Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af emnehæfte for Kloakering, afløbssystemers formål og indretning, 13. marts 2006 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen.

2 Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet dræning af terræn og bygværker, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Dette uddannelsesmål indgår som ét af i alt 10 uddannelsesmål i rørlæggeruddannelsen. Deltagerne kan som grundlag for installering af drænsystemer af plast indenfor det kloakautoriserede område, anvende gældende drænnorm, funderingsregler og arbejdsmiljøregler ved dræning under og langs med bygninger og andre bygværker. Deltagerne kan med overholdelse af autorisationsloven for kloakmestre, udføre planlagt kvalitetssikring omfattende modtagekontrol, udførelseskontrol og slutkontrol. Udvalget takker faglærerne, som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 1

3 Indholdsfortegnelse. FORORD... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOVGRUNDLAG... 3 FILTERELEMENT... 3 BORTLEDNINGSELEMENTET... 4 BASEN... 4 DRÆNINSTALLATION... 5 LEDNINGSDRÆN... 5 INDSKUDSDRÆN... 6 DRÆNTILSLUTNING... 6 TERRÆNDRÆN... 7 OPGAVER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2

4 Lovgrundlag De danske bygningsreglementer anfører, at Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt o.lign ikke medfører fugtskader og fugtgener. Der skal i nødvendigt omfang drænes under og omkring bygninger. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436, norm for dræning af bygværker. Det medfører, at DS 436 er at betragte som et kapitel i bygningsreglementerne og dermed får lovstatus. I dette kompendium omtales dræning generelt, idet der henvises til DS 436, Norm for dræning af bygværker mv. samt til specialister i dræning ved større eller vanskeligere drænsituationer. Dræning er specielt aktuelt, hvor grundvandsspejlet i dele af året står op til kældergulvsniveau, men også ved bygninger uden kælder kan høj grundvandsstand nødvendiggøre dræning Når der drænes, arbejdes der tre begreber, et filterelement, et bortledningselement og basen Filterelement Filterelementet, er det element, der skal forhindre den omgivende jord i at trænge ind i bortledningselementet. I fast lerjord er det hensigtsmæssigt at anvende ærte/perlesten, størrelse 2-16 mm. I sandet eller blød lerjord skal der anvendes velgraderet sand med filterkriteriet d10> 0,3 mm og d50 mellem 1,5 og 2,5 mm. Der er dog igennem tiden anvendt mange forskellige typer filter såsom savsmuld, halm, grene og strandskaller. Sidstnævnte med størst held. Bortledningselementet (drænrøret) kan også være omviklet med geotextil, kokosmåtte eller lign., et såkaldt kompositdræn, som er et kombineret filter- og bortledningselement. Hvis der anvendes geotextil, hvor vand skal trænge igennem, skal det være af den langluvede, ikke-vævede type. Den vævede, kortluvede type slemmer for hurtigt til. Der findes også porøse rørmaterialer, hvor vandet siver ind, uden at jordpartikler trænger med. Et kompositdræn anvendes normalt kun i friktions- jordarter. Blød lerjord vil hurtigt slemme filterdelen til. Drænvandet ledes via filterelementet til bortledningselementet. DS 436 beskriver de nærmere krav til filterelementer. 3

5 Bortledningselementet skal normalt være omsluttet af min. 10 cm filtermateriale Bortledningselementet Bortledningselementet er selve drænrøret. I dag er det normalt produceret i plast, men det kan også være af beton eller ler. Da plastrørene er korrugerede og oprullede, kræves der stor omhyggelighed ved udlægning. Der kan meget nemt komme uhensigtsmæssige lunker og bagfald på ledningen, som forringer eller helt fjerner afledningsevnen. Af hensyn til rensning bør der ikke anvendes rør med mindre indvendig diameter end 70 mm. Rørene udføres med forskellig størrelse og udformning af hullerne. Følgende kan anbefales: Fast kohæsionsjord: rør med huller mindre end mindste stenstørrelse i filterlaget Friktionsjord og blød kohæsionsjord: rør med slidser, maks. 1,5 mm Basen Basen, er den jord som konstruktionen er beliggende på, og som vandet skal afdrænes fra. Grundvandsspejlet er overfladen af jordens porevand. Grundvandsspejlet varierer og er altid højest fra februar til april. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at foretage grundvandspejling i denne periode. Ved drænarbejder skal man være opmærksom på forskellige jordbunds- og grundvandsforhold. DS 436 inddeler jordbundsforholdene i 4 klasser. Klasse 1 og 2 er normalt kun afledning af nedtrængende overfladevand, da grundvandsspejlet ligger under drænniveau. Ved klasse 1 er dræning normalt ikke nødvendig. Ved klasse 2 er et almindeligt omfangsdræn langs fundamentet som regel tilstrækkeligt, evt. med stikdræn gennem fundament til det kapillarbrydende lag. 4

6 Klasse 3 og specielt klasse 4 er vanskeligere, idet grundvandsspejlet, mere eller mindre permanent, står over drænniveau. Her skal grundvandet oftest sænkes i anlægsperioden. Ved klasse 3 skal drænet udføres som netdræn under hele gulvet med feltstørrelser på max. 30 m2. Ved klasse 4 kan eller må der som regel ikke drænes, da en dræning her kan medføre store skader på omliggende konstruktioner, som følge af en grundvandssænkning. Ved større og mere komplicerede drænarbejder bør der udtages jordbundsprøver til sigteanalyse for at fastlægge filterkriterier og størrelse af bortledningselement. Dræninstallation Der må ikke ledes regnvand direkte til selve drænrørene. Undtaget er små lyskasser (0,6-1,0 m2) og helt overdækkede, små kældernedgange. I disse situationer tilføres regnvandet normalt drænsystemet gennem en såkaldt singelssøjle. Det bedste er dog helt at undgå at belaste drænsystemet med regnvand. Drænrørene skal kunne renses. En drænbrønd bør være min. Ø 300 mm, og anbringes på hvert andet knækpunkt, med max. 60 m afstand. Der findes følgende typer dræn: Ledningsdræn. Stendræn/tæppedræn. Indskudsdræn. Ledningsdræn Omfangsdræn er et dræn placeret udvendigt omkring et fundament for at opsamle overfladevand, og forhindre opsugning af grundvand i fundamentet. 5

7 Ved bygninger i skel kan det dog være nødvendigt at placere drænet på den indvendige side, her vil drænet så kunne hindre opsugning af grundvand. Drænet skal sikres mod frost, normalt ved lægningsdybde 0,75 m under terræn. Dog har erfaring vist, at 0,6 m ved opvarmede huse er tilstrækkeligt. Drænrøret skal være min. 30 cm under den konstruktion, som skal tørholdes. Startkoten på drænrøret skal således være min. 30 cm under gulvkoten i nederste etage. Drænene lægges med min. 3 og helst 5 fald. Af hensyn til fundamentet må der ikke graves dybere end fundamentsunderkant. Det kan dog ved kældre, hvor fundamentets underkant ofte kun er cm under gulvet, være nødvendigt at grave dybere end fundamentsunderkant. Dette må kun ske under overholdelse af fundamentsreglerne jvf. DS 415. Det er i en sådan situation nødvendigt at flytte drænet lidt væk fra fundamentet. Drænet bør dog ikke ligge mere end 0,5 0,7 m fra fundamentet. Stikdræn er drænrør/rør, der leder vandet fra det kapillarbrydende lag/stendræn til omfangsdrænet. Netdræn er et net af drænrør under gulv, med forbindelse til omfangsdrænet. Net-felterne må ikke overstige 30 m2. Stendræn/tæppedræn. Stendræn/tæppedræn er som regel et lag af nøddesten eller singels under gulv. Stenlaget føres ofte ned langs den indvendige side af fundamentet, hvorfra drænvandet ledes gennem et stikdræn til omfangsdrænet. Stenmaterialerne skal være vaskede. Indskudsdræn Indskudsdræn udføres som et singels-/nøddestenslag mellem to betonlag. Indtrængende grundvand afledes via gulvafløb i det nederste betonlag til en pumpebrønd. Stenmaterialerne skal være vaskede. Dræntypen anvendes kun ved stort grundvandstryk i jordklasse 4. Dræntilslutning Dræn skal ifølge DS 436 sikres en permanent drift. Tilslutning af dræn til den øvrige afløbsinstallation skal ske, så der ikke trænger spildevand og lugt tilbage i drænene. Den sikreste form for tilslut- 6

8 ning er derfor en pumpebrønd. Dræn med forbindelse til det kapillarbrydende lag bør altid tilsluttes afløbsinstallationen ved pumpning. Her er der for stor risiko for tilslamning af kapillarlaget med opstuvning af spildevand. Alt drænvand skal passere et sandfang før tilslutning til afløbsinstallationen. Dog kan sandfang undlades ved indskudsdræn. Ved pumpning skal vandet passere sandfang før pumpen. Drænvand afledes til regnvandssystemet. Der findes to tilslutningsformer.: Indirekte tilslutning Drænvandet ledes via sandfang til pumpebrønd. Der kan pumpes til nedløbsbrønd, spulebrønd eller nedgangsbrønd. Pumpen forsynes med kontraventil. Direkte tilslutning Drænvandet ledes ved gravitation til nedløbsbrønd med sandfang, vandlås og regnvandstilløb. Ved direkte tilslutning bør der være mindst 200 mm mellem dræntilslutning og brøndens vandspejl af hensyn til indtrængen af rotter. Dræntilslutningen bør samtidigt være mindst 300 mm over højeste opstuvningskote, inkl. sikkerhedstillæg. Min. 30 cm over top af hovedkloakledning ved stikledningens tilslutning. Det sidste stykke ledning inden brønden (min. 250 mm) bør være tæt for at undgå skadelig materialevandring ved brønden. Tilslutning til brønden foretages med godkendte drænovergange og tilslutningsmanchetter. Afledning af drænvand til hovedkloak, nedsivning eller recipient kræver altid myndighedstilladelse. Terrændræn Terrændræn er i DS 436 defineret som et drænsystem under veje og pladser og i og omkring jordbygværker til bortledning af tilstrømmende grundvand og nedsivende vand fra overfladen. Terrændræn er i princippet omfattet af de samme regler som bygningsdræn dvs. DS 436. Dræning af terræn kan opdeles i to hovedgrupper: Dræn i ubefæstede arealer Dræn i befæstede arealer 7

9 Dræning af befæstede arealer omfatter hovedsagligt veje og parkeringsarealer. Den primære funktion af afdræningen er at sikre mod frosthævning. Da drænrøret som regel er perforeret har det ikke særlig stor styrke. Det skal derfor altid søges at placere selve drænrøret udenfor de hårdt trafikbelastede arealer. Ved afdræning af veje placeres drænrørene i rabatten uden for kørebanen og evt. et i midterrabatten. Derudover kan der etableres stenfyldte render med fald mod drænet, på tværs af kørebanen. Drænrøret skal placeres i frostfri dybde og min. 20 cm under råjordsplanum. Dræning i ubefæstede arealer omfatter normalt have/markarealer, golfbaner, boldbaner o.lign. Disse typer dræningsarbejder udføres i dag ofte med dræningsmaskiner, der i en arbejdsgang nedlægger og filtersætter drænrøret. Maskinen er udstyret med maskinstyringslaser, der sikrer et korrekt fald på drænet. Afstand og dybde på drænet er afhængig af vandforekomsten og jordens permeabilitet. Projektering af drænarbejder på sådanne arealer bør foretages firmaer/personer med erfaring på området. Mindre havearealer o.lign. drænes dog på traditionel vis. Her er en drænafstand på 3-6 m og en dybde på cm som regel tilstrækkelig. 8