbejder kan ske efter skriftlig underretning m.v.). Af kulturministeren (Uffe Elbæk). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 10: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 49: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 21) 2. behandling af lovforslag nr. L 50: Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 22) 2. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af svovl. (Bundfradrag i svovlafgiften). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 23) 2. behandling af lovforslag nr. L 52: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer. (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 24) 2. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 25) 2. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet. Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15: Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser. Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl. (Fremsættelse ).

3 Tirsdag den 11. december 2012 (FM ) 3 27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17: Forslag til folketingsbeslutning om placering af statslige arbejdspladser i hele landet. Af Eva Kjer Hansen (V) og Mai Henriksen (KF) m.fl. (Fremsættelse ). 28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1: Forslag til folketingsbeslutning om akuthuse til stofmisbrugere. Af Tom Behnke (KF) m.fl. (Fremsættelse ). 29) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16: Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsplaner for og lægesamtaler med stofmisbrugere. Af Tom Behnke (KF) og Benedikte Kiær (KF). (Fremsættelse ). 30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24: Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af ordningen med lægeordineret heroin. Af Tom Behnke (KF) m.fl. (Fremsættelse ). Kl. 13:00 Jacob Jensen (V), Morten Marinus (DF), Leif Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF): Beslutningsforslag nr. B 37 (Forslag til folketingsbeslutning om en analyse af reglerne om kommunal deponering). Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.: Hasteforespørgsel nr. F 13 (Hvad kan statsministeren oplyse om Danmarks position forud for de kommende dages EU-topmøde?). Ellen Trane Nørby (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Villum Christensen (LA) og Lars Barfoed (KF): Forespørgsel nr. F 14 (Vil statsministeren i sin egenskab af minister for rigsfællesskabet, herunder Grønland, redegøre for regeringens syn på udviklingen i den grønlandske økonomi, herunder de fremtidige grønlandske mineaktiviteter og disses indvirkning på nultolerancen over for udvinding af uranholdige mineraler, og redegøre for, hvilke konkrete tiltag statsministeren vil tage for at sikre den gode dialog internt i rigsfællesskabet og sikre varetagelsen af rigsfællesskabets samlede strategiske interesser?). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Fra statsministeren har jeg modtaget følgende brev:»efter min indstilling er det ved kongelig resolution af den 6. december 2012 besluttet at afskedige i nåde kulturminister Uffe Elbæk, Ridder af Dannebrogordenen, fra den ham hidtil betroede ministerstilling, at udnævne forhenværende minister, medlem af Folketinget Marianne Bruus Jelved til kulturminister. Jeg tillader mig at anmode formanden om at underrette Folketinget herom. Sign. Helle Thorning-Schmidt /Mohammad Ahsan«Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 12: Forespørgsel til social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse om danske familieværdier. Af René Christensen (DF) m.fl. (Anmeldelse ). Sammen med dette punkt foretages: 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 13: Forespørgsel til statsministeren om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel). Af Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Christian Langballe (DF) og Mikkel Dencker (DF). (Anmeldelse ). Kl. 13:01 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. Så fik I det at vide. Medlem af Folketinget Marianne Jelved har meddelt mig, at hun ønsker at blive fritaget for hvervet som medlem af Præsidiet efter udnævnelsen til kulturminister. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet det ville da også være usædvanligt andet. Det er givet. Til at indtræde i hvervet som medlem af Præsidiet i stedet for fru Marianne Jelved har vedkommende gruppe udpeget fru Camilla Hersom, som derefter er valgt. Velkommen! I dag er der følgende anmeldelser:

4 4 Tirsdag den 11. december 2012 (L 34) Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 34: Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven. (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettelse af nye jordfordelingskommissioner m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:02 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører. Kl. 13:02 (Ordfører) Tak for det. Jordbrugskommissionerne, som der p.t. er syv af, og som er placeret rundtom i landet, bliver nu samlet, centraliseret og flyttet til København. Det er udmærket at rationalisere, så man bruger ressourcerne effektivt, og det er også udmærket at samle nogle af enhederne. Men så kan man samtidig også placere den eller de enheder, der skal være, uden for København. Vi synes i den her sag, at det er kritisabelt at flytte det hele til netop København. Det synes vi er det, man næsten kunne kalde københavneri, og det er i hvert fald stik imod det, der har været talt om i meget lang tid, også tilbage i valgkampen, nemlig om at styrke landdistrikterne, yderområderne og områderne uden for København. I den her sag kan man i hvert fald sige, at regeringen siger et og gør noget andet. Regeringen har også skriftligt i den her sag bekræftet, at der flyttes mindst 15 arbejdspladser væk fra resten af landet og til København. Så man må sige, at regeringen i den her sag mangler vilje til at sikre udvikling og vækst i hele landet, når der så ensidigt trækkes arbejdspladser til København. Lige præcis i en sag om jordbrugskommissionerne, som i den grad vedrører landdistrikterne og områderne uden for København, er det oplagt at bevare arbejdspladserne på dette område uden for København. Denne centralisering skaber problemer med tab af viden, lokalkendskab og arbejdspladser uden for København. Det bidrager til at udhule områderne uden for København. Derfor stemmer Venstre imod lovforslaget ved tredjebehandlingen nu. Tak. Kl. 13:04 Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 13:04 (Ordfører) René Christensen (DF): Dansk Folkeparti kan heller ikke stemme for lovforslaget, som ligger her. Ved førstebehandlingen gav vi udtryk for, at vi sådan set var ret positive over for indholdet. Vi anerkender fuldt ud, at staten skal rationalisere. Vi anerkender fuldt ud, at staten skal kigge på, hvordan man udnytter de ressourcer, der er til stede, også vedrørende området her. Det, vi ikke kan forstå, er, at når vi spørger om, hvor mange stillinger det her drejer sig om vi spurgte faktisk også om det ved førstebehandlingen får vi at vide, at det er et fåtal af stillinger, der bliver nedlagt, og sådan er det jo, når man rationaliserer. Når man skal gøre det billigere, skal man se på lønudgiften. Når der så bliver spurgt ind til det i forbindelse med sagsbehandlingen i udvalget, viser det sig jo, at man nedlægger stillinger ude i Danmark og centraliserer netop i København. Der må vi sige, at det er vi altså frygtelig kede af. I den her sag er det ikke mange stillinger, det drejer sig om, og så kan man sige, at det bare er en bagatel. Men det er jo en tendens, som vi har set: Når staten går ud og rationaliserer, bliver det tit yderområderne, der bliver taberne. Det er ikke sagens indhold, som handler om at gøre det smartere og bedre, vi er uenige i. Vi synes, at udførelsen er dårlig. I det her tilfælde kunne man sagtens have fundet ud af at lægge det her uden for de store byer i Danmark. Det er begrundelsen for, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det pågældende lovforslag. Kl. 13:05 Tak til ordføreren. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører eller det en kort bemærkning? Nej, det er som ordfører. Kl. 13:06 (Ordfører) Orla Hav (S): Tak for det. Man kan jo sige, at de to ordførere næsten efterlever skriften om, at der bliver større glæde i himlen over en enkelt synder, der omvender sig, end tusind retfærdige. De her par eksempler med nogle forholdsvis få arbejdspladser, der bliver flyttet i den her sammenhæng, er jo for vand at regne mod, hvad de to herrer har ført an med i centraliseringens hellige navn igennem de sidste 10 år. Jeg skal bare gøre opmærksom på, at den her fornuftige regering jo har sørget for, at der også er indgået en aftale om, at på statsforvaltningernes område bliver der tilført et pænt antal arbejdspladser uden for det københavnske område. Så det er simpelt hen falsk varebetegnelse, at man nu står her og hykler og giver indtryk af, at man nu er decentralister helt ud til det yderste. Det er falsk varebetegnelse, og Forbrugerombudsmanden burde skride ind. Kl. 13:07 Der er to korte bemærkninger til ordføreren, som gerne må blive heroppe. (Ordføreren er på vej ned fra talerstolen). Hr. Orla Hav! Der er to korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:07 Tak for det. Jeg kan godt forstå, at den socialdemokratiske ordfører forsøger at bruge det gamle politikerkneb med, at det bedste forsvar er et angreb. Men det holder jo ikke, for det er da fuldstændig korrekt, at i VK-regeringens tid foretog vi også rationaliseringer, men da havde vi jo blikket for at få det afbalanceret over hele landet. Når man så går ind og sammenligner med den her sag med jordbrugskommissionerne, er det jo helt tydeligt, at kæden ryger fuldstændig af. Jeg må da også undre mig over, at den socialdemokratiske ordfører, som er valgt i det nordjyske, hvor man ellers plejer at stå meget sammen om at forsvare de nordjyske interesser, mener, at det er lige meget i den her sag. Så jeg må altså sige, at der er nye toner fra den socialdemokratiske lejr. Man har tilbage i valgkampen sagt, at man skulle satse på at styrke landdistrikterne og områderne udenfor København, og hvad

5 Tirsdag den 11. december 2012 (L 34) 5 gør man så i den her sag? Lige det modsatte. Hvordan vil den socialdemokratiske ordfører egentlig forsvare det? Kl. 13:08 Kl. 13:08 Orla Hav (S): Det kan jeg såmænd gøre sådan ret hurtigt ved at tælle op, hvor mange arbejdspladser det drejer sig om. Det drejer sig vel om en håndfuld eller to i den ene sammenhæng, og for dem, der bliver tilført, taler vi om minimum 120 arbejdspladser. Så det regnestykke kan jeg sådan set godt få til at gå op, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:08 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:08 Jamen det er jo ikke kun antallet, det handler om, for så kunne man jo også begynde at trække forskellige andre sager frem. Der er også et gammelt udtryk, der siger, at mange bække små gør en stor å, så i den her sag er signalet og retningen jo fuldstændig forkert. Den kan simpelt hen ikke blive mere forkert end det, der har været sagt tilbage i valgkampen. Dengang sagde man netop, at vi skulle have styrket landdistrikterne, vi skulle have placeret nogle statslige arbejdspladser, fordi højtuddannede trækker nogle flere ting med sig og skaber udvikling i landdistrikterne. Hvad er det så for et signal, man sender her? Det er jo lige præcis det modsatte. Og det er jo ikke kun et signal. Man gør det med den store forhammer fremme. Man siger, at nu skal vi have samlet nogle arbejdspladser og rationaliseret det, og så samler vi dem alle sammen i København lige nøjagtig i den her sag. At det så er 15 i den her sag, kan jeg forstå er ligegyldigt for de 15, det drejer sig om, men det er jo signalet. Hvad er så det næste? Der ligger måske flere overvejelser. Det får vi så mulighed for at få uddybet lidt senere på dagen. Men jeg synes, at det her forsvar fra den socialdemokratiske ordfører ikke holder, og det er direkte imod, hvad man tidligere har sagt. Kl. 13:09 Kl. 13:09 Orla Hav (S): Jeg har nu opfattelsen af, at det er angrebet, der ikke holder. For hvis man måler på antallet af arbejdspladser, som det her vil berøre, er vi stadig væk under to håndfulde, og hvis vi ser på, hvad der reelt flyttes i den aftale, som Venstre ikke har villet være med i, taler vi om minimum 120. Så kan man tale om, om det er symbolpolitik eller realiteter. Vi står for realiteter. Kl. 13:09 Hr. René Christensen for en kort bemærkning. Kl. 13:09 René Christensen (DF): Det er altid dejligt, når der kommer en ordfører op, som tager bladet fra munden og siger: Vi står for realiteter. Ordføreren sagde, at man vil fortsætte med at nedlægge statslige arbejdspladser i Udkantsdanmark og bære ved til den tendens, der er nu. 28 pct. af alle statslige arbejdspladser ligger i Københavns Kommune. Det er rigtigt, som ordføreren siger, at man bliver ved med at bære ved til det bål nu, hvor Socialdemokratiet er kommet til. Det vil man holde fast i. Der siger jeg bare, at vi fra Dansk Folkepartis side ikke er enige. Det er en politisk holdning. Vi vil gerne have et helt Danmark; vi vil gerne have, at når man vælger at flytte ud fra de store byer, er der faktisk også mulighed for at få et job. Og der har staten faktisk også en mulighed for at bidrage til det. Men jeg kan forstå på ordføreren, at det ønsker man ikke i Socialdemokratiet. Man vil centralisere, og det skal foregå i København og fire andre store byer. Og det er jo fair nok. Vi er politisk uenige. Jeg vil bare spørge ordføreren: Er det rigtigt, at det er den holdning, der bare skal køre fremover? For så har vi i hvert fald mulighed for at tage diskussionen i nogle andre fora. Kl. 13:10 Kl. 13:10 Orla Hav (S): Der er jeg nødt til at sige i sandhedens navn, at det jo ikke er holdningen. Holdningen er jo, at der, hvor det giver mening, og der, hvor det giver indhold, står vi for en fornuftig decentraliseringspolitik. Det bevises med den handling, der foretages i forbindelse med statsamternes tilførelse af et pænt stort antal arbejdspladser. Så er det rigtigt, at den her sag er en konsekvens af en ændring i landbrugsloven og nogle andre lovgivninger, som gør, at det har været hensigtsmæssigt at omlægge, men selv den lille omlægning holder sig på under to håndfulde medarbejdere. Kl. 13:11 Hr. René Christensen. Kl. 13:11 René Christensen (DF): Med hensyn til omlægningen af statsforvaltningerne vil jeg sige, at mig bekendt gav det ikke yderligere statslige arbejdspladser. Der er et minus på knap 100 jeg mener, der bliver 95 færre arbejdspladser. Så det må være ukorrekt. Så vil jeg bare sige til, at det her skulle være en eller anden lille, ligegyldig sag, at det, der sker, når man spørger første gang, er, at man får at vide, at det er en håndfuld medarbejdere, der bliver flyttet, eller hvor der bliver nedlagt stillinger. Men det viser sig jo, at det ikke bare er de stillinger, der bliver nedlagt, nej, man opretter faktisk ti nye stillinger i København. Her snakker vi om jordfordelingsloven, og vi snakker om jordbrugskommissionerne. Der vil jeg spørge: Hvor er det, de fordelinger skal ske? Er det inde midt i København, man skal arbejde? Nej, det er ude i landet. Hvor er de dyreste kvadratmeterpriser? Det er i København. Hvordan kommer det til at se ud i forhold til kørsel? Det er kørsel fra København og ud i landet. Den her sag var netop en sag, hvor man skulle have sagt: Det her er det, som vi placerer derude, hvor arbejdet faktisk skal foregå. Og at man ikke gør det, er vores anke i den her sag. Kl. 13:12

6 6 Tirsdag den 11. december 2012 (L 34) Kl. 13:12 Orla Hav (S): Jeg skal bare gøre opmærksom på, at det antal job, man ændrer på i statsforvaltningssammenhæng, jo er et antal job, man placerer uden for Københavnsområdet. Og det glæder mig da, ikke mindst fordi det også er en del af den landsdel, jeg kommer fra, som får tilført en række opgaver. Det er rigtigt, at der flyttes under ti medarbejdere på bekostning af det andet, men det er som konsekvens af den lovgivning, man har haft på området, hvor man har ændret på landbrugsloven eksempelvis og planlovgivningen. Det gør, at der, som ministeren har redegjort for, er en større synergieffekt ved at være tættere på nogle af de andre ministerier, der administrerer det her. Og så er der i øvrigt en fryns tilbage, som vi ikke er færdige med at diskutere, altså om den stadig væk kan være placeret et andet sted end i København. Så det her er en diskussion om nogle holdninger, som ikke helt holder, over for nogle handlinger, som der er realitet i. Kl. 13:13 Der er et par ekstra korte bemærkninger, først fra fru Mai Henriksen. Kl. 13:13 Mai Henriksen (KF): Jamen det lyder jo på hr. Orla Hav, lyde, som om det er den rene bagatel, vi taler om, altså at det kun drejer sig om en håndfuld arbejdspladser fra eller til. Ud over lukningen af jordbrugskommissionerne og ud over omorganiseringen af statsforvaltningerne, som allerede er blevet nævnt, kan man jo også bare dertil nævne omorganiseringen af embedslægerne, sammenlægningen af Vejdirektoratets vejcentre og flytningen af forsvarets auditørkorps. Jeg kan fra min egen hjemegn da også bare nævne effektiviseringen af en række styrelser, det være sig Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som flytter deres fynske arbejdspladser til København. Så jeg tror vist, at de fleste her i salen godt kan se, at så er der altså ikke længere tale om bagateller. Kl. 13:14 Kl. 13:14 Orla Hav (S): Jeg konstaterer, når det gælder det lovforslag, vi diskuterer i dag, at det er et spørgsmål om, at det er under ti arbejdspladser, der får ændret deres adresse, og at det er noget, der ligger i naturlig forlængelse af nogle af de arbejdsopgaver, som med lovgivningen er flyttet. Dermed ser jeg ikke det store skisma i den her sag, al den stund at der bliver kompenseret for det. Kl. 13:14 Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning. Kl. 13:14 Per Clausen (EL): Jeg synes jo, det er dejligt at se VKO komme på banen for at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i provinsen. De har haft 10 år til at gøre noget ved det. jeg vil bare spørge hr. Orla Hav, om han ikke kan bekræfte to ting. For det første: Den her diskussion, som vi har i dag, har vi haft rigtig mange gange også i løbet af de sidste 10 år uden at det havde den havde den konsekvens, at man flyttede arbejdspladser fra hovedstaden og ud i provinsen? Man diskuterede det også, da venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde flertallet. For det andet: Er det ikke rigtigt, at der rent faktisk er lukket flere arbejdspladser i hovedstaden på Fødevareministeriets område, end der er i provinsen? Kl. 13:15 Kl. 13:15 Orla Hav (S): Jeg kan rolig bekræfte begge hr. Per Clausens udsagn. Det er i fuld overensstemmelse med den sandhed, som jeg har oplevet. Kl. 13:15 Hr. Per Clausen. Kl. 13:15 Per Clausen (EL): Så vil jeg godt spørge hr. Orla Hav om en ting mere. Har han sådan inden for nyere tid været med til eller rettere sagt set på at der er blevet indgået aftaler i Folketinget, hvor man helt entydigt har flyttet arbejdspladser fra hovedstaden og ud i provinsen, som man gør i forbindelse med det, der sker med statsforvaltningerne. For det er jo faktisk ret enestående. Det er desværre ikke enestående, at der skæres ned på antallet af offentligt ansatte. Men det er enestående, at man, samtidig med at man gør det, faktisk formår at etablere rigtig mange nye arbejdspladser, ikke kun i Nordjylland, men også i andre dele af provinsen. Kl. 13:16 Kl. 13:16 Orla Hav (S): Som jeg erindrer det, skal vi ret langt tilbage for at finde eksempler på, at man med fuldt overlæg har flyttet opgaver for at være med til også at understøtte en decentral udvikling i Danmark. Mit yndlingseksempel plejer at være placeringena af det, der før hed Hærens Materielkommando i Hjørring. Det var faktisk en rigtig stor succes. Det er desværre også blevet rullet tilbage under det tidligere flertal. Kl. 13:16 Tak til ordføreren. Fødevareministeren. Kl. 13:16 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Jeg kan jo høre, at oppositionen er gået lidt selvsving i den her sag. Derfor synes jeg, det er ret vigtigt at gøre fuldstændig klart, hvad det er, vi taler om. Da den her regering overtog regeringsmagten, var der et underskud i kassen på Fødevareministeriets område. Vi var nødt til at gennemføre effektiv administration i staten, nøjagtig som den tidligere regering faktisk havde planlagt. Det betød, at vi på Fødevareministeriets område har været nødt til at sige farvel til en række medarbejdere. Ud af ca medarbejdere er der sket 167 stillingsnedlæggelser, og af dem er 159 sket i hovedstadsområdet. Jeg tror ikke, man kan finde en mere balanceret nedskæringsproces end den, der har været i Fødevareministeriet. Jeg tror ikke, der kan findes mange steder, hvor man i den grad har været inde at vur-

7 Tirsdag den 11. december 2012 (L 34) 7 dere hver eneste arbejdsplads for at se, om den ikke kunne ligge ude i landet. Det er faktisk lykkedes os lykkedes os at fastholde langt de fleste job ude i landet og at gennemføre de fleste nedlæggelser i København. At man så fra Venstre og Dansk Folkepartis side vælger at tage fat i et lillebitte hjørne et lillebitte hjørne, som handler om den landbrugslov, som man selv har liberaliseret, viser, at man fuldstændig har glemt det store billede. Det store billede er: 167 stillinger er nedlagt, 159 af dem lå i Københavnsområdet. Kl. 13:18 Der er to korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:18 Tak for det. Kernen i den her sag og signalet fra regeringen om beslutningen, er, at man flytter arbejdspladser væk fra resten af Danmark og til København. Jeg har i den her sag konkret spurgt ministeren, om hun ville bekræfte og redegøre for det. Og ministeren har svaret: Ja, der bliver flyttet 15 arbejdspladser fra resten af landet til København. Det er det, sagen handler om. Det er jo fuldstændig i modstrid med det, som ministeren selv og den samlede regering har sagt ved forskellige lejligheder. Ministeren har også sagt, at man ville kæmpe for erhvervet og skabe nærhed og mange andre ting. Det her går stik modsat. Det kan fødevareministeren ikke bortforklare ved at begynde at trække en lang række forskellige statistikker og alt muligt andet frem og prøve at rode det sammen med et eller andet underskud. Forøvrigt kan jeg da huske, at VK-regeringen i 2008 havde sikret, at Danmark netto var gældfri, og så kom krisen. Ja, men det er sådan set ikke det, diskussionen handler om her. Det her handler om, at vi skal placere nogle statslige arbejdspladser i landdistrikterne og områderne uden for København, når vi har chancen for det. Det forspilder regeringen med det her. Kl. 13:19 Ministeren. Kl. 13:19 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Det, det handler om, er, at vi har været nødt til at skære ned; det har vi i staten generelt. Og hvor har vi så valgt at skære ned i Fødevareministeriet? Det har vi valgt at gøre i København, langt den overvejende del skæres i København: 167 stillingsnedlæggelser, hvoraf 159 er sket i Københavnsområdet. Det fås vist ikke mere balanceret i forhold til Udkantsdanmark. Kl. 13:20 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 13:20 Når man graver godt ned i sagen, tror jeg faktisk, at man kan se, at den her sag ikke har særlig meget med et underskud på statsbudgettet at gøre. Det er jo en naturlig konsekvens af, at der også blev foretaget en forenkling og en liberalisering af landbrugslovgivningen tilbage i VK-regeringens tid. Derfor har jeg også indledt min ordførertale med at sige, at det er helt naturligt at rationalisere og effektivisere og samle nogle af tingene. Men lige præcis en sådan sag, hvor man har alle tiders chance for at placere de her statslige arbejdspladser uden for København, tæt på, hvor det foregår, er jo det, man skal forholde sig til. Man skal forholde sig til det og ikke en masse udenomssnak og alt muligt andet. Kl. 13:20 Ministeren. Kl. 13:20 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Nu står vi jo ikke i en situation, hvor vi sådan skal ansætte hundredvis af mennesker, så det, man kan beregne den geografiske fordeling på baggrund af, er, hvor mange vi har sagt farvel til. Jeg bliver bare nødt til at sige, at det drejer sig om 167 stillingsnedlæggelser, heraf 159 i København. Hvor meget mere balanceret vil Venstre egentlig forlange at vi tænker på Danmark? Kl. 13:21 Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning. Kl. 13:21 Jørn Dohrmann (DF): Tak for det. Jeg vil godt spørge ministeren om, hvordan man får regnestykket til at gå op for hele regeringen. For hvis vi nu tager det sønderjyske område, kan vi jo se, at der er miljøcentre, der flytter væk; der er statsadvokaturen i Sønderborg, der flytter væk; der er Jordbrugskommissionen, der også flytter væk. Så er det bare, jeg spørger: Hvad er det, der bliver tilført? Nu har ministeren jo sagt, at der ikke bliver nedlagt noget og man ansætter en masse folk og alt det der. Vi hjælper faktisk derude, det er det, ministeren står og siger. Hun siger: Vi hjælper faktisk ude i yderområderne med at få flere folk ansat. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor det er, der er blevet ansat flere. Jeg kan kun konstatere, at de er rykket væk fra det sydlige Danmark, og at ministeren samler det i København. Det kan være, at det er mig, der har en forkert opfattelse, men hvad er det, der er flyttet til området, til det sydlige Danmark? Kl. 13:22 Ministeren. Kl. 13:22 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Nu vil hr. Jørn Dohrmann kunne se, at det er et lovforslag på fødevareområdet, vi diskuterer. Jeg har prøvet at gøre det fuldstændig klart, at vi har været nødt til at nedlægge 167 stillinger i Fødevareministeriet, heraf er de 159 nedlagt i Københavnsområdet. Hvis hr. Jørn Dohrmann også har brug for andre detaljerede tal, kan jeg da fortælle, at der er flyttet 46 arbejdspladser vedrørende laboratorieområdet fra København ud i provinsen. Vi kan dele tallene op på alle mulige måder, men det her er den samlede spareøvelse, der har været i Fødevareministeriet, nemlig 167 stillinger, hvoraf 159 af dem er forsvundet i København. Kl. 13:22 Hr. Jørn Dohrmann. Kl. 13:22 Jørn Dohrmann (DF): Jeg kan forstå, at man ikke har et klart svar på det, jeg spurgte om, nemlig hvor mange det er, man har flyttet til det sydlige Danmark.

8 8 Tirsdag den 11. december 2012 (L 34) Det, vi kan konstatere, uanset om det ligger inden for fødevareministerens område, er, at det også har noget med landbrug at gøre, miljøcentrene har altså også noget med landbrug at gøre, og vi kan sige, at Jordbrugskommissionen også har noget med landbrug at gøre. Hvorfor skal de flyttes til, man kan sige de store byer? Jeg synes i hvert fald, at netop det her med Jordbrugskommissionen skal ligge derude, hvor det er, de har jorden, i stedet for at man flytter det hele til København bare for at centralisere det herinde. Men det er måske den eneste politik, regeringen har lige nu, altså at tilgodese København i stedet for at tilgodese hele Danmark. Kl. 13:23 Ministeren. Kl. 13:23 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Jeg må vel bare konstatere, at hr. Jørn Dohrmann ikke kan regne. Altså, der er 167 stillingsnedlæggelser, hvoraf de 159 er i København. Jeg kan kun se, at det giver en meget, meget stor overvægt til Københavnsområdet, hvor vi har måttet sige farvel til folk. Sådan er det desværre. Når det handler om landbrugsloven og jordbrugskommissionen, handler det jo simpelt hen ganske rigtigt, hvilket Venstres ordfører sagde før, om den liberalisering af landbrugsloven, som den tidligere regering gennemførte. Nu tager vi konsekvensen af den. Der er ikke behov for lige så meget fingeren i jorden, som der har været tidligere, men jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at vi i regeringen har sikret en balance. På fødevareområdet, hvor der er medarbejdere, er sikret en klar balance. Vi har medarbejdere ude i hele landet, og det glæder jeg mig over. Jeg er faktisk rigtig stolt af, at det her er lykkedes. Kl. 13:24 Hr. René Christensen for en kort bemærkning. Kl. 13:24 René Christensen (DF): Tak, fordi ministeren også går op på talerstolen. Jeg vil gerne sige til ministeren og det prøvede jeg også at gøre rede for fra talerstolen at Dansk Folkeparti fuldt ud anerkender, at staten også skal tilpasse sig, ligesom kommunerne, virksomhederne, familierne og alle andre skal tilpasse sig i øjeblikket. Det skal staten også. Det anerkender vi fuldt ud. Derfor er man også nødt til at slanke på organisationen i forhold til ansatte, fordi en stor del af udgiften jo ligger på lønudgiften. Der, hvor kæden hopper lidt af, er jo, når vi ser Københavns Kommune. Så ligger altså 28 pct. af alle statslige job i Københavns Kommune. Der er trods alt 98 kommuner i Danmark. Her ser vi så en sag, hvor vi ved førstebehandlingen diskuter, at man her sådan set nedlægger seks stillinger. Når vi så spørger ind til det under sagsbehandlingen, viser det sig, at man nedlægger 16 stillinger, og at man opretter 10 nye. Først lukker man 159 stillinger ned, og efterfølgende opretter man 10 nye, som man så tager ude fra Danmark og centraliserer i København. Der har jeg bare sådan et opråb til regeringen, for tidligere har regeringens ordførere jo stået på talerstolen og sagt, at centraliseringen skal stoppe: Så stop den dog nu, når man har muligheden for det. Kl. 13:25 Ministeren. Kl. 13:25 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Jeg må bare holde fast i, at den her besparelse medfører, at vi nedlægger 159 stillinger i København. Det er samlet set det, vi har gjort. Det, jeg synes jeg kan høre, er, at Dansk Folkeparti åbenbart synes, at vi så skulle fyre medarbejdere i København alene for at ansætte dem i Jylland; alene for at hr. René Christensen skulle blive glad. Jeg synes ikke, at det er en rimelig måde at forvalte vores medarbejderressourcer på. Jeg synes, vi skal have et sagligt grundlag for at gøre det. Og vi har gjort det meget, meget sagligt og oven i købet sådan, at vi har sikret provinsen i Danmark. Det kan man ikke kritisere. Kl. 13:26 Hr. René Christensen. Kl. 13:26 René Christensen (DF): Tak. Jeg kan ikke forstå, at en minister kan stå og sige, at udviklingen i yderområderne er hende fuldstændig ligegyldig: Jeg tager kun hånd om de medarbejdere, jeg har i mit ministerium. Det er sådan, at mange af de stillinger, som staten har, jo er videnarbejdspladser. De er utrolig vigtige for, at man kan have en udvikling ude i hele Danmark. Det er jo det, der også nogle gange skaber vækst, fordi man kommer ud og der er også mulighed for at få arbejdspladser til samlevere og andre. Så ministeren har jo også, selv om ministeren selvfølgelig skal varetage sit område, et stort ansvar for, at Danmark er i balance. Det er et udtryk, som jeg kan huske at ministerens parti brugte utrolig meget i valgkampen, udtrykket Danmark i balance. Ministeren må anerkende, at den dag i dag er 28 pct. af alle statslige arbejdspladser placeret i 1 kommune ud af 98. Ministeren står også fra Folketingets talerstol nu og siger: Det bidrager jeg fortsat til. Jeg vil bare fra Dansk Folkepartis side sige, at jeg er ked af, at det stadig væk er det, man bidrager til. Kl. 13:27 Ministeren. Kl. 13:27 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Det anerkender jeg simpelt hen ikke at Fødevareministeriet bidrager til, tværtimod. Det nemmeste her i verden er at centralisere. Det sværeste og det tror jeg Dansk Folkeparti godt er klar over er at sørge for den gode balance i hele landet. Det har været en kæmpe udfordring i det her arbejde. Og at jeg kan stå her med et regnestykke, som siger, at ud af 167 stillinger, der skulle nedlægges, har vi nedlagt 159 af dem i København og kun en håndfuld i det jyske, i provinsen, er jeg faktisk rigtig stolt af. Jeg er rigtig stolt af, at Fødevareministeriet har bidraget til et Danmark i balance, også med det her lovforslag. Kl. 13:28 Den sidste korte bemærkning, jeg har noteret, er fra hr. Kristian Jensen. Hr. Kristian Jensen. Kl. 13:28 Kristian Jensen (V): Tak for besvarelsen. Jeg kan nu ikke helt forstå, hvorfor ministeren er eller i hvert fald virker så ophidset over de spørgsmål, der kommer. Jeg synes, at det er helt rimelige spørgsmål.

9 Tirsdag den 11. december 2012 (L 35) 9 Når jeg beder om ordet for at stille et spørgsmål, er det, fordi ministeren på et tidspunkt siger, at man i regeringen har sikret en balance, men bagefter alene vil forholde sig til sit eget ressortområde. Derfor er mit spørgsmål sådan set: Foregår der i regeringen en intern koordinering af, hvordan man centraliserer og samler de statslige arbejdspladser, hvilke regioner der bliver berørt, og om det er besparelser og reduktioner af personalet, som regeringen foretager? Eller sker det fuldstændig fragmenteret ude i hver enkelt ministerium? Sker der en koordinering, eller agerer ministrene hver for sig? Kl. 13:28 Ministeren. Kl. 13:29 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Jeg vil gerne starte med at sige til hr. Kristian Jensen, at ethvert spørgsmål, jeg får i Folketinget, er et, jeg gerne vil besvare. Så vil jeg også gerne sige, at vi faktisk er en regering, som er stærkt optaget af, at der er et Danmark i balance. Vi har et ministerium, som skal bidrage til det. Det, jeg anholder i de spørgsmål, jeg får, er, at man i lige præcis den her besparelsesomgang beskylder Fødevareministeriet for at være i ubalance og for at være skævt. Det er ganske enkelt ikke det rigtige billede. Kl. 13:29 Hr. Kristian Jensen. Kl. 13:29 Kristian Jensen (V): Jeg konstaterer lige, at jeg ikke fik noget svar på mit spørgsmål, så jeg prøver en gang til. Er der i regeringen en koordination af, hvordan man centraliserer de statslige arbejdspladser, eller agerer ministerierne hver for sig? Kl. 13:29 Ministeren. Kl. 13:29 Fødevareministeren (Mette Gjerskov): Der er under alle omstændigheder meget koordination i regeringen. Det synes jeg faktisk hr. Kristian Jensen burde kunne se. Det her er jo et finanslovspørgsmål. Det er et finanslovspørgsmål, hvor alt bliver koordineret. Jeg tror, hr. Kristian Jensen kan huske, hvordan det foregår under finanslovforhandlinger. Jeg ærgrer mig bare over, at oppositionen benytter den her lejlighed til at skælde ud over, at folk bliver fyret i provinsen, når det ikke er korrekt. Vi siger farvel til 159 mennesker i København. Kl. 13:30 Tak til fødevareministeren. Der er ikke flere, der har ønsket at udtale sig, så vidt jeg har forstået. Det er tilfældet. Så går vi til afstemning. Kl. 13:30 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Jeg slutter afstemningen. For stemte 59 (S, RV, SF og EL), imod stemte 50 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 35: Forslag til lov om ændring af lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. (Behandling af sprøjteoplysninger m.v.). Af fødevareministeren (Mette Gjerskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:31 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Jeg slutter afstemningen. Kl. 13:32 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 13: Forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler. (Gennemførelse af ændringsdirektiv om supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:32 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning.

10 10 Tirsdag den 11. december 2012 (L 14) Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Jeg slutter afstemningen. Kl. 13:32 Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 15: Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:33 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning. Kl. 13:34 Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 14: Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov om forsikringsaftaler. (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:33 Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 92 (V, S, RV, SF, EL og KF), imod stemte 18 (DF og LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Jeg slutter afstemningen. Kl. 13:33 For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 29: Forslag til lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om folkekirkens økonomi. (Ændret procedure ved besættelse af provstestillinger, høringsret til provstiudvalget ved besættelse af stillinger som provst, udvidelse af provstiudvalgets sammensætning og ændring af provstiudvalgets valg- og funktionsperiode). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:34 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning. Kl. 13:34 Afstemning Vi går til afstemning om forslagets endelige vedtagelse nu. Afstemningen slutter. For stemte 102 (V, S, DF, RV, SF, LA, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 8 (EL).

11 Tirsdag den 11. december 2012 (L 4) 11 Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Kl. 13:36 Afstemning Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 4: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven. (Delegation af opgaver vedrørende registrering af indrejse og udstedelse af sundhedskort m.v. i forbindelse med arbejdet i et International Citizen Service, ændring og præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, ændring af reglerne for videregivelse af oplysninger fra CPR til visse pensions- og forsikringsselskaber m.v.). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:35 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. Kl. 13:35 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Jeg slutter afstemningen. For stemte 64 (S, RV, SF, EL og LA), imod stemte 46 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 6: Forslag til lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner. Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:36 Forhandling Afstemning Vi stemmer om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.] Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 13:37 For stemte 64 (S, RV, SF, EL og LA), imod stemte 46 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte 0. Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 5: Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven. (Afskaffelse af kommunale kvalitetskontrakter samt kommunale og regionale udbudsstrategier). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 13:36 Forhandling Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 25: Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, regionsloven, lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæ- Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

12 12 Tirsdag den 11. december 2012 (L 60) ter ved valg og folkeafstemninger samt frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i hjemmet m.v.). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 13:37 Kl. 13:39 Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:39 Forhandling Afstemning Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 13:37 Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0 hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 13) 2. behandling af lovforslag nr. L 60: Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner og lov om naturbeskyttelse. (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommunerne). Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:38 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten. Kl. 13:38 (Ordfører) Lars Dohn (EL): Enhedslisten er tilhænger af at sikre det kommunale selvstyre. Derfor støtter vi principielt også frikommuneforsøgene. Vi har dog det princip, at vi støtter forbedringer og er imod forringelser. Vi ønsker i forbindelse med det her forslag, at det føres tilbage til udvalget, med henblik på at vi kan udarbejde et ændringsforslag, som opdeler forslaget, så det giver os mulighed for at få en afspejling af, hvilke af delforslagene vi er tilhængere af. Det af forsøgene, vi ikke kan støtte, er forslaget om salg af bleer i daginstitutioner, det er det med, at kommunerne kan undlade at afsætte midler til debatskabende aktiviteter i folkeoplysningsloven, og det er forslaget om at ændre forsøg vedrørende belysning på private veje og forsøget med ændringer vedrørende handicapkørsel. Tak. Det næste punkt på dagsordenen er: 14) 2. behandling af lovforslag nr. L 58: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. (Udstedelse af forsyningspligtbevillinger). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:40 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:40 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 15) 2. behandling af lovforslag nr. L 48: Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om fragtaftaler ved international vejtransport. (Indførelse af gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt

13 Tirsdag den 11. december 2012 (L 48) 13 gods og indførelse af mulighed for anvendelse af elektroniske fragtbreve m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:41 Forhandling Hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre. Kl. 13:41 (Ordfører) Karsten Nonbo (V): Her ved andenbehandlingen af det her lovforslag må vi konstatere, at indtil dato har en erhvervslastbilchauffør skullet betale 500 kr. for et chaufføruddannelsesbevis, han har skullet betale 525 kr. for et fartskriverkort. Og med det her, vi behandler nu, skal han formentlig også betale 250 kr. hvert femte år for at få et uddannelsesbevis for at kunne køre med farligt gods. Det har indtil videre været gratis, fordi det har været i papirform, men nu skal det laves på pap, og så kommer det til at koste 250 kr. Jeg kan huske, at Enhedslistens ordfører ved førstebehandlingen tordnede imod det her nye gebyr. Vedkommende tordnede også imod det efterfølgende i diverse fagblade og dagblade, for det ville hr. Henning Hyllested ikke være med til. Nu er han desværre ikke til stede i Folketingssalen i dag, og det er måske, fordi han kunne forestille sig, at han havde fået spørgsmålet om, hvad der er sket med Enhedslisten siden da. Hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti har stillet et ændringsforslag, der går ud på, at man i det her tilfælde ikke skulle pålægge chaufførerne dette ekstra gebyr. Det er jo også noget, 3F har råbt meget, meget imod, altså at erhvervschaufførerne skal pålægges endnu et gebyr for at måtte køre med stort, farligt gods. Det mærkelige er, at Enhedslisten har sagt nej til det ændringsforslag, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er kommet med. Det, der gør det endnu mere grotesk, er, at det er, som om Enhedslisten vil være sikre på at ramme erhvervschaufførerne, for i spørgsmål nr. 19 beder de ministeren redegøre for, om en chauffør selv skal betale for de her certifikater, og i spørgsmål nr. 18 strammer man endda skruen og siger: I forlængelse af svar på spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget bedes ministeren bekræfte, at ledige, der som led i et AMU-kursus ønsker et uddannelsesbevis, selv skal betale gebyret på 250 kr. Man er altså ikke gået ind i det i blinde, man har lige villet konstatere helt sikkert, at det skal chaufføren betale, hvorefter Enhedslisten har sagt: O.k., så vender vi på en tallerken, nu ved vi det, så skal vi også sørge for, at chaufføren selv kommer til at betale. Det er dobbelt grotesk, at man i den grad vender rundt. Jeg vil takke Det Konservative Folkeparti for at stille det her ændringsforslag. Og jeg skal opfordre Enhedslisten til at tænke sig om endnu en gang og stemme imod, at en lastbilchauffør nu skal have betale et ekstra gebyr hvert femte år ud over dem, han skal betale i forvejen. Tak. Kl. 13:44 Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører. Kl. 13:44 (Ordfører) Tom Behnke (KF): Transportbranchen er hårdt ramt i forvejen. Der er en meget, meget stor konkurrence fra udlandet. Derfor er vi i en situation, hvor det ikke er tiden til at lægge nye gebyrer og afgifter på det her erhverv, heller ikke selv om det er chaufførerne, der skal betale det, for vi ved jo godt, at arbejdsgiverne ved, at det er nødvendigt, og derfor er det formentlig noget, man vil kunne få noget tilskud til fra sin arbejdsgiver. Men det er jo erhvervet som sådan, det er chaufførerne som sådan, der rammes, og det bliver dyrere at drive transporterhverv i Danmark med det her gebyr. Det er også det, som både fagforeningen 3F og Enhedslistens ordfører har tordnet imod. Men når vi så når frem til snorene og vi fra konservativ side stiller et ændringsforslag om, at lige præcis det gebyr, som Enhedslisten er imod, skal udgå af lovforslaget, inden vi når frem til en tredje behandling, så kan Enhedslisten ikke støtte ændringsforslaget, og så stemmer Enhedslisten sammen med regeringen. I betænkningen er der ikke et eneste argument fra Enhedslistens side om, hvorfor man gør det. Der kan jo være en god grund til det, ikke at jeg tror det, ikke at jeg kan få øje på den, jeg kan ikke finde den nogen steder. Selv om Enhedslistens egentlige ordfører, hr. Henning Hyllested, ikke er til stede, er Enhedslistens gruppe dog så stor, at der må være en anden, der kan træde ind, den politiske ordfører eller andre, og redegøre for, hvorfor man starter med at støtte fagforeningen 3F i deres krav om, at gebyret skal udgå; hvorfor man render rundt på alle mulige møder, arrangementer og i medierne og giver udtryk for, at gebyret skal fjernes, mens man så, når det kommer til realiteterne i Folketinget, hvor man kan gøre en forskel, og hvor ens stemmer rent faktisk kan begynde at arbejde, stemmer imod ændringsforslaget om, at gebyret skal udgå. Det synes jeg Folketinget savner et svar på, og jeg vil dermed opfordre en eller anden fra Enhedslisten til at gå på talerstolen og argumentere for det her og forklare vi andre undrende, hvorfor man fastholder, at der skal lægges gebyr på chaufførerne og dermed på transporterhvervet et erhverv, der i den grad i forvejen er trængt. Vi har i hvert fald fra konservativ side tænkt os at fastholde vores ændringsforslag, vi støtter vores ændringsforslag. Det er også sådan, at når vi når frem til en tredje behandling det vil jeg gerne bekendtgøre allerede nu så bliver det sådan, at vi samlet set kommer til at stemme imod lovforslaget, også selv om der er mange andre gode elementer i forslaget. Men det her med gebyrerne er simpelt hen så stor en tidsel i buketten, at vi bliver nødt til at stemme imod det samlede lovforslag. Det ville være klædeligt, hvis Enhedslisten ville gå op og forklare os, hvorfor man ikke kan støtte ændringsforslaget. Kl. 13:46 Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:47 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (KF), tiltrådt af et andet mindretal (V, DF og LA). Og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen nu.

14 14 Tirsdag den 11. december 2012 (L 42) For ændringsforslaget stemte 49 (V, DF, LA og KF), imod stemte 59 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Derefter betragter jeg ændringsforslagene nr. 1 og 3, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, som bortfaldet. Jeg forstår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 17) 2. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven. (Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB og Naviair til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse (Omtrykt). 1. behandling Betænkning Ændringsforslag nr af uden for betænkningen af Martin Geertsen (V). Tilføjelse til betænkning ). Kl. 13:49 Det næste punkt på dagsordenen er: 16) 2. behandling af lovforslag nr. L 42: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:48 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:48 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF), og der kan stemmes. Jeg slutter afstemningen. For stemte 12 (DF), imod stemte 96 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), eller om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Forhandling Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har meddelt mig, at de ønsker at tage ændringsforslag nr. 3 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage dette forslag? Det er ikke tilfældet. Så er ændringsforslaget bortfaldet. Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Martin Geertsen som ordfører for Venstre. Kl. 13:50 (Ordfører) Martin Geertsen (V): Jeg skal starte med at sige, at vi sådan set som udgangspunkt er positive over for L 8, hvis vi kan få vedtaget vores egne ændringsforslag. Er det ikke tilfældet, stiller sagen sig noget anderledes. Grunden til, at jeg tager ordet, er, at de svar, som vi i går modtog på en række spørgsmål, gør de dele af L 8, som handler om etablering af en statsgaranti for lånoptag til drift, noget uklare. Derfor vil vi gerne anmode om en fornyet udvalgsbehandling af forslaget. I al sin enkelhed handler uklarheden om, at svarene på spørgsmålene kan efterlade det indtryk, at der med en statsgaranti skal etableres en markedsmæssig situation, for så vidt angår prissætningen af den rente, som DSB i realiteten skal betale for at optage lån med statsgaranti. Det er altså en form for udligning af prisen på lånet mellem markeds- og statsgarantisituationen. Det rejser for os at se en række nye spørgsmål, som vi altså godt vil have belyst i en fornyet udvalgsbehandling. Det er for det første spørgsmålet, om en statsgaranti så egentlig stiller DSB ret meget bedre rent driftsmæssigt end en situation, hvor DSB låner på rene markedsvilkår. For det andet ønsker vi også at få afdækket kommunikationen mellem på den ene side banker og andre kreditinstitutioner og på den anden side DSB. For det tredje ønsker vi i den her særlige situation at få afdækket Europa-Kommissionens rolle, nemlig hvornår Kommissionen er blevet adspurgt om lovligheden af statsgarantien, herunder om der i Transportministeriet med Kommissionens mellemkomst er sket, hvad man vel kan definere som en nyvurdering af sagens sådan mere substantielle indhold. Jeg vil sige klart, at uanset om man er tilhænger af en udvidelse af statsgarantien til DSB eller man ikke er, synes jeg, at vi som parlament må have en eller anden fælles interesse i især at få afdækket, på hvilket grundlag og under hvilke vilkår den her udvidede statsgaranti kommer til at virke på. På den baggrund indstiller Venstre, at vi tager en runde til med forslaget i Transportudvalget.

15 Tirsdag den 11. december 2012 (L 9) 15 Kl. 13:52 Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:52 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 uden for betænkningen af Martin Geertsen (V), og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. Det næste punkt på dagsordenen er: 18) 2. behandling af lovforslag nr. L 9: Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. (Mulighed for digital bekendtgørelse, bemyndigelse til at bygningsarbejder kan ske efter skriftlig underretning m.v.). Af kulturministeren (Uffe Elbæk). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:54 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. For stemte 30 (V og LA), imod stemte 76 (S, DF, RV, SF, EL og KF), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Herefter er ændringsforslagene nr. 7, 8 og 11 af samme forslagsstiller bortfaldet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af Martin Geertsen (V), og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 35 (V, LA og KF), imod stemte 70 (S, DF, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 12, tiltrådt af et flertal (S, DF, RV, SF, EL og KF)? De er vedtaget. Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 5 og 6, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 19) 2. behandling af lovforslag nr. L 10: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Omgåelse af udbyttebeskatning, gennemstrømningsselskaber og ledelsens sæde). Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:55 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre. Kl. 13:55 (Ordfører) Mads Rørvig (V): Lovforslaget her er en smule kompliceret, hvad angår den ene del af lovforslaget, som vedrører omgåelse af udbyttebeskatning. Derfor varslede vi under førstebehandlingen, at vi vil til bunds i, hvorvidt der er tale om et skattehul eller ej. Efter en grundig udvalgsbehandling, en teknisk gennemgang, står det nogenlunde klart, at der er tale om et skattehul. I Venstre finder vi det beklageligt, at der er uoverensstemmelse mellem branchen og Skatteministeriet om, om der er tale om et skattehul eller ej. Men i Venstre vil vi altid være med til at lukke et skattehul. Der er ingen herinde i Folketinget, der kan have en interesse i, at lovgivningen bliver brugt mod det, der var intentionen, da loven blev vedtaget. Venstre kan støtte lovforslaget fremadrettet. Kl. 13:56 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

16 16 Tirsdag den 11. december 2012 (L 49) Afstemning Kl. 13:56 Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1 og 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA)? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 20) 2. behandling af lovforslag nr. L 49: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love. (Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:56 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 13:57 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 1-6, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Liberal Alliance)? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 21) 2. behandling af lovforslag nr. L 50: Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 13:57 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre. Kl. 13:57 (Ordfører) Jan E. Jørgensen (V): Regeringen har fremsat et lovforslag, som ikke bare med sandsynlighed, men med sikkerhed vil medvirke til, at vi får begrænset forbruget, at vi får øget arbejdsløsheden, og at vi får øgede priser i detailhandelen. Og det er ikke just det, vi har brug for lige nu. Vi befinder os i en krise, hvor vi har brug for tiltag, der sætter gang i forbruget igen, og ikke tiltag, som begrænser forbruget. Vi har brug for tiltag, som skaffer flere arbejdspladser, ikke tiltag, der skaffer færre arbejdspladser. Og vi har brug for tiltag, der kan skabe mere konkurrence i detailhandelen, så vi får lavere priser, ikke højere priser. Hvis man undrer sig over, hvorfor regeringen fremsætter et så mærkeligt forslag, vil jeg sige, at det skyldes, at man har et håb og et ønske om at begrænse mængden af papir, som bliver brugt, og som jo på et eller andet tidspunkt bliver til affald. Jeg kan fortælle, at lovforslaget vil betyde, at en husstand vil udlede 28 kg mindre CO 2 pr. år vel at mærke, hvis de ikke i forvejen er tilmeldt nej tak-ordningen. 28 kg kan sættes i forhold til, at en pc, altså en computer, udleder op til 67 kg pr. år, og det skal ses i forhold til, at en husstand bruger 1 t CO 2 pr. år. Så vi kan vist godt tillade os at sige, at det er nede i bagatellerne. Så får man nogle penge ind på den her afgift, og dem vil man rundhåndet give til personer, der har en indkomst på under kr. Jeg kan fortælle, at de fremover vil blive begunstiget med 23 kr. jeg gentager: 23 kr. om måneden. Og for disse 23 kr. pr. måned og 28 kg CO 2 har man altså tænkt sig at skabe mere arbejdsløshed, øge priserne i butikkerne og begrænse forbruget. Det kan ikke undre nogen, at Venstre stemmer imod det lovforslag. Under udvalgsbehandlingen er der blevet peget på nogle yderligere uhensigtsmæssigheder i lovforslaget. Og Venstre kunne godt have besluttet sig til at sige: Det må regeringen selv rode med; hvorfor skulle vi træde til og hjælpe med at fiske de hår i suppen op, som SF's ordfører, hr. Jesper Petersen, så malende har betegnet det lad dem da bare kløjes i deres egen suppe fyldt med hår. Men vi har nu alligevel besluttet os for at træde hjælpende til og har stillet nogle ændringsforslag. Det første ændringsforslag vil gøre op med den åbenlyse urimelighed, der er i lovforslaget, ved, at man på den ene side fritager sådan noget som aftenskoler og naturligvis politiske partier selvfølgelig skal reklameafgiften da ikke ramme os selv mens man på den anden side ikke vil undtage sådan noget som teatre og spillesteder, på trods af at det er ting, vi gerne vil fremme; det er kultur. De får tilskud, de får endda distributionstilskud, så de kan komme ud med deres budskab, men ikke desto mindre synes man fra regeringens side nu, at de skal betale en afgift. Vi har stillet et ændringsforslag det er Dansk Folkeparti, der har stillet det, men Venstre tilslutter sig naturligvis et forslag, som

17 Tirsdag den 11. december 2012 (L 51) 17 vil undtage forskellige blade for afgiften. Det er blade såsom f.eks. Christianshavneren, som har skrevet til udvalget så sent som her for et par dage siden, og som fortæller, at Christianshavneren har været alle christianshavneres mulighed for at komme til orde siden Den drives af ulønnede ildsjæle og er altså et rigtigt græsrodsmagasin, som fortæller Christianshavns borgere om, hvad der sker af stort og småt. De skal af en eller anden underlig grund betale en afgift, hvorimod det, man kunne kalde storkapitalen for nu at benytte mig af en sprogbrug, som i hvert fald Enhedslisten kender til og deres ugeblade altså slipper for afgiften. Det synes vi ikke er helt logisk, og derfor støtter vi ændringsforslaget om at undtage aviser som Christianshavneren, Tårnby Bladet, Hjerting Posten med mange flere. Så har vi stillet et ændringsforslag om ligestilling af sådan nogle som Bladkompagniet på den ene side og Post Danmark på den anden side, i forbindelse med at der er en mystisk bestemmelse i lovforslaget om, at man, hvis man uddeler direct mails, så ikke må give rabat. Hvis man giver rabat på direct mails, skal man betale en afgift, men hvis man ikke giver rabat og holder sig til listepriser, skal man ikke betale afgift. Det er et meget mystisk forslag, som vi af naturlige grunde har stillet forslag om at fjerne. Endelig synes vi, at det nordiske miljømærke Svanen og det private miljømærke FSC-mærket skal ligestilles med Blomsten, sådan at tryksager, der bærer et af de to mærker, også kan slippe for en afgift. Det vil så også have den fordel, at det er to mærker, der kan bruges, fordi der rent faktisk er trykkerier, som kan tilbyde at trykke tryksager, der er mærket med Svanen eller FSC-mærket, hvorimod der på nuværende tidspunkt ikke findes et eneste trykkeri i Danmark, der kan tilbyde at trykke tryksager med Blomsten og dermed få en rabat på reklameafgiften. Så vi anbefaler, at man stemmer ja til de ændringsforslag, der er stillet fra Venstres og Dansk Folkepartis side, og det er noget, der også har fået tilslutning fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Kl. 14:03 Der er, så vidt jeg kan se, ikke flere, der ønsker at udtale sig, og vi kan derfor gå til afstemning. Kl. 14:03 Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, LA og KF), og der kan stemmes nu. For stemte 50 (V, DF, LA og KF), imod stemte 56 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Herefter er ændringsforslag nr. 9, stillet og tiltrådt af samme mindretal, bortfaldet. Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF), og der kan stemmes nu. For stemte 50 (V, DF, LA og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (DF), tiltrådt af et andet mindretal (V, LA og KF), og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 49 (V, DF, LA og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 8, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF), og der kan stemmes nu. For stemte 48 (V, DF, LA og KF), imod stemte 55 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget? Det er vedtaget. Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og KF), og der kan stemmes nu. For stemte 50 (V, DF, LA og KF), imod stemte 58 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Det næste punkt på dagsordenen er: 22) 2. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af svovl. (Bundfradrag i svovlafgiften). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:06 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.

18 18 Tirsdag den 11. december 2012 (L 64) Det næste punkt på dagsordenen er: 23) 2. behandling af lovforslag nr. L 52: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer. (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:07 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet. Vi går til afstemning. Kl. 14:07 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 24) 2. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:08 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:08 Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 25) 2. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet. Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:08 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15: Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser. Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl. (Fremsættelse ). Kl. 14:09 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Ministeren for by, bolig og landdistrikter. Kl. 14:09 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Vi behandler i dag to beslutningsforslag fra oppositionen vedrørende de statslige arbejdspladser og landdistrikterne. I det første beslutningsforslag, som vi behandler nu, B 15, ønsker Dansk Folkeparti at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til yderområder og landkommuner. I det andet beslutningsforslag, B 17, som vi skal behandle om lidt, vil Venstre og Det Konservative Folkeparti bidrage til udviklingen i hele Danmark ved som udgangspunkt at placere nye statslige institutioner uden for hovedstadsområdet og ved i videst muligt omfang at placere de tilbageværende opgaver uden for hovedstadsområdet, når statslige enheder sammenlægges. Selv om oppositionen ikke er enig med sig selv, synes jeg, at det er rigtig godt, at partierne bag de to forslag interesserer sig for udviklingen af landdistrikter. Det er ganske udmærket. Lad os endelig

19 Tirsdag den 11. december 2012 (B 15) 19 holde fast i det og få en god debat om udviklingen af vores landdistrikter. Det trænger vi til, så det vil jeg gerne kvittere for. At tvangsflytning af offentligt ansatte skulle være den mest effektive og økonomisk rationelle metode til at skabe udvikling i landdistrikterne, er jeg så mindre enig med oppositionen i. I regeringen er vi ikke modstandere af at prioritere statslige arbejdspladser i landdistrikterne, tværtimod. Udflytningen af statslige arbejdspladser skal ske på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag, og vi kender jo alle til de aktuelle økonomiske udfordringer i den offentlige sektor. Det er vel på sin plads at minde oppositionen om, at vi overtog et hul i de offentlige finanser på over 70 mia. kr. et hul, som blev givet videre til den siddende regering. Vi befinder os i en krise, hvor tingene ikke kommer af sig selv, og hvor vi også i landdistrikterne har forsøgt at skabe en kickstart. I de danske landdistrikter gik der jo mere end arbejdspladser tabt, mens den tidligere regering sad, og inden krisen kom til Danmark. Jeg har tallene over tabte arbejdspladser for hver eneste region, og i Region Syddanmark jeg kommer selv fra Fyn tabte vi mere end 18,5 pct. af de private arbejdspladser. Det er meget interessant. Derfor håber jeg også, at oppositionen har lagt mærke til, at når vi gennemfører omstruktureringer af f.eks. statsforvaltningens organisation, ligger det den her regering meget på sinde at tage et stort hensyn til landdistrikterne. Jeg vil derfor sige det sådan, at placeringen af statslige arbejdspladser må ske der, hvor det er fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssigt. Heri skal selvfølgelig også indgå overvejelser om den lokale betydning af arbejdspladser. Men regeringen er forpligtet til at foretage en samlet vurdering, og det er en vurdering, man selvfølgelig må foretage fra gang til gang. Som det fremgår af»regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012«, som jeg har givet i år, var der ifølge tal fra Finansministeriets forhandlingsdatabase statslige arbejdspladser placeret uden for hovedstaden i Det svarer til 56 pct. af alle statslige arbejdspladser. 65,9 pct. af de statslige arbejdspladser er placeret i bykommuner, 9,9 pct. i mellemkommuner, 18,5 pct. i landkommuner og 5,7 pct. i det, vi kalder yderkommuner. Der er altså tale om en bred vifte af institutioner, som dækker alt fra skattemyndigheder til uddannelsesinstitutioner, politi, domstole, forsvarsmyndigheder og meget andet. Som så mange gange før vil der også i de kommende år ske forskydninger i indretningen af de statslige virksomheder. Her kan jeg ikke lade være med at tilføje, at jeg står her med et svar fra Finansudvalget på spørgsmål nr. S 139 stillet af hr. Mike Legarth, hvor finansministeren bliver bedt om at oplyse, hvor stort et økonomisk råderum nulvækst i det offentlige forbrug vil udgøre i perioden Jeg har noteret mig, at i hvert fald det største oppositionsparti, Venstre, vil have nulvækst i den offentlige sektor. I svaret siger finansministeren: I den seneste 2020-fremskrivning baseret på aftalen»to streger under facit«det var det, hr. Lars Løkke Rasmussen var så optaget af der er beskrevet i»økonomisk Redegørelse«fra maj 2011, var der indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. om året fra 2013 til 2020 svarende til en samlet stigning i det offentlige forbrug på 30 mia. kr. Det vil sige, at hvis man ikke laver en fremskrivning i det offentlige forbrug, vil der ske en reel besparelse frem til 2020 på 30 mia. kr. Kl. 14:14 Når Venstre i dag stiller det her meget aktuelle spørgsmål om statslige arbejdspladser, synes jeg, at det er interessant at høre, hvor Venstre vil spare de 30 mia. kr. frem til år Det synes jeg bør indgå i debatten, så vi ikke bare får et blålys fra Venstre og De Konservative og Dansk Folkeparti, men diskuterer, hvor man reelt vil spare de 30 mia. kr. henne. Jeg har lyttet mig til, at det ikke er på ældreplejeområdet, at det ikke er på den kommunale service. Hvor er det så, man vil spare, hvis det ikke er på statslige arbejdspladser? Det synes jeg bare bør indgå i den diskussion, i den debat, vi har i dag. Som så mange gange før vil der som sagt også ske forskydninger i indretningen af de statslige virksomheder. Senest har ændringerne i statsforvaltningernes organisation haft stor betydning. Men den enkeltbegivenhed, der må siges at have fået størst betydning inden for de statslige institutioner i den seneste periode, er den såkaldte effektive administration, som blev vedtaget ja, af hvem? af den tidligere regering. Det var VKO, der vedtog det i fællesskab. Den slår hårdt igennem, både i landdistrikterne og i hovedstaden. Som følge af en effektiv administration har flere offentlige myndigheder nu gennemført større tilpasninger og omorganiseringer af deres koncern, hvilket har haft stor betydning for placering af også regionale arbejdspladser. Den seneste opgørelse viser, at nogle af de større, planlagte ændringer, som har regional betydning, er sket på Fødevareministeriets område, som har været diskuteret i dag, med to større institutioner med regionale kontorer, nemlig Fødevarestyrelsen og Natur- og Erhvervsstyrelsen. Fødevareministeriet har i forbindelse med effektiv administration og de øvrige omorganiseringer og tilpasninger på deres ministerområde i 2012 netto nedlagt knap 170 stillinger, heraf de 160 i hovedstadsområdet. Det vil sige, at 10 af de 170 stillinger er nedlagt ude i den del af Danmark, der ligger uden for hovedstadsområdet. Så man må sige, at her er der taget et vidtgående hensyn. I Social- og Integrationsministeriet er der sket tilpasninger, primært af Socialstyrelsen og Hjælpemiddelinstituttet i Aarhus, på samlet 50 årsværk. Sundhedsministeriet nedlægger pr. 1. januar 2013 det, der hedder VIFAB, det er Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Aarhus, hvilket indebærer en reduktion på fem årsværk. Altsammen kan man jo sige er en konsekvens af den boligjobplan og det med effektiv administration, som VKO vedtog, da de sad ved magten. Det blev alt sammen besluttet af den tidligere regering. Som landdistriktsminister mener jeg, at enhver arbejdsplads, som opstår i landdistrikterne, peger i den rigtige retning, også når det gælder statslige arbejdspladser. Men det betyder ikke, at det bare handler om at flytte statslige arbejdspladser til landdistrikterne eller om automatisk at oprette nye arbejdspladser uden for hovedstaden. Det mest fordelagtige er selvsagt, at arbejdspladser og institutioner er placeret der, hvor der er synergi imellem den statslige institution, områdets eksisterende erhvervsliv og andre aktører. Det er da også en af de konklusioner, som en tværministeriel arbejdsgruppe under den tidligere regering kom frem til i For mange af vores statslige institutioner betyder det, at det således giver god mening, at de er placeret uden for hovedstadsområdet. Man kan f.eks. tage forsvarets mulighed for adgang til øvelsesterræn. I andre situationer har placeringen ingen betydning for løsningen af institutionens opgaver, en institution vil måske godt kunne ligge i alle egne af landet, hvor der kan tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft. Et eksempel er den del af statsforvaltningerne, der nu samles på Bornholm. Ofte vil det endda være en god forretning at undgå de dyre grundpriser, som også Dansk Folkeparti fremhævede tidligere i dag, eller priserne for et omkostningsfuldt kontormiljø. Men der er altså situationer, hvor det helt klart vil betyde en forringelse i opgaveløsningen og kvaliteten at placere en institution uden for hovedstadsområdet. Den tidligere regering skrev det egentlig så fint i»regionalpolitisk redegørelse 2011«. Jeg citerer fra den redegørelse, der tidligere er afgivet af den borgerlige regering:

20 20 Tirsdag den 11. december 2012 (B 15)»Det er vigtigt, at de enkelte offentlige institutioner er bæredygtige og kan løse deres opgaver med en høj kvalitet. Det kræver adgang til kvalificeret arbejdskraft og adgang til brugere, samarbejdspartnere og andre offentlige myndigheder.«hvad angår analyserne på området, blev nogle af de seneste studier af effekterne af udflytningen afrapporteret i 2001, hvor COWI for det tidligere By- og Boligministerium gennemførte en analyse af seks statslige institutioner uden for hovedstadsområdet. Et af eksemplerne er Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Til trods for et stort kommunalt engagement i Tjele og Viborg Kommuner, var det ikke lykkedes at tiltrække øget vækst til forskningscenteret. Placeringen betød således ikke tilstrækkelig eller ny etablering af erhvervsvirksomheder. Kl. 14:19 Til gengæld viser nogle svenske erfaringer fra langtidsstudier af udflytningen af omkring arbejdspladser fra Stockholm, at en udflytning kan have omfattende konsekvenser. Først og fremmest havde institutionerne oplevet meget store udskiftninger, i enkelte tilfælde på op til 90 pct. af personalet, med et fald i effektivitet og fagligt niveau som følge. Det skal dog siges, at efter en periode på 3-5 år syntes det, som om situationen havde stabiliseret sig, men det var fortsat vanskeligt at rekruttere kvalificerede chefer og specialister. De udflyttede institutioner fandt det på trods af moderne kommunikationsmidler sværere at opretholde kontakterne til Stockholm. Så erfaringerne peger altså på, at udflytningen af statslige arbejdspladser ikke nødvendigvis er den mest effektive metode til at skabe vækst i landdistrikterne. Jeg tror ikke, at der er brug for at nedsætte et sådant udvalg, som det foreslås af Dansk Folkeparti. Må jeg så ikke bare tilføje, at når man går igennem, hvad der er tabt af private arbejdspladser under krisen, især i de første år, hvor VKO jo havde den største del af ansvaret, kan man ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd se, at vi mistede private arbejdspladser i hele landet. Skulle man tage landsdelen Vest- og Sydjylland, var der mistet arbejdspladser svarende til knap 15 pct. Landsdelen Fyn, som jeg ved at Venstres ordfører også kommer fra, mistede arbejdspladser svarende til lige knap 17 pct. Her stod den tidligere statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, og sagde, at nu var der to streger under facit, for krisen var løst. Den tidligere statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, sagde tilbage i 2006 og 2007, at der ingen krise var. Hvis man havde taget fat noget før, havde man måske kunnet forbedre den danske konkurrenceevne og sikre, at hånden blev holdt under beskæftigelsen på det private område, som det er gået rigtig, rigtig hårdt ud over, og det er gået rigtig, rigtig hårdt ud over vores landdistrikter. Lad mig så bare tage et par enkelte citater fra tidligere ministre i den tidligere VK-regering. Der er et enkelt citat fra den tidligere miljøminister, fru Karen Ellemann, fra den 23. juli Der siger miljøministeren, at hun afviser at flytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Haslev og det er jo ikke sådan i Udkantsdanmark. Begrundelsen lyder, at erfaringerne viser, at en flytning meget let medfører tab af produktivitet og kompetencer som følge af medarbejderflugt. Nu vi er i gang, så lad os da tage et citat fra fru Rikke Hvilshøj, der den 9. maj 2004 sagde til TV 2 Finans på det tidspunkt var fru Rikke Hvilshøj Venstres erhvervspolitiske ordfører, hun var valgt på Frederiksberg: Jeg afviser, at udflytningen af statslige arbejdspladser er så afgørende for vores yderområder. Hr. Bendt Bendtsen sagde senere til Ritzau, at man ikke kunne løfte provinsen og flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen i øvrigt stik imod det, der stod i regeringsgrundlaget og det skyldtes bl.a., sagde hr. Bendt Bendtsen, at provinsen ifølge regeringen ikke rådede over forskningsmiljøer, der ville kunne samarbejde med statslige institutioner som f.eks. Landbohøjskolen på Frederiksberg. Det fremgår af et brev til den århusianske amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen fra den samme erhvervsminister. Den 11. maj 2004 siger hr. Bendt Bendtsen noget i et læserbrev. Han skriver, at udflytningen af statslige arbejdspladser og fremrykningen af offentlige investeringer måske nok kan ses som et hurtigt plaster på såret, men at vi ikke har statslige institutioner nok til at kompensere, når man lukker private virksomheder og vælger at flytte sin produktion. Det skriver ministeren bl.a. Så det er spændende at høre, hvorfor man har skiftet standpunkt i VKO. Det er også spændende at høre, om man ikke mener det, man mente dengang. I øvrigt synes jeg, at vi har en fælles interesse i at sikre, at man får en anden sammenhæng mellem by og land og får skabt nogle gode rammebetingelser det er vi godt i gang med at gøre i regeringen for vores landdistrikter, og i at sikre, at der igen bliver skabt optimisme via vækst i antallet af private arbejdspladser ved hjælp af vores kickstart. Kl. 14:24 Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Kl. 14:24 Dennis Flydtkjær (DF): Tak for ordet, formand. Jeg vil spørge ministeren, om han er klar over, at B 15 og B 17, som vi skal tale om snart, ikke bliver sambehandlet. Ministeren brugte hele sin taletid på at citere politikere fra Venstre og De Konservative. Det forslag, vi behandler nu, er altså et forslag fra Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man bruger hele sin taletid på det andet forslag, som vi først behandler om lidt. Det kan selvfølgelig være, at man har byttet talerne rundt, så skal ministeren selvfølgelig være undskyldt. Noget af det, ministeren sagde, og som jeg gerne vil spørge ind til, er, at han er modstander af tvangsflytning af statslige arbejdspladser. Mener ministeren ikke, at det, man har gjort med statsforvaltningerne, er tvangsflytning? Man har flyttet miljøcentrene væk fra byerne, man har flyttet nogle af jordbrugskommissionsmedarbejderne til København. Det spørgsmål behandlede vi lidt tidligere i dag og stemte igennem. Det undrer mig lidt, at man ser det som en succeshistorie, at statsforvaltningerne er blevet flyttet, for det her forslag går netop ud på at flytte dem væk fra byerne og bykommunerne og ud til yderkommunerne og landkommunerne. I statsforvaltningsaftalen flyttede man 86 flere medarbejdere til Aalborg, som også er en bykommune. Det har altså ikke noget med det her forslag at gøre. Man afviser det her forslag ved at gøre det stik modsatte. Det er da en lidt underlig argumentation. Vil ministeren være med til at kigge på at lave en undersøgelse, som kan give et bredere grundlag for en videre debat om at understøtte land- og yderkommunerne og ikke bykommunerne, som vi gør med statsforvaltningerne? Kl. 14:25 Ministeren. Kl. 14:25 Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Jeg synes, at det er interessant, at DF har skiftet synspunkt. Man understøttede jo alle de her udtalelser og den politik, der var i den tidligere regering. Da man selv havde chancen, gjorde man intet. Men jeg vil gerne hilse DF velkommen på banen, så vi sammen kan gøre noget for landdistrikterne. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi ikke overser de mennesker, som bor i vores landdistrikter. Jeg brugte næsten jeg tog