L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

Transkript

1 Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere). Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling: Status: 3.beh./Vedtaget Vis alle indlæg Ordførertaler Forhandlinger Møde nr. 37. fredag Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere). Vis oversigt over samtlige taler 0 Det næste punkt på dagsordenen er: 31) 3. behandling af lovforslag nr. L 81: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere). Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 1 Kl.11:05 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Hr. Mads Rørvig beder om ordet som ordfører. Værsgo. Vis alle (2) indlæg i denne gruppe 2 Mads Rørvig (V) Kl.11:05 Ordførertale

2 Page 2 of 6 (Ordfører) Mads Rørvig (V): Danmark har brug for kloge hoveder og dygtige medarbejdere ikke kun dem med dansk bopæl, men også personer udefra. Specialiseret arbejdskraft fra udlandet bringer ny viden til Danmark: flere kompetencer, knowhow, nye perspektiver og en masse erfaring. Jeg glæder mig over den brede tilslutning til lovforslaget, der har været i Folketingssalen, men undrer mig, som jeg også gjorde det, da den socialdemokratiske ordfører, hr. Nick Hækkerup, fremførte holdningen det her lovforslag under førstebehandlingen. Det glæder mig, at den socialdemokratiske formand er til stede i salen, for man fremlagde jo fra Socialdemokraternes side et skatteudspil, hvor man lagde vægt på, at der skulle være en millionærskat, altså en marginalskat på 6 pct. for dem, som tjente over 1 mio. kr. Det var sådan, det var hverken mere eller mindre. Det gør sig ikke gældende nu, når det gælder arbejdskraft fra udlandet, og jeg kvitterer for, at man er blevet klogere, og håber så i al stilfærdighed på, at man også bliver klogere, når det gælder danske statsborgere, og trækker sit forslag om en millionærskat. Populært sagt kan man sige, at Socialdemokraterne hilser udenlandsk arbejdskraft velkommen og det kvitterer for men skræmmer højt specialiseret dansk arbejdskraft ud af landet. Det ønsker jeg, at hr. Nick Hækkerup gør rede for, og at han samtidig gør rede for en udtalelse, som han kom med under førstebehandlingen af lovforslaget: at dette var en af undtagelserne fra millionærskatten. Så vil jeg gerne høre de andre undtagelser, som åbenbart også eksisterer. Tak for det. 3 Kl.11:07 Tak. Hr. Nick Hækkerup. Er det som ordfører, eller er det en kort bemærkning? Som ordfører, værsgo. Vis alle (0) indlæg i denne gruppe 4 Kl.11:07 Ordførertale (Ordfører) : Det er jo en glæde at kunne gentage debatten fra førstebehandlingen, da der er betragteligt flere medlemmer til stede i salen, at der var under førstebehandlingen af forslaget. Først og fremmest: Når millionærskatten bliver indført, vil vi have en marginalskattebelastning, der ligger under den marginalskattebelastning, der var de første 9 år med en borgerlig regering, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister bare for lige at sætte proportionerne i relief. Så sagde jeg også under førstebehandlingen og det er det, der er det helt afgørende at når man vil have et velfærdssystem som det danske med høj velfærd, med indkomstomfordeling og med en høj skat, kræver det, at vi beskytter det system i en globaliseret verden. Det betyder, at man på enkelsteder, hvor det giver god mening, må gøre undtagelser, og et af de steder, hvor man gør undtagelser, er så f.eks. med forskerskatten, som i øvrigt blev initieret under en tidligere socialdemokratisk regering, og som jo står på skuldrene af opfattelsen af, at der er nogle særlige spidskompetencer, som vi ikke har i Danmark, og som det kan være nødvendigt at skaffe sig mulighed for at tiltrække, fordi vi ved, at f.eks. nogle meget videnstunge job genererer yderligere job i den offentlige sektor, job i servicesektoren osv., og på den måde er med til at sikre væksten. Men hvis vi samtidig vil levere den velfærd, som vi gerne vil, så bliver vi nødt til at have en skat af nogenlunde den størrelse, som vi har i øjeblikket, hvilket jo også er realiteten i det, som er den førte politik fra Venstre og Konservative og Dansk Folkepartis side, dog ikke slet så meget fra Liberal Alliance. Men pointen i den her sammenhæng er bare, at alternativet jo havde været, som det nogle gange bliver fremført, at man så skulle sænke skatterne yderligere med de priser, som det ville have for vores fælles velfærd. Vi ved jo allerede nu, hvordan velfærden på grund af den førte økonomiske politik af den borgerlige regering lider. Vi kan se på de omfattende besparelser, der sker i kommunerne på børnepasningen, på folkeskolen, på ældreplejen osv., nogle af de omstændigheder, som skal være med til at sikre, at vi bliver et rigt velfærdssamfund, også på den længere bane. De investeringer, som nu tages væk fra forskning, fra uddannelse osv. af den her regering, gør os jo ikke til et rigere samfund, men gør os til et fattigere samfund, det gør os ikke til et samfund, som vil kunne klare sig bedre igennem en globaliseret verden, men gør os til et samfund, som vil klare sig dårligere i en globaliseret verden. Derfor bliver man nødt til at have den erkendelse, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi ønsker at give en høj velfærd, velfærd, som giver os de muligheder for at tilvejebringe det samfund, som vi gerne have, og som giver os mulighed for også at være et stærkt samfund på sigt. Noget af det, som virksomhederne efterspørger, er jo bl.a. ordentlig, velkvalificeret arbejdskraft. Og hvis man tror, at vi tilvejebringer bedre arbejdskraft ved at stoppe endnu flere elever ind i klasseværelserne i folkeskolerne, ved at skære på ungdomsuddannelserne, ved at skære på forskning, ved at skære på uddannelserne i øvrigt, så tager man fejl. Noget af det, som virksomhederne efterspørger, er jo en ordentlig og velfungerende offentlig sektor. Lad mig give et helt banalt eksempel: Hvis man laver forringelser i kommunerne, som fører til flere lukkedage, som fører til ringere åbningstid, så giver man

3 Page 3 of 6 samtidig dårligere præmisser for, at dem, der skal passe arbejdet på vores virksomheder, faktisk kan komme ud og gennemføre deres arbejde. Det illustrerer den grundlæggende sandhed, nemlig at den offentlige og private sektor i et komplekst samfund som vores er hinandens forudsætninger og ikke hinandens modsætninger. Hvor den borgerlige fløj har den formodning, at al værdi skabes i den private sektor, og at den offentlige sektor mest er til besvær og derfor helst skal gøres så lille som muligt, pyt med velfærden osv., så er erkendelsen jo i øvrigt, at de to sektorer er hinandens forudsætninger, og at væksten skabes, ved at vi giver de rette forudsætninger. Det betinger jo også, at vi så har et ordentligt velfærdssamfund, hvilket indebærer en vis skattebetaling. Og der er det rigtigt, at vi i modsætning til hr. Mads Rørvig simpelt hen bare synes, at det er sådan, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Vi synes sådan set, det er rimeligt nok at forlange, at de danskere, som tjener allermest, også er dem, der betaler forholdsmæssigt mest i skat. Når vi støtter det her forslag, er det, fordi det gør det muligt at opretholde det her system, samtidig med at vi tiltrækker den arbejdskraft, som vi har brug for. 5 Kl.11:12 Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning. 6 Mads Rørvig (V) Kl.11:12 Mads Rørvig (V): Det var jo to forskellige indlæg, hr. Nick Hækkerup holdt heroppe. Jeg er meget enig i den første del, nemlig at vi lever i en globaliseret verden, hvor vi er afhængige af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Men hvad er det, der får hr. Nick Hækkerup til at tro, at danskere agerer på andre måder end højtuddannet udenlandsk arbejdskraft? Højtuddannet dansk arbejdskraft er jo også meget følsom over for høje marginalskatter. Hvad er det, forskellen er? 7 Kl.11:13 Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning. 8 Kl.11:13 : Det er noget sludder. Altså, det, ordføreren lige har stået og sagt, er sludder, og det kan dokumenteres. Der foreligger undersøgelser fra og dem kan man jo ikke anklage for at være røde lejesvende Dansk Industri, og der foreligger undersøgelser fra andre organisationer, som simpelt hen viser, at når unge danske mennesker ønsker at søge job i udlandet og rejser ud i verden, er det ikke en flugt fra de høje marginalskatter i Danmark. Så er det helt, helt andre faktorer, der bestemmer det. Hvad er det først og fremmest, der bestemmer det? Ja, det er sådan noget som ønsket om nye spændende udfordringer og om et kvalificerende arbejde, og så er det og det er næsten for smukt til, at man kan sige det uden at få tårer i øjnene i den her juletid simpelt hen kærlighed. Det er faktisk en af de største faktorer overhovedet, der betyder noget, når unge danske mennesker rejser ud i verden. Det er faktisk: Hvor er kærligheden henne, hvor har man fundet kærligheden henne? Det er de faktorer, som betyder noget. Alle undersøgelser viser, at vi skal ned på en sjette eller syvende plads, før spørgsmålet om marginalskatten indtræffer. I øvrigt må man jo sige, at dem, som så kommer til landet nå, det bliver så i anden omgang. 9 Kl.11:14 Hr. Mads Rørvig. 10 Mads Rørvig (V) Kl.11:14 Mads Rørvig (V):

4 Page 4 of 6 Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der har synspunktet om, at høje marginalskatter er en udfordring for det danske velfærdssamfund fremadrettet. Man kan jo bare slå op i vismændene seneste rapport og læse deres vurdering af, hvad udfordringerne er for det danske samfund på sigt. Jeg har stadig væk ikke fået nogen forklaring på, hvad det er, der gør, at hr. Nick Hækkerup vurderer, at højt uddannet udenlandsk arbejdskraft agerer på en anden måde end højtuddannet dansk arbejdskraft. Det er jo præcis det samme: Man er meget følsom over for de øverste marginalskatter, og man er meget følsom over for, hvad der sker internationalt på arbejdsmarkedet. Og jeg ønsker stadig væk svaret på, hvad det er, der gør forskellen, og hvorfor det er, man ikke vil anerkende, at høje marginalskatter er en udfordring i Danmark, ligesom det er i udlandet. 11 Kl.11:15 Hr. Nick Hækkerup. 12 Kl.11:15 : Når ordføreren siger, jeg ikke svarede på spørgsmålet, så bliver jeg nødt til at sige, at det gjorde jeg, for det, der var ordførerens spørgsmål, var ikke det, han så valgte at spørge om i anden omgang, men spørgsmålet om, hvad der betinger udflytning. Og det, der betinger udflytning, er altså en lang, lang række af andre faktorer end marginalskattetrykket, som jo i øvrigt med en kommende S-SF- RV-regering vil komme til at ligge under det, som var marginalskattetrykket, da vi havde Anders Fogh Rasmussen som statsminister. 13 Kl.11:16 Tak. Så er det hr. Rasmus Jarlov for en kort bemærkning til hr. Nick Hækkerup. 14 Rasmus Jarlov (KF) Kl.11:16 Rasmus Jarlov (KF): Jeg undrer mig ligesom Venstres ordfører over konsistensen i Socialdemokraternes skattepolitik. Man kan jo forstå, at Socialdemokraterne er ulykkelige over, at Danmark ikke længere har verdens højeste marginalskat, efter at den her fra nytår er blevet sænket. Man mener, at danskerne skal brandskattes og jages ud af landet til stor skade for Danmarks økonomi, men som en eller en form for skalkeskjul for, at man ikke skal stå som et alt for erhvervsfjendtligt og alt for arbejdsfjendtligt parti, hopper man lige med på, at for udlændinge må der godt være en lavere skat. Jeg kan slet ikke se konsistensen i det, jeg kan slet ikke se, hvem det er, man arbejder for her, hvor man går ind og vil være med til at sænke skatten for udlændinge, men insisterer på, at danskerne skal være det folk i verden, som bliver beskattet mest, det folk i verden, som får konfiskeret mest af sin indkomst. Jeg synes, vi mangler en forklaring på det fra Socialdemokraterne og den øvrige opposition. 15 Kl.11:17 Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning. 16 Kl.11:17 : Problemet er jo ikke at sænke skatten på arbejdsindkomst. Problemet er, at det bliver gjort på en måde, hvor det bliver pivskævt, hvor man giver til nogle få privilegerede mennesker, men fra den borgerlige fløj helt ignorerer den indsats, som gøres af helt almindelige hårdtarbejdende mennesker i det her samfund, ikke anerkender, at det er dem, der er hjernen og hjertet og næven i vores samfund, men alene sørger for at please en meget snæver lille gruppe, som man har en opfattelse af er dem, der driver vores samfund. Den opfattelse deler vi bare ikke. Det er derfor, vores opfattelse af, hvad det er for nogle skatter, der skal lettes, er anderledes.

5 Page 5 of 6 Så lad mig bare sige: Det er noget impotent at høre en konservativ skatteordfører snakke om skattelettelser i en situation, hvor man lige før finansloven sagde, at det vigtigste var at få lettet selskabsskatten og komme igennem finansloven uden at få rørt selskabsskatten med så meget som en krone. 17 Kl.11:18 Hr. Rasmus Jarlov for en kort bemærkning. 18 Rasmus Jarlov (KF) Kl.11:18 Rasmus Jarlov (KF): Når Socialdemokraterne kritiserer os for, at vi er ude på at favorisere en lille gruppe med skattelettelser, så tror jeg, Socialdemokraterne forveksler deres egen skattepolitik med den borgerlige skattepolitik. Socialdemokraterne er ude på at favorisere en lillebitte gruppe af højt specialiseret arbejdskraft, som har høj indkomst og kommer til Danmark for at få et arbejde med høj løn. Det er dem, som Socialdemokraterne vil være med til at favorisere skattepolitisk. Men Socialdemokraterne er imod, at vi har sænket bund- og mellemskat, som kommer alle danskere til gode. Alle danskere har fået en skattelettelse her fra nytår, og det er det, som Socialdemokraterne er imod. Der er ingen konsistens i den kritik, som bliver rettet mod regeringens skattepolitik. Den burde man rette mod sin egen skattepolitik. 19 Kl.11:19 Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning. 20 Kl.11:19 : Københavns Universitet har gennemført en undersøgelse af, hvad det er, der er grundene til, at danskerne flytter til udlandet, og jeg synes, det kan være interessant for Folketinget at vide, hvad de faktuelle forhold er, i stedet for at basere sig på løse rygter og von hørensagen. Se, grundene er som følger: For 47,1 pct.s vedkommende er det arbejdet, der betinger, at man flytter til udlandet. For 23,8 pct. af dem, der flytter ud, er det kærlighed. For 17,9 pct. er der andre grunde. For 5,3 pct. er det for at læse. Og prøv så at lægge mærke til: For 2,4 pct. er det økonomiske grunde, altså skatten. Det kommer altså nede på en femteplads og er af helt marginal betydning, og derfor illustrerer det også tomheden i den argumentation, som bliver fremført fra Venstres og Konservatives side. 21 Kl.11:20 Så er det hr. Helge Adam Møller med en kort bemærkning til hr. Nick Hækkerup. 22 Helge Adam Møller (KF) Kl.11:20 Helge Adam Møller (KF): Jamen det er hr. Nick Hækkerup, der siger, at almindelige hårdtarbejdende danskere ikke har fået del i skattelettelserne. Så spørger jeg bare: Er en sygeplejerske og en tømrer ikke almindelige hårdtarbejdende danskere? Hvis man tager en sygeplejerske, der er gift med en tømrer eller omvendt og de har to børn, kan man se, at de har fået en skattelettelse under denne regering på kr. om måneden, altså kr. om året. Synes hr. Nick Hækkerup ikke, at en skattelettelse på kr. om året er ganske godt for en hårdtarbejdende dansk familie? 23 Kl.11:21

6 Page 6 of 6 Hr. Nick Hækkerup, kort bemærkning. 24 Kl.11:21 : Sandheden er jo, hvis man vil gøre det regnestykke op, at man så bliver nødt til at sige: Hvad er det så for nogle afgifter, den her familie med børnene i øvrigt skal betale? Og regner man dem ind, vil skattelettelsen være helt marginal i modsætning til den skattelettelse, som er givet til den lille procentdel af befolkningen, som tjener allerallermest: bankdirektørerne osv. Det er jo dem, der har fået de store skattelettelser. Helt almindelige hårdtarbejdende mennesker har i det store hele fået en lang næse. Når man så oven i købet til det lægger, at de to børn, som hr. Helge Adam Møller nævnte før, kommer til at gå i en daginstitution med ringere åbningstid, flere lukkedage, dårligere normeringer eller i en folkeskole med uopdaterede lokaler, med høje klassekvotienter, med manglende efteruddannelse til personalet osv., tror jeg, man må sige, at de stort set kun har fået en lang næse. 25 Kl.11:22 Hr. Helge Adam Møller, kort bemærkning. 26 Helge Adam Møller (KF) Kl.11:22 Helge Adam Møller (KF): Jeg kan konstatere, at når hr. Nick Hækkerup synes, at en skattelettelse på kr. om året for en ganske almindelig dansk gennemsnitsfamilie er en lang næse, tror jeg, der er mange almindelige familier, der vil håbe, at Socialdemokratiet vil tildele dem to eller tre lange næser. 27 Kl.11:22 Der er ikke flere, der beder om ordet. Så går vi til afstemning, i takt med at medlemmerne finder deres pladser. 28 Kl.11:23 Afstemning Vi stemmer her om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For lovforslaget stemte 105 (V, S, DF, SF, KF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 2 (EL). Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.