Kloakering anvendelse af lægningsbestemmelser. Opgaver.

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering anvendelse af lægningsbestemmelser. Opgaver. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet anvendelse af lægningsbestemmelser, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Deltagerne kan anvende gældende lægningsbestemmelser ved udførelse af afløbsinstallationer, således at krav til opbygning af ledningsgrav, samt sikring af bygninger og andre ledninger overholdes. Deltagerne kan tilrettelægge arbejdet og vælge korrekt graveprofil i ledningsgraven ved henholdsvis befæstede arealer og ubefæstede arealer. Ud fra gældende regler kan deltagerne ved indbygning af ledningsanlægget vælge korrekt indbygningsmateriale i ledningsgraven og sikre korrekt komprimering ved hjælp af hensigtsmæssigt komprimeringsmateriel. Ligeledes kan deltagerne vælge hensigtsmæssig tørholdelsesmetode af udgravninger, herunder åben afdræning, stenafdræning og sugespidsanlæg og vælge hensigtsmæssige rørledninger, der ved den givne afløbsinstallation kan overholde krav til brudgrænser i hhv. trafikbelastede og ikke trafikbelastede arealer. Endelig kan deltagerne inddrage nødvendige hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø under arbejdets tilrettelæggelse. Undervisningsministeriet, Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen, Learnmark Horsens. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Rørlæggermappen 2015, Marts 2015, der er udviklet for Undervisningsministeriet i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget for bygge-/anlæg og industri og Peter Hjortdal Andersen, Learnmark Horsens.

2 Opgaver i lægningsbestemmelser 1. Hvilke normer finder anvendelse ved ledningsarbejde i jord? 2. Hvordan er deres indbyrdes forhold? 3. Hvad betyder det, om normerne er ledningsspecifikke eller ej? 4. De to ledningsspecifikke normer omhandler forskellige ledningstyper, hvilke? 2

3 5. Gælder normerne for bygningsdræn? 6. Hvem har udgivet normerne? 7. Hvilke belastninger er jordlagte ledninger udsat for? 8. I hvilke områder koncentreres geotekniske undersøgelser for det meste? 3

4 9. Hvad skal der foretages inden gravning i befæstede arealer? 10. Hvad skal der foretages inden gravning i befæstede arealer? 11. Hvad er almindeligvis det nødvendige anlæg ved gravedybder over 500 cm.? 12. Hvilket anlæg anvendes ved gravning i dybder mellem 170 cm og 500 cm.? 4

5 13. Til hvilken dybde må der graves med lodrette sider? 14. Hvad er forudsætningen for at grave med lodrette sider? 15. Hvorfor skal brønde og bygværker ekstrafunderes i nærheden af dybtliggende ledninger? 16. Hvordan skal bunden graves, hvis graveskovlen er forsynet med gravetænder? 17. Hvilke muligheder er der for at holde ledningsgraven tør under 5

6 ledningsarbejdet? 18. Hvordan forholder man sig til afløbsledninger, der ikke længere er i drift, som man støder på under gravearbejdet? 6

7 Opgaver DS Hvad er gyldighedsområdet for DS 475? 2. Hvilke normer henvises der til for ledningsspecifikke krav? 3. Hvad er formålet med at udførelsen af et ledningsarbejde skal klassificeres i en bestemt klasse? 4. Hvor mange konsekvensklasser er der, hvad benævnes de og hvad fastlægges de ud fra? 7

8 5. Hvilke konsekvensklasser er der og ud fra hvilken vurdering fastlægges valg af konsekvensklasse? 6. Hvad er definitionen for et advarselsbånd? 7. Hvilken farve advarselsbånd anbefales ved afløbsledninger? 8. Hvad er definitionen for jorddækning? 9. Hvad er definitionen for lægningsdybde for afløbsledninger? 8

9 10. Beskriv udgravningsprofiler for henholdsvis udgravning i befæstede- og ubefæstede arealer? 11. Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige udgravningsprofiler? 12. Hvad skal klarlægges ved forundersøgelser? 9

10 13. Hvad er definitionen på friktionsjord? 14. Hvad er definitionen på kohæsionsjord? 15. Hvad er et udjævningslag? 16. Hvad er min. jorddækning ved trafiklast? 10

11 17. Redegør for afstandskrav mellem ledninger med forskellige transportater ved hhv. krydsning og parallelføring? 18. Hvilke krav er der til retableringen i befæstede arealer? 19. Hvilke kontrolniveauer er der, hvad benævnes de og hvordan foretages dataregistreringen på de enkelte niveauer? 11

12 Opgaver DS 430 og DS Hvad er gyldighedsområdet for DS 430? 2. Hvad er de overordnede funktionskrav til lægning afledninger af fleksible rør? 3. Hvad er lægningsforhold? 4. Hvor stor må den maksimale afvigelse for placering i sideretningen være, i forhold til den projekterede? 12

13 5. Hvor stor må den maksimale afvigelse fra placeringen i dybden være, i forhold til den projekterede? 6. Hvilke samlinger anvendes til samling af fleksible ledninger? 7. Hvilke 6 betingelser skal alle være opfyldt for, at man kan undlade en beregning af rørledningens deformation? 8. I normerne er det angivet, at der ikke må være mindre jorddækning end 0,6 m, når der forekommer trafiklast, hvad kan man gøre hvis afstanden ikke kan overholdes? 9. Hvordan udføres grundforstærkning? 13

14 10. Beskriv begreberne: Linieunderstøtning normal understøtning og forbedret understøtning? 11. Hvad er differenssætninger? 12. Hvordan undgås skader fra differenssætninger ved tilslutning mellem ledning og brønd? 13. Hvor anvendes støttelag? 14

15 14. Hvor tykt skal støttelaget være ved hhv. normal understøtning og forbedret understøtning? 15

16 Opgaver komprimering 1. Hvad er formålet med komprimering? 2. Ved hvilken lagtykkelse bør udjævningslaget komprimeres? 3. Hvornår bør omkringfyldningen første gang komprimeres? 4. Hvad er de væsentligste forudsætninger for at lave en god komprimering? Hvad er overkomprimering? 16

17 7. Hvordan måles jordens komprimeringsgrad? 17