Arealet af stemplet (det som trykket virker på) udregnes ved formlen F = P A. Kraften stemplet trykker med udregnes ved formlen

Transkript

1 Kraft Kraften en pneumatisk cylinder kan virke med, oplyses af fabrikanten i databladet for produktet. Oplysningen vil så typisk være kraften i Newton ved at bestemt tryk. Dette er det mest præcise tal vi kan få, da det tager højde for cylinderens virkningsgrad. Tabet i cylinderen skyldes friktion imellem cylindervæg og stempel/pakning, og evt. bitte små utætheder. For at få et indtryk af, hvilke kræfter en given pneumatik cylinder virker med, kan man også nemt regne det ud. Har man ikke oplysninger om cylinderens virkningsgrad, er det dog med denne unøjagtighed. Arealet af stemplet (det som trykket virker på) udregnes ved formlen AA = rr 2 ππ Kraften stemplet trykker med udregnes ved formlen F = P A F er kraften målt i Newton [N] P er trykket målt i Pascal [Pa] A er arealet målt i kvadratmeter [m²] (1bar = Pa) Massen en kraft kan løfte udregnes ved formlen m = F a m er massen i kilogram [kg] a er tyngdeaccelerationen [m/s 2 ] (er i Danmark 9,82)

2 En cylinder med en stempeldiameter på 45mm skal bruges på en maskine. På maskinen skal cylinderen løfte et emne med en masse på 10kg. Luftforsyningen på maskinen kan maksimalt levere et tryk på 6bar. Vi kontrollerer om cylinderen kan bruges. 6bar kg? Ø45mm A = r 2 ππ = 0, ππ 0,0016m 2 F = P A = ( ) 0, ,26N m = F a = 954,26 9,82 97,18kg I vores udregning tager vi ikke højde for cylinderens virkningsgrad. Virkningsgraden for en cylinder i denne størrelse kunne eksempelvis være 0,9. Det cylinderen så reelt kan løfte, svarer så til 97,18 0,9 87kg. En anden faktor der spiller ind er den anbefalede belastningsgrad. Anbefaler producenten eksempelvis en maksimal belastningsgrad på 0,75 skal det også medregnes. Det cylinderen så reelt kan løfte, svarer så til 97,18 0,9 0,75 66kg. Vi ser at cylinderen nemt kan løfte de 10kg på maskinen. Kraften er altså afhængig af: Trykket, Arealet trykket virker på og virkningsgraden Havde vi haft problemer med at løfte det vi skulle, skulle vi enten have et højere tryk, eller en cylinder med en større diameter.

3 Styring af ventiler På større anlæg, eksempelvis produktionsmaskiner, er ventiler ofte arrangeret i klynger på en ventilblok. Alle ventilens porte/tilslutninger er ført ned igennem ventilblokken, og den elektriske aktivering af ventilerne kan også ske igennem ventilblokken. Det har den fordel at der kan sidde mange flere ventiler på samme plads, end hvis det var opbygget af mange individuelle ventiler. Når man samler mange ventiler på en samlet komponent, giver det også typisk mening at tilføje muligheden for at styre ventilerne via et bussystem eller et netværk. Nye systemer vil i dag typisk kunne styres via et Ethernet basseret netværk. Det giver igen en fordel med mindre fortrådning ved både ventiler og PLC. PLC Ventilø Principskitse for ventiler på ventilblok elektrisk styret igennem eksempelvis Ethernet

4 r-, j - I I e 00 l c= Opgaverne, en trykluftcylinder kan udføre, er mangeartede. På tegningen er vist nogle få anvendelseseksempler. d 1,rn_ (I I 1,_ > Dreje p ; I I r Rotation Løfte Registrere Fastklemme Forme Forme Montere Konttol -=--li.f I Flytte-låse Holde Ma:rkc Pneumatiske cylindre findes derfor i næsten alle industrigrene; de indgår som udstyr i maskiner til produktion, montering, kontrol eller emballering m.v.,:.d magn et J ter Dobbeltvirkende cylinder med permanent magnet for aflastning

5 Enkeltvirkende cylinder 1'11 l t Dobbeltvirkende cylindre J I I' I 1-._ ': t i L'I-. ' Den enkeltvirkende cylinders stempel påvirkes nor malt kun med trykluft på den ene side. Arbejdsslaget sker ved hjælp af trykluft. Returslaget sker ved hjælp af en fjeder eller tyngdekraften, der fører cylinderen tilbage i udgangsposition. Figuren viser en cylinder med fjederretur. Trykluften tilføres og afblæses fra tilslutningsåbningen på cylinderen. Der kan anvendes skæreringsfittings eller lynkoblinger. På denne cylinder er der kun en tilslutningsåbning, men i den modsatte ende af cylinderen findes en åbning, der giver mulighed for, at luften inde i cylinderen kan afblæses. Denne figur viser en enkeltvirkende cylinder uden fjeder. Denne type kan anvendes ved lodrette løfteopgaver. Returslaget sker ved vægten af belastningen. Her vises en snittegning af en enkeltvirkende cylinder med fjederretur. Fordele ved de enkeltvirkende cylindre er lille luftforbrug og billige og simple styreventiler. Ulempen ved de enkeltvirkende cylindre er, at de ikke kan udføre arbejde i returslaget. Når der anvendes fjederretur, bliver slaglængden begrænset. Ved den dobbeltvirkende cylinder sker både arbejds - og returslag ved hjælp af trykluft. Den kraft, stemplet har, er praktisk talt den samme i begge bevægelsesretninger, idet stempelstangens areal ikke har den store betydning. Den dobbeltvirkende cylinder anvendes i langt de fleste automatiske trykluftsanlæg. Fordelen ved den dobbeltvirkende cylinder er, at den kan udføre arbejde i begge retninger. Ligeledes kan stempelhastigheden reguleres, og der er ingen begrænsninger i slaglængden. Ulemper ved den dobbeltvirkende cylinder er større luftforbrug og dyre og mere komplekse ventiler.

6 Cylinderens stillinger Arbejdscyklus Når stempelstangen bevæger sig ud af cylinderen, siger man, at stemplet går i plusstilling. Den side af cylinderen, der er under tryk, kaldes pluskammeret. Når stempelstangen bevæger sig ind i cylinderen, siger man, at stemplet går i minusstilling. Den side af cylinderen, der er under tryk, kaldes minuskammeret. Cylindre benævnes ofte med bogstavet C, og et nummer angiver den enkelte cylinder. Den arbejdscyklus, en cylinder gennemløber, kan tegnes i et specielt pneumatisk tidssekvensdiagram, der beskriver stemplets plus- og minusbevægelse, og om der er tryk i cylinderens plus- eller minuskammer C 1 + og C 1-. En sammensat arbejdscyklus, hvor de enkelt cylindre arbejder sammen, og hvor stemplerne efter tur foretager forskellige bevægelser, kan angives i tekst og tidssekvensdiagram. Diagrammet giver et klart billede af arbejdsprocessens forløb og de impulser, der starter de enkelte bevægelser. Impulserne angives med lodrette linier, og impulsretningen kan angives med pile på disse linier. Et eksempel på en sammensat arbejdscyklus: + Tekst: Diagram Cl Cl+ C2+ C3+ C3- Cl C2- + C2 + C3

7 Overvågning af cylinderbevægelse Til styring af en cylinder er det ofte nødvendigt at vide, hvor stemplet befinder sig. Til dette formål anvendes impulsgivere. Disse kan være mekaniske og placeret, så selve stemplet påvirker impulsgiveren. Det kan ofte være svært at placere impulsgivere langs stempelstangen. Derfor findes der andre måder at overvåge stempelbevægelsen. Ved hjælp af trykaftastere, ved tilslutningsåbningerne på cylinderen, kan styresystemet få signal, om der er tryk på plus- eller minuskammeret i cylinderen. Et andet princip er at udstyre stemplet med en magnetring. Hvis cylindervæggen er fremstillet afikke magnetisk materiale, kan et reedrelæ, placeret langs cylinderen, registrere stemplets nærhed. Hvis stemplet er fremstillet af stål, er det også muligt, med en induktiv aflaster, at registrere, når stemplet er i nærheden. I t.= Mekanisk sensor tilpasset cylinder I ----1==- b r = I Trykføler monteret på cylinder 4--fJ Lj-jJ Magnetisk sensor monteret på cylinder

8 Trykluftinstallation Rørdiagram Eksempel Trykluftinstallation er opbygget af: Kompressor for komprimering af luft. Lufttørrer for affugtning af komprimeret luft. Trykluftbeholder for opbevaring af komprimeret luft. Røranlæg for distribution af trykluft (Ringledning) Aftapningssted for kondensvand Udstyr for automatitation

9 Kompressorer Stempelkompressor Bestanddele Stempelkompressor Stempelkompressoren, som er en forholdsvis simpel maskine, har krumtap, plejlstænger og op- og nedgående stempler. Selvvirkende ventiler Disse ventiler, som sidder i ventildæksler i topstykket, er meget forskellige fra fx en dieselmotors styrede ventiler med knastaksel, vippearm m.m. Ventilprincip Suge- og trykventilen består af en rund ventilplade, som af en ventilfjeder holdes mod et ringformet sæde langs kanten af en boring i ventildækslet. Når trykket under ventildækslet i boringen bliver mindre/større end trykket på den anden side af ventilpladen, løfter den sig, og luften passerer. Virkemåde Indsugning af luft Når stemplet går nedad, suger kompressoren luft ind igennem indsugningsfilteret og indsugningsventilerne.

10 Sammentrykning af luft Når stemplet begynder at gå opad, lukker indsugningsventilerne, og den indsugede luft bliver komprimeret. Når stemplet går opad stiger trykket, når dette bliver større end trykket på den anden side af trykventilerne, åbner disse. Varme ved sammentrykning af luft Når luften sammentrykkes, stiger friktionen mellem molekylerne, hvorved luftens temperatur stiger. Følgevirkninger af høje temperaturer For høje temperaturer bevirker, at smøreoliens levetid formindskes. Når luften bliver varm fylder den mere, hvorved kompressorens virkningsgrad falder og dens energiforbrug stiger. 2 trins stempelkompressor Denne stempelkompressor komprimerer luften i 2 trin hvilket bevirker at trykket kan blive væsentligt højere.

11 Skruekompressor Komprmionsprincip Skruekompressorteknologi: Robust enkelthed To modsat roterende rotorer, som er monteret i vinkelkontaktlejer med lang holdbarhed, komprimerer luften. Der er kun to bevægelige dele, hvilket gør maskinen utrolig robust og ukompliceret. Luftindsugninger og -afgange åbnes og lukkes automatisk af rotorernes ender, når de roterer, hvilket helt fjerner behovet for yderligere ventiler og mekanisk styring. Fraværet af ventiler og de få bevægelige dele forøger driftsikkerheden og begrænser slitagen til et minimum. På grund af overlappende og uafbrudte kompressionscyklus giver skruekompressoren praktisk talt ingen vibrationer. Ofte tilfører man olie til luften, ved at indsprøjte det ind i kompressorhuset. Olies funktioner er: At tætne interne spillerum mellem skruerne og skruerne og huset. At køle luften At smører skruerne At støjdæmpe kompressoren

12 Olien udskilles igen fra luften ved hjælp af olieudskiller. Skruekompressoren benytter sig af den fysiske lovmæssighed at luft vejer ca. 1 kg/m 3 hvilket betyder at man kan flytte/komprimere luften ved at sætte den i bevægelse. Skruekompressoren benyttes de steder hvor der er behov for en stor luftmængde. Luftmængden er bestemt ved skruernes omløbshastighed Ofte kører sådanne kompressorer med et meget højt omløbstal hvilket bevirker at der udvikles en voldsom støj, hvorfor de placeres i rum der er specielt støjisolerende.

13 Kompressorrum Indretning af kompressorrum 1. Kompressor 2. Plads til senere udbygning af anlæg 3. Efterkøler 4. Køletørrer 5. Filter for fjernelse af væske 6. Kondensvandsaftapning 7. Trykluftledning 8. Afløbsrør 9. Afløbsrør 10. Afgang kompressor 11. Afspærringsventil 12. Ny styretavle 13. Ventilator 14. Luftindtag

14 Kompressorrum Ved installering af stationære trykluftsanlæg skal rummet hvori kompressor og trykluftsbeholdere være indrettet til dette. Se arbejdstilsynets bekendtgørelse for indretning af kompressorrum. En trykluftcentral omfatter i dag kompressoraggregatet med efterkøler, trykluftbeholder samt lufttørrer. Lokalet hvor installationen er placeret skal have gode ventilationsmuligheder, således at kompressorvarmen kan ledes bort eller genbruges. Mængden af kondensvand der dannes ved kompressionsprocessen skal kunne bortledes. For at mindske støjgenerne fra kompressoren er denne indbygget i en lydabsorberende kasse eller rummet er udformet således at støjgenerne undgås. Trykbeholder Formål Trykluftbeholderen sikrer at der til stadighed er en mængde af trykluft til stede hvorfor at kompressoren ikke nødvendigvis skal starte når der er behov for en mindre luftmængde. Da kompressoren ikke skal starte hver gang der for bruges luft, nedsættes dermed slitagen af denne og samtidigt spares der på energiforbruget. Trykluftbeholdere kan leveres som standardstørrelser for enten 8 eller 12 bar arbejdstryk. Trykluftbeholdere skal være udført og dimensioneret i hendhold til gældende regulativer(se Arbejdstilsynets bekendtgørelse om Trykbeholder ) på Kontroller at beholderen er godkendt til kompressorens arbejdstryk.

15 Trykluftbeholdere skal være forsynet med: 1. Manometer 2. Sikkerhedsventil 3. Flange for kontrolmåling 4. Mærkeplade 5. Inspektionsmulighed 6. Aftapning for kondens 7. Afgangsflange 8. TilgangsflangeTrykluftbeholderen

16 Kompressorens driftsformer Startaflastning Virkemåde Der anvendes forskellige former for startaflastning, for at fjerne trykket på stemplet. 1. Kammer på trykledningen 2. Tvangsåbning af sugeventil Kammer på trykledning Kammeret bliver trykløs når kompressoren stopper. En kontraventil bevirker at der først åbnes til beholderen, når kammeret er under tryk, anvendes kun ved små anlæg. Tvangsåbning af sugeventil Tvangsåbning af sugeventil bevirker, at kompressoren presser luften tilbage gennem sugeventilen, indtil den er i fart. Halvautomatisk drift Virkemåde I halvautomatisk drift kører motoren konstant. Sugeventilen tvangsåbnes, når det ønskede tryk er opbygget, og lukkes, når trykket er faldet til den indstillede differens. Denne driftform anvendes ved større anlæg hvor der er et jævnt forbrug og lille trykdifferens. Automatisk drift Virkemåde I automatik startes og stopper motoren ved hjælp af en pressostat. Kræver anvendelse af startaflastning, og anvendes, hvor der er et varieret forbrug.

17 Automatisk/halvautomatisk drift Virkemåde Ved normalt luftforbrug arbejder anlægget som halvautomatisk drift. Aftages der ikke luft i en forudindstillet tid kører anlægget automatisk drift, nat og frokostpauser. Vedligehold Smøreoliestand Oliestanden skal kontrolleres med passende interval. Der skal anvendes en fabrikant anvist olie. Vandaftapning Vandaftapning sker ved luftbeholderen, ved efterkøler samt kondenspotter. Det kan ske manuelt eller automatisk.

18 Tryklufttørring Formål Formål med lufttørring er at fjerne det vand som er i den komprimerede luft, så det ikke kommer med ud i anlægget. Køletørring I billedet nedenfor er kompressor og lufttørreren indbygget i samme kabinet således at de 2 enheder fremstår som en enhed. Det sparer plads og gør installationen nemmere.

19 Princip Luften nedkøles så det vand som er i den komprimerede luft fortættes og opsamles i kondensbeholderen (D) hvorfra det kan tappes ud. Køletørring anvendes ved indendørs anlæg, og hvor der ikke er krav om et lavere trykdugpunkt end 4 /C. Luftkredsløb Indkommende trykluft (A) forkøles i luft til luft-varmeveksleren (B) og passerer derefter gennem luft-/kølemiddelvarmeveksleren (C), hvor det nedkøles til +3 /C/ 50 Hz (+4 /C/60 Hz). Kondensatet separeres fra luften og drænes automatisk af vandudskilleren (D). Inden luften forlader (E), passerer den kolde tørre luft en ekstra gang gennem luft til luft-varmeveksleren til genopvarmning. Kølemiddelkreds Fra kompressoren (F) trænger kølegassen ind i kondensatoren (G), hvor den nedkøles af en stor køleventilator eller kølevand og bliver flydende. Et kapillærrør eller en trykreguleret ekspansionsventil (H) regulerer gennemstrømningen til luft-/kølemiddelvarmeveksleren (C), hvor kølemidlet fordamper ved at udtrække varmen fra trykluften. Køletrykket øges i kompressoren, og processen starter igen.

20 Adsorptionstørring Fugtighed Luftens fugtigheden adsorberes, d.v.s. fastholdes af et tørrestof. Der anvendes normalt silicagel, aktiveret aluminiumsoxid eller molekylesi. Tørremiddel Når tørremidlet er mættet, tændes et varmelegeme, for at opvarme tørrestoffet, samtidig sendes en tør luftstrøm gennem beholderen. Derved drives vandet ud af tørremidlet. Der anvendes derfor to beholdere, der skiftevis opsamler og afgiver væske. Anvendelse Dette anlæg anvendes, hvor der er krav om et specielt lavt trykdugpunkt, ned til ca /C. I et optimalt trykluftsystem er tørreren kun en af flere komponenter, der hver især arbejder på et bestemt parameter. Det foretrækkes i videst muligt omfang at nedkøle luften, før den kommer ind i tørreren. En luftbeholder eller cyklonudskiller med kondensatdræn vil fjerne eventuel kondensat. Til kompressorer med olieindsprøjtning kræves et oliefilter.

21 Princip Atlas Copcos BD-tørrere reducerer risikoen for fugtbetingede problemer væsentligt. Der vil muligvis være behov for montering af et støvfilter til fjernelse af støv, som dannes af tørremidlet. Vandindhold Luft indeholder vand. Vandindholdet i luften er afhængig af temperaturen, høj temperatur betyder stort vandindhold mens en lav temperatur giver et lille vandindhold. Da luften ikke altid indeholder den maksimale vandmængde bruges begrebet "relativ luftfugtighed" der måles i procent. Vandindholdet i atmosfærisk luft kan findes ved at bruge den viste karakteristik.

22 Karakteristik for luftens vandindhold.

23 Luftbehandlingsenhed FRS-enhed Luftbehandlingsenhed FRS Bestanddele Enheden består af : 1. Filter 2. Reduktionsventil 3. Smørreapparat Anvendelse af FRS Enheden plaseres i umiddelbar nærhed af forbrugsstedet, sikre at luften har den rigtige tilstand. Nedenfor er vist det forenklede symbol for en luftkonditioneringsenhed. ISO Symbol

24 Filter Anvendelse Filtret skal rense luften for urenheder, har en delvis vandudskillende virkning. Fremstilles af sintermetal, nylonmaske eller imprægneret filt. Indsatsernes filtreingsgrad varierer alt efter luftens renhed, fra 5-50 :. Rensning af indsatserne skal ske efter forhandlerens anvisning. ISO Symbol for filter

25 Reduktionsventil Trykvariationer I anlæggene kan der være variationer i trykket, selv om det er et korrekt dimensioneret anlæg. Variationer i trykket er afhængig af forbruget og styresystemet til kompressoren. Variationer i trykket vil indvirke på de forskellige krafter og hastigheder i anlægget. Anvendelse Ved anvendelse af en reduktionsventil sikres at der er et konstant tryk til maskinen. Skal der anvendes flere forskellige tryk på maskinen, medfører det at der anvendes flere reduktionsventiler. ISO symbol

26 Smøreapparat Anvendelse Smøreapparatet anvendes til smøring af de bevægelige dele i anlægget. Undersøg om komponenterne kræver smøring, hvis ja, så følg fabrikantens anvisninger. Virkemåde En olietåge, bliver tilsat luften i smøreapparatet. Oliemængden kan reguleres ved at ændre trykfaldet over ventilkeglen. For at få en god virkning er det en forudsætning, at afstanden fra smøreapparatet og til forbrugsstedet er forholdsvis kort. Oliemængden indstilles efter fabrikantens anvisninger. Justerskrue for justering af oliemængde. Skueglas for observering af smøreapparatets funktion. Fleksibel flow sensor. Sensoren styrer tryktabet og dermed den injekserede oliemængde. ISO symbol

27 Sikkerhed Fastholdelse af cylindre Ved svigt af energien til det pneumatiske anlæg, kan der opstå en farlig situation, f.eks. kan cylinderen miste grebet om et emne. Ud fra risikovurderingen skal der ske en fastholdelse/låsning af cylinderen. Kan udføres ved hjælp af trykstyrede kontraventiler eller ved mekanisk låsning af stempelstangen.

28 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Symboler Pneumatik symboler Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

29 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Cylindere Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

30 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

31 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Ventiler Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

32 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Aktiverings former Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

34 MASKINANLÆG, INSTALLATION AF PNEUMATISKE KOMPONENTER Hjælpeventiler Emne CD Rev Hft-1302 Rekv. 0 Prod :22 Ordre 000 EVU

37 Ventiltyper Hovedgrupper Generelt De pneumatiske ventiler son anvendes i industrien til trykluftautomatisering, kan opdeles i 4 grupper 1. Retningsventiler 2. Strømventiler 3. Specialventiler, herunder kontra-, veksel samt hurtigudluftningsventiler. Retningsventiler Anvendelse Retningsventiler leder luftstrømmen til plus og minus siden på fx en cylinder. Typer 2/2, 3/2, 4/2, og 5/2 ventiler, med forskellige styringer. En 5/2 ventil har 5 porte og 2 stillinger. Kan være styret elektrisk, mekanisk eller pneumatisk. Ventilbetegnelser Afhængigt af antal porte (tilslutninger), for luftens passage gennem ventilen og antal stillinger skelnes mellem: 1. 2/2 - retningsventil 2. 3/2 - retningsventil 3. 4/2 - retningsventil 4. 5/2 - retningsventil Stillinger og Porte Betegnelsen 2/2 - retningsventil angiver antal porte og stillinger, 2 porte og 2 stillinger. Symbolet har en kasse for hver stilling, som ventilen kan indtage. Strømretninger vises i hver kasse for de forskellige stillinger.

38 Retnings ventiler Konstruktion Retningsventiler er normalt udført som sædeventiler eller glideventiler. Princip - Sædeventil Sædeventilerne er bundne i deres strømningsretning, og er låst til en bestemt funktion, normalt åben eller lukket. Ventilen er velegnet som impulsventil, da en kort påvirkning åbner for gennemstrømningen, og tillader en ret stor påvirkning uden at tage skade. Har ofte kun to porte med gevind for tilslutning af rør eller slange og et glat afblæsningshul. Princip - Glideventil Glideventilerne kan frit anvendes som normalt lukket eller åben ventiler, da de ikke har bundne strømningsretninger.

39 5/2 - retningsventil Funktion og anvendelse 5/2 - retningsventil anvendes til at styre luftstrømmen til fx en dobbeltvirkende cylinder, således at der kommer luft ud af den ene cylinderport, vil den anden port være afblæst og omvendt. Kan også anvendes som hjælpeventil i komplicerede styringer. Strømreguleringsventiler Drøvleventil Anvendelse Drøvleventiler anvendes til regulering af cylindres hastighed. Ventilen skrues ind i styreventilens afblæsningsport og begrænser luftgennemstrømningen og dermed hastigheden. Kontraventil Opbygning Ventilen er opbygget således at luften kun kan passere i en retning. Kan være fremstillet som en kugleventil, hvor en fjeder holder kuglen på plads. Kan også være fremstillet så det er lufttrykket som holder kuglen på plads.

40 Drøvle-kontraventil Anvendelse Drøvlekontraventilerne anvendes til hastighedsregulering af en cylinder, men monteres i nærheden eller på cylinderen. De kan også anvendes i forbindelse med tidsstyringer. Vekselventil Opbygning og anvendelse Ventilen anvendes, hvor et signal fra to inpulsventiler skal sendes til samme styreside på en 5/2 retningsventil eller en cylinder, for at forhindre en utilsigtet udblæsning gennem den anden ventil. Er i princippet udformet som et T-stykke, hvor der er indlagt en kugle, som kun tillader luft at passere fra den ene eller anden side af ventilen til afgangsporten i midten.

41 Hurtigudluftningsventil Opbygning En hurtigudluftningsventil udlufter afgangen direkte til det fri, hvis trykket i tilgangen afblæses.

42 Softstarterventil Ifølge Arbejdstilsynets Vejledninger B.1.3 og B.1.4 må der ikke kunne opstå en farlig situation ved uregelmæssigheder i luftforsyningen. Denne situation kan forekomme ved luftsvigt, fx ved aktivering af nødstop, hvor de enkelte cylinder vil befinde sig i en vilkårlig position, og alle kamre på cylinderne er afluftede. Ved tilbage vending af luften, vil det give kraftige bevægelser på cylinderne med risiko for maskin - og eller person skade. Risikoen kan mindskes ved anvendelse af en softstarterventil ( langsom pålufter), hvilket giver en kontrolleret og sikker start af det pneumatiske anlæg.

43 Funktion Når der kun er forsyning på port 1, er anlægget afluftet fra port 2 til 3. Ved konstant luftsignal på port 12 afbrydes forbindelsen mellem port 2 og 3. Samtidig begynder der en langsom opbygning af trykket til port 2 gennem den regulerbare drøvleventil. Når trykker er steget til ca. 4,5 bar ved et systemtryk på 6 bar, åbner hovedventilen fuldt og der kommer fuldt flow til anlægget.