Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Transkript

1 Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance er defineret som et to-årigt højniveaufag på B-niveau med et timetal på 262 timer i lighed med gymnasium-fagrækkens øvrige 2-åroge HN-fag. Faget vælges efter 1.g. Art-Performance består indholdsmæssigt af elementer af billedkunst, dramatik, idræt og musik, - og det sigter mod praktisk udøvelse/dramatisk fremførelse. Som et samlet fag med et æstetisk kerneområde - arbejdes projekt- og opgaveorienteret. Fagets skriftlige dimension tilgodeses gennem en række projektrapporter og andre skriftlige opgaver. Undervisningen varetages af et lærerteam bestående af undervisere fra de oprindelige fire fag. I projektperioder er en fler-lærer-funktion påkrævet. Fagets form og indhold medfører et behov for for at udvikle nye evalueringsformer. Identitet og formål Art-Performance er et praktisk, skabende og teoretisk, analytisk fag, der indeholder elementer fra fagene billedkunst, dramatik, idræt og musik. I faget arbejdes der med en integration af den skabende proces og overvejelser over det æstetiske resultat sat i relation til forskellige (musisk-kreative) indfaldsvinkler. Centralt for faget er, at eleverne udvikler evnen til at omsætte visioner og ideer til æstetisk/dramatisk praksis samt bliver i stand til selvstændigt at anvende forskellige praktiske og kunstneriske kompetencer. Et vigtigt formål med faget er, at eleverne tilegner sig en forståelse for faget i en social, kulturel og historisk sammenhæng og herigennem opnår en dybere forståelse for deres egen identitet og samtid.

2 Undervisningsmål Målet med undervisningen er: At eleven gennem projektarbejdsformen opnår personlige og sociale kompetencer som selvstændighed, initiativ og ansvarlighed At eleven praktisk/kropsligt/rumligt/musisk behersker forskellige teknikker i tid At eleven bliver i stand til at bruge kroppen hensigtsmæssigt og bevidst, - at eleven tør stå frem At eleven opnår kreative færdigheder i, selvstændigt og i samarbejde med andre, at planlægge, producere og deltage i en mindre performance At eleven forstår den sceniske præstation som et æstetisk, kunstnerisk udtryk At eleven opnår en teoretisk forståelse og praktisk anvendelsesgrad af fagets grundlæggende begreber og terminologi i såvel det skabende arbejde som i analysen At eleven opnår teoretisk viden om sociale, kulturelle og historiske sammenhænge omkring det art-performative udtryk At eleven bliver i stand til at beskrive, analysere og vurdere professionelle præstationer At eleven forstår at refelektere over og vurdere produktionsprocessen og det færdige produkt/udtryk. At eleven er i stand til at omsætte visioner/ideer til æstetisk praksis Faglig progression og samspil mellem fagene Højniveaufaget Art-Performance kan som udgangspunkt for en faglig progression bygge videre på i.g-fællesfagene musik og idræt. Det centrale for Art-Performance er færdigheden det æstetiske. Denne bearbejdes gennem reflektion, analyse- og fortolkning samt perspektivering. Faget er altså både et kunne-fag og et vidensfag (vægtet ligeligt), hvor progressionens mål er bevægelsen fra færdighed over refleksion til identitetsskaben. Undervisningen baseres på en kobling mellem teori og praktik. Progressionen i arbejdsformen, projektarbejde, bevæger sig fra et enkelt til et komplekst niveau. Læreren er i begyndelsen hovedsageligt styrende i den faglige proces for introduktionsprojektets vedkommende 100 %. Art Performance-faget konstitueres af fire fagligheder: Lyd - sang, sammenspil, lydkulisse Rum scenografi, lys, farve Bevægelse koreografi, kropsligt udtryk, tempo Dramatisering lyd, rum, bevægelse Eleverne skal i løbet af 1. og 2. semester have gjort sig erfaringer inden for alle fire fagligheder. Der sigtes efter, at eleverne efter 3. semester er i stand til at producere og analysere en art performance. Målet er, at fagets kernefaglighed udbygges med overbygningskompetencer til faglig fordybelse.

3 Kernefaglighed og samspil De fire fagligheder bidrager til fagets selvstændige identitet som realisationen af lyd, rum og bevægelse. Realisationen konstituerer Art-Performances kernefaglighed. Elementer fra de fire fagligheder (faglige byggeklodser) kan skematisk udkrystalliseres (med fare for forenkling!): Musik Sang: teoretisk/praktisk: Sangteknik og stemmebrug Én-stemmige sange Få fler-stemmige sange Musikhistorie: Der vælges forskellige for faget relevante musikhistoriske delområder Musikteori: Metodik Rytmik Nodelære Akkordlære Musikanalyse: Der vælges for skellige for faget relevante musikanalytiske delområder Billedkunst Idræt Scenografi/rum Komposition i flade, rum og tid Farver/farvelære/farvesymbolik Billeder i tid/fortælling/narratologi Skulptur/installation Billedanalyse/skulpturanalyse Kultur- og kunsthistorie/performancehistorie Dokumentation/video, stills, planche- og multimediepræsentation Materialekendskab og værkstedspolitik Med udgangspunkt i specifikke tekniske færdigheder som f.eks.: Dans/modern/ballet Stunt Kampsport Showsport Epressive bevægelser/kreativitet Bodyshaping/posering

4 tilpasses relevant humanbiologisk teori, f.eks.: Anatomi/fysiologi Træningsfysiologi/arbejdskravsanalyse Kinesiologi/bevægelsesanalyse og humanistisk samfundsvidenskabelig teori, f.eks.: Idrætshistorie Kulturhistorie Æstetik & fascination samt teoretisk viden om f.eks.: Bevægelsesterminologi & -teori Musikforståelse/bevægelseskvaliteter Koreografi Kropsudtryk Kropssprog Dramatik Kropssprog, kropsudtryk, kropsbevidsthed Assertionstræning Sansestimulation Musik, krop og bevægelse Udvikling af fantasi og kreativ tænkning (idétænkning) Opvarmning Dramatisering (fx. Sekvensplan og arrangementsplan) Synopsis, manuskript, drama Realisationsøvelser Scenografi Kostumer Lys og lyd Dramaanalyse Forestillingsanalyse Dramaturgisk analyse Perspektivering Teatrets historie Teater- og skuespilteori Gruppeøvelser Individuel træning Fælles planlægning og udførelse Processtyring Produktionsprocessen

5 Skriftlig eksamen: Varighed: 5 timer. Forhold vedrørende eksamen: Individuelt lokale, indeholdende: Computer (evt. med mulighed for at vise videoklip ellers: Evt. videoapparat og videobånd til alle).. Noder. Holdet deles i to: Halvdelen går til eksamen om formiddagen og resten om eftermiddagen. Holdene må ikke have mulighed for at diskutere opgaven i tidsskiftet mellem de to hold. Alle hjælpemidler er tilladt. Skriftlig evalueringsindhold: Der ønskes en analyse, fortolkning og perspektivering af f.eks. et videoklip af ca. 10 min. varighed. Klippet skal bredt dække elementer fra den daglige undervisning samt de skriftlige opgaver. Alle elever får evt. det samme videoklip som analyseres, fortolkes og perspektiveres. Der gives én karakter for den samlede besvarelse. Mundtlig eksamen: Varighed: Gruppeeksamen: Der må være 2-8 elever pr. gruppe. Varighed: ca. 5 min. pr. person, dog max. 15 min. pr. gruppe. Mundtlig gruppeforsvar: 30 min. pr. gruppe. Ved gruppestørrelse over 4 elever deles gruppen op til det mundtlige gruppeforsvar. Der må højst deltage 4 elever til det mundtlige gruppeforsvar.

6 Individuel eksamen: Forberedelse: 60 min. Individuel eksamen: 2 elever i timen. Mundtlig evalueringsindhold: Til gruppeeksamen udfører det enkelte hold den praktiske del af sit afgangsprojekt. Holdet har selv bestemt form og indhold. Eleverne har i undervisningen arbejdet med den praktiske, teoretiske og analytiske del de sidste par måneder op til eksamen. Til det mundtlige gruppeforsvar føres en samtale mellem gruppen, eksaminator og censor, og der tages udgangspunkt i rapportens konklusioner Til den individuelle eksamen trækker den enkelte elev ét spørgsmål, der giver eleven mulighed for at redegøre, analysere og vurdere. Karaktergivning: Eleven skal evalueres dels på grundlæggende færdigheder dels på mere specialiserede kompetencer - Ved bedømmelsen af eksamenspræstationen i gruppeprøven indgår momenter som - det æstetiske udtryks kompleksitet og sværhedsgrad - det æstetiske udtryks grad af gennemarbejdelse - det æstetiske udtryks evne til at kommunikere - eksaminandens indsigt i og bevidsthed om hele projektarbejdet - eksaminandens evne til i dialog med de øvrige eksaminander, eksaminator og censor under eksaminationen at udfolde nye sider af projektarbejdet. Ved bedømmelsen af eksamenspræstationen ved den individuelle prøve indgår momenter som - materialets sværhedsgrad - eksaminandens detaljerede forståelse af materialets indhold - eksaminandens evne til at karakterisere materialets form - eksaminandens evne til at trække linjer til relevante teorier og gennemgået stof - eksaminandens evne til at anvende fagets metoder og terminologi - eksaminandens evne til at gå i dialog med eksaminator og censor - eksaminandens evne til selvstændigt at disponere sin fremlæggelse - eksaminandens evne til at konkretisere og abstrahere

7 - eksaminandens evne til at formidle præcist, nuanceret og detaljeret. Eleven skal således evalueres på evnen til at indgå i en skabende proces og til at reflektere over det æstetiske resultat. Den praktiske gruppefremførelse og gruppeforsvar tæller 50 %, og den individuelle eksamen tæller 50 %. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. 10. februar 2002