Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens

Transkript

1 Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede arbejdstimer. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem BEC s data og ulykkesstatistikken udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Analysen indikerer, at den øgede fokus på arbejdsmiljøet, som følger af at gennemføre en evaluering, kan medvirke til at nedbringe antallet af ulykker. December 2010 Byggeriets Evaluerings Center

2 KOLOFON Titel: Udgave: Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens. 1. udgave Udgivet år: 2010 Oplag: Forfatter (-e): Redigering: Kun elektronisk Simon Mortensen og Peter Hesdorf, Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Design og produktion: Byggeriets Evaluerings Center Foto: Sprog: Format: Ingen fotos Dansk Elektronisk ISBN: Pris: Udgiver: Gratis download fra: Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til rapporten. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion Metode og definition Omregning til fælles enhed Tidsfastsættelse af data Datagrundlag Datasæt fra BEC Datasæt fra DA Analyse af data Årsagsfaktorer Evaluering Forskelle i datasæt Statslige og almene sager Underrapportering Konklusion Perspektivering

4 1 INTRODUKTION Byggeriets Evaluerings Center har siden 2004 indsamlet data i forbindelse med Byggeriets Nøgletalssystem. Dette system er obligatorisk at anvende i henhold til bekendtgørelserne om nøgletal for henholdsvis det statslige og det almene byggeri. Ud over den obligatoriske anvendelse som udvælgelseskriterie, kan nøgletallene også anvendes til analyseformål på sektorniveau. Denne analyse er et eksempel på, at data indsamlet på entrepriseniveau anvendes i aggregeret form til at analysere sektorniveauet. Et af de nøgletal, der indsamles data til, er Ulykkesfrekvens, som nærværende analyse omhandler. Som det eneste nøgletal i Byggeriets Nøgletalssystem findes der direkte sammenlignelige data fra andre organisationer. I årene umiddelbart frem til 2007 befandt byggebranchen sig i en højkonjunktur med et højt aktivitetsniveau. Det er derfor interessant at undersøge, om dette har afspejlet sig i Byggeriets Evaluerings Centers tal for ulykkesfrekvensen. Formålet med analysen er at afdække niveauet for den gennemsnitlige ulykkesfrekvens i henhold til de data, centeret har indsamlet siden Den indsamlede ulykkesfrekvens sammenlignes med ulykkesfrekvensen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det vil kunne belyse, hvorvidt ulykkesfrekvensen i de evaluerede byggesager ligger over eller under den officielle DA ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsbranchen. Analysen er inspireret af en tilsvarende undersøgelse udført af Construction Industry Institute i Texas, hvori det påvises, at ulykkesfrekvensen for virksomheder, der benytter benchmarking, ligger væsentligt lavere end branchens gennemsnit. I Byggeriets Nøgletalssystem indsamles antallet af arbejdsulykker, som har medført fravær på mindst en dag udover tilskadekomstdagen. Der foretages ikke registreringer af ulykkernes alvorlighed, hvorfor der i denne analyse heller ikke er inkluderet undersøgelser heraf. Analysen omfatter mere end 2000 entrepriser udført af flere end 700 virksomheder. Entrepriserne har en samlet entreprisesum på godt 15 mia. kr. ekskl. moms (fast pris pr. 1. januar 2004). Analysen medtager alle færdigevaluerede entrepriser, hvor midtpunktet for byggeperioden ligger indenfor perioden fra og med 2004 til og med Byggeriets Evaluerings Center December 2010 Simon Mortensen 3

5 2 METODE OG DEFINITION Byggeriets Evaluerings Center har siden 1. januar 2004 indsamlet oplysninger til brug for beregning af nøgletal for dansk byggeri. Brug af nøgletal har siden 2004 været en central del af statens byggepolitik, hvor nøgletallene blandt andet anvendes til udvælgelse af entreprenører på større statslige byggeprojekter. For alment byggeri har der siden den 1. marts 2007 været krav om evaluering af større almene byggeprojekter. Siden den 1. maj 2008 har evaluering også omfattet rådgivere. Endelig har der siden 1. januar 2010 været krav om evaluering af bygherren på både statslige og almene byggeprojekter. I nøgletalssystemet for entreprenører måles i det nuværende nøgletalssystem på 4 områder; Overholdelse af tidsfrister, Mangler, Arbejdsulykker og Kundetilfredshed. Nøgletallet ulykkesfrekvens hører naturligvis under området arbejdsulykker og er det eneste nøgletal i denne kategori. Dette nøgletal er specielt, eftersom der findes en officiel og sammenlignelig statistik, som udarbejdes årligt af DA. Statistikken fra DA er valgt som sammenligningsgrundlag i denne analyse, fordi den som regel benyttes som den officielle ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsbranchen. Det er således muligt at sammenligne ulykkesfrekvensen fra evaluerede byggesager med gennemsnittet for branchen. Pr. 1. maj 2008 blev definitionen af nøgletallet ulykkesfrekvens ændret grundet forenkling af Byggeriets Nøgletalssystem 1. Man gik fra Version 1 til Version 2 af nøgletalssystemet. I Version 1 af nøgletalssystemet blev ulykkesfrekvensen opgjort som antal arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer, hvor der alene indgik arbejdstimer for timelønnede medarbejdere. Det var et bevidst valg at anvende den samme enhed, som DA anvender i sine statistikker om ulykkesfrekvens. Det viste sig dog at være ganske ressourcekrævende at indsamle oplysninger om præsterede timer for både egne ansatte og eventuelle underentreprenører. Registreringen af præsterede timer udgik derfor i 2008, og enheden for nøgletallet ulykkesfrekvens blev ændret til antal arbejdsulykker pr. mia. kr. i Byggeriets Nøgletalssystem. I Byggeriets Nøgletalssystem benyttes Arbejdstilsynets definition på en arbejdsulykke: Pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. 1 Se de gældende regler i bekendtgørelse nr af om nøgletal for statsbyggerier mv. og i bekendtgørelse nr. 675 af om nøgletal for alment byggeri mv. 4

6 Data registreres for de entrepriser, som den enkelte virksomhed får evalueret. Typisk har den enkelte virksomhed både obligatoriske og frivillige sager. Obligatorisk betyder i denne sammenhæng, at evaluering er krævet af bygherre, mens betegnelsen frivillig benyttes om sager, hvor bygherren ikke har stillet krav om evaluering. Kun arbejdsulykker, som har medført fravær fra arbejdspladsen mindst én dag udover tilskadekomstdagen, skal indberettes. Virksomheden hæfter for egne og for eventuelle underentreprenørers ulykker. Det betyder at ulykker hos timelønnede medarbejdere ansat af en underentreprenør til virksomheden medregnes i virksomhedens ulykkesfrekvens på den pågældende byggeopgave. Baggrunden herfor er, at man i Byggeriets Nøgletalssystem ønsker en retfærdig sammenligning af alle evaluerede virksomheder. Såfremt virksomheden ikke hæftede for underentreprenørers ulykker, ville der være virksomheder, som opnåede en ulykkesfrekvens på 0, alene fordi de ikke selv har timelønnede ansatte, men i stedet anvender underentreprenører til alle opgaver. Arbejdsmiljøet på en byggeopgave skal være i orden ligegyldigt om arbejdet på en entreprise udføres af underentreprenører eller af virksomhedens egne medarbejdere. Der foretages ingen graduering af ulykkernes alvorlighed. Det skyldes hovedsageligt, at det har været intentionen, at Byggeriets Nøgletalssystem skulle basere sig på de eksisterende indberetninger, som i forvejen foretages til Arbejdstilsynet i forbindelse med arbejdsulykker. Da der benyttes samme definitioner, er det muligt at sammenligne BEC s tal på sektorplan med de tilsvarende tal fra DA. For byggesager sendt i udbud før 1. maj 2008 blev nøgletallet ulykkesfrekvens beregnet som vist i nedenstående eksempel: 5

7 Eksempel: Beregning af ulykkesfrekvens for sager udbudt før 1. maj 2008 På en totalentreprise har der været tre tilfælde af personskade blandt de timelønnede i løbet af byggeperioden. En af totalentreprenørens medarbejdere faldt ned fra en stige og slog ryggen. Han var fraværende fra arbejdspladsen i otte arbejdsdage. En af underentreprenørernes folk pådrog sig en hjernerystelse, da han faldt over noget byggeaffald. Ulykken resulterede i fire arbejdsdages fravær fra arbejdspladsen En af totalentreprenørens ansatte fik fingeren i klemme i en skydedør. Manden mødte dog på arbejdspladsen næste dag. De to første tilfælde skal begge registreres som arbejdsulykker i Byggeriets Nøgletalssytem, da de har medført fravær fra arbejdspladsen i mindst én dag udover tilskadekomstdagen. Da totalentreprenøren samtidig hæfter for underentreprenørernes ulykker, indgår de i hans ulykkesfrekvens. Det sidste tilfælde skal ikke indberettes til Byggeriets Evaluerings Center som arbejdsulykke, da manden mødte på arbejde næste dag. Totalentreprenøren har opgjort arbejdstimer for sine timelønnede medarbejdere på entreprisen. De timelønnede medarbejdere hos samtlige underentreprenører har til sammen brugt arbejdstimer. Beregningen af ulykkesfrekvensen ser derfor således ud: ø For byggesager sendt i udbud efter 1. maj 2008 beregnes ulykkesfrekvens som vist i følgende eksempel. Eksempel: Beregning af ulykkesfrekvens for sager udbudt efter 1. maj 2008 Definitionen for en arbejdsulykke er den samme som i forrige eksempel. Totalentreprenøren hæfter også stadig for sine underentreprenører. Derfor er det stadig de samme to arbejdsulykker som indgår i totalentreprenørens ulykkesfrekvens for byggeopgaven, som det var tilfældet i det forrige eksempel. Totalentreprenørens samlede realiserede entreprisesum inkl. ekstraregninger på byggeopgaven har været 25,3 mio. kr. i 2004 prisniveau. Beregningen af ulykkesfrekvensen ser derfor således ud: Sager fra før 1. maj 2008 er blevet omregnet efter ovenstående formel, således at ulykkesfrekvensen for alle evaluerede sager i BEC s datasæt nu er antal ulykker pr. mia. kr Omregning til fælles enhed For at kunne sammenligne BEC tal med DA tal, er det nødvendigt, at de to datasæt har samme enhed. I denne analyse er det valgt at benytte den enhed for ulykkesfrekvens, som anvendes af DA, dvs. antal 6

8 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af BEC s tal til denne enhed. Nedenfor redegøres for omregning fra enheden antal ulykker pr. mia. kr. til antal ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. En omregning fra kroner til timer er ikke problemfri, da fx materialeandelen kan variere betydeligt fra projekt til projekt. Anvendes fx præfabrikerede materialer vil der typisk være et lavere antal arbejdstimer på byggepladsen i forhold til et byggeprojekt, hvor størstedelen laves in situ. Men kigges der på et gennemsnit beregnet over et tilstrækkeligt stort datamateriale vil sådanne variationer få langt mindre betydning. Omregningsfaktoren fra kroner til timer er beregnet ved at kigge på forholdet mellem antal præsterede timelønstimer og realiseret entreprisesum for samtlige evalueringssager afsluttet i årene 2004 til og med 2008, som er året hvor version 2 af nøgletalssystemet blev indført og registreringen af arbejdstimer udgik. I alt indgår 1485 entrepriser i beregningen af omregningsfaktoren. På disse 1485 entrepriser er der i alt registreret timelønstimer, og den samlede entreprisesum er kr. En simpel beregning giver dermed, at der i gennemsnit er brugt: Denne omregningsfaktor varierer kun ganske lidt fra år til år, og derfor er den benyttet til omregning af alle sager, som indgår i analysen. 2.2 Tidsfastsættelse af data De arbejdsulykker, som indgår i statistikken fra DA, medtages det år hvor de indtræffer. Byggeriets Evaluerings Centers database indeholder ikke oplysninger om tidpunktet for, hvornår de enkelte arbejdsulykker er indtruffet. I Byggeriets Nøgletalssystem registreres alene start- og slutdato for entreprisen. I denne analyse er det derfor valgt at tidsfastsætte arbejdsulykker i BEC s datasæt til midten af udførelsesperioden, kaldet midtvejsdatoen: ½ udførelsesperiode ½ udførelsesperiode Start Midtvejsdato Slut 7

9 3 DATAGRUNDLAG I dette afsnit beskrives datagrundlaget for dataserierne fra henholdsvis Byggeriets Evaluerings Center (BEC) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 3.1 Datasæt fra BEC Analysens datagrundlag udgøres af data udtrukket af Byggeriets Evaluerings Centers database den 1. december Sager, hvor der på daværende tidspunkt manglede indberetninger eller hvor centrets interne kvalitetskontrol fortsat pågik, indgår ikke i analysen. I alt omfatter analysen 2046 entrepriser med en samlet entreprisesum på 15,4 mia. kr. ekskl. moms (fast pris pr. 1. januar 2004) udført af 712 virksomheder. Tallene for 2010 og 2009 og i mindre grad for 2008 er ikke endelige, da flere af de entrepriser, som færdigevalueres i 2010 og 2011 vil have midtvejsdato i 2008, 2009 eller Det vurderes, at analysen omfatter ca. 94 % af det endelige antal sager for 2008 og ca. 71 % af sagerne for For 2010 vurderes det, at blot 17 % af det endelige antal sager er med, hvorfor tallene for 2010 blot kan betragtes som en tendens. De 2046 entrepriser, som indgår i BEC datasættet, har en gennemsnitlig entreprisesum på 7,50 mio. kr. ex. moms (prisniveau 1. januar 2004). Ved anvendelse af den tidligere nævnte omregningsfaktor, svarer det til et gennemsnitligt antal arbejdstimer på I alt er der registreret 246 arbejdsulykker på de 2046 entrepriser. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens set over hele perioden fra 1. januar 2004 til 1. december 2010 er 16,66 ulykker pr. mio. arbejdstimer. Data for de enkelte år er vist i tabellen herunder. Sagerne er fordelt efter deres midtvejsdato. 8

10 År Gennemsnitlig entreprisesum Ulykkesfrekvens (ulykker pr. mio. timer) Andel sager med 0 ulykker Antal entrepriser ,2 mio. kr. 21,00 91,3 % ,1 mio. kr. 19,05 91,9 % ,4 mio. kr. 16,89 91,3 % ,9 mio. kr. 25,95 94,0 % ,0 mio. kr. 13,86 91,2 % ,2 mio. kr. 5,21 97,1 % ,3 mio. kr. 13,58 96,9 % I alt Gennemsnit - 7,5 mio. kr. 16,66 93,1 % Om datasættet fra BEC kan endvidere oplyses: 63 % af sagerne er nybyggeri. 37 % af sagerne er reparation og vedligeholdelse Nybyggeri udgør 80 % af den samlede entreprisesum 37 % af sagerne er tilmeldt til evaluering som følge af krav i alment eller statsligt byggeri 3.2 Datasæt fra DA Herunder vises data fra DA s offentliggjorte ulykkesstatistik. DA s ulykkesstatistik for 2010 forventes først offentliggjort i juni År Ulykkesfrekvens 2 (ulykker pr. mio. timer) , , , , , , Ikke klar Datagrundlaget for DA s ulykkesfrekvens har Byggeriets Evaluerings Center ikke haft detaljeret indsigt i. Men DA oplyser selv, hvor mange virksomheder, der har indberettet de enkelte år, og hvor mange ansatte svarende til fuldtidsstillinger, disse virksomheder har haft. Desuden oplyses hvor stor en andel af de indberettede timer, som stammer fra bygge- og anlægsbranchen. For at kunne omregne fra antal fuldtidsansatte til antal præsterede timer er der foretaget følgende antagelse: Ifølge SKAT kan en fuldtidsansat omregnes til præsterede timer pr. år. I nedenstående tabel ses datagrundlaget for DA s tal fordelt pr. år. Datagrundlaget for BEC s tal er indsat yderst til højre til sammenligning. 2 Kilde: (Statistik Personalestatistik Ulykkesstatistik) 9

11 År Antal virksomheder Antal fuldtidsansatte Andel fra Byg & Anlæg Samlet datagrundlag DA [mio. timer] Samlet datagrundlag BEC [mio. timer] ,4 % 20,6 1, ,9 % 20,8 3, ,9 % 15,1 3, ,5 % 18,4 1, ,6 % 17,6 2, ,9 % 24,1 2,1 Gennemsnit ,4 % 19,4 2,4 Det fremgår af tabellen, at DA s datagrundlag er godt 8 gange så stort som BEC s. 10

12 Antal ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer 4 ANALYSE AF DATA De to dataserier er vist i nedenstående diagram: Ulykkesfrekvens Årstal Statistik fra DA Statistik fra BEC Tendens (BEC statistik) Forløbene for de to dataserier minder om hinanden, og begge kurver stiger under den seneste højkonjunktur, hvor der var travlhed i byggesektoren. Kurven for BEC tallene ligger væsentligt under kurven for DA. Den gennemsnitlige forskel mellem de to kurver er 12,6 ulykker pr. mio. timer. I gennemsnit er ulykkesfrekvensen i statistikken fra BEC reduceret med 45 % i forhold til statistikken fra DA. Med stiplet linie er vist tendensen for 2010 i BEC s datasæt. Det skal dog understreges, at dataserien for 2010 endnu ikke er afsluttet. Dette gør sig i mindre grad gældende for dataserierne for 2008 og Årsagsfaktorer Der er ikke indefor rammerne af denne analyse foretaget yderligere afklaring af hvilke faktorer, der kan forklare, at ulykkesfrekvensen i BEC s datasæt er signifikant lavere end den officielle ulykkesfrekvens fra DA. En sådan analyse ville være ganske omfattende og ressourcekrævende. Den ville indebære, at der skulle indsamles yderligere data fra de allerede evaluerede entrepriser, og det ville være svært at opnå en tilstrækkelig høj svarprocent på en sådan undersøgelse. BEC har derfor fravalgt at lave yderligere analyse. I dette afsnit gives mulige forklaringer på forskellen mellem de to datasæt. Det understreges dog, at der er tale om et ikke udtømmende antal forklaringer. 11

13 4.1.1 Evaluering En nærliggende forklaring er, at det forhold, at BEC s data stammer fra sager, der blev evalueret, influerer på ulykkesfrekvensen. Det er således en mulighed, at gennemførelse af en evaluering er et incitament, der fører til et bedre arbejdsmiljø. Forklaringen herpå kunne være, at entreprenører, der bliver evalueret, er motiverede til at få gode nøgletal, herunder en lav ulykkesfrekvens. Det kan betyde, at der i de sager, som indgår i BEC s datasæt, er gjort mere end normalt for at sikre et godt arbejdsmiljø. En fokus de på generelle kompetencer som indgår i en evaluering efter Byggeriets Nøgletalssystem kan altså føre til færre ulykker. Hertil kommer, at det er muligt, at de virksomheder, som lader sig evaluere, kan anses som mere professionelle end gennemsnittet. De har bl.a. vist, at de har styr på lovgivningen og ikke ønsker at være udelukket fra at byde på byggeopgaver, hvor bygherren stiller krav om fremvisning af nøgletal Forskelle i datasæt Sammensætningen af de to datasæt er forskellig, hvilket kan have indflydelse på resultatet. En væsentlig forskel på de to datasæt er, at gennemsnits størrelsen for de virksomheder, der indberetter til DA s statistik er på ca. 200 ansatte. BEC har ikke oplysninger om antallet af ansatte for samtlige virksomheder i BEC datasættet. Det skønnes dog, at gennemsnittet er ca. 65 ansatte. Denne forskel i virksomhedsstørrelse har sandsynligvis også en vis indflydelse på ulykkesfrekvensen. En anden forskel på de to datasæt, som kan være betydende, er at DA s statistik indeholder et mix af små og store bygge- og anlægsopgaver, mens BEC s statistik alene indeholder byggeopgaver, som fortrinsvis er store eller mellemstore. Der er så vidt vides ikke lavet frekvensanalyser på anlægsopgaver kontra byggeopgaver. Der indsamles ikke data, der gør en sådan beregning muligt. Forskellene i de to datasæt er gengivet i tabellen herunder: Byggeopgaver Anlægsopgaver Store Mellem Små Alle DA datasæt BEC datasæt : Indgår : Indgår ikke Enheden for indsamling af data i de to statistikker er forskellig. DA s statistik er på baggrund af samtlige sager og samtlige ulykker for de medvirkende virksomheder et år. I DA s statistik indgår kun ulykker for virksomhedens egne medarbejdere. BEC data er entreprisedata, hvori indgår ulykker for virksomhedens egne medarbejdere samt underentreprenører på de evaluerede entrepriser. De må dog antages, at disse forhold udlignes, når data aggregeres til sektorniveau, som det er gjort i denne analyse. 12

14 I denne analyse er anvendt den del af DA s statistik, som vedrører bygge- og anlægsvirksomheder, og det er derfor sikkert, at alle virksomheder i DA s statistik er fra samme branche. Det er ikke tilfældet for virksomhederne i BEC s statistik, som omfatter flere typer af udførende virksomheder 3, som deltager i byggeprojekter. BEC s data omfatter således flere brancher, men datasættet er dog domineret af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen Statslige og almene sager I forhold til DA s datasæt omfatter BEC s data givetvis en overrepræsentation af almene og statslige byggesager. Det skyldes, at der på denne type sager er krav om anvendelse af Byggeriets Nøgletalssystem. Såfremt det kan påvises, at arbejdsmiljøet på denne type byggesager er væsentligt bedre end gennemsnittet, kan det også være med til at forklare forskellen mellem ulykkesfrekvenserne i de to datasæt Underrapportering Underrapportering må forventes at finde sted både i DA s statistikker og i BEC s, ligesom det er dokumenteret for indberetninger af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. En rapport 4 fra arbejdstilsynet fra 1996 viser, at det er sandsynligt at kun ca. 50 % af alle arbejdsulykker inden for bygge- og anlægsbranchen indberettes til Arbejdstilsynet. Omfanget af underrapportering er muligvis mindre for perioden 2004 til 2010, da metoderne for indberetninger og kontrol siden 1995 er blevet forbedret. Særligt vedrørende BEC s statistik gælder, at indberetninger skal verificeres af både entreprenør og entreprenørens kunde (bygherren). Denne kontrol mindsker risikoen for underrapportering. Det kan dog ikke udelukkes, at underrapportering er forekommet, fordi entreprenørerne ligesom det er tilfældet ved indberetning til Arbejdstilsynet kan have væsentlige økonomiske og konkurrencemæssige motivationer til at underrapportere i forhold til det faktiske antal arbejdsulykker. For at undersøge omfanget af underrapportering i BEC s data kunne man overveje at samkøre data med de indberetninger, der er foretaget til Arbejdstilsynet. En sådan kontrol er dog ikke umiddelbart mulig, eftersom Arbejdstilsynets data ikke altid indeholder oplysninger om, hvilket byggeprojekt, ulykkerne er sket på. Underrapportering vurderes at være en fejlkilde i datasættene fra både BEC og DA. Det antages, at denne fejlkilde er lige stor i begge datasæt. 3 Eksempler på udførende virksomheder, som ikke tilhører bygge- og anlægsbranchen (branchekode 41 43) er betonelementfabrikker, smede og køkkenproducenter. 4 Underrapportering af arbejdsulykker

15 5 KONKLUSION Analysen viser tydeligt, at der er sammenhæng mellem tallene fra DA og BEC, idet kurverne for de to datasæt har ensartede forløb. Den gennemsnitlige ulykkesfrekvens i BEC s datasæt er 16,66 ulykker pr. mio. arbejdstimer. BEC s tal ligger væsentligt under DA s tal. I gennemsnit er forskellen 12,6 ulykker pr. mio. arbejdstimer svarende til en reduktion på 45 % i forhold til statistikken fra DA. En årsag hertil kan være, at evaluering af en entreprise bevirker, at fokus på bl.a. arbejdsmiljø øges med færre ulykker til følge. 14

16 6 PERSPEKTIVERING Resultater fra undersøgelser fra Construction Industry Institute i Texas peger i retning af, at virksomheder, der benytter sig af at benchmarke sig mod andre og implementerer best practise på sikkerhedsområdet opnår en lavere ulykkesfrekvens. CII s undersøgelse bygger på data fra USA indberettet af de godt 100 virksomheder og organisationer, der er medlemmer af CII. Til forskel fra Byggeriets Nøgletalssystem er CII s benchmarkingsystem 100 % frivilligt og anonymt. Sidstnævnte vurderes at øge kvaliteten af data, særligt fordi der ikke er et incitament til at underrapportere ved indberetning til CII. I diagrammet 5 nedenfor vises to kurver for ulykkesfrekvens; en kurve for bygge- og anlægssektoren i USA (blå kurve) og en kurve for virksomheder, der er medlem af CII (rød kurve). Den anvendte enhed i diagrammet er TRIR, som angiver antallet af hændelser 6 pr. 100 fuldtids ansatte. TRIR kan ikke umiddelbart sammenlignes med ulykkesfrekvensen i denne analyse pga. forskelle i arbejdstid mv. Det kan dog bemærkes, at gennemsnittet for ulykkesfrekvensen i USA er højere end i Danmark, uden at der er foretaget en nøjagtig omregning til sammenlignelige størrelser. Dermed er potentialet for at ned- 5 Kilde: 2009 Safety Report. Construction Industry Institute, April Oversat fra incidents. Begrebet omfatter arbejdsulykker, sygdomstilfælde mv. og er ikke direkte sammenligneligt med den definition af arbejdsulykker, som anvendes i denne analyse. 15

17 bringe sin ulykkesfrekvens ved at følge nogle rutiner for best practice på arbejdsmiljøområdet større i USA end i Danmark. CII anvender selv dette diagram til at dokumentere de fordele, der er forbundet med at være medlem af organisationen og aktivt benytte sig af dens best practise anvisninger. Byggeriets Evaluerings Center udbyder pt. ikke best practise på arbejdsmiljøområdet. Sådanne anvisninger udarbejdes af bl.a. Arbejdstilsynet. 16