Fiskeristatistisk Årbog 2006

Transkript

1 Fiskeristatistisk Årbog 006 Yearbook of Fishery Statistics 006

2 Fiskeristatistisk Årbog 006 Udgivet af Fiskeridirektoratet September 007. årgang ISBN ISSN Pris: 95,00 kr. inkl. 5 % moms Oplag: 500 Forsidelayout: IT- og Telestyrelsen Signaturforklaring Symbols Fiskeridirektoratet 007 Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed... Oplysning udeladt af diskretionshensyn.. Oplysning foreligger ikke * Indeks større end 999 markeres med * Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Nil 0 0,0 } Less than half the final digit shown... Information excluded due to rules of statistical discretion.. Data not available * Index over 999 Break in a series, which means that data above the line are not fully comparable with data below the line Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Fiskeridirektoratet er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. No reproduction or duplication of this publication may be made without written permission of Danish Directorate of Fisheries. When making quotations, Danish Directorate of Fisheries shall be stated as the source in accordance with established custom and to the extent conditioned by the purpose.

3 Indledning Fiskeristatistisk Årbog 006 indeholder data om det danske fiskeri, dansk akvakultur og om den danske fiskeindustri. Årbogens formål er først og fremmest at fremlægge den officielle fiskeristatistik, som udarbejdes af Fiskeridirektoratet, samt at præsentere andre relevante kilder til statistisk beskrivelse af fiskerisektoren. Der findes i dag et omfattende grunddatamateriale til beskrivelse af fiskerierhvervet, og Årbogen kan ikke indeholde alt. De opstillede tabeller og tekstafsnit er således et udtryk for en række valg. Årbogen indeholder seks kapitler med de nyeste data for 006. De seks kapitler omhandler henholdsvis fiskerflåden, fangster, landinger, akvakultur, forarbejdningsindustrien og udenrigshandelen. Derefter er der et kapitel med ti-års tabeller og sidst i Årbogen er der et kapitel indeholdende et udvalg af international fiskeristatistik. Alt materiale til tabellerne i kapitlet om forarbejdningsindustrien m.v. (kapitel 5) er udarbejdet af Danmarks Statistik og velvilligt stillet til rådighed for Årbogen. Tabellerne i Årbogens fire første kapitler er baseret på Fiskeridirektoratets statistiske informationssystem. De fleste af disse data findes på Fiskeridirektoratets hjemmeside, der har adressen: Fiskeristatistisk Årbog 006 ligger gratis tilgængelig som PDF-filer på hjemmesiden. Yderligere informationer fås ved henvendelse til Fiskeridirektoratets Statistikkontor. Fiskeridirektoratet, August 007

4 Introduction Yearbook of Fishery Statistics 006 contains a selection of statistical tables on the Danish fishery, Danish aquaculture and Danish fishery industry. The aim of this yearbook is partly to publish the official fishery statistics, compiled by the Directorate of Fisheries, secondly to introduce other relevant data and sources for statistical description of the fishery sector. The Yearbook contains six chapters with the recent annual figures for 006 followed by a chapter with decennium statistics. The chapters deal with the fleet, catches, landings, aquaculture, the processing industry and external trade. The last section gives an introduction to selected international fishery statistics. The information on the processing industry (Chapter five) has been produced by Statistics Denmark specifically for the Yearbook of Fishery Statistics. The tables in chapter,, and have been derived from the statistical information system of the Directorate of Fisheries. A great deal of these data is available on the Directorate of Fisheries website, with the address: The website is in the present version mainly available in Danish, but work is being done to present more of it in English. The Yearbook of Fishery Statistics 006 is available free of charge as PDF-files at the website. Requests for further information should be addressed to: Directorate of Fisheries, the Statistical Unit. The Directorate of Fisheries, August 007

5 Indhold. Den danske fiskerflåde Tekstafsnit... 7 Regional og størrelsesmæssig fordeling... 9 Fiskerflådens fordeling på fartøjstyper... Kapacitetstilpasning Fiskeressourcer og fiskeriet Tekstafsnit... 9 Kvoter og fangster af kvoterede fiskebestande... 9 Fangsterne fordelt på arter, farvande og måneder... 5 Fangsterne fordelt på fartøjstyper Fangsterne fordelt på fartøjsdistrikter Landingerne og markedet for fisk Tekstafsnit... 8 Landingerne i Danmark fordelt på havne Landingerne fordelt på amtskommuner m.v Landinger og priser på arter og sorteringer... 0 Danske fiskeres landinger i udlandet Akvakultur Tekstafsnit... Produktion... 5 Lyst- og fritidsfiskere i det rekreative fiskeri Fiskeindustri- og handelsvirksomheder Tekstafsnit... 9 Fiskeindustriens vareomsætning... 9 Arbejdssteder og beskæftigelse... 0 Momsstatistik... Regnskabsstatistik... Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik... Uddannelse Udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter Tekstafsnit... 7 Udenrigshandelens landefordeling... Udenrigshandelen for de enkelte varegrupper... Eksport fordelt på varegrupper og lande... 6 Import fordelt på varegrupper og lande Tiårs tabeller Tekstafsnit... 6 Fiskerflåden Fangster Landinger Udenrigshandel fordelt på lande Udenrigshandel fordelt på varegrupper Industriens salg af egne produkter Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Akvakultur International fiskeristatistik Tekstafsnit Verdens fiskefangst fordelt på nationer... 7 Samlet fangst i nordøstlige Atlanterhav på artsgrupper... 8 Bilag. Fartøjsregisterskema Farvande og fiskeristatistiske områder Artsliste Brugstarifpositioner for fisk m.v Gruppering af brugstariffen i tabellerne Sammenhæng mellem SITC og Brugstariffen... Tabeloversigt...

6 6 Fartøjer / vessels Contents. The Danish fishing fleet Text... Distribution on districts and size... 9 Distribution on vessel category... Capacity reduction data Fish resources and fisheries Text... 5 Quotas and catches... 9 Catches by species, fishing area and month... 5 Catches by vessel category Catches by vessel district Landings and the market for fish Text Landings in Danish ports Landings in Denmark by county (NUT ) etc Landings and average prices by species... 0 Landings by Danish vessels in foreign ports Aquaculture Text... Production... 5 Anglers and recreational fishermen in the recreational fishery Fishing industry and trade Text... Manufacturers' sales... 9 Places of work in fishing industry... 0 VAT register statistics... Accounts statistics... Register based employment statistics... Education Danish foreign trade in fish and fish products Text... External trade by countries... External trade by commodities... Exports by commodities and countries... 6 Imports by commodities and countries Decennium statistics Text... 6 Fishing fleet Catches Landings External trade by countries External trade by commodities Manufacturers' sales Employment in fishing industry Aquaculture International fishery statistics Text... World nominal catches by principal producers... 7 Total catches in the North-east Atlantic by species group... 8 Annex. Vessel register form Statistical fishing areas Species Danish Working Tariff for fish etc Statistical grouping of Working Tarif Comparison of SITC and HS commodity numbers... List of tables... 7

7 Fartøjer / vessels 7. Den danske fiskerflåde Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse fra Fiskeridirektoratet til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. Fiskerfartøjsregisteret Fiskeridirektoratet fører et register over danske fiskerfartøjer. Registret blev etableret i 98 på grundlag af bekendtgørelse om registrering af fiskerfartøjer, fartøjsmateriel og fangstudstyr. Registret indeholder samtlige danske erhvervsfiskerfartøjer. For årene til og med 99 var Fiskeridirektoratets fartøjsregister kun fuldt dækkende for fartøjer på 5 BRT og derover. Fra omfattede registret samtlige fiskerfartøjer på 6 meters længde og derover. Fra 995 er den nedre grænse helt afskaffet, således at fartøjer på mindre end 6 meter også indgår. Oplysningerne i Fiskeridirektoratets fartøjsregister fremgår af skemaet i bilag, som bl.a. anvendes ved indberetning af ændringer til registret. For fartøjsmålene gælder, at fartøjer med en længde på meter og derover skal måles efter bestemmelserne i den internationale konvention om måling af skibe. Mindre fartøjer måles efter de af Søfartsstyrelsen fastlagte regler. En række af de størrelsesmål, der anvendes til beskrivelse eller gruppering af fartøjerne i statistikken, kan angives på forskelligt grundlag. Nedenfor gives noter til beskrivelse af de karakteristika, der er medtaget i fartøjstabellerne. Fartøjets tonnage Bruttoton (BT), Bruttoregisterton (BRT) og Beregnet bruttoton (BBT) Fartøjsstørrelsen opgøres i dag i bruttoton (BT). Tidligere anvendtes bruttoregisterton (BRT). Skønt begge mål er rummål, findes der ingen meningsfuld omregningsfaktor mellem BRT og BT. Tidligere anvendtes udelukkende BRT-målet, men ifølge lov om skibsmåling og Bekendtgørelse om måling af mindre fiskerfartøjer skal alle fartøjer pr.. december 00 være opmålt i bruttotonnage. Som det fremgår af nedenstående tabel er alle fartøjer pr.. december 00 opmålt i BT. I historiske opgørelser er tonnage målet beregnet bruttoton (BBT) anvendt. BBT er udarbejdet i henhold til Kommissionens beslutning af 0. marts 995 5, der med udgangspunkt i London Konventionen af 969 fastsætter beregningsmetoden for opgørelsen af bruttotonnage for fartøjer under meter, således at det er muligt at sammenligne medlemsstaternes flådetonnage. Tabeller i denne årbog anvender BT-målet, når dette er kendt, ellers BBT-målet. Fartøjer der er målt med BT vil først fremgå med disse oplysninger fra målingstidspunktet. Dette er gjort for ikke at invalidere administrative beslutninger, som bygger på de oplysninger, der forelå før måletidspunktet. Bemærk at EU i sit register fører BT-målingen tilbage til byggeåret eller til nærmeste foregående ombygning. Sammenligning med EU's fartøjsregister er dermed ikke meningsfyldt. Antallet af registrerede fiskerfartøjer med oplysning om BT-mål for hvert år (ultimo) samt forskellen mellem BBT-målet og BT/BRT-målet (BT prioriteret) fremgår af tabellen: Fiskerflådens samlede tonnage Samlet tonnage optalt ved BBT og BT/BRT År (ultimo) Antal fartøjer Heraf med BT BBT BT/BRT Note: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget.

8 8 Fartøjer / vessels Det ses, at ved prioritering af BT/BRT-målet, dvs. ved at anvende BT, og ellers anvende BRT når BT er uoplyst, vil fiskerflådens samlede tonnage ultimo 00 være 96.5 BT/BRT. Med BBT-målet bliver tonnagen på BBT. For at opgøre den samlede tonnage i flåden skal der til den faktiske kapacitet, opgjort i tabellen, lægges uudnyttet kapacitet, som rettighedshaverne kan bruge til indsættelse af fiskefartøjer på et senere tidspunkt. Dette skyldes, at ophørte fartøjers kapacitet kan genanvendes til indførsel af nye fartøjer, under forudsætning af at ophør er sket uden offentlig støtte. Den uudnyttede kapacitet var pr. / 006 på.9 BT. I henhold til Fællesskabet regler 6 har hver medlemsstat et loft for kapacitetsstørrelsen af fiskeriflåden, som til hver en tid skal overholdes. Loftet er udtrykt i både tonnage (BT) og maskineffekt målt i kilowatt (kw). Figur. Antal fiskerfartøjer fordelt på BT-grupper pr. / 006 Antal Andre fartøjer Snurrevod-/not- og kombinationsfartøjer Garn-/krogefartøjer og Bundgarnsjoller m.m. Trawlere ,9 5-9,9 0 -,9 5-9,9 0-9,9 0-59, , BT Maskineffekt Maskineffekten er på fartøjsskemaet (bilag ) angivet i hestekraft (hk), der defineres som udviklet energi pr. tidsenhed. I Danmark fastsætter Søfartsstyrelsen en effekt som den»officielle hestekraft«på basis af de hestekraftangivelser, der opgives af motorfabrikanten. Officiel og maksimal effekt Den officielle hestekraft bestemmes som det samlede fremdrivningsanlægs maksimale effekt ved kontinuerlig ydelse. I fartøjsskemaet er både medtaget oplysning om»officiel hk«(hk officiel nedbremset effekt) og»maksimal hk«(hk officiel maksimal effekt), hvor sidstnævnte er den maksimale ydelse, uden fradrag for hjælpemaskineri, der drives af maskinen. I tabellerne anvendes data for»maksimal hk«, hvis denne er oplyst, ellers»officiel hk«. Det skyldes ønsket om bedst mulig overensstemmelse mellem Årbogens tal og de oplysninger, der anvendes som karakteristika inden for Den Europæiske Union 7. Af samme grund omregnes effekten til kilowatt (kw). Den anvendte omregningsfaktor er hk = 0,755 kw. Den uudnyttede kapacitet var pr. / 006 på 5.8 kw. Se bemærkningerne om uudnyttet kapacitet under afsnittet om fartøjets tonnage. Fartøjets længde Længde overalt I fartøjstabellerne anvendes længdemålet»længde overalt«, defineret som afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen og det bageste punkt på agterstævnen. Hvis længden overalt ikke er oplyst, beregnes den ud fra»kendingslængden 8 «. Omregningsfaktoren, som er,08, er beregnet på basis af de fartøjer i registret, der har begge oplysninger.

9 Fartøjer / vessels 9 Fartøjstyper Kombinationsfartøjer Gruppering efter fartøjstype For hvert fartøj er der i fartøjsregistret angivet en typebetegnelse (se skemaet i bilag ). Udviklingen inden for skibsbygning gør imidlertid de enkelte fartøjer mere og mere fleksible og vanskeliggør dermed en entydig typeangivelse for fartøjet. Derfor er typebetegnelserne i registret blevet udvidet med et antal kombinationsfartøjer, som for eksempel garn/trawl og snurrevod/hæktrawl. I Årbogens tabeller er anvendt følgende grupper ved gruppering af fartøjerne efter fartøjstype: Hæktrawlere, sidetrawlere, andre trawlere (herunder bomtrawlere), not- og kombinationsfartøjer, snurrevodsfartøjer, garn-/krogfartøjer, bundgarns-/ruse-fartøjer og andre fiskerfartøjer (muslingeskrabere, hjælpefartøjer m.v.). Figur. Fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype pr. / 006 Antal fartøjer Andre fartøjer 58 Sidetrawlere 60 Hæktrawlere 80 Andre trawlere 7 Not+kombinationsfartøjer 5 Snurrevod 9 Bundgarnsjoller m.m..0 Garn-/krogefartøjer 98 Tonnage (BT) Bundgarnsjoller m.m..79 Garn-/krogefartøjer 8.7 Snurrevod.0 Andre fartøjer.78 Sidetrawlere 9.00 Not+kombinationsfartøjer.76 Hæktrawlere.57 Andre trawlere 8.785

10 0 Fartøjer / vessels Figur. Fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype og udvalgte hjemhavne i 006 Hanstholm 9 Hirtshals 7 Thorup Strand 8 Skagen 77 Strandby 5 Østerby 8 Thyborøn 09 Frederikshavn 6 Nexø 0 Bønnerup 8 Thorsminde 75 Ringkøbing Grenå Gilleleje 7 Hvide Sande 68 Kerteminde Esbjerg 6 Rødvig 8 Fåborg 0 Karrebæksminde 56 Kalvehave 9 Bagenkop Antal fiskerfartøjer Fartøjstyper 0-50 fiskerfartøjer Andet Trawl fiskerfartøjer > 00 fiskerfartøjer Garn Not/snur

11 Fartøjer / vessels Forsikringsværdi Fartøjsregistret indeholder oplysninger om fartøjets forsikringsværdi samt vurderingsåret. For de fleste af fartøjerne er vurderingerne mere end 5 år gamle. Det er overvejende mindre fartøjer, der har forsikringsvurderinger af ældre dato, og det er hovedsageligt fartøjer med en overalt længde på 6 meter og derunder, der har uoplyst forsikringsværdi. For registerudtrækket pr. / 006 kan opstilles følgende tabel: Forsikringsværdi og vurderingsår Samlet forsikringssum fordelt på vurderingsår Vurderingsår Antal fartøjer Forsikringsværdi i mill. kr. Samlet tonnage BBT Ukendt værdi under 6 meter Ukendt værdi 6 meter og derover Ukendt år ,9 før , , , , , , ,.896 I alt , Samlet værdi af fiskerflåden En beregning af fiskerflådens samlede værdi ved indeksering af forsikringsværdierne i forhold til vurderingsårene kunne give mening, såfremt indekset baseres dels på omkostningerne ved nybygning af fiskerfartøjer, dels på oplysninger om ændringer i monteret udstyr og vedligeholdelsesstand. Oplysninger om vedligeholdelsesstand kræver imidlertid en ny vurdering, med et helt individuelt resultat, der ikke kan generaliseres til et indeks. Derfor er det valgt blot at lade forsikringsværdierne indgå i statistikken med de registrerede værdier. Besætningsmedlemmer På fartøjsskemaet angives besætningsantallet som den normale besætning inklusiv fartøjsfører. Registreringsbogstaver og fartøjsdistrikter Havnekendingsnummer Ved anmeldelse af et fartøj til registrering i Søfartsstyrelsen, tildeles fartøjet et havnekendingsnummer 9, der består af et eller flere bogstaver efterfulgt af et tal. Tidligere skulle fartøjerne anmeldes ved det distriktstoldkammer, ejeren/rederiet hørte under. De bogstaver, der indgår i havnekendingsnummeret er første, de to første, eller første og sidste bogstav i de bynavne, hvor distriktstoldkamrene var beliggende.

12 Fartøjer / vessels Registreringsbogstaver og fiskerihavne HG S T L RI E SØ AA HV AS RS A FN R SE H K KE HK KA KR ND NF O M RU N SG NG LN Skagen København Køge Kalundborg Nyborg Rudkøbing Marstal Sønderborg VE Esbjerg Hvide Sande Århus Thorsminde Thyborøn Hanstholm Hirtshals Rønne Nexø Strandby Østerby Tejn Hals Lemvig Bønnerup Grenå Bagenkop Gedser Klintholm Rødvig Gilleleje Hundested Odden Korsør FA HM SK HO MT MI Figur.

13 Fartøjer / vessels I 970'erne blev distriktstoldkamrene omlagt, hvorfor nogle bogstaver ikke tildeles længere. I tabellerne optælles fartøjer med registreringsbogstaver, der ikke længere tildeles, under de daværende distriktstoldkamre. Fra og med 99 tildeles havnekendingsbogstaver alene af Søfartsstyrelsen, som har indført SK, HO, MI og HM. Fartøjsdistrikter I dag er fartøjerne registreret inden for distrikter. Nedenfor er listet de registreringsbogstaver, der i 006 var i brug for danske fiskerfartøjer, fordelt på distrikter. På det tilhørende kort, er vist de vigtigste fiskerihavne inden for fartøjsdistrikterne. Bogstaver: E FN+LN HV H HG L+SK RI KA+HK KR K KE NF+N ND O+MI+NG+MT RS R+SE S SG+RU+M SØ+AA T+HM VE+FA+HO A AS Distrikter: Esbjerg. Frederikshavn undtagen Skagen og Hirtshals (LN Løkken tildeles ikke længere). Haderslev. Helsingør. Hirtshals. Holstebro, Skive og Thyborøn med undtagelse af Hvide Sande. Hvide Sande (tidligere Ringkøbing). Kalundborg (HK Holbæk tildeles ikke længere). Korsør. København. Køge. Nykøbing Falster (N Nakskov tildeles ikke længere). Næstved. Odense, Middelfart (NG Nyborg og MT Middelfart tildeles ikke længere). Randers. Rønne (SE Svaneke tildeles ikke længere). Skagen. Svendborg (RU Rudkøbing og M Marstal tildeles ikke længere). Sønderborg (AA Aabenraa tildeles ikke længere). Thisted, Hanstholm. Vejle, Fredericia, Horsens og Kolding. Aalborg. Århus og Herning. Fartøjets alder Fartøjets alder regnes fra byggeåret. Kapacitetstilpasning Ophørsordning Som et led i de løbende strukturforanstaltninger inden for fiskeriet 0 kan der ydes støtte til fartøjers endelige ophør i erhvervsfiskeriet. Hensigten hermed er at få tilpasset fiskerflådens fangstkapacitet til fiskerimulighederne. Siden 988 har i alt.7 fartøjer forladt fiskerflåden med ophørsstøtte (jvf. tabel.6). Bek. nr. 87 af. september 98, som ændret ved bek. nr. 6 af 8. juni 98. Den internationale Søfartsorganisation's (IMO) konvention om måling af skibe, London 969. Bek. nr. 86 af. december 998 om måling af mindre fiskerfartøjer. Lov om skibsmåling, jf. lbkg. nr. af. februar Kommissionens beslutning af 0. marts 995 om iværksættelse af bilaget til Rådets Forordning (EØF) nr. 90/86 om definition af fiskerfartøjers karakteristika. 6 Kommissionens forordning (EF) nr. 8/00 af. august 00 om gennemførelsesbestemmelser til EF s flådepolitik, som fastsat i kapitel III i Rådets Forordning nr. 7/00. 7 Rådets forordning (EØF) nr. 90/86 af. september 986 om definition af fiskerfartøjers karakteristika. 8 Længden fra forkant af forstævns øverste ende til agterste kant af rorstævnens øverste ende. 9 Sølov, jf. lbkg. Nr. 58 af 5. juni 00, med senere ændringer. 0 Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lbkg. 6 af. maj 00, med senere ændringer.

14 Fartøjer / vessels. The Danish fishing fleet The Danish fishing fleet consists of vessels registered in Denmark as fishing vessels. Registration of a fishing vessel requires a license issued by the Directorate of Fisheries. The license is a general permission to participate in commercial fishery on Danish quotas. Further licenses may be required for selected fisheries. Register of the Danish fishing fleet Definition of fishing fleet in the statistical tables The Danish Directorate of Fisheries administers a register of the Danish fishing fleet. The register was established in 98, and it contains information on all Danish commercial fishing vessels. Before 99 vessels of less than 5 Gross Registered Tonnage (GRT) were excluded from the fishing fleet tables, because the register had only full coverage of vessels of 5 GRT or more. From 99 all fishing vessels with an over-all length of 6 meters or above have been included in the tables. From 995 even vessels of less than 6 meters are covered by the register and thus included in the statistics. The information on the fishing vessel register is collected on the form in Annex. The vessel size measures used are those defined in the London Convention for vessels with a length of meters or above; smaller vessels are measured using the rules in the regulation issued by the Danish Maritime Authority. A number of the measures used to characterize the vessels or group the vessels in the tables can have different origin. The notes below describe the information given in the fishing fleet tables. Vessel tonnage Gross tonnage (GT), Gross registered tonnage (GBT) and calculated gross tonnage (CGT) Presently, vessel size is measured in Gross Tonnage (GT). Formerly, vessel size was measured in Gross Registered Tonnage (GRT). Though both GT and GRT measure volume, no meaningful conversion factor can be given. According to present legislation + all vessels must now be measured in GT as of December 00. As can be seen from the table, all vessels are measured in GT as of December 00. In this yearbook the measure Calculated Gross Tonnage (CGT) is applied to vessels that were not measured in GT. CGT is calculated according to Commission Decision of 0 March 995 5, which outlines the methodology for calculating CGT based on the London Convention. Intentionally this measure enhances the possibility for comparing the fleet structure of the Member States. All tables in this yearbook are based on GT measures if recorded and CGT otherwise. Information on tonnage in GT is available in the Danish vessel register from the day of measurement. This is done in order to keep track of the administrative decisions which were present at the time of measurement. In the EU vessel register, however, the GT measurement is carried back in time to the year of construction, or to the most recent year of reconstruction. As a consequence comparisons between the two vessel registers will not be meaningful. The number of registered fishing vessels with recorded GT measures, and the differences between applying CGT rather than GT/GRT (GT priority), is shown for each year as of December in the following table: Total tonnage of the fishing fleet Total tonnage of the fishing fleet using the CGT and GT/GRT measures Year ( December) All vessels With GT CGT GT/GRT ,58,79 08,97 98, ,7,0 08,706 98, ,0,5 08,8 99, ,,688,0 0, ,09,655 08,60 00, ,85,587 05,8 99, ,569,79 98,77 96, ,07,07 96,069 96, ,68,68 9,67 9, ,8,8 85,7 85,7 Note: Includes all fishing vessels.

15 Fartøjer / vessels 5 The table shows that, if priority was given to the GT/GRT measure (which means using GRT only when the GT measure does not exist), then the total tonnage of the fishing fleet as of December 00 would be only 96,5 GT/GRT. When priority is given to the CGT measure, the total tonnage amounts to 98,77 CGT. The fleet unutilized capacity, which may be entered in to the fleet at a later point in time by the owner, must be added to the figures in the table in order to calculate the total capacity. This is due to the fact that the capacity of vessels that have left the fleet without public funding can be used to enter new vessels into the fleet. The fleet unutilized capacity was.9 BT as of December 006. According to Community rules 6 each member state has a capacity ceiling for the fleet which must be complied with at any time. The ceiling is expressed in both tonnage (GT) and engine power (kw). Engine power On the registration form (Annex ) the engine power is specified in horsepower (hp), which is defined as generated energy per period. The Danish Maritime Authority determines the»official effect«, based on the specifications given by the manufacturer of the engine. Official effect and maximum effect The official effect is defined as the maximum effect of the entire propulsion machinery in continuous operation. In the vessel registration form both»official hp«(hp official decelerated effect) and»maximum hp«(hp official maximum effect) is reported, the latter being the highest performance without deduction for auxiliary engines powered by the machine. The statistical tables use data for»maximum hp«if recorded, otherwise»official hp«. Priority to»maximum hp«is chosen in order to ensure consistency between the figures in the yearbook, and the information used to characterize the vessels within the European Union 7. For the same reason the effect measure is converted from hp to kilowatt (kw), the factor being: hp = kw. The fleet unutilized capacity was 5.8 kw as of December 006. For comments on unused capacity, see the previous section about vessel tonnage. Vessel length Over-all length All tables use the»length over-all«, which is defined as the distance in a straight line between the front of the bow and the back of the stern. If the over-all length is not recorded, it is calculated by multiplying the»registered length«with a conversion factor (.08) which is calculated on the basis of vessels for which both measures are recorded. Vessel category Multi-purpose vessels Grouping of categories The vessel register form has an entry for the vessel category. However, the evolution within shipbuilding tends to make the individual vessels more and more flexible, which complicates categorizing and makes it less descriptive. The categories recorded in the register have thus been widened to include a number of multi-purpose vessels, as for instance trawler/netter and seiner/trawler. In all tables in this yearbook the vessels have been grouped into the following categories: stern trawlers, side trawlers, other trawlers (including beam trawlers), purse seiners and multi-purpose vessels, Danish seiners, netters and liners, potters and trap setters etc. and other fishing vessels (including cockle dredgers and auxiliary vessels etc.). Number of crew The vessel register form gives the number of persons normally in the crew including the skipper.

16 6 Fartøjer / vessels Registration letters and vessel districts Vessel identification When a fishing vessel is entered into the Danish Ship register at the Maritime Authority, a registration identification 8 is assigned to it. The identification known as the registration number consist of one or two letters followed by a number. Previously, the notification of vessels for registration was given to the Custom House in the district where the ship owner was domiciled. The letters in the registration identification are therefore letters from the names of the towns where the Custom Houses were situated. In the 970's, the Custom districts were reorganized, and therefore some of the formerly used registration letters are no longer given. In the tables in this yearbook, the vessels with registration letters that are no longer issued, are grouped together with the present districts. Since 99 registration letters are only assigned by the Maritime Authorities, which have introduced SK, HO, MI and HM. Vessel district The Danish fishing vessels are currently registered within districts. A list of the vessel districts with the related registration letters is given below, and the map on page shows the registration letters and the main fishing ports in the districts. Letters: E FN+LN HV H HG L+SK RI KA+HK KR K KE NF+N ND O+MI+NG+MT RS R+SE S SG+RU+M SØ+AA T+HM VE+FA+HO A AS Districts: Esbjerg. Frederikshavn except Skagen and Hirtshals (LN Løkken no longer issued). Haderslev. Helsingør. Hirtshals. Holstebro, Skive and Thyborøn except Hvide Sande. Hvide Sande (previously Ringkøbing). Kalundborg (HK Holbæk no longer issued). Korsør. København. Køge. Nykøbing Falster (N Nakskov no longer issued). Næstved. Odense (NG Nyborg and MT Middelfart no longer issued). Randers. Rønne (SE Svaneke no longer issued). Skagen. Svendborg (RU Rudkøbing and M Marstal no longer issued). Sønderborg (AA Aabenraa no longer issued). Thisted, Hanstholm. Vejle, Fredericia, Horsens and Kolding. Aalborg. Aarhus and Herning. Vessel age The age of the vessel is calculated from the year of construction.

17 Fartøjer / vessels 7 Insurance value The vessel register holds information on the insurance value and the year of assessment. For most of the vessels, mainly the smaller vessels, the assessment is more than 5 years old, and it is mainly vessels with an over-all length of 6 meters and less that have an unspecified insurance value. Register status as of December 006 gives the following table: Insurance value and assessment year Total insurance value by year of assessment Assessment Year Number of vessels Insurance value in million DKK. Total tonnage CGT Unknown value less than 6 meters Unknown value 6 meters and above , Unknown year Before , , ,680. 6, ,06.,896 Total...,8, ,7 Total value of the fishing fleet One method to solve the problem of old insurance values, when estimating the total value of the Danish fishing fleet, is to use index figures. In order to do so, it is necessary to determine an index based both on costs of newly built vessels and information about changes in installed equipment and maintenance. Information about equipment and maintenance requires a new assessment, with individual results, which cannot be used as an index. Therefore it has been decided that a proxy of the total value of the vessels in the statistical tables should be the registered insurance values. Capacity reduction As a part of the measures taken to diminish the structural problems in the fishery, it is possible to receive public funding if a vessel is taken out of the fleet and ceases to fish commercially. The objective of facilitating the withdrawal of fishing vessels from commercial fishing is to reduce the capacity of the fleet to match the catch opportunities. Since 988 a total of,7 vessels have left the fleet with public funding 9. Ministerial Order No. 87 of September 98 amended by Ministerial Order No. 6 of 8 June 98. The International Maritime Organization (IMO) convention on ship measurement, London 969. Ministerial Order No. 86 of December 998 on the measurement of small fishing vessels. Act on the measurement of ships, see consolidate Act No. of February Commission Decision of 0 March 995 concerning the implementation of the annex to Council Regulation (EEC) No. 90/86 defining the characteristics of fishing vessels. 6 Commission Regulation (EC) No. 8/00 of August 00 laying down implementing rules on the Community Fleet Policy as defined in chapter III of Council Regulation (EC) No. 7/00. 7 Council Regulation (EEC) No. 90/86 of September 986 on the definition of characteristics of fishing vessels. 8 See consolidate Act No. 58 of 5 June 00, with amendments. 9 Act on the support to structural measures in fisheries, see consolidate Act No. 6 of May 00, with amendments.

18

19 Fartøjer / vessels 9 Tabel.: Danske fiskerfartøjer fordelt på distrikter Danish fishing vessels by district Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Samlet Gns. alder Besætningsmedlemmer Samlet 9 Gns. 0 Distrikt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Antal E Esbjerg , , , 7, FN + LN Frederikshavn 70.85,6.67, , 59,5 HV Haderslev 8 590,.8 86, ,,5 H Helsingør 6.890, , ,5 75, HG Hirtshals ,. 88, ,9 05,0 L + SK Holstebro (Thyborøn) , , , 66, RI Hvide Sande , , , 7,6 KA + HK Kalundborg ,.65 7, , 0, KR Korsør 90 05,.57 9,6.8 75,0 9, K København ,6.6 7, ,6 6, KE Køge 7 0,.96 8, ,9 8, NF + N Nykøbing F , , ,0, ND Næstved 6.9,9 0.85, , 0, O + MI + NG + MT Odense ,6.99 7, ,0 07, RS Randers ,5.5 9, ,7 7, R + SE Rønne , , ,,5 S Skagen 08.7, , , 6,5 SG + RU + M Svendborg.77, , ,5 66, SØ + AA Sønderborg ,7.08 5, , 67, T + HM Thisted (Hanstholm) ,.880, ,6 6,5 VE + FA + HO Vejle ,9.6, ,9 60, A Ålborg 8 5,0.79, , 96, AS Århus.7 8, , ,7 60, Hele landet , , ,.80,5 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9-0: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.: Danske fiskerfartøjer fordelt på længde- og tonnagegrupper Danish fishing vessels by length and tonnage Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. alder Samlet Gns. Samlet Gns. 5 Samlet 6 Gns. 7 8 Fartøjernes gns. længde overalt 9 Besætningsmedlemmer Samlet 0 Gns. A: Længde overalt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Meter Antal - 5,9 meter ,7.65, ,0 5,0.09,0 6-7, ,6.67, ,8 6,9 6, 8-9, , , ,6 8,9 59, 0 -,9-7.9, , ,,0 7, -, ,9.99, ,8,7 6,6-5, , , ,9,9 0,0 6-7, , , ,5 6,8 75,5 8-0, , , ,6 9, 8,9 -, , , ,0,6 9, - 9, , , , 6,8 57,0 0 -, , , ,0,5, , 85.88, ,,0 00 5,8 B: Tonnagegruppe: -,9 BT.9.5, , ,0 6,0.956,0 5-9, , , , 9,, 0 -,9 -.7, , ,8,5 9, 5-9, ,.8 9, ,7,9 76,6 0-9, , , ,,7 76,9 0-59, , , , 7, 0, , , , ,7 9,5 98, , ,5 6.66, ,0 0,8 6, 00-9,9-5.95, , ,,5 0,0 50-9, , , , 8,7 09, 50-99, , , ,5 7, 7, , , ,7 5,0 9 8,0 I alt , , , 9,8.80,5 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet.. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9: Average over-all length in meters. 0-: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel size groupings. A: Over-all length in meters. B: Gross tonnage. See definitions in the text section.

20 0 Fartøjer / vessels Tabel.: Pr. / 006 Danske fiskerfartøjer fordelt på distrikt og tonnagegruppe Danish fishing vessels by district and tonnage Tonnagegruppe Under 5 5-9,9 0 -,9 5-9,9 0-9, , , , , , , , ,9 Over 500 I alt 5 Distrikt: Antal fartøjer / number of vessels E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), Se definitioner af fartøjstyper og distrikter i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, vessel size in gross tonnage. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.: Pr. / 006 Samlet tonnage for fiskerfartøjer fordelt på distrikt og tonnagegruppe Total tonnage of vessels by district and tonnage Tonnagegruppe Under 5 5-9,9 0 -,9 5-9,9 0-9, , , , , , , , ,9 Over 500 I alt 5 Distrikt: Bruttotonnage / gross tonnage E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, vessel size in gross tonnage. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section.

21 Fartøjer / vessels Tabel.5: Pr. / 006 Danske fiskerfartøjer fordelt på distrikt og længdegruppe Danish fishing vessels by district and length Længde overalt i meter Under 6 6-7,9 8-9,9 0 -,9 -,9 5-5, , ,9 8 -,9 9-6, ,9 0 -,9 5-9,9 Over 0 I alt 5 Distrikt: Antal fartøjer / number of vessels E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Se definitioner af fartøjstyper og distrikter i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, vessel size, over-all length in meters. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.6: Pr. / 006 Samlet tonnage for fiskerfartøjer fordelt på distrikt og længdegruppe Total tonnage of vessels by district and length Længde overalt i meter Under 6 6-7,9 8-9,9 0 -,9 -,9 5-5, , ,9 8 -,9 9-6, ,9 0 -,9 5-9,9 Over 0 I alt 5 Distrikt: Bruttotonnage / gross tonnage E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, vessel size, over-all length in meters. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section.

22 Fartøjer / vessels Tabel.7: Pr. / 006 Danske fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype og distrikt Danish fishing vessels by category and district Fartøjstype Sidetrawlere Hæktrawlere Andre trawlere Not + kombi. -fartøjer Snurrevods -fartøjer 5 Garn / kroge -fartøjer 6 Bundgarnsjoller m.m. 7 Andre fartøjer 8 I alt 9 Distrikt: Antal fartøjer / number of vessels E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen 5-08 SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. : Side trawler. : Stern trawler. : Other trawlers. : Purse seiners and multi-purpose vessels. 5: Danish seiners. 6: Liners and gill netters. 7: Trap setters etc. 8: Dredgers and other vessels. 9: Total. Rows, vessel district.

23 Fartøjer / vessels Tabel.8: Pr. / 006 Danske fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype og tonnage Danish fishing vessels by category and tonnage Fartøjstype Sidetrawlere Hæktrawlere Andre trawlere Not + kombi. -fartøjer Snurrevods -fartøjer 5 Garn / kroge -fartøjer 6 Bundgarnsjoller m.m. 7 Andre fartøjer 8 I alt 9 Tonnagegruppe: Antal fartøjer / number of vessels -,9 BT , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , I alt Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Det største registrerede garn/kroge-fartøj fisker hovedsagelig med trawl. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, vessel category. : Side trawler. : Stern trawler. : Other trawlers. : Purse seiners and multi-purpose vessels. 5: Danish seiners. 6: Liners and gill netters. 7: Trap setters etc.: 8: Dredgers and other vessels. 9: Total. Rows, tonnage in gross tonnage. The largest registered line and gill vessel is mainly using trawl. Tabel.9: Pr. / 006 Danske fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype og længde Danish fishing vessels by category and length Fartøjstype Sidetrawlere Hæktrawlere Andre trawlere Not + kombi. -fartøjer Snurrevods -fartøjer 5 Garn / kroge -fartøjer 6 Bundgarnsjoller m.m. 7 Andre fartøjer 8 I alt 9 Længdegruppe: Antal fartøjer / number of vessels - 5,9 meter , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , I alt Anm.: Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. Det største registrerede garnfartøj fisker hovedsagelig med trawl. TRANSLATION Columns, vessel category. : Side trawler. : Stern trawler. : Other trawlers. : Purse seiners and multi-purpose vessels. 5: Danish seiners. 6: Liners and gill netters. 7: Trap setters etc.: 8: Dredgers and other vessels. 9: Total. Rows, over-all length in meters. The largest registered line and gill vessel is mainly using trawl.

24 Fartøjer / vessels Tabel.0: Trawlfartøjer fordelt på distrikter Trawlers by district Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Samlet Gns. alder Besætningsmedlemmer Samlet 9 Gns. 0 Distrikt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Antal E Esbjerg 0.98, , ,9 6, FN + LN Frederikshavn , , , 6, HV Haderslev 9 7,0.68 6,..55 5, 0, H Helsingør , 5.0, ,9,8 HG Hirtshals 7.7, , ,7 06, L + SK Holstebro (Thyborøn) , , ,6 8, RI Hvide Sande 8. 87, , ,6 0,7 KA + HK Kalundborg ,.75 85, ,5, KR Korsør,8 0 0, ,0,0 K København KE Køge NF + N Nykøbing F. 6 0,5 66, ,5,5 ND Næstved 6 58,.59 9, ,6,0 O + MI + NG + MT Odense 0, , ,9 0,0 RS Randers , , ,, R + SE Rønne ,.9 08, ,8 96,7 S Skagen , , ,7 7,7 SG + RU + M Svendborg ,7.69 7, ,7 9,0 SØ + AA Sønderborg 9 07,.5 7, , 6,8 T + HM Thisted (Hanstholm) 6.8, , ,9,8 VE + FA + HO Vejle 5, , , 9,8 A Ålborg ,0 75 5, ,8 9,8 AS Århus 7 578, , ,,9 Hele landet , 7.7 7, ,6.76,8 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Af diskretionshensyn er forsikringsværdien udeladt for de distrikter, hvor der ikke mindst indgår tre fartøjer. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9-0: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.: Trawlfartøjer fordelt på længde- og tonnagegrupper Trawlers by length and tonnage Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. alder Samlet Gns. Samlet Gns. 5 Samlet 6 Gns. 7 8 Fartøjernes gns. længde overalt 9 Besætningsmedlemmer Samlet 0 Gns. A: Længde overalt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Meter Antal - 5,9 meter ,9 -, , 8-9,9-88 6,8.8 9, ,8 9, 7, 0 -,9-8 0,.05, ,, 6, -, , , ,9,9 8,5-5, ,9 7. 8, ,,9 7,8 6-7, ,5.70 7, , 6,8, 8-0, , , , 9,5 87,7 -, , , ,7,6 69, - 9, , , , 6,9 6,9 0 -, , , ,,5, , , ,, 5, B: Tonnagegruppe: -,9 BT 6,0 6 65, ,8 8,8 5, 5-9,9-0 7,.50 07, ,6 0, 0, 0 -,9-90,6.055, ,0,0 5,5 5-9,9-67 8, 5.0 5, ,, 50,5 0-9, ,9.5 8, ,8 5,0,8 0-59, ,.77, ,5 7, 8, 60-79, ,.087 8, ,9 9,5 8, , ,8.975, ,6,0 7, 00-9, , , ,6,7 66,6 50-9, , , , 8,9 9, , , , , 7,6 58, , , ,5 50, 7, I alt , 7.7 7, ,6,.76,8 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. For fartøjsgrupper, hvor der ikke indgår mindst tre fartøjer, er forsikringsværdierne talt med i den nærmest tilstødende gruppe. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9: Average over-all length in meters. 0-: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel size groupings. A: Over-all length in meters. B: Gross tonnage. See definitions in the text section.

25 Fartøjer / vessels 5 Tabel.: Not-, snurrevods- og kombinationsfartøjer fordelt på distrikter Purse seiners, danish seiners and multi-purpose vessels, by district Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Alder Besætningsmedlemmer Samlet 9 Gns. 0 Distrikt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Antal E Esbjerg , , ,5,8 FN + LN Frederikshavn ,8.6 8, ,7 9,6 HV Haderslev 6 0, 98 99,0 6,5,0 H Helsingør 7 9 0,9.0 85, , 5, HG Hirtshals , 9.0 6, , 00, L + SK Holstebro (Thyborøn).8 7, , , 0,0 RI Hvide Sande 0 8,.50 5, ,6 7, KA + HK Kalundborg , , ,8 6,0 KR Korsør 6 7, 86 8, ,5 8, K København,,0,0,0 KE Køge, ,0 8,0,0 NF + N Nykøbing F. 9 08,0 7 8, ,0 0, ND Næstved 0 9,9.60 6, ,5, O + MI + NG + MT Odense , , ,5 8,0 RS Randers 6 6,6 69 0, ,,0 R + SE Rønne,0.7 9, ,0, S Skagen 0 7,0.88 9, ,, SG + RU + M Svendborg 9 9,.67 8, ,7 8, SØ + AA Sønderborg 87 7,9 7 6, ,6,0 T + HM Thisted (Hanstholm) 666 9,6.9 5, , 5,6 VE + FA + HO Vejle 7 9,0 8 9,.86 6,7, A Ålborg 6 5 9,0 5 75, ,,8 AS Århus ,.78 8, ,5 6,7 Hele landet , , ,9 55,8 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Af diskretionshensyn er forsikringsværdien udeladt for de distrikter, hvor der ikke mindst indgår tre fartøjer. Værdierne indgår dog i totalen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9-0: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.: Not-, snurrevods- og kombinationsfartøjer fordelt på længde- og tonnagegrupper Purse seiners, Danish seiners and multi-purpose vessels, by length and tonnage Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. alder Samlet Gns. Samlet Gns. 5 Samlet 6 Gns. 7 8 Fartøjernes gns. længde overalt 9 Besætningsmedlemmer Samlet 0 Gns. A: Længde overalt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Meter Antal - 5,9 meter 5 5,0 9 8,8 5 5,6 5,5 5,0 6-7,9-0 8,7 80 6, , 7,0 5, 8-9, ,5.8 59, , 9,0 7,0 0 -,9-86,.0 98, ,6 0,9 5, -, ,8 6.0, ,8,8 79,6-5, ,.69 7, ,9 5,0,7 6-7, ,.58 6, , 7,0 57,6 8-0, , 5.505, ,7 9, 76,9 -,9 -, 855 7, ,5,9 7,5-9,9-98 9,5.89 7, , 6, 9,8 0 -,9-5 5, , ,0,0 6 6, , , , 60, 67 9,6 B: Tonnagegruppe: -,9 BT 59 8,.005, , 7,5 65, 5-9, ,8.58 7, ,9 9,7 66, 0 -,9-0 89,. 0,8 5..9,6, 5, 5-9, ,.07 6, ,,8 6, 0-9, , , ,,5 75,8 0-59, , , ,8 7,6 75, , , , ,8 9,6, , ,., , 0,,0 00-9,9-5 7,5.8 9, ,7,9 0, 50-9,9-9 6, 6 0, ,0 5,9 0 5, ,9-66,0.6 78, ,0 9,9 7, , , , 60, 67 9,6 I alt , , ,89, 55,8 Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Af diskretionshensyn er forsikringsværdien udeladt for de fartøjsgrupper, hvor der ikke mindst indgår tre fartøjer. Værdierne indgår dog i totalen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9: Average over-all length in meters. 0-: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel size groupings. A: Over-all length in meters. B: Gross tonnage. See definitions in the text section.

26 6 Fartøjer / vessels Tabel.: Garn / kroge og bundgarn / ruse fartøjer fordelt på distrikter Net / hook vessels, liners and trap setters, by district Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Samlet Gns. Alder Besætningsmedlemmer Samlet 9 Gns. 0 Distrikt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Antal E Esbjerg 0 5 5, 65 6, ,6, FN + LN Frederikshavn 87 79,.50 0, , 9, HV Haderslev,6 58, ,8, H Helsingør 85,8.965, ,9 88, HG Hirtshals ,6.96 5, ,6 99, L + SK Holstebro (Thyborøn) , 7.7, ,8 8, RI Hvide Sande 7.796, , ,0 0,5 KA + HK Kalundborg 7 8,.08 8, ,9 75, KR Korsør 69 99,9.78 5, ,8 7,0 K København ,0.0 50, 8. 80, 58, KE Køge 55 8,0.77,.8 9, 68, NF + N Nykøbing F. 65,6.68 8, ,6 76, ND Næstved 77 99,8.76 7, ,6 99, O + MI + NG + MT Odense 56,7.00, , 9, RS Randers 8 6, 75 6, , 0, R + SE Rønne 97 67,8.8 9, ,0 0,0 S Skagen ,0.877,.6 7 9,7 76, SG + RU + M Svendborg 5,. 9, ,0 6, SØ + AA Sønderborg 7, 697 0, ,0,0 T + HM Thisted (Hanstholm) , , , 0, VE + FA + HO Vejle 79, 6 9, ,,0 A Ålborg 6 9,.799 9, ,0 67, AS Århus 76 8, , , 78,0 Hele landet , , ,9.0, Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet. Af diskretionshensyn er forsikringsværdien udeladt for de distrikter, hvor der ikke mindst indgår tre fartøjer. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9-0: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel district, see map and definitions in the text section. Tabel.5: Garn / kroge og bundgarn / ruse fartøjer fordelt på længde- og tonnagegrupper Net / hook vessels, liners and trap setters, by length and tonnage Pr. / 006 Antal fartøjer Fartøjstonnage Maskineffekt Forsikringsværdi Fartøjernes gns. alder Samlet Gns. Samlet Gns. 5 Samlet 6 Gns. 7 8 Fartøjernes gns. længde overalt 9 Besætningsmedlemmer Samlet 0 Gns. A: Længde overalt: Bruttoton Kilowatt.000 Kr. År Meter Antal - 5,9 meter ,8., ,9 5, 77,0 6-7,9-5.58,6.0, ,6 6,9 5, 8-9, ,5.65 5, ,8 8,9 88, 0 -, , , , 0,8 0, -, , , ,9, 78,6-5,9-97 9,6. 5, ,8,8 80,6 6-7, ,.96 86, , 6,8 6, 8-0, ,5.899, ,9 9, 5, -,9-5 7, 79 6, ,7,8, - 9,9-8, 68 0, ,0,9 9,5 0 -, , , ,0 9,8,0 B: Tonnagegruppe: -,9 BT ,8.09, ,5 6,.5,0 5-9, , , , 9,, 0 -,9-60 7, , ,,0 7, 5-9,9-69 6,9.70, ,,7 69,7 0-9, , , ,6,6 7, 0-59, ,.65 78, ,9 6,5 86, 60-79,9-7 67,6.6 96, , 8,8, , , , ,0 0,6 5 5,0 00-9, , , ,,8 5, 50-9, , 8 8, ,0,8 5 5, ,9-6 6, , ,0 9,8, I alt , , ,9 7,.0, Anm. : Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i bruttotonnage (BT), se definitioner i tekstafsnittet Af diskretionshensyn er forsikringsværdien udeladt for de fartøjsgrupper, hvor der ikke mindst indgår tre fartøjer. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION: - Columns. : Number of vessels. -: Gross tonnage. -5: Engine power. 6-7: Insurance value in.000 DKK. 8: Average age of vessels in years. 9: Average over-all length in meters. 0-: Number of crew including the master. Samlet = total, gns. = average. Rows, vessel size groupings. A: Over-all length in meters. B: Gross tonnage. See definitions in the text section.

27 Fartøjer / vessels 7 Tabel.6: Udgåede fiskerfartøjer med tildelte midler ved kapacitetstilpasning Danish fishing vessels decommissioned with capacity reduction subsidies Vestjylland Nordjylland Østjylland, Fyn og Sjælland Bornholm Hele landet 5 Antal fartøjer / number of vessels Samlet tonnage / total tonnage Samlet effekt i kilowatt / total engine power in kilowatt Samlet tilskud i mio. kr. / Total subsidy in million DKK ,6 50,6 80,6 89, 9, ,7, 6,6 6,0 6, , 5, 6,8 0, 7,7 997,,0, 6,7 85, 998,7 7, 7,0,, 999,,8,6 0,5 8, 000 0,7, - -,8 00 7, ,7 00, 6,,5,, ,,0,9,7,9 00 0, 0,6,7-5, , 6, 006 5,6 6,0, - 9, , 550, ,9 Anm.: Under Vestjylland er optalt E, L og RI fartøjer, under Nordjylland S, FN, HG og T fartøjer og under Bornholm R og SE fartøjer, alle andre fartøjer er optalt under Østjylland, Fyn og Sjælland. Note: Som fartøjernes ophørsdato er anvendt passiv datoen i Fartøjsregistret, svarende til den fysiske slettebegæringsdato modtaget fra Direktoratet for Fødevareerhverv. I udgaver fra før Fiskeristatistisk Årbog 000 er tonnage i denne tabel opgjort i BRT/BT. I Fiskeristatistisk Årbog 000 og 00 blev tonnage opgjort i BT/BRT. Fra og med Fiskeristatistisk Årbog 00 opgøres denne tabel i beregnet bruttotonnage (BBT), se definitioner i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, grouping in regions. : E, L and RI vessels. : S, FN, HG and T vessels. : R and SE vessels. : Other districts. 5: All districts. Table sections, : Number of vessels. : Total tonnage. : Total engine power. : Total subsidy in million DKK. In editions prior to the Yearbook of Fisheries Statistics 000 tonnage was in this table stated in GRT/GT. In the Yearbook of Fisheries Statistics 000 and 00 tonnage in this table was stated in GT/GRT. In the Yearbook of Fisheries Statistics 00 tonnage is in this table stated in calculated gross tonnage, see definitions in the text section. Source: The Directorate of Fisheries

28

29 Fangster / catches 9. Fiskeriet og fiskeressourcerne TAC og kvoter Kvoter Grundlag og principper Den fælles fiskeripolitik (CFP) danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme udgøres bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. Ved en kvote forstås en nations tildelte fangstmængde af en fiskeart inden for et afgrænset farvandsområde. I enkelte tilfælde kan en kvote omfatte flere arter, f.eks. skrubbe og ising i Nordsøen. En fiskebestand (eller kvotebestand) vil dog altid referere til en eller flere bestemte fiskearter inden for et fastlagt farvandsområde. Der er endvidere for Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat fastsat bifangstkvoter for sild, der landes usorteret ved andet fiskeri end konsumfiskeri. Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet) vedtager hvert år en forordning, der fastlægger den totale tilladte fangstmængde (TAC) pr. fiskebestand og fordelingen af kvoter på de enkelte medlemslande for det følgende år. Siden grundlaget for den fælles fiskeripolitik blev vedtaget i januar 98, har fordelingen af kvoterne på medlemslande været baseret på princippet om relativ stabilitet mellem de enkelte lande. Fordelingen fra januar 98 anvendes som udgangspunkt som fast fordelingsnøgle for tildeling af kvoter. De grundlæggende principper for den fælles fiskeripolitik findes i Rådet Forordning Nr. 7/00 af 0. december 00 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik. Rådgivning Tredjelandsforhandlinger Regionale fiskeriorganisationer Kvotefordeling Kvotebytter Forslaget til TAC/kvoteforordningen, som Europa-kommissionen (Kommissionen) fremlægger for Ministerrådet, bygger blandt andet på biologisk rådgivning om fiskeriet - herunder prognoser for fiskebestandenes udvikling. Sikring af fiskebestandenes fortsatte beståen og et vedvarende udbytte på langt sigt indgår som vigtige elementer ved den årlige fastlæggelse af TAC'erne. Den videnskabelige rådgivning udarbejdes på international basis af den rådgivende komité inden for ICES 5. Et vigtigt element i proceduren forud for udarbejdelsen af forslaget til TAC/ kvoteforordningen er de årlige konsultationer, som Kommissionen afholder med visse tredjelande, det vil sige lande uden for Den Europæiske Union. Disse konsultationer afholdes, dels for at fastlægge størrelsen af TAC'erne for de fiskebestande, der er fælles mellem EU og tredjelandet, dels for at aftale forhold vedrørende EU-landenes fiskeri i det pågældende tredjelands fiskerizone, og vilkårene for dette lands fiskeri i EU-farvande. Reguleringen af fiskeriet i internationalt farvand, samt efter visse stærkt vandrende arter, som findes i EU-farvand, i tredjelandsfarvande og i internationalt farvand, sker oftest i regionale fiskeriorganisationer, som f.eks. den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC) eller den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO). EU s forpligtelser i henhold til indgåede aftaler i disse og lignende regionale fiskeriorganisationer indgår også i de årlige TAC/kvoteforordninger. TAC/kvoteforordningen omhandler de fiskebestande, der forefindes i EU-farvandene, samt de bestande, der er fælles med visse tredjelande, f.eks. Norge, om fordeling på medlemslande af de kvoter, der må fiskes inden for det enkelte tredjelands zone. Medlemslandene kan helt eller delvis udveksle de kvoter, de har fået tildelt, forudsat at Kommissionen i forvejen underrettes herom 6. Indenfor rammerne af den fælles fiskeripolitik administreres kvoterne på de enkelte fiskebestande af de nationale myndigheder. Det enkelte lands kvote for en fiskebestand kan således opdeles på mindre delområder, hvilket blandt andet benyttes ved administrationen af de danske kvoter i Østersøområdet. Kvotefleksibilitet Medlemsstaternes fangster kan overskride tilladte landinger, men i så fald sker der en reduktion af næste års kvote. Det er muligt at anmode Kommissionen om tilladelse til at lande supplerende mængder af en bestand under en præventiv TAC, dog højst 0%. Den supplerende mængde betragtes som overskridelse og medfører nedsættelse i næste års kvote. For bestande underlagt analytiske TAC er kan Kommissionen give tilladelse til at tilbageholde højst 0% af kvoten til overførsel til det følgende år 7.

30 0 Fangster / catches Farvande og fiskebestande Ved fiskebestande forstås i denne sammenhæng en fiskeart inden for et nærmere afgrænset farvandsområde. Farvandsafgrænsningen kan være baseret både på en statistisk opdeling af havene og på de nationale økonomiske zoner. Statistiske farvandsområder Fiskerizoner Kvotefarvand Verdenshavene er af FAO 8 opdelt i statistiske hovedområder, f.eks. det nordøstlige Atlanterhav. Inden for hvert hovedområde er disse opdelt i underområder, der igen kan være opdelt i afsnit. Opdelingen på underområder og afsnit er i det nordøstlige Atlanterhav fastlagt af ICES. En oversigt over de farvandsområder, der benyttes i den danske fiskeristatistik er givet i bilag. Nationale fiskerizoner strækker sig op til 00 sømil fra kysten, eller følger internationale grænseaftaler ofte baseret på en beregnet midterlinie. Udnyttelsen af udvalgte EU-medlemsstaters fangstkvoter samt de danske fangstkvoter er vist i to særskilte tabeller (tabel. og.), der udelukkende medtager det kvotebelagte fiskeri. I tabellerne er anvendt de kvotefarvande, som medlemsstaterne skal anvende i deres månedlige meddelelser til EU Kommissionen vedrørende landinger af kvoterede arter. Når kvotefarvandet eksempelvis er AC. omfatter det ICES-område A EU-zonen samt ICES-område A, B og C alle zoner, d.v.s. både EU-zone, norsk zone og færøsk zone. Få steder vil det fremgå af tabellerne, at en medlemsstat har haft et overfiskeri, d.v.s. at landingerne overstiger den tildelte kvote, uden at det faktisk er tilfældet, da der er fleksibilitet mellem to eller flere kvoter. Det skal samtidigt bemærkes, at underliggende restriktioner på kvoten, såkaldte special condition kvotaer, ikke er medtaget. For visse kvoter gælder det, at en medlemsstat kan have adgang til en fælles EUkvote, d.v.s. at enkelte medlemsstater kan fiske på en kvote, hvor medlemsstaten ikke har en egen kvote, men EU har fået en kvote til deling mellem medlemsstaterne. Et eksempel er torsk i område /B, hvor Danmark må fiske på en fælles EU-mængde. I andre tilfælde er kvoten, p.g.a. særlige betingelser, opfisket i andre farvande end det nævnte. Dette gælder fx for makrel. Fortolkning af eventuelle overfiskerier skal foretages med varsomhed. For en uddybende forklaring til de viste kvotefarvande henvises til Rådets Forordning (EF) Nr. 5/006 af. december 005 om fastsættelse for 006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. På følgende website kan Rådets Forordning 5/006 og Rådets Forordning 5/006 for fangståret 006 samt Rådets Forordning /007 og Rådets Forordning 9/006 for fangståret 007 downloades Datagrundlaget Statistik over fiskeriet udarbejdes af Fiskeridirektoratet (FD) på basis af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled. Der er i Danmark forbud mod, at ikke-erhvervsfiskere afsætter deres fangst. Enhver, der som første led i omsætningen modtager eller køber fisk m.v. direkte fra fiskere, er forpligtet til at indberette data herfor til Fiskeridirektoratet 9. Desuden er alle danske fiskere forpligtet til at indsende kopier af afregningerne, hvis de lander fisk i udenlandske havne. Afregningsregisteret Fangstfarvand Fiskeart Alle danske og udenlandske fiskeres direkte landinger i danske havne samt danske fiskeres landinger i udenlandske havne registreres således i Fiskeridirektoratets database. Afregningsregisteret indeholder oplysninger om art, markedskriterier (landingstilstand, kvalitet og sorteringsstørrelse), fartøj og fangstfarvand samt landingsplads og opkøber for hvert parti af fisk m.m. Disse oplysninger er grundlaget for den officielle fiskeristatistik. Oplysning om fangstfarvand vil normalt ikke blive indberettet af opkøberne, da de ikke nødvendigvis ved, hvilket farvandsområde fisken kommer fra. Fangstfarvandet påføres afregningen af FD ved at sammenholde denne enten med logbogen for den fangstrejse, hvorfra fisken hidrører, eller med en farvandserklæring fra fiskeren, hvori han har meddelt sit fangstfarvand for en periode. Sammenholdning af afregningen med logbog og farvandserklæring samt påføring af fangstfarvand på afregningerne foretages maskinelt. Ved landing af konsumfisk bliver samtlige arter identificeret. For industrifiskeriet er oplysningerne om fiskeart kun retningsgivende, idet afregninger for industrifisk kun påføres artsangivelsen for den mest betydende art i lasten, uden angivelse af eventuelle usorterede bifangster af andre arter.

31 Fangster / catches Logbogsoplysningerne Logbog og landingsopgørelse Et logbogsblad er en blanket, der udfyldes af fiskeren/fartøjsføreren under fangstrejsen samt ved landing. Logbogsbladet består af en fangstdel og en landingsdel. Den indeholder oplysninger om fiskerfartøjet, om den enkelte fangstrejse samt om skønnede fangstmængder af de ilandbragte arter. Føreren af et fartøj, der er registreret inden for Den Europæiske Union, skal ved ankomst til dansk havn fremsende logbogsbladene til FD. For føreren af fartøjer registreret i tredjelande er der tilsvarende pligt til at fremsende en landingsopgørelse 0. Føreren af et dansk fiskerfartøj kan ved landinger i danske havne undlade at udfylde fuld landingsopgørelse, såfremt navn og adresse på førstehåndsmodtagerne anføres på landingsopgørelsen. Herved sikres, at afregningerne kan benyttes som landingsopgørelse for de danske fartøjer. Farvandserklæring Fangst i tredjelandes fiskerizoner Danske fiskere, der fisker fra fartøjer med en længde overalt under 0 meter, kan fritages fra at udfylde og aflevere logbog ved landing i danske havne. Hertil kræves, at fiskeren forinden har indgivet en skriftlig farvandserklæring til FD, og at han kun fisker i overensstemmelse hermed. Der kan dog være skærpede krav fra 0 meter reglen, b.la. på grund af genopretningsplaner. I den officielle statistik, der er baseret på indberetningerne fra opkøbere/modtagere af fisk m.m., anvendes logbøgerne og farvandserklæringerne bl.a. til oplysning om fangstfarvand og tredjelands fiskerizoner. Omregning fra landet mængde til fangstmængde Hel fisk/ levende vægt Fangster og kvoter regnes altid i hel fisk (levende vægt). Imidlertid er mængdeoplysningerne på afregningerne altid opgjort i landet vægt. Forskellen mellem de to begreber er det svind, der opstår, når konsumfisken bliver renset for indvolde og iset om bord på fiskerfartøjet inden landing. Den landede vægt er derfor mindre end fangstvægten. Ved beregning af fangstmængden bliver renset fisk m.m. opvejet til hel fisk. De benyttede opvejningsfaktorer fra landet/renset fisk m.m. til hel/levende vægt er bl.a. følgende: torsk og anden torskefisk, renset med hoved...,8 torsk, renset, uden hoved...,60 rødspætte og anden fladfisk, renset...,05 havtaske, renset, uden hoved...,7 sildehaj og pighaj, renset..., dybvandshummer, haler...,

32 Fangster / catches Supplerende oplysninger På afregningerne er angivet landingsdato, men ikke fangstrejsens varighed. Ved fordeling af fangsterne på måneder er hele fangsten henført til landingsmåneden. Afregninger uden fartøjsoplysning vil i tabeller med inddeling på fartøjskarakteristika som fartøjstype og registreringsdistrikt blive medtaget i gruppen ukendt/andre fartøjer. Rådets forordning (EF) nr. 5/006 af. december 005 om fastsættelse for år 006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger samt Rådets Forordning (EF) 70/00 af. december 00 om fastsættelse af fiskerimulighederne for EF-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 005 og 006. TAC, Total Allowable Catch = Totale tilladte fangstmængde. Rådets forordning (EF) nr. 70/8 af 5. januar 98 om en fællesskabsordning for bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne. (EFT nr. L af 7. januar 98). Ændret ved note (Rådets forordning (EF) nr. 7/00). (EFT nr. L 58 af. December 00.). 5 ICES, International Council for the Exploration of the Sea. (Det internationale havundersøgelsesråd). ICES er en international videnskabelig organisation for forskning inden for marinebiologi og fiskeri, der blev grundlagt i 90. Indenfor ICES findes en lang række arbejdsgrupper der vurderer udviklingen i de enkelte fiskebestande, og udarbejder rapporter til den rådgivende komite ACFM (Advisory Committee on Fishery Management). 6 Jvf. art 9 i Rådets forordning (EØF) nr. 760/9 af 0. december 99 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur. Ændret ved note (Rådets forordning (EF) nr. 7/00). 7 Rådets forordning (EF) nr. 87/96 af 6. maj 996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år. 8 Food and Agriculture Organisation of the United Nations (FAO). FAO's Fiskeriafdeling udgiver en årbog for fiskeristatistik, senest Fishery Statistics Capture Production vol. 98/, Rom 006, med fangster for året Bek. nr. 75 af 7. december 999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (Kontrolbekendtgørelsen). 0 Bek. nr. 89 af 9. oktober 996 om føring af logbog m.v., var gældende i 006. Fra 007 gælder bek. nr. 0 af. maj 997.

33 Fangster / catches Figur. Danske fiskeres fangst af konsumfisk (ekskl. blåmusling) 006 Nordsøen incl. Fjorde: Samlet mængde 7.05 tons. Anden Konsum 6,% Torskefisk 7,9% Fladfisk 0,7% Sild 55,0% Skagerrak: Samlet mængde 7.55 tons. Anden Konsum,% Torskefisk 6,9% Sild 5,% Fladfisk 6,6% Kattegat og Isefjorden: Samlet mængde 9. tons. Anden Konsum,% Torskefisk,5% Fladfisk,% Sild,0% Bælthavet / Vestlige Østersø: Samlet mængde.0 tons. Sild,0% Anden Konsum 5,0% Torskefisk 5,9% Fladfisk 9,% Østlige Østersø og Øresund: Samlet mængde tons. Anden Konsum,6% Sild 9,% Torskefisk 56,% Fladfisk,9%

34 Fangster / catches Figur. Værdien af danske fiskeres fangst af konsumfisk (ekskl. blåmusling) 006 Nordsøen incl. Fjorde: Samlet mængde.75 mio. kroner Anden Konsum,5% Torskefisk 5,0% Fladfisk,% Sild 7,5% Skagerrak: Samlet mængde 87 mio. kroner Anden Konsum 5,0% Torskefisk,7% Fladfisk 8,6% Sild,7% Kattegat og Isefjorden: Samlet mængde 87 mio. kroner Anden Konsum 5,6% Torskefisk 5,% Fladfisk 0,% Sild 8,9% Bælthavet / Vestlige Østersø: Samlet mængde 8 mio. kroner Anden Konsum,5% Sild,8% Fladfisk 5,8% Torskefisk 59,0% Østlige Østersø og Øresund: Samlet mængde 60 mio. kroner Anden Konsum,% Sild,7% Fladfisk 9,5% Torskefisk 7,5%

35 Fangster / catches 5. The fishery and the resources TAC's and quotas The Common Fisheries Policy (CFP) of the European Union (EU) forms the basic framework for Danish fisheries. An important component of the CFP is the system for conservation and exploitation of the living resources in the sea by limiting the catch through the fixing of quotas. Furthermore, for the North Sea and also the Skagerrak and the Kattegat, there are quotas of bycatches for herring that are landed unsorted with other fish and which is not intended for human consumption. Quota Principle of relative stability The definition of a quota is a nation s maximum catch of one species within a defined area. In some cases a quota may include several species, like for instance common dab and European flounder in the North Sea, and the fishing area can be specified in varied ways. However, a fish stock (or quota) will always refer to one or more explicit species within a specific area. Every year the Council of the European Union adopts a Regulation fixing total allowable catches (TAC) of each stock and the allocation of quotas to the Member States for the following year. Since the resolution of the principles of the CFP in January 98, the distribution of the TAC among the Member States has aimed at ensuring relative stability of fishing activities. The distribution of each TAC is based on a fixed model from January 98. Council Regulation (EC) No 7/00 of 0 December 00 on the conservation and sustainable exploitation of fisheries resources under the Common Fisheries Policy lay down the basic principles of the CFP. Scientific advice Third country consultations Regional Fisheries Organizations Distribution of quotas Transfer of quotas Flexibility of quotas The proposal for the TAC/quota Regulation forwarded by the European Commission takes account of the biological assessment of the fish stocks and the advice given by the scientists. An important objective is the long term conservation of the fish stocks and the requirement of maintaining an adequate sustainable yield in the long run. The scientific advice results from assessments coordinated and evaluated by the Advisory Committee of the International Council for the Exploration of the Sea (ICES) 5. Important elements of the procedures leading to the elaboration of the TAC/quota Regulation are the consultations between the EU and third countries (countries outside the Community). The purpose of these consultations is firstly to decide the TAC for the fish stocks shared by both the EU and the third country, known as joint stocks, and to allocate the TAC's between the partners. Secondly the aim is to agree on the conditions for the fishery by EC fishermen in the third country fishing zone and by third country fishermen in the EC fishing zone. The management of fisheries in international waters and of certain highly migratory species existing in Community, third country and international waters is often handled by regional fisheries organizations as i.e. The North-East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC) or the Northwest Atlantic Fisheries Organization (NAFO). The obligations of the EC/EU under agreements entered into in these and similar regional fisheries organizations are also included in the Regulations on quotas and total allowable catches (TAC). The TAC/quota Regulation administers the fishery on the fish stocks which are autonomous to the European Union, and on the joint stocks managed by the EU together with certain third countries. For the Danish fishery this is mainly Norway, Greenland and the Faroe Islands. A supplementary set of Regulations, based on the Agreed Records of the consultations with third countries, allocates to the Member States the catch opportunities in third country fishing zones. The Member States can wholly or partly exchange their quotas, provided the European Commission is notified in advance 6. In accordance with the CFP the authorities in the Member State manage each national quota. The quota could thus be divided into subareas, which, for instance, is used in the managing of the Danish quotas in the Baltic. The Member States can allow over-fishing of quotas. However, in case of over-fishing of quotas, there will be a reduction in the quotas of the following year. It is possible to request the Commissions permission to land additional quantities of fish of the same stock subject to precautionary TAC, however the additional quantity may not exceed 0% of the appropriate quota. The additional quantity is considered as exceeding permitted landings and will be deducted in the following year s quota. For stocks subject to analytical TAC the Commission can allow a Member State to withhold a maximum of 0% of its quota to be transferred to the following year 7.

36 6 Fangster / catches Fishing areas and fish stocks In this context a fish stock is understood to be a specific species within a certain area. This area can by outlined using a statistical division of the sea and by national economic zones. Statistical fishing areas National fishing zones Stock and area codes FAO 8 has provided a division of all oceans and seas into main statistical regions. Region 7 comprises the North East Atlantic and Region the North West Atlantic - see maps in Annex. Region 7 is subdivided into divisions and subdivisions by ICES, and correspondingly Region is subdivided by NAFO. National fishing zones reach up to 00 nautical miles from the coastlines or follow internationally approved boundaries, often based on calculated mid-lines. The utilization of certain EU Member States fish quotas and the Danish fish quotas are shown in separate tables, see Tables. and.. The Stock and area codes that Member States have to use in their monthly transmissions of data to the EU Commission regarding landings of species subject to a quota, are shown in these tables. If the area code is AC. it refers to ICES area A EEC zone and ICES area A, B, and C, all zones, which include both Norwegian, EEC, and Faroe Island zones. For certain stocks the tables show what may be an overfishing by a Member State. However this need not be the case due to flexibility between stocks. Further, the stocks referred to as special condition stocks, are not included in the tables. Certain quotas are available for all Member States (AMS) - a common EU quota. For instance Denmark may fish on the common EU quota for cod in area /B. In some instances the quota is used in an area different from the mentioned due to special conditions. Mackerel is an example. Any conclusions concerning overfishing have to be done with caution. For a more extensive explanation regarding stock and area codes, please see Council Regulation (EC) No. 5/006 of December 005 fixing for 006 the fishing opportunities and associated conditions for certain fish stocks and groups of fish stocks, applicable in Community waters and, for Community vessels, in waters where catch limitations are required. It is possible to download Council Regulation (EC) No. 5/006 and Council Regulation (EC) 5/006 fixing fishing opportunities for 006 and Council Regulation (EC) No. /007 and Council Regulation (EC) 9/006 fixing fishing opportunities for 007 respectively, on the following website: The basis of the Danish fishery statistics The Danish fishery statistics are based on the information (sales notes) from the first-hand sales of the fish landed by the fishermen together with the logbook information from the fishing trips. In Denmark it is prohibited for non-commercial fishermen to market own catches. Anyone who buys, handles or collects fish directly from the fishermen are obliged to report data to the Directorate of Fisheries 9. Furthermore all Danish fishermen are obliged to send copies of the sales notes when landing abroad. Sales note register Catch area Species identification The Directorate of Fisheries registers all Danish and foreign landings from fishing vessels in Danish ports together with landings from Danish vessels in foreign ports. The information stored in the sales note register includes species, market categories (gutted, head on, head off, roe, liver, quality and size) in addition with fishing vessel identification, date and place of landing and name of purchaser. The purchaser does not normally have information on catch area and is therefore not asked to report that information. Fishing area will be supplied by linking the sales note with the logbook from the fishing trip during which the fish were caught. This is done automatically. All species for human consumption are identified and recorded. For fish landed directly for reduction to fish meal/fish oil, the information on species is only indicative, because the sales notes for fish for industrial purposes only hold the name of the most dominant/prevailing species, without specification of any unsorted by-catch of other species. A translation of the species mentioned in the tables is listed in annex.

37 Fangster / catches 7 Logbook information Logbook and landing declaration Declaration on fishing area Catches in third country zones The logbook sheet is a form to be completed by the fisherman/master of the fishing vessel during the fishing trip and by arrival in port. It holds information about the vessel, gears applied, the fishing operations and estimated catches of landed fish. A section of the logbook sheet forms a landing declaration, with specification of each fishery product landed. The Master of a vessel flying the flag of a Member State of the European Union must, when arriving in a Danish port, send the completed logbook sheets to the Danish Directorate of Fisheries. Masters of third country vessels are only obliged to forward a landing declaration 0. Danish fishermen fishing from a vessel with over-all length less than 0 meters, are exempted from submitting a landing declaration when landing in Danish ports, provided they submit a declaration stating the area in which they fish for an extended period. This exemption ensures that the sales notes provide all the information required for the landings from Danish vessels. However more rigorous requirements can occur due to recovery plans. The official statistics, which are based on the sales note reporting from the buyers, collectors and receivers of fish etc., use the logbook to acquire information on catch areas and third country zones. Conversion of landed weight to live weight Nominal catch Catches and quotas are always calculated in live weight. The general expression used in fishery statistics to label this concept is»nominal catch«. The quantities reported on the sales notes are the landed weights. The difference between catch and landing is the waste from the gutting and icing process on the vessel before landing. The landed weight is thus less than the catch weight. Conversion factors When calculating the nominal catch, the landed quantities are converted to live weight. The typical conversion factors are: Atlantic Cod or other codfish, gutted, head on....8 Atlantic Cod, gutted, head off European Plaice or other flatfish, gutted Monkfish, gutted, head off....7 Porbeagle and dogfish, gutted.... Norway Lobster, tails....

38 8 Fangster / catches Other notes to the tables The sales notes give information on the date of landing but not on the duration of the fishing trip. When allocating the catches to months, the whole catch is assigned to the month of landing. Sales notes without vessel information are, in tables with grouping according to vessel category or vessel district, assigned to the group»unknown or other vessels«. Council Regulation (EC) No. 5/006 of December 005 fixing for 006 the fishing opportunities, and associated conditions for certain fish stocks and groups of fish stocks, applicable in community waters and, for community vessels in waters, where catch limitations are required. Council Regulation (EC) No. 70/00 of December 00 fixing for 005 and 006 the fishing opportunities for community vessels for certain deepsea fish stocks. TAC = Total Allowable Catch. Council Regulation (EC) No. 70/8 of 5 January 98 establishing a Community system for the conservation and management of fishery resources. OJ No. L of 7 January 98. Change by annotation (Council Regulation (EC) No. 7/00). (OJ No. L58 of December 00). 5 ICES is an international scientific organization for marine biology and fishery research founded in 90. ICES convenes a number of working group sessions where the scientists examine the fish stocks, and report to the Advisory Committee on Fishery Management (ACFM). 6 Ref. Art. 9 in Council Regulation No. 760/9 of 0 December 99 establishing a Community system for fisheries and aquaculture. Change by annotation (Council Regulation (EC) No. 7/00). 7 Council Regulation (EC) No. 87/96 of 6 May Food and Agriculture Organization of the United Nations. The Fisheries Department of FAO issues a statistical yearbook, the latest being Yearbook of Fishery Statistics Capture Production vol. 98/ (Rome 006) with catches for the year Ministerial Order No. 75 of 7 December 999 on registration and control of information on landings of fish from fishing vessels and on import of fish, substituted Ministerial Order No. 89 of 9 August 996 on February Ministerial Order No. 89 of 9 October 996 on completing the logbook was in effect in 006. From 007 Ministerial Order No. 0 of May 007.

39 Fangster / catches 9 Tabel.: Belgiens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Belgium quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Makrel 0-N , - A. 0,5 - AB-N CX Brisling Mørksej AC-C.787 0,.685 A ,0 Brosme 7X0,7 0 0-N. 0 0,0 - Pighaj Glashvarre AC-C 6, ,5 9 Rødspætte AC-C 5 8,8-07A , AC ,8.0 8ABDE. 6 0,0-8/ 5 8,0 - Havtaske 7DE , ,.595 7FG ,6 58 AC-C 9 7, 0 7HJK. 7, - 0-N. 8 7, - Sild AB-N A7DX 0 0, , - CXB7D 75, ABDE ,8 - Skade og Rokke Hestemakrel AC-C , 69 AC-C, 6 Skrubbe og Ising 578/ AC-C , 66 Hvilling Skærising og Rødtunge 07A. 9, AC-C , ,0 - Slethvar og Pighvar AC. 88, 655 AC-C 99 80,7 7 7X7A. 8 8,8 95 Spidstandet blankesten Jumfruhummer , - - AC-C ,0.68 Torsk 07. 5, 0 07A , 9 8ABDE ,7 - AC ,8 590 Kuller 7X7A ,7 97 AC. 7 05, 98 Tunge 7/ 8 8,9 8 07A , 0 Kulmule 07D ,7.675 AC-C ,6 6 07E ,9 57 5, ,6. 8ABDE ,7-7FG , 558 8C HJK ,9 5 Lange 8AB ,0-0-N. 7, - AB-N , 0 6X , 5 Lyssej ,6 76 8ABDE Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

40 0 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Spaniens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Spanish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Håising NAB NLNO Ansjos NM , - Jomfruhummer 8/ ,5.86 5BC6., 0 Berycid 08C ,0 6 X , ,5.509 X / ,9 09 Blåhvilling 8ABDE. 6 50,0 59 X ,5 6.9 Krabbeslægt 8C , 7.95 N0GRN ,7 - Blå marlin Kuller ATLANT NAB ,7 0 Brosme 5BC6A , , - 6B 97,5-567EI / ,7 - Byrkelange Kulmule ,7 8 8ABDE , Dybhavshajer 8C , , , , - Lange Dybvandsrejer 6X ,.99 NL Lille rødfisk NM. 7 6,8 57 5GRN , - Glashvarre NAB , , , 79 8ABDE..07 0,.76 NFK ,6-8C ,.0 NLN ,6 7 NM ,0 Gulhalet Ising NO ,6 77 NLNO Lyssej Havkat ,6 9 NLMN C , 6 Havtaske 9/ , ,8.0 8ABDE , 86 8ABDE , ,0-8C ,9.69 Makrel ,5 98 CX ,0 0 Hellefisk 8C ,.05 NAB Mørksej A-C6 8 87,6 6 NAB. 0-0 NLMNO ,0.97 7X0 0 0,5 - Helleflynder , - NKL Nordlig Skolæst NM N NNO Orange savbug Hestemakrel X- 0 9,0 - SPN , ,7-8C , Rokke 578/ ,8. NJKL Hvid skægbrosme NM NNO ,0.65 Rød skægbrosme NJKL NJKL Hvid tun NMNO AN05N ,.969 Rødspætte AS05N 9 5 5, - 8/ ,6 75 Hvilling 7BC ,0-7HJK X7A , ,5.0 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

41 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Spaniens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Spanish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Skade og rokke Storøjet tun NLNO , ATLANT , Skolæst Sværdfisk 8X ,.9 AN05N , B ,8 7 AS05N ,0 5. Skælbrosme Torsk ,8 588 NAB , ,0 /B , Skærising 7X7A NJKL 77-0,0 0 Tunfisk NM AE05W ,. NNO. 8-0,0 0 Tunge Sort sabelfisk 8AB , ,8 7 8CDE 58 95, ,5 Usorteret fisk Spidstandet blankesten NLMN , , 8 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

42 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Finlands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Finnish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Brisling Sild BCD-C ,6.69 0A A / , Laks BC+ 9,6 BCD-F , 0.77 D-R.90. 5, 9.05 D ,0.88 Torsk Rødspætte BC+ 8 97,5 9 BCD-C 0 5 5,0 0 DX , 77 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES). Tabel.: (fortsat) Estlands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Estonian quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Brisling Nordlig Skolæst BCD-C , N Byrkelange Rokke 67-5,0 - NJKL Dybvandshajer NM ,0 - Rød Skægbrosme Dybvandsrejer NJKL NL , 5 NMNO NM ,.667 Sild Gulhalet Ising D-R ,7.90 NLNO D.RG ,6 7.7 Havkat Skade og Rokke NLMN NLNO , 56 Hellefisk Skolæst NLMNO ,9 5B ,0 - A-C6 8 6, - 8X Håising Skærising NLNO NJKL NM NM Laks NNO BCD-F , Sort sabelfisk D , ,8 - Lille rødfisk Torsk NM ,5.57 BC ,0 58 Nordlig blæksprutte DX ,7 9 N. 8 8,8 - NM NNO Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

43 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Frankrigs kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 French quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Hvid tun 05B-F. 5 9,8 75 AN05N ,6 - NAB ,0 - AS05N 86 69,6 0-N ,0 - Hvilling Ansjos 07A. 7, , ,9.60 Berycider AC ,9.57 X , , - X X7A ,8.96 Blåhvilling Kuller 05B-F ,9 - NAB ,6 86 /-N ,0 - AC..0 6,.799 X , / , C 0-0 6B 6 0 0, 509 Brisling 5BC6A ,0 78 AC-C.787 0, - Kulmule 7DE. 0 7,6 0 AC-C ,8 7 Brosme , ,8-8ABDE ,.6 0-N. 0 0,0-8C , 76 / ,0 - Lange EI N ,0 - EI , , , EI / ,0 0 Byrkelange 6X , ,8 Lille rødfisk , A-IS ,0 - Byrkelange og lange 05B-F ,9 05B-F ,6.06 NAB ,0 - Dybvandshajer , , - 5GRN 7 0 0, ,.0 Lyssej Jomfruhummer , , C. 6,6 6 08C. 8 7, , 6 AC-C 0 0,0-8ABDE ,.9 5BC , 6 Makrel 8ABDE ,7.06 A ,9.7 Fladfisk CX , B-F ,7 8C , 6 Glashvarre Mørksej , B-F..6 0,.60 AC-C 8, NAB , ,0.77 A , 0.7 8ABDE , , C 6 8, 66 7X ,. Guldlaks Orange savbug / , ,9 / , , ,0 - X ,0 Havtaske Pighaj , AC-C 0 5, 5 AC-C , ,.80 8ABDE , C ,6 Hellefisk A-C6 0, 9 Hestemakrel AC-C , 8C , / ,5 6.9 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

44 Fangster / catches Tabel.: (Frankrig fortsat) Frankrigs kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 French quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Rejer Sort sabelfisk FGU , ,0 - Rødspætte ,. 07A. 0, ,5 AC. 6 6,5 567 Spidstandet blankesten 56 0, ,5 7BC. 9 9,7 Storøjet tun 7DE ,5.755 ATLANT.08., FG ,5 0 Sværdfisk 7HJK , AN05N / 98 8,7 98 Tobis Sild AA A7DX 0 0,0 - Torsk AB , 9. 07A. 75 7,9 5 CXB7D.7. 9,5 9.0 /B ,7-5B6ANB ,5 - NAB ,0.88 7EF ,7 500 AC , 78 7G-K , ,0 78 Skolæst 7X7A ,7.77 5A- 7, Torsk og kuller 5B , B-F ,0 60 8X , 0 Tunfisk Skrubbe og Ising AE05W ,9.09 AC-C ,8 8 Tunge Skælbrosme 07A. 7 0, ,0-07D ,.9-0,0 0 07E , , , ,6 5 7BC. 6 7, 0 Skærising og Rødtunge 7FG ,6 56 AC-C 5 5 0, 5 7HJK. 8 7,6 08 Slethvar og Pighvar 8AB ,8.6 AC-C 8 0 6,0 8 Skade og rokke AC-C , 58 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

45 Fangster / catches 5 Tabel.: (fortsat) Tysklands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 German quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Kuller 05B-F , - NAB , 6 NAB. 50 7, 50 A/BCD ,0 7 0-N ,0 - AC ,7.80 AB-N BC6A. 0,5 - Blåhvilling Kulmule 05B-F ,5 - AC-C ,6 X , A/BCD 7 8, 0 Brisling A ,0 7 Laks AC-C.787 8,0 - BCD-F , 9.88 BCD-C ,0 8.0 Lange Brosme / / , , ,5 97 EI N. 00, , - AB-N N. 0, ,0 - AB-N X. 0 5,5 6 EI Lille rødfisk , - 5GRN , Byrkelange og lange NAB , B-F , ,.66 Jomfruhummer 05A-IS ,5 - AC-C , 0 05B-F ,0 - A/BCD 6 56, Lyssej Glashvarre AC-C , Makrel CX , 6. Guldlaks A , 88 /. 6 7,5 - Mørksej ,5 05 NAB ,9.60 Havtaske 05B-F , ,8 89 A ,.906 AC-C , , N. 06, - Pighaj AB-N AC-C 7 7, , Rødspætte Hellefisk 0AS. 9 6, N0GRN ,0-0AN. 67, 5GRN ,0 6.9 BCD-C ,7 00 NAB AC ,5.85 Helleflynder Sild 5GRN / , - Hestemakrel 0A , - AC-C.9 97,.096 BC , / , 9.88 D-R..58 0,8 77 Hvilling AB ,0 - AC. 5,8 77 CXB7D , - 0A G-K , ,5-5B6ANB ,7 - Skade og Rokke AC-C 5, 8 Skolæst N0GRN GRN Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

46 6 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Tysklands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 German quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Skrubbe og Ising Torsk AC-C ,6.67 NAB ,.05 Skærising og Rødtunge /B ,0 - AC-C ,6 8 0AS ,5 9 Slethvar og Pighvar 0AN , 57 AC-C ,9 7 BC , Sperling DX ,0.79 AA. 57,7 - AC ,7.8 Tobis 56 5, - AA Tunge Torsk og kuller , B-F A/BCD 95, Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES). Tabel.: (fortsat) Storbritanniens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 United Kingdoms quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Guldlaks 0-N ,7 - /. 7,6-05B-F , , - NAB ,6 0 Havtaske AB-N N ,5 - Berycider , X- 0,0 - AC-C , 9. Blåhvilling AB-N B-F , ,.586 X , ABDE. 0-0 Brisling Hellefisk AC-C , 5.56 NAB , 7 7DE ,.6 A-C , 6 Brosme Hestemakrel 0-8 9,7 - AC-C ,6.0 0-N. 5 8,0-578/ ,0.9 /- 0 0,0 - Hvid tun AB-N AN05N 0 8,5 - EI Hvilling , - 07A. 89,6 567EI AC ,.97 Byrkelange , , 5 7X7A , ,5 8 Ising og skrubbe Dybhavshajer AC-C , ,8 56 Jomfruhummer Dybvandsrejer 0-N ,9 - AC-C.096 0, , 8.5 Fladfisk AC-C ,.6 05B-F. 9 66, 0 5BC , 9.5 Glashvarre 8ABDE. 90, ,9.6 AC-C , ,5 90 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

47 Fangster / catches 7 Tabel.: (UK fortsat) Storbritanniens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 United Kingdoms quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kuller Sild NAB ,.97 06ACL ,6 - AC , A/MM , - 5BC6A ,0 5.9 / ,9 5. 6B 8 0 9,.7 A7DX ,0-7/ ,.5 AB , Kulmule CXB7D ,. AC-C ,7 5B6ANB , , EF , 500 8ABDE G-K. 6 5, Lange Skolæst 0-N ,6-5A ,6.0 5B , ,6 7 Skælbrosme /. 0,0 0-6,8 6 AB-N , 8 6X ,5.050 Skærising og Rødtunge Lange og Byrkelange AC-C , B-F ,7 8 Slethvar og Pighvar Lille rødfisk AC-C , A-IS.60 0,7 - Sort sabelfisk 05B-F. 67 8,7-0 0,0 - NAB , ,0 7 Lyssej Spidstandet blankesten , , , 65 Tobis 8ABDE ,8 - AA ,0 - Makrel Torsk A , A , CX , /B..78 8,6 - Mørksej NAB , B-F , 66 AC , 7.77 NAB. 5 98, ,8 9 A , X7A , ,.59 Torsk og kuller 7X , B-F , 0 Pighaj Tunge AC-C , A. 6 70,0 8 Rokke og skade 07D ,.96 AC-C ,7.7 07E ,6 59 Rødspætte , 69 07A , ,7 AC , FG. 7 8, , 77 7HJK , 08 7BC. 0 0,0-7DE ,.69 7FG ,9 5 7HJK ,8 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

48 8 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Irlands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Irish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Makrel NAB A Blåhvilling CX , X ,6.99 Mørksej A A ,8 - Brosme , , - 7X0. 7, EI Orange savbug Byrkelange 06-0, , , Dybhavshajer Rødspætte , 6 07A ,6.09 Jomfruhummer , , BC. 0 7, 98 5BC , 69 7DE. 0 0,0 - Glashvarre 7FG , ,.09 7HJK , , 7 Sild Guldlaks 07A/MM ,5.50 / / , ,9 567 AB ,7 - Havtaske 5B6ANB..6 99, ,6.8 6AS7BC , ,6 56 7G-K , 8.7 Hestemakrel Skolæst AC-C ,7-5B67-58, / ,.996 Skælbrosme Hvid tun ,6 60 AN05N ,5 - Sort sabelfisk Hvilling , A , Sværdfisk ,7 05 AN05N X7A ,8 5.5 Torsk Kuller 07A. 80 7, 96 NAB ,5 - /B AC. 8, - NAB ,7 5 5BC6A , , 0 6B 7 86,6 6 7X7A , / ,.560 Tun Kulmule AE05W ,8.69 Tunge Lange 07A. 8 67,6 99 6X , ,0 5 Lyssej 7BC. 8 65, ,.68 7FG , ,8 6 7HJK. 67 7,7 9 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

49 Fangster / catches 9 Tabel.: (fortsat) Letlands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Latvian quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Brisling Sild BCD-C , D.RG , 0.8 Dybvandsrejer D-R ,.680 NL. 5 99,6 5 Torsk NM. 90 0,5 90 BC ,7 96 Hellefisk DX ,0.85 NLMNO 0 8 9,0 - Laks BCD-F , Lille rødfisk ,0 76 5GRN ,7 - NFK. 5 66,6 - NM ,9 - Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES). Tabel.: (fortsat) Litauens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Lithuanian quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Brisling Makrel X ,7 - CX ,6 00 Brisling Nordlig skolæst BCD-C ,.75 CX Byrkelange Rokke ,0 - NJKL Dybhavshajer Rød skægbrosme ,0 - NJKL Dybvandsrejer Sild NL ,0 5 D-R.8.0 0,6.87 NM ,6 579 Skolæst Gulhalet Ising 5B ,0 - NLNO X- 0,0 - Hellefisk Sort sabelfisk NLMNO , ,0 - Hestemakrel Torsk AC-C ,8 - BC+ 0 5,7-578/ ,0 - DX ,9.96 Håising NM NLNO NM Laks BCD-F , 6.6 Lille rødfisk ,7-5GRN ,9 - NFK , - NM ,9 - Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

50 50 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Hollands kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Dutch quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Lyssej 0-N. 80, ,0 0 AB-N Lille rødfisk Blåhvilling ,0 05B-F ,0-5GRN ,0 0 X , 5.95 NFK ,0 0 X-F Makrel Brisling A ,7.79 AC-C ,9.685 CX , DE ,0 0 8C ,0 0 Brosme Mørksej 0-N. 0 0,0-05B-F ,0 5 AB-N A , 9 Jomfruhummer 56 85,0 0 0-N. 0 0,0-7X0 0 0,0 0 AC-C , 70 Pighaj A/BCD 0 0,0 0 AC-C 6 6,5 Dybvandsrejer Pighvar og slethvar AC-C 5 0 0,0 8 AC-C ,0.0 Glashvarre Rødspætte AC-C 6 7, 9 0AN ,.7 Guldlaks 07A / ,0 5 AC , / ,0 55 7DE , ,.5 7HJK Havtaske Sild 0-N. 6 66,7 - / , , 6 A7DX 0 0,0 58 AC-C 55,0 0 AB , 7.90 AB-N CXB7D , ,0 78 5B6ANB ,5.77 Hestemakrel 6AS7BC ,6.60 AC-C ,.50 7EF , / , G-K ,5 580 Hvilling Skade og Rokke 0A. 0 0,0 5 AC-C ,9 AC ,.67 Skærising og Rødtunge 7X7A. 5 60,8 97 AC-C ,5 767 Ising og skrubbe Sperling AC-C , 0.59 AA ,0 0 Kuller Spidstandet blankesten AC. 7, ,9 0 A/BCD 0 0,0 Torsk Kulmule 0AN. 7 90, AC-C ,8 6 07A A/BCD 00,0 0 AC , ,0 75 7X7A 7,5 8 8ABDE. 0 0,0 8 Tunge Lange 07A ,0 0 07D. 80,0 0 0-N. 0 0,0-07E. 80, , ,0.6 A7-C A/BCD 5 5 9,0 7 AB-N FG. 0 0,0 0 7HJK. 0 0,0 87 8AB Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

51 Fangster / catches 5 Tabel.: (fortsat) Portugals kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Portuguese quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Ansjos Lille rødfisk 9/.07 08,7.7 NAB. 05 9,8 05 Berycider , 896 X ,0-5GRN ,7 0 X NLN Blåhvilling NM ,.5 X 7 0 0,0.55 NO , 5.9 8C , Lyssej Jomfruhummer 9/ ,0 0 9/ 05 8,5 6 Makrel Dybhavshajer 8C , , 0 Nordlig skolæst , 8 N Dybvandsrejer Orange savbug NM ,0 69 X ,0 7 Glashvarre Rød skægbrosme 8C 9 89, NJKL Gulhalet ising NMNO NLNO Rødspætte Havkat 8/ , 75 NLMN Sild Havtaske / C 0 9 0,0 Skade og Rokke Hellefisk NLNO ,8.7 NLMNO ,9.88 Skælbrosme Helleflynder 0-5,9 5GRN , ,0 0 NKL Skærising NM NJKL NNO NM Hestemakrel NNO PRT ,6.80 Sort sabelfisk 578/ , C , C ,9.85 XPRT ,.00 Spidstandet blankesten Hvid skægbrosme , 0 NNO , ,0.6 Hvid tun AN05N.67 7, 5.56 Storøjet tun AS05N 560 7, 660 ATLANT , Hvilling Sværdfisk 9/ , 65 AN05N ,7. Håising AS05N , 57 NLNO Torsk NM /B ,9.79 Kuller NAB ,.88 NAB NM Kulmule NNO C.0.9 0,.80 Tunfisk Lange AE05W ,9 95 6X ,0 8 Tunge 8CDE ,8 758 Usorterede fisk NLMN Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

52 5 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Sveriges kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Swedish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Andre arter Lange 0-N , Blåhvilling 0-N X , ,8 Brisling Makrel 0A ,.8 A ,0.966 AC-C 70 0, - Mørksej BCD-C , N ,9 880 Brosme A , ,0 - Pighaj ,0 - AC-C 0 0,0 EI Rødspætte Dybvandsrejer 0AN , 55 0A ,0.7 0AS , 0-N ,9 6 AC. 0-0 Guldlaks BCD-C , 0 / ,0 6 Sild Havtaske 0A-BC ,9.9 0-N A , 0.9 AC-C 9 0, 0 0-N ,9 86 Hestemakrel / ,0 - AC-C ,0-0/ , 6.50 Hvilling BC , A ,5 D-R ,.89 AC. 0 0,0 AB ,9.70 Hvilling og sej Skolæst 0-N. 90 0, , - Industrifisk Skærising og Rødtunge 0-N , - AC-C 0 5,0 0 AB-N Slethvar og Pighvar Ising og skrubbe AC-C 5 0,0 5 AC-C 6 0,7 - Tobis Jumfruhummer AA , - 0-N Torsk A/BCD ,.59 0AN , 99 Kuller 0AS ,9 7 0-N , N ,8 8 AC ,5 AC. 6 85,8 A/BCD , 0 BC ,7.5 Kulmule DX , AC-C Tunge A/BCD 0 8 5,7 5 A/BCD ,6 8 Laks BCD-F , Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

53 Fangster / catches 5 Tabel.: (fortsat) Polens kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Polish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Blåhvilling Mørksej X ,5 - A ,8 - Brisling Rødspætte BCD-C ,5.5 BCD-C 565 7,8 565 Dybvandsrejer Sild NL ,0 5 0A NM ,0 00 BC ,0 6. Hellefisk D-R ,.066 A-C , - AB ,0 - Laks Skolæst BCD-F , GRN Lille rødfisk Torsk 5GRN ,5 8 /B , ,5 - BC ,5.8 DX , 0.79 Anm.: Kvoter for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler pr april måned 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfers of quotas as of April 007. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES). Tabel.: (fortsat) Ufordelte kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Unallocated quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Brosme Sort sabelfisk / Spidstandet blankesten Byrkelange Sværdfisk AN05N Torsk Dybvandsrejer /B NL Tunfisk Lange AE05W / Orange savbug Skolæst 5B Anm.: Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006, samt medlemsstaternes indberetning til EU Kommissionens database: Fisheries Data Exchange System (FIDES). TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. See the text section for an explanation of stock and area codes. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December tnd 006, as well as declarations submitted by the Member States to the data base of the EU Commission: Fisheries Data Exchange System (FIDES).

54 5 Fangster / catches Tabel.: Danmarks kvoter og kvoteudnyttelse for 006, samt kvoter for 007 Danish quotas and catches in 006 and quotas for Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Kvotebestand (art/område) Kvote Fangst Fangst Kvote Procent Torsk Makrel () 0-N A-N , AS , 5 05B-F ,0.90 0AN ,9.89 A ,0.509 / , Sild 5/ , 7.6 / , AC ,.8 0A-BC ,5.60 Kuller A7DX ,6 0.5 A/BCD.5.0,7.7 0A , AC ,.5 / , Hvilling 5/ 555 7, A ,.6 AB , AC ,5.66 Brisling Mørksej 0A..8.58,9.8 A , 6.99 BCD-C , B-F. 6 95,6 - AC-C , 6.58 NAB DE ,0.997 Kulmule Tobis A/BCD.7 5 7,7.596 AA , - AC-C ,0.6 0-N Rødspætte Blåhvilling 0AS , B-F , - 0AN , X-F BCD-C ,9.698 X AC , N ,6 - Tunge AB-N , 70 Sperling A/BCD , N ,.750 Rødtunge og skærising AA , - AC-C , 9 Hestemakrel Ising og skrubbe AC-C.8 8,.90 AC-C , / ,7.8 Pighvar og slethvar Brosme AC-C 7 80, , - Glashvarre , - AC-C 69, 0-N , - Hellefisk 8 0,0 6 EI A-C6 EI Dybvandsrejer AB-N N0GRN ,8.600 Byrkelange 5GRN.7 7, ,8 8 0A , ,8 9 AC-C ,.960 Guldlaks 0-N , 900 /..80 0,.80 Jomfruhummer Skolæst A/BCD..7 59,7. 5A- 0 0,0 AC-C , ,.8 0-N , - Lange AB-N / Skade og Rokke ,8 70 AC-C 8 5, ,8 Pighaj AC-C 9, N , 88 Havtaske 6X AB-N Andre arter AC-C , N , N ,0-05B-F. 9, ,0 0 Laks () BCD-F , Anm.: Kvoterne for 007 er inkl. gennemførte kvoteoverførsler per.. juli 007. Se tekstafsnittet for en forklaring af kvotefarvandene. Noter: () Der er fuld fleksibilitet for makrel kvoterne. Dette betyder, at kvoterne i norsk og færøsk zone kan fanges i, A+B+C+D, A. () Laks er angivet i styk. Kilde: Rådets forordning (EF) Nr. /007 af. december 006 og Fiskeridirektoratet. opgjort 5. maj 007. TRANSLATION: Columns, and : Quota : Caught fish in tons : Caught fish in percentage of quota. The quotas for 007 include transfer of quotas as of July th 007 See the text section for an explanation of stock and area codes. Notes: () There is full flexibility between the Mackerel quotas. This means that the quotas in Norwegean and Faroe waters can be caught in, A+B+C+D, A. () The figures for salmon are number of fish.. Source: Council Regulation (EEC) on allocation of quotas to Member States No. /007 of December nd 006 and the Directorate of Fisheries.

55 Fangster / catches 55 Tabel.: Danske fiskeres fangster fordelt på arter og farvande Danish nominal catch by species and fishing area 006 Alle farvande Nordsøen Skagerrak Østlige Østersø Kattegat.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangstmængden er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Den samlede værdi er ekskl. bonusudbetalinger på 69 mio. kr. til fiskere, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, fishing areas. - All areas. -: The North Sea. 5-6: Skagerrak. 7-8: Eastern Baltic. 9-0: Kattegat. Rows, species, se annex. The total value is excl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels, that took part in the fishing of fish for reduction. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

56 56 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Danske fiskeres fangster fordelt på arter og farvande Danish nominal catch by species and fishing area 006 Ringkøbing og Nissum fjorde Limfjorden Bælthavet og vestlige Østersø Øresund Isefjorden.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangstmængden er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Den samlede værdi er ekskl. bonusudbetalinger på 69 mio. kr. til fiskere, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, fishing areas. -: The fiords of Ringkøbing and Nissum. -: The Liim Fiord. 5-6: Western Baltic and the Belt Sea. 7-8: The Sound. 9-0: The Isefiord. Rows, species, se annex. The total value is excl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels, that took part in the fishing of fish for reduction. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

57 Fangster / catches 57 Tabel.: (fortsat) Danske fiskeres fangster fordelt på arter og farvande Danish nominal catch by species and fishing area 006 Norskehavet Barentshavet og Svalbard Færøske farvande Farvandet vest for Skotland Den Engelske Kanal.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangstmængden er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Den samlede værdi er ekskl. bonusudbetalinger på 69 mio. kr. til fiskere, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, fishing areas. -: The Norwegian Sea. -: The Barents Sea. 5-6: The Faeroes Grounds. 7-8: West of Scotland. 9-0: The Channel. Rows, species, se annex. The total value is excl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels, that took part in the fishing of fish for reduction. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

58 58 Fangster / catches Tabel.: (fortsat) Danske fiskeres fangster fordelt på arter og farvande Danish nominal catch by species and fishing area 006 Farvandet syd og vest for Irland Biscayen Farvandet øst for Grønland Vestgrønlandske farvande Andre farvande.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangstmængden er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Under andre farvande er anført fangster i canadisk zone. Den samlede værdi er ekskl. bonusudbetalinger på 69 mio. kr. til fiskere, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet TRANSLATION Columns, fishing areas. -: South and west of Ireland including the Bristol Channel. -: Bay of Biscay. 5-6: East of Greenland. 7-8: West of Greenland. 9-0: Other fishing areas. Rows, species, se annex. The total value is excl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels, that took part in the fishing of fish for reduction. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

59 Fangster / catches 59 Tabel.: Danske fiskeres fangster fra samtlige farvande Danish nominal catch from all fishing areas 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

60 60 Fangster / catches Tabel.5: Danske fiskeres fangster fra Nordsøen Danish nominal catch from the North Sea 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

61 Fangster / catches 6 Tabel.6: Danske fiskeres fangster fra Skagerrak Danish nominal catch from the Skagerrak 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe 0 Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre 7 Helleflynder 0 Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj 8 Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

62 6 Fangster / catches Tabel.7: Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden Danish nominal catch from the Kattegat and the Isefiord 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling 0 9 Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge 6 0 Tunge Pighvarre 5 5 Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

63 Fangster / catches 6 Tabel.8: Danske fiskeres fangster fra Øresund Danish nominal catch from the Sound 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk 97,0 7,7 9, 8,, 7,0 69, 8,8 86, 5,8,6,.985, Kuller,7,0, 0, 0, 0,0 0,0, 7,,6 0, 0, 6,5 Hvilling,,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 0,,8 Lyssej 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0-0,0 0,0 Mørksej 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0, , Kulmule 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0, 0,5 Lange 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte 6, 9,9 0,0,7 0,5 7,0 0,8 7, 0, 9,, 5,0 7,0 Skrubbe 7,0 0,6 5,5 0,9 5, 7,0 9,,7 7, 0,7 5, 8, 78, Ising 6,6 6,9,5,5,5,0,0,6 0,9 0,8,5, 5,9 Skærising 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Rødtunge 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,7,0 0,5 0, 0,0,5 Tunge,0,6 0,,,8,,9,5,5,6,8,5,0 Pighvarre 0, 0, 0,, 0, 0,6 0, 0,5 0, 0, 0, 0, 5,5 Slethvarre 0,8 0, 0,6 0,7,0, 0,5 0, 0,6 0,7 0,9 0,5 9,0 Helleflynder - 0, ,0 Sild,6 0,0 55, 0,0,, - 5, 80,9 55,8 68,7 69,6.0,0 Brisling - - 9, ,0-0, 8,7, 9, Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0,9 Tobis Makrel 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0, 0, 0,5 0, 0,0 0,0 0,9 Rødfisk Knurhane 0, 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0,5 Kulso/stenbider 0,,9 7,5 5, 6,8, 0, - 0, , 55,8 Hornfisk 0, - - 0,, 0,0,0,9 8,,7 0, - 79,9 Havtaske ,0 0,0 Ål, - - 0,0, 5,6 6,7 5, 9,7 6,8,8 7,8,9 Pighaj/sorthaj - 0, 0, , Anden havfisk 0,8 0, 0, 0, 0, 0,7 0,8 0,5 0,7,5 0,6 0, 6,7 Ferskvandsfisk 0, , 0, 0,0 0, 0,7 0, 0, 0,0 0,0, Jomfruhummer 0,9 0, 0, 0, 0,,7,5,8,0,,6,5 0,9 Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer , 0, 0, 0, , Andre krebsdyr 0, 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,0,7 Blåmusling Andre bløddyr 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0, I alt 9,5 65, 75,7 68, 87,6 80, 8, 5, 6,6 89,6 57,8 66,8 5.00, Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

64 6 Fangster / catches Tabel.9: Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø Danish nominal catch from the Belt Sea and the Western Baltic 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

65 Fangster / catches 65 Tabel.0: Danske fiskeres fangster fra østlige Østersø Danish nominal catch from Eastern Baltic 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso / stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

66 66 Fangster / catches Tabel.: Danske fiskeres fangster fra Ringkøbing og Nissum fjorde Danish nominal catch from the fiords of Ringkøbing and Nissum 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk ,0 0, ,0 Kuller Hvilling Lyssej Rødspætte ,0 0,0 0, ,0 0, Skrubbe, 5, 0, 0,6 0, 0,7 7, 0,0 6, 7, 8,8 5,6 Ising , 0, ,0 0, Rødtunge Tunge ,0 0,0 0, ,0 0, Pighvarre - 0, ,0 0,0 0,0 0,0 0, 0,0 0, Slethvarre , ,0 Helleflynder Sild - 0, - 06, 68, 0,9-0, 0,0 0, - 7,9 Havkat Havørred ,0 0, , Smelt 0, 0,5,, 0,0 0, 0, 0,8,, 0, 0, 7, Knurhane ,0 0, ,0 Kulso/stenbider ,0 0, ,0 Hornfisk , 0,9,5 0, ,7 Havtaske Blanke ål ,0-0,0 0, 0,5 0, 0,0 0,9 Gule ål , 0,6 0, 0, 0,7 0, -, Pighaj , ,0 Anden havfisk - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, , Ferskvandsfisk Gedde - 0, 0, 0,5 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0,0, Helt -,,7 6, 8,8,,5 9, 8,, , Aborre 0, 0,7 0, 0,6 0, 0, 0,6,,,, 0, 0, Skaller 0, 0,7 0, 0, 0, 0, 0, 0,6 0,5 0,6 0, 0,,9 Brasen ,0 0,0 0, , Hesterejer ,0,8 0,, Krabber ,0 0, ,0 Andre Bløddyr ,0-0, ,0 I alt,8 8,6, 6 78,8 58,9 8,6 0,,,, 9,8 598,9 Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

67 Fangster / catches 67 Tabel.: Danske fiskeres fangster fra Limfjorden Danish nominal catch from the Liim Fiord 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk , 0,0 0, - - 0,0-0,8 - Kuller Lyssej Kulmule Rødspætte - 0,0-0, 0, ,0-0,0-0, Skrubbe - 0,0-0, 0, ,0 0,0 0,0 0, 0,0 0, Ising ,0 0, , - 0, Rødtunge , , ,0 Tunge ,7 0,5 0, - 0, - - 0,0 -, Pighvarre , ,0 Slethvarre , , ,0 Helleflynder Sild 0,5 5,8 67,7.569,5.07, ,6 5,6 9, 5.9, Brisling 6, 69, 5,,9, ,6 85, 75,8.75, Laks Knurhane , ,0-0,0 Kulso/stenbider 0,0 0,6 0,9 0, 0, ,8 Hornfisk , , Havtaske Ål , 0, 0,6 0,6 0,7, 0, 0, 0,, Anden havfisk ,0 0,0 0,, 0,0 0, - - -,6 Ferskvandsfisk ,0 0,0 0, , - - 0, Jomfruhummer , 0, ,0 0,0 0,0-0, Dybvandsrejer Andre rejer 0,0 0, 0,7,7,9,9 0,0 0,9 0,5 0, 0, 0,,8 Andre krebsdyr - 0,0 0,0 0, 0, 5,6, 0,8, 0, 0, 7,8 Blåmusling ,.9, 5.75,0.75, ,0.89, 9.69,5 Andre bløddyr ,5 77, 65,7-0, ,9 77, 0,9.,6 I alt 57,0 75,9 5., 7., 7.6,5.77,5,,6 6,.0,8 8.00,9.7,8 9.,8 Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

68 68 Fangster / catches Tabel.: Danske fiskeres fangster fra fjerne farvande Danish nominal catch from distant waters 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso / stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Ved fjerne farvande forstås farvandene udenfor Nordsøen og øvrige farvande, der grænser op til de danske kyster, dvs. FAO hovedområde 7+ ekskl. ICES og. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Distant waters refers to all fishing areas outside the North Sea and the Baltic, that is FAO area and 7 excluding ICES subarea and. - Columns, -: Monthly catch in tonnes live weight. : Year. Rows, species, see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

69 Fangster / catches 69 Tabel.: Danske fiskeres fangster fra samtlige farvande fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from all fishing areas, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso / stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definsitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

70 70 Fangster / catches Tabel.5: Danske fiskeres fangster fra Nordsøen inkl. fjordene fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from the North Sea including the fiords, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

71 Fangster / catches 7 Tabel.6: Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from the Skagerrak, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane - Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

72 7 Fangster / catches Tabel.7: Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from the Kattegat and the Isefiord, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr 5-0 I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

73 Fangster / catches 7 Tabel.8: Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from the Belt Sea and the Western Baltic, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

74 7 Fangster / catches Tabel.9: Danske fiskeres fangster fra Øresund og østlige Østersø fordelt på fartøjstype Danish nominal catch from the Sound and the Eastern Baltic, by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Tonnage i bruttotonnage (BT). Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

75 Fangster / catches 75 Tabel.0: Værdien af danske fiskeres samlede fangster fordelt på fartøjstype Total value of Danish fishery by vessel category 006 Trawlere under 0 BT Trawlere 0 99,9 BT Trawlere 00 99,9 BT Trawlere 00 BT og derover Snurrevodsfartøjer 5 Garn / krog og bundgarnsfartøjer 6 Not- og kombinationsfartøjer 7 Andre eller uoplyste fartøjer 8 I alt 9 Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt kr. Anm.: Se tekstafsnittet om værdiansættelsen. Tonnage i bruttotonnage (BT. Den samlede værdi er ekskl. bonusudbetaling på 69 mio. kr. til fiskerne, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel category. -: Trawlers by tonnage group. 5: Danish seiners. 6: Netters, liners and trap setters. 7: Purse seiners and multi-purpose vessels. 8: Other vessels and unknown vessels. 9: Total. Rows, species see annex. The total value is excl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels, that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

76 76 Fangster / catches Tabel.: Danske fiskeres fangster fra samtlige farvande fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from all fishing areas, by vessel district 006 Torsk Anden Rødspætte torskefisk Anden fladfisk Sild 5 Makrel 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Blåmusling 9 Øvrige Industrifisk konsum landinger 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel.: Danske fiskeres fangster fra Nordsøen inkl. fjordene fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from the North Sea including the fiords, by vessel district 006 Torsk Kuller og mørksej Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk 5 Sild 6 Makrel Blåmusling 7 8 Øvrige konsum landinger 9 Konsum Industrifisk landinger i alt 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

77 Fangster / catches 77 Tabel.: Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from the Skagerrak, by vessel district 006 Torsk Kuller og mørksej Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk 5 Sild 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Øvrige konsum landinger 9 Konsum Industrifisk landinger i alt 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district.. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel.: Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from the Kattegat and the Isefiord, by vessel district 006 Torsk Anden torskefisk Rødspætte Ising Tunge 5 Anden fladfisk 6 Sild 7 Jomfruhummer 8 Øvrige konsum landinger 9 Konsum Industrifisk landinger i alt 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

78 78 Fangster / catches Tabel.5: Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from the Belt Sea and the Western Baltic, by vessel district 006 Torsk Rødspætte Skrubbe Ising Pighvarre 5 Sild 6 Ål Blåmusling 7 8 Øvrige konsum landinger 9 Konsum Industrifisk landinger i alt 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel.6: Danske fiskeres fangster fra Øresund og østlige Østersø fordelt på fartøjsdistrikter Danish nominal catch from the Sound and the Eastern Baltic, by vessel district 006 Torsk Rødspætte Skrubbe Pighvarre Sild 5 Brisling 6 Laks 7 Ål 8 Øvrige konsum landinger 9 Konsum Industrifisk landinger i alt 0 I alt Distrikt: E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district. Nominal catch in tonnes live weight. Source: The Directorate of Fisheries.

79 Fangster / catches 79 Tabel.7: Værdien af danske fiskeres samlede fangster fordelt på fartøjsdistrikter Total value of Danish fishery by vessel district 006 Torsk Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk Sild 5 Makrel 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Blåmusling 9 Øvrige Industrifisk konsum landinger 0 I alt Distrikt:.000 kr. E Esbjerg FN + LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L + SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA + HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF + N Nykøbing F ND Næstved O + MI + NG + MT Odense RS Randers R + SE Rønne S Skagen SG + RU + M Svendborg SØ + AA Sønderborg T + HM Thisted (Hanstholm) VE + FA + HO Vejle A Ålborg AS Århus Ukendt I alt Anm.: Fartøjsdistrikterne er beskrevet i kapitel. Se også tekst om værdiansættelsen. Det samlede tal for industrifisk er inkl. bonusudbetaling på 69 mio. kr. til fiskerne. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -9: Species see annex. 0: Other landings for human consumption. : Fish for reduction. : Total. Rows, vessel district, see text and map in chapter. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the vessels that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

80

81 Landinger / landings 8. Landingerne og markedet for fisk Landings- og markedsstatistikken for fisk m.m. udarbejdes på basis af afregningerne for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled. Til forskel fra kapitel, hvor mængdeoplysningerne blev opgjort i levende vægt, er tabellerne i kapitel opgjort i landet vægt. Opkøbere/ indberettere Enhver, der som første led i omsætningen modtager eller køber fisk, krebs- og bløddyr direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, udførsel herunder transitering, eller forarbejdning for senere salg, er forpligtet til at indberette herom til Fiskeridirektoratet. Det samme gælder for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, forarbejder eller eksporterer egen fangst. Reglerne herfor er fastlagt i bekendtgørelse om afgivelse af oplysninger om fisk, der landes. At oplysningspligten påhviler førstehåndsmodtageren sikrer indberetning af alle direkte landinger af fisk m.m. uanset salgsmetode, og uanset om landingen sker fra danske eller udenlandske fartøjer. I 006 modtog Fiskeridirektoratet indberetninger fra 87 fiskere med salg af egen fangst samt 69 danske førstehåndsmodtagere, heraf var 9 fiskeauktioner og samlecentraler. Værdiansættelsen Den ilandbragte fisk landes enten direkte til opkøberen (direkte salg), modtages af en samlecentral til sortering og afsætning via auktioner eller opstilles på fiskeauktionen af fiskeren selv. Priser De priser, der indberettes til Fiskeridirektoratet, er eksklusiv moms. Landingsomkostningerne og eventuelle importafgifter ved landinger fra udenlandske fartøjer indgår normalt ikke i prisen. En undtagelse herfor er bl.a. på Bornholm, hvor det er almindeligt, at opkøberen af fisken afholder visse af landingsomkostningerne, hvorfor afregningspriserne bliver noget lavere. Ved danske fiskeres landinger i udenlandske havne er prisen omregnet til danske kroner på basis af dagskursen på salgstidspunktet. Industrifisk Arter i industrifiskeriet Industrifisk er fisk, der fiskes og landes udelukkende med henblik på anvendelse som råvarer i fiskemels- og fiskeolieindustrien samt som dyrefoder og andet ikke-menneskeligt konsum. Industrifisken består normalt af meget små fisk, f.eks. af arterne tobis, sperling, blåhvilling, hestemakrel og brisling, og kan indeholde bifangster af andre arter, f.eks. sild. Ved indberetning af industrifiskelandingerne bliver kun hovedarten, dvs. den art, der er mest af i lasten, oplyst på afregningen. Et omfattende stikprøveudtagningssystem for Nordsøen, Skagerak og Kattegat med mindst én stikprøve pr..000 ton industrifisk betyder, at Fiskeridirektoratet er i stand til at skønne sikkert over bifangsterne i dette fiskeri. Konsumfisk Konsumlandinger og konsumanvendelse Behandling og opbevaring på fartøjerne Konsumfisk fiskes og landes med henblik på anvendelse til menneskelig konsum. Selv om konsumfisken på tidspunktet for landingen er konsumegnet, kan den senere blive anvendt som råvare i fiskemel. Det kan enten være, fordi fisken ikke har kunnet afsættes på markedet, jvf. nedenfor om prisordning, eller fordi den er blevet kasseret af hygiejniske grunde. For nogle fiskearter er den konsumanvendte mængde derfor mindre end de samlede konsumlandinger af den pågældende fiskeart. Sild og makrel landes normalt urenset. Normalt opbevares fangsterne i køletanke om bord på fartøjerne og landes direkte herfra. For hovedparten af de øvrige konsumarter landes fisken renset; men landinger af urenset eller levende fisk forekommer også.

82 8 Landinger / landings Figur. Samlede landinger for danske og udenlandske fartøjer fordelt på amter 006 Nordjylland Viborg Bornholm Ringkøbing Århus Frederiksborg Ribe Vejle København Vestsjælland Sønderjylland Fyn Storstrøm Roskilde Mængde i tons: Artsfordeling: < Industrifisk Torskefisk > Anden konsum Fladfisk

83 Landinger / landings 8 Figur. Værdien af samlede landinger for danske og udenlandske fartøjer fordelt på amter 006 Bornholm Nordjylland Viborg Århus Frederiksborg Ringkøbing Ribe Vejle København Vestsjælland Roskilde Sønderjylland Fyn Storstrøm Værdi i kr: Artsfordeling: < 50 mill. kr. 00 mill mill.kr. Industrifisk Torskefisk mill.kr mill.kr > 800 mill.kr. Anden konsum Fladfisk

84 8 Landinger / landings Markedsordningen Inden for EU er der en fælles markedsordning for fiskerivarer omfattende en ordning for priser, for samhandel og for fastlæggelse af fælles handelsnormer. Handelsnormer Mindsteprissystem Ifølge handelsnormerne skal de vigtigste arter klassificeres på sorteringsstørrelse (,, osv. med som den største), og efter kvalitetskategori (E=ekstra, A=første og B=anden sortering). Nærmere beskrivelse af reglerne findes i en forordning om fastlæggelse af fælles markedsnormer 5. Prisordningen omfatter et mindsteprissystem, der sikrer de fiskere, der er medlemmer af en producentorganisation (PO), en minimumspris for den landede fisk, såfremt markedsnormerne er opfyldt. Inden for en af EU fastlagt ramme fastsætter PO'en en tilbagetagelsespris, under hvilken PO'en ikke sælger de af deres medlemmer indleverede varer. Hvis fisken ikke kan afsættes til en pris, der mindst er lig med tilbagetagelsesprisen, trækker PO'en partiet tilbage fra markedet, og udbetaler fiskeren en godtgørelse for de tilbagetagne varer. Den tilbagetagne fisk må ikke genfremsættes på markedet som konkurrerende vare, men skal forarbejdes til et andet produkt. I Danmark afsættes de tilbagetagne partier til fiskemels- og fiskeolieindustrien. Bekendtgørelse nr. 75 af 7. december 999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres. En stikprøvebaseret biologisk artsfordeling af industrifiskeriet udarbejdes på international basis i arbejdsgrupperne under Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES. Rådsforordning (EØF) nr. 85/00 af 9. april 00 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, specielt bilag III. Rådsforordning (EØF) nr. 0/000 af 7. december 999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EFT nr. L 77/ af. januar 000). 5 Rådsforordning (EØF) nr. 06/96 af 6. november 996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT nr. L af. december 996), med senere ændringer.

85 Landinger / landings 85. Landings and the market for fish Statistics on landings and the market for fish, crustaceans and molluscs are compiled using the sales notes from the first-hand sales. Unlike chapter in which the measurement of quantity was calculated in live weight, the tables in chapter are calculated in landed weight. Reports by purchasers, receivers and collecters Anyone who is the first to buy, receive or collect fish etc. directly from the fishermen for sale on the home market, for export (including transit) or for processing, is obliged to report to the Directorate of Fisheries. The same applies to fishermen who sell their own catch directly to the consumers, process or export their own catch. The terms for reporting are prescribed in a Ministerial order. The obligation to report for all persons performing first-hand handling of the fish ensures the reporting of all landings regardless of the method of marketing and the nationality of the fisherman. During 006 a total of 56 Danish firsthand dealers reported to the Directorate of Fisheries of which 9 were fish auctions and were corresponding fish-collecting agencies. Prices and values The landed fish is sold directly to the purchaser, handed over to a fish-collecting agency, or presented on the fish auction by the fisherman himself. Prices The prices obtained from the sales notes are exclusive of VAT. Landing costs and import duties (if applicable) are also excluded. However this is not standard for the sales notes from Bornholm, where it is common to allow the purchaser of the fish to cover some of the landing costs; thus sales prices tend to be lower in this region. For Danish landings abroad the prices are converted into Danish Kroner (DKK) using the exchange rate for the day of marketing. Fish for reduction Species in industrial landings The term»industrial landings«refers to landings resulting from fisheries directed upon and used exclusively for reduction to fish meal and fish oil in small mesh size fishery. The industrial landings consist usually of very small fish of the species sandeel, Norway pout, blue whiting, Atlantic horse mackerel or sprat, and may comprise by-catches of other species like herring. On the sales note from the industrial landing only the main species are reported (that is, the most dominant species of the catch). A comprehensive sampling system for the North Sea, Skagerak and Kattegat with at least one sample per,000 tonnes of landed fish for reduction ensures that the Directorate of Fisheries are able to make a good estimate of the by-catches in this fishery. Fish for human consumption Storage on board Consumption landings and consumption use Herring and mackerel are usually landed ungutted, often directly from tanks onboard the vessels. Most of the other species for human consumption are gutted and iced before landing, but ungutted and live fish are landed as well. Fish, which are caught and landed for human consumption, might finally end up being used for reduction to fish meal and fish oil. This could happen either because the fish could not be sold on the market (below the minimum price) or because the fish were rejected due to hygiene regulations. For this reason for some species the quantity intended sold for human consumption can thus be less than the actual landings for human consumption.

86 86 Landinger / landings The Community market arrangement The Common Fishery Policy provides for a common marketing system for fish and fish products that includes a price mechanism and a set of trade and marketing standards. Marketing standards Minimum price system According to the marketing standards the most important species must be classified in size categories (,, etc. with being the largest) and in quality categories (E=extra, A=first and B=second class). Further specifications of the classification standards are given in the Regulation on marketing standards 5. A system ensures members of an approved producer organization a minimum price for all landings, provided that the marketed fish complies with the marketing standards. The producer organization can, within the limits given by the EU, fix a withdrawal price, below which members are not allowed to sell the fish. If a quantity of fish cannot be sold at a price above the fixed withdrawal price, the producer organization will withdraw the quantity concerned from the market and pay compensation to the fisherman. The withdrawn quantities cannot be reintroduced on the market as a competitive commodity but has to be processed to a different product. In Denmark all withdrawn quantities are sold for reduction to fish meal and fish oil. Ministerial Order No. 75 of 7 December 999 on registration and control of information on landings of fish from fishing vessels and on import of fish. At international level distributions of the catches in the industrial fishery into species are prepared in the working groups set up by the International Council of the Exploration of the Sea. Regulation (EC) No. 85/00 of the European Parliament and of the Council of 9 April 00 laying down specific hygiene rules for food of animal origin. Council Regulation (EEC) No. 0/000 of 7 December 999 on the common organization of the market in fishery products and aquaculture products (EFT No. L 7/ of January 000). 5 Council Regulation (EEC) No. 06/96 of 6 November 996 on the common standards of commerce in fishery products (EFT No. L of December 996), with amendments.

87 Landinger / landings 87 Tabel.: Samlede landinger af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 006 Samlede landinger Danske fiskeres landinger Øvrige EU's landinger Tredjelandes landinger Konsum anvendt Anden anvendelse.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for industrifisk er inkl. bonusudbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. Anden anvendelse for anden torskefisk inkluderer bifangst af blåhvilling i konsumfiskeriet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. -: Danish landings in tonnes and,000 DKK.. -: Landings by fishermen from other EU countries. 5-6: Landings by third country fishermen. 7-0: Total landings. 7-8: Sold for human consumption. 9-0: Other use. Rows, species see annex The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Other use for other codfish includes bycatches of Blue whiting in the fishery of fish for human consumption. Source: The Directorate of Fisheries.

88 88 Landinger / landings Tabel.: Samlede landinger i de vigtigste danske havne Total landings in principal Danish ports 006 Esbjerg Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Lemvig.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

89 Landinger / landings 89 Tabel.: (fortsat) Samlede landinger i de vigtigste danske havne Total landings in principal Danish ports 006 Hanstholm Hirtshals Skagen Strandby Læsø.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

90 90 Landinger / landings Tabel.: (fortsat) Samlede landinger i de vigtigste danske havne Total landings in principal Danish ports 006 Grenå Gilleleje Nexø Øvrige Bornholm Andre havne.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

91 Landinger / landings 9 Tabel.: Danske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne Landings by Danish vessels in principal Danish ports 006 Esbjerg Hvide Sande Thorsminde Thyborøn Lemvig.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

92 9 Landinger / landings Tabel.: (fortsat) Danske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne Landings by Danish vessels in principal Danish ports 006 Hanstholm Hirtshals Skagen Strandby Læsø.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

93 Landinger / landings 9 Tabel.: (fortsat) Danske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne Landings by Danish vessels in principal Danish ports 006 Grenå Gilleleje Nexø Øvrige Bornholm Andre havne.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

94 9 Landinger / landings Tabel.: Udenlandske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne Landings by foreign vessels in principal Danish ports 006 Esbjerg Havneby Thyborøn Hanstholm Hirtshals.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

95 Landinger / landings 95 Tabel.: (fortsat) Udenlandske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne Landings by foreign vessels in principal Danish ports 006 Skagen Nexø Rønne Øvrige Bornholm Andre havne.000 kr..000 kr kr kr kr. 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, principal ports. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

96 96 Landinger / landings Tabel.5: Landinger fra andre EU-landes fartøjer i danske havne Landings by other EU-country vessels in Danish ports 006 Sverige Storbritannien Tyskland Holland Øvrige EU-lande EU i alt.000 kr..000 kr kr kr kr kr. Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Anden bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel nationality, landings in tonnes and.000 DKK. -: Sweden. 5-6: Germany. 7-8: Netherland. 9-0: Belgium. -: Total EU. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Danish Directorate of Fisheries.

97 Landinger / landings 97 Tabel.6: Landinger fra tredjelandes fartøjer i danske havne Landings by third country vessels in Danish ports 006 Norge Færøerne Grønland Rusland Andre tredjelande Tredjelande i alt.000 kr..000 kr kr kr kr kr. Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Anden bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, vessel nationality, landings in tonnes and.000 DKK. -: Norway. -: Faroe Islands. 5-6:Greenland. 7-8: Russia. 9-0: Other. -: Total third countries. Rows, species see annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, I alt = total. Source: The Danish Directorate of Fisheries.

98 98 Landinger / landings Tabel.7: Samlede landinger i Danmark fordelt på amtskommuner Total landings in Denmark by counties 006 Torsk Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk Sild 5 Makrel 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Blåmusling 9 Øvrige konsum landinger 0 Konsum landinger i alt Industrifisk I alt København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Cod. : Other codfishes. : European plaice. : Other flatfishes. 5: Herring. 6: Mackerel. 7: Norway lobster. 8: Northern prawn. 9: Blue mussels. 0: Other landings intended for sale for human consumption. : Total for human consumption. : Fish for reduction to fish meal and fish oil. : Total. Rows, counties. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel.8: Værdien af de samlede landinger i Danmark fordelt på amtskommuner Value of total landings in Denmark by counties 006 Torsk Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk Sild 5 Makrel 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Blåmusling 9 Øvrige konsum landinger 0 Konsum landinger i alt Industrifisk I alt København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt kr. Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for Industrifisk er inkl. bonusbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Cod. : Other codfishes. : European plaice. : Other flatfishes. 5: Herring. 6: Mackerel. 7: Norway lobster. 8: Northern prawn. 9: Blue mussels. 0: Other landings intended for sale for human consumption. : Total for human consumption. : Fish for reduction to fish meal and fish oil. : Total. Rows, counties. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Source: The Directorate of Fisheries.

99 Landinger / landings 99 Tabel.9: Gennemsnitspriser for de samlede landinger i Danmark fordelt på amtskommuner Average prices of landings in Denmark by counties 006 Torsk Anden torskefisk Rødspætte Anden fladfisk Sild 5 Makrel 6 7 Jomfruhummer Dybvandsrejer 8 Blåmusling 9 Øvrige konsum landinger 0 Konsum landinger i alt Industrifisk I alt København 7,7 5,7 7, 7,99,07, ,7 8,5.. 8,5 Frederiksborg, 8,0,5,80,0 9,90 79,0..,80 9,7 7,79,0 7,78 Roskilde 6,0,5,6 6,6,8 0, ,55 5,56 0,90 5,09 Vestsjælland 8,5 7,69,09,7,6,97 80, 0,00,0,0 7,96, 6, Storstrøm,9 5,8,00 8,7,89 9,7 8, ,0 8,,7 7,0 Bornholm,59 5,80 0,9,69,7 5, , 0,5 0,9,6 Fyn,58 7,0,99 7,05, 5,6 80,6.. 0,87,,86,8,85 Sønderjylland,76 8,,66 0,6,86 7, ,97,76,5 6,70 Ribe 8,08 0,60,6,80,8 0,5 7,0 56,7.. 6,9,55,,67 Vejle 6,09 0,60 5,69,9,98,....,00 6,9,9..,9 Ringkøbing 6,6,5,07,90,85,8 80,8,69,9,6 7,05,,90 Århus 6,0 8,85, 8,0,7 0,56 77,....,0,0,0,6 Viborg 8,69 8,86,5 8,96,7 5,6 85,90 6,7,6 0,0 9,59,,9 Nordjylland 9,8 6,00,97,,66 8,6 79,5 8,57,6,0 5,0,,5 I alt 8,55 8,,8 7,,57 8,57 80,6 9,95,7 8,9 6,6,8, Kr. / kg Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for Industrifisk er inkl. bonusbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Cod. : Other codfishes. : European plaice. : Other flatfishes. 5: Herring. 6: Mackerel. 7: Norway lobster. 8: Northern prawn. 9: Blue mussels. 0: Other landings intended for sale for human consumption. : Total for human consumption. : Fish for reduction to fish meal and fish oil. : Total. Rows, counties. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel.0 Antal landinger, landet mængde og landingsværdi af de samlede landinger i Danmark fordelt på amtskommuner Number of landings, quantity and value of total landings in Denmark by counties 006 Konsumlandinger Industrilandinger Muslingelandinger Alle landinger Antal fartøjer Antal landinger.000 kr. Antal landinger kr. 7 Antal landinger kr. 0 Antal landinger.000 kr. København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for Industrifisk er inkl. bonusbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. En landing betragtes som industrilanding hvis 70% eller mere af landingsværdien stammer fra industrifiskeri. Antal fartøjer er antallet af fartøjer der har landet i hvert amt. Antal fartøjer i alt er det totale antal fartøjer der har landet i Danmark. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Number of vessels. -: Landings intended for human consumption, number of landings, tonnes and,000 DKK. 5-7: Landings of fish for reduction, number of landings, tonnes and,000 DKK. 8-0: Landings of mussels, number of landings, tonnes and,000 DKK. -: All landings, number of landings, tonnes and,000 DKK. Rows, counties. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Landings are considered as fish for reduction if 70% or more of the value is from fish for reduction. Number of vessels are the number of vessels with landings in each county. Total number of vessels are the total number of vessels with landings in Denmark. Source: The Directorate of Fisheries.

100 00 Landinger / landings Tabel. Antal landinger, landet mængde og landingsværdi af danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på længdegrupper Number of landings, quantity and value of landings by Danish vessels in Denmark by length 006 Konsumlandinger Industrilandinger Muslingelandinger Alle landinger Antal fartøjer Antal landinger.000 kr. Antal landinger kr. 7 Antal landinger kr. 0 Antal landinger.000 kr. Længdegruppe: - 5,9 meter , , , , , I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for Industrifisk er inkl. bonusbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. En landing betragtes som industrilanding hvis 70% eller mere af landingsværdien stammer fra industrifiskeri. Antal fartøjer er det totale antal danske fartøjer med landinger i Danmark. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Number of vessels. -: Landings intended for human consumption, number of landings, tonnes and,000 DKK. 5-7: Landings of fish for reduction, number of landings, tonnes and,000 DKK. 8-0: Landings of mussels, number of landings, tonnes and,000 DKK. -: All landings, number of landings, tonnes and,000 DKK. Rows, Over-all length in meters. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Landings are considered as fish for reduction if 70% or more of the value is from fish for reduction. Number of vessels is the total number of Danish vessels with landings in Denmark. Source: The Directorate of Fisheries. Tabel. Antal landinger, landet mængde og landingsværdi af danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på fartøjstype Number of landings, quantity and value of landings by Danish vessels in Denmark by vessel category 006 Konsumlandinger Industrilandinger Muslingelandinger Alle landinger Antal fartøjer Antal landinger.000 kr. Antal landinger kr. 7 Antal landinger kr. 0 Antal landinger.000 kr. Fartøjstype: Sidetrawlere Hæktrawlere Andre trawlere Not + kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/kroge fartøjer Bundgarnsjoller m.m. Andre fartøjer I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Det samlede tal for Industrifisk er inkl. bonusbetaling på 69 mio. kr. til de danske fiskere. En landing betragtes som industrilanding hvis 70% eller mere af landingsværdien stammer fra industrifiskeri. Antal fartøjer er det totale antal danske fartøjer med landinger i Danmark. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. : Number of vessels. -: Landings intended for human consumption, number of landings, tonnes and,000 DKK. 5-7: Landings of fish for reduction, number of landings, tonnes and,000 DKK. 8-0: Landings of mussels, number of landings, tonnes and,000 DKK. -: All landings, number of landings, tonnes and,000 DKK. Rows, vessel category.: -side trawler, stern trawler, other trawlers, purse seiners and multi-purpose vessels, Danish seiners, liners and gill netters, trap setters etc., dredgers and other vessels. The total value of fish for reduction is incl. bonus payments of 69 mill. DKK to the Danish fishermen. Landings are considered as fish for reduction if 70% or more of the value is from fish for reduction. Number of vessels is the total number of Danish vessels with landings in Denmark. Source: The Directorate of Fisheries.

101 Landinger / landings 0 Tabel.: Samlede konsumanvendte landinger i Danmark pr. art og sorteringsstørrelse Total landings in Denmark of fish used for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Torsk Uoplyst Kuller Uoplyst Hvilling Uoplyst Lyssej Uoplyst Mørksej Uoplyst Kulmule Uoplyst Lange Uoplyst Brosme Uoplyst Anden torskefisk Rødspætte Uoplyst Skrubbe Uoplyst Ising Uoplyst Skærising Uoplyst Slethvarre Uoplyst 5 Pighvarre Uoplyst Rødtunge Uoplyst Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordninger og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Source: The Directorate of Fisheries.

102 0 Landinger / landings Tabel.: (fortsat) Samlede konsumanvendte landinger i Danmark pr. art og sorteringsstørrelse Total landings in Denmark of fish used for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Tunge Uoplyst Anden fladfisk Sild Uoplyst Brisling Makrel Uoplyst Hornfisk Uoplyst Stor rødfisk Uoplyst Lille rødfisk Uoplyst Havkat Uoplyst Havtaske Uoplyst Kulso Stenbider Laks Uoplyst Havørred Pighaj/sorthaj Uoplyst Sildehaj Uoplyst Anden haj Blanke ål Uoplyst Gule ål Uoplyst Fjæsing Uoplyst Knurhane Uoplyst Multe Uoplyst Havbrasen Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordninger og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Source: The Directorate of Fisheries.

103 Landinger / landings 0 Tabel.: (fortsat) Samlede konsumanvendte landinger i Danmark pr. art og sorteringsstørrelse Total landings in Denmark of fish used for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Rokker og skader Uoplyst Anden saltvandsfisk Aborre Gedde Helt Anden ferskvandsfisk Jomfruhummer Uoplyst Jomfruhummerhaler Uoplyst Dybvandsrejer Hesterejer Uoplyst Andre rejer Alm. hummer Uoplyst Krabber Uoplyst Krabbeklør Uoplyst Taskekrabber Uoplyst Andre krebsdyr Blåmusling Kammusling Andre bløddyr Torsk, levende Torsk, uden hoved Torsk, lever Torsk, rogn Torsk, filet Torsk, krøl Rødspætte, levende Uoplyst Rognrødspætte Uoplyst Skrubbe, levende Uoplyst Havtaske, uden hoved Uoplyst Rogn: Kuller Lyssej Kulso Andre Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordningeru og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Source: The Directorate of Fisheries.

104 0 Landinger / landings Tabel.: Månedlige gennemsnitspriser for konsumafsatte landinger i Danmark Average prices of fish, crustaceans and molluscs sold for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Kr. / kg Torsk,0 0,7,85 5, 8, 0,5 8, 0,50,59, 5,08,99 9,,6,8 6, 0, 0,5 0,6 8,5,50,97 6,9 6,56,7 9,7 0,50 8,70,5 6,6 6,5 5,8,6 8,5 9,8 0,5 9,09 6,06,9,66, 8,0 9,67 7,0 9,9 0,58,,86,50 0,9 0,7 8,5 5 9,9 9,7,,8 9,55,0,79 7,76,9,78,0,8,5 Uoplyst 9,7 9,7, 8, 0,8,0,50,6, 0,67 9, 7,57,58 Kuller 6,75,6,67 7,8 5,57,,5 7,9 7,8 7,5 9,6 7, 6,7,8 9,8,97,6,00,68,0 5,5,7,98 5,6,97,69 9,68 9,67,96,7,7,0 8,6,0 9,95 9,96,6,50 0,9 7,05 6,50 7,6 6,9 8,5 0,0 7,99 9, 7, 5,68 8,90 0,8 8,5 Uoplyst 7,00 6, 7,85 8,8 5,98,6 5,7,56 9,6 5,0 0,7,05 7,5 Hvilling 6,6 5,9 5,86 9, 6,08 6,89 8,,89 9,95 0,0,7,5 6,6 7, 6, 7,5 9,9 7,56 5,8,99 7,7 8,08,9 0,7,8 7,97 7,97 6,9 8,0 8,66 6, 6,,9 6,9 7,8 7,8 9,0 9,0 7,7 6,06 5,68 6,5 8,8 7,76 8,6 7,70 9, 6,87 6, 6,59, 7,86 Uoplyst 6, 5, 7,09,8 8,9 8,8 5,7 6,,85 7,8 8,97,56 5,0 Lyssej 9,97 9,96 0, 5, 9,0, 8,8,66,67,5 6,,6,88 8,85 0,8,6,08 5,0 9,8 6, 0,50 6,07, 0,5 7,6,5,5 9,58 0,65,56,60 9,7 6,00 9,6,86, 9,8 7,6, 0,0,86 5,8 6,8 0, 8,08,5 7,7,78 8,8 5,8 0,76 8,8 Uoplyst 7,0 8,7 7,66,0 8, 6,85 0,5,97 8,7 7,,7, 5,56 Mørksej 0,8 8,08 9, 9,76 9,0 9, 7,50 7,5 7,77 7,8,,7 8,8 0,07 7,5 8,9 0, 9,0 9,5 8, 8,69 8,77 8,77, 5, 9, 8,76 7,8 8,7 9,0 7,8 8,7 7,87 8,86 8,9 8,,6 5,99 8,57 6,88 6, 6,8 7, 6,7 6,7 5,8 6,90 6,6 7,8 9, 0,0 6,8 Uoplyst 6,55 7,0 7,5 8,87 8,5 7,75 6,0 5,56 8,6 8,0 9,6 0,00 7,69 Kulmule 6,0,,97,5,69 0,9 7,76,55 8,6, 9,86, 6,50 7,9, 9,6,0 0, 5,7 0,9,90, 6,9,0 9, 5,75,65 9,5,7,8,,76,98 7,6 7,5,9,99 6,6,58 8,08 8,78 9,69 8, 7,6 8, 5,70 6,6 7,0 5,5 6,9 7,5 6,8 5..,.. 8, 5,00 0,8, 7,,9,8,, 9,08 Uoplyst 7,6,7 0,8,70 6,77 8,7 5,00,5 9,5 6,0 8, 5,80,75 Lange 5,59 9,78 0, 0,8 9,7,7,5,0 5,05, 8,6 6,9,6,86,0,,00,7,6,75 6,08 9,0 6,7,7,,8 7,89 0,88,08,6 0,6,90,57 5,6,95,0 7,67 6,87, Uoplyst 9,9,86 8,7 8,58 0,99,90, 0,08,5,60 6,7 6, 5,0 Brosme, 7,0 7,06 9, 6,7 7,7 8,5,06,8,08,9 9,9 8,5.. 7, 6, ,00 5, ,00, ,00 8,00 Uoplyst 6, 8,66 8,6 9,7 8,8 8,7 8,6,7,97,05,8 0,5 9,80 Anden torskefisk,8,7,57 6,,88,6,8,5 9,78 0,,7 8,0 6,0 Rødspætte 9,5 0,5,75 6,55 5,8,7,07,8 9,75 9,77,56 6,0 8, 9,68,,0,5,5 8, 6,7 7,85 7, 7,6,87 7,78 6,78,,5,96 9, 8,8 6,,5,00,6, 8, 7,67 5,,0,0,78 5,86,56,8,,6,,79,90,9,60 Uoplyst 7,87, 6,0,0 0,7,78,8 0,6,0,90,0 0,,9 Skrubbe,5,,8, 5,0 5,65 6,0,99 5,6 5,8 5,9,8,77,7,0 5,0,86,5 5,9 6, 6,,9 5,50 5,76 5,,7 Uoplyst,7,09,7,0,7,56,7,80,8,8,78,99, Ising 0,5 9,87,85,5 0,7 9,89 8,8 8,79 0, 0,76,6,06 0, 7,95 7,8 0,00 8,6 5,7 5,5 5,9 5,6 6,98 7,0 9,8 8,8 6,8 Uoplyst 7,75 6,58 8, 7,9,67 7, 0,79,6,69,50 7, 7,58,8 Skærising,67,69 0,6 0,7,7 8,0,0,8 6,8 8,7 55, 6,8 9,5 6,77,7 5,6,,9 7,55,7,07 7,0 9,8,77 5,5 9, 5,99,50, 0, 7,0 7,8 6, 5,8 6,79 9,7,89 8,08 9,56 Uoplyst 8,88,95,5 7,56 0,57 9,60 6,77,0 7,9,05 6,89 0,6, Slethvarre 55,9 67,07 7,0 7,56 66,0 8,80 7,8 6,57 67,5 6,8 67,6 85,86 69, 6,79,67 55,5 57,5 50,80 6,5 60,8 5,0 5,,5 9,6 50, 9,7 Uoplyst 0,9 0,70 57,0 58, 7, 58,68,6,85 6,7 6, 9,9,0,79 Pighvarre,9 5,6 59,6 0,95 08,55 07,75 99,8,86 08, 0,65 0,96,77 5,9 77, 9,07 0, 9, 78, 7,5 75,9 87,86 80,0 8,87 87,8 0,9 8,7 5,89 70,77 76,5 7,59 58,0 57, 5,9 6,76 55,68 56,0 6,77 7,05 59,69 Uoplyst 5,5 57,6 8,9 8,5 56,55 6,07 57,0 76,9 80,8 66,5 7,7,8 6,57 Rødtunge 59,9 5,06 7,07 56,97,9 0,7,89 5,06 6,90,6 65,7 9,07,9 5,97 9,66 6,8 7,86,65 0, 7,90,0 5,76 9,79 59,68 8,00 6,67 9,57 0,95 8,7 6, 6,67 7,5,58,9 0,8, 6,6 58,90 9,5 Uoplyst 0,7 9,67,89 8,78 8,5 9,5 6,5,9 7,8 9,9 7,0 5, 6,6 Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordninger og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Små mængder kan give unormalt høje gennemsnitspriser. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Small quantities can result in abnormal high average prices. Source: The Directorate of Fisheries.

105 Landinger / landings 05 Tabel.: (fortsat) Månedlige gennemsnitspriser for konsumafsatte landinger i Danmark Average prices of fish, crustaceans and molluscs sold for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Kr. / kg Tunge 8,9 95,7 9,7 80,79 9,5 6,,7,8 8,67 0,,6,9 00,9 70, 87,50 9, 8,5 89, 96,65 95,98 9,86 9, 89,75 9,5 07, 90,06 Uoplyst 67,59 78,8 79,7 77,0 76,0 0,8 89,8 9,67 9,0 8, 8,6 87, 8, Anden fladfisk 6,7 6,08 56,7 50,75 0,7 5,5 5,7 66,8 56,6 5,57 55,0,5 8,08 Sild,8,0,59,,0,8,96,85,9,67,86,88,8,76,79,6,0,8,09,0,8,86,8,8,6,8,06,87,9,7,6,9,,8,55,57,,6,00 Uoplyst,08,,5,70,6,88,89,66,78,55,08,, Brisling 0,95,50 0,8 0, ,00,.... 0,9 Makrel 9,5 7,6 0,00 6,0 0,66,05 0,05 5,57 8, 8,78 8,65 7,96 8,7 9,0 6,79,9,05 6,95 7,77 6,89,05 8,75 8,6 8,50 6, 8,86,66,0..,00,6,07 7,07,67,80 5,9,70 0,00 5,5 Uoplyst 0,57 7,9,7,98,7,6,5,9 7, 8,00 6,,90 6,55 Hornfisk.. 0,00..,6 5,6 5,96 9,9 6,88 8, 9,8,88 0,00 6, ,0,0, 8,99,9 6,5 5,68 8,00 8,00, ,0 0, 7,8,5, ,5 Uoplyst,50 9,00..,7 7,7,68 9, 9,8 9,8,95,55.. 7,8 Stor rødfisk ,00 5,00 5,00.. 0, , , ,00 Uoplyst,67 0,00,00,9 5,97 5,8,6 5,8 5,79 6,07 6,5,9 5,8 Lille rødfisk 8, 6,9 7, 0,,,7 0,7,,8 5,65,8 5,7 6,79,8, 5,66,7 7,8,7,9 7,58 8,,99,78 8, 6,7 6,7,9,5,75,5,00 6,5,76..,88 7,9,00,75 Uoplyst,5 8,6 5,75 7,8,6 6, 0, 5,69 5,6,60,0,67,7 Havkat,9 8,0,7,9 7,80 7, 0, 6,9,6 8,9 6,05,0, 9,06 5, 0,5 8,,0,9 5,9,58 5,9,5 5,78,69 7,8 Uoplyst,50 9,08,09,79 5,55,95 5,76 5,59 6,6 0,96 7,,0 0,7 Havtaske 7,5,9,08,8,,55 7,7 9,8,88 9, 7,59 69,5 0,90 8,68,50,9,,0,0 0,9 6,0 5,77 6,9 50,07 68,66, 7,,6 9,05 0,0 8,6 5,8 6,,9 5,9,58 7,8 58,78 9,6,7 6,98,69,6 8,7 9,6 7,,55 5,6 7,8 7,7,6,6 Uoplyst 6,7,0 6,55 60,,8 6,6 8,99 8,6 9, 6,88,0 8,,88 Kulso 9,6,58 0, 9,75 6,9,87 5,0,00,96,78,6,9,68 Stenbider 7,0 9,88 9,77 9, 7,0,78,9 0,,79 0,88,99,08 8, Laks ,5 0,0, , 0, , 0,95 0,69,8 0,6 8,70 9, , 0,66, 8,60 5, 8,5 9,05 8,86,,75 5,8....,00 6,9 6,7 8,,5 5,5,77,7 7,60 8,9, ,00,6 6,5 6,77 7,58 6,78,9,98 5,9 6,5 7,56....,5 8,57,55,8 5, Uoplyst 6,5 5,9 5,00 5,79 6,8 6, , 0,00 0,00 9,9 Havørred 7,7 9,06,8 5,05 0,58,7, 0,07 6,6 8,5 6,07 7,8 7,8 Pighaj/sorthaj,, 5,9,90,96,5 0,9 9,5 7,69 0,6 8,,50 7,0 9,6 6,6,96,,00 0,70 0,5 6,0,7 6,8,,90 5,08 6,6,5 7,86 0,00 6,0 7,9 0,57 0,75 7,8 5,79 7,7 9, 6,9 Uoplyst 5,80 9,90,57 8,,7 0,08 7,9,0 0,70,,8,08 0,9 Sildehaj ,00 78,00 5,55, , , ,00 5,50, ,7 Uoplyst 9,95,0 8,00 0,76 67,88,8 5, 67,8,8,.... 0, Anden haj 0, 6,,06,6,6,7 7,5,78 6,,66 5, 0,7,65 Blanke ål 6,6 6,57 7,00 60,00 7,69 58,00 59,97 6,6 6,0 65,6 65,77 67, 6,65 8,8 65,00 0, , ,76 5,7 56,56 55,98 6,5 5,66 Uoplyst 5,0,0 5,55 7,7 70,8 5,96 67,7 67, 67,6 68, 68,6 68,78 68,8 Gule ål 6,5 69,9 50,00 6,67 6,69 60,0 6,69 6,6 59,7 59, 6,76 65,6 6,7,00 0, ,6 6,8 5,7 8,88 8,7 50,79 9,8 5,77 57,8 9,85 Uoplyst 7,8 00,00 6,6 56, 5,5 5,96 50,8 56,09 57,6 7,99 50,97 56,7 5,59 Fjæsing,6 9,9 5,5,56 8,5 0,89 9,87 6,9 5,,55,8 7,8,55 7,8 6,9 6,06 5,67 9,08 9,0 5,5 0,80 7,6 5,87 6,6,5 8,68 Uoplyst 8,7,05 5,5 6,9 9,5 5,75,99 0,7, 6,5 8, 5,5 9, Knurhane 8,60 0,9,00.. 0,00 5,5 6,79 6,57,76 0,0,,6,9 7, 7,68 9,69 8,76,0 7,6 7,65 8,8 8, 8,80 8,7 8,9 8, Uoplyst 7,7 5, 7,78 5,5,07 0, 9,80 9,88,9 6,59 6, 8,0 9, Multe , 0,00.. 0,7,77,5,9,86,80 Uoplyst,, 7,8 5,89 5,,78,76 5,6,0 7,0,0 7, 6,86 Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordninger og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Små mængder kan give unormalt høje gennemsnitspriser. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Small quantities can result in abnormal high average prices. Source: The Directorate of Fisheries.

106 06 Landinger / landings Tabel.: (fortsat) Månedlige gennemsnitspriser for konsumafsatte landinger i Danmark Average prices of fish, crustaceans and molluscs sold for human consumption 006 Januar Februar Marts April Maj 5 Juni 6 Juli 7 August September 8 9 Oktober 0 November December Året Fiskeart / sortering: Kr. / kg Rokker og skader,0 7,9 0,77 8,9 9,88,06,0 7,7,9,08 9,0 9,80,9,7 0,66,09,9 5,5 7,6,0 8,0 5,68,5,70 8,8,59 6, ,0 5, ,66 6, Uoplyst 9,79 8,5,0,7,7 0,67 6,7 9,65 0,0,6,98 5,9, Anden saltvandsfisk,9 5,9,7 5,6 7,7,06,8,0 0,5,,7 5,5,86 Aborre,7,75,67,7 8,69,97 5,80 5,09,55,6,60,70,5 Gedde.. 5,67 5,8,05,67,56 0,0 6,99 7,97,0 5,7 5,7,00 Helt..,0 5,7 0,60 9, 8,5,9 9,67 7,5 6, ,8 Anden ferskvandsfisk,56,0,0,8,08,,88,97,56,96 6,,09 6,56 Jomfruhummer 66,0 75,06 76,9 08,05 00,79,8,66 05,88 97,68 89,69 88,9 9, 9,7 6,5 6,90 6, 76, 79,5 8,58 87, 8,59 8, 87,00 8,95 96,5 80,6 55,08 9, 9, 57,80 55,05 55,9 6,5 56,9 55,08 59,9 60,08 60,6 56,,00, 0,6 9,57 6,67 7,7 50,9 9,05 6,9 5,7 5,97 5,7 8,9 Uoplyst 65, 70,79 70,6 8, 8,5 86,9 85, 8, 78,7 78,0 80,88 86,6 80,6 Jomfruhummerhaler 6, 65,75 65,9 70,9 87,8 9,77 88,6 86,9 7,0 75, 6,5 77,5 7, , ,00 Uoplyst 5,00 67,5 67,85 69, 68,0 68,9 66,90 66,68 65,8 65,76 66,6 70,0 7,9 Dybvandsrejer, 5, 5,6 7,,8 6,9 6,59,06,8,58,50,59 9,9 Hesterejer 6,7 5,9 6,6 6,7 6,8 7, 0,5 0,97 0,7,,89 5,9 9,5 8,60 8, 5,6 8,6 8,65 9,8,5 5,0 7,6 7,,7 7,,68 Uoplyst,8,0,9,9,9 6, 9,55 9, 0,5 8,5 8,57,77 7,59 Andre rejer 6,67,95 5,5 7,79,0,59 8,7 9,59,7 5,68 6, 0,9,67 Alm. hummer 0 8,5..,,66 8,7 77,80 08,98 9,6 88,56 8,8 96, 9,7 89,5 8,05 8,09 9,86,0 7,5 7, 88,88 89, 70,0 79,0 98,6, 78, 7,5 5,50 0,00 80,7,06 0,95 5,85 8,9 9,59 8,9 7,9 5, 7,5 Uoplyst 8,6 78,0 0,66 76,87 0,05 8,96 7,7,6 5,0 06,69 6,05 0,6, Krabber , 5, ,77 Uoplyst,9 6,7 0,9 0,9 7,0,95,8 5,6,9,78,9 7,56,8 Krabbeklør,6 9, 0,7,66, 7,0 6,60 5,9,68 5,6 7,5,6 9, 0,05 0,09 5,9,6,0 5,90,8 0,77 7,85 6,70 7, 8, 6,78 Uoplyst 5,09 0,9 8,65, 8,09, 7,79 7,0 5,9,98 5,07 9,79 0,78 Taskekrabber Uoplyst 5,97 7, 0,00 9,79 5,,77,68 6, 8, 0,7 5,5 0,,55 Andre krebsdyr,,,0,59,,7,9,,85,,09,09,85 Blåmusling 0,88 0,8,6,,,8 0,70,,,60,58,5,7 Kammusling,89.. 7,50,0 9,96 8,0 0,5 9,75 8,55 7, 0,0.. 0,80 Andre bløddyr 9,9 8,8,,7,5 8,0 9,8 8,95 7,97,85, 8,6, Torsk, levende 6,00,,06 5,6 0,00 5, 0, 6,5 0,00 6,00..,0 6,0 0,0 Torsk, uden hoved 8,0 6,57 6, ,05 Torsk, lever,70,85,07,6, 0,56 0,,0 0,7 9,0,,78,0 Torsk, rogn 0,56 5,0,56 7, 5,8,05, 0,0 0,78 9,5 60,9 5, 7,8 Torsk, filet Torsk, krøl,9 5,8 5,6 5,9 5, 5,, ,00,0 5, Rødspætte, levende.. 0,67,89 6,79 7,95,8,00 8, ,9, 7,80,0,7,55,7,0 0, 6,6 7,57 6,9 0,59,87 7,08,8,9 5,8,5,97,,5,96,08,98 7,57,9 7,86 5,75,66 5,60 0,00..,5 0,97.. 0,00, 9,6,0 Uoplyst 0,00,,66 8,57 9,,86 5,86 7,9,98 7,97 9,,7 0,8 Rognrødspætte Uoplyst , ,00 Skrubbe, levende,85, 5, 8, 7,56 9, 0,6 9,7 9,0 7,7,,79 6,9,0,08 7,,76 9, 0,7 0,8,5 0,66 8,8, 9,57 6,8 Uoplyst,8 6,65 5,80 8,5 9,8 0,5 0,9,6,69,95,56,7 9, Havtaske, uden hoved 55,5 68,68 50,,7 79,8 78,6 60,7 6,6 7,76 60,0 8,05 77,00 65,6 8, 7,00 0,00,00 8,68 80,56 65,9 7,9 76,5 75,79 88,0 7,50 75,95 78, 68,9 80,00, 8,98 75, 57,86 58,56 8,58 6, 8,05 77,00 7,58 0,8, 8,00 9,67 59,67 0,80 8,6 6,0,,0 66,58..,6 Uoplyst.. 66,08 6, 6,6 79, 60,7 6,7 68,08 67,7 68,7 68, ,9 Rogn: Kuller......, ,.. Lyssej 5,77 5,8 59,78 7, 7, ,8.. Kulso 69,88 8,90 8,5 0,7 8,68 7,95 8,58....,00 5,00, 0,.. Andre ,00 5,00 Anm.: Se tekstafsnittet for henvisning til de forordninger og bekendtgørelser, der fastsætter markedskriterier og sorteringsstørrelser. Små mængder kan give unormalt høje gennemsnitspriser. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, months. Året = year. Rows, species and marketing categories. See list of species in annex and text section for regulations on marketing categories. Small quantities can result in abnormal high average prices. Source: The Directorate of Fisheries.

107 Landinger / landings 07 Tabel.5: Danske fiskeres landinger i udenlandske havne Landings by Danish vessels in foreign ports 006 EU-lande Tredjelande I alt United Kingdom Tyskland Holland Sverige Andre EU-lande 5 Norge 6 Færøerne 7 Island 8 Grønland 9 Andre tredjelande 0 Konsumlandinger: Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebsdyr Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. Countries. : Germany. : Holland. : Sweden. 5: Other EU countries. 6: Norway. 7: Faroe Islands. 8: Iceland. 9:. 0: Other third countries. : Total. Rows, landings intended for human consumption, see species list in annex. Industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil. I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

108 08 Landinger / landings Tabel.6: Værdien af danske fiskeres landinger i udenlandske havne Value of Danish landings in foreign ports 006 EU-lande Tredjelande I alt United Kingdom Tyskland Holland Sverige Andre EU-lande 5 Norge 6 Færøerne 7 Island 8 Grønland 9 Andre tredjelande 0 Konsumlandinger:.000 kr. Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebsdyr Andre bløddyr Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet.. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. Countries. : Germany. : Holland. : Sweden. 5: Other EU countries. 6: Norway. 7: Faroe Islands. 8: Iceland. 9:. 0: Other third countries. : Total. Rows, landings intended for human consumption, see species list in annex. Industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil. I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

109 Landinger / landings 09 Tabel.7: Gennemsnitspriser for danske fiskeres landinger i udenlandske havne Average prices of Danish Landings in foreign ports 006 EU-lande Tredjelande I alt United Kingdom Tyskland Holland Sverige Andre EU-lande 5 Norge 6 Færøerne 7 Island 8 Grønland 9 Andre tredjelande 0 Konsumlandinger: Kr. / kg Torsk 6,78,5 6,5 5,5 0,7 8, ,56,99 Kuller 0,80 6,65 8,56 8,07.. 8, ,85 Hvilling 5,9 7,09 8, 0,.., ,7 Lyssej 0,98.. 0,09 6,.., ,86 Mørksej,67 0,75 7,55 7,.., , Kulmule 6,5.. 9,8 5,.., , Lange 9,,9 0,7,.. 0, ,9 Brosme,85..,88,55.. 0, ,5 Anden torskefisk 0,5 0,6 8,0....,0 0, , Rødspætte 7,5,,86 5,78, 9, ,99 Skrubbe,8,9,5,7, ,, Ising 5, 7,0 6,68 9,95 5,5, ,69 Skærising 0,65.. 5, 0,07.. 9, ,9 Rødtunge 6,5,0,68 5,6,6 5, ,9 Tunge 6,9 70,65 89,95 5,7 00, ,98 Pighvarre 59,9 7,9 76,7 9,8 66,8 9, ,0 Slethvarre 7,9 0,0 55,97 5,60 6, , Helleflynder 56,96.. 7,5 96,.. 8, ,05 Anden fladfisk.... 5,89...., ,9 Sild,57,58..,..,6,0,66....,80 Brisling..,0.., ,8 Guldlaks , ,0 Laks.. 6,8.. 5, , Havkat 9,58..,9 6,69.. 9, ,0 Fjæsing Makrel 8,58 0,75,0 8,0,6 7, ,9 Rødfisk,.. 5, , ,05 Knurhane,0..,06.., ,9 Kulso/stenbider..,77 0,56, ,55 Hornfisk Havtaske 7,8.. 0,9 5,.. 8, ,6 Blanke ål Gule ål , ,5 Pighaj/sorthaj 8,66..,9 7,67.. 6, ,90 Sildehaj.... 8, ,5 Anden havfisk 8,59,50 5,7 5,,, ,5 Ferskvandsfisk Jomfruhummer 80,5.. 5,8 57,00.., , Dybvandsrejer.... 0,50,.. 8,5.. 6,7,68.. 5,7 Andre krebsdyr 6,.. 9,68 0,00, ,8 Andre bløddyr,..,87 8,0.. 7, ,7 Konsum i alt 5,5,7,6 7,59,5,,0,,68,76 6,7 Industrifisk,00 0,8.. 0,85 0,88,7 0,9 0, ,97 I alt,5,68,6 7,55,75,69,07 0,8,68,76,50 Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Se bemærkninger i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. Countries. : Germany. : Holland. : Sweden. 5: Other EU countries. 6: Norway. 7: Faroe Islands. 8: Iceland. 9:. 0: Other third countries. : Total. Rows, landings intended for human consumption, see species list in annex. Industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil. I alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

110

111 Akvakultur / aquaculture. Akvakultur Ejendomsret til ressourcer Der er tale om akvakultur, når der eksisterer et ejerskab til de vandorganismer, der høstes. Hvis der er tale om en»fri«ressource, der kan høstes med eller uden licens, er der ikke tale om akvakultur, men om fiskeri. De indberetninger, Fiskeridirektoratet modtager direkte om fangster og landinger af fisk, krebsog bløddyr, omhandler fiskeri og indeholder ikke oplysninger om produktionen i akvakulturanlæg. Ferskvands- og saltvandskultur Akvakulturanlæg kategoriseres i henholdsvis ferskvands- og saltvandskulturer alt afhængig af det vandsystem, høsten foregår i. Ferskvandskulturer, normalt benævnt dambrug, er de anlæg, hvor høsten foregår i ferskvand, uanset om organismerne tidligere i livscyklus har været i brakvand eller saltvand. Havbrug og anlæg med indpumpning af havvand, hvor høsten foregår i saltvand, er saltvandskulturer. Recirkulerede anlæg anvender enten ferskvand eller saltvand, mens muslingebrug (blåmusling og østers) er saltvandskultur. Akvakulturanlæg der ikke kan kategoriseres i en af ovenstående kategorier placeres i kategorien anden akvakultur. Dataindsamling For tabel.,.,. og. gælder det, at såfremt en anlægsejer har anført, at produktionen er foretaget i flere forskellige typer anlæg, fx både i ferskvandsdambrug og anden akvakultur, er mængden og værdien delt ligeligt mellem de anførte anlægstyper, med mindre en anden fordeling er anført af anlægsejeren. I tabel.,.,. og. er produktionen opgivet som den faktiske mængde og værdi, der er fraført det enkelte anlæg. Døde, kasserede og undslupne fisk er ikke inkluderet i mængde- og værdioplysningerne. Historiske data Data er for 006 indhentet med oplysninger på de nye kommuner og regioner. Tidsserietabeller opdelt på geografiske områder, tabel. og., er derfor placeret i tabel 7. og 7.. Indtil 00 har det ikke været muligt at indhente oplysninger for hele akvakultursektoren. For at være i stand til at udarbejde en dækkende statistik besluttede Fiskeridirektoratet efter et større udredningsarbejde, hvor bl.a. erhvervet var repræsenteret, at indhente oplysninger fra anlægsejerne i dansk akvakultur. Første gang oplysningerne blev indhentet var for produktionsåret 00. Det er disse oplysninger, som ligger til grund for tabel 7. og 7.. Der har været problemer med implementering af indberetningssystemet, hvilket har været medvirkende til, at der er usikkerhed om statistikken for år 00. Da der for år 00 og frem ligger en anden indberetningsform til grund for oplysningerne, er en direkte sammenligning af årene før 00 med årene derefter ikke tilrådelig. I tabel 7. er oplysninger for den samlede produktion i årene udelukkende produktion af ørred. Fra 00 indgår produktionen af samtlige arter. Rekreativt fiskeri Efter fiskerilovgivningen defineres rekreativt fiskeri som: Lystfiskeri Fritidsfiskeri Alt fiskeri med lette håndredskaber, for eksempel stang og lignende. Alt ikke kommercielt fiskeri i saltvands- og ferskvandsområder, der udøves med andre redskaber end lette håndredskaber, for eksempel garn, ruser og krogliner. Fra den. januar 99 skal, som hovedregel, alle, der udøver fiskeri med lette håndredskaber, og som er 8 år eller ældre, men under folkepensionsalderen, købe et statsligt lystfiskertegn. Lystfiskertegnet koster 5 kr. for måneder, 90 kr. for en uge og 0 kr. for en dag. Allerede fra 990 skulle der som udgangspunkt betales for at udøve fritidsfiskeri i saltvand og ferskvand. Fritidsfiskertegnet koster 50 kr. for måneder, og gælder også som lystfiskertegn. Lystfiskere, der har købt lystfiskertegn for måneder og som har bopæl i Danmark, og alle fritidsfiskere er siden 99 blevet registreret med navn og adresse i et register med henblik på genudsendelse af fisketegn. Dette register er grundlaget for tabellerne.5 og.6. Fra. januar 005 registreres også lystfiskere med bopæl udenfor Danmark, samt de der har købt dag- eller ugetegn.

112 Akvakultur / aquaculture Grundet en omlægning af administrationen af lyst- og fritidsfiskersystemet, til bl.a. køb af fisketegn på Internettet, har det ikke været muligt at præsentere data for 00. For at nå frem til det samlede antal personer, der udøver lystfiskeri i Danmark, skal der lægges de personer til, der er under 8 år eller over folkepensionsalderen. De samlede indtægter fra lystog fritidsfiskertegnet udgjorde i 006 ca. 0, mio. kr. Indtægterne anvendes til fiskepleje, d.v.s. fiskeudsætninger, vandløbsrestaurering og forskning samt administration og information om fiskeplejen. Bekendtgørelse nr. 9 af. november 00 om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur.

113 Akvakultur / aquaculture. Aquaculture Ownership of resources Aquaculture is the farming of aquatic organisms. The distinction between aquaculture and fishery lies in the ownership of the resources being exploited. Fishery, whether licensed or free, is the harvest of common property resources, whereas aquaculture implies individual or corporate ownership of the stock being cultivated. The information collected by the Directorate of Fisheries regarding the fishery and the market for fish does not include the aquaculture production. Freshwater/ sea water Data collection The aquaculture farms are categorized in freshwater culture, fresh water farms, mariculture, marine farms, and land based seawater fish farms, dependent on the water system where the aquatic organisms are cultivated. By mariculture it is understood that the cultivation of the end product takes place in seawater. In extent of the above mentioned fish farms, there exists recirculated fish farms which may cultivate fish in either fresh water or salt water. Mussel farms (Blue Mussel and Oyster) is cultivated in salt water. If a fish farm does not fall into one of the above categories the information from the fish farm is categorized in other aquaculture For tables.,.,., and. it should be noticed that in case a producer has stated that the production took place in more than one type of fish farm, e.g. both in freshwater farms and other aquaculture, then the quantity and value is divided equally between all occurring farm types, unless other information is available. In tables.,.,., and. the quantity and value is the actual quantity and value removed from the specific fish farm. Dead fish, discarded or escaped fish are not included in the production figures. Historical data Data for 006 are collected with information on the new counties and municipalities. Historical data grouped on geographical areas, tables. and., are presented in tables 7. and 7.. The latter are grouped on the old counties (in force until / 006). Before 00 it was not possible to collect information from all aquaculture farms. In order to be able to compile statistics regarding the aquaculture sector the Directorate of Fisheries decided to collect the data from the aquaculture farms by establishing a data collection system. This decision was taken after comprehensive work between representatives from Danish Aquaculture and the Directorate of Fisheries. The data collection system was implemented from the production year 00. There has been problems implementing the new system and consequently there is uncertainty with regard to the quality of the 00 figures. The historical information from the data collection system is the basis for tables 7. and 7.. Because of different data collection methods, comparing figures for 00 and later with figures from before 00 is not advisable. In table 7. the quantity for the years includes only production of trout. From 00 production of all species is included. Recreational fisheries According to Danish law recreational fishery includes: Angling Recreational fishery Fishery with light hand tackle, for example fishing rod. Recreational salt and fresh water fishery with other types of gear than light hand tackles, for example nets, traps and hooks. These types of fishery are all considered as non-commercial. On January st 99 it became law that as a rule everyone aged between 8 and 65 must hold a state angling license. The license price is DKK 5, DKK 90 and DKK 0 for months, week and day respectively. However, people engaged in recreational fishery using passive standing gear have to pay DKK 50 for a license for months. For salt water fisheries and fresh water fisheries this has been statutory as a rule - since 990.

114 Akvakultur / aquaculture Since January st 99, all anglers living in Denmark who have purchased a license for months and all other recreational fishermen are entered into a register with their names and addresses in order to facilitate the sending out of new licenses to them. Tables.5 and.6 are based on information from the register. From st January 005 anglers living outside Denmark are registered too. This is also the case for anglers who have purchased a license for one day or a week. Due to a change in the administration of the angling and recreational fishery system, which among other things enables purchases of licenses over the Internet, it was not possible to present data for 00. The total number of persons engaged in recreational fisheries in Denmark consists of registered and non-registered persons, the latter being persons under 8 years or above 65 years of age. The total revenue from all license categories amounts to DKK 0. million in the year of 006. These funds are used for stock enhancement, i.e. research, fish stocking and stream restoration, and administration and information. Ministerial Order No. 9 of November 00 on reporting on information regarding Danish aquaculture.

115 Akvakultur / aquaculture 5 Tabel.: Dambrugenes produktion Fish-farmers production in freshwater ponds Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet År Antal anlæg Antal anlægl 5 Antal anlæg 6 7 Antal anlæg Antal anlæg 0 6 Antal anlæg Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratets akvakulturregister. TRANSLATION Columns. -8: Grouping of counties. -: All counties. = production in tonnes. Antal anlæg= number of fish-farms. Sale for further production is included in the table. Source: Danish Directorate of Fisheries. Tabel.: Havbrug og øvrige anlæg Marine culture production and other types of production Havbrug Recirkulerede anlæg, indpumpningsanlæg, muslingeanlæg og anden akvakultur Samlet produktion (+6) Antal anlæg Antal bure.000 kubikmeter Produktion i tons Antal anlæg 5 Produktion i tons 6 i tons 7 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Hele landet Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Table sections, Grouping of counties. Columns: Marine farms - : Number of plants. : Number of cages. : Volume in,000 cubic meters. : Production in tonnes. - Recirculated fish farms, mussel farms, land based seawater farms and other aquaculture - 5: Number of plants. 6: Production in tones. 7: Total production in tonnes. Sale for further production is included in the table. Source: The Directorate of Fisheries.

116 6 Akvakultur / aquaculture Tabel.: Dansk akvakultur produktion, fordelt på region, anlægstype og art Danish aquaculture production on counties, type of plants and species 006 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet 5 6 Anlægstype Art Ferskvandsdambrug Bækørred Brødding Guldørred Krebs Kildeørred Karpe Laks Havørred Regnbueørred Havbrug Regnbueørred Indpumpningsanlæg Pighvarre Regnbueørred Recirkuleret anlæg Blanke Ål Gedde Helt Laks Havørred Pighvarre Regnbueørred Sandart Skrubbe Muslingebrug Blåmusling Østers Anden Akvakultur Helt Krebs Kildeørred Havørred Regnbueørred Skrubbe Alle anlæg Alle arter Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratets akvakulturregister. TRANSLATION Rows, plant types and species. Columns. -5: Grouping of counties. 6: All counties. = production in tonnes. Rows farm types: freshwater farms, seawater farms, land based seawater farms, recirculated fish farms, mussel farms and all farm types. Sale for further production is included in the table. Source: The aquaculture register of the Directorate of Fisheries. Tabel.: Værdien af dansk akvakultur produktion, fordelt på region, anlægstype og art Value of Danish aquaculture production on counties, type of plants and species 006 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet 5 6 Anlægstype Art.000 kr. Ferskvandsdambrug Regnbueørred Andre arter af ørred Andre arter Havbrug Regnbueørred Indpumpningsanlæg Alle arter Recirkuleret anlæg Ål Regnbueørred Fladfisk.89 Andre arter Muslingebrug Alle arter Anden Akvakultur Alle arter Alle anlæg Alle arter Anm.: Værdien er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. Kilde: Fiskeridirektoratets akvakulturregister. TRANSLATION Rows, plant types and species. Columns. -5: Grouping of counties. 6: All counties. = production in tonnes. Rows farm types: freshwater farms, seawater farms, land based seawater farms, recirculated fish farms, mussel farms and all farm types. Sale for further production is included in the table. Source: The aquaculture register of the Directorate of Fisheries.

117 Akvakultur / aquaculture 7 Tabel.5: Antal lystfiskere i Danmark , der har betalt for måneder Total number of anglers with licences for months, Amter m.v. Antal lystfiskere Indeks (999 = 00) Københavns amt København Frederiksberg Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Uoplyst og Udland Hele landet Anm.: Grundet skifte i datasystemet, har det ikke været muligt at præsentere data for 00. Kilde: Fiskeridirektoratet og JWN Data. TRANSLATION Rows, counties. Columns, Number of anglers per year. Due to a change in data systems, it has not been possible to present data for 00. Source: The Directorate of Fisheries and JWN Data. Tabel.6: Antal registrerede fritidsfiskere i Danmark Total number of recreational fishermen using passive standing gear Amter m.v. Antal fritidsfiskere Indeks (999 = 00) Københavns amt København Frederiksberg Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Uoplyst og Udland Hele landet Anm.: Grundet skifte i datasystemet, har det ikke været muligt at præsentere data for 00. Kilde: Fiskeridirektoratet og JWN Data. TRANSLATION Rows, counties. Columns, Number of recreational fishermen per year. Due to a change in data systems, it has not been possible to present data for 00. Source: The Directorate of Fisheries and JWN Data.

118

119 Fiskeindustri / fishing industry 9 5. Fiskeindustri- og handelsvirksomheder Oplysninger om fiskeindustrien og handelen med fiskeprodukter bygger på talmateriale fra Danmarks Statistik. Diskretionerede amtsgrupper Såvidt muligt gives oplysningerne om fiskeindustrien i denne årbog opdelt på brancher og regioner. Enkelte steder har det dog været nødvendigt at sammenlægge brancher eller regioner af diskretions-hensyn. På andre områder har det været nødvendigt at diskretionere oplysninger ud fra et dominanskriterium. Statistiske tællingsenheder inden for fiskeindustrien Danmarks Statistik indhenter oplysninger fra industrifirmaer med 5 eller flere beskæftigede. Firmaet er en juridisk enhed karakteriseret ved ejerforholdet. Virksomheden er en lokal økonomisk enhed. Et firma kan således bestå af flere virksomheder. Virksomheder inden for et firma, der er i samme branche, samles i en faglig enhed. Beskæftigelses- og lønstatistikken opgøres på virksomhedsniveau, varestatistikken på faglig enheds-niveau. I regnskabsstatistikken anvendes firmaet som tællingsenhed ved opgørelsen af industriens indkomst, mens produktionsværdi og værditilvækst opgøres på faglig enheds-niveau. Kun når virksomheden benyttes som tællingsenhed kan statistikken opdeles på geografiske områder. Branchegruppering Danmarks Statistiks Erhvervsgruppering Placeringen af en virksomhed afgøres af, hvilken branchegruppe dens overvejende aktivitet kan henføres til. Aktiviteterne bestemmes af virksomhedens slutprodukt, dvs. de varer og ydelser, der sælges eller leveres til andre. Har en virksomhed flere aktiviteter, er størrelsen af værditilvæksten for de enkelte aktiviteter udgangspunkt for branchegrupperingen. Fiskeindustrien er kategoriseret i tre branchegrupper : DB0 nr. Branchegruppe Fiskehermetik- og filetfabrikker Røgning og saltning af fisk m.v Fiskemelsfabrikker. Branche nr indeholder også virksomheder, der producerer fiskefoder og fiskeensilage. Andre kategorier inden for fiskeri og handel med fisk er: DB0 nr. Branchegruppe Fiskeri Dambrug og fiskeavl Engroshandel med fisk m.v. og fiskeauktioner Detailhandel med fisk m.v. Varegruppering Brugstariffen Ved oparbejdelse og registrering af varestatistik og udenrigshandelsstatistik benyttes EU's fælles varenomenklatur, den kombinerede nomenklatur KN på 8 cifre. Denne vareopdeling kaldes Brugstariffen. Grupperingen efter Brugstariffen er overvejende baseret på en inddeling af varerne efter det materiale, hvoraf de er fremstillet. For fiskeriprodukterne findes 76 varenumre på det 8-cifrede niveau i Brugstariffen for 006.

120 0 Fiskeindustri / fishing industry Standard International Trade Classification Sammenhæng mellem SITC og Brugstariffen Ved offentliggørelse af oplysninger for varegrupper anvendes primært FN's Standard International Trade Classification (SITC, rev. 988). I Fiskeristatistisk Årbog anvendes både SITCgrupperingen og Brugstariffen i tabellerne. Brugstariffen anvendes ved opgørelsen af udenrigshandelen, se nærmere herom i kapitel 6. I nærværende kapitel anvendes SITC. Grupperingen inden for SITC er opbygget med udgangspunkt i varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). Det mest detaljerede niveau inden for SITC er de 5-cifrede varenumre. Der er 50 varenumre for fiskeriprodukter på det 5-cifrede niveau. Ser man bort fra fiskemel, fiskeleverolie og fiskeolie kan de øvrige 7 varenumre sammenlægges til -cifrede og igen til -cifrede varenumre. Forbindelsen mellem de to nomenklaturer, Brugstariffen og SITC rev., er således, at der til et 5-cifret SITC rev. nummer altid svarer et eller flere varenumre under samme -cifrede position (hovedposition) i Brugstariffen. I bilag 6 findes en nøgle til forbindelsen mellem SITC rev. og Brugstariffen. Industriens samlede omsætning (varestatistik) Tabel 5. udarbejdes på basis af varestatistikkens»salg af egne produkter«. Statistikken omfatter alle industrifirmaer med 0 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Ved salg af egne produkter forstås varer som virksomheden selv har tilvirket, behandlet eller samlet. Yderligere beskrivelse af kilder og metode findes på under emnegruppe Industri. Beskæftigelse og løn (EBS) Beskæftigelses- og lønstatistikken (tabel 5.) omfatter antal beskæftigede lønmodtagere samt virksomhedernes lønomkostninger i henhold til Erhvervsbeskæftigelsesstatistikken (EBS). Denne statistik udarbejdes på basis af oplysningerne i en række administrative og statistiske registre. Statistikken omfatter alle virksomheder, der har lønnet beskæftigelse - herunder også filialer. Indehavere Samlet lønudgift Som indehavere medtages ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse i firmaet inklusive medarbejdende ægtefæller. Den samlede lønudgift er opgjort som årslønnen fra lønoplysningssedlerne for de ansatte pr. 0/. Lønudgiften er inklusive arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge, tantiemer, gratialer o.l., men før fradrag af kildeskat. Yderligere beskrivelser af kilder og metode findes på under emnegruppe generel erhvervsstatistik. Erhvervsbeskæftigelsesstatistik (EBS) Tabel 5. indeholder oplysninger om antal arbejdssteder og antal job pr. ultimo november samt i årets løb. Der er oplysninger om beskæftigelsen, dels opgjort på årsbasis (fuldtidsbeskæftigede), dels pr. ultimo november. Statistikken omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet, samt lønmodtagere i deres sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet. Da EBS opgør antal job, er der mulighed for, at en lønmodtager indgår to gange i statistikken. Årlig lønsum Samlet lønsum er virksomhedernes samlede lønudgifter ekskl. B-indkomst for hele året.

121 Fiskeindustri / fishing industry Momsstatistikken Statistikken for momsregistrerede virksomheders handel med fisk m.v. (tabel 5.) bygger på de momspligtige virksomheders redegørelser til toldvæsenet i forbindelse med momsbetalingen. Desuden anvendes baggrundsoplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Foruden de virksomheder, der forarbejder fisk m.m., er medtaget engros- og detailhandelsvirksomheder inden for fiskebranchen. Antal firmaer er det gennemsnitlige antal juridiske enheder, der er registreret som momsaktive uanset størrelse. I afgiftsangivet omsætning indgår told- og punktafgifter, moms er ikke medregnet. Regnskabsstatistikken Datagrundlaget til tabel 5.5 er dels besvarelsen af de spørgeskemaer der af Danmarks Statistik er udsendt til en stikprøve af firmaer, dels oplysninger fra Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register og fra SKAT. Det skal bemærkes, at i statistikken indgår et firmas samlede regnskabstal i den branche, hvor firmaets hovedaktivitet har været i det pågældende regnskabsår. En sammenligning af branchetal fra år til år kan derfor være påvirket af, at nogle firmaer har skiftet hovedaktivitet mellem årene, ligesom en branches regnskabstal kan være påvirket af, at firmaer i branchen har biaktiviteter indenfor andre brancher. Oplysningerne er udarbejdet af Danmarks Statistik specielt til Fiskeristatistisk Årbog, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med tal fra»regnskabsstatistik for firmaer«, der udgives af Danmarks Statistik. Yderligere beskrivelse af kilder og metode findes på under emnegruppen Generel erhvervsstatistik. Derudover kan der henvises til publikationen»fiskeriregnskabsstatistik 006«, som er en detaljeret regnskabsstatistik for fiskeribedrifterne. Publikationen udgives af Fødevareøkonomisk Institut og kan downloades gratis på under punkterne publikationer og statistik. Definitioner af begreber anvendt i regnskabsstatistikken Omsætning Andre driftsindtægter Vareforbrug Finansielle indtægter Finansielle udgifter Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensættelser Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser der hidrører fra firmaets primære drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. moms og andre afgifter m.m., der direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, f.eks. bygning af egne maskiner. Indtægter, som ikke har forbindelse med den primære drift, herunder refunderede sygedagpenge og offentlige løntilskud. Det forbrug som medgår til omsætningen. Det vil sige køb af råvarer, færdigvarer og energi plus/minus lagerændringer. Er inkl. direkte udgifter i forbindelse med købet som f.eks. told og fragt. Renter, provisioner, kursgevinster på værdipapirer og udlandslån, udbytte af aktier og anparter mv. Renter, kurstab på værdipapirer og udlandslån, provisioner og udgifter til depot mv. Den del af formuen som er bestemt til vedvarende eje eller brug for firmaet, f.eks. bygninger, maskiner, inventar, patenter, licenser samt langsigtede investeringer af finansiel karakter, f.eks. aktier og obligationer. Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable værdipapirer der ikke er bestemt til vedvarende eje. Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser og gæld. Forpligtelser hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, f.eks. udskudt skat og pensionsforpligtelser.

122 Fiskeindustri / fishing industry Langfristet gæld Kortfristet gæld Investeringer, netto Beskæftigede Ansatte Firma Gennemsnit Bruttoavance Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning efter selskabsskat Soliditet Gældsposter med en løbetid over år, f.eks. prioritetsgæld. Gældsposter der forfalder inden for år, f.eks. varegæld og skyldig moms. Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.) og immaterielle aktiver (software, licenser mv.). Tilgang opgøres til anskaffelsespris før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel købte som leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen eller, hvor denne ikke kendes, til den nedskrevne værdi. I selskaber det samme antal som ansatte. I firmaer med personlig hæftelse indgår desuden ejere. I regnskabsstatistikkens grunddata indgår kun oplysninger om antal ansatte. Antal beskæftigede i enkeltmandsvirksomheder er skønnet som ansatte + og i interessentskaber mv. som antal ansatte +. Lønmodtagere som har ansættelse i firmaet. Udtrykt som fuldtidsbeskæftigede (årsværk). Som hovedregel lig med juridisk enhed, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, enkeltmandsfirma, interessentskab m.v. I enkelte tilfælde er flere juridiske enheder, der tilsammen drives som en økonomisk enhed, samlet til ét firma. Beregnes for hver branche (størrelsesgruppe mv.) på basis af summerede tal for de relevante regnskabsposter. Store firmaers resultater får derved større vægt end små firmaers. Bruttofortjenesten i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus summen af vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Resultat af ordinær drift (overskud før finansielle og ekstraordinære poster og skat) udtrykt i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Resultatet efter selskabsskat målt i pct. af den gennemsnitlige egenkapital i løbet af året. Ud fra det foreliggende materiale er det ikke muligt præcist at opgøre den gennemsnitlige egenkapital, så den beregnes tilnærmelsesvis som: Egenkapitalen ultimo minus halvdelen af konsolideringsposten. Sidstnævnte post viser det beløb af årets resultat som er overført til (eller fra) egenkapitalen. Egenkapitalen udtrykt i pct. af de samlede passiver (ultimo).

123 Fiskeindustri / fishing industry Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) Statistikken i tabel 5.6 og 5.7 er en årlig individbaseret statusopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Statistikken indeholder oplysninger om personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder personer på orlov. I modsætning til EBS indeholder RAS ikke oplysninger om personers sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet. Yderligere beskrivelse af kilder og metode findes på under emnegruppe arbejdsmarked. Uddannelse Uddannelsen til erhvervsfisker tager år, og giver ret til at føre fiskerfartøjer på op til 9 meter i længden ( Blå Bevis ). Uddannelsen omfatter et ugers kursus i søsikkerhed, 8 måneders praktik og ugers skoleuddannelse. I løbet af uddannelsen får man mulighed for at tage duelighedsbevis i sejllads, duelighedsbevis i motortilpasning samt radiocertifikat, som sammen med det Blå Bevis giver ret til at føre fiskerfartøjer på op til 5 meter. For at udføre arbejde ombord på et fiskerfartøj, uanset længde, skal man have et bevis for at have gennemført et sikkerhedskursus af ugers varighed. Statistikken i tabel 5.8 viser antal personer, som har erhvervet det Blå Bevis samt antal personer, som har gennemført et ugers sikkerhedskursus. Diskretionshensyn tilsiger, at der sammenlægges oplysninger for mindst enheder (individer) i hver tabelcelle. For regnskabsstatistikken og lignende følsomme oplysninger kræves mindst 5 indgående firmaer i hver tabelcelle. Dominanskriteriet indebærer, at brancheoplysninger bliver diskretioneret, hvis den største virksomhed har mere end 80 pct. af celleværdien. DB0 (Dansk Branchekode 00) er baseret på EU's Branchenomenklatur NACE, revision. Den kombinerede nomenklatur (KN) introduceredes i EU regi den. januar 988 til erstatning af den tidligere anvendte NIMEXE. KN-nomenklaturen er tilpasset toldsamarbejdsrådets nye nomenklatur Harmonized System (HS), der erstattede CCCN fra 988. Formålet med den nye HS-nomenklatur er bl.a. at få en detaljeret international varenomenklatur for told, udenrigshandelsstatistik, produktion og transport. For yderligere oplysninger se bekendtgørelse nr. 7 af 9. maj 006 om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser.

124 Fiskeindustri / fishing industry 5. The fishing industry and sales of fish commodities Information on the fishing industry and on manufacturers' sales of fish commodities is collected by Statistics Denmark, as a part of the general industrial statistics. The tables in this chapter have been produced by Statistics Denmark especially for the Yearbook of Fishery Statistics. Statistical discretion The information in the statistical tables has been broken down on industry and region, where this was possible. In some cases though, the regions have been aggregated due to rules of statistical discretion. In other cases it has been necessary to discretionate information according to the criterion of dominance. The collection of data Statistics Denmark collects information from all industrial establishments with 5 or more persons employed. The firm is a legal entity characterized by ownership. The establishment is a local economic entity. One firm can comprise several establishments. Establishments in corresponding industries within one firm are joined together in industry entities. Employment statistics and wage statistics are compiled by establishments, the manufacturers' sales of own production by industry entities. In accounts statistics the firm is used as unit when calculating income, whereas production and value added in production are calculated based on industry entities. Tables on regions can only be achieved when the establishment is used as calculating unit. Industry grouping Statistics Denmark Occupational Classification The classification of an establishment is decided on which industry category the main activity can be assigned to. The activities are determined by the end product of the establishment, that is those commodities and services that are sold or delivered to other establishments. If one establishment has several activities, it is classified in accordance with the activity with the largest value added in production. The fishing industry is categorized in three branch groups : DB0 no. Industry group Fish processing and preservation Smoking, curing and salting of fish etc Fish meal factories. The branch no include industries producing fish silage and fodder used in fur farms. Other categories within fishery and fish trade are: DB0 no. Industry group Fishery Operation fish hatcheries and fish farms Wholesale trade in fish etc Retail trade in fish etc.

125 Fiskeindustri / fishing industry 5 Commodity grouping Working Tariff When collecting and compiling manufacturers' sales and external trade the same commodity classification is used. That is an 8-digit nomenclature where the first 8 digits stem from the Combined Nomenclature CN. This classification is called the Danish Working Tariff. The grouping in the Working Tariff is mainly based on a division of the commodities according to the material they consist of. For fishery products there are 76 commodity items at the 8-digit level of the Working Tariff for 006. Standard International Trade Classification Correlation between SITC and the Working Tariff For publication of information by broader commodity groups it is mostly the Standard International Trade Classification (SITC, rev. 988) that is used. In this yearbook of Fishery Statistics both SITC and the Working Tariff are used in the tables. The Working Tariff is used in the external trade, see Chapter 6. This Chapter uses SITC. In the SITC, the commodities are grouped by the degree of fabrication (raw materials, semimanufactures, finished goods). The most detailed 5-digit level of SITC contains 50 commodity items for fishery products. Excluding the three items on fish oil, fish meal and fish offal, the remaining 7 commodity items can be aggregated to -digit and again to -digit commodity items. Each 5-digit item of the SITC (rev. ) corresponds to one or more items under the same -digit level of the Danish Working Tariff. Annex 6 contains a correlation table for all fish commodity categories of the SITC (rev. ) and categories of the Working Tariff. Manufacturers' sales of fish and fish products Table 5. is based on the data collected from industrial firms with 0 or more employed. It is often referred to as production statistics, and used in calculating supply balance, by combining this data with landings and external trade. Manufacturers sales of fish and fish products includes enterprises sales of own commodities, i.e. commodities which are manufactured, processed or assembled by the enterprise itself. Additional information about sources and methods is available at Employment, salaries and wages (ERE) Employment statistics and statistics on salaries and wages give information on the number of employed wage earners plus the total wage and salary costs of the establishments according to the Establishment-related employment statistics (ERE). Owners Total salary and wage cost Employed owners include all responsible owners with main employment in the firm together with assisting spouses. In table 5. the total salary and wage cost includes holiday allowances, commission on profits, bonus etc. and is before deduction of tax at source. The calculation is based on all personnel employed by November 0th. Further information about sources and methods is available at Establishment-related employment statistics (ERE) Table 5. contains information about the number of establishments and their employment at the end of November and for the year. The statistics includes self-employed persons, assisting spouses, and employees with a primary job at the establishment and employees with a secondary job at the establishment. Thus in the ERE statistics, it is possible that an employee will be counted twice since he or she may have both a primary and a secondary job. Annual salary and wage cost The total salary and wage cost is the total cost for the firm for the whole year.

126 6 Fiskeindustri / fishing industry Business registered for VAT settlement The statistics on VAT registered business transactions are based on information from establishments to the Custom Authorities and information from the Corporate Register. In addition to the fish processing industries, wholesale and retail trade establishments in fish and fish commodities are also included in the statistics. The number of registered entities is calculated partly as all entities with economic activities during the year, partly as the number of entities by the end of the year. In the figure for sales reported for VAT settlement customs duty and production taxes are included, while VAT is excluded. Accounts statistics The data source in table 5.5 includes both the answers to the questionnaires sent out by Statistics Denmark as a spot check to businesses and information from Statistics Denmark s Corporate Register and the Central Customs and Tax Administration. The business principal activities during the accounting year in question determine the industry. A comparison between annual industry figures may therefore be affected by the fact that some businesses have shifted to a new line of principal activities and also by the fact that some businesses in the industry carry out secondary activities in other industries. The information in table 5.5 is calculated especially for the Yearbook of Fishery Statistics, and is not directly comparable with figures from»accounts statistic for the industry«issued by Statistics Denmark. Additional information about sources and methods is available at Statistics for Fishery 006«gives a more detailed account statistics of the Danish fishing firms. It is a survey published by the Danish Research Institute of Food Economics. The survey can be downloaded free of charge at under publications and statistics. Definitions of concepts used in the accounting statistics Turnover Other operating income Cost of goods sold Financial income Financial expenses Fixed assets Current assets Shareholders equity Provisions Long-term debt Short-term debt Income derived from the sale of products and services forming part of a business principal activity. Turnover is calculated less discounts and indirect taxes etc. directly related to sales. Turnover also comprises work carried out at a business own expense, which is stated as an asset such as construction of own machinery. Income, which cannot be derived from a business principal activity, such as public wage subsidies and refunded sickness benefits. Consumption of i.e. raw material, final products and energy products plus/minus changes in stocks. Includes expenses in connection with the purchase, i.e. customs and freight. Interest, commissions, gains on securities and foreign loans, dividends etc. Interest, losses on securities and foreign loans, commissions and custody account fees etc. Assets intended for continuing ownership or use in a business such as buildings, machinery, equipment, patents, licenses and long-term investments of a financial nature such as shares and bonds. Stocks, cash at bank and in hand, trade debtors and easily realizable securities not intended for continuing ownership. The owners share of the capital. It is calculated as total assets less provisions and debts. Obligations whose amount or maturity is not known with certainty such as deferred taxes and pension commitments. Amounts falling due more than one year after the balance-sheet date such as mortgage debt. Amounts falling due within one year from the balance-sheet date such as trade creditors and VAT payable.

127 Fiskeindustri / fishing industry 7 Net investments Staff Employees Business Average Gross margin ratio Operating profit margin Return on equity after corporation tax Solvency ratio Additions less disposals of fixed assets, i.e. real property (land, buildings etc.) and plant and equipment (machinery, vehicles, equipment, etc.) and intangible assets (goodwill, licenses, etc.). Additions are stated at cost before depreciation and other adjustment and comprise both purchase and leased assets. Disposals are stated at selling priceor, if it is not known, the written down value. In a company, staff means the same as employees. In a business with personal liability, the owners are included. The source data of accounting statistics only list the number of employees. The number of staff in a sole proprietorship is estimated as the number of employees plus and in a partnership etc. as the number of employees plus. Wage earners employed by a business. Expressed as the number of full-time employees. As a principal rule a legal entity, i.e. a public limited company, private limited company, cooperative society, sole proprietorship, partnership etc. In a few cases two or more legal entities are compiled to one company, if the legal entities in fact are administered as one economic entity. Is calculated for each industry (or group etc.) on the basis of the summed up figures of the relevant items. Hence, profits of big businesses are given a higher weight than those of small businesses. Gross margin as a percentage of turnover. The gross margin is calculated as turnover less the sum of cost of goods sold and purchase of paid work and subcontracts. Profit on ordinary activities (profit before financial items, extraordinary items and tax) as a percentage of turnover and other operating income. Profit after corporation tax as a percentage of average shareholders equity for the year. On the basis of the material available, it is not possible to calculate average shareholders equity exactly, so an approximate calculation is made as follows: Shareholders equity, end of year, less half of retained earnings, which is the amount of the profit for the year transferred to (or from) shareholders equity. Shareholders equity as a percentage of total liabilities (end of year).

128 8 Fiskeindustri / fishing industry Register based labour force statistics (RAS) The statistics in table 5.6 and table 5.7 are annual status observations of the population s attachment to the labour market at the end of November. RAS includes information about people s primary attachment to the labour market, including persons that are temporarily absent from the labour force, i.e. people on educational leave. Contrary to ERE, RAS only considers primary jobs. Education It takes two years of training to obtain a professional fisherman certificate. The certicate grants the holder right to navigate vessels not exceeding 9 meters in overall length. The education includes a safety course of three weeks duration and 8 months of practical training and weeks of schooling. During the education the student has opportunity to pass three tests which together with the professional fisherman certificate grants the holder right to navigate vessels not exceeding 5 meters. The three tests are certificate of competence in navigation and certificate of competence in marine engines and certificate of competence in marine transceivers. In order to work onboard a Danish fishing vessel regardless of overall length one must have passed the three weeks safety course. Table 5.8 shows the number of persons who have passed the safety course of three weeks duration and number of persons who have obtained the professional fisherman certificate. In compliance with statistical discretion it is necessary to have data from at least three individuals in each cell of the tables. For accounting statistics and similar sensitive information, data from at least five firms in each cell is required. The criterion of dominance implies that industry information will be discretioniced if the largest firm has more than 80 percent of the cell value. Danish DB0 nomenclature is based on the EU classification NACE, Rev.. The Combined Nomenclature CN was introduced in EC from st January 988 to replace the previous used NIMEXE. The CN classification is adapted to the Harmonized System HS, which replaced the previous nomenclature CCCN from 988. The purpose of the new HS nomenclature is to attain a detailed international goods nomenclature for customs tariffs, external trade statistics, production and transport. See Ministrial Order No. 7 of 9 May 006.

129 Fiskeindustri / fishing industry 9 Tabel 5.: Industriens salg af fisk og fiskevarer af egen produktion Manufacturers sales of fish and fish products SITC Varenomenklatur (rev. ).000 kr..000 kr. Standard International Trade Classification 0 Fisk, fersk, kølet eller frosset: Fish, fresh, chilled or frozen: 0. Levende fisk Live fish Laks, fersk eller kølet Salmon, fresh or chilled Fladfisk, fersk eller kølet Flatfishes, fresh or chilled Tun og bonit, fersk eller kølet Tuna and bonito, fresh or chilled Sild og brisling, fersk eller kølet Herring and sprat, fresh or chilled Torsk, fersk eller kølet Cod, fresh or chilled Makrel, fersk eller kølet Mackerel, fresh or chilled Anden fisk, fersk eller kølet Other fish, fresh or chilled Rogn og lever, fersk eller kølet Liver and roe, fresh or chilled Laks, frosset Salmon, frozen Fladfisk, frosset Flatfishes, frozen Tun og bonit, frosset Tuna and bonito, frozen Sild og brisling, frosset Herring and sprat, frozen Torsk, frosset Cod, frozen Makrel, frosset Mackerel, frozen Kulmule, frosset Hake, frozen Anden fisk, frosset Other fish, frozen Rogn og lever, frosset Roe and liver, frozen Fiskefilet, frosset Fish fillets, frozen Fiskefilet, m.m. fersk eller kølet Fish fillets etc. fresh or chilled Andet fiskekød, frosset Other fishmeat, frozen Fisk, tørret, saltet eller røget: Fish, dried, salted or smoked: 05. Torsk, tørret også saltet Cod, dried, salted, cured Fiskefilet, tørret/saltet Fish fillets, dried/salted Anden fisk, tørret/saltet Other fish, dried/salted Torsk, saltet, i saltlage Cod, salted or in brine Ansjos, saltet, i saltlage Anchovies, salted or in brine Anden fisk, saltet, i saltlage Other fish, salted or in brine Fisk, røget, inkl. filet Smoked fish incl. fillets Rogn og lever, tørret/røget/saltet Roe and liver, dried/smoked/salted Fiskemel, til menneskeføde Fish meal for human consumption Krebs-/bløddyr, fersk/frosset/kogt: Crustac./mulluscs fresh//frozen/cooked: 06. Rejer, frosset Shrimps and prawns, frozen Andre krebsdyr, frosset Other crustaceans, frozen Krebsdyr, ikke frosset Crustaceans, not frozen Østers Oysters Blæksprutte, fersk eller kølet Squid, fresh or chilled Andre bløddyr, fersk eller kølet Other molluscs, fresh or chilled Blæksprutte, frosset/tørret/saltet Squid, frozen, dried or salted Andre bløddyr, frosset/tørret/saltet Other mooluscs, frozen/dried/salted Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt: Fish/crustaceans/molluscs prepared: 07. Laks, hele eller I stykker Salmon, whole or cut Sild, sardiner og brisling Herring, pilchard and sprat Tun og atlantisk bonit Tuna and Atlantic bonito Makrel, hele eller i stykker Mackerel, whole or cut Anden fisk, undtagen hakket Other fish except minced Fisk ikke andetsteds nævnt Fish, nowhere else indicated Kaviar Caviar Krebsdyr Crustaceans Bløddyr Molluscs Mel af fisk og krebsdyr m.v Fish meal Fiske solubles 0 8 Fish solubles Industrifisk Fish for reduction Fiskeleverolie Fish liver oil.. Fiskeolie undtagen leverolie Fish oil except liver oil. I alt fisk, krebs- og bløddyr Total fish, crustaceans and molluscs Anm.: Se noterne I tekstafsnittet. Kilde: Danmarks Statistik, Varestatistikken. TRANSLATION See notes in the text section. Source: Statistics Denmark

130 0 Fiskeindustri / fishing industry Tabel 5.: Antal arbejdssteder, beskæftigelse og lønudgift i fiskeindustrien Places of work, employment, aggregate wage and salary costs Pr. 0/ 005 Hovedstaden, Københavns og Roskilde amter Frederiksborg, Vestsjællands og Storstrøms amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Diskretionerede amtsgrupper 8 Hele landet 9 Røgning og saltning af fisk m.v. Antal arbejdssteder Antal beskæftigede Heraf: indehavere lønmodtagere Samlet lønudgift Fiskehermetik- og filetfabrikker Antal arbejdssteder Antal beskæftigede Heraf: indehavere lønmodtagere Samlet lønudgift Fiskemelsfabrikker Antal arbejdssteder Antal beskæftigede Heraf: indehavere lønmodtagere Samlet lønudgift Fiskeindustri i alt Antal arbejdssteder Antal beskæftigede Heraf: indehavere lønmodtagere Samlet lønudgift Anm.: Brancemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Samlet årlig lønudgift i.000 kroner for de ansatte ultimo november 005. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION Note: Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. Columns. -7: Grouping of counties. 8: Unknown or discret information. 9: Total all counties. Rows, industry grouping. Antal = number, arbejdssteder = places of work, beskæftigede = employed, heraf = of which, indehaver = owner, lønmodtagere = wage earners, samlet lønudgigt = annual wage and salary costs in,000 DKK for all personnel employed by 0/. Source: Statistics Denmark Tabel 5.: Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Employment in fishing and fish processing industry by branch and counties 005 Hovedstaden, Frederiksborg, Københavns Vestsjællands og Roskilde og Storstrøms amter amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Diskretionerede amtsgrupper 8 Hele landet 9 DB : Fiskeri Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte DB : Dambrug og fiskeavl Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Samlet årlig lønsum i.000 kroner. Noter : () Omfatter antal beskæftigede lønmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION Note: Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. Columns. -7: Grouping of counties. 8: Unknown or discret information. 9: Total all Counties. Rows, industry grouping. Antal = number, arbejdssteder = places of work, fuldtidsbesk. = full time employed, ansatte = emplyees, samlet lønsum = total annual wage and salary costs in.000 DKK. Notes: () Consist of number of employed wage earners. Source: Statistics Denmark

131 Fiskeindustri / fishing industry Tabel 5.: (fortsat) Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Employment in fishing and fish processing industry by branch and counties 005 Hovedstaden, Frederiksborg, Københavns Vestsjællands og Roskilde og Storstrøms amter amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Diskretionerede amtsgrupper 8 Hele landet 9 DB0 500: Røgning og saltning af fisk mv. Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte og derover DB0 500: Fiskerihermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte og derover DB0 500: Fiskemelsfabrikker Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte og derover DB0 570, 580: Fiskeauktioner samt engroshandel med fisk og fiskeprodukter Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte og derover DB0 500: Detailsalg af fisk m.v. Opgjort for hele året: Antal arbejdssteder Antal fuldtidsbesk. () Samlet lønsum Opgjort pr. 0/: Antal ansatte Antal arbejdssteder ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Samlet årlig lønsum i.000 kroner. Noter : () Omfatter antal beskæftigede lønmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION Note: Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. Columns. -7: Grouping of counties. 8: Unknown or discret information. 9: Total all Counties. Rows, industry grouping. Antal = number, arbejdssteder = places of work, fuldtidsbesk. = full time employed, ansatte = emplyees, samlet lønsum = total annual wage and salary costs in.000 DKK. Notes: () Consist of number of employed wage earners. Source: Statistics Denmark

132 Fiskeindustri / fishing industry Tabel 5.: Momsregistrerede virksomheder indenfor fiskeindustri og handel med fisk m.m. Business units and sales registered for VAT settlement 006 Hovedstaden, Københavns og Roskilde amter Frederiksborg, Vestsjællands og Storstrøms amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Amtskode mangler 8 Hele landet 9 DB : Fiskeri.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb DB : Dambrug og fiskeavl.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb DB0 500: Røgning og saltning af fisk m.v.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb DB0 500: Fiskehermetik og filetfabrikker.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb DB0 500: Fiskemelsfabrikker. Antal firmaer Salg.57. Heraf eksport.00. Køb.5 DB0 560, 580: Engrossalg af fisk m.v.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb DB0 500: Detailsalg af fisk m.v.. Antal firmaer Salg Heraf eksport Køb Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Salg, eksport og køb i millioner kroner. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION Columns. -7: Grouping of counties. 8: Total all counties. Rows, industry grouping according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. : Total number of firms registered during the year. : Sales in mill. DKK. : Of which exports. : Purchases. Source: Statistics Denmark.

133 Fiskeindustri / fishing industry Tabel 5.5: Regnskabsstatistik for fiskeindustri og handel med fisk m.m. Accounts statistics for the fishing industry and fish trade companies 005 Røgning og saltning af fisk m.v. Fiskehermetik-, fiskefars-, fiskemels- og fiskefiletfabrikker Engrossalg af fisk m.v. Detailsalg af fisk m.v..000 kr. Resultatopgørelse: Operating results: Omsætning Turnover + Andre driftsindtægter Other operating income - Vareforbrug Cost of goods sold - Køb af lønarbejde, underentrepriser Purchase of paid work and subcontracts - Løn, pension m.v Wages, pensions etc. - Af- og nedskrivninger Depreciation and write-downs - Andre ordinære udgifter Other ordinary expenses = Ordinært resultat = Profit on ordinary activities + Finansielle indtægter Financial income - finansielle udgifter Financial expenditure - Ekstraordinære udgifter, netto Extraordinary expenses, net - Selskabsskat Corporation tax = Resultat efter selskabsskat = Net profit Balance: Balance sheet: Immaterielle anlægsaktiver Intangible assets + Grunde og bygninger Land and buildings + Tekniske anlæg og maskiner Plant and machinery + Andre driftsmidler Other plant and machinery + Finansielle anlægsaktiver Fixed asset investments = Anlægsaktiver i alt = Total fixed assets Varelagre Stocks + Tilgodehavender fra salg Trade debtors + Øvrige omsætningsaktiver Other current assets = Omsætningsaktiver i alt = Total current assets Aktiver i alt = Passiver i alt Total assets = Total liabilities Egenkapital Shareholders equity Hensættelser Provisions Langfristet gæld Long-term debt Kortfristet gæld til leverandører Short-term debt to suppliers Anden kortfristet gæld Other short-term debt Investeringer, netto Net investments Antal beskæftigede Number of staff members Heraf: Ansatte Of which: employees Antal firmaer Number of companies Nøgletal, gennemsnit: Alle firmaer: Procent Ratios, average: Bruttoavance 8, 6,0,0, Gross margin ratio Alle firmaer:.000 kr. Omsætning pr. beskæftiget Turnover per staff member Løn pr. ansat Wages per employee Procent A/S, Aps, Amba, m.v.: Public / private limited company, cooperative society etc.: Overskudsgrad,,, 0,7 Operating profit margin Egenkapitalens forrentning 6,6 0,6 6,5, Return on equity Soliditet 5,,7 9, 8, Solvency Enkeltmandsfirmaer og I/S: Sole proprietorships and partnerships: Overskudsgrad,,5 7,6,8 Operating profit margin Egenkapitalens forrentning 8, 8,0 9, 7,5 Return on equity Soliditet 9,8 0,0,0 9, Solvency Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noter og definitioner af begreber i tekstafsnittet. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see notes and definitions of concepts in the text section. Columns. : Smoking, salting, brine or curing. : Canning, preserving, processing of fish etc., Fish meal manufacturing and fish fillet factories. : Wholesale companies for fish etc. : Retail trade companies for fish etc. Source: Statistics Denmark.

134 Fiskeindustri / fishing industry Tabel 5.6: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik fordelt på aldersgrupper Register based employment statistics in fishing and fish processing industry by branch, age groups and counties 005 Hovedstaden, Frederiksborg, Københavns Vestsjællands og Roskilde og Storstrøms amter amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Hele Heraf landet selvstændige 8 9 Branche og aldersgruppe: Antal beskæftigede / number of employees DB : Fiskeri. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB : Dambrug og fiskeavl. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB0 500: Røgning og saltning af fisk m.v. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB0 500: Fiskerihermetik og filetfabrikker. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB0 500: Fiskemelsfabrikker. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB0 570, 580: Engrossalg af fisk m.v., samt fiskeauktioner. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt DB0 500: Detailsalg af fisk m.v. Opgjort pr. 0/: 9 år år år år år år I alt Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Kilde: Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). TRANSLATION Note: Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. Columns. -7: Grouping of counties. 8: Total all counties. 9: Of which, self employed/employer. Rows, industry grouping. Aldersgrupper = age groups, år = years. Source: Statistics Denmark Register based Labour force Statistics (RAS).

135 Fiskeindustri / fishing industry 5 Tabel 5.7: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik fordelt på fultids- og deltidsbeskæftigelse Register based employment statistics in fishing and fish processing industry by branch, full time / part time and counties 005 Hovedstaden, Københavns og Roskilde amter Frederiksborg, Vestsjællands og Storstrøms amter Bornholms amt Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter 5 Ringkøbing og Viborg amter 6 Nordjyllands amt 7 Hele landet 8 Antal beskæftigede / number of employees DB : Fiskeri. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB : Dambrug og fiskeavl. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB0 500: Røgning og saltning af fisk m.v. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB0 500: Fiskerihermetik og filetfabrikker. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB0 500: Fiskemelsfabrikker. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB0 570, 580: Engrossalg af fisk m.v., samt fiskeauktioner. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid DB0 500: Detailsalg af fisk m.v. Opgjort pr. 0/: Fuldtid Deltid Anm.: Branchemæssig afgrænsning efter Dansk Branchekode 00 (DB0), se noterne i tekstafsnittet. Kilde: Danmarks Statistik Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS). TRANSLATION Note: Industry delimitation according to the Danish DB0 nomenclature, see definitions in the text section. Columns. -7: Grouping of counties. 8: Total all counties. Rows, industry grouping. Fuldtid = full time, deltid = part time. Source: Statistics Denmark Register based labour force Statistics (RAS). Tabel 5.8: Gennemført uddannelse antal personer Completed education number of persons Antal Indeks (00 = 00) Sikkerhedskursus Erhvervsfisker Kilde: Søfartsstyrelsen. TRANSLATION Columns. Antal=number of persons. Rows, Sikkerhedskursus= weeks safety course. Erhvervsfisker = years of education. Source: The Danish Maritime Authority.

136

137 Udenrigshandel / external trade 7 6. Udenrigshandelen med fisk og fiskeprodukter Fiskeridirektoratets statistik over udenrigshandelen med fisk og fiskeprodukter baseres på et udtræk af Danmarks Statistik's databaser for Danmarks vareindførsel og -udførsel. En detaljeret beskrivelse af grundlaget og principperne for indsamling og afgrænsning af oplysninger, og for udarbejdelse af statistikken, findes på Danmarks Statistiks hjemmeside på følgende adresse: og under udenrigshandel. Opgørelsen omfatter Danmarks udenrigshandel ekskl. Grønland og Færøerne. Udenrigshandelen fra og med 99 Med virkning fra den. januar 99 bortfaldt grænseformaliteterne og dermed toldpapirerne i EU-samhandelen som led i gennemførelsen af Det Indre Marked. To dataindsamlingsmetoder Som nyt grundlag for statistikindsamlingen indførtes det såkaldte INTRASTAT system til belysning af handelen mellem EU-landene. Dataindsamlingsmetoden består her i, at et antal importører og eksportører med stor EU-handel månedligt skal indberette deres udenrigshandel. Rammerne for INTRASTAT er bestemt af en række forordninger, og er således fælles for alle medlemslandene. Statistik for handelen med lande uden for Den Europæiske Union, de såkaldte tredje-lande, baseres fortsat på toldpapirerne. Det nye system hedder EXTRASTAT og er identisk med systemet fra før 99. Databrud vanskeliggør sammenligning med tal fra før 99 Fra Specialhandel til Generalhandel Fra 99 anvendes generalhandelsprincippet. Det betyder, at alle varer, der passerer grænsen, medtages i opgørelsen, uanset om der er tale om egentlig varehandel eller forsendelser af anden art, såfremt der ikke ved særlige regler er fastsat undtagelser. Alle indførte varer indgår således i indførslen, også varer, der er bestemt til senere genudførsel, eller faktisk bliver genudført. Udførslen omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i landet, eller det drejer sig om genudførsel. Reeksporten udgår Ændret handelsmønster Da der i INTRASTAT-eksporten ikke indgår oplysninger om, hvorvidt varen stammer fra Danmark eller ej, kan reeksporten ikke opgøres. Det Indre Marked betyder en større frihed for virksomhederne med henblik på, hvor fortoldningen af varer, der ikke stammer fra EU, finder sted. I fremtiden må handelsmønsteret forventes at ændre sig således, at indførsel til EU-landene i højere grad finder sted i det land, hvor grænseformaliteterne foregår hurtigst, billigst og lettest. Varegrupperingen Ved varegruppering er anvendt Brugstariffens vareopdeling, der er baseret på Toldsamarbejdsrådets nomenklatur Harmonized System (HS) og FN's Standard Industrial Trade Classification (SITC rev. 988).

138 8 Udenrigshandel / external trade Brugstariffen De første 6 cifre i Brugstariffen kommer fra HS. Første og andet ciffer giver opdeling i afsnit og kapitler (-cifret niveau),. til. ciffer udgør hovedpositionen, og. til 6. ciffer underpositioner. HS nomenklaturen er inden for EU videre udbygget med den Kombinerede Nomenklatur (KN), der udgør en sammenbygning af toldopdelinger og statistikopdelinger, som er henlagt til 7. og 8. ciffer i Brugstariffen. Figur 6. Danmarks samhandel med EU opdelt på produkttyper 006 Import Industrifisk, olie m.v. 66,9% Uforarbejdede produkter 6,% Industrifisk, olie m.v. 5,% Uforarbejdede produkter 9,5% Filet,6% Saltet, tørret, røget 0,7% Tilberedt, konserveret,% Tilberedt, konserveret 0,6% Saltet, tørret, røget 6,% Filet 8,5% Samlet importmængde 66.8 tons Samlet importværdi.76 mio. kroner Eksport Industrifisk, olie m.v. 8,% Uforarbejdede produkter,% Industrifisk, olie m.v. 7,9% Uforarbejdede produkter 5,% Tilberedt, konserveret,7% Saltet, tørret, røget 9,7% Tilberedt, konserveret 6,7% Saltet, tørret, røget,% Filet 8,% Filet,5% Samlet eksportmængde tons Samlet eksportværdi 5.58 mio. Kroner

139 Udenrigshandel / external trade 9 TARIC Brugstariffens 8-cifrede niveau anvendes ved al udførsel og ved indførsel fra EU-lande. Ved indførsel fra tredielande (ikke EU-lande) anvendes en 0-cifret opdeling, hvor 9. og 0. ciffer udgøres af TARIC (EU's integrerede tarif) med opdeling vedrørende specifikke toldforanstaltninger. I den danske udenrigshandelsstatistik sker offentliggørelse af de detaljerede vareoplysninger på grundlag af de 8-cifrede varenumre. I 006-udgaven af Brugstariffen findes 76 varenumre for fiskeriprodukter på det 8-cifrede niveau. Figur 6. Danmarks samhandel med tredjelande opdelt på produkttyper 006 Import Industrifisk, olie m.v. 9,7% Uforarbejdede produkter,6% Industrifisk, olie m.v.,8% Uforarbejdede produkter 7,9% Tilberedt, konserveret 8,5% Saltet, tørret, røget,9% Filet 6,7% Saltet, tørret, røget,6% Tilberedt, konserveret 7,% Filet 6,9% Samlet importmængde 87. tons Samlet importværdi 9.5 mio. Kroner Eksport Industrifisk, olie m.v. 60,0% Uforarbejdede produkter,5% Industrifisk, olie m.v. 9,% Uforarbejdede produkter 8,8% Filet,% Saltet, tørret, røget 0,7% Tilberedt, konserveret,5% Tilberedt, konserveret,0% Saltet, tørret, røget,% Filet 6,7% Samlet eksportmængde 5.0 tons Samlet eksportværdi.09 mio. Kroner

140 0 Udenrigshandel / external trade Varegrupperingen i tabellerne Udenrigshandelstabellerne i nærværende årbog indeholder 60 varegrupper. Grupperingen af Brugstariffens 67 numre i de 60 grupper fremgår af bilag 5. Statistisk tærskel Indberetning af EU-handelen Tærskelniveau for registrering af handel med tredjelande For EU-handelen (INTRASTAT) anvendes en statistisk tærskel, baseret på værdien af den årlige import og eksport til og fra andre EU-lande. Virksomheder, hvis årlige EU-handel ligger under denne tærskel er fritaget for at indberette detaljerede oplysninger til INTRASTAT. For importen er grænsen på kr. og for eksporten kr.. Desuden anvendes der en transaktionstærskel. Hvis summen af ensartede transaktioner inden for en kalendermåned har en værdi under.000 kr. og en vægt under.000 kg, kan disse varer anføres samlet under et særligt varenummer. For tredjelands handel (EXTRASTAT) benyttes fortsat en statistisk tærskel for at lette angivelsespligten ved indførsel og udførsel af små varepartier. Det betyder, at specifikation af transaktioner under tærskelniveauet er frivillig. Små varepartier, dvs. varepartier, hvis værdi ikke overstiger kroner, og hvis vægt ikke overstiger.000 kg, kan således slås sammen under en særlig Brugstarifposition uden hensyntagen til, at varerne rettelig hører under forskellige Brugstarifpositioner. Ekspeditioner, der falder under den statistiske tærskel, medtages ikke i Fiskeristatistisk Årbog, da opgørelsen her alene omfatter Brugstarifpositioner for fisk og fiskeprodukter. Værdiansættelsen CIF og FOB Værdierne i udenrigshandelen stemmer i de fleste tilfælde overens med den internationale anvendte»transaction value«, der for indførslen er CIF-værdien (inklusive cost, insurance and freight), og for udførslen FOB-værdien (free on board). Mængdeangivelser Hovedenheden for fiskeprodukter er nettovægt angivet i kilo. Nettovægten er varens vægt uden emballage. Landefordelinger Oprindelsesland og bestemmelsesland I offentliggørelsen af landefordeling af udenrigshandelsstatistikken blev før 99 anvendt oprindelsesland for indførslen og bestemmelsesland for udførslen. Ved oprindelsesland forstås det land, i hvilket varen er fremstillet eller, hvor fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land, hvor den sidste egentlige forarbejdning har fundet sted. Ved bestemmelsesland forstås det på udførselstidspunktet sidst kendte land, til hvilket varen skal sendes. Eksporten vil fremover stadig blive opgjort på bestemmelseslande. Importen fra EU-landene vil i modsætning til tidligere kun kunne fordeles på afsendelseslande, medens import fra tredjelande som hidtil vil blive fordelt efter oprindelseslande. Den kombinerede nomenklatur (KN) introduceredes i EU regi den. januar 988 til erstatning af den tidligere anvendte NIMEXE. KN-nomenklaturen er tilpasset toldsamarbejsrådets nye nomenklatur Harmonized System (HS), der erstattede CCCN fra 988. Formålet med den nye HS-nomenklatur er bl.a. at få en detaljeret international varenomenklatur for told, udenrigshandelsstatistik, produktion og transport. Udenrigshandelens detaljerede fordeling på varer (Brugstariffens 8-cifrede niveau) offenliggøres alene i Danmarks Statistiks serie Statistikservice, der omhandler udenrigshandelen fordelt på varer og lande.

141 Udenrigshandel / external trade 6. External trade of fish and fish products The external trade statistics in this Yearbook are based on a subset of the data for export and import compiled by Statistics Denmark. The subset includes all commodity groups for fish and fish products. The collection of data and the principles for statistical compilation are described at: under external trade. The Danish external trade statistics relate to the Kingdom of Denmark excluding the Faroe Islands and Greenland. External trade from 99 From the first of January 99, the implementation of the Internal Market in the European Union has caused the discontinuation of custom declaration of goods moved between EU-Member states. Two collecting systems As a new foundation for statistics on the intra-country trade within the EU, the INTRASTAT system has been introduced. This system uses a data collecting method where a number of importers and exporters with a significant EU-trade, submit a monthly report on their external trade. The system is based on EU-legislation and thus common for all member countries. Statistics for the trade with countries outside the European Union, so-called Third Countries, are still based on the custom declarations. The collection of data in the non-eu country system for use in the external trade statistics (EXTRASTAT) is carried out in basically the same way for imports and for exports and is identical to the system, which was used for the compilation of Danish external trade statistics before 99. Data for 99 non-comparable with previous years From special trade to general trade systems From 99 the external trade has been based on the general trade system. General trade comprises all goods being moved into or out of the country, whether as a consequence of a commodity transaction or for any other reason, unless exceptions have been laid down in special rules. Imports cover all goods entering the country, including goods re-exported or intended for reexporting. Similarly, exports cover all goods leaving the country, whether processed there or simply re-exported. Thus re-exports cannot be calculated anymore. Commodity classification Commodities are classified according to the Danish Working Tariff (Brugstarif) and the Standard International Trade Classification (SITC rev. 988). Danish Working Tariff Harmonized System Combined Nomenclature Commodity groups in the tables The Danish Working Tariff has a one digit national extension to the present EU nomenclature. The structure of the nomenclatures in EU was rearranged from the beginning of 988. The previous nomenclature CCCN was replaced by the Harmonized System HS and instead of EU's nomenclature NIMEXE, the Combined Nomenclature CN was introduced. The Harmonized System forms the basis of the division into sections, chapters (-digit level), the -digit headings and some digit sub-categories. CN is an integration of customs tariff classifications and statistical categories, which are placed under the 7th and 8th digit. Categories and commodity numbers of the Working Tariff are mainly used in external trade statistics for publishing data on individual commodities, whereas for broader commodity groups the Standard International Trade Classification (SITC rev. ) is used. The Working Tariff for 006 has 76 commodity groups for fish products at the 8-digit level. In this Yearbook the external trade statistics have been aggregated to 60 commodity groups. The assembling of the Working Tariff 8-digit level into the commodity groups in the tables is shown in annex 5.

142 Udenrigshandel / external trade Statistical threshold Reports on the EU-trade Threshold for specification of Third-country trade Under INTRASTAT a statistical threshold is used, based on the value of annual imports and exports to other EU Member States. For imports the limit is since 997 DKK.8 mill. and for exports DKK.7 mill.. Businesses whose annual EU trade is below these amounts are exempted from reporting detailed data under the INTRASTAT system. Under the INTRASTAT system a threshold for the value of goods is used. Goods whose value aggregated in the reference month does not exceed DKK,000 and whose weight does not exceed,000 kg can be recorded under a special commodity category. To facilitate the declaration of export and import of small consignments a so-called statistical threshold was introduced in 985. The principle is still in use for Third-Country trade (EXTRASTAT). It means that for goods with a value below 7,500 DKK, and with a weight of less than,000 kg, declaration may be recorded under a special Working Tariff item, irrespective of the category the goods rightly belong to. Entries covered by the statistical threshold are excluded in this Yearbook where the tables only contain external trade statistics for commodity groups on fish and fish products. Values The values given are generally in accordance with the internationally recommended»transaction value«, which for imports is the c.i.f. value (inclusive cost, insurance and freight), and for exports the f.o.b. value (free on board). Quantities The basic unit for fish and fish products is the net weight (in kg), which according to the Danish Tariff Act is the weight of the goods without packing materials of any kind. Breakdown by countries Origin and destination In the published statistics of external trade for Denmark the import normally refers to the country of origin and export to the country of destination. Country of origin means the country in which the commodity was produced or, if it was produced in more than one country, the country of final processing. Country of destination means the country of the ultimate consignee, according to the information available at the time of exporting. Exports are still calculated on country of destination. Imports from other EU-countries will, in contradiction to the previous statistics, only be known by country of consignment, which means the country where the commodity was dispatched with Denmark as the destination. The Combined Nomenclature CN was introduced in EU from st January 988 to replace the previous used NIMEXE. The CN classification is adapted to the Harmonized System HS, which replaced the previous nomenclature CCCN from 988. The purpose of the new HS nomenclature is to attain a detailed international goods nomenclature for customs tariffs, external trade statistics, production and transport. Information on external trade by commodity groups (Danish Working Tariff 8-digit level) is only published in Statistics Demarks volume Statistikservice, which describes external trade by commodities and countries.

143 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.: Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter fordelt på lande Danish external trade of fish and fish products by countries 006 Import Eksport Handelsbalance.000 kr. Kr./kg Værdiandel i procent kr. 6 Kr./kg 7 Værdiandel i procent kr. 9 Verden i alt , , EU- lande ,7 9, ,6 79, Belgien/Luxemborg ,0 0, ,,55.9 Frankrig ,7, , 9, Grækenland , 0, ,8, Irland ,5 0, ,9 0, Italien , 0, ,5, Holland ,7, ,7 6, United Kingdom 8.7.0,, ,5 7, Portugal , 0, ,7 0,5 -.9 Spanien , 0, ,5, Tyskland ,0 7, , 8, Finland , 0, ,6,.5 Sverige ,6 7, ,6 6, Østrig , 0, ,, Malta ,5 0,0 - Estland ,7 0, ,8 0,5-0.9 Letland ,7 0, ,9 0, -.86 Litauen ,5 0, ,6 0, Polen ,5, ,, Tjekkiet 7 99,9 0, , 0, 8.68 Slovakiet , 0,06 - Ungarn.966 5, 0, ,7 0, Slovenien ,0 0, - Cypern ,0 0,6 - EFTA-lande ,, ,0 7, Island ,7, , 0, Norge , 0, , 5, Schweiz 76 5, 0, ,, Andre lande ,0 6, ,0, Grønland , 5, ,8 0, Færøerne , 6, , 0,8-8.5 Rusland , 0, ,,96 7. Øvrige Europa.7 8.6, 0, ,0,6 99. Saudi Arabien ,5 0,0 - Øvrige Mellemøsten ,0 0, , 0,9.50 Egypten ,9 0,0 - Øvrige Afrika ,7 0, ,7 0,0 5.7 Thailand , 0, , 0, Hongkong 60 9,7 0, , 0,.706 Indonesien ,5 0, ,0 0,0 -.7 Taiwan 9.6,5 0,0.5 8.,0 0, Japan 85 77,0 0, ,, Øvrige Fjernøsten , 5, ,7, Canada ,9 5, ,7 0, USA 8..59,7, , 0, Chile ,, ,0 0, Australien , 0, , 0, Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Imports. 5-8: Exports. 9: Balance of trade in.000 DKK. = tonnes, enhedsværdi = unit value, værdiandel I procent = percentage of value. Rows, countries. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

144 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.: Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish external trade of fish and fish products by commodities 006 Import Eksport.000 kr. Kr./kg.000 kr. 5 Kr./kg 6 Fisk og fiskeprodukter , ,7 Total fish and fishery products Heraf ikke tilvirket: Of which non-processed: Konsum i alt (A+B+C) , ,59 (A+B+C) For human consumption Industrifisk m.v. (D) , ,7 (D) Not for human consumption Tilvirkede produkter: Processed products: Konsum i alt (E+F+G) , ,6 (E+F+G) for human consumption Mel og olie m.v. (H) , ,99 (H) Fish meal and fish oil etc. A: Hel saltvandsfisk , ,8 A: Marine fishes whole Sild Fersk , ,55 Fresh Herring Frosset , ,8 Frozen Fladfisk Fersk. 8.0, ,90 Fresh Flatfishes Frosset , ,07 Frozen Torsk Fersk , ,55 Fresh Atlantic cod Frosset , ,7 Frozen Kuller Fersk , ,69 Fresh Haddock Frosset , ,9 Frozen Sej Fersk , ,08 Fresh Saithe Frosset ,0 9.7,5 Frozen Anden torskefisk Fersk , ,77 Fresh Other codfishes Frosset , 5.678,65 Frozen Makrel Fersk , , Fresh Mackerel Frosset , , Frozen Anden fisk Fersk , ,5 Fresh Other fish Frosset , ,7 Frozen I alt Fersk , ,98 Fresh Total Frosset , , Frozen B: Ferskvandsfisk , ,7 B: Freshwater fishes Laks og ørred , ,77 Salmon and trout Ål , ,79 Eel Anden ferskvandsfisk , , Other freshwater fishes C: Krebs- og bløddyr , ,0 C: Crustaceans and molluscs Hummer og jomfruhummer , ,69 Lobster and Norway lobster Rejer , ,5 Shrimps Andre krebsdyr , ,6 Other Crustaceans Muslinger , ,75 Mussels Andre bløddyr , ,5 Other molluscs D: Industrifisk m.v , ,7 D: Fish for reduction Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Imports. -6: Exports. Enhedsværdi = unit value, tons = tonnes. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries

145 Udenrigshandel / external trade 5 Tabel 6.: (fortsat) Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish external trade of fish and fish products by commodities 006 Import Eksport.000 kr. Kr./kg.000 kr. 5 Kr./kg 6 E: Filet i alt Fersk , ,07 E: Fresh Fillets total Frosset , ,9 Frozen Sild (inkl. skåret) Fersk , ,0 Fresh Herring (incl. cut) Frosset , ,06 Frozen Fladfisk Fersk Fresh Flatfishes Frosset , ,0 Frozen Torsk Fersk , ,88 Fresh Atlantic cod Frosset , ,8 Frozen Kuller Fersk Fresh Haddock Frosset , ,7 Frozen Sej Fersk , ,5 Fresh Saithe Frosset , ,0 Frozen Anden torskefisk Fersk 8.0 5, ,0 Fresh Other codfishes Frosset , ,6 Frozen Anden fisk Fersk , ,66 Fresh Other fish Frosset , ,8 Frozen F: Saltet, tørret, røget , , F: Salted, dried, smoked Torsk saltet , ,0 Atlantic cod salted Torsk saltet / tørret , ,8 Atlantic cod salted / dried Anden fisk saltet / tørret ,6.7 6.,9 Other fish salted / dried Røget laks.8.7 6, ,0 Smoked salmon Røget ål , ,96 Smoked eel Røget andet , ,6 Other fish smoked Tang og andre alger , ,7 Seaweed and other algae G: Tilberedt eller konserveret , ,0 G: Preserved or processed Sild tilberedt , ,5 Herring processed Sild konserveret , ,0 Herring preserved Makrel , ,0 Mackerel Sardin , ,08 Pilchard Kaviar 6 0 5, , Caviar Anden rogn , ,0 Other fish roe Fiskefilet panerede , ,09 Fish fillets breaded Færdigretter m.v , ,6 Ready prepared dishes Andre fiskevarer , ,8 Other fish commodities Rejer , ,7 Shrimps Muslinger , ,89 Mussels Andre krebs- og bløddyr , , Other crustaceans / molluscs H: Fiskemel, olie m.v , ,99 H: Fish meal, fish oil etc. Fiskemel , ,5 Fish meal Fiskeolie , ,08 Fish oil Fiskeleverolie.9 6.6, ,5 Fish liver oil Fiske solubles , , Fish solubles Fiskeaffald m.v , ,9 Fish offal Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, -: Imports. -6: Exports. Enhedsværdi = unit value, tons = tonnes. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries

146 6 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.: Danmarks eksport til EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export to the EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Italien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt 9 Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Italy. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

147 Udenrigshandel / external trade 7 Tabel 6.: (fortsat) Danmarks eksport til EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export to the EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Italien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt 9 E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Italy. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

148 8 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.: Værdien af Danmarks eksport til EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export to the EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Italien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt kr. Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Italy. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

149 Udenrigshandel / external trade 9 Tabel 6.: (fortsat) Værdien af Danmarks eksport til EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export to the EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Italien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt kr. E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Italy. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

150 50 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.5: Danmarks eksport til tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export to third-countries of fish and fish products by commodities 006 Norge Færøerne Rusland Schweiz Kina 5 Australien 6 USA 7 Japan 8 Thailand 9 Taiwan 0. lande I alt Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Norway. : Faroe Islands. : Russia. : Switzerland. 5: China. 6: Australia. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

151 Udenrigshandel / external trade 5 Tabel 6.5: (fortsat) Danmarks eksport til tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export to third-countries of fish and fish products by commodities 006 Norge Færøerne Rusland Schweiz Kina 5 Australien 6 USA 7 Japan 8 Thailand 9 Taiwan 0. lande I alt E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Norway. : Faroe Islands. : Russia. : Switzerland. 5: China. 6: Australia. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

152 5 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.6: Værdien af Danmarks eksport til tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export to third-countries of fish and fish products by commodities 006 Norge Færøerne Rusland Schweiz Kina 5 Australien 6 USA 7 Japan 8 Thailand 9 Taiwan 0. lande I alt.000 kr. Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Norway. : Faroe Islands. : Russia. : Switzerland. 5: China. 6: Australia. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

153 Udenrigshandel / external trade 5 Tabel 6.6: (fortsat) Værdien af Danmarks eksport til tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export to third-countries of fish and fish products by commodities 006 Norge Færøerne Rusland Schweiz Kina 5 Australien 6 USA 7 Japan 8 Thailand 9 Taiwan 0. lande I alt.000 kr. E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Norway. : Faroe Islands. : Russia. : Switzerland. 5: China. 6: Australia. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

154 5 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.7: Danmarks import fra EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import from EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Belgien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt 9 Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Belgium. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

155 Udenrigshandel / external trade 55 Tabel 6.7: (fortsat) Danmarks import fra EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import from EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Belgien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt 9 E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Belgium. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

156 56 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.8: Værdien af Danmarks import fra EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import from EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Belgien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt kr. Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Belgium. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

157 Udenrigshandel / external trade 57 Tabel 6.8: (fortsat) Værdien af Danmarks import fra EU-landene af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import from EU-countries of fish and fish products by commodities 006 Tyskland Storbritannien Frankrig Holland Sverige 5 Belgien 6 Spanien og Portugal 7 Øvrige EU-lande 8 EU i alt kr. E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Germany. : France. 5: Sweden. 6: Belgium. 7: Spain and Portugal. 8: Other EU countries. 9: Total EU countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

158 58 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.9: Danmarks import fra tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import from third-countries of fish and fish products by commodities 006 Grønland Færøerne Island Norge Rusland 5 Kina 6 Chile 7 Thailand 8 USA 9 Canada 0. lande I alt Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Greenland. : Faroe Islands. : Iceland. : Norway. 5: Russia. 6: China. 7: Chile. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

159 Udenrigshandel / external trade 59 Tabel 6.9: (fortsat) Danmarks import fra tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import from third-countries of fish and fish products by commodities 006 Grønland Færøerne Island Norge Rusland 5 Kina 6 Chile 7 Thailand 8 USA 9 Canada 0. lande I alt E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Greenland. : Faroe Islands. : Iceland. : Norway. 5: Russia. 6: China. 7: Chile. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

160 60 Udenrigshandel / external trade Tabel 6.0: Værdien af Danmarks import fra tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import from third-countries of fish and fish products by commodities 006 Grønland Færøerne Island Norge Rusland 5 Kina 6 Chile 7 Thailand 8 USA 9 Canada 0. lande I alt.000 kr. Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Greenland. : Faroe Islands. : Iceland. : Norway. 5: Russia. 6: China. 7: Chile. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

161 Udenrigshandel / external trade 6 Tabel 6.0: (fortsat) Værdien af Danmarks import fra tredjelande af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import from third-countries of fish and fish products by commodities 006 Grønland Færøerne Island Norge Rusland 5 Kina 6 Chile 7 Thailand 8 USA 9 Canada 0. lande I alt.000 kr. E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Varegrupperingen er beskrevet i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, countries. : Greenland. : Faroe Islands. : Iceland. : Norway. 5: Russia. 6: Kina. 7: Chile. : Total third countries. Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

162

163 Tiårs tabeller / decennium statistics 6 7. Tiårs tabeller Dette kapitel indeholder statistik for perioden Tabellerne bygger grundlæggende på samme data som kapitlerne,,, 5 og 6, hvorfor der henvises til tekstafsnittene i disse kapitler. Fartøjer Eventuel uudnyttet kapacitet, jf. kapital, er ikke medtaget i tabellerne. Fangster Tabellerne indeholder oplysninger om fangstens fordeling på fangstfarvande og om den samlede fangst af de enkelte fiskearter. For de vigtigste farvande er fangsterne desuden fordelt på arter. Landinger Landingsstatistikken omfatter både danske og udenlandske fiskeres landinger i danske havne, samt danske fiskeres landinger i udenlandske havne. Udenrigshandel Den løbende justering af varenomenklaturen vanskeliggør opstilling af tidsserier for udenrigshandelen. Alligevel er der gennemført en harmonisering af serierne på det aggregerede niveau, der anvendes i tabellerne. Det kan dog ikke undgås, at indholdet i enkelte varegrupper ændres f.eks. ved flytning mellem»andre«-grupperne og de mere specifikke posteringer, foranlediget af ændringer i nomenklaturen. Erhvervsbeskæftigelsesstatistik Tabellen indeholder oplysninger om udviklingen i erhvervsbeskæftigelsen pr. ultimo november i fiskeriet i perioden Der henvises til tekstafsnittet i kapital 5. Ny opgørelsesmetode Erhvervsbeskæftigelsesstatikken (EBS) anvender en ny opgørelsesmetode fra og med 00 statistikken, der bl.a. betyder, at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet ikke er omfattet af statistikken. Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, opgøres som beskæftigede. Til gruppen af selvstændige stilles der skærpede krav til en vis minimumsaktivitet. Branchegruppering Fra og med 00 er den branchemæssige afgrænsning omlagt til DB0 (Dansk Branchekode 00). Ved sammenligning med tidligere år må tabellerne med branchefordelte tal derfor fortolkes med forsigtighed.

164 6 Tiårs tabeller / decennium statistics 7. Decennium statistiscs This chapter contains tables for the 0-year period 997 to 006. The tables are based on the data described in Chapters,,, 5, and 6. For further explanation please refer to the notes in the text sections in those chapters. Vessels It is possible that the total tonnage of the fishing fleet is larger than shown in the tables, since there is unutilized capacity that can be added to the fleet at a later date. Catches The tables contain information on the catch divided into fishing areas and on the total catch of single species. For the main fishing areas the catch is also divided into species. Landings The landing statistics give information both on Danish and foreign landings into Danish ports and on landings from Danish vessels into foreign ports. External trade The ongoing modification of the Working Tariff makes it difficult to construct time series for the external trade. Even so, a harmonization has been prepared on the aggregate level used in the tables. It is thus unavoidable that some commodities changes group from a unspecified to a more explicit group or vice versa, due to changes in the nomenclature. Establishment-related employment statistics (ERE) The table shows the development in employment by the end of November For further information c.f. text in chapter 5. New Methodology A new methodology was introduced in 00. Among other things the new methodology excludes firms with none or insignificant economic activity and groups of retired persons receiving a special pension and beneficiaries of transitional allowances, who works, are computed as employees. Moreover, there are more stringent demands to a minimum of economic activity to the group of self-employed persons. Occupational Classification Starting with 00 the industrial activities are those defined in the Danish DB0 nomenclature, which conforms to the EU classification NACE, Revision. Caution is advised when comparing with earlier publications based on the previous industrial classification system.

165 Tiårs tabeller / decennium statistics 65 Tabel 7.: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks (997= 00) -,9 BBT , , , , , , , , , , I alt Tonnagegrupper: Samlet tonnage / total tonnage Indeks (997= 00) -,9 BBT , , , , , , , , , , I alt Tonnagegrupper: Maskinkraft i kilowatt / enginepower in kilowatt Indeks (997= 00) -,9 BBT , , , , , , , , , , I alt Anm.: Data for hvert år pr. /. Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i beregnet bruttotonnage (BBT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Data for all years per /. All vessels are included. Tonnage in calculated gross tonnage. Source: The Directorate of Fisheries.

166 66 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Danske fiskefartøjer fordelt på distrikter Danish fishing vessels by district Distrikt: Antal fartøjer / number of vessels Indeks (997= 00) E Esbjerg FN+LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L+SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA+HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF+N Nykøbing F ND Næstved O+NG+MT+MI Odense RS Randers R+SE Rønne S Skagen SG+RU+M Svendborg SØ+AA Sønderborg T+HM Thisted (Hanstholm) VE+FA+HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Distrikt: Samlet tonnage / total tonnage Indeks (997= 00) E Esbjerg FN+LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L+SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA+HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF+N Nykøbing F ND Næstved O+NG+MT+MI Odense RS Randers R+SE Rønne S Skagen SG+RU+M Svendborg SØ+AA Sønderborg T+HM Thisted (Hanstholm) VE+FA+HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Data for hvert år pr. /. Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i beregnet bruttotonnage (BBT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Data for all years per /. All vessels are included. Tonnage in calculated gross tonnage. Source: The Directorate of Fisheries.

167 Tiårs tabeller / decennium statistics 67 Tabel 7.: (fortsat) Danske fiskefartøjer fordelt på distrikter Danish fishing vessels by district Distrikt: Maskinkraft i kilowatt / engine power in kilowatt Indeks (997= 00) E Esbjerg FN+LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L+SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA+HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF+N Nykøbing F ND Næstved O+NG+MT+MI Odense RS Randers R+SE Rønne S Skagen SG+RU+M Svendborg SØ+AA Sønderborg T+HM Thisted (Hanstholm) VE+FA+HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Distrikt: Antal besætningsmedlemmer / number of crew Indeks (997= 00) E Esbjerg FN+LN Frederikshavn HV Haderslev H Helsingør HG Hirtshals L+SK Holstebro (Thyborøn) RI Hvide Sande KA+HK Kalundborg KR Korsør K København KE Køge NF+N Nykøbing F ND Næstved O+NG+MT+MI Odense RS Randers R+SE Rønne S Skagen SG+RU+M Svendborg SØ+AA Sønderborg T+HM Thisted (Hanstholm) VE+FA+HO Vejle A Ålborg AS Århus Hele landet Anm.: Data for hvert år pr. /. Samtlige erhvervsfiskerfartøjer er medtaget. Tonnage i beregnet bruttotonnage (BBT). Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Data for all years per /. All vessels are included. Tonnage in calculated gross tonnage. Source: The Directorate of Fisheries.

168 68 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Danske fiskeres fangster fordelt på farvande Danish nominal catch by fishing area Farvandsområde: Indeks (997= 00) Nordsøen Skagerrak Kattegat Ringkøbing og Nissum fjorde Limfjorden Bælthavet og Vestlige Østersø Øresund Østlige Østersø Isefjorden Norskehavet Svalbard og Barentshavet Færøske farvande Vest for Skotland Den Engelske Kanal Syd og vest for Irland Biscayen Ved Island og Østgrønland Vestgrønlandske farvande Andre farvande * Samtlige farvande Farvandsområde:.000 kr. Indeks (997= 00) Nordsøen Skagerrak Kattegat Ringkøbing og Nissum fjorde Limfjorden Bælthavet og Vestlige Østersø Øresund Østlige Østersø Isefjorden Norskehavet Svalbard og Barentshavet Færøske farvande Vest for Skotland Den Engelske Kanal Syd og vest for Irland Biscayen Ved Island og Østgrønland Vestgrønlandske farvande Andre farvande * Samtlige farvande Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se tekstafsnittet angående opvejning. Andre farvande omfatter canadisk zone, ICES 6B og 9, se bilag. Den samlede værdi i 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 og 006 er ekskl. bonusudbetaling på hhv. 7 mio. kr., 5 mio. kr., 9 mio. kr., 5 mio. kr., 5 mio. kr., 86 mio. kr., 6 mio. kr., mio. kr., 5 mio. kr. og 69 mio. kr. til fiskerne, der deltog i industrifiskeriet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catch in tonnes live weight. Value in,.000 DKK. Rows, fishing areas, see annex. Samtlige farvande = all areas, indeks = index. The total value for 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 and 006 is excl. bonus payments of 7 mill. DKK, 5 mill. DKK, 9 mill. DKK, 5 mill. DKK, 5 mill. DKK, 86 mill. DKK, 6 mill. DKK, mill. DKK, 5 mill. DKK and 69 mill. DKK respectively, to the fishers that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

169 Tiårs tabeller / decennium statistics 69 Figur 7. Danske fiskeres fangster fordelt på farvande 997 Bælthavet, Øresund og vestlige Østersø,% Fjerne farvande 9,6% Nordsøen inkl. fjordene 6,% Bælthavet, Øresund og vestlige Østersø 7,% Fjerne farvande 5,5% Nordsøen inkl. fjordene 5,9% Østlige Østersø 9,9% Østlige Østersø 9,8% Kattegat og Isefjorden,6% Kattegat og Isefjorden 7,0% Skagerrak 0,% Skagerrak 8,5% Samlet fangst tons Samlet værdi.0 mio. kroner 006 Bælthavet, Øresund og vestlige Østersø 6,6% Østlige Østersø 5,0% Kattegat og Isefjorden,8% Fjerne farvande 9,6% Bælthavet, Øresund og vestlige Østersø 7,% Østlige Østersø 7,% Kattegat og Isefjorden 6,6% Fjerne farvande 6,% Nordsøen inkl. fjordene 56,8% Skagerrak 6,6% Nordsøen inkl. fjordene 67,6% Skagerrak 5,9% Samlet fangst tons Samlet værdi. mio. kroner

170 70 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Danske fiskeres fangster fra samtlige farvande fordelt på arter Danish nominal catches from all fishing areas by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

171 Tiårs tabeller / decennium statistics 7 Tabel 7.5: Samlet værdi af det danske fiskeri fordelt på arter Total value of Danish catches by species Fiskeart:.000 kr. Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Værdi i førstehåndsomsætning, se tekst om værdiansættelsen. Den samlede værdi i 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 og 006 er ekskl. bonusudbetaling på hhv. 7 mio. kr., 5 mio. kr., 9 mio. kr., 5 mio. kr., 5 mio. kr., 86 mio. kr., 6 mio. kr., mio. kr., 5 mio. kr. og 69 mio. kr. til fiskerne, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Value in,000 DKK. Rows, species see annex. The total value for 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 and 006 is excl. bonus payments of 7 mill. DKK, 5 mill. DKK, 9 mill. DKK, 5 mill. DKK, 5 mill. DKK, 86 mill. DKK, 6 mill. DKK, mill. DKK, 5 mill. DKK and 69 mill. DKK respectively, to the fishers that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

172 7 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.6: Danske fiskeres fangster fra Nordsøen fordelt på arter Danish nominal catches from the North Sea by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål 0 9 Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

173 Tiårs tabeller / decennium statistics 7 Tabel 7.7: Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på arter Danish nominal catches from the Skagerrak by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

174 7 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.8: Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på arter Danish nominal catches from the Kattegat and the Isefiord by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Blåhvilling * Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk * Ferskvandsfisk 5 6 Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling * Andre bløddyr 7 * I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

175 Tiårs tabeller / decennium statistics 75 Tabel 7.9: Danske fiskeres fangster fra Østersøen, Øresund og Bælthavet fordelt på arter Danish nominal catches from the Belt Sea, the Sound and the Baltic by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange 0 Brosme Blåhvilling Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat 0 Tobis Makrel Rødfisk Knurhane * Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

176 76 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.0: Danske fiskeres fangster fra Limfjorden fordelt på arter Danish nominal catches from the Liim Fiord by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk 5,, 0,,0,7 5,9,, 0,,0 9 Kuller - 0, 0, 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0,0 - - Hvilling - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Lyssej - - 0,0 0,0 0,0-0, Mørksej - 0,0 0,0-0, Kulmule - 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0-0,0 - - Lange ,0 0, Brosme , Blåhvilling Sperling Rødspætte 0,0 0,,0 0,,7 0,,6 0,7 0,0 0, * Skrubbe 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 9 Ising 0,0 0,0 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, - 0, * Skærising Rødtunge 0,0 0,0 0, 0,0 0, 0,0 0,0 0, - 0,0 00 Tunge 0, 0, 0, 0,0 0, 0, 0,7 0, 0,, * Pighvarre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0-0,0 5 Slethvarre - 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0-0,0 - Helleflynder , Sild.680,0.88,.77,5.59,.09,0.8,.67, 5.905,6 5.75, 5.9, 0 Brisling.957,.6,.09,.,.676,5 697.,0.0,.706,.75, 9 Sardin Guldlaks Laks ,0 0,0 0,0.. Lodde Hestemakrel Havkat - - 0, ,0 0, Tobis Makrel ,0 0, Rødfisk ,0 0,0 0, Knurhane ,0 0, ,0 - Kulso/stenbider,6,6,8 0,9 0,6 0,8 8,5,7 5,5,8 6 Hornfisk 6, 8,6, 0, 0, 0,6 0,0 0,0 0, 0, Havtaske , Ål 9, 6,6 7, 5,6 0,8,, 6,5,5, 8 Pighaj/sorthaj - - 0,0 0, Anden havfisk,5,0 0,7 0, 0,,6,,7,6 0 Ferskvandsfisk, 0,6, 9,7,6 0, 0,,6, 0, 6 Jomfruhummer 0,0-0,0-0,0 0, 0,0 0, 0, 0, * Dybvandsrejer , Hesterejer ,0 - Andre rejer 0, 0, 0,6 0,5 0,8 0, 0,8 0,,6,8 * Andre krebsdyr 0,7 0,6, 0,,,5, 7,5,8 7,8 * Blåmusling 6.566,0 7., 60.0,8 8.0,6 8.9,8 76.6, 7.78,6 70.6, 5.0,5 9.69,5 6 Andre bløddyr,5 5,8 7, 9,,5 58,0 87,.505,.67,0.,6 * I alt 70.0,9 8.80,9 6.97, 89.86, , 79.50, 77.58,9 8.0,8 5.7, 9.,8 56 Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

177 Tiårs tabeller / decennium statistics 77 Tabel 7.: Danske fiskeres fangster fra Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt på arter Danish nominal catches from the fiords of Ringkøbing and Nissum by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk 0, 0,0, 0,0 0,0 -, 5,, 0,0 Kuller , Hvilling , Lyssej ,0 0, Mørksej Kulmule ,0 0, Lange 0,0-0, Brosme ,0 0,0 0,0 0, Rødspætte 0, 0,0 0, 0,8 0,5 0,0 9,, 0,0 0, 95 Skrubbe 99, 89, 60,8,6,5 6,9,6 8,6 55, 5,6 6 Ising 0, 0, 0,6 0, 0, 0,0 0,7,9 0, 0, 07 skærising ,0-0, Rødtunge , 0, Tunge 0,0 0,0,,,6 0,,0, 0,5 0, 97 Pighvarre 0,0 0,0 0,0 0, 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 806 Slethvarre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0,0 0,0 690 Helleflynder ,0 0, Sild 99, 95,6 5, 5,0 60,0 8,0 0,0 8, 6,8 7,9 Laks , Havkat , , Makrel , , ,0 - Havørred 0, 0, 0, 0,6 0, 0, 0, 0, 0,0 0, 9 Smelt,9 6,8 9, 8,, 9,5 5,5 9,7, 7, Mulle - 0-0, ,0-0,0 - - Rødfisk , Knurhane ,0-0,0 0, ,0 - Kulso/stenbider 0, - 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 Hornfisk 0,, 0,7 0, 0, 0, 0, 0,9 0,,7 * Havtaske 0, , - - Blanke ål,, 0,6 0, 0, 0, 0, 0,7 0,9 0,9 8 Gule ål,,5,,0,7,8,,7,8, 5 Pighaj/sorthaj ,0 - Anden havfisk 0, 0,5 0,9 0,5 0, 0, 0, 0, 0, 0, 58 Ferskvandsfisk , Gedde 5,,,9,,,,,7,6, 7 Helt 9,7 5,,0 5, 7, 7,5 6,0 66, 8,9 95, Aborre 6,,7 7,7 9,0 7, 6, 8, 0,, 0, 6 Skaller,, 9, 6,9 6,5 5,0,0,7,7,9 5 Brasen 0,, 0, 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0 Jomfruhummer - 0, , Dybvandsrejer ,0-0, Hesterejer - 0,,6,,,, 9, 7,8, - Andre rejer , Andre krebsdyr ,0-0, ,0 - Krabber 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 Blåmusling Andre bløddyr 0,0-0, ,0 - - I alt.,7 8, 50,5 7,9 58, 85,9 65,8 75,0 9,9 598,9 5 Anm.: Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

178 78 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Danske fiskeres fangster fra fjerne farvande fordelt på arter Danish nominal catches from distant waters by species Fiskeart: Indeks (997= 00) Torsk * Kuller Hvilling Lyssej Mørksej * Kulmule Lange Brosme Blåhvilling * Sperling Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Sild Brisling Sardin Guldlaks Laks Lodde Hestemakrel Havkat Tobis Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Ål Pighaj/sorthaj Anden havfisk * Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Andre bløddyr I alt Anm.: Ved fjerne farvande forstås farvandene udenfor Nordsøen og øvrige farvande, der grænser op til de danske kyster, dvs. FAO hovedområde 7 + ekskl. ICES og. Fangsten er opgjort i hel fisk, se definitionerne i tekstafsnittet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Distant waters refers to all fishing areas outside the North Sea and the Baltic, that is FAO area and 7 excluding ICES subarea and. Nominal catches in tonnes live weight. Rows, species see annex. Source: The Directorate of Fisheries.

179 Tiårs tabeller / decennium statistics 79 Figur 7. Fordeling af samlede landinger i Danmark på artsgrupper Mængde 00 Procent Værdi 00 Procent Torskefisk Fladfisk Sild og makrel Blåmusling Anden konsum Industrifisk

180 80 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Samlede landinger i Danmark fordelt på arter Total landings in Danish ports by species Konsumlandinger: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling * Guldlaks Laks Havkat Fjæsing * Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

181 Tiårs tabeller / decennium statistics 8 Tabel 7.: Samlede værdi af landingerne i Danmark fordelt på arter Total value of landings in Danish ports by species Konsumlandinger:.000 kr. Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling * Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Den samlede værdi i 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 og 006 er ekskl. bonusudbetaling på hhv. 7 mio. kr., 5 mio. kr., 9 mio. kr., 5 mio. kr., 5 mio. kr., 86 mio. kr., 6 mio. kr., mio. kr., 5 mio. kr. og 69 mio. kr. til fiskerne, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total The total value for 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 and 006 is excl. bonus payments of 7 mill. DKK, 5 mill. DKK, 9 mill. DKK, 5 mill. DKK, 5 mill. DKK, 86 mill. DKK, 6 mill. DKK, mill. DKK, 5 mill. DKK and 69 mill. DKK respectively, to the fishers that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

182 8 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.5: Danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Landings by Danish vessels in Danish ports by species Konsumlandinger: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing * Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

183 Tiårs tabeller / decennium statistics 8 Tabel 7.6: Værdien af danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Value of landings by Danish vessels in Danish ports by species Konsumlandinger:.000 kr. Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet Den samlede værdi i 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 og 006 er ekskl. bonusudbetaling på hhv. 7 mio. kr., 5 mio. kr., 9 mio. kr., 5 mio. kr., 5 mio. kr., 86 mio. kr., 6 mio. kr., mio. kr., 5 mio. kr. og 69 mio. kr. til fiskerne, der deltog i industrifiskeriet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. The total value for 997, 998, 999, 000, 00, 00, 00, 00, 005 and 006 is excl. bonus payments of 7 mill. DKK, 5 mill. DKK, 9 mill. DKK, 5 mill. DKK, 5 mill. DKK, 86 mill. DKK, 6 mill. DKK, mill. DKK, 5 mill. DKK and 69 mill. DKK respectively, to the fishers that took part in the fishing of fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

184 8 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.7: Udenlandske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Landings by foreign vessels in Danish ports by species Konsumlandinger: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing * Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr * Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

185 Tiårs tabeller / decennium statistics 85 Tabel 7.8: Værdien af udenlandske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Value of landings by foreign vessels in Danish ports by species Konsumlandinger:.000 kr. Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing * Makrel Rødfisk Knurhane * Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

186 86 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.9: Danske fiskeres landinger i udlandet fordelt på arter Landings by Danish vessels in foreign ports by species Konsumlandinger: Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk * Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder 80 Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk * Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

187 Tiårs tabeller / decennium statistics 87 Tabel 7.0: Værdien af danske fiskeres landinger i udlandet fordelt på arter Value of landings by Danish vessels in foreign ports by species Konsumlandinger:.000 kr. Indeks (997= 00) Torsk Kuller Hvilling Lyssej Mørksej Kulmule Lange Brosme Anden torskefisk * Rødspætte Skrubbe Ising Skærising Rødtunge Tunge Pighvarre Slethvarre Helleflynder Anden fladfisk Sild Brisling Guldlaks Laks Havkat Fjæsing Makrel Rødfisk * Knurhane Kulso/stenbider Hornfisk Havtaske Blanke ål Gule ål Pighaj/sorthaj Sildehaj Anden havfisk * Ferskvandsfisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Hesterejer Andre rejer Andre krebsdyr Blåmusling Anden musling Andre bløddyr * Konsum i alt Industrifisk I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m. der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, species, see species list in annex. Konsumlandinger = landings intended for sale for human consumption, industrifisk = fish for reduction to fish meal and fish oil, i alt = total. Source: The Directorate of Fisheries.

188 88 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Totale antal landinger i Danmark af danske og udenlandske fiskere, fordelt på amtskommuner Total number of landings in Denmark by Danish and foreign vessels by counties Antal konsumlandinger / number of landings of fish for human consumption Indeks (997= 00) København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Uoplyst I alt Antal industrilandinger / number of landings of fish for reduction Indeks (997= 00) København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Uoplyst I alt Antal muslingelandinger / number of landings of mussels Indeks (997= 00) København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Uoplyst I alt Anm.: Konsumlandinger er fisk m.m., der landes med henblik på afsætning på konsummarkedet. En landing betragtes som industrilanding hvis 70% eller mere af landingsværdien stammer fra industrifiskeri. Mængder for laks der er destrueret efter dioxinregler er inkluderet i tabellen. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns, years, indeks = index. Rows, counties. Landings are considered as fish for reduction if 70% or more of the value is from fish for reduction. Source: The Directorate of Fisheries.

189 Tiårs tabeller / decennium statistics 89 Tabel 7.: Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på lande Danish export of fish and fish products by countries Indeks (997= 00) Verden i alt EU-lande Belgien / Luxemborg Frankrig Grækenland Irland Italien Holland Storbritannien Portugal Spanien Tyskland Finland Sverige Østrig Malta Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Cypern EFTA-lande Island Norge Schweiz Andre lande Grønland * Færøerne Tjekkiet Estland Letland Litauen Rusland Polen Slovakiet Øvrige Europa Afrika Mellemøsten Thailand Indonesien Japan Taiwan Hongkong Øvrige Fjernøsten Canada USA Anm.: Malta, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Cypern indgår som Andre lande indtil 00. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, countries. Malta, Estonia, Latvia, Lithuania, the Czech Republic, Slovakia, Hungary, Slovenia and Cyprus are counted as other countries until 00. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

190 90 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Værdien af Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på lande Value of Danish export of fish and fish products by countries kr. Indeks (997= 00) Verden i alt EU-lande Belgien / Luxemborg Frankrig Grækenland Irland Italien Holland Storbritannien Portugal Spanien Tyskland Finland Sverige Østrig Malta Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Cypern EFTA-lande Island Norge Schweiz Andre lande Grønland Færøerne Tjekkiet Estland Letland Litauen Rusland Polen Slovakiet Øvrige Europa Afrika Mellemøsten Thailand Indonesien Japan Taiwan Hongkong Øvrige Fjernøsten Canada USA Anm.: Malta, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Cypern indgår som Andre lande indtil 00. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, countries. Malta, Estonia, Latvia, Lithuania, the Czech Republic, Slovakia, Hungary, Slovenia and Cyprus are counted as other countries until 00. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

191 Tiårs tabeller / decennium statistics 9 Tabel 7.: Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på lande Danish import of fish and fish products by countries Indeks (997= 00) Verden i alt EU-lande Belgien / Luxemborg Frankrig Grækenland Irland Italien Holland Storbritannien Portugal Spanien Tyskland Finland Sverige Østrig * Malta Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Cypern EFTA-lande Island Norge Schweiz Andre lande Grønland Færøerne Tjekkiet Estland Letland Litauen Rusland Polen Øvrige Europa Afrika Mellemøsten Indien Thailand Indonesien Malaysia Sydkorea Øvrige Fjernøsten Canada USA Chile Anm.: Malta, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Cypern indgår som Andre lande indtil 00. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, countries. Malta, Estonia, Latvia, Lithuania, the Czech Republic, Slovakia, Hungary, Slovenia and Cyprus are counted as other countries until 00. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

192 9 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.5: Værdien af Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på lande Value of Danish import of fish and fish products by countries kr. Indeks (997= 00) Verden i alt EU-lande Belgien / Luxemborg Frankrig Grækenland Irland Italien Holland Storbritannien Portugal Spanien Tyskland Finland Sverige Østrig Malta Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Cypern EFTA-lande Island Norge Schweiz Andre lande Grønland Færøerne Tjekkiet Estland Letland Litauen Rusland Polen Øvrige Europa Afrika Mellemøsten Indien Thailand Indonesien Malaysia Sydkorea Øvrige Fjernøsten Canada USA Chile Anm.: Malta, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Cypern indgår som Andre lande indtil 00. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, countries. Malta, Estonia, Latvia, Lithuania, the Czech Republic, Slovakia, Hungary, Slovenia and Cyprus are counted as other countries until 00. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

193 Tiårs tabeller / decennium statistics 9 Figur 7. Danmarks samhandel med EU af fisk og fiskeprodukter Eksportværdi 997: EU.006 mio. kroner (79,%) I alt 5.76 mio. kroner Sverige 7,5% Spanien 6,% Øvrige EU 5,6% Tyskland 0,% Holland 8,6% Belgien/Luxembourg,9% Storbritannien 9,% Italien,% Frankrig,% Eksportværdi 006: EU 5.58 mio. kroner (79,%) I alt 9.6 mio. kroner Øvrige EU,6% Sverige 8,5% Tyskland,5% Spanien 5,8% Holland 8,% Belgien/Luxembourg,% Italien,9% Storbritannien 0,% Frankrig,% Importværdi 997: EU.7 mio. kroner (,0%) I alt 8.7 mio. kroner Øvrige EU,7% Belgien/Luxembourg,9% Tyskland 7,% Storbritannien,5% Sverige,% Frankrig,8% Spanien,% Holland,5% Importværdi 006: EU.76 mio. kroner (9,%) I alt.95 mio. kroner Øvrige EU,% Polen 7,% Tyskland 7,% Sverige 5,8% Storbritannien 8,6% Frankrig 5,% Spanien,5% Holland 0,0%

194 9 Tiårs tabeller / decennium statistics Figur 7. Danmarks samhandel med tredjelande af fisk og fiskeprodukter Eksportværdi 997: Tredjelande.70 mio. kroner (0,8%) I alt 5.76 mio. kroner Øvrige tredjelande 7,% Schweiz,9% USA,9% Norge,5% Taiwan,% Rusland 9,5% Japan,9% Eksportværdi 006: Tredjelande.09 mio. kroner (0,9%) I alt 9.6 mio. kroner Schweiz 8,7% Øvrige tredjelande 7,0% Norge 7,9% Taiwan,% Rusland,5% Japan 8,5% Importværdi 997: Tredjelande 6. mio. kroner (78,8%) I alt 8.7 mio. kroner Øvrige tredjelande 7,0% Hong Kong,8% Rusland,9% USA,0% Grønland,8% Færøerne 0,5% Norge 0,5% Island 0,5% Importværdi 006: Tredjelande 9. mio. kroner (70,8%) I alt.95 mio. kroner Øvrige tredjelande,% Grønland,0% Hong Kong 7,% Rusland,% USA,9% Færøerne 9,5% Island,9% Norge 9,%

195 Tiårs tabeller / decennium statistics 95 Tabel 7.6: Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export of fish and fish products by commodities Indeks (997= 00) Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset * Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

196 96 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.6: (fortsat) Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish export of fish and fish products by commodities Indeks (997= 00) E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

197 Tiårs tabeller / decennium statistics 97 Tabel 7.7: Værdien af Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export of fish and fish products by commodities kr. Indeks (997= 00) Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset * Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

198 98 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.7: (fortsat) Værdien af Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish export of fish and fish products by commodities kr. Indeks (997= 00) E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

199 Tiårs tabeller / decennium statistics 99 Tabel 7.8: Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import of fish and fish products by commodities Indeks (997= 00) Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset * Anden torskefisk Fersk Frosset * Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

200 00 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.8: (fortsat) Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Danish import of fish and fish products by commodities Indeks (997= 00) E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål * Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

201 Tiårs tabeller / decennium statistics 0 Tabel 7.9: Værdien af Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import of fish and fish products by commodities kr. Indeks (997= 00) Fisk og fiskeprodukter Heraf ikke tilvirket: Konsum i alt (A+B+C) Industrifisk m.v. (D) Tilvirkede produkter: Konsum i alt (E+F+G) Mel og olie m.v. (H) A: Hel saltvandsfisk Sild Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset * Anden torskefisk Fersk Frosset * Makrel Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset I alt Fersk Frosset B: Ferskvandsfisk Laks og ørred Ål Anden ferskvandsfisk C: Krebs- og bløddyr Hummer og jomfruhummer Rejer Andre krebsdyr Muslinger Andre bløddyr D: Industrifisk m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

202 0 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.9: (fortsat) Værdien af Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fordelt på varegrupper Value of Danish import of fish and fish products by commodities kr. Indeks (997= 00) E: Filet i alt Fersk Frosset Sild (inkl. skåret) Fersk Frosset Fladfisk Fersk Frosset Torsk Fersk Frosset Kuller Fersk Frosset Sej Fersk Frosset Anden torskefisk Fersk Frosset Anden fisk Fersk Frosset F: Saltet, tørret, røget Torsk saltet Torsk saltet / tørret Anden fisk saltet / tørret Røget laks Røget ål Røget andet Tang og andre alger G: Tilberedt eller konserveret Sild tilberedt Sild konserveret Makrel Sardin Kaviar Anden rogn Fiskefilet panerede Færdigretter m.v Andre fiskevarer Rejer Muslinger Andre krebs- og bløddyr H: Fiskemel, olie m.v Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Anm.: Fiskeæg og sættefisk er optalt under industrifisk m.v. Se varegruppering i bilag 5. Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Rows, commodity grouping, see annex 5. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

203 Tiårs tabeller / decennium statistics 0 Figur 7.5 Samlet udenrigshandel fordelt på produkttyper Eksport, tons Import tons Uforarbejdede produkter Filet Saltet, tørret, røget Tilberedt, konserveret Fiskemel, olie og industri

204 0 Tiårs tabeller / decennium statistics Figur 7.6 Værdien af udenrigshandel fordelt på produkttyper Eksport M io. kroner Import.000 M io. kroner Uforarbejdede produkter Filet Saltet, tørret, røget Tilberedt, konserveret Fiskemel, olie og industri

205 Tiårs tabeller / decennium statistics 05 Tabel 7.0: Industriens salg af fisk og fiskevarer af egen produktion Manufactures sales of fish and fish products Indeks (997= 00) Hel- og halvkonserves Heraf: Sild konserveret Sild tilberedt Makrel konserveret Kaviar, kaviarestatning Andet konserveret Andet tilberedt Rejer konserveret Rejer tilberedt Andre krebsdyr Muslinger konserveret Andre bløddyr Andre fiskeriprodukter Filet I alt Heraf: Torsk fersk, kølet Sej fersk, kølet Sild fersk, kølet Andre arter fersk, kølet Torsk frosset Anden torskefisk frosset Rødspætte frosset Sild frosset Andre arter frosset Fisk undtagen filet m.m Andet fiskekød (hakket) Fisk saltet / tørret / røget Heraf: Sild røget Makrel røget Ål røget Laks røget Andet røget Sild saltet Torsk saltet Andet saltet Krebsdyr og bløddyr Heraf: Krebsdyr Bløddyr Andre fiskeprodukter Heraf: Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

206 06 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.0: (fortsat) Industriens salg af fisk og fiskevarer af egen produktion Manufactures sales of fish and fish products kr. Indeks (997= 00) Hel- og halvkonserves Heraf: Sild konserveret Sild tilberedt Makrel konserveret Kaviar, kaviarestatning Andet konserveret Andet tilberedt Rejer konserveret Rejer tilberedt Andre krebsdyr Muslinger konserveret Andre bløddyr Andre fiskeriprodukter Filet I alt Heraf: Torsk fersk, kølet Sej fersk, kølet Sild fersk, kølet Andre arter fersk, kølet Torsk frosset Anden torskefisk frosset Rødspætte frosset Sild frosset Andre arter frosset Fisk undtagen filet m.m Andet fiskekød (hakket) Fisk saltet / tørret / røget Heraf: Sild røget Makrel røget Ål røget Laks røget Andet røget Sild saltet Torsk saltet Andet saltet Krebsdyr og bløddyr Heraf: Krebsdyr Bløddyr * Andre fiskeprodukter Heraf Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Fiske solubles Fiskeaffald m.v Kilde: Danmarks Statistik og Fiskeridirektoratet. Source: Statistics Denmark and the Directorate of Fisheries.

207 Tiårs tabeller / decennium statistics 07 Tabel 7.: Erhvervsbeskæftigelsesstatistik - Antal ansatte i fiskeindustrien Employment in fishing and fish processing industry Antal ansatte Indeks (996 = 00) DB :: Fiskeri Antal ansatte pr. 0/ DB : Dambrug og fiskeavl Antal ansatte pr. 0/ DB0 500: Røgning og saltning af fisk m.v. Antal ansatte pr. 0/ DB0 500: Fiskerihermetik, fiskefars- og fiskeiletfabrikker Antal ansatte pr. 0/ DB0 500: Fiskemelsfabrikker Antal ansatte pr. 0/ DB0 570, 580: Fiskeauktioner samt engroshandel med fisk og fiskeprodukter Antal ansatte pr. 0/ DB0 500: Detailsalg af fisk m.v. Antal ansatte pr. 0/ Kilde: Danmarks Statistik. Source: Statistics Denmark. Tabel 7.: Akvakultur - Samlet produktion Aquaculture - Total production Indeks (997= 00) Mængde Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. Fra 00 ligger Fiskeridirektoratets indberetningsskema til grund for oplysningerne, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med de tidligere år. Der er usikkerhed om data for år 00. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Production in tonnes. Sale for further production is included in the table. Because of differentiating data collection methods, comparing figures for 00 and later with figures from before 00 is not advisable. Source: The Directorate of Fisheries.

208 08 Tiårs tabeller / decennium statistics Tabel 7.: Dambrugenes produktion Fish-farmers production in freshwater ponds Århus, Vejle og Fyns amter Sønderjyllands og Ribe amter Ringkøbing og Viborg amter Nordjyllands amt Øvrige amter Hele landet År Antal Antal 5 Antal 6 7 Antal 8 9 Antal 0 Antal Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. År 006 er ikke medtaget, da oplysninger er indsamlet på regionsniveau. Fra 00 ligger Fiskeridirektoratets indberetningsskema til grund for oplysningerne, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med de tidligere år. Der er usikkerhed om data for år 00. Kilde: Fra 99 Miljøstyrelsens Punktkilder og fra 00 Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Columns. -8: Grouping of counties. -: All counties. = production in tonnes. Antal = number of fish-farms. Sale for further production is included in the table. Because of differentiating data collection methods, comparing figures for 00 and later with figures from before 00 is not advisable. Source: Ministry of the Environment Point sources, from 00 the Danish Directorate of Fisheries. Tabel 7.: Havbrug og øvrige anlæg Marine culture production and other types of production Antal anlæg Antal bure Havbrug.000 kubikmeter Produktion i tons Recirkulerede anlæg, indpumpningsanlæg og anden akvakultur Antal anlæg 5 Produktion i tons 6 Samlet produktion (+6) i tons 7 A: Jylland og Fyn B: Sjælland, øerne og Bornholm C: Hele landet Anm.: Mængden er opgjort i bruttoproduktion, dvs. salg til videre opdræt er medtaget. År 006 er ikke medtaget, da oplysninger er indsamlet på regionsniveau. I 000 er tallene for volumen (i.000 kubikmeter) estimeret udfra den gennemsnitlige volumen pr. bur i 999. Fra 00 ligger Fiskeridirektoratets indberetningsskema til grund for oplysningerne, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med de tidligere år. Der er usikkerhed om data for år 00. Kilde: Fiskeridirektoratet. TRANSLATION Table sections, A: West of Storebælt. B: East of Storebælt. C: All regions. Columns: Marine farms - : Number of plants. : Number of cages. : Volume in,000 cubic meters. : Production in tonnes. - Recirculated fish farms, land based seawater farms and other aquaculture - 5: Number of plants. 6: Production in tones. 7: Total production in tonnes. Sale for further production is included in the table. The volume numbers (in,000 cubic meters) for 000 are estimated using the average volume per cage for 999. Source: The Directorate of Fisheries.

209 International fiskeri / international fishery International fiskeristatistik Hensigten med dette kapitel er at give en introduktion til de væsentligste internationale fiskeristatistiske publikationer og adresser til udvalgte landes publikationsselskaber af fiskeristatistik. Der ligger ikke nogen bibliografisk søgning bag denne oversigt, hvorfor den ikke må anses for at være komplet; men forhåbentlig kan oversigten lette arbejdet med at finde frem til nogle af de eksisterende kilder til statistiske oplysninger om andre landes fiskerier. Af internationale organisationer, der indsamler og publicerer fiskeristatistik for det nordøstlige Atlanterhav, skal her nævnes FAO, OECD, ICES og Eurostat. FAO Fiskeridepartementet i FAO udgiver en række fiskeristatistiske publikationer. Bedst kendt er de to årbøger, der er blevet udgivet hvert år siden 96. Den ene beskæftiger sig med vareproduktion og udenrigshandel med fiskevarer. Den anden omhandlende fangster og landinger, udkommer nu i to dele. En med fangster og landinger eksklusiv akvakultur og en med akvakultur. Fangster, landinger og akvakultur Varer Fiskerflåden Fiskericirkulærer Yderligere information FAO s»yearbook of fishery statistics, Capture production«, vol. 98, del og FAO s»yearbook of fishery statistics, Aquaculture production«, vol. 98, del indeholder ti-års tidsserier med de samlede fangster pr. fiskeart fordelt på hovedområder og fangstnationer samt seks-års tidsserier for hver nations samlede fangster fordelt på arter. Desuden indeholder publikationerne noter og definitioner til systematisering og gruppering af fiskeristatistikken. Seneste udgaver er med tal for 00 (udgivet i Rom, 006). FAO s»yearbook of fishery statistics, commodities«indeholder produktion, import og eksport af fiskevarer på SITC s tre- og fem-cifrede niveau samt HS nomenklaturens seks-cifrede niveau. For hvert land gives en opdeling af udenrigshandelen på de tre-cifrede varegrupper for de seneste tre år. Desuden gives der ti-års tidsserier for en række produkter på det fem-cifrede niveau med oplysninger om produktion, import og eksport for hvert land. Seneste udgave med tal for 00 er vol. 99, Rom 006. Statistik over fiskerflåder findes publiceret i»fishery fleet statistics 970, 975, 980, 985, «, Bulletin of fishery statistics No. 5 Rome, FAO 998. Flådestatistikken og de ovenfor nævnte årbøger er gennemført tre-sprogede med både engelske, franske og spanske tekster. Foruden årbøgerne udgiver FAO en række statistiske publikationer i serien»fisheries Circular«. Det angives, at serien benyttes til udgivelse af korte eller flygtige noter, herunder foreløbige versioner af dokumenter, der bliver udgivet senere i andre serier. Et par bøger fra serien, der hverken er korte eller flygtige, skal nævnes her: Fishery trade flow ( ) for selected countries and products. Fisheries Circular no. 96. Conversion factors - landed weight to live weight. Fisheries Circular no. 87(Rev. ), 000. Fish and Fishery products - World apparent consumption statistics based on food balance sheets (96-00), Fisheries Circular No. 8 (Rev. 7), 005. Numbers of Fishers Fisheries Circular No. 99 (Rev. ), 000. Yderligere informationer kan fås på FAO s hjemmeside, med adressen: Det er desuden muligt at få data på en CD-ROM eller selv at hente data på adressen: hvorved man bedre kan tilpasse tabellerne. ICES Detaljerede fangststatistikker med opdeling på fangstnationer, arter og farvande (underområder) for hele det nordøstlige Atlanterhav publiceres i»ices Fishery Statistics«. Serien kan, under navnet»bulletin Statistique des Péches Maritimes«, føres helt tilbage til 906. ICES udgiver fangststatistikker på CD-ROM. Yderligere information Det er muligt at kontakte ICES på telefon , eller på adressen: H.C. Andersens Boulevard -6, 55 København V., for at få tilsendt ønsket talmateriale på diskette. Endvidere kan man finde yderligere informationer på ICES s hjemmeside, med adressen:

210 0 International fiskeri / international fishery OECD Review of Fisheries Yderligere information Hvert år udgiver OECD»Review of Fisheries«med en gennemgang af produktionen og markedet for fiskeprodukter i de enkelte medlemslande. Publikationen har et tekstafsnit for hvert land med oplysninger om udviklingen i fiskerierhvervet og et bilag med statistiske tabeller, der bl.a. omfatter landinger, akvakultur, import og eksport. Seneste udgave fra 005 indeholder statistikken for Yderligere information kan fås på OECD s hjemmeside, med adressen: Eurostat Den Europæiske Unions statistiske kontor, Eurostat, opdeler sine udgivelser i to hovedkategorier: statistiske dokumenter og publikationer. De statistiske dokumenter adskiller sig fra publikationerne ved at indeholde mere detaljerede data, typisk oplysninger til videre søgning og analyse, hvorimod oplysningerne i publikationerne er udvalgt og bearbejdet med henblik på direkte anvendelse af brugerne. Grundlaget for Eurostat s fiskeristatistik Eurostat har i mange år været medlem af the Coordinating Working Party on Fishery Statistics (CWP), som har spillet en stor rolle i udviklingen af de harmoniserede koncepter og definitioner, der benyttes i international fiskeristatistik. CWPs arbejde er blevet anvendt meget i udviklingen af EU lovgivningen dækkende medlemsstaternes indberetninger af fangst -, landings 5 - og akvakultur 6 produktionsstatistik til Eurostat. Medlemsstaterne har siden 99 månedligt rapporteret oplysninger om landinger af hver art med specifikation af oprindelse (EU, EFTA eller tredjelande), landingstilstand (levende, hel, renset, urenset, fileteret etc.) og anvendelse (konsum, fiskemel/olie). Endvidere rapporteres årligt de samlede fangster fordelt på arter og farvandsområder (ICES-underområder). Eurostats flådeoplysninger bliver opdateret årligt fra Kommissionens administrative fartøjsregister. Seneste udgave af Eurostats fiskeristatistiske årbog blev udgivet i 006. Publikationen indeholder oplysninger om både medlemslande, kommende medlemslande og andre store fiskerinationers fiskerflåder, fangster og udenrigshandel med fiskevarer for perioden »Fishery Statistics data «. Som et supplement til de trykte publikationer har Eurostat stillet mange af de statistiske oplysninger til rådighed på edb læsbar form. Yderligere information Yderligere informationer kan fås på Eurostats hjemmeside, med adressen: Websider med relevans for fiskeri I takt med at internettet er blevet mere udbredt, er antallet af websider med relevans for fiskeriet vokset. Følgende oversigt er kun et lille udsnit af, hvad der findes på nettet, men det er en god indgangsvinkel til oplysninger om og statistik over fiskeriet. Websiderne er hovedsageligt på engelsk. Fiskeridirektoratet Siden indeholder bl.a. oplysninger om publikationer, reguleringer og støtteordninger. Siden indeholder også en rimelig omfangsrig statistikdel. De tabeller der indgår bygger til dels på tabeller fra denne årbog. Der er tabeller for flere enkeltår, samt 0 års oversigter. Tabellerne inkluderer f.eks. danske fiskerfartøjer fordelt på fartøjstype/længde/tonnage, danske fiskeres fangster fordelt på arter og farvande, samt akvakultur fordelt på anlægstyper/geografiske områder. Tabellerne kan også skabes dynamisk, dvs. brugeren kan selv vælge variable og derved lave sin egen tabel. Publikationerne Fiskeriets Bruttoindtjening og Måneds tabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter kan downloades fra statistiksiden. Statistikken er god og brugbar, og de fleste standardspørgsmål, angående dansk fiskeri og landinger i Danmark, kan i reglen besvares her. Siden foreligger i den nuværende version hovedsageligt på dansk, men der bliver arbejdet på at kunne præsentere mere af den på engelsk.

211 International fiskeri / international fishery Akvakultur Dansk akvakultur repræsenterer danske dambrugere, havbrugere, åleopdrættere, foderfirmaer samt eksportører/fabrikker. Denne side har mange links til sider vedr. akvakultur. Den vedligeholdes af»mississippi Alabama Sea Grant Consortium«,»Auburn University s Department of Fisheries and Allied Aquaculture«,»Illinois Indiana Sea Grant College Program«. biosys.bre.orst.edu: Her findes mange artikler, der er relateret til akvakultur. Siden vedligeholdes af»oregon State University«. På denne side findes en oversigt over publikationer og siden indeholder endvidere en del interessante artikler. Siden vedligeholdes af»aquaculture Magazine (USA)«. Denne side er rimelig omfangsrig, og indeholder f.eks. følgende hovedemnegrupper:»aquaculture«,»oceano-graphy«,»fisheries«,»maritime heritage«,»ocean engineering«,»seafood«,»conservation«,»education«og»limnology«. Siden vedligeholdes af»seacoast Information Services, Inc.«. EU Kommissionen Siden tilhører EU Kommissionen, og indeholder bl.a. en beskrivelse af CFP (Common Fisheries Policy), samt en oversigt over kvoter. Det, der gør denne side til et godt startsted, er de mange gode links til andre af Kommissionens sider, til forskningsinstitutter, akademiske og statslige institutioner. Nationale fiskeristatistiske institutioner Nedenstående liste giver et overblik over adresser på udvalgte landes publikationsselskaber af fiskeristatistik. Sverige Norge Tyskland Færøerne Grønland Island UK Holland Frankrig Finland Fiskeriverket, Box (Ekelundgaten ), S-0 6 Göteborg. Yderligere informationer kan fås på Fiskeriverkets hjemmeside, med adressen: eller på Statistiska Centralbyråns hjemmeside, Statistisk Sentralbyrå, Postboks 8 Dep., N-00 Oslo. Yderligere informationer kan fås på Statistisk Sentralbyrås hjemmeside, eller på Fiskeridepartementets hjemmeside, Statistisches Bundesamt, Gustav Streesemann Ring, D Wiesbaden. Yderligere informationer kan fås på Statistisches Bundesamts s hjemmeside, Hagstova Føroya, Tradagota 9, FO-65 Argir. Yderligere information kan findes på hjemmesiden: Eller på fiskirannsóknarstovans hjemmeside på: Grønlands statistik, Postbox 05, 900 Nuuk. Yderligere informationer kan fås på Grønlands Statistiks hjemmeside, Directorate of Fisheries, Ingólfsstræti, 0 Reykjavik. Yderligere informationer kan fås på Directorate of Fisheries' hjemmeside, eller på Statistical Bureau of Iceland s hjemmeside, Department of Environment, Food and Rural Affairs, Nobel House, 7 Smith Square, London SWP JR. Yderligere informationer kan fås på DEFRA's hjemmeside, eller på Office of National Statistics s hjemmeside, Product Board for Fish, Postbus 7, NL-80 AB Rijswijk. Og LEI-DLO, Postbus 970, NL- 50 LS Den Haag. Yderligere statistik kan findes på Centraal Bureau Voor de Statistiek s hjemmeside, Ministère de l Agriculture et de la Péche, Direction des Péches Maritimes et des Cultures Marines, Bureau Central des Statistiques, Place de Fontenoy, F Paris. Yderligere statistik kan findes på Institut National de la Statistique et des Etudes Economiques s hjemmeside, insee.fr. Statistics Finland, Työpajankatu, FIN-000 Helsinki. Yderligere informationer kan fås på Statistics Finland s hjemmeside,

212 International fiskeri / international fishery Spanien Portugal Italien Irland USA Polen Estland Letland Litauen Instituto nacional de Estradistica, P Castallana, Madrid. Yderligere informationer kan fås på INE s (Spanien) hjemmeside, Instituto national de Estatística. Informationer kan fås på INE s (Portugal) hjemmeside, Instituto Nazionale di Statistica. Informationer kan fås på INS s hjemmeside, Central Statistics Office. Yderligere informationer kan fås på: eller på Departement of agriculture, food and rural developments hjemmeside: Food and Drug Administration, 5600 Fishers Lane, Rockville, MD Yderligere information kan fås på FDA s hjemmeside, eller på Office of Science & Technology's Fisheries Statistics & Economics-side, Central Statistics Office (CSO). Informationer kan fås på CSO's hjemmeside, Regional Bureau of Statistics of Central Estonia. Informationer kan fås på Regional Bureau of Statistics' hjemmeside, Central Statistical Bureau (CSB) of Latvia. Informationer kan fås på CSB's hjemmeside, Statistics Lithuania. Informationer kan fås på Statistics Lithuania's hjemmeside, FAO, Food and Agriculture Organisation of the United Nations. Tidsserier med data fra FAO s årbøger kan købes på edb-læsbar form (bånd eller diskette) ved at rette henvendelse til: The Senior Fishery Statistician, Fishery Information, Data and Statistics Unit, Fisheries Department, FAO, Viale delle Terme di Caracalla, I-0000 Roma. OECD, Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling har følgende medlemslande: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Sverige, Storbritannien, Syd-Korea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig. ICES, International Council for the Exploration of the Sea, H.C. Andersens Boulevard -6, DK-55 København V. Rådsforordning (EØF) nr. 880/9 og 08/9 af hhv. 7. december 99 og 0. juni 99, om fremsendelse af fangststatistikker til det Europæiske Fællesskabs statistiske kontor, Eurostat. Offentliggjort i EF Tidende nr. L65 af. december 99 og nr. L 86 af 8. juni Rådsforordning (EØF) nr. 8/9 af. maj 99 om fremsendelse af data om landinger af fiskeprodukter i medlemslandene. Offentliggjort i EF Tidende nr. L af 8. maj Rådsforordning (EØF) nr. 788/96 af. april 996 om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakulturproduktionen.

213 International fiskeri / international fishery 8. International fishery statistics The purpose of this chapter is to give a brief survey of international publications on fishery statistics and addresses for publication companies of fishery statistics of other countries. This survey is not complete, as no bibliographic research has been undertaken. It is our hope, though, that this short list of publications will lighten the task of searching for statistical information on the fishery in other countries. The international organizations collecting and publishing fishery statistics for the Northeast Atlantic, to be mentioned here, are FAO, OECD, ICES and Eurostat. FAO The Fisheries Department of FAO issues a number of publications on fishery statistics. Best known are the two yearbooks, which have been published, in separate volumes each year since 96. One is with fishery commodities, and the other with catches and landings. The latter is now published in two parts, catches and landings with the exclusion of aquaculture production in the first part and aquaculture in the second part. Catches, landings and aquaculture Commodities Fishery fleet Fisheries Circular Further information The FAO»Yearbook of Fishery Statistics, Capture production«, Vol. 98, part and the FAO»Yearbook of Fishery Statistics, Aquaculture production«, Vol. 98, part have time series for the last 0 years of catches for each species by nationality and main fishing area, plus 6-year time series for each nation s catches by species. In addition the books contain important methodological notes and definitions for systematizing and grouping of fishery statistics. The latest volumes are with figures for 00 (published in Rome, 006). The FAO»Yearbook of Fishery Statistics, Commodities«contains figures for production, import and export of fishery commodities on SITC - and 5-digit level as well as HS 6-digit level. For each country the foreign trade for the last three years are divided on SITC -digit codes, and for a number of products on the 5-digit level are given 0-year time series for production, import and export by countries. The latest volume with figures for 00 is Vol. 96, Rome 006. Statistics for fishing fleets are published in»fishery Fleet Statistics 970, 975, 980, 985, «, Bulletin of Fishery Statistics No. 5 FAO, Rome 998. Both the book on the fishing fleet and the yearbooks are trilingual with all texts written in English, French and Spanish. In addition to the yearbooks FAO issues a number of statistical publications in the series»fisheries Circular«. These series are used for short or ephemeral notes, lists, etc., including provisional versions of documents to be issued later in other series. Four books, neither short nor ephemeral, from the series should be mentioned here: Fishery trade flow ( ) for selected countries and products. Fisheries Circular no. 96. Conversion factors - landed weight to live weight. Fisheries Circular No.87(Rev. ), 000. Fish and Fishery products - World apparent consumption statistics based on food balance sheets (96-00), Fisheries Circular No. 8 (Rev.7), 005. Numbers of Fishers Fisheries Circular No. 99 (Rev. ), 000. Further information can be obtained on the homepage of FAO, with the address: It is also possible to get the data on a CD-ROM or by downloading it from: making it possible to customize the tables. ICES Detailed catch statistics for the Northeast Atlantic with division on nations, species and subareas are published in»ices Fishery Statistics«, a series which under the previous name»bulletin Statistique des Péches Maritime«has been published since 906. ICES publishes catch statistics on CD-ROM. Further information It is possible to contact ICES on phone No. (+5) , or on the address: H.C. Andersens Boulevard -6, 55 Copenhagen V., for numerical material on diskette. Further information can be found on their homepage, with the address:

214 International fiskeri / international fishery OECD Review of Fisheries Further information OECD publishes a yearly»review of Fisheries«which contains a survey of the production and the market for fishery products in each member state. The book has a text section for each country with information on the latest development in the fishery and in the commerce, and an annex with statistical tables on landings, aquaculture, import and export. The latest volume from 005 contains the statistics for Further information can be obtained on the homepage of the OECD, with the address: Eurostat The statistical office of the European Union, Eurostat, divides its publications into two main categories: statistical documents and publications. The statistical documents, which are distinguished from the publications by a special styled white cover sheet, contains more detailed and complete data intended for further analysis by experts, where the information in the publications has been selected, sorted and annotated to suit the general public. Regulations on submission of statistics to Eurostat For many years Eurostat has been a member of the Coordinating Working Party on Fishery Statistics (CWP) whose membership includes the major international organizations with responsibilities for fishery statistics. The CWP has played a major role in developing the harmonized concepts and definitions used internationally in fishery statistics. The CWP s work has been used extensively in developing EU legislation covering the reporting of catch, landings 5 and aquaculture 6 production statistics by the Member States to Eurostat. These legislative acts form the basis of a harmonized system of fishery statistics for the European Union. Beginning in 99 the EU Member States have reported monthly statistics on the quantities and value of landings of a range of species with specification as to the origin (EU, EFTA or third countries) the form of presentation (live, whole, gutted, head-off/fillet etc) and use (human consumption/fish meal or fish oil). Eurostat derives fishing fleet statistics from its Statistical Register of EU fishing Vessels which is updated once annually from the Commission s administrative file. The latest issue of the Eurostat Yearbook of Fishery Statistics has been published in 006. The yearbook contains data on the Member States, the candidate countries and other major fishing nations fishing fleets, catches and foreign trade in fishery commodities for the period »Fishery Statistics data «. In addition to the publications Eurostat is providing much of the statistical information in digitized form. Further information Further information can be obtained on the homepage of Eurostat, with the address: Websites with relevance for fisheries As the Internet has become more widespread, the number of websites with relevance for fisheries has increased. The following review is only a small section of what is available, but is a good starting point to information on and statistics of fisheries. Danish Directorate of Fisheries The site contains information on publications, regulations and support arrangements. The site also contains an extensive statistics section. The tables included build in part, on the tables from this yearbook. There are tables from several single years, as well as 0-year surveys. The tables include, for example, Danish fishing vessels by category/length/tonnage, Danish nominal catch by species/fishing area and aquaculture by type of production/geographical area. The tables can also be created dynamically, that is, the user can choose variables and thereby make his/her own table. The statistics are good and useful, and most standard questions concerning Danish fisheries can usually be answered here. The site is in the present version mostly in Danish, but work is being done to present more of it in English.

215 International fiskeri / international fishery 5 Aquaculture This site is in Danish only. Dansk Akvakultur is an organization representing fresh water farms, marine farms, land based seawater farms, recirculated fish farms, producers of fodder and exporters/processing firms. This site has many links to other aquacultural sites. It is maintained by»mississippi Alabama Sea Grant Consortium«,»Auburn University s Department of Fisheries and Allied Aquaculture«and»Illinois Indiana Sea Grant College Program«. biosys.bre.orst.edu/crspdb: This site contains many articles related to aquaculture. The site is maintained by the»oregon State University«. This site has an overview of publications and furthermore contains some interesting articles. It is maintained by the»aquaculture Magazine (USA)«. This site is fairly extensive, and for example contains the following main subject-groups: Aquaculture, Oceanography, Fisheries, Maritime heritage, Ocean engineering, Seafood, Conservation, Education and Limnology. The site is maintained by the»seacoast Information Services, Inc.«. The EC Commission This website belongs to the EC Commission, and contains a description of the CFP (Common Fisheries Policy), as well as an overview of quotas. What makes this site a good starting point is the many links to other sites of the Commission, research institutes and academic/government institutions. National fishery statistics institutions The list below gives an overview of addresses for the publication companies of fishery statistics of other countries. Sweden Norway Germany Faroe Islands Greenland Iceland UK The Netherlands France Finland Fiskeriverket, Box (Ekelundsgaten ), S-0 6 Göteborg. Further information can be obtained on the homepage of the Fiskeriverket, or on the homepage of the Statistiska Centralbyrån, with the address: Statistisk Sentralbyrå, Postboks 8 Dep., N-00 Oslo. Further information can be obtained on the homepage of the Statistisk Sentralbyrå, or on the homepage of the Ministry of Fisheries, Statistisches Bundesamt, Gustav Streesemann Ring, D Wiesbaden. Further information can be obtained on the homepage of the Statistisches Bundesamt, Hagstova Føroya, Tradagota 9, FO-65 Argir. Further information can be obtained on the homepage: or on the homepage of the Faroese Fisheries Laboratory, Grønlands statistik, Postbox 05, 900 Nuuk. Further information can be obtained on the homepage of the Statistics Greenland, Directorate of Fisheries, Ingólfsstræti, 0 Reykjavik. Further information can be obtained on the homepage of the Directorate of Fisheries, with the address: or on the homepage of the Statistical Bureau of Iceland, Department of Environment, Food and Rural Affairs, Nobel House, 7 Smith Square, London SWP JR. Further information can be obtained on the homepage of the DEFRA, or on the homepage of the Office of National Statistics, Product Board for Fish, Postbus 7, NL-80 AB Rijswijk. And LEI-DLO, Postbus 970, NL- 50 LS Den Haag. Further statistics can be obtained on the homepage of the Centraal Bureau Voor de Statistiek, Ministère de l Agriculture et de la Péche, Direction des Péches Maritimes et des Cultures Marines, Bureau Central des Statistiques, Place de Fontenoy, F Paris. Further statistics can be obtained on the homepage of the Institut national de la Statistique et des Etudes Economiques, Statistics Finland, Työajankatu, FIN-000 Helsinki. Further information can be obtained on the homepage of the Statistics Finland, tilastokeskus.fi.

216 6 International fiskeri / international fishery Spain Portugal Italy Ireland USA Poland Estonia Latvia Lithuania Instituto Nacional de Estadistica, P Castellana, Madrid. Further information can be obtained on the homepage of the INE (Spain), Instituto Nacional de Estatística. Information can be obtained on the homepage of the INE (Portugal), Instituto Nazionale di Statistica. Information can be obtained on the homepage of the INS, Central Statistics Office, Skehard Rd., Cork. Further information can be obtained on the homepage of the CSO, or on the homepage of the Department of Agriculture, Food and Rural Development, Food and Drug Administration, 5600 Fishers Lane, Rockville, MD Further information can be obtained on the homepage of the FDA,: or on the Fisheries Statistics & Economics page of the Office of Science & Technology, Central Statistics Office (CSO). Information can be obtained on the homepage of the CSO, Regional Bureau of Statistics of Central Estonia. Information can be obtained on the homepage of the Regional Bureau of Statistics, Central Statistical Bureau (CSB) of Latvia. Information can be obtained on the homepage of the CSB, Statistics Lithuania. Information can be obtained on the homepage of the Statistics Lithuania, FAO, Food and Agriculture Organisation of the United Nations. Data from the yearbooks can be bought on diskette or on magnetic tape, request should be addressed to: The Senior Fishery Statistician, Fishery Information, Data and Statistics Unit, Fisheries Department, FAO, Viale delle Terme di Caracalla, I-0000 Roma. OECD, the Organisation for Economic Co-operation and Development has the following Member States: Australia, Austria, Belgium, Canada, Czech Republic, Denmark, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Japan, Korea, Luxembourg, Mexico, the Netherlands, New Zealand, Norway, Poland, Portugal, Switzerland, Slovakia, Spain, Sweden, Turkey, the United Kingdom and the United States. ICES, International Council for the Exploration of the Sea, H. C. Amdersem Boulevard -6, DK-55 København V, Denmark. Council Regulation (EEC) No. 880/9 and 08/9 of 7 December 99 and 0 June 99 respectively, on submission of catch statistics to the Statistical office of the European Communities, Eurostat. Published in OJ No. L 65 of December 99 and No. L 86 of 8 June Council Regulation (EEC) No. 8/9 of May 99 on submission of data on landings of fishery products in Member Countries. Published in OJ No. L of 8 May Council Regulation (EEC) No. 788/96 of April 996 on the submission by Member States of statistics on aquaculture production.

217 International fiskeri / international fishery 7 Tabel 8.: Samlet fangst for de vigtigste fiskerinationer Nominal catches by principal producers Alle fangstområder All fishing areas FAO's region 7 Nordøst Atlantiske område Northeast Atlantic area Hel fisk i.000 tons /000 tonnes live weight Kina Peru USA Indonesien Chile Japan Indien Rusland Thailand Norge Filippinerne Vietnam Myanmar Island Sydkorea Bangladesh Mexico Malaysia Canada Danmark Spanien Storbritannien Frankrig Færøerne Holland Italien Tyskland Irland Sverige Grønland Portugal Polen Letland Litauen Finland Estland Grækenland Belgien Sum Andre lande Hele verden Anm.: Fiskerinationerne er ordnet efter fangstmængde i 005. Kilde: FAO Fishery Information Data and Statistics Unit, 007. TRANSLATION- The fishing nations are listed by order of total catches in 005. Source: FAO Fishery Information Data and Statistics Unit, 007.

218 8 International fiskeri / international fishery Tabel 8.: Samlet fangst i det nordøstlige Atlanterhav fordelt på arter Nominal catches in the Northeast Atlantic by species Art (gruppe) Species (group) No. Hel fisk i tons / tonnes live weight Ferskvandsfisk Freshwater fishes Ål River eels Laks, ørred m.m Salmon, trout, smelt Fladfisk Flounders, soles Heraf: Tunge Of which: Common sole - Rødspætte European plaice - Hellefisk Greenland halibut - Glashvarre Megrim - Rødtunge Lemon sole - Ising Common dab Torskefisk Codfishes Heraf: Torsk Of which: Cod - Mørksej Saithe (pollock) - Kuller Haddock - Hvilling Whiting - Kulmule European hake - Lyssej Pollack - Byrkelange Blue ling - Lange Ling - Brosme Tusk (Cusk) - Blåhvilling Blue whiting - Sperling Norway pout Ulkefisk m.m Basses, sandeels Heraf: Tobis Of which: Sandeels Pigfinne fisk m.m Redfishes, jacks, mullets Heraf: Rødfisk Of which: Redfish - Havtaske Angler (=monk) - Havkat Wolffishes Sildefisk Herrings, sardines 5 Heraf: Sild Of which: Herring - Brisling European sprat - Sardin European pilchard Makrelfisk Jacks, mullets 7 Heraf: Lodde Of which: Capelin - makrel Mackerel - Hestemakrel Horse mackerel Hajer og rokker Sharks, rays 8 Heraf: Pighajer Of which: Dogfish Tun og bonit Tunas, bonitos 6 Anden fisk Miscellaneous fish 9 Krabber Sea-spiders, crabs Hummer Lobsters, spiny lobsters Rejer Shrimps, prawns 5 Andre krebsdyr Miscellaneous crustaceans 7 Snegle m.m Abalones, winkles 5 Østers Oysters 5 Blåmuslinger Blue mussel 5 Kammuslinger Scallops, pectens 55 Andre muslinger Clams, cockles 56 Blæksprutter Squids, Cuttlefish 57 Andre bløddyr.0 5 Miscellaneous molluscs 58 Alle arter All species Anm.: Nummeret yderst til højre angiver ISSCAAP artsgruppe nummer. Kilde: FAO Fishery Information Data and Statistics Unit, 007. TRANSLATION The number after the species groups are ISSCAAP group numbers. ISSCAAP = International Standard Statistical Classification of Aquatic Animals and Plants. Source: FAO Fishery Information Data and Statistics Unit, 007.

219 Bilag

220 0 Bilag / annex Bilag. Fartøjsregisterskema Vessel register form

221 Bilag / annex Bilag (fortsat). Fartøjsregisterskema Vessel register form

222 Bilag / annex Bilag (fortsat). Fartøjsregisterskema Vessel register form

223 Bilag / annex Bilag (fortsat). Fartøjsregisterskema Vessel register form

224 Bilag / annex Bilag (fortsat). Fartøjsregisterskema Vessel register form

225 Bilag / annex 5 Bilag. Fiskeristatistiske områder Statistical fishing areas Kode Dansk navn Code English name A: Hovedområde 7 A: Major fishing area 7 Det Nordøstlige Atlanterhav The Northeast Atlantic Barentshavet I The Barents Sea A Norskehavet IIa The Norwegian Sea B Svalbard og Bjørneøen IIb Spitzbergen and Bear Island AI Isefjorden IIIai The Isefiord AN Skagerrak IIIaN The Skagerrak AS Kattegat IIIaS The Kattegat B Øresund IIIb The Sound C Bælthavet og vestlige Østersø IIIc The Belt Sea and the Western Baltic D Østlige Østersø IIId The Eastern Baltic AC Nordsøen IV The North Sea A Nordlige Nordsø IVa The Northern North Sea B Centrale Nordsø IVb The Central North Sea C Sydlige Nordsø IVc The Southern North Sea L Limfjorden IVl The Liim Fiord N Nissum fjord IVn The Nissum Fiord R Ringkøbing fjord IVr The Ringkøbing Fiord 5A Islandske farvande Va The Iceland Grounds 5B Færøske Plateau Vb The Faeroe Plateau 5B Færøske Banke Vb The Faeroe Bank 5B Færøske farvande Vb The Faeroes Grounds 6A Vest for Skotland VIa West of Scotland 6B Rockall VIb Rockall 7A Irske hav VIIa The Irish Sea 7B Vest for Irland VIIb West of Ireland 7C Porcupine Bank VIIc Porcupine Bank 7DE Engelske Kanal VIIde The English Channel 7D Østlige Engelske Kanal VIId The Eastern English Channel 7E Vestlige Engelske Kanal VIIe The Western English Channel 7F Bristol Kanal VIIf The Bristol Channel 7G Sydøst for Irland VIIg The Celtic Sea North 7H Nordvest for Bretagne VIIh The Celtic Sea South 7J Sydvest for Irland VIIj Southwest of Ireland - East 7K Syd for Porcupine Bank VIIk Southwest of Ireland - West 8A Nordlige Biscayen VIIIa The Bay of Biscay - North 8B Centrale Biscayen VIIIb The Bay of Biscay - Central 8C Sydlige Biscayen VIIIc The Bay of Biscay - South 8D Midt i Biscayen VIIId The Bay of Biscay - Offshore 8E Vest for Biscayen VIIIe West of Bay of Biscay 8 Biscayen VIII The Bay of Biscay 9AB Portugisiske farvande IX Portuguese Waters 9A Portugisisk kystfarvand IXa Portuguese Waters - East 9B Vest for Portugal IXb Portuguese Waters - West 0 Farvandet ved Azorerne X The Azores Grounds Nord for Azorerne XII North of Azores A Nordøst for Grønland XIVa Northeast Greenland B Sydøst for Grønland XIVb Southeast Greenland Østgrønlandske farvande XIV East Greenland B: Hovedområde B: Major fishing area Det Nordvestlige Atlanterhav The Northwest Atlantic NA0A Ud for Baffin land, nord 0A Subarea 0, division A NA0B Ud for Baffin land, syd 0B Subarea 0, division B NAA Vestgrønlandske farvande A A Subarea, division A NAB Vestgrønlandske farvande B B Subarea, division B NAC Vestgrønlandske farvande C C Subarea, division C NAD Vestgrønlandske farvande D D Subarea, division D NAE Vestgrønlandske farvande E E Subarea, division E NAF Vestgrønlandske farvande F F Subarea, division F NAG Ud for Labrador, nord G Subarea, division G NAH Ud for Labrador, midt H Subarea, division H NAJ Ud for Labrador, syd J Subarea, division J NAK Nord for Newfoundland K Subarea, division K NAL Øst for Newfoundland L Subarea, division L NAP Syd for Newfoundland P Subarea, division P

226 6 Bilag / annex Bilag a. Fiskeristatistiske områder i det nordøstlige Atlanterhav Statistical fishing areas in the Northeast Atlantic

227 Bilag / annex 7 Bilag b. Fiskeristatistiske områder i det nordvestlige Atlanterhav Statistical fishing areas in the Northwest Atlantic

228 8 Bilag / annex Bilag c. Fiskeristatistiske områder under FAO Statistical fishing areas within FAO

229 Bilag / annex 9 Bilag Arter i den danske fiskeristatistik Species in the Danish fishery statistics Navn English name Scientific name Aborre European Perch Perca fluviatilis Alaskasej Alaska Pollack Theragra chalcogramma Alm. Hummer European Lobster Homarus gammarus Alm. Reje Common Prawn Palaemon serratus Ansjos European Anchovy Engraulis encrasicolus Barramundi Barramundi Lates calcarifer Bars Bass Dicentrarchus Blanke Ål European Eel Anguilla anguilla Blåhaj Blue Shark Prionace glauca Blåhvilling Blue Whiting Micromsistius poutassou Blåmusling Blue Mussel Mytilus edulis Blæksprutte Cuttlefish Octopus vulgaris Brasen Freshwater Bream Abramis brama Brisling Sprat Sprattus sprattus Brosme Tusk Brosme brosme Brugde Haj Basking Shark Cetorhunus maximus Brødding Char Salvelinus spp. Byrkelange (Blålange) Blue Ling Molva dypterigia Bækørred Brown Trout Salmo trutta fario Dybvandsrejer North Deepwater Prawn Paudalus borealis Firtrådet Havkvabbe Fourbeard Rockling Rhinonemuscimbrius Fjeldørred/Rødding Arctic char Salvelinus alpinus Gedde Northern Pike Esox lucius Glashvarre Megrim Lepidorhombus whiffiagonis Glyse Poor-Cod Trisoptenus minutus eapelanus Gråhaj Tope Galeorhinus galeus Guldlaks Great Silver Smelt Argentina silus Guldørred Golden trout Oncorhynchus aguabonita Gule Ål European Eel Anguilla anguilla Havbrasen Atlantic pomfret Brama brama Havgalt Boarfish Capros aper Havkat Catfish Anarhichas lupus Havmus Rabbitfish Chimaera monstrosa Havtaske Monk Lophius piscatorius Havørred Sea Trout Salmo trutta Hellefisk Greenland Halibut Reinhardtius hippoglossoides Helleflynder Atlantic Halibut Hippoglossus hippoglossus Helt Pollan Coregorius lavaretus Hestemakrel Atlantic Horsemackerel Trachurus trachurus Hesterejer Common Shrimp Crangon crangon Hjertemusling Common Cockle Cerastoderma edule Hork Ruffe Gymnocephalus cernuus Hornfisk Garfish Belone belone Hundestejle Stickleback Gasterosteidae Hvilling Whiting Merlaugius merlangus Håising Long-Rough Dab Hippoglossoides platessoides Ising Common Dab Limanda limanda Jomfruhummer Norway Lobster Nephrops norvegieus Kammuslinger Scallops Pecten maximus Karpe Common Carp Cyprinus carpio Karusse Crucian Carp Carassius carrasius Kildeørred Brook Trout Salvelinus fontinalis Knude Burbot Lota lota Knurhane Grey Gurnard Eutrigla gurnadus Konksnegl Whelk Buccinum undatum Krabbe Marine Crabs Carcinus maenas Krebs Crayfish Astacus astacus Krill Krill Euphausia superba dana Kuller Haddock Melanogrammus aeglefinus Kulmule European Hake Merluccius merluccius Kulso Lumpfish Cyclopterus lumpus Kutling Atlantic Goby Gobiidae Kvabbe Eelpout Lipophrys pholis Laks Atlantic Salmon Salmo salon Laksesild Sheppy Argentine Maurolicus muelleri Lange Ling Molva molva Lille rødfisk Beaked Redfish Sebastes mentella Lodde Capelin Mallotus villotus Lyssej Pollack Pollachius virens Makrel Atlantic Mackerel Scomber scombus Malle Sheat-Fish Silurus glanis Marsvin Porpoise Phocoena phocoena

230 0 Bilag / annex Bilag (fortsat) Arter i den danske fiskeristatistik Species in the Danish fishery statistics Navn English name Scientific name Molboøsters Ocean Quahaug Antica islandica Mulle Surmullet Mullus surmuletus Multe Mullets Mugilidae Mørksej Saithe Pollachius virens Nøgen Tobis Smooth Sandeel Ammodytes spp. Orange Savbug Orange Roughy Hoplestethus atlanticus Panserulk Armed Gurnard Agonus cataphractus Pighaj Picked Dogfish Squalus acanthias Pighvarre Turbot Psetta maxima Plettet Fløjfisk Spotted Dragonet Callionymus maculatus Plettet månefisk Moonfish Mene maculata Polar torsk Polar cod Boreogadus Saida Regnbueørred Rainbow Trout Oncorhynchus mykiss Ringhaj Blackmouth Catshark Galeus melastomus Rokke Rays + Skates Torpedo torpedo Rævehaj Thresher Shark Alopias vulpinus Rød Knurhane Tub Gurnard Trigla lucerna Rødspætte European Plaice Pleuronectes platesca Rødtunge Lemon Sole Microstomus kitt Sandart Pike-Perch Stizostedian lucioperca Sardin European Pilchard Sardina pilchardus Sild Atlantic Herring Clupea batis Sildehaj Porbeagle Lamna harengus Skade Skate Raja batis Skalle Roach Rutilus rutilis Skolæst Roundnose Grenadier Coryphaenoides rupestris Skrubbe European Flounder Platichthys flesus Skægtorsk Pout Trisopterus luscus Skærising Witch Flounder Glyptocephalus cynoglossus Slangekrabbe Snake Blenny Ophidion barbatum Slethvarre Brill Scophthalmus rhombus Slimål Hag Mykina glutinosa Smelt European Smelt Osmerus eperlanus Småplettet Rødhaj Lesser Spotted Dogfish Scyliorhonus canicula Snegl Whelk/Periwinkles Busycon spp. Snippe Snake pipefish Entelurus aequoreus Snæbel Houting Coregonus oxyrinchus Sort Sabelfisk Black Scabbardfish Aphanopus carbo Sorthaj Velletvely Etmopterus spinax Sperling Norway Pout Trisopterus esmarki Spidstandet Blankesten Blackspot Seabream Pagellus bogaraveo Stavsild Twaite Shad Alosa fallax Stenbider Lumpfish Cyclopterus lumpus Stillehavsøsters Pacific cupped oyster Crassostrea gigas Stor fjæsing Greater Weever Trachimus draco Stor rødfisk Golden Redfish Sebastes marinus Strandsnegl Periwinkles Littorina spp. Stribet Fløjfisk Gemmous Dragonet Callionymus lyra Strømpebåndsfisk Silver Scabbardfish Lepidopus caudatus Strømsild Argentine Argentina sphyraena Stør Sturgeon Acipenser sturio Suder Tench Tinca tinca Sværdfisk Swordfish Xiphias gladius Sølvtorsk Silvery Pout Gadiculus argenteus Søpindsvin Sea Urchin Echinus esculentus Søstjerne Starfish Asterias rubens Taskekrabbe Edible Crab Cancer oagurus Teleskopkardinalfisk Black cardinalfish Epigonus aequoreus Tobis Sandeel Ammodytes dubius Tobiskonge Greater Sandeel Hyperoplus lanceolatus Torsk Atlantic Cod Gadus morhua Troldkrabbe Spinous Spider Cr. Paralithodes spp. Trugmusling Spisula Solida Mactra glabrata Tunfisk Northern Bluefin Tuna Thunnidae Tunge Common Sole Solea vulgaris Tungehvarre Scaldfish Arnoglossus laterna Ulk Sculpin Myoxocephalus scorpius Venusmusling Striped Venus Veneridae Ålekvabbe Eelpout Lycodes spp. Østers European Flat Oyster Aeguipecten opercularis

231 Bilag / annex Bilag Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 006 HS commodity numbers for fish and fish products 006 Brugstarif Varebeskrivelse Brugstarif Varebeskrivelse Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende Akvariefisk, saltvandsfisk, levende Ørred af arterne oncorhynchus apache og oncorhynchus chrysogaster, levende Ørred levende, undtagen af arterne oncorhynchus apache og oncorhynchus chrysogaster Ål, levende Karpe, levende Stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks, levende Ferskvandsfisk, levende, undtagen akvariefisk, ørred, ål, karpe, stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks Saltvandsfisk, levende, undtagen akvariefisk og ørred Ørred af arterne oncorhynchus apache og oncorhynchus chrysogaster, fersk/kølet Ørred af arten Oncorhynchus mykiss, med hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over, kg, eller uden hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over kg, fersk/kølet Andre ørreder, fersk/kølet Stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks, fersk/kølet Laksefisk undtagen ørred, stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks, fersk/kølet Hellefisk, fersk/kølet Atlanterhavshelleflynder, fersk/kølet Stillehavshelleflynder, fersk/kølet Rødspætte, fersk/kølet Tunge, fersk/kølet Glashvarre, fersk/kølet Fladfisk undtagen hellefisk, helleflynder, rødspætte, tunge og glashvarre, fersk/kølet Hvid tun, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Hvid tun, fersk/kølet, ikke til industriel forarbejdning Gulfinnet tun, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Gulfinnet tun, fersk/kølet, ikke til industriel forarbejdning Bugstribet bonit, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Bugstribet bonit,fersk/kølet, ikke til industriel forarbejdning Storøjet tun, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Storøjet tun, fersk/kølet, undtagen til industriel forarbejdning Blåfinnet tun, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Blåfinnet tun, fersk/kølet, undtagen til industriel forarbejdning Sydlig tun, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Sydlig tun, fersk/kølet, undtagen til industriel forarbejdning Tunfisk, fersk/kølet, til industriel forarbejdning Tunfisk, fersk/kølet, undtagen til industriel forarbejdning Sild, fersk/kølet Torsk af arten gadus morhua, fersk/kølet Torsk af arterne gadus ogac og macrocephalus, fersk/kølet Sardin af arten sardina pilchardus, fersk/kølet Sardin af arterne sardinops og sardinel, fersk/kølet Brisling, fersk/kølet Kuller, fersk/kølet Sej, fersk/kølet Makrel, fersk/kølet Pighaj, fersk/kølet Rødhaj, fersk/kølet Andre hajer end rødhaj og pighaj, fersk/kølet Ål, fersk/kølet Karpe, fersk/kølet Ferskvandsfisk, fersk/kølet, undtagen karpe Tunfisk, fersk/kølet, til industriel forarbejdning, undtagen bugstribet bonit Tunfisk, fersk/kølet, ikke til industriel forarbejdning, undtagen bugstribet bonit Rødfisk af arten sebastes marinus, fersk/kølet Rødfisk (undtagen arten sebastes marinus), fersk/kølet Polartorsk, fersk/kølet Hvilling, fersk/kølet Lange, fersk/kølet Alaskasej og lubbe, fersk/kølet Ansjos, fersk/kølet Blankesteen, fersk/kølet Sydafrikansk kulmule og dybvandskulmule, fersk/kølet Sydlig kulmule, fersk/kølet Kulmule (merluccius arter), undtagen sydafrikansk kulmule, dybvandskulmule og sydlig kulmule, fersk/kølet Skælbrosme, fersk/kølet Havbrasen, fersk/kølet Havtaske, fersk/kølet Blåhvilling, fersk/kølet Sydlig sortmund, fersk/kølet Sværdfisk, fersk/kølet Isfisk (Dissostichus-arter), fersk/kølet Hestemakrel, fersk/kølet Rosa kingklip, fersk/kølet Havaborre, fersk/kølet Guldbrasen fersk/kølet Andre saltvandsfisk, fersk/kølet Rogn, fiskelever, -mælke og andre varer, fersk/kølet Sockey-laks (rødlaks/oncorhynchus nerka), frosset Andre stillehavs laks, frosset Ørred af arterne oncorhynchus apache og oncorhynchus chrysogaster, frosset Ørred af arten Oncorhynchus mykiss, med hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over, kg, eller uden hoved og gæller, renset, af vægt pr. stk. over kg, frosset Andre ørreder, frosset Atlanterhavslaks og donaulaks, frosset Laksefisk, frosset, undtagen stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks, samt ørredfisk Hellefisk, frosset Atlanterhavshelleflynder, frosset Stillehavshelleflynder, frosset Rødspætte, frosset Tunge, frosset Skrubbe, frosset Fisk af arten rhombosolea, frosset Fladfisk, frosset, undtagen hellefisk, helleflynder, rødspætte, tunge, skrubbe og rhombosolea Hvid tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel fisk Hvid tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset, uden gæller Hvid tun, frosset, til industriel forarbejdning, undtagen hel fisk og renset fisk uden gæller. Indeholder for eksempel fisk uden hoved Hvid tun, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel, vægt på mere end 0 kg/stk Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel, vægt op til 0 kg/stk Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller, vægt på mere end 0 kg/stk Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller, vægt op til 0 kg/stk Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, vægt over 0 kg/stk, ikke hel fisk eller renset uden gæller Gulfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, vægt op til 0 kg/stk, ikke hel fisk eller renset uden gæller Gulfinnet tun, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Bugstribet bonit, frosset, til industriel forarbejdning, hel Bugstribet bonit, frosset, til industriel forarbejdning renset, uden gæller Bugstribet bonit, frosset, til industriel forarbejdning, undtagen hel fisk og renset uden gæller.

232 Bilag / annex Bilag (fortsat) Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 006 HS commodity numbers for fish and fish products 006 Brugstarif Varebeskrivelse Brugstarif Varebeskrivelse Bugstribet bonit, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Storøjet tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel Storøjet tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller Storøjet tun, frosset, til industriel forarbejdning (f.eks. uden hoved), renset uden gæller Storøjet tun, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Blåfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel Blåfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller Blåfinnet tun, frosset, til industriel forarbejdning (f.eks. uden hoved), renset uden gæller blåfinnet tun, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Sydlig tun, frosset, til industriel forarbejdning, hel Sydlig tun, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller Sydlig tun, frosset, til industriel forarbejdning (f.eks. uden hoved), renset uden gæller Sydlig tun, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Andre tunfisk, frosset, til industriel forarbejdning, hel Andre tunfisk, frosset, til industriel forarbejdning, renset uden gæller Andre tunfisk, frosset, til industriel forarbejdning (f.eks. uden hoved), renset uden gæller Andre tunfisk, frosset, undtagen til industriel forarbejdning Sild, frosset Torsk, af arten gadus morhua, frosset Torsk, af arten gadus ogac, frosset Torsk, af arten gadus macrocephalus, frosset Sardin, af arten sardina pilchardus, frosset Sardin, af arterne sandinops samt sardinel, frosset Brisling, frosset Kuller, frosset Sej, frosset Makrel, af arterne scomber scombrus og scomber japonicus, frosset Makrel, af arten scomber australasicus, frosset Pighaj, frosset Rødhaj, frosset Haj, frosset, undtagen pighaj og rødhaj Ål, frosset Havaborre, frosset Sydafrikansk kulmule og dybvandskulmule, frosset Sydvestatlantisk kulmule, frosset Sydlig kulmule, frosset Kulmule (merluccius arter), undtagen sydafrikansk kulmule, dybvandskulmule, sydvestatlantisk kulmule og sydlig kulmule, frosset Skælbrosme, frosset Karpe, frosset Ferskvandsfisk, frosset, undtagen karpe Tunfisk, frosset, hel fisk, til industriel forarbejdning, undtagen bugstribet bonit Tunfisk, frosset, renset uden gæller, til industriel forarbejdning, undtagen bugstribet bonit Tunfisk, frosset, til industriel forarbejdning, ikke hel fisk eller renset fisk uden gæller, (indeholder f.eks. fisk uden hoved), undtagen bugstribet bonit Tunfisk, frosset, ikke til industriel forarbejdning, undtagen bugstribet bonit Rødfisk af arten sebastes marinus, frosset Rødfisk (undtagen af arten sebastus marinus), frosset Polartorsk, frosset Hvilling, frosset Lange, frosset Alaskasej og lubbe, frosset Ustribet pelamide, frosset Ansjos, frosset Blankesteen, frosset Havbrasen, frosset Havtaske, frosset Blåhvilling, frosset Sydlig sortmund, frosset Sværdfisk, frosset Isfisk, frosset Hestemakrel, frosset New Zealandsk langhale, frosset Rosa kingklip, frosset Fisk af arterne pelotris flavilatus- og peltorhamphus noveazealandiae, frosset Andre saltvandsfisk, frosset Rogn og fiskemælke, bestemt til fremstilling af desoxyribonucleinsyre eller protaminsulfat, frosset Rogn, fiskelever og fiskemælke undtagen til fremstilling af desoxyribonucleinsyre eller protaminsulfat, frosset Filet af laks, fersk/kølet Filet af arten Oncorhynchus mykiss af vægt pr. stk. over 00 g, fersk/kølet Filet i andre tilfælde, fersk/kølet Filet af ferskvandsfisk, fersk/kølet, undtagen laks og ørred Filet af torsk, fersk/kølet Filet af sej, fersk/kølet Filet af rødfisk, fersk/kølet Filet af saltvandsfisk, fersk/kølet, undtagen torsk, sej og rødfisk Fiskekød (også hakket), fersk/kølet, af ferskvandsfisk Sildelapper, fersk/kølet Andre varer, fersk/kølet Filet af laks, frosset Filet af arten Oncorhynchus mykiss af vægt pr. stk. over 00 g, frosset Filet i andre tilfælde, frosset Filet af ferskvandsfisk, frosset, undtagen ørred og laks Filet af torsk, af arten gadus macrocephalus, frosset Filet af torsk, frosset, undtagen af arten gadus macrocephalus Filet af sej, frosset Filet af kuller, frosset Filet af rødfisk af arten sebastes marinus, frosset Filet af rødfisk (undtagen af arten sebastes marinus), frosset Filet af hvilling, frosset Filet af lange, frosset Filet af tun, frosset Filet af makrel (arten scomber australasicus), frosset Filet af makrel (arterne scomber scombrus og japonicus) og af ustribet pelamide, frosset Filet af sydafrikansk kulmule og af dybvandskulmule, frosset Filet af sydvestatlantisk kulmule, frosset Filet af kulmule (merluccius arter), undtagen af sydafrikansk kulmule, af dybvandskulmule og af sydvestatlantisk kulmule, frosset Filet af skælbrosme, frosset Filet af pighaj og rødhaj, frosset Filet af haj, undtagen pighaj og rødhaj, frosset Filet af rødspætte, frosset Filet af skrubbe, frosset Filet af sild, frosset Filet af glashvarre, frosset Filet af havtaske, frosset Filet af alaskasej, frosset Filet af sværdfisk, frosset Filet af isfisk, frosset Filet af New Zealandsk langhale, frosset Filet af saltvandsfisk, frosset.

233 Bilag / annex Bilag Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 006 HS commodity numbers for fish and fish products 006 Brugstarif Varebeskrivelse Brugstarif Varebeskrivelse Fiskekød (også hakket), surimi, frosset Fiskekød (også hakket), af ferskvandsfisk, frosset Fiskekød, (også hakket), af sild, frosset Fiskekød (også hakket), af rødfisk, frosset Fiskekød (også hakket), af torsk (arten gadus macrocephalus), frosset Fiskekød (også hakket), af torsk (arten gadus morhua), frosset Fiskekød (også hakket), af torsk (undtagen arterne gadus morhua og gadus macrocephalus), frosset Fiskekød (også hakket), af sej, frosset Fiskekød (også hakket), af kuller, frosset Fiskekød (også hakket), af kulmule og skælbrosme, frosset Fiskekød (også hakket), af glashvarre, frosset Fiskekød (også hakket), af havbrasen, frosset Fiskekød (også hakket), af havtaske, frosset Fiskekød (også hakket), af blåhvilling, frosset Fiskekød (også hakket), af alaskasej, frosset Fiskekød (også hakket), af sværdfisk, frosset Fiskekød (også hakket) af andre saltvandsfisk, frosset Fiskemel, egnet til menneskeføde Rogn, fiskelever og fiskemælke, saltet, tørret eller røget Torskefilet (arten gadus macrocephalus), tørret eller saltet men ikke røget Filet af torsk, tørret eller saltet men ikke røget, undtagen arten gadus macrocephalus Filet af stillehavs-, atlanterhavs- og donaulaks, saltet Filet, af hellefisk, saltet Filet af fisk, tørret eller saltet men ikke røget, undtagen af torsk, laks og hellefisk Stillehavslaks, atlanterhavslaks og donaulaks (herunder filet), røget Sild (herunder filet), røget Hellefisk (herunder filet), røget Atlanterhavshelleflynder (herunder filet), røget Makrel (herunder filet), røget Ørred (herunder filet), røget Ål (herunder filet), røget Fisk (herunder filet), røget, undtagen atlanterhavshelleflynder, laks, hellefisk, sild, makrel, ørred og ål Torsk, tørret, ikke saltet (tørfisk) Torsk, tørret og saltet (klipfisk) Polartorsk, tørret, ikke saltet (tørfisk) Polartorsk, tørret og saltet (klipfisk) Sild, tørret (også saltet) men ikke røget Ansjos, tørret (også saltet) men ikke røget Atlanterhavshelleflynder,tørret (også saltet) men ikke røget Fisk, tørret (også saltet) men ikke røget, undtagen torsk, sild og ansjos Sild, saltet men ikke tørret eller røget Torsk, saltet men ikke tørret eller røget Ansjos, saltet men ikke tørret eller røget Polartorsk, saltet men ikke tørret eller røget Atlanterhavshelleflynder, saltet men ikke tørret eller røget Stillehavs-, atlanterhavs- og donaulaks, saltet men ikke tørret eller røget Fisk, saltet men ikke tørret eller røget, undtagen sild, torsk, ansjos, helleflynder og laks Rejer (arten parapenaeus longirostris), frosset Rejer (arten penaeus), frosset Rejer, undtagen hesterejer og arterne pandalidae, parapenaeus longirostris og penaeus, frosset Krabber (arterne paralithodes camchaticus, callinectes sapidus og chionoecetes), frosset Taskekrabber, frosset Krabber, frosset, undtagen taskekrabber, paralithodes camchaticus, callinectes sapidus og chionoecetes Ferskvandskrebs, frosset Jomfruhummer, frosset Krebsdyr, frosset, undtagen languster, hummer, rejer, krabber, ferskvandskrebs og jomfruhummer Languster, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet Hummer, levende Hummer, hele, fersk/kølet, tørret eller saltet Hummer, ikke hele, fersk/kølet, tørret eller saltet Rejer (arten pandalidae), levende, fersk/kølet, tørret eller saltet Hesterejer, levende, fersk/kølet eller kogt i vand med skal Hesterejer, tørret eller saltet Rejer, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet, undtagen hesterejer og rejer af pandalidae familien Taskekrabber, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet Krabber, levende, fersk/kølet, tørret, saltet. undtagen taskekrabber Ferskvandskrebs, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet Jomfruhummer, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet Krebsdyr, levende, fersk/kølet, tørret eller saltet, undtagen hummer, languster, rejer, krabber, ferskvandskrebs og jomfruhummer Langusterhaler, frosset Languster, undtagen haler, frosset Hummer, hele, frosset Hummer, undtagen hele, frosset Rejer (arten pandalidae), frosset Hesterejer, frosset.

234 Bilag / annex Bilag (fortsat) Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 006 HS commodity numbers for fish and fish products 006 Brugstarif Varebeskrivelse Brugstarif Varebeskrivelse Østers, flade, vægt op til 0 gram pr. stk. levende Østers, flade, vægt på mere end 0 gram/stk, levende Kammuslinger og andre muslinger af slægterne pecten, chlamys eller placopecten, levende eller fersk/kølet Kammuslinger, frosset Kammuslinger, tørret eller saltet, samt muslinger af slægterne pecten chlamys eller placopecten, frosset, tørret eller saltet Muslinger, af arten mytilus, levende eller fersk/kølet Muslinger af arten perna, levende eller fersk/kølet Muslinger af arten mytilus, frosset, tørret eller saltet Muslinger af arten perna, frosset, tørret eller saltet Blæksprutte, tiarmet, af arterne sepia officinalis, sepiola og rossia macrosoma, levende eller fersk/kølet Blæksprutte, tiarmet, arterne loligo, ommastrephes sagittatus, levende eller fersk/kølet Blæksprutte, tiarmet, af arterne nototodarus, sepioteuthis og ommastrephes (ikke sagittatus), levende eller fersk/kølet Blæksprutte, lille tiarmet af slægten sepiola rondeleti, frosset Blæksprutte, tiarmet af slægten sepiola, frosset, undtagen af sepiola rondeleti Blæksprutte, tiarmet, af arterne sepia officinalis, rossia macrosoma, frosset Blæksprutte, tiarmet, loligo vulgaris, frosset Blæksprutte, tiarmet, loligo pealei, frosset Blæksprutte, tiarmet, loligo patagonica, frosset Blæksprutte, tiarmet, af arten loligo, frosset, undtagen loligo vulgaris, pealei og patagonica Blæksprutte, tiarmet af arten ommastrephes sagittatus, frosset Blæksprutte, tiarmet af arterne ommastrephes, nototodarus og sepioteuthis frosset, undtagen arten ommastrephes sagittatus Blæksprutte, tiarmet, af arterne sepia officinales, rossia macrosoma og sepiola, tørret eller saltet Blæksprutte, tiarmet, af arterne ommastrephes sagittatus og loligo, tørret eller saltet Blæksprutte, tiarmet, af arterne ommastrephes, nototodarus og sepioteuthis,tørret eller saltet, undtagen ommastrephes sagittatus og loligo Blæksprutte, ottearmet, levende eller fersk/kølet Blæksprutte, ottearmet, frosset Blæksprutte, ottearmet, tørret eller saltet Snegle, undtagen havsnegle Bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr undtagen krebsdyr, levende eller fersk/kølet Blæksprutte, tiarmet, af illex-arter, frosset Toppimuslinger og andre arter af slægten veneridae, frosset Gopler (rhopilema-arter), frosset Andre bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr, frosset Andre bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr, undtagen krebsdyr, frosset Fiskeaffald Andre varer af fisk, krebsdyr og bløddyr, døde dyr af disse arter (industrifisk). Uegnet til menneskeføde Tang og andre alger Fiskeleverolie, højvitaminholdig Fiskeleverolie i øvrigt, af hellefisk og helleflynder Fiskeleverolie i øvrigt, undtagen af hellefisk og helleflynder Fedtstoffer og olier af fisk bortset fra olier af fiskelever. I faste fraktioner Fedtstoffer og olier af fisk bortset fra olier af fiskelever. Ikke i faste fraktioner Laks, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Sildefilet, rå, belagt med dej, mel eller rasp (paneret), frosset Sild, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret, i hermetisk lukkede emballager Sild, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret, undtagen i hermetisk lukkede emballager Sardiner, i olivenolie, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Sardiner, ikke i olivenolie, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Sardinel og brisling, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Tunfisk og bugstribet bonit, i olie, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Tunfisk og bugstribet bonit, loins, undtagen i olie, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Tunfisk og bugstribet bonit, undtagen loins og i olie, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Bonit, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Makrel, filet, af arterne scomber scombrus og scomber japonicus, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Makrel, ej filet, af arterne scomber scombrus og scomber japonicus, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Makrel af arten scomber australasicus, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Ansjos, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Salmonidae, undtagen laks, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Loins af fisk af slægten euthynnus (undtagen bugstribet bonit), hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Fisk af slægten euthynnus (undtagen bugstribet bonit), hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Fisk af arten orcynopsis unicolor, hele eller i stykker undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Fiskefilet, rå, belagt med dej, mel eller rasp (paneret), frosset Torsk, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Sej hele eller i stykker undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Kulmule og skælbrosme, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Alaskasej, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Anden fisk, hele eller i stykker, undtagen hakket, tilberedt eller konserveret Tilberedning af surimi, tilberedt eller konserveret, undtagen hele eller i stykker Laks, tilberedt eller konserveret, undtagen hele eller i stykker Salmonidae (undtagen laks), tilberedt eller konserveret undtagen hele eller i stykker Ansjos, tilberedt eller konserveret, undtagen hele eller i stykker Sardin, bonit, makrelarterne scomber scombrus og japonicus samt orcynopsis unicolor,tilberedt eller konserveret, ikke hele eller i stykker Tunfisk, bugstribet bonit eller andre fisk af slægten euthynnus, tilberedte eller konserveret, undtagen hele eller i stykker.

235 Bilag / annex 5 Bilag (fortsat). Brugstarifpositioner for fisk og fiskevarer 006 HS commodity numbers for fish and fish products 006 Brugstarif Varebeskrivelse Brugstarif Varebeskrivelse Fisk, undtagen salmonidae, bonit, sardin, makrel, ansjos, tunfisk, tilberedt eller konserveret Kaviar, (rogn af stør), tilberedt eller konserveret Kaviarerstatning, tilberedt eller konserveret Krabber, tilberedt eller konserveret Rejer, i hermetisk lukkede pakninger, tilberedt eller konserveret Rejer, i ikke hermetisk lukkede pakninger af nettovægt kg og derunder, tilberedt eller konserveret Rejer, i ikke hermetisk lukkede pakninger af nettovægt på over kg, tilberedt eller konserveret Kogt hummerkød, bestemt til industriel fremstilling, tilberedt eller konserveret Hummer, undtagen kogt hummerkød bestemt til industriel fremstilling, tilberedt eller konserveret Krebsdyr, tilberedt eller konserveret, undtagen krabber, rejer og hummer Muslinger, tilberedt eller konserveret, i hermetisk lukkede pakninger Muslinger, tilberedt eller konserveret, i ikke hermetisk lukkede pakninger Bløddyr, undtagen muslinger, tilberedt eller konserveret Hvirvelløse vanddyr, undtagen bløddyr, tilberedt eller konserveret Pellets, mel og pulver af fisk, krebs- og bløddyr (uegnet til menneskeføde) Fiske solubles.

236 6 Bilag / annex Bilag 5. Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Varebeskrivelse Brugstarifnumre (HS) Commodity description A: Hel saltvandsfisk A: Marine fishes whole Sild fersk Herring fresh Sild frosset Herring frozen Fladfisk fersk , ,...Flatfishes fresh 00..0, , , , Fladfisk frosset , ,...Flatfishes frozen 00..0, , , , , Torsk fersk , Cod fresh , Torsk frosset , ,...Cod frozen , Kuller fersk Haddock fresh Kuller frosset Haddock frozen Sej fersk Saithe fresh Sej frosset Saithe frozen Anden torskefisk fersk , ,...Other codfishes fresh , , , , , Anden torskefisk frosset , ,...Other codfishes frozen , , , , , , Makrel fersk Mackerel fresh Makrel frosset , Mackerel frozen Anden fisk fersk , ,...Other fish fresh , , 00..0, , , , 00..0, , , , 00..0, , , , 00..0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

237 Bilag / annex 7 Bilag 5 (fortsat). Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Varebeskrivelse Brugstarifnumre (HS) Commodity description Anden fisk frosset , ,...Other fish frozen 00.., , 00..9, , , , 00.., , 00..8, , 00.., , 00..8, , 00..5, , , , , , 00.., , 00.., , 00..9, , , , 00.., , 00.., , 00..9, , , , 00.5., , 00.5., , , , , , 00.6., , 00.6., , , , , , 00.9., , 00.9., , B: Ferskvandsfisk. B: Freshwater fishes. Laks og ørred , ,...Salmon and trout , , , 00..0, 00..0, 00..0, 00..0, , , , Ål , Eel , Anden ferskvandsfisk , ,...Other freshwater fishes , , , , , , C: Krebs og bløddyr C: Crustaceans and molluscs Hummer og jomfruhummer , ,...Lobster and Norway lobster , , , , , , , Rejer , ,...Shrimps , 006.., , , , ,

238 8 Bilag / annex Bilag 5 (fortsat). Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Varebeskrivelse Brugstarifnumre (HS) Commodity description Andre krebsdyr , ,...Other crustaceans , , , , , , Muslinger , Mussels Andre bløddyr , ,...Other molluscs , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , D: Industrifisk i alt D: Fish for reduction E: Filet i alt E: Total fillets Sild fersk Herring fresh (inkl. skåret) (incl. cut) Sild frosset , Herring frozen (inkl. skåret) (incl. cut) Fladfisk frosset , ,...Flatfishes frozen , Torsk fersk Cod fresh Torsk frosset , ,...Cod frozen , , Kuller frosset , Haddock frozen Sej fersk Saithe fresh Sej frosset , Saithe frozen Anden torskefisk frosset , ,...Other codfishes frozen 00.0., , , , , , , Anden fisk fersk , ,...Other fish fresh , , , , ,

239 Bilag / annex 9 Bilag 5 (fortsat). Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Varebeskrivelse Brugstarifnumre (HS) Commodity description Anden fisk frosset , ,...Other fish frozen , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , F: Saltet, tørret, røget F: Salted, dried, smoked Torsk saltet , Cod salted Torsk saltet/tørret , ,...Cod salted and dried , , , Anden fisk saltet/tørret , ,...Other fish salted/dried , , , , , , , , , , , Røget laks ,...Smoked salmon Røget ål Smoked eel Røget andet , ,...Other fish smoked , , , Tang og alger seaweed and other algae G: Tilberedt eller konserveret G: Preserved or processed Sild tilberedt Herring processed Sild konserveret Herring preserved Makrel , Mackerel , Sardin , Pilchard Kaviar Caviar Anden rogn Other fish roe Fiskefilet panerede , Fish fillets breaded Færdigretter m.v , ,...Ready-prepared dishes , , , , , , ,

240 0 Bilag / annex Bilag 5 (fortsat). Gruppering af Brugstariffen i de varegrupper, der anvendes i udenrigshandelstabellerne Grouping af HS commodity numbers in the external trade tables Varebeskrivelse Brugstarifnumre (HS) Commodity description Andre fiskevarer , ,...Other fish commodities , , 60.., , 60..6, , 60..8, , , , Rejer , Shrimps , Muslinger , Mussels Andre krebs- og bløddyr , ,...Other crustaceans/molluscs , , , H: Fiskemel, olie m.v. H: Fish meal, fish oil etc. Fiskemel Fish meal Fiskeolie , Fish oils and fats Fiskeleverolie , Fish liver oils , Solubles Fish solubles Affald Fish offal

241 Bilag / annex Bilag 6. Forbindelsen mellem Brugstariffen 006 og SITC, Rev.-varenumre Comparison of Harmonized System commodity numbers 006 and SITC, Rev.-items Brugstariffen HS varenummer SITCvarenummer SITCvarenummer Brugstariffen HS varenummer , , , , , , ,

242 Bilag / Annex Bilag 6 (fortsat). Forbindelsen mellem Brugstariffen 006 og SITC, Rev.-varenumre Comparison of Harmonized System commodity numbers 006 and SITC, Rev.-items Brugstariffen HS varenummer SITCvarenummer SITCvarenummer Brugstariffen HS varenummer

243 Tabeloversigt. Den danske fiskerflåde Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden. Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på længde- og tonnagegrupper Fartøjer fordelt på tonnagegrupper og distrikter Samlet tonnage fordelt på tonnagegrupper og distrikter Fartøjer fordelt på længdegrupper og distrikter....6 Samlet tonnage fordelt på længdegrupper og distrikter... Oversigter over fiskerflådens fordeling på fartøjstyper.7 Fartøjer fordelt på typer og distrikter....8 Fartøjer fordelt på typer og tonnagegrupper....9 Fartøjer fordelt på typer og længdegrupper... Trawlfartøjer.0 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter.... Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på længde- og tonnagegrupper... Snurrevodsfartøjer. Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på længde- og tonnagegrupper... 5 Garn/krog fartøjer. Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på længde- og tonnagegrupper... 6 Kapacitetsreduktion.6 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning Fiskeriet og fiskeressourcerne Fiskeressourcer og kvotefordeling. EU landenes kvoter og kvoteudnyttelse i 00 samt kvoter for Danske kvoter og kvoteudnyttelse i 00 samt kvoter for Fiskeriets fordeling på arter, farvande og måneder. Danske fiskeres fangster og fangstværdien fordelt på arter og fangstfarvande Danske fiskeres fangster fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Nordsøen fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Øresund fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø fordelt på arter og landingsmåneder... 6

244 .0 Danske fiskeres fangster fra Østlige Østersø fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Limfjorden fordelt på arter og landingsmåneder Danske fiskeres fangster fra Fjerne farvande fordelt på arter og landings måneder Fiskeriets fordeling på fartøjstyper. Danske fiskeres fangster fordelt på fartøjstyper og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Nordsøen inklusive fjordene fordelt på fartøjstyper og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på fartøjstyper og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på fartøjstyper og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø fordelt på fartøjstyper og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Øresund og østlige Østersø fordelt på fartøjstyper og fiskearter Værdien af danske fiskeres fangster fordelt på fartøjstyper og fiskearter... 7 Fiskeriets fordeling på fartøjsdistrikter. Danske fiskeres fangster fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Nordsøen inklusive fjordene fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Bælthavet og vestlige Østersø fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Danske fiskeres fangster fra Øresund og østlige Østersø fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Værdien af danske fiskeres fangster fordelt på fartøjsdistrikter og fiskearter Landingerne og markedet for fisk Danske og udenlandske fiskeres landinger i Danmark. Samlede landinger i danske havne, fordelt på arter samt danske, øvrige EU s og tredjelandes fiskere Samlede landinger i de vigtigste danske havne fordelt på arter Danske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne fordelt på arter Udenlandske fiskeres landinger i de vigtigste danske havne fordelt på arter EU-fiskeres landinger i Danmark fordelt på fartøjsnationalitet og arter Tredjelandes landinger i Danmark fordelt på fartøjsnationalitet og arter Landingerne fordelt på amtskommuner.7 Samlede landinger fordelt på amtskommuner og vigtigste arter Værdien af landingerne fordelt på amtskommuner og vigtigste arter Gennemsnitspriser for fisk, krebs- og bløddyr fordelt på amtskommuner og vigtigste arter Antal landinger, landet mængde og landingsværdi i Danmark.0 Antal landinger, landet mængde og landingsværdi, fordelt på amtskommuner Antal landinger, landet mængde og landingsværdi, fordelt på længdegrupper Antal landinger, landet mængde og landingsværdi, fordelt på fartøjstype Landinger og priser på arter og sorteringer. Månedlige konsumanvendte landinger i danske havne fordelt på arter og sorteringer Månedlige gennemsnitspriser for konsumanvendte landinger i danske havne fordelt på arter og sorteringer... 0

245 5 Danske fiskeres landinger i udlandet.5 Danske fiskeres landinger i udenlandske havne fordelt på arter og nationer Værdien af danske landinger i udenlandske havne fordelt på arter og nationer Gennemsnitspriser for danske landinger i udenlandske havne fordelt på arter og nationer Akvakultur. Dambrugernes produktion Havbrug og øvrige anlæg Dansk akvakultur produktion, fordelt på amter, anlægstype og art Værdien af dansk akvakultur produktion, fordelt på amter, anlægstype og art Antal lystfiskere i Danmark , der har betalt for måneder Antal registrerede fritidsfiskere i Danmark Fiskeindustri- og handelsvirksomheder Fiskeindustriens vareomsætning 5. Fiskeindustriens salg af egne produkter fordelt på SITC-varegrupper... 9 Industristatistik på amts-grupper 5. Arbejdssteder, beskæftigelse og lønudgift i fiskeindustrien Erhvervsbeskæftigelsesstatistik... 0 Momsstatistik 5. Momsregistrerede virksomheder indenfor fiskeindustri og handel med fisk, fordelt på amts-grupper... Regnskabsstatistik 5.5 Regnskabsstatistik for fiskeindustrien samt for engros- og detailhandelsfirmaer indenfor fiskevarer... Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) 5.6 Fordelt på aldersgrupper Fordelt på fuldtids- og deltidsbeskæftigede... 5 Uddannelse 5.8 Antal personer Udenrigshandelen med fisk og fiskeprodukter Udenrigshandelens landefordeling 6. Danmarks samlede udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter i tons og.000 kroner fordelt på lande... Udenrigshandelen for de enkelte varegrupper 6. Mængde, værdi og enhedværdi for Danmarks samlede udenrigshandel med fiskeprodukter fordelt på varegrupper... Eksporten fordelt på varegrupper og lande 6. Eksporten til EU-landene af fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper og lande Eksporten til EU-landene af fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper og lande Eksporten til tredjelande af fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper og lande Eksporten til tredjelande af fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper og lande... 5 Importen fordelt på varegrupper og lande 6.7 Importen fra EU-landene af fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper og lande... 5

246 6 6.8 Importen fra EU-landene af fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper og lande Importen fra tredjelande af fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper og lande Importen fra tredjelande af fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper og lande Tiårs tabeller Fiskerflåden 7. Fartøjer, tonnage og maskineffekt fordelt på tonnagegrupper Fartøjer, tonnage, maskineffekt og antal besætningsmedlemmer fordelt på fartøjs-distrikter Fangster 7. Danske fiskeres samlede fangster og fangstværdi fordelt på hovedfarvande Danske fiskeres samlede fangster fordelt på arter Den samlede værdi af danske fiskeres fangster fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Nordsøen fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Skagerrak fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Kattegat og Isefjorden fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Østersøen, Sundet og Bælthavet fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Limfjorden fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt på arter Danske fiskeres fangster fra fjerne farvande fordelt på arter Landinger 7. Samlede landinger i Danmark fordelt på arter Værdien af de samlede landinger i Danmark fordelt på arter Danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Værdien af danske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Udenlandske landinger i Danmark fordelt på arter Værdien af udenlandske fiskeres landinger i Danmark fordelt på arter Danske landinger i udlandet fordelt på arter Værdien af danske fiskeres landinger i udlandet fordelt på arter Antal landinger i Danmark, fordelt på amtskommuner Udenrigshandel 7. Danmarks samlede eksport af fisk og fiskeprodukter i tons fordelt på bestemmelseslande Danmarks samlede eksport af fisk og fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på bestemmelseslande Danmarks samlede import af fisk og fiskeprodukter i tons fordelt på oprindelseslande Danmarks samlede import af fisk og fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på oprindelseslande Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper Danmarks eksport af fisk og fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper Danmarks import af fisk og fiskeprodukter i tons fordelt på varegrupper Danmarks import af fisk og fiskeprodukter i.000 kroner fordelt på varegrupper... 0 Vareomsætning og Erhvervsbeskæftigelsesstatistik (EBS) 7.0 Industriens salg af egne produkter i tons og.000 kroner Antal ansatte i fiskeindustrien Akvakultur 7. Samlet produktion Dambrugernes produktion Havbrug og øvrige anlæg International fiskeristatistik 8. Samlet fangst for de vigtigste fiskerinationer Samlet fangst i det nordøstlige Atlanterhav fordelt på arter... 8

247 7 List of tables. The Danish fishing fleet Distribution of the fishing fleet by districts and size categories. Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by districts Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by length and tonnage groups Number of vessels by tonnage groups and districts Total tonnage by tonnage groups and districts Number of vessels by length groups and districts....6 Total tonnage by length groups and districts... Distribution of the fishing fleet by vessel categories.7 Number of vessels by category and district....8 Number of vessels by category and tonnage group....9 Number of vessels by category and length group... Trawlers.0 Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by districts.... Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by length and tonnage groups... Danish seiners. Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by districts Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by length and tonnage groups... 5 Netters and liners. Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by districts Number of vessels, tonnage, engine effect, insurance value, vessel age and crew by length and tonnage groups... 6 Capacity reduction.6 Danish fishing vessels decommissioned with capacity reduction subsidies The fishery and the resources Allocation of the resources. Quotas and catches for EU countries in 00 and quotas for Danish quotas and catches in 00 and quotas for Monthly catches by species and fishing areas. Total quantity and value of Danish catches by species and fishing areas Danish catches by species and month Danish catches from the North Sea by species and months Danish catches from the Skagerrak by species and months Danish catches from the Kattegat and the Isefiord by species and months Danish catches from the Sound by species and months Danish catches from the Belt Sea and the Western Baltic by species and months Danish catches from the Eastern Baltic by species and months Danish catches from the fiords of Ringkoebing and Nissum by species and months Danish catches from the Liimfiord by species and months Danish catches from distant fishing areas by species and months The fishery by vessel categories. Danish catches by vessel category and species Danish catches from the North Sea and the fiords by vessel category and species... 69

248 8.6 Danish catches from the Skagerrak by vessel category and species Danish catches from the Kattegat and the Isefiord by vessel category and species Danish catches from the Belt Sea and the Western Baltic by vessel category and species Danish catches from the Sound and the Eastern Baltic by vessel category and species Total value of Danish catches by vessel category and species... 7 The fishery by vessel districts. Danish catches by species and vessel districts Danish catches from the North Sea and the fiords by species and vessel districts Danish catches from the Skagerrak by species and vessel districts Danish catches from the Kattegat and the Isefiord by species and vessel districts Danish catches from the Belt Sea and the Western Baltic by species and vessel districts Danish catches from the Sound and the Eastern Baltic by species and vessel districts Total value of Danish catches by species and vessel districts Landings and the market for fish Danish and foreign landings in Denmark. Total landings in Danish ports by species, divided on Danish, other EU and third country fishermen Total landings in the principal Danish fishing ports by species Danish landings in the principal Danish fishing ports by species Foreign landings in the principal Danish fishing ports by species EU country landings in Danmark by vessel nationality and species Third country landings in Danmark by vessel nationality and species Landings by county groups.7 Total landings by counties and main species Total value of the landings by counties and main species Average prices of fish, crustaceans and molluscs by county of landing and main species Number of landings, quantity and value of landings in Denmark.0 Number of landings, quantity and value of landings, by counties Number of landings, quantity and value of landings, by length Number of landings, quantity and value of landings, by vessel category Landings and prices by species and size categories. Monthly landings used for human consumption by species and size, landed in Danish ports Average prices by species and size for landings used for human consumption, landed in Danish ports... 0 Landings from Danish vessels in foreign ports.5 Danish landings in foreign ports by species and nations Total value of Danish landings in foreign ports by species and nations Average prices for Danish landings in foreign ports by species and nations Aquaculture. Production in freshwater ponds Marine culture production and other types of production Danish aquaculture production on counties, type of plants and species Value of Danish aquaculture production on counties, type of plants and species Total number of anglers with licences for months, Total number of recreational fishermen using passive standing gear

249 9 5. The fishing industry and sales of fish commodities Sales of fish commodities 5. Manufacturer s sales of fish and fish products by SITC commodity groups... 9 Places of work and employment by branch and counties 5. Places of work, employment, aggregate wage and salary costs by branch and county groups Employment in fishing and fish processing industry by branch and county groups... 0 VAT statistics 5. Business units and sales registered for VAT settlement by branch and county groups... Accounts statistics 5.5 Accounts statistics for the fishing industry and for fish trade companies... Register based employment statistics (RAS) 5.6 Employment in fishing and fish processing industry by branch, age groups and counties Employment in fishing and fish processing industry by branch, full time / part time and counties Education External trade of fish and fish products External trade by countries 6. Danish external trade of fish and fish products by countries... External trade by commodity groups 6. Quantity, value and unit value for Danish external trade of fishery products by commodity groups... Danish export by countries and commodity groups 6. Export of fish and fish products to EU Member States by countries and commodity groups Total value of the export of fish and fish products to EU Member States by countries and commodity groups Export of fish and fish products to third countries by countries and commodity groups Total value of the export of fish and fish products to third countries by countries and commodity groups... 5 Danish import by countries and commodity groups 6.7 Import of fish and fish products from EU Member States by countries and commodity groups Total value of the import of fish and fish products from EU Member States by countries and commodity groups Import of fish and fish products to third countries by countries and commodity groups Total value of the import of fish and fish products to third countries by countries and commodity groups Decennium statistics The fishing fleet. 7. Number of vessels, tonnage and engine effect by tonnage groups Number of vessels, tonnage, engine effect and number of crew by vessel districts Catches 7. Total quantity and value of Danish catches by main fishing areas Danish catches from all fishing areas by species... 70

250 Total value of Danish catches from all fishing areas by species Danish catches from the North Sea by species Danish catches from the Skagerrak by species Danish catches from the Kattegat and the Isefiord by species Danish catches from the Baltic, the Sound and the Belt Sea by species Danish catches from the Liimfiord by species Danish catches from the fiords of Ringkoebing and Nissum by species Danish catches from distant fishing areas by species Landings 7. Total landings in Denmark by species Total value of landings in Denmark by species Danish landings in Denmark by species Total value of landings from Danish vessels in Denmark by species Foreign landings in Denmark by species Total value of landings from foreign vessels in Denmark by species Danish landings in foreign ports by species Total value of landings from Danish vessels in foreign ports by species Number of landings in Denmark, by counties External trade 7. Danish export of fish and fish products by countries of destination Total value of the Danish export of fish and fish products by countries of destination Danish import of fish and fish products by countries of origin Total value of the Danish import of fish and fish products by countries of origin Danish export of fish and fish products by commodity groups Total value of the Danish export of fish and fish products by commodity groups Danish import of fish and fish products by commodity groups Total value of the Danish import of fish and fish products by commodity groups... 0 Sales and Establishment-related employment statistics (ERE) 7.0 Manufacturers sales of fish and fish products in tonnes and 000 Dkr Employment in fishing and fish processing industry Aquaculture 7. Total production Production in freshwater ponds Marine culture production and other types of production International fishery statistics 8. Nominal catches by principal producers (Source: FAO) Nominal catches in the Northeast Altantic by species (Source: FAO)... 8