Vejledning om tilskud til projekter vedrørende de to tilskudsordninger Etablering af nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår i landdistrikterne

Transkript

1 Vejledning om tilskud til projekter vedrørende de to tilskudsordninger Etablering af nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår i landdistrikterne -søges gennem de lokale aktionsgrupper Februar 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 Kolofon Vejledning om tilskud til projekter vedrørende de to tilskudsordninger Etablering af nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår i landdistrikterne -søges gennem de lokale aktionsgrupper Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2008 Bidragyder(e): Udviklingsstøttekontoret Fotograf(er): istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade København V Tlf.: Fax: dffe@dffe.dk Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Formålet med tilskudsordningerne Hvem kan søge om tilskud? Hvilke projekter kan få tilskud?...4 Udviklingsstrategier...4 Indsatsområder...5 Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne...5 Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne...6 Samarbejdsprojekter...7 Projekter der har fået tilsagn om midler fra Velfærdsministeriets puljer...8 Projekter der omfatter opgaver, der normalt varetages af offentlige myndigheder...8 Projekter der er konkurrenceforvridende Hvad er betingelserne for at få tilskud?...8 Betingelser...8 Hvilke udgifter kan få tilskud?...9 Hvilke udgifter kan ikke få tilskud? Tilskuddets størrelse...10 Tilskudsprocenter...10 Projekter fra lokale aktionsgrupper i mellemkommuner Behandling og prioritering af ansøgninger...11 Ansøgning om tilskud...11 Behandling af ansøgninger i den lokale aktionsgruppes bestyrelse...12 Kvittering og igangsættelsestilladelse...12 Behandling af ansøgninger i Direktoratet for FødevareErhverv Afgørelsen...13 Mulighed for at klage Tilsagnet og vedligeholdelse af tilsagnet...13 Gennemførsel af projektet...13 Ændring af projektet...13 Overdragelse af projektet...13 Forlængelse af projektperioden...13 Ændringer af budgettet...14 Projektet opgives Udbetaling af tilskuddet...14 Hvornår kan tilskuddet udbetales...14 Betingelser for udbetaling...14 Nedsættelse af de tilskudsberettigede udgifter ny EU regel (3 procents reglen)..15 Mere om udbetaling Afslutning af projektet...15 Afrapportering...15 Kontrol

4 10. Bortfald...16 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud...16 Force majeure...16 Straffebestemmelser Brug af data i ansøgningsskemaet Lovgrundlag Yderligere oplysninger...17 Bilag 1 vejledning til ansøgningsskema...18 Bilag 2 Beskrivelse af udgifts og budgetarter...20 Bilag 3 Normtimesatser

5 Indledning Denne vejledning skal du bruge, hvis du ønsker at søge tilskud under de to tilskudsordninger attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Her finder du oplysninger om ordningernes formål, hvem der kan søge og hvordan man gør. Bagerst i vejledningen finder du en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. Der findes desuden en vejledning til udbetaling af tilskud under ordningen, som skal bruges, når du skal anmode om at få udbetalt et eventuelt tilskud. Begge vejledninger findes på direktoratets hjemmeside Formålet med tilskudsordningerne Formålet med tilskudsordningerne er at fremme projekter, der skaber attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Denne vejledning beskriver betingelserne for at søge om tilskud gennem følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne Ordningerne er en del af det danske landdistriktsprogram , der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. 1. Hvem kan søge om tilskud? Foreninger, enkeltpersoner, virksomheder, organisationer, almennyttige sammenslutninger og offentlige myndigheder kan søge om tilskud til projekter, der skal gennemføres i en lokal aktionsgruppes geografiske område. Dog kan tilskud til fornyelse i landsbyer ( 8, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse om attraktive levevilkår) ikke søges af enkeltpersoner og virksomheder. Desuden kan tilskud til kompetenceudvikling, informationskampagner, analyser og undersøgelser i forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi ( 8, stk. 1, nr. 6 i begge bekendtgørelser) kun søges af bestyrelserne for lokale aktionsgrupper, som er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv. 2. Hvilke projekter kan få tilskud? For at et projekt kan opnå tilskud, skal formålet med projektet ligge inden for rammerne af den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi og bidrage til at opfylde aktionsgruppens kvantitative mål. Samtidig skal projektet falde indenfor et af ordningens indsatsområder, som beskrevet i bekendtgørelsen. Udviklingsstrategier Din lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi kan du få ved at kontakte din lokale aktionsgruppe. De lokale aktionsgrupper har deres egne hjemmesider, hvor deres udviklingsstrategi er tilgængelig. Se link til aktionsgruppernes hjemmesider på 4

6 Indsatsområder Der kan søges tilskud under de to overordnede formål Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne og Etablering af nye arbejdsplader i landdistrikterne. Det er en betingelse for tilsagn, at projektet bidrager til at nå disse overordnede formål. Under hver af de overordnede formål er der 6 indsatsområder. Indsatsområderne er beskrevet herunder. Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne 1. Basale servicefaciliteter: a) Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne. b) Etablering af adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi. c) Etablering af faciliteter og gennemførelse af aktiviteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs- kultur- og fritidslivet i landdistrikterne og navnlig formidlingsrettede projekter, som involverer et bredt udsnit af den lokale befolkning. d) Etablering af netværk, der kan styrke samarbejde og sociale relationer i landdistrikterne. Ved en basal servicefacilitet forstås alle former for almindelige servicefaciliteter rettet mod borgerne. Eksempler på projekter vedr. basale servicefaciliteter kan være etablering af kontorfællesskaber, oprettelse af netværk for folk med distancearbejdsplader, etablering af internet til lokalområde eller førstehjælpskursus i forbindelse med opsætning af hjertestartere i forsamlingshus. Dog skal man være opmærksom på, at offentlige myndigheder ikke kan få tilskud til projekter, der omfatter opgaver, der normalt varetages af offentlige myndigheder. Private virksomheder kan dog godt søge om tilskud til den type opgaver f.eks. ældrepleje og børnepasning. 2. Fornyelse i landsbyer: a) Renovering og sanering af bygningsmassen i landsbyerne, som indgår i en plan for det pågældende geografiske område. b) Små miljøprojekter, herunder i parker og ved veje. Eksempler på projekter vedr. fornyelse i landsbyer kan være renovering af landsbytorv, renovering af møllebygning eller oprensning af landsbygadekær. En landsby defineres i denne ordning, som en sammenhængende bebyggelse på højest 3000 indbyggere. Har det ansøgte projekt allerede modtaget tilsagn om midler fra Velfærdsministeriets byfornyelses- eller landdistriktspulje og den lokale aktionsgruppe indstiller projektet til direktoratet, vil et evt. tilskud kun bestå af EU midler. 3. Natur- og kulturarv: a) Bevarelse, genopretning og forbedring af natur- og kulturarven. b) Formidling af natur- og kulturarven. c) Rekreativ infrastruktur i forbindelse med naturarven. Eksempler på projekter vedr. natur- og kulturarv kan være etablering af natur sti, renovering af kulturhistoriske monumenter, opsættelse af fugletårn, naturgenopretning, opsætning af shelters og afgræsningsarealer til opretholdelse af overdrev eller enge. 5

7 4. Diversificering på jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter: a) Udbud af kulturaktiviteter på bedrifterne. b) Udbud af fritidsaktiviteter på bedrifterne. c) Udbud af basale servicefaciliteter på bedrifterne. Eksempler på projekter vedr. diversificering på bedrifterne til ikke-landbrugsaktiviteter kan være oprettelse af wellness center i tom lade, etablering af besøgsgård eller etablering af værksted for lokale kunstnere i gammel stald. En jordbrugsbedrifts skal mindst have et arbejdskraftbehov på 514 timer pr regnskabs år. Se bilag 3 side Mikrovirksomheder med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. euro: a) Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder basale servicefaciliteter i landdistrikterne. b) Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder kulturaktiviteter i landdistrikterne. c) Nyetablering eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder, der udbyder fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Eksempler på projekter vedr. mikrovirksomheder kan være kajakcenter med udbud af kurser og oplevelsesture, etablering af frisør eller minikøbmand. 6. Kompetenceudvikling og informationskampagne i forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi: a) Analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. b) Formidling af analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. c) Kompetenceudvikling af personer involveret i udviklingen af attraktive levevilkår i landdistrikterne. Eksempler på projekter vedr. kompetenceudvikling, informationskampagner, analyser og undersøgelser kan være kurser for bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe, analyse af potentialet for rekreative anlæg i et område eller undersøgelse af erhvervsgrundlaget i den lokale aktionsgruppes område. Bemærk at det kun er bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe, der kan søge. Etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne 1. Mikrovirksomheder udenfor jordbrugs- og fødevaresektoren med op til 10 medarbejdere og en årlig omsætning under 2 mio. euro: a) Nyetablering af mikrovirksomheder. b) Udvikling af eksisterende mikrovirksomheder. Eksempler på projekter vedr. mikrovirksomheder kan være etablering af lille konsulent virksomhed, gårdbutik, eller udvikling af nye produktionsmetoder i en lille smedevirksomhed. Foranstaltningen er ikke rettet mod jordbrug. 2. Turisme: a) Udvikling af mindre turismeaktiviteter. b) Rekreativ infrastruktur og overnatningsmuligheder i mindre målestok. c) Markedsføring af turismeprodukter for området. 6

8 Eksempler på projekter vedr. turisme kan være markedsføring af bondegårdsferie i et område, markedsføring af lystfiskerferie ved Limfjorden, etablering af besøgshave ved gammel herregård eller etablering af kæde af bed and breakfast i regionen. 3. Diversificering på jordbrugsbedrifterne til ikke-jordbrugsaktiviteter: a) Nye aktiviteter på bedriften, der ikke er forbundet med egentlig jordbrugsvirksomhed. Eksempler på projekter vedr. diversificering på bedrifterne til ikke-landbrugsaktiviteter kan være etablering af mini tømmervirksomhed i gammel lade, etablering af galleri eller skønhedsklinik i tom kostald. En jordbrugsbedrifts skal mindst have et arbejdskraftbehov på 514 timer pr regnskabs år. Se bilag 3 side Basale servicefaciliteter: a) Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for livet i landdistrikterne, herunder for erhvervs-, fritids- og kulturlivet i landdistrikterne. b) Etablering af adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi for virksomheder i landdistrikterne. Eksempler på projekter vedr. basale servicefaciliteter kan være etablering af en lektiecafe, etablering af trådløs internetforbindelse til virksomheder i udkantsområder eller opretholdelse af privat minibus service. 5. Små og mellemstore fødevarevirksomheder med op til 250 ansatte og omsætning på op til 50 mio. euro: a) Investeringstilskud til udvikling af forarbejdningsvirksomheder med henblik på at skabe flere arbejdspladser. Eksempler på projekter vedr. små og mellemstore fødevarevirksomheder kan være investering i nye maskiner til produktion af færdigretter. 6. Kompetenceudvikling og informationskampagne i forbindelse med gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi og til analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe flere arbejdspladser. Eksempler på projekter vedr. kompetenceudvikling og informationskampagne kan være kurser for bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe eller undersøgelser af markedspotentialer i lokalområder. Eller etablering af netværk af aktører indenfor aktionsgruppens formål. Samarbejdsprojekter Samarbejde mellem lokale aktører i landdistrikterne er vigtigt. Samarbejde er en måde at få inspiration til at forbedre lokale udviklingsstrategier og få ny viden og nye ideer. Derfor ydes der tilskud til samarbejdsprojekter under ordningerne om attraktive levevilkår og nye arbejdspladser i landdistrikterne. 7

9 Definition på et samarbejdsprojekt Definitionen på et samarbejdsprojekt under tilskudsordningerne om attraktive levevilkår og nye arbejdspladser er, når flere aktører heriblandt mindst én lokal aktionsgruppe, som er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv går sammen om at gennemføre eller finansiere et samlet projekt med fælles formål. Samarbejdsprojekter kan både iværksættes mellem aktører i Danmark, EU og på internationalt plan. Læs mere om samarbejdsprojekter på direktoratets hjemmeside eller håndbogen, der er skrevet til den lokale aktionsgruppe. På hjemmesiden ligger der eksempler på projekter fra perioden , herunder også eksempler på samarbejdsprojekter. Projekter der har fået tilsagn om midler fra Velfærdsministeriets puljer Hvis der ansøges om tilskud til et projekt, der allerede har fået tilsagn om midler fra Velfærdsministeriets byfornyelses- eller landdistriktspuljen, kan bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe indstille projektet uden for den udmeldte økonomiske ramme. Tilskuddet fra denne ordningen vil i disse tilfælde alene blive finansieret af EU- mider. Projekter der omfatter opgaver, der normalt varetages af offentlige myndigheder Offentlige myndigheder kan ikke få tilskud til projekter, der omfatter opgaver, som normalt varetages af offentlige myndigheder. Direktoratet for FødevareErhverv betragter en række opgaver indenfor vandforsyning, kloakering, veje, folkeskoler, biblioteker, ældreforsorg og daginstitutionsområdet, som kommunale kerneopgaver, hvortil der ikke kan opnås tilskud. Der er dog mulighed for, at private kan søge om tilskud til den type opgaver. Hvis du er tvivl om en opgave kan betragtes som en opgave, der normalt varetages af offentlige myndigheder, kan du kontakte Direktoratet for FødevareErhverv. Projekter der er konkurrenceforvridende Hvis et projekt vurderes at være konkurrenceforvridende, gælder der særlige regler for tilskud. På hver enkelt sag vurderes det af direktoratet, om der er tale om konkurrenceforvridende aktiviteter. Eventuelle betingelser I den forbindelse, vil fremgå af tilsagnet. Se desuden tilskudssatser afsnit 4 side Hvad er betingelserne for at få tilskud? Betingelser Det er en betingelse for tilskud, at projekterne ligger inden for den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi, herunder inden for bekendtgørelsernes rammer og aktionsgruppens budget. Herudover gælder følgende betingelser: 8

10 1. At det sandsynliggøres, at projektet skaber et antal nye arbejdspladser (gælder kun projekter der falder under indsatsområderne om nye arbejdspladser), 2. At det sandsynliggøres, at projektet bidrager til attraktive levevilkår (det gælder kun projekter der falder under indsatsområderne om attraktive levevilkår), 3. At de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås, 4. At ansøger afgiver de oplysninger, bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe og Direktoratet for FødevareErhverv anmoder om til brug ved sagsbehandlingen, 5. At det er tilsagnshaver, der gennemfører projektet medmindre direktoratet har godkendt andet, 6. At projektet afsluttes senest to år efter tilsagnsdatoen, medmindre direktoratet meddeler dispensation herfra udgifterne til projektet skal være betalt inden for tilsagnsperioden, 7. At tilsagnshaver indsender afsluttende udbetalingsanmodning og projektrapport rettidigt til direktoratet, jf. 14, stk. 4, senest tre måneder efter projektet er afsluttet. 8. At projektet og de investeringer, hvortil der er ydet tilskud, opretholdes af tilsagnshaver i en periode på 5 år fra det tidspunkt, hvor tilsagn om tilskud er meddelt, eller som fastsat i tilsagnet, 9. At udbetalingsanmodninger med tilhørende originale regnskabsbilag holdes tilgængeligt i 5 år regnet fra udbetalingsdatoen. 10. Hvis tilskuddet ydes som de minimisstøtte, jf. 13, stk.4, skal tilsagnshaver opbevare alt materiale til brug ved dokumentationen af, at samtlige tilskudsbetingelser er opfyldt i 10 skatteår fra det tidspunkt, hvor tilskuddet blev udbetalt. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser for tilsagnshavers forpligtigelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet og til at offentliggøre oplysninger om projektet på tilsagnshavers eller den lokale aktionsgruppes hjemmeside, eller i relevante dagblade og tidsskrifter. Hvilke udgifter kan få tilskud? For at en udgift kan opnå tilskud, er det en forudsætning, at udgiften kan relateres direkte til projektet og er nødvendig for gennemførelsen af projektet. De tilskudsberettigede udgifter kan omfatte: Udgifter til konsulent bistand og anden ekstern bistand. Udgifter til projektansættelser hvis der forelægger en specifik tidsbegrænset projektansættelseskontrakt. Udgifter til frivilligt arbejde. Udgifter til bygninger (dog ikke køb af fast ejendom). Udgifter til køb af inventar/ udstyr / maskiner. Udgifter til køb af materiale. Udgifter til information og formidling. Udgifter til transport i forbindelse med projektet. Udgifter til revision af afholdte og betalte udgifter. Andre udgifter der er nødvendige for at gennemføre projektet. På bilag 2 (side 20) er der en nærmere beskrivelse af, hvad der indgår og ikke indgår i de enkelte poster. 9

11 Hvilke udgifter kan ikke få tilskud? Der kan ikke gives tilskud til: Udgifter til eget og ansattes arbejde Udgifter angående opgaver, som normalt varetages af offentlige myndigheder. Udgifter der er et krav i henhold til anden lovgivning Udgifter, som tilsagnshaver har betalt, inden den lokale aktionsgruppe har givet tilladelse til at iværksætte projektet. Udgifter der ikke er specificeret i ansøgningens budget Brugt og renoveret udstyr, medmindre der foreligger en forhåndstilladelse fra direktoratet. Udgifter hvortil der gives andre EU-tilskud. Finansierings-, revisions-, advokat- og pengeinstitutomkostninger, medmindre disse skyldes krav fra tilsagnsgivende myndighed. Moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver. Køb af fast ejendom, herunder køb af jord. Løbende driftudgifter, - forstået som ansøgers almindelige drift. 4. Tilskuddets størrelse Tilskudsprocenter Når et projekt indstilles til tilsagn, fastsætter bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe en tilsagnsprocent ud fra nedenstående regler. Tilskudsprocenten udregnes på baggrund af de tilskudsberettigede udgifter i budgettet, samt om projektet vurderes at være konkurrenceforvridende. Projekttype Tilskudsprocent/ beløb Projekter af almennyttig karakter op til 50 % 10

12 Projekter der vedrører kompetenceudvikling af koordinator og bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe Projektet der vedrører analyser af områder Projektet der bedømmes at være konkurrenceforvridende, og tilskuddet gives som de minimisstøtte. Projekter som vurderes at være konkurrenceforvridende, og hvor ansøger er en lille virksomhed, der ikke lever op til kravene i de minis reglerne Projekter som vurderes at være konkurrenceforvridende, og ansøger er en mellemstor virksomhed, der ikke lever op til kravene i de minis reglerne Ansøger er en lille eller mellemstor fødevarevirksomheder, der ikke lever op til kravene i de minimis reglerne op til 50 % op til 50 % op til 50 % dog max Euro. Tilskudsmodtager må over 3 år max modtage, hvad der svarer til Euro i offentlige tilskud (de minimis reglen) op til 15 % op til 7 % op til 40 % Projekter fra lokale aktionsgrupper i mellemkommuner Ved ansøgninger om tilskud til et projekt i mellemkommunerne, skal ansøger selv skaffe en national offentlig medfinansiering til projektet. Det kan f.eks. være midler fra kommunen, fonde eller Tips og Lotto. Beløbet på den offentlige nationale medfinansiering skal være lige så stort som EU-tilskuddet, der udbetales under ordningen. Mellemkommunerne er: Favrskov, Faxe, Fredericia, Halsnæs, Horsens, Ishøj, Kalundborg, Køge, Middelfart, Næstved, Odder, Ringsted, Silkeborg, Slagelse, Sorø, Tårnby og Vejle. Det er en forudsætning for at kunne søge om tilskud, at de Lokale Aktionsgrupper fra disse kommuner, bliver godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv. 5. Behandling og prioritering af ansøgninger Ansøgning om tilskud Ansøgning om tilskud til projekter skal indsendes til den lokale aktionsgruppe på et særligt skema, der er mærket Etablering af nye arbejdspladser og Attraktive levevilkår i landdistrikterne. Ansøgningsskemaet findes på under skemaer og vejledninger. Adressen på din lokale aktionsgruppe findes på Se vejledning til udfyldelse af ansøgningsskema bilag 1 (side 18). Ansøgningen skal i overskuelig form redegøre for projektet. Udover selve ansøgningsskemaet, skal der vedlægges en projektbeskrivelse. 11

13 Behandling af ansøgninger i den lokale aktionsgruppes bestyrelse Den lokale aktionsgruppe har udarbejdet en udviklingsstrategi, som alle projekter, der bliver indstillet til tilskud, skal falde ind under. Aktionsgruppen kan også have fastsat principper for mere konkret prioritering af ansøgninger. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe behandler de indkomne ansøgninger. Ved behandlingen skal aktionsgruppen sikre, at der er overensstemmelse mellem aktionsgruppens lokale udviklingsstrategi og de projektansøgninger, bestyrelsen prioriterer. Bestyrelsen indstiller de prioriterede projekter til godkendelse i Direktoratet for FødevareErhverv. Projektholder bør altid kontakte koordinatoren eller formanden for den lokale aktionsgruppe i sit område, inden ansøgningen sendes til aktionsgruppen. Det vil sikre, at ansøger ved, hvad aktionsgruppen prioriterer. På er der en oversigt over alle aktionsgrupperne i Danmark. Erhvervsrettede projekter, hvor der er søgt for mere end 1 mio. kr., skal høres i det regionale vækstforum Det regionale vækstforum kan i den forbindelse komme med forslag til ændringer af projektet, med henblik på at sikre koordination af erhvervsindsatsen i det pågældende område. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe beslutter om forslagene fra det regionale vækstforum, skal inddrages i afgørelsen. Hvis der er tale om samarbejdsprojekter gælder samme regler som for alle andre projekter. Der er altså også her tale om en indstilling fra aktionsgruppen(erne) til direktoratet. Der er udarbejdet en håndbog i, hvordan de lokale aktionsgrupper indstiller projekter til tilsagn/tilskud. Håndbogen findes på Kvittering og igangsættelsestilladelse Når den lokale aktionsgruppe modtager ansøgningen om tilskud, kvitterer bestyrelsen for modtagelsen af ansøgningen. I den forbindelse kan den lokale aktionsgruppe give tilladelse til, at ansøgeren på egen risiko og regning sætter projektet i gang. Dette er aktuelt, hvis ansøger i ansøgningen har markeret, at man ønsker at sætte projektet i gang, før et tilsagn foreligger. Igangsættelsestilladelsen betyder, at hvis ansøgningen resulterer i et tilsagn, så kan projektudgifter, der er afholdt fra dato for igangsættelsestilladelsen, indgå i tilskudsgrundlaget. Hvis ansøgningen ikke resulterer i et tilsagn, må ansøger således selv betale alle projektudgifter. En igangsættelsestilladelse er således ikke garanti for, at man får tilskud til projektet. Behandling af ansøgninger i Direktoratet for FødevareErhverv Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv træffer ud fra aktionsgruppens indstilling en afgørelse inden for den økonomiske ramme, der er udmeldt til den lokale aktionsgruppe. Der er tale om en kontrol af, om et indstillet projekt ligger inden for rammerne af, hvad der kan gives tilskud til ifølge udviklingsstrategien og regelgrundlaget. Der er altså ikke tale om en central stillingtagen til, hvilke projekter der skal prioriteres. Samarbejdsprojekter behandles på samme måde. Sagsbehandlingstiden afhænger bl.a. af om ansøgningen indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige i behandlingen af sagen. Det er direktoratets mål, at fuldt oplyste sager er behandlet inden to måneder fra modtagelsen I direktoratet. 12

14 6. Afgørelsen Når direktoratet har gennemgået ansøgningerne og foretaget kontrol, sendes afgørelsen om tilsagn eller afslag til ansøger, med kopi til bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe. Mulighed for at klage Ansøger kan klage over direktoratets afgørelse. Ansøger kan desuden klage over afgørelser, der beror på indstillinger fra bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe, når det drejer sig om retlige spørgsmål. Det vil sige, hvis afgørelsen går mod reglerne i ordningen. En eventuel klage skal være modtaget i Direktoratet For FødevareErhverv inden 4 uger, fra den dag ansøger har modtaget afgørelsen. 7. Tilsagnet og vedligeholdelse af tilsagnet Gennemførsel af projektet Projektet skal gennemføres inden for den projektperiode, der fremgår af tilsagnet, evt. med godkendte forlængelser. Det betyder, at projektet er gennemført og alle udgifter er betalt inden for perioden. Hvis der er givet en igangsættelsestilladelse før tilsagnet er givet, anføres datoen for igangsættelse som start dato på projektet. Ændring af projektet Hvis tilsagnsholder ønsker at ændre i tilsagnet i løbet af tilsagnsperioden, skal der ansøges om det, før ændringen iværksættes. Tilsagnsholder sender anmodning om projektændring til den lokale aktionsgruppe. Hvis den lokale aktionsgruppe kan godkende ændringen, sendes anmodningen videre til direktoratet, som meddeler tilsagnsholder den endelige afgørelse med kopi til den lokale aktionsgruppe. Ændringer kan kun godkendes, hvis projektets overordnede formål overholdes. Overdragelse af projektet Tilsagn om tilskud kan, overdrages til en anden organisation, hvis tilsagnsholder ansøger direktoratet om det. Det er en forudsætning, at den nye organisation er villig til at indtræde som tilsagnsholder med de rettigheder og forpligtigelser, der fremgår af tilsagnet. Dette kan være aktuelt, hvis det i praksis bliver en anden organisation end ansøger, der gennemfører projektet. Det er yderligere en betingelse at den nye organisation er støtteberettiget under ordningen. Tilsagnsholder skal sende anmodning om projekt overdragelse til den lokale aktionsgruppe. Hvis den lokale aktionsgruppen kan godkende overdragelsen, sender den anmodningen videre til direktoratet, som meddeler tilsagnsholder den endelige afgørelse, med kopi til den lokale aktionsgruppe. Forlængelse af projektperioden Hvis der er behov for at forlænge projektet, skal der ligeledes søges om det, før den oprindelige projektperiode er udløbet. Tilsagnsholder sender en anmodning om projekt forlængelse med en begrundelse til den lokale aktionsgruppe. Hvis den lokale aktionsgruppen godkender forlængelsen, sendes anmodningen videre til direktoratet, som meddeler tilsagnsholder den endelige afgørelse, med kopi til den lokale aktionsgruppe. 13

15 Ændringer af budgettet Hvis udgifterne på en budgetpost ændrer sig mere end 10 pct., skal tilsagnsholder søge om en ændring af budgettet hos bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe. Anmodningen skal indeholde en begrundelse. Den lokale aktionsgruppe sender anmodningen videre til direktoratet, som meddeler tilsagnsholder den endelige afgørelse, med kopi til den lokale aktionsgruppe. Det samlede tilskud kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af projektet eller budgettet, efter tilsagnet er accepteret af ansøger. Projektet opgives Hvis tilsagnsholder af den ene eller anden grund ikke gennemfører sit projekt, skal han hurtigst muligt oplyse Direktoratet for FødevareErhverv og den lokale aktionsgruppe om dette. Tilsagnsbeløbet kan herefter tildeles et andet projekt. Hvis projektet opgives efter at første rate er udbetalt eller inden der er gået 5 år fra tilsagnsdatoen, kan direktoratet kræve pengene tilbage fra tilsagnsholder. 8. Udbetaling af tilskuddet Hvornår kan tilskuddet udbetales Tilskuddet kan udbetales i to rater. Hver udbetaling skal være på mindst 20 % af tilsagnsbeløbet. Den sidste udbetaling finder først sted, når projektet er afsluttet. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de afholdte udgifter er betalt, og at projektet er gennemført i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Betingelser for udbetaling De betalte udgifter skal kontrolleres og attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Ansøger skal sende udbetalingsanmodning og en underskrevet revisorerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv. Det skal være direktoratets revisorerklæring, på direktoratets brevpapir, der anvendes (findes på Anmodning om slutudbetaling skal sendes via bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe til Direktoratet for FødevareErhverv. Den lokale aktionsgruppe skal besigtige alle projekter før slutudbetalingen. Direktoratet indberetter tilskuddet til SKAT. Ved udbetaling skal man desuden være opmærksom på følgende: Ved udbetalingen må udgifterne under hver enkelt budgetpost kun fravige fra det godkendte med op til 10 pct. under den forudsætning, at der er et tilsvarende mindre forbrug på en eller flere af de andre poster, således at det samlede godkendte tilskudsgrundlag ikke overskrides. Projektet skal være afsluttet og alle udgifter skal være betalt inden for den projektperiode, der er godkendt i tilsagnet eller evt. efterfølgende godkendte forlængelser. Tilsagnsholder skal afholde alle udgifterne til projektet, med mindre andet er godkendt af direktoratet. Anmodning om udbetaling skal indsendes til direktoratet senest 3 måneder efter, at projektet er afsluttet. 14

16 Alle udgifter herunder eventuelle udgifter til revisor skal være betalt og fremgå af regnskabet, når det revideres. Tilskuddet udbetales på ansøgers Nemkonto. Der skal foreligge dokumentation for projektansættelser i forbindelse med ansøgningen. Nedsættelse af de tilskudsberettigede udgifter ny EU regel (3 procents reglen) Såfremt der i udbetalingsanmodningen anføres udgifter, der ikke er tilskudsberettigede, fratrækker direktoratet disse udgifter ved beregning af tilskuddet. Det kan være udgifter, der enten samlet udgør et større beløb end tilsagnsbeløbet jævnfør det godkendte budget, eller udgifter, der ikke er tilskudsberettigede (f.eks. moms eller opgaver, der ikke er indeholdt i den godkendte projektbeskrivelse) Såfremt det samlede beløb på udbetalingsanmodningen overstiger det tilskudsberettigede beløb med mere end 3 procent, nedsættes udbetalingen efter EUreglerne med forskellen mellem det ansøgte beløb og det tilskudsberettigede beløb. Det betyder eksempelvis, at hvis der i udbetalingsanmodningen anføres 110 kr., men der i tilsagnet kun er godkendt 100 kr. som tilskudsberettigede udgifter, så skal udbetalingen som følge af 3 pct. reglen nedsættes til 90 kr. Mere om udbetaling Vejledning til udbetaling findes på Direktoratets hjemmeside eller fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. 9. Afslutning af projektet Afrapportering Når projektet er afsluttet, skal tilsagnsholder udarbejde en projektrapport, der redegør for de aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med projektet, samt redegør for resultatet og de effekter, som projektet forventes at få. Projektrapporten skal udarbejdes på baggrund af den skabelon, der findes på direktoratets hjemmeside. Projektrapporten skal godkendes af bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe og Direktoratet for FødevareErhverv, før udbetalingen finder sted. Kontrol Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen af disse to bekendtgørelser. Med henblik på at kontrollere de gennemførte projekter kan direktoratet eller andre personer, der er særligt bemyndiget dertil mod behørig legitimation og uden retskendelse få adgang til den organisation/ virksomhed, hvortil der er givet tilsagn om tilskud. Dette gælder også adgang til regnskaber og anden relevant dokumentation. Den projektansvarlige skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse. 15

17 10. Bortfald Bortfald og tilbagebetaling af tilskud Tilsagn om tilskud kan helt eller delvist bortfalde og tilskud kan helt eller delvist kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne i bekendtgørelsen ikke overholdes. I tilfælde af tilbagebetaling vil der blive pålagt renter, som beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetaling kravet og til tilbagebetalingen sker, med den rentesats, der er fastsat i renteloven. Rente tillægget udgør dog mindst 50 kr. Force majeure Direktoratet for FødevareErhverv anerkender følgende begivenheder som force majeure: Ekspropriation, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses ved tilsagnsperiodens start. En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører tilskudsmodtagers virksomhed. I særlige tilfælde kan andre begivenheder anerkendes som force majeure. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i et konkret tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvad der påberåbes force majeure for. Straffebestemmelser Hvis reglerne i bekendtgørelsen ikke overholdes kan ansøger efter landdistriktslovens 14 straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 11. Brug af data i ansøgningsskemaet Oplysningerne i ansøgningsskemaet vil blive brugt af Direktoratet for FødevareErhverv til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol af de meddelte tilsagn. Endvidere vil oplysningerne blive brugt af direktoratet og tredjemand til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål. På baggrund af ansøgers CVR nr. eller SE. nr. sendes eventuelle udbetalinger direkte til ansøgers NemKonto i bank eller pengeinstitut. Offentliggørelse på internettet jævnfør Persondataloven. I medfør af Persondatalovens 28, stk. 1 skal direktoratet gøre opmærksom på, at Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V er dataansvarlig, at de afgivne oplysninger i ansøgningsskemaet vil blive behandlet i forbindelse med afgørelse om udbetaling af støtte fra Direktoratet for FødevareErhvervs støtteordninger under EAGF og EAFRD, at der i 2008 forventes vedtaget en EU-forordning i medfør af Rådsforordning (EF) nr. 1437/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 efter hvilken det kræves, at oplysninger i ansøgningsskemaet om fornavn, efternavn, evt. firmanavn, den fulde adresse samt størrelse af det modtagne støttebeløb bliver offentliggjort på internettet. Oplysningerne kan, udover den ovenfor nævnte behandling om afgørelse om 16

18 udbetaling af støtte, også behandles af danske og europæiske revisions- og undersøgelsesorganer med henblik på at værne om EU s finansielle interesser, at ansøgeren har mulighed for, i medfør af Persondatalovens 31, at anmode om indsigt i hvilke oplysninger, der behandles om ansøgeren samt at ansøgeren i medfør af Persondatalovens 37, på begæring, har krav på at få slettet, berigtiget eller blokeret oplysninger, som viser sig urigtige eller vildledende, eller på anden måde er behandlet i strid med lovgivningen. Nærmere oplysninger om disse forhold og Persondataloven generelt kan fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, Juridisk Enhed. 12. Lovgrundlag De gældende regler om tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikter fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne (ELFUL) med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) nr.1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne (ELFUL) med senere ændringer. Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven). Bekendtgørelse nr. 490 af 30. maj 2007 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden Bekendtgørelse nr. 76 af 13. februar 2008 om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser i landdistrikterne. Bekendtgørelse nr. 77 af 13. februar 2008 om tilskud til projekter vedrørende etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne. 13. Yderligere oplysninger Oplysninger om tilskud kan fås hos Direktoratet for FødevareErhverv Udviklingsstøttekontoret Nyropsgade København V tlf udviklingsstotte@dffe.dk Ansøgningsskemaet og denne vejledning, udbetalingsanmodning og revisorerklæring findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside: 17

19 Bilag 1 vejledning til ansøgningsskema På ansøgningsskemaet er der en række punkter, der alle skal udfyldes. A. Ansøgers navn og adresse samt CVR. nr. angives. Hvis det er en privatperson, der søger kan CPR nr. anvendes. Foreninger skal have et CVR. nr. og en Nemkonto for at få tilskud. Hvis det er en kommune der ansøger, er det vigtigt at opgive P - nr. Det er denne adresse et eventuelt tilsagn bliver sendt til. B. Kontakt personens navn og adresse etc. Det er denne person, direktoratet henvender sig til med spørgsmål om projektet. C. Projektet titel. Entydig og dækkende titel på projektet. Projektet bør kunne identificeres ud fra titlen. Direktoratet gør opmærksom på, at titlen vil blive offentliggjort. D. Kort og præcis beskrivelse af projektets formål og indhold. E. Dato for start og slut. Projektstart fastsættes tidligst fra igangsættelsestilladelsen og senest 6 måneder efter tilsagnet er givet. Projekt slut er det tidspunkt hvor projektet er afsluttet og alle regninger er betalt. Projektet skal senest være afsluttet 2 år efter, det er påbegyndt. F. Angiv ansøgers branche og virksomhedstype Oplysningerne skal bl.a. bruges i forbindelse med afrapportering til EU. Definitioner på virksomheder: Mikrovirksomheder: virksomheder med op til 10 ansatte om som enten har en årsomsætning eller årsbalance på højest 2 mio. euro. Lille virksomhed: Virksomheder med op til 50 ansatte og som enten har en årsomsætning eller en årsbalance på højst 10 mio. euro. Mellemstor virksomhed: virksomheder med op til 250 ansatte og som enten har en årsomsætning på højst 50 mio. euro eller en samlet årsbalance på højst 43 mio. euro. Stor virksomhed: øvrige virksomheder, der er større end ovennævnte kategorier. Hvis ansøger er en privat virksomhed, skal antal medarbejdere samt en række økonomiske nøgletal angives. G. Angiv om ansøger er økologisk producent. H. Angiv projekttype og hvad projektet hovedsagelig vedrører. Oplysningerne skal bl.a. bruges i forbindelse med afrapportering til EU. I. Angiv hvordan projektet bidrager til at opfylde de mål der er angivet i den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi. Beskriv kort hvilke temaer og mål i udviklingsstrategien som projektet vedrører. J. Angiv hvilket af de 12 indsatsområder fra bekendtgørelserne projektet hører under. Der må kun sættes kryds i en rubrik, vælg derfor den type som hovedparten af projektets aktiviteter falder ind under. 18

20 K Angiv hvis der er tale om et samarbejdsprojekt. Hvis der er tale om et samarbejdsprojekt skal der vedlægges en samarbejdserklæring. Desuden skal der angives hvis der søges tilskud under denne ordning i en eller flere andre lokale aktionsgrupper til projektet. Det skal desuden angives om der er tale om et internationalt samarbejde. L. Angiv den forventede effekt af projektet. F.eks. hvor mange nye job og hvor mange nye tilflyttere man forventer, på baggrund af projektet. Angiv selv flere effekter. M. Øverst angives den samlede projektsum, inklusiv ikke tilskudsberettigede udgifter. Derudover skal det angives hvordan det samlede projekt finansieres. Hvis der er tilskud fra andre offentlige myndigheder skal navnet på disse angives. Posten til frivilligt arbejde angives særskilt. N. Angiv om du har modtaget de minimisstøtte, inden for en periode på tre år. I bekræftende fald skal du angive hvor stort et beløb du har modtaget, med angivelse af dato og år. O. Angiv projektets budget for støtteberettigede udgifter. Alle større udgiftsposter skal specificeres, med angivelse af hvilke opgaver, der skal udføres og hvilket udstyr der forventes indkøbt. I første kolonne beskrives hvilke udgiftsposter der er under de forskellige udgiftsarter. I anden kolonne angives antal timer og timepris for konsulenter. I tredje kolonne angives de tilskudsberettigede udgifter for hver udgiftspost, og i fjerde kolonne angives hvor stort et beløb der søges tilskud til på hver udgiftspost. I bilag 2 er der en beskrivelse af de enkelte udgiftsarter. Det skal markeres om udgifterne er med eller uden moms. Moms er kun støtteberettiget hvis ansøger selv bærer momsen. Udgifterne må kun angives med moms på skema O, hvis ansøger selv bærer momsen endelig. P. Angiv hvilke tilladelser der er nødvendige for at gennemføre projektet. Desuden angives det om tilladelserne er søgt. Q. Ansøgningen skal underskrives af ansøger/projektholder, med angivelse af dato for underskriften. Med underskriften erklærer underskriver, at de afgivende oplysninger er korrekte, og at der ikke er modtaget andet EU-tilskud til projektet. Desuden erklære underskriver, at der ikke er fortiet oplysninger, der kunne have haft betydning for ansøgningens afgørelse. R. Projektbeskrivelsen vedlægges som bilag til ansøgningen. Projektbeskrivelsen må fylde op til 5 A4 sider. Det er vigtigt at projektbeskrivelser klart og præcist beskriver hvad projektet går ud på og hvilke aktiviteter man ønsker at gennemfører. Uddybende materiale kan evt. vedlægges. Projektbeskrivelsen skal mindst indeholde følgende punkter: Projekttitel Oplysninger om ansøger Formålet med projektet Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe Detaljeret beskrivelse af projektets aktiviteter Hvordan bidrager projektet til at opfylde den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi Hvordan vedrører projektet mindst ét af indsatsområderne fra bekendtgørelsen (se punkt J) Hvordan forventes det at projektet formidles Eventuelle yderligere oplysninger 19

21 Bilag 2 Beskrivelse af udgifts og budgetarter Udgifts arter Bygninger Beskrivelse Bygninger indeholder omkostninger til nybygning af bygninger og lokaler, som har direkte med projektet at gøre. På grund af kompleksiteten i priser på bygninger er det ansøgers egen opgave at dokumentere, at omkostningerne i forbindelse med bygninger er rimelige. Køb af eksisterende bygninger der gives ikke tilskud til køb af eksisterende bygninger. Formidling og information Fortæring og mødeaktiviteter Formidling under projektets gennemførsel Indeholder fx reklamer af forskellige slags, internetspots, annoncer i aviser, omkostninger til reklamebureauer evaluering af projekter fx telefoninterviews rapportarbejde formidling af projektresultater fx trykkeudgifter afvikling af afsluttende seminar afhænger af projektets karakter Kun omkostninger til fortæring og mødeaktivitet, som har direkte med projektet at gøre. Omkostningerne bør holdes på et beskedent niveau. På grund af kompleksiteten i priser på inventar, udstyr og maskiner, er det ansøgers egen opgave at dokumentere, at omkostningerne i forbindelse med disse er rimelige. Frivilligt arbejde Inventar Konsulenter For projekter af almennyttig karakter kan frivilligt arbejde indgå i tilsagnsgrundlaget. Værdien af frivilligt arbejde beregnes ud fra de frivillige timer, der er brugt på projektet og til en timeløn på 100 kr. Det samlede tilskud må ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter minus bidraget fra frivilligt arbejde. Inventar, udstyr og maskiner indeholder omkostninger til disse, som har direkte med projektet at gøre. På grund af kompleksiteten i priser på inventar, udstyr og maskiner, er det ansøgers egen opgave at dokumentere, at omkostningerne i forbindelse med disse er rimelige. Udgifter til Konsulenter indeholder alle lønomkostninger for personer, der ikke er ansat i ansøgers virksomhed/ organisation (ét cvr. nr.), og som har direkte med projektet at gøre. Materialer Alle udgifter til konsulenten skal være indeholdt i timeantallet og timelønnen, dvs. ingen ekstra tillæg til fx kørsel, repræsentation osv. til konsulenten. Det er op til ansøger at dokumentere, at antal konsulent timer og konsulent timeløn er rimelige. Ved materialer forstås råvarer, halvfabrikata, papir som anvendes I direkte i projektet. På grund af kompleksiteten i priser på inventar/udstyr/maskiner, er det ansøgers egen opgave at dokumentere, at omkostningerne i forbindelse 20

22 med disse er rimelige. Moms Projektansættelse Revision Afholdte udgifter skal opgives uden moms. Med mindre ansøger selv afholder momsen og derfor har ansøgt om dækning af udgiften. En projektansættelse kræver, at der foreligger en tidsbegrænset ansættelseskontrakt. Af kontrakten skal det fremgå hvem der er tale om, hvad arbejdsområdet er, hvor mange timer det forventes at dreje sig om og hvad timelønnen er. Timelønnen må ikke indeholde nogen form for overhead, indirekte udgifter. Hvis pågældende medarbejder har yderligere omkostninger som rejser og øvrige udgifter, dækkes de under andre poster. Timelønnen udregnes som årsløn delt med ét årsværk/timeantal, som defineres til 1648 timer I beregningen må årslønnen indeholde: Ferieberettiget løn, arbejdsgivers betalte pensionsudgift, arbejdsgivers betalte ATP-udgift, arbejdsgivers betalte udgifter til andre lønrelaterede omkostninger til medarbejderen samt feriepenge optjent under ansættelsen på projektet. I beregningen må årslønnen ikke indeholde: Gratialer, provisioner eller andre ikke-overenskomstmæssige ydelser. I forbindelse med udbetalingen skal der foreligge et timeregnskab Ved revision forstås omkostninger til attestation af afholdte udgifter I projektet. Attestationen skal foretages af en registreret revisor. Alle udgifter til revision dækkes. Transport Omkostninger, der har direkte med rejser at gøre, fx til bil, tog, bus, fly, hotel, time- og dagpenge. Vedrører som hovedregel kun modtagere af intern løn og personer der levere frivilligt arbejde på projektet. Ved valg af transportmiddel og rejseklasse skal der lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske for projektet. Statens billigste takster benyttes på alle nedenstående omkostningstyper. Bil/motorcykel Al kørsel i DK og udland godtgøres med statens laveste takst DKR. 1,78 pr. km. Udgiften ved benyttelse af egen bil må normalt ikke overstige det beløb, der svare til udgiften til billigste offentlige transportmulighed. Taxa forudsættes normalt kun anvendt over kortere afstande. Tog, bus og fly Billigst muligt Hotel dispositionsbeløb I nærhed af bestemmelsesstedet samt billigst muligt. Maksimumsbeløb: Hovedstad: DKR. 925,00. Øvrige lande DKR 765,00 21

23 Andet Andet er som regel det sidste element i budgettet i en ansøgning, og består af alt, der ikke er blevet udspecificeret i resten ansøgningens budget. Som hovedregel gives der ikke tilskud til Andet med mindre, der forelægger særlige omstændigheder. Der skal i ansøgningen argumenteres for de særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan ikke vedrøre uforudsete udgifter. 22

24 Bilag 3 Normtimesatser Normtimersatserne bruges til at beregne, om jordbrugsbedrifterne lever op til kravet om et arbejdskraftbehov på 514 timer pr. regnskabs år. Kornafgrøder m.v., antal timer/ha Areal (ha) 1-9 ha Korn/raps/frø/ærter m.v timer Handelsroer/kartofler Foderroer Sædskiftegræs/helsæd Vedvarende græs Brak Malkekøer inkl. opdræt, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) Årskøer Timer pr. årsko Slagtekalve, antal timer/produceret slagtekalv (ekskl. grovfoderdyrkning) Producerede slagtekalve Timer pr. slagtekalv 10 7 Ammekøer inkl. ungdyr, antal timer/årsko (ekskl. grovfoderdyrkning) Årskøer Timer pr. årsko Søer og smågrise, antal timer/årsso Årssøer Timer pr. årsso Slagtesvin, antal timer/100 producerede slagtesvin Producerede slagtesvin

25 Timer pr. 100 slagtesvin Andet husdyrhold, antal timer/årsdyr Heste, timer pr. avlsdyr 37 Mink, timer pr. avlstæve 2 Får, timer pr. moderfår 5 Bier, timer pr. stade 25 Æglæggende høner, timer pr. 100 årsdyr 15 Slagtekyllinger, antal timer/1000 producerede stk. Timer pr producerede stk. Producerede stk. < ½ mill. ³ ½ mill. 4,6 3,9 Frilandsgartneri, antal timer/ha/år Jordbær med selvpluk 180 Jordbær uden selvpluk 1200 Konsumgulerødder 300 Industrigulerødder 25 Hvidkål og kinakål 300 Blomkål og rosenkål 300 Icebergsalat 300 Porrer 850 Kepaløg, såløg 170 Knoldselleri 350 Væksthuse, antal timer/m 2 /år Grønsager 1 Afskårne blomster 1 Store potteplanter 2 Små potteplanter 5 Frugtplantage, antal timer/ha/år Konsum 320 Industri 120 Pyntegrønt, antal timer/ha/år Juletræer og klippegrønt (Gennemsnitsindsats pr. år for hele produktionsforløbet fra anlæg til og med høst)

26 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tlf.: Fax.: København V dffe@dffe.dk ISBN (tryk) ISBN (web)