Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk)

Transkript

1 Rytmisk Musikkonservatorium Att: Rektor Henrik Sveidahl Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til bachelor i musik (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail [email protected], såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker 6 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiklærer 8 4 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 10 5 Indledning 12 6 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bacheloruddannelsen Præsentation af kandidatuddannelsen til musiker Præsentation af kandidatuddannelsen til musiklærer Præsentation af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 30 7 Vurdering af de enkelte kriterier 35

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bachelor i musik (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen har løbende kontakt med de eksterne interessenter, bl.a. gennem ledelsens møder med aftagerpanelet og med de dimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens kontakt til aftagere og dimittender kan bidrage med viden om uddannelsens relevans. Uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) 4

7 Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Rapportens indhold I rapportens kapitel 7 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 6 giver en præsentation af uddannelsen. 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiker Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musiker, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 6

9 selvom dimittendkontakten er mangelfuld. Ekspertpanelet indstiller derfor uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Relevans (kriterium 1), fordi uddannelsens kontakt til dimittender primært varetages ad uformelle kanaler, og fordi uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende, formaliseret kontakt til sine dimittender. Rapportens indhold I rapportens kapitel 7 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 6 giver en præsentation af uddannelsen. 7

10 3 Indstilling for kandidatuddannelsen til musiklærer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musiklærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På grundlag dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 8

12 4 Indstilling for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af uddannelsen til cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 7). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af en landsdækkende aftageranalyse vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Der gennemføres tillige systematisk kvalitetsarbejde, fx undervisningsevalueringer i hvert fag i midten og slutningen af hvert semester og evaluering af studieordninger på uddannelsens 2. studieår. Ekspertpanelet har herudover identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører uddannelsens kontakt til dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har udfordringer med at holde en løbende og systematisk kontakt til sine dimittender. Dimittendkontakten varetages ad uformelle kanaler og gennem en dimittendundersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i 2006, og konservatoriet har planer om at gennemføre en lignende undersøgelse i 2012, som herefter skal gentages hvert femte år. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at de uformelle kontaktformer ikke er tilstrækkelige til at sikre, at uddannelsen får viden fra dimittender, som kan bruges til at understøtte uddannelsens relevans. Dimittendundersøgelsen er et positivt element, men da en gentagelse hvert femte år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en løbende kontakt, har ekspertpanelet vurderet, at dimittendkontakten er mangelfuld. Det er ekspertpanelets vurdering, at problemet med dimittendkontakten ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Uddannelsen har en god kontakt til aftagerfeltet, hvorigennem det er muligt at opnå viden, som kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsen er dermed ikke uden kilder til viden om uddannelsens relevans, 10

14 5 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende bacheloruddannelse i musik (musiker, rytmisk) og de eksisterende uddannelserne til cand. musicae (musiker, rytmisk), cand. musicae (musiklærer, rytmisk) og cand. musicae (musikog bevægelseslærer, rytmisk) ved Rytmisk Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Rytmisk Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. 12

15 Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: John Pål Inderberg, cand.mag. i musik, pædagogik og tysk fra Universitetet i Trondheim, private studier i improvisation og saxofon i Lund, London, New York og Paris. Professor i jazzsaxofon og improvisation på Institutt for musikk ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Censor ved bachelor- og mastereksamener ved universiteter i Norge. Underviser ved nordiske universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner og foredragsholder ved festivaler og internationale konferencer. Tidligere timelærer, højskolelærer og højskolelektor ved Trøndelag Musikkonservatorium og førsteamanuensis ved NTNU. Driver omfattende koncertvirksomhed nationalt og internationalt med talrige musikudgivelser og solistopgaver. Har erfaring med organisationsarbejde, bl.a. som leder af Norsk Kulturråds musikkutvalg. Erik Kaltoft, pianist, musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Censor ved optagelsesprøver til bachelor- og kandidatuddannelser og solistklasser ved de danske musikkonservatorier. Kunstnerisk leder af Århus Sinfonietta. Tidligere professor med særligt fokus på ny musik ved Det Fynske Musikkonservatorium (i dag Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole). Har haft administrativt og kunstnerisk ansvar for en studieretning og har erfaring med soloundervisning, repetition og kammermusikundervisning. Tidligere docent ved Det Jyske Musikkonservatorium, primært inden for sangfaggruppen, men også inden for undervisning af klaverstuderende. Har optrådt som dommer i talent- og kammermusikkonkurrencer og turneret i bl.a. Kina, Japan og flere europæiske lande. Christine Liebman Haahr, studerende på kandidatuddannelsen til rytmisk ensemblemusiker med sang som hovedfag på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Sanger og sangskriver i eget projekt og sanglærer på Esbjerg Kulturskole. Medlem af studienævnet og aktiv i De Studerendes Råd. Tidligere medlem af Skolerådet, som blev oprettet i forbindelse med fusionen af Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium. Asbjørn Keiding, pianist og musiklærer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, mastergrad i oplevelsesledelse fra Roskilde Universitet, private studier i New York, Paris og Rom. Skoleleder for Køge Musikskole, MGK Sjælland, Køge Teaterskole og Stevns Musikskole med ansvar for bl.a. den strategiske ledelse, herunder kunstnerisk og pædagogisk udvikling af institutionerne. Tidligere skoleleder for Gladsaxe Musik- og Billedskole. Medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstråd, medlem af Københavns Musikudvalg og medlem af bestyrelsen i Musik & Ungdom (JMI DK). Har erfaring som freelancemusiker med koncertvirksomhed i Europa og USA og har deltaget i ensemblesamarbejde med musikere fra den danske musikscene. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Grith Zickert fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel 13

16 Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 14

17 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 15

18 6 Oplysninger om uddannelserne 6.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bacheloruddannelsen i musik og kandidatuddannelserne til musiker, musiklærer og musik-og bevægelseslærer på denne adresse: Rytmisk Musikkonservatorium Leo Mathisens Vej 1, Holmen 1437 København K Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) er en statslig uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. RMC har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 med ændringslov nr af 16. december 2009), sammen med de øvrige musikkonservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Rytmisk Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for sine fagområder. Rytmisk Musikkonservatorium udbyder uddannelse samt bedriver forskning og udviklingsarbejde inden for rytmisk samtidsmusik, et begreb som rummer musikformer, der strækker sig fra jazz over rock og pop til de nyeste musikalske udtryksformer, som hip hop og elektronika. Konservatoriet udbyder bachelor-, kandidat- samt solistuddannelser og uddanner musikere, sangskrivere, lydteknikere og music managers. Uddannelse, pædagogisk og kunstnerisk udvikling og forskning varetages af 27 fastansatte lærere, som sammen med et større antal kursuslærere rekrutteres blandt de mest fremtrædende navne på den danske og internationale musikscene. Dertil kommer 20 fastansatte teknisk/administrative medarbejdere og ledere. Konservatoriet ligger på Holmen i København midt i en kunstnerisk uddannelsescampus sammen med Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 6.2 Præsentation af bacheloruddannelsen Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bacheloruddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Bacheloruddannelsen i musik har fokus på udviklingen af det unikke i den enkelte studerendes talent samt på det skabende som den primære drivkraft for den rytmiske samtidsmusiker. 16

19 Bacheloruddannelsen har til formål at kvalificere til et virke som skabende, udøvende musiker, der også har kvalifikationer som underviser i musik. Uddannelsen giver desuden grundlag for videre studier på en kandidatuddannelse. De færdiguddannede bachelorer finder oftest beskæftigelse som freelance musikere i bandsammenhænge samt inden for tv, radio, teater, film mv. Som undervisere vil de færdiguddannede bachelorer typisk finde beskæftigelse på musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), efterskoler, aftenskoler, højskoler mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2011/12. I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et værdigrundlag, som udtrykker uddannelsens profil på en lidt anden måde end den, der er udtrykt i uddannelsens mål for læringsudbytte: Vi oplever rytmisk samtidsmusik som en aktuel og nødvendig musik, der drømmes, skabes, spilles og opleves i dag på spillesteder, på teatre, på skoler og de mange andre steder, hvor vi i vores kultur kan samles omkring musikalske oplevelser. Det handler for os om at skabe og fortælle musik og musikoplevelser i vores tid, her og nu, og vi forventer et nærvær og en brændende aktualitet af den musikalsk skabende virksomhed og pædagogiske praksis på Rytmisk Musikkonservatorium. Det er vores mål med bacheloruddannelsen i rytmisk samtidsmusik, at vi udvikler unikke stemmer i musikken, der kan berøre, berige og provokere. Vi udvikler os alle, hver især, sammen med hinanden. Vores uddannelsesmiljø er nysgerrigt og opsøgende og vi mener, at det er afgørende, at vi både kan opleve dybt og tænke og tale rigtigt om vores musik, vores pædagogik og de oplevelser, som vi er en del af. Vi ønsker i dagligdagen på Rytmisk Musikkonservatorium at skabe en levende og vedkommende praksis, såvel sammen i vores mange netværk som individuelt i vores øvning og skaberværk hver især.. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Bacheloruddannelsen blev i sin nuværende form igangsat i august 2011 som et resultat af RMC, BMus M 5 en omlægning af de tre bacheloruddannelser Musiker, Musiklærer, samt Musik- og bevægelseslærer, som blev sammenlagt til en fælles musikerbacheloruddannelse. Omlægningen blev gennemført efter et udviklingsarbejde, som involverede en lang række relevante aktører både interne og eksterne. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning fremgår af fig. 1 nedenfor. Bacheloruddannelsen har i sin opbygning sit primære fokus på at udvikle den studerende som skabende og udøvende kunstner (Fig. 1; gul pil). Desuden tilegner den studerende sig en række grundlæggende undervisningsmæssige kvalifikationer på et kunstnerisk grundlag (Fig. 1; grøn pil). 17

20 Fig. 1 Uddannelsens opbygning Centralt i uddannelsen står de kunstneriske og undervisningsmæssige projekter, som udvikles og gennemføres under uddannelsen. Strukturelt og indholdsmæssigt retter alle øvrige uddannelsesaktiviteter sig mod disse centrale projekter. Uddannelsens fagområder fremgår af figur 2 nedenfor: Fig. 2 Uddannelsens fagområder Uddannelsens centrale fagområder Bacheloruddannelsens centrale fagområder udgøres af fagene Kunstnerisk virksomhed og Undervisningsvirksomhed. Faget Kunstnerisk Virksomhed udgør uddannelsens centrale faglige rum, hvor den studerende i en proces- og produktorienteret praksis udvikler et selvstændigt, kunstnerisk udtryk som skabende og udøvende musiker. Det faglige forløb består af såvel individuelt som fælles styrede projekter og rummer et centralt element af refleksion. Inden for faget Undervisningsvirksomhed arbejder den studerende i en vekslen mellem praksis og refleksion med at udvikle en musikundervisningspraksis baseret på den studerendes kunstneriske og skabende profil. I arbejdet med faget tages den studerendes samlede faglige færdigheder, viden og kompetencer i anvendelse i såvel udmeldte som selvdefinerede projekter i en aftalt faglig progression. 18

21 Bachelorprojektet udgør uddannelsens afsluttende projekt, hvor den studerende selvstændigt udvikler og gennemfører et større projekt. I bachelorprojektet fordyber den studerende sig i et emne, som fagligt ligger inden for fagene Kunstnerisk Virksomhed, Undervisningsvirksomhed eller en kombination af disse. I arbejdet med bachelorprojektet tages den studerendes samlede faglige færdigheder, viden og kompetencer i anvendelse. Den studerende får bl.a. gennem bachelorprojektet mulighed for individuelt at tone sin uddannelse, og projektet kan dermed være retningsgivende i forhold til den studerendes fremtidige karriere- og uddannelsesvalg. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 92 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal ansøgere og optagne i 2011 vedrører bacheloruddannelsen i musik, som blev startet op i sin nuværende form i august Antallet for 2010 og 2009 vedrører de tidligere bacheloruddannelser Musiker, Musiklærer samt Musik- og bevægelseslærer. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. Ved sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen lægger RMC vægt på, at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at få et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Da bacheloruddannelsen er igangsat i sin nuværende form i august 2011, har der endnu ikke været behov for væsentlige ændringer. Tilrettelæggelsesmæssige rammer Samtidig med igangsætningen af bacheloruddannelsen gennemførte konservatoriet en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, som er gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. 19

22 Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rigeligt rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på bacheloruddannelsen. Den fælles tilrettelæggelsesramme består af en fælles årsplan, en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. Faglig organisation I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Andre forhold Bacheloruddannelsen er i sin nuværende form igangsat i august Ved besvarelsen af en del af de spørgsmål, hvor der henvises til statistisk materiale og større undersøgelser, bliver der henvist til materiale mv., som har haft bacheloruddannelserne Musiker, Musiklærer, samt Musik- og bevægelseslærer som genstand. I det følgende vil det ved besvarelsen af hvert enkelt spørgsmål fremgå, hvilken version af uddannelsen materialet omhandler. Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for bacheloruddannelsen i musik: Ved afslutningen af bacheloruddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Færdigheder Den studerende skal være i stand til at skabe, udøve og formidle et selvstændigt kunstnerisk udtryk; være i stand til at udvikle og udøve kunstnerisk baseret undervisning; besidde musikalske, instrumentale/vokale og øvrige faglige færdigheder, der udvikler og understøtter den studerendes kunstneriske såvel som undervisningsmæssige profil; være i stand til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere projekter, selvstændigt og i samarbejde med andre; være i stand til at indgå i kollektive kunstneriske og undervisningsmæssige processer; kunne vurdere kunstneriske, formidlingsmæssige og undervisningsmæssige udfordringer samt begrunde og vælge kvalificerede, kreative udtryk og løsninger; kunne anvende og relatere viden om aktuelle kulturelle strømninger og musiklivets vilkår i forhold til egen, professionel praksis. Viden Den studerende skal have viden om praksisser og metoder inden for kunstnerisk virksomhed; have viden om musikalske elementer, strukturer og sammenhænge; have kendskab til centrale begreber og teorier inden for pædagogik og læring samt til praksisser inden for undervisningsvirksomhed; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold i relation til musiklivet; have indsigt i aktuelle kulturelle strømninger og musiklivet og de vilkår, der gælder for et professionelt virke; være i stand til at begrunde og reflektere over egen praksis. 20

23 Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i uddannelses eller arbejdssammenhænge; selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og netværk; kunne identificere egne læringsbehov og selvstændigt kunne tilegne sig ny viden og færdigheder. 6.3 Præsentation af kandidatuddannelsen til musiker Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af kandidatuddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Kandidatuddannelsen har et særligt fokus på projektbaseret kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kvalificerer den studerende som udøvende og skabende musiker; dels som solist, dels som ensemble- eller sessionmusiker. På kandidatuddannelsens lægges der vægt på fordybelse og specialisering inden for selvvalgte områder med henblik på at styrke den studerendes individuelle kunstneriske kvalifikationer og kompetencer. Uddannelsen er i vidt omfang projektbaseret, det vil sige tilrettelagt som selvstændigt projektarbejde, hvor den studerende inden for fastlagte rammekrav og på baggrund af individuel, faglig vejledning selv tilrettelægger de faglige forløb. Uddannelsen retter sig mod ansøgere der satser på en karriere som udøvende musikere. De færdige kandidater finder oftest beskæftigelse som freelance-musikere i bandsammenhæng samt inden for tv, radio, teater, film mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2007/2008 som konsekvens af indførelse af bachelor-kandidat-uddannelsesstrukturen i I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et uddannelsesparadigme som udtrykker uddannelsens profil spejlet i det på daværende tidspunkt gældende bachelorparadigme. (NB: Formuleret før indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for videregående, kunstneriske uddannelser i 2009, hvor alle uddannelsesmål i henhold til Bologna-aftalen formuleredes som kompetencemål): Følgende billede tegner sig: BA-uddannelsen udgør grunduddannelsen, som skal sikre den studerendes grundlæggende faglige og personlige kompetencer og som skal give den studerende grundlag for videre studier på KA; KA-uddannelsen udgør studier på videregående niveau, hvor der skal lægges vægt på fordybelse med en deraf følgende langt større vægt på innovation/individuelt særpræg/personlig farvning = den enkelte studerendes individuelle profil; KA-uddannelsen skal derfor kunne tilbyde øgede individuelle valgmuligheder og der målægges vægt på den studerendes egen motivation som drivkraft for læringsforløbet samt på den studerendes eget ansvar for de valg, som hun træffer i uddannelsesforløbet. For at kunne honorere kravene til KA-uddannelsen tegner et nyt uddannelses/læringsparadigme sig: Alle uddannelsesforløb er ikke ens; Kompetencemålene for uddannelserne vil i højere grad skulle tjene som pejlemærker for læringsforløbet; 21

24 Fokus på det, den studerende lærer i stedet for på det, læreren underviser i; Den studerendes valgkompetence skal udvikles være i stand til ud fra refleksion/ analyse at kunne vælge, begrunde og fastholde personlige mål; Læreren er i langt højere grad vejleder og har ansvar for den studerendes læringsansvar ; Øget vægt på vejledning i uddannelsesforløbet. Dette paradigme var styrende for udviklingen af uddannelsens form og indhold. Uddannelsen omfatter siden august 2010 en særlig specialiseringsmulighed, European Jazz Master (Eujam), som er et joint study programme, som gennemføres i samarbejde med konservatorierne i Berlin, Amsterdam, Trondheim og Paris. Eujam - uddannelsen gennemføres inden for Musikeruddannelsens studieordningsmæssige rammer, konstitueres blandt andet ved indbyggede, tværnationale studieelementer og stiller visse særlige krav til de studerende (blandt andet sprogfærdighed). Hvor længe uddannelsen har eksisteret Uddannelsen blev igangsat august 2007 i forbindelse med implementeringen af bachelorkandidatuddannelsesstrukturen og som en fortsættelse af det udviklingsarbejde, der lå forud for igangsættelse af bacheloruddannelsen i Udviklingsarbejdet foregik inden for rammerne af den daværende faglige organisation og involverede de fleste lærere samt grupper af studerende, som blev inddraget på forskellige tidspunkter i forløbet. Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er todelt, hvor de studerende på det 1. studieår inden for en række fagområder udvikler og opbygger relevante færdigheder, viden og kompetencer for så på uddannelsens 2. studieår at fokusere på to hovedprojekter inden for det skabende, udøvende område (Koncertprojekt) og inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed (Kandidatprojekt). Med undtagelse af visse kursusfag er alle faglige forløb projektbaserede, hvor den studerende inden for visse rammekrav i dialog med vejledere selv formulerer mål og indhold for projekterne. Alle fag er obligatoriske, men med udstrakt valgmulighed og dermed mulighed for den studerende for faglig fordybelse og udvikling af egen faglig profil. Studieplanen for uddannelsen kan ses i nedenstående oversigt: 1. år 2. år ECTS pr. fag FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem. Hovedinstrument 5,5 5,5 11 Sammenspil (SAM) 5,5 5,5 11 Koncertprojekt Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kandidatprojekt Valgfag KUKU-BRAN ECTS i alt Strukturelt kan uddannelseselementerne anskues i tre områder: 1 Det skabende, udøvende område, hvor Hovedinstrument og Sammenspil på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Koncertprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede skabende, udøvende kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 22

25 2 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, hvor faget Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Kandidatprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede, faglige kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 3 På uddannelsens 1. studieår udvikler den studerende inden for fagområderne Valgfag og Kunst og Kultur/Branchekendskab faglige færdigheder, viden og kompetencer, der understøtter uddannelsens væsentlige fagområder (1. og 2.) Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens væsentligste fagområder er sammenspil, hovedinstrument og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Uddannelsen afsluttes med to hovedprojekter inden for såvel det udøvende område (koncertprojekt) som kunstnerisk udviklingsvirksomhed (kandidatprojekt), som er selvdefinerede inden for fastlagte rammekrav; de to hovedprojekter udgør studieplanen på uddannelsens 2. studieår. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 25 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. RMC lægger i sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen vægt på at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Uddannelsen har i det væsentlige, hvad angår form og indhold, vist sig bæredygtig fra igangsættelsen i 2007 og til nu. Uddannelsens studieordning er, hvad angår uddannelsesmål samt visse formelle forhold, for eksempel regler for bedømmelse, siden 2007 blevet ændret nogle gange, blandt andet i forbindelse 23

26 med indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for de videregående kunstneriske uddannelser i Senest har en revision af uddannelsens mål for læringsudbytte resulteret i at der i indeværende studieår helt undtagelsesvis parallelt gælder to studieordninger: Èn, gældende for nuværende 1. årgang samt efterfølgende årgange, som er den ordning, der tages udgangspunkt i i nærværende selvevaluering og én ordning, som er gældende for nuværende 2. årgang, som udfases, når årgangen afslutter deres uddannelse juni Som konsekvens af den nylige omlægning af bacheloruddannelsen (BMus Musiker) iværksætter konservatoriet i løbet af foråret 2012 en grundig revision af kandidatuddannelserne, som i deres tilgang har den tidligere bacheloruddannelse som uddannelsesmæssigt forudsætningsgrundlag. Den hidtidige fagfordeling, hvor kulturministeriet angav faste kvoteringer for hvor mange henholdsvis pædagogiske og udøvende kandidater, konservatoriet årligt kunne producere, og som har været et styrende element i forhold til hvilke kandidatuddannelser, konservatoriet kunne udbyde, er nu ophævet. Således er nogle af de afgørende forudsætninger for kandidatuddannelsen ændret, og der er derfor grund til at gentænke såvel uddannelsesstruktur som adgangskrav inden de første bachelorer på den nyomlagte bacheloruddannelse dimitterer. Den reviderede kandidatuddannelse påtænkes klar til implementering i studieåret 2013/14. Tilrettelæggelsesmæssige rammer Konservatoriet gennemførte august 2011, samtidig med igangsætningen af den omlagte fælles musikerbacheloruddannelse, en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, som er gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rigeligt rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på såvel kandidat som bacheloruddannelsen.. Den fælles tilrettelæggelsesramme består af en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. En mindre del af undervisningen samlæses med kandidatuddannelserne Musiklærer og Musik- og bevægelseslærer. Desuden indgår i en vis udstrækning samarbejdsprojekter med andre af konservatoriets uddannelser og de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Holmen. Faglig organisation I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Udvikling af undervisernes vejlederkompetence Kandidatuddannelsen stiller jævnfør uddannelsesparadigmet øgede krav til undervisernes kompetencer som vejledere. Konservatoriet gennemførte derfor i løbet af studieåret 2007/2008 målrettede kompetenceudviklingsforløb tilpasset de respektive fagområder. 24

27 Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for kandidatuddannelsen i musik: Ved afslutningen af kandidatuddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Færdigheder Den studerende skal være i besiddelse af kunstneriske, musikalske og instrumentale/vokale færdigheder; være i stand til at træffe og begrunde individuelle og fælles kunstneriske valg; kunne skabe og udvikle musik; være i stand til at træffe branchemæssigt begrundede valg og have færdigheder til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med egen professionel virksomhed. Viden Den studerende skal have indsigt i relevante processer og arbejdsformer i forbindelse med kunstnerisk udviklingsvirksomhed; have indsigt i projektarbejde; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold; have kendskab til musikbranchen; have indsigt i refleksive processer. Kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar; kunne styre komplekse, udviklingsorienterede situationer, der er uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk; kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 6.4 Præsentation af kandidatuddannelsen til musiklærer Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af kandidatuddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Kandidatuddannelsen dobbeltkvalificerer den studerende dels som udøvende og skabende musiker, dels som musiklærer inden for den frivillige musikundervisning, hvor den studerende opnår undervisningskompetence inden for undervisning i sammenspil og i hovedinstrument. På kandidatuddannelsen lægges der vægt på fordybelse og specialisering inden for selvvalgte områder med henblik på at styrke den studerendes individuelle kunstneriske og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Uddannelsen er i vidt omfang projektbaseret, det vil sige tilrettelagt som selvstændigt projektarbejde, hvor den studerende inden for fastlagte rammekrav og på baggrund af individuel, faglig vejledning selv tilrettelægger de faglige forløb. Musiklæreruddannelsen kvalificerer til beskæftigelse som underviser på musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), aftenskoler, højskoler, efterskoler mv. På det udøvende område finder langt 25

28 de fleste kandidater beskæftigelse som freelance-musikere i bandsammenhæng samt inden for TV, radio, teater, film mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2007/2008 som konsekvens af indførelse af bachelor-kandidat-uddannelsesstrukturen i I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et uddannelsesparadigme, som udtrykker uddannelsens profil spejlet i det på daværende tidspunkt gældende bachelorparadigme. (NB: Formuleret før indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for videregående, kunstneriske uddannelser i 2009, hvor alle uddannelsesmål i henhold til Bologna-aftalen formuleredes som kompetencemål): Følgende billede tegner sig: BA-uddannelsen udgør grunduddannelsen, som skal sikre den studerendes grundlæggende faglige og personlige kompetencer og som skal give den studerende grundlag for videre studier på KA; KA-uddannelsen udgør studier på videregående niveau, hvor der skal lægges vægt på fordybelse med en deraf følgende langt større vægt på innovation/individuelt særpræg/personlig farvning = den enkelte studerendes individuelle profil; KA-uddannelsen skal derfor kunne tilbyde øgede individuelle valgmuligheder og der må lægges vægt på den studerendes egen motivation som drivkraft for læringsforløbet samt på den studerendes eget ansvar for de valg, som hun træffer i uddannelsesforløbet. For at kunne honorere kravene til KA-uddannelsen tegner et nyt uddannelses/læringsparadigme sig: Alle uddannelsesforløb er ikke ens; Kompetencemålene for uddannelserne vil i højere grad skulle tjene som pejlemærker for læringsforløbet; Fokus på det, den studerende lærer i stedet for på det, læreren underviser i; Den studerendes valgkompetence skal udvikles være i stand til ud fra refleksion/ analyse at kunne vælge, begrunde og fastholde personlige mål; Læreren er i langt højere grad vejleder og har ansvar for den studerendes læringsansvar ; Øget vægt på vejledning i uddannelsesforløbet. Dette paradigme var styrende for udviklingen af uddannelsens form og indhold. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Uddannelsen blev igangsat august 2007 i forbindelse med implementeringen af bachelorkandidatuddannelsesstrukturen og som en fortsættelse af det udviklingsarbejde, der lå forud for igangsættelse af bacheloruddannelsen i Udviklingsarbejdet foregik inden for rammerne af den daværende faglige organisation og involverede de fleste lærere samt grupper af studerende, som blev inddraget på forskellige tidspunkter i forløbet. Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er todelt, hvor de studerende på det 1. studieår inden for en række fagområder udvikler og opbygger relevante færdigheder, viden og kompetencer for så på uddannelsens 2. studieår at fokusere på to hovedprojekter inden for det skabende, udøvende område (Koncertprojekt) og det pædagogiske område (Kandidatprojekt). 26

29 Med undtagelse af visse kursusfag er alle faglige forløb projektbaserede, hvor den studerende inden for visse rammekrav i dialog med vejledere selv formulerer mål og indhold for projekterne. Alle fag er obligatoriske, men med udstrakt valgmulighed og dermed mulighed for den studerende for faglig fordybelse og udvikling af egen faglig profil. Studieplanen for uddannelsen kan ses i nedenstående oversigt: FAG 1. år 2. år ECTS pr. fag 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem. Hovedinstrument 5,5 5,5 11 Sammenspil (SAM) 5,5 5,5 11 Koncertprojekt Pædagogik og psykologi (PP) Praktisk-pædagogisk projekt Kandidatprojekt Valgfag KUKU-BRAN ECTS i alt Strukturelt kan uddannelseselementerne anskues i tre områder: 1 Det skabende, udøvende område, hvor Hovedinstrument og Sammenspil på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Koncertprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede skabende, udøvende kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 2 Det pædagogiske område, hvor Praktisk-pædagogisk projekt og Pædagogik og psykologi på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Kandidatprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede, faglige pædagogiske kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 3 På uddannelsens 1. studieår udvikler den studerende inden for fagområderne Valgfag og Kunst og Kultur/Branchekendskab faglige færdigheder, viden og kompetencer, der understøtter uddannelsens væsentlige fagområder (1. og 2.) Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens væsentligste fagområder er sammenspil, hovedinstrument og pædagogik. Uddannelsen afsluttes med to hovedprojekter inden for henholdsvis det udøvende område (koncertprojekt) og det pædagogiske område (kandidatprojekt), som er selvdefinerede inden for fastlagte rammekrav; de to hovedprojekter udgør studieplanen på uddannelsens 2. studieår. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 26 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende

30 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. RMC lægger i sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen vægt på at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Uddannelsen har i det væsentlige, hvad angår form og indhold, vist sig bæredygtig fra igangsættelsen i 2007 og til nu. Uddannelsens studieordning er, hvad angår uddannelsesmål samt visse formelle forhold, for eksempel regler for bedømmelse, siden 2007 blevet ændret nogle gange, blandt andet i forbindelse med indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for de videregående kunstneriske uddannelser i Senest har en revision af uddannelsens mål for læringsudbytte resulteret i at der i indeværende studieår helt undtagelsesvis parallelt gælder to studieordninger: Èn, gældende for nuværende 1. årgang samt efterfølgende årgange, som er den ordning, der tages udgangspunkt i i nærværende selvevaluering og én ordning, som er gældende for nuværende 2. årgang, som udfases, når årgangen afslutter deres uddannelse juni Som konsekvens af den nylige omlægning af bacheloruddannelsen (BMus Musiker) iværksætter konservatoriet i løbet af foråret 2012 en grundig revision af kandidatuddannelserne, som i deres tilgang har den tidligere bacheloruddannelse som uddannelsesmæssigt forudsætningsgrundlag. Den hidtidige fagfordeling, hvor kulturministeriet angav faste kvoteringer for hvor mange henholdsvis pædagogiske og udøvende kandidater, konservatoriet årligt kunne producere, og som har været et styrende element i forhold til hvilke kandidatuddannelser, konservatoriet kunne udbyde, er nu ophævet. Således er nogle af de afgørende forudsætninger for kandidatuddannelsen ændret, og der er derfor grund til at gentænke såvel uddannelsesstruktur som adgangskrav inden de første bachelorer på den nyomlagte bacheloruddannelse dimitterer. Den reviderede kandidatuddannelse påtænkes klar til implementering i studieåret 2013/14. 28

31 Tilrettelæggelsesmæssige rammer Konservatoriet gennemførte august 2011, samtidig med igangsætningen af den omlagte fælles musikerbacheloruddannelse, en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, som er gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rigeligt rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på såvel kandidat som bacheloruddannelsen.. Den fælles tilrettelæggelsesramme består af en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. En stor del af undervisningen samlæses med kandidatuddannelsen Musik- og bevægelseslærer og en mindre del med kandidatuddannelsen Musiker. Desuden indgår i en vis udstrækning samarbejdsprojekter med andre af konservatoriets uddannelser og de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Holmen. Faglig organisation I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Udvikling af undervisernes vejlederkompetence Kandidatuddannelsen stiller jævnfør uddannelsesparadigmet øgede krav til undervisernes kompetencer som vejledere. Konservatoriet gennemførte derfor i løbet af studieåret 2007/2008 målrettede kompetenceudviklingsforløb, tilpasset de respektive fagområder. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen, og som fremgår her, citeret fra studieordningen for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk): Ved afslutningen af kandidatuddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Færdigheder Den studerende skal være i besiddelse af kunstneriske, musikalske og instrumentale/vokale færdigheder; være i besiddelse af pædagogiske færdigheder; være i stand til at træffe og begrunde individuelle og fælles kunstneriske og pædagogiske valg; kunne skabe og udvikle musik og musikpædagogik; være i stand til i at træffe branchemæssigt begrundede valg og have færdigheder til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med egen professionel virksomhed; Viden Den studerende skal have indsigt i relevante processer og arbejdsformer i forbindelse med kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed; have indsigt i relevante pædagogiske og psykologiske teorier og begreber; 29

32 have indsigt i projektarbejde; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold; have kendskab til musikbranchen; have indsigt i refleksive processer. Kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar; kunne styre komplekse, udviklingsorienterede situationer, der er uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk; kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 6.5 Præsentation af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af kandidatuddannelsen taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Kandidatuddannelsen dobbeltkvalificerer den studerende dels som udøvende og skabende musiker, dels som musikog bevægelseslærer inden for den frivillige musikundervisning, hvor den studerende opnår undervisningskompetence inden for undervisning i Sang, dans og spil (SDS) og i hovedinstrument. Musik- og bevægelseslæreruddannelsen har mange fællestræk med Musiklæreruddannelsen (ML), men har et særligt fokus på sang, dans og spil (SDS) for både børn og voksne. Sang, dans og spil er en rytmisk samværsform, hvori der indgår sammenspil på forskellige instrumenter, dans og sang, som i vidt omfang er baseret på den rytmiske musiks etnisk-rytmiske oprindelsessteder (Afrika, Cuba, Brasilien mv.). På kandidatuddannelsen lægges der vægt på fordybelse og specialisering inden for selvvalgte områder med henblik på at styrke den studerendes individuelle kunstneriske og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Uddannelsen er i vidt omfang projektbaseret, det vil sige tilrettelagt som selvstændigt projektarbejde, hvor den studerende inden for fastlagte rammekrav og på baggrund af individuel, faglig vejledning selv tilrettelægger de faglige forløb. Musik- og bevægelseslæreruddannelsen kvalificerer til beskæftigelse som underviser på musikskoler, MGK (Musikalsk Grundkursus), aftenskoler, højskoler, efterskoler mv. På det udøvende område finder langt de fleste kandidater beskæftigelse som freelancemusikere i bandsammenhæng samt inden for TV, radio, teater, film mv. Uddannelsen er i sin nuværende form udbudt fra studieåret 2007/2008 som konsekvens af indførelse af bachelor-kandidat-uddannelsesstrukturen i I det udviklingsarbejde, der gik forud for implementeringen af uddannelsen i sin nuværende form, blev der formuleret et uddannelsesparadigme, som udtrykker uddannelsens profil spejlet i det på daværende tidspunkt gældende bachelorparadigme. (NB: Formuleret før indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for videregående, kunstneriske uddannelser i 2009, hvor alle uddannelsesmål i henhold til Bologna-aftalen formuleredes som kompetencemål): Følgende billede tegner sig: BA-uddannelsen udgør grunduddannelsen, som skal sikre den studerendes grundlæggende faglige og personlige kompetencer og som skal give den studerende grundlag for videre studier på KA; 30

33 KA-uddannelsen udgør studier på videregående niveau, hvor der skal lægges vægt på fordybelse med en deraf følgende langt større vægt på innovation/individuelt særpræg/personlig farvning = den enkelte studerendes individuelle profil; KA-uddannelsen skal derfor kunne tilbyde øgede individuelle valgmuligheder og der må lægges vægt på den studerendes egen motivation som drivkraft for læringsforløbet samt på den studerendes eget ansvar for de valg, som hun træffer i uddannelsesforløbet. For at kunne honorere kravene til KA-uddannelsen tegner et nyt uddannelses/læringsparadigme sig: Alle uddannelsesforløb er ikke ens; Kompetencemålene for uddannelserne vil i højere grad skulle tjene som pejlemærker for læringsforløbet; Fokus på det, den studerende lærer i stedet for på det, læreren underviser i; Den studerendes valgkompetence skal udvikles være i stand til ud fra refleksion/analyse at kunne vælge, begrunde og fastholde personlige mål; Læreren er i langt højere grad vejleder og har ansvar for den studerendes læringsansvar ; Øget vægt på vejledning i uddannelsesforløbet. Dette paradigme var styrende for udviklingen af uddannelsens form og indhold. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Uddannelsen blev igangsat august 2007 i forbindelse med implementeringen af bachelor- /kandidatuddannelsesstrukturen og som en fortsættelse af det udviklingsarbejde, der lå forud for igangsættelse af bacheloruddannelsen i Udviklingsarbejdet foregik inden for rammerne af den daværende faglige organisation og involverede de fleste lærere samt grupper af studerende, som blev inddraget på forskellige tidspunkter i forløbet. Uddannelsens struktur Uddannelsens struktur er todelt, hvor de studerende på det 1. studieår inden for en række fagområder udvikler og opbygger relevante færdigheder, viden og kompetencer for så på uddannelsens 2. studieår at fokusere på to hovedprojekter inden for det skabende, udøvende område (Koncertprojekt) og det pædagogiske område (Kandidatprojekt). Med undtagelse af visse kursusfag er alle faglige forløb projektbaserede, hvor den studerende inden for visse rammekrav i dialog med vejledere selv formulerer mål og indhold for projekterne. Alle fag er obligatoriske, men med udstrakt valgmulighed og dermed mulighed for den studerende for faglig fordybelse og udvikling af egen faglig profil. Studieplanen for uddannelsen kan ses i nedenstående oversigt: 1. år 2. år ECTS pr. fag FAG 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem. Hovedinstrument 5,5 5,5 11 Sang, dans og spil (SDS) 5,5 5,5 11 Koncertprojekt Pædagogik og psykologi (PP) Praktisk-pædagogisk projekt Kandidatprojekt

34 Valgfag KUKU-BRAN ECTS i alt Strukturelt kan uddannelseselementerne anskues i tre områder: 1 Det skabende, udøvende område, hvor Hovedinstrument og Sang, dans og spil (SDS) på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Koncertprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede skabende, udøvende kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 2 Det pædagogiske område, hvor Praktisk-pædagogisk projekt og Pædagogik og psykologi på uddannelsens 1. år danner fagligt grundlag for og leder videre til Kandidatprojektet på 2. år, hvor den studerende tager sine samlede, faglige pædagogiske kvalifikationer og kompetencer i anvendelse. 3 På uddannelsens 1. studieår udvikler den studerende inden for fagområderne Valgfag og Kunst og Kultur/Branchekendskab faglige færdigheder, viden og kompetencer, der understøtter uddannelsens væsentlige fagområder (1. og 2.) Uddannelsens centrale fagområder Uddannelsens væsentligste fagområder er Sang, dans og spil (SDS), hovedinstrument og pædagogik. Uddannelsen afsluttes med to hovedprojekter inden for henholdsvis det udøvende område (koncertprojekt) og det pædagogiske område (kandidatprojekt), som er selvdefinerede inden for fastlagte rammekrav; de to hovedprojekter udgør studieplanen på uddannelsens 2. studieår. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 7 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere bacheloruddannelsen, kandidatuddannelsen til musiker, kandidatuddannelsen til musiklærer og kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer 189 Antal årsværk alle undervisere på RMC 30,4 Rytmisk musik er en ekspansiv kunstform, der består af mange forskellige udtryksformer, hvilket stiller særlige krav til konservatoriet i relation til sammensætning af undervisergruppen. RMC lægger i sammensætningen af gruppen af undervisere på uddannelsen vægt på at uddannelsen kan tilbyde de studerende diversitet for så vidt angår faglighed og genrer samt mulighed for at tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser fra såvel fastansatte undervisere som eksterne kursusundervisere. Undervisergruppen på uddannelsen består af en række fastsatte undervisere i forskellige stillingskategorier (professor, lektor, adjunkt, studielektor, studieadjunkt, docent) samt kontraktansatte timelærere. Alle undervisere underviser normalt på såvel bachelor som kandidatniveau. Konservatoriet har med henblik på at sikre, at uddannelsen til stadighed kan tilbyde et bredt spektrum af faglige impulser i 2010/2011 indført et fastlærerdækningsprincip, som angiver hvor 32

35 stor en del af undervisningen inden for de respektive fag, der maksimalt kan varetages af de fastansatte undervisere. Således varetages en del af undervisningen på uddannelsen af eksterne kursuslærere/gæstelærere, som det fremgår nederst på oversigten. Øvrige oplysninger Uddannelsen har i det væsentlige, hvad angår form og indhold, vist sig bæredygtig fra igangsættelsen i 2007 og til nu. Uddannelsens studieordning er, hvad angår uddannelsesmål samt visse formelle forhold, for eksempel regler for bedømmelse, siden 2007 blevet ændret nogle gange, blandt andet i forbindelse med indførelsen af den fælles kvalifikationsramme for de videregående kunstneriske uddannelser i Senest har en revision af uddannelsens mål for læringsudbytte resulteret i, at der i indeværende studieår helt undtagelsesvis parallelt gælder to studieordninger: Èn, gældende for nuværende 1. årgang samt efterfølgende årgange, som er den ordning, der tages udgangspunkt i i nærværende selvevaluering og én ordning, som er gældende for nuværende 2. årgang, som udfases, når årgangen afslutter deres uddannelse juni Som konsekvens af den nylige omlægning af bacheloruddannelsen (BMus Musiker) iværksætter konservatoriet i løbet af foråret 2012 en grundig revision af kandidatuddannelserne, som i deres tilgang har den tidligere bacheloruddannelse som uddannelsesmæssigt forudsætningsgrundlag. Den hidtidige fagfordeling, hvor kulturministeriet angav faste kvoteringer for hvor mange henholdsvis pædagogiske og udøvende kandidater, konservatoriet årligt kunne producere, og som har været et styrende element i forhold til hvilke kandidatuddannelser, konservatoriet kunne udbyde, er nu ophævet. Således er nogle af de afgørende forudsætninger for kandidatuddannelsen ændret, og der er derfor grund til at gentænke såvel uddannelsesstruktur som adgangskrav inden de første bachelorer på den nyomlagte bacheloruddannelse dimitterer. Den reviderede kandidatuddannelse påtænkes klar til implementering i studieåret 2013/14. Tilrettelæggelsesmæssige rammer Konservatoriet gennemførte august 2011, samtidig med igangsætningen af den omlagte fælles musikerbacheloruddannelse, en større omlægning af de fælles rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, som er gældende for samtlige uddannelser på konservatoriet. Intentionen er dels at skabe optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser, fag og årgange, og dels at skabe rigeligt rum til det projektarbejde, som indgår som et centralt læringsrum på såvel kandidat som bacheloruddannelsen. Den fælles tilrettelæggelsesramme består af en fælles semesterplan og en fælles, integreret skemamatrix. En stor del af undervisningen samlæses med kandidatuddannelsen Musiklærer og en mindre del med kandidatuddannelsen Musiker. Desuden indgår i en vis udstrækning samarbejdsprojekter med andre af konservatoriets uddannelser og de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Holmen. Faglig organisation 33

36 I studieåret 2009/2010 blev konservatoriets faglige organisation ændret for at øge kvaliteten af konservatoriets virksomhed. Som led i ændringen blev der bl.a. etableret faglige centre, og ansvaret for planlægning, udvikling og drift af undervisningen blev uddelegeret til underviserne. Samarbejdet mellem konservatoriets uddannelser blev desuden styrket. Udvikling af undervisernes vejlederkompetence Kandidatuddannelsen stiller jævnfør uddannelsesparadigmet øgede krav til undervisernes kompetencer som vejledere. Konservatoriet gennemførte derfor i løbet af studieåret 2007/2008 målrettede kompetenceudviklingsforløb, tilpasset de respektive fagområder. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 24. april 2012: Ved afslutningen af kandidatuddannelsen forventes det, at den studerende har opnået følgende læringsudbytte: Færdigheder Den studerende skal være i besiddelse af kunstneriske, musikalske og instrumentale/vokale færdigheder; være i besiddelse af kunstneriske og skabende færdigheder inden for Sang, dans og spil (SDS); være i besiddelse af pædagogiske færdigheder; være i stand til at træffe og begrunde individuelle og fælles kunstneriske og pædagogiske valg; kunne skabe og udvikle musik og musikpædagogik; være i stand til at træffe branchemæssigt begrundede valg og have færdigheder til at udføre forretningsmæssige opgaver i forbindelse med egen professionel virksomhed. Viden Den studerende skal have indsigt i relevante processer og arbejdsformer i forbindelse med kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed have indsigt i relevante pædagogiske og psykologiske teorier og begreber; have indsigt i projektarbejde; have kendskab til kunst- og kulturrelaterede forhold; have kendskab til musikbranchen; have indsigt i refleksive processer. Kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar; kunne styre komplekse, udviklingsorienterede situationer, der er uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk; kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 34

37 7 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: 35

38 Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere, der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, og at uddannelserne gennem kontakten med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende kontakt med bacheloruddannelsens dimittender, men da konservatoriet ikke har en systematisk kontakt med dimittender fra kandidatuddannelserne, vurderer ekspertpanelet, at kriteriet samlet set er delvist opfyldt for de tre kandidatuddannelser. Uddybning gælder for både bachelor- og kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har løbende kontakt med et tilfredsstillende felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for bacheloruddannelsens og de tre kandidatuddannelsers beskæftigelsesområder, som omfatter arbejdsmarkedet for skabende, udøvende musikere og arbejdsmarkedet for undervisere i musik. Det fremgår af konservatoriets redegørelser, at uddannelsernes kontakt til aftagerne primært sker gennem ledelsens tre årlige møder med aftagerpanelet og de samarbejdsaftaler, som konservatoriet har indgået med aftagere inden for både det pædagogiske arbejdsmarked og arbejdsmarkedet for udøvende musikere. Aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet mødes tre gange årligt. Ud over de tre planlagte møder mødes rektor løbende med aftagerpanelets formand, typisk en-to gange mellem de enkelte planlagte møder. Konservatoriet har på det pædagogiske område indgået samarbejdsaftaler med tre musikskoler og et samarbejde med Den Rytmiske Højskole i Vig. Samarbejdsaftalerne omfatter en løbende, systematisk dialog mellem konservatoriets ledelse og ledelsen for de involverede musikog højskoler. Inden for det skabende og udøvende område har konservatoriet indgået samarbejdsaftaler med bl.a. Jazzhouse i København. Konservatoriet redegør desuden for, at det i samarbejde med de øvrige musikkonservatorier har gennemført to aftagerundersøgelser. I 2008 blev der gennemført en undersøgelse rettet mod det pædagogiske arbejdsmarked, og i 2011 blev der gennemført en undersøgelse rettet mod arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. I begge undersøgelser vurderede aftagerne de konservatorieuddannedes kompetencer og uddannelsernes relevans for aftagerne. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at aftagerundersøgelserne fremover skal gennemføres hvert andet år. Gennem kontakten med aftagerne indhenter konservatoriet viden om emner, som ekspertpanelet vurderer er centrale for at sikre bacheloruddannelsens og de tre kandidatuddannelsers fortsatte relevans. Det gælder fx aftagernes vurderinger af uddannelsernes kvalitet og relevans, dimittendernes kompetencer, uddannelsernes mål og indhold samt væsentlige aktuelle forhold i musikbranchen. Konservatoriet redegør på tilfredsstillende vis for, hvordan viden fra aftagerne anvendes til at udvikle og forbedre uddannelserne. Fx har samarbejdet med musikhøjskolerne betydet, at talentudvikling indgår som element i faget undervisningsvirksomhed. Konservatoriet har også anvendt resultaterne af de to aftagerundersøgelser i arbejdet med de nye studieordninger, hvor konservatoriet har tilstræbt at imødekomme dels musikskolernes ønske om, at dimittenderne skal kunne planlægge længere undervisningsforløb med klare målsætninger og evaluering, og dels aftagernes ønske om øgede kompetencer inden for tværfaglighed, projektfaglighed, individuelle specialområder og musikpædagogisk viden. Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsen har en tilfredsstillende kontakt med uddannelsens dimittender gennem den daglige kontakt til bachelordimittender, der er fortsat på kandidatuddannelsen, og gennem den kvalitetssikring, der foregår på kandidatuddannelsen. Herigennem kan uddannelsen indhente viden, der kan sikre bacheloruddannelsens fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at den aktuelt eksisterende kontakt til dimittender fra 36

39 de tre kandidatuddannelser ikke er tilstrækkelig til at sikre en løbende og systematisk indhentning af viden, som disse uddannelser kan bruge til at sikre deres fortsatte relevans, hvorfor kriteriet kun er delvist opfyldt for de tre kandidatuddannelser. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at den formelle kontakt med uddannelsernes dimittender primært sker i forbindelse med konservatoriets dimittendundersøgelser. Den seneste undersøgelse blev gennemført blandt dimittender fra de tre kandidatuddannelser i Konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i 2012 i samarbejde med de øvrige konservatorier. Undersøgelsen skal gentages hvert femte år, og den første af disse undersøgelser skal efter planen finde sted i efteråret Konservatoriet redegør for, at undersøgelsen ud over en generel del, der er fælles for alle konservatorier, vil komme til at indeholde en specifik del, der kan belyse institutionsspecifikke og regionale problemstillinger. Da undersøgelsen ikke er gennemført endnu, har ekspertpanelet ikke taget den med i vurderingen af dimittendkontakten. Ekspertpanelet bemærker, at planerne om at gentage undersøgelsen hvert femte år, ikke er tilstrækkelige til at sikre løbende kontakt. Der vil gå for lang tid mellem undersøgelserne, til at uddannelsen kan sikre sig input fra dimittender, der kan være med til at sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet vurderer, at de femårlige undersøgelser ikke kan stå alene uden andre former for formaliseret kontakt, fx et årligt møde med et systematisk udvalgt udsnit af dimittender, som kunne give tilbagemeldinger på, om de har kunnet bruge deres uddannelse, og hvad de evt. mangler i deres nuværende arbejde, som kunne indarbejdes i uddannelsen. Konservatoriet redegør for, at uddannelserne ud over den formelle kontakt har uformel kontakt til uddannelsernes dimittender gennem den eksterne mentorordning, hvor dimittender fra uddannelserne bliver foreslået at være mentorer for studerende på bacheloruddannelsens 3. år og på de tre kandidatuddannelser. Ekspertpanelet vurderer dog, at den uformelle kontaktform ikke er tilstrækkelig til at sikre, at uddannelserne får specifik viden, som kan bruges til at understøtte uddannelsernes relevans. Denne kontakt foregår først og fremmest mellem dimittender og studerende, og der er ingen sikring af, at dimittendernes input videreformidles til uddannelserne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1, interview med undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 5: Notat om udvikling af enhedsbacheloruddannelse på musikuddannelsesområdet Bilag 16: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 17: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 19: Kandidatundersøgelse Rytmisk Musikkonservatorium august 2006 Bilag 20: Referat fra Alumnemøde Bilag 21: Intern kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 22: Referat af planlægningsmøde den 31. januar 2012 Bilag 23: Rytmisk Musikkonservatoriums aftagerpanel Bilag 24: Referat MUR møde, Bilag 25: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 26: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere, NIRAS 2011 Bilag 27: VIP invitationsliste 25 års-jubilæum Bilag 28: samarbejdsaftale Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole RMC Bilag 29: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole RMC 37

40 Bilag 30: Resume møde med musikskolepartnere Bilag 31: Resume møde med musikskolepartnere feb-marts 2011 Bilag 32: Samarbejdsaftale RMC-DRH Bilag 33: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 34: Mødereferater DRH - RMC Bilag 35: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 36: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 37: Samarbejdserklæring RMC Worldmusicfair Bilag 38: Samarbejdsaftale Letpension RMC Bilag 39: _udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer_invitation til partnere Bilag 40: Beskikkelsesliste for perioden primo 2012 til ultimo 2014, Ba og Ka rytmisk Bilag 41: Årsrapport 2008 for rytmisk Musikkonservatorium Bilag 42: Indspil til årsrapport 2008 Bilag 43: Referat Møde i aftagerpanelet Bilag 45: Partnermøde DRH-RMC Bilag 46: Opfølgning på samarbejde med Jazzhouse_ref Herluf evaluering 16apr10. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 12: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 14: Kandidatundersøgelse Rytmisk Musikkonservatorium august 2006 Bilag 15: Referat fra Alumnemøde Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 17: Referat af planlægningsmøde den 31. januar 2012 Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums aftagerpanel Bilag 19: Referat MUR-møde 9, Bilag 20: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. NIRAS 2011 Bilag 21: VIP invitationsliste 25 års-jubilæum Bilag 22: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 23: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 24: Samarbejdserklæring RMC Worldmusicfair Bilag 25: Samarbejdsaftale mellem Letpension og RMC Bilag 26: Udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer_invitation til partnere Bilag 27: Beskikkelsesliste for perioden primo 2012 til ultimo 2014, Ba og Ka rytmisk Bilag 28: Referat Møde i aftagerpanelet Bilag 29: Indspil til årsrapport 2008 Bilag 30: Notat om udvikling af enhedsbacheloruddannelse på musikuddannelsesområdet Bilag 31: Opfølgning på samarbejde med Jazzhouse_ref Herluf evaluering 16apr10. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 12: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 14: Kandidatundersøgelse Rytmisk Musikkonservatorium august

41 Bilag 15: Referat fra Alumnemøde Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 17: Referat af planlægningsmøde den 31. januar 2012 Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums aftagerpanel Bilag 19: Referat MUR-møde 9-10/5/2011 Bilag 20: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. NIRAS 2011 Bilag 22: VIP invitationsliste 25 års-jubilæum Bilag 23: Samarbejdsaftale Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 24: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 25: Resume møde med musikskolepartnere Bilag 26: Resume møde med musikskolepartnere feb-marts 2011 Bilag 27: Samarbejdsaftale RMC-DRH Bilag 28: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 29: Mødereferater DRH - RMC Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Bilag 32: Samarbejdserklæring RMC Worldmusicfair Bilag 33: Samarbejdsaftale Letpension RMC Bilag 34: _udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer_invitation til partnere Bilag 35: Beskikkelsesliste for perioden primo 2012 til ultimo 2014 Bilag 36: Årsrapport 2008 for Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 37: Indspil til årsrapport 2008 Bilag 38: Referat Møde i aftagerpanelet 29/8/2011 Bilag 39: Notat om udvikling af enhedsbacheloruddannelse på musikuddannelsesområdet Bilag 40: Opfølgning på samarbejde med Jazzhouse_ref Herluf evaluering 16apr10. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 12: Rytmisk Musikkonservatoriums brug af Facebook som alumnenetværk Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 14: Kandidatundersøgelse Rytmisk Musikkonservatorium august 2006 Bilag 15: Referat fra Alumnemøde Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 17: Referat af planlægningsmøde den 31. januar 2012 Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums aftagerpanel Bilag 19: Referat MUR-møde 9-10/5/2011 Bilag 20: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. NIRAS 2011 Bilag 22: VIP invitationsliste 25 års-jubilæum Bilag 23: Samarbejdsaftale Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 24: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 25: Resume møde med musikskolepartnere 39

42 Bilag 26: Resume møde med musikskolepartnere feb-marts 2011 Bilag 27: Samarbejdsaftale RMC-DRH Bilag 28: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 29: Mødereferater DRH - RMC Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 32: Samarbejdserklæring RMC Worldmusicfair Bilag 33: Samarbejdsaftale Letpension RMC Bilag 34: _udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer_invitation til partnere Bilag 35: Beskikkelsesliste for perioden primo 2012 til ultimo 2014 Bilag 36: Årsrapport 2008 for Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 37: Indspil til årsrapport 2008 Bilag 38: Referat Møde i aftagerpanelet 29/8/2011 Bilag 39: Notat om udvikling af enhedsbacheloruddannelse på musikuddannelsesområdet Bilag 40: Opfølgning på samarbejde med Jazzhouse_ref Herluf evaluering 16apr10. 40

43 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse. Konservatoriet redegør for, at 85,7 % af dimittenderne fra 2010 fortsatte 41

44 på en af konservatoriets kandidatuddannelser. For dimittenderne fra 2009 var andelen 75 %. Konservatoriet redegør for, at det gennem uddannelsens netværk har kendskab til, at nogle dimittender fortsætter på kandidatuddannelser på andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. IT- Universitetet i København, og at andre kommer i beskæftigelse efter bacheloruddannelsen. Under institutionsbesøget redegjorde ledelsen for, at uddannelsen i forbindelse med overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse har kontakt med langt de fleste bachelorstuderende, umiddelbart før de dimitterer, og at uddannelsen i den forbindelse får viden om de studerendes evt. overvejelser om ikke at fortsætte på en kandidatuddannelse på konservatoriet. Ledelsen fortalte desuden, at den kommende dimittendundersøgelse, der er beskrevet under kriterium 1, og som konservatoriet vil gennemføre sammen med de øvrige musikkonservatorier, vil have fokus på bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsernes dimittender i tilstrækkelig grad er i beskæftigelse. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for de tre kandidatuddannelser 83,8 % i 2009 og 81,2 % i Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode), der er i fuld beskæftigelse eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Tallene fra Danmarks Statistik angiver antallet af dimittender, der har bopæl i Danmark og ikke er under uddannelse. Disse tal er lavere end for dimittender fra de øvrige musikkonservatorier. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at dette kan forklares med, at arbejdsmarkedet for rytmisk udøvende musikere i høj grad er præget af freelanceansættelser og projektansættelser. Der findes ikke separate tal for de tre kandidatuddannelser. Ekspertpanelet vurderer derfor det samlede tal for alle dimittender, da dette tal er statistisk pålideligt og kan sammenlignes med tilsvarende tal for uddannelser på andre musikkonservatorier. Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilfredsstillende grad arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Dette sker bl.a. gennem konservatoriets erhvervsvejledning af de studerende. På både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne sker erhvervsvejledningen bl.a. gennem faget branchekendskab, hvor formålet med undervisningen er at give de studerende viden om og værktøjer til det arbejdsmarked, som de uddannes til. På kandidatuddannelserne er der i faget koncertprojekt endvidere indlagt et branchekendskabsmodul, som er rettet mod pr-arbejdet i forbindelse med afgangskoncerterne. Derudover har de studerende mulighed for at få praktisk erfaring i forhold til deres erhverv og kommende karriere gennem erhvervsrettet praktik. Bl.a. kan de kandidatstuderende som led i undervisningen inden for det pædagogiske område selv tilrettelægge et erhvervsrettet praktikforløb. På bacheloruddannelsen omfatter praktikken koncertpraktik og undervisningspraktik. I løbet af interviewet under institutionsbesøget gav nogle studerende dog udtryk for, at man som studerende kan vælge at lægge al sin praktik på konservatoriet. Ekspertpanelet bemærker, at praktikforløbene i disse tilfælde ikke giver de studerende erfaringer med og kontakter på det arbejdsmarked, de som dimittender skal ud på. De studerende har også mulighed for at få praktisk erfaring i forhold til deres udøvende virksomhed som musikere igennem de partnerskabsaftaler, som konservatoriet har indgået med bl.a. Jazzhouse. Partnerskabsaftalen med Jazzhouse indebærer, at studerende fra konservatoriet forud for koncerter på Jazzhouse kan optræde på spillestedets caféscene. Desuden har konservatoriet 42

45 en mentorordning, som betyder, at de studerende på bacheloruddannelsens 3. år og på kandidatuddannelserne som supplement til den karriere- og erhvervsvejledning, der foregår på konservatoriet, kan blive tilknyttet en ekstern mentor. En mentoraftale løber over et år. Det fremgik desuden af interviewene med underviserne og med de studerende på bacheloruddannelsen, at de studerende på uddannelsens 1. år skal deltage i et turneprojekt. Her får de studerende mulighed for at præsentere sig selv som udøvende kunstnere og få en værdifuld kontakt til arbejdsmarkedet. Interviewene med de studerende under institutionsbesøget bekræftede, at konservatoriet har fokus på de studerendes beskæftigelse efter endt uddannelse. Konservatoriet arbejder også med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem markedsføring af uddannelserne, fx gennem de årlige afgangskoncerter, der er offentlige, og som repræsentanter for branchen inviteres til. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 16: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 18: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 47: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 48: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 49: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 50: Oversigt over spillesteder - koncertturnepraktik Bilag 51: mailinglister branchen afgang 11 Bilag 52: Eksempler på dimittendprofiler 2011 fra Bilag 53: Strategi og omdømmeanalyse. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 14: Kandidatundersøgelse Rytmisk Musikkonservatorium august 2006 Bilag 22: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 23: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 32: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 33: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 34: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 35: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 36: Mailinglister branchen afgang 11 Bilag 37: Eksempler på dimittendprofiler 2011 fra Bilag 38: Strategi og omdømmeanalyse. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. NIRAS 2011 Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium 43

46 Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Bilag 41: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 42: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 43: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 45: Mailinglister branchen afgang 11 Bilag 46: Eksempler på dimittendprofiler 2011 fra Bilag 47: Strategi og omdømmeanalyse. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 13: Rytmisk Musikkonservatoriums eksterne mentorordning Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere. NIRAS 2011 Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 41: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 42: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 43: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 45: Mailinglister branchen afgang 11 Bilag 46: Eksempler på dimittendprofiler 2011 fra Bilag 47: Strategi og omdømmeanalyse. 44

47 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for bacheloruddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med typebeskrivelsen for bachelorgraden fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidatog masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiker Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen til musiker, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med typebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidatog masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for 45

48 videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiklærer Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen til musiklærer, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med typebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidatog masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de mål for læringsudbytte, som er beskrevet i studieordningen, sammenholdt med typebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidatog masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk). For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 39: EUJAM Programme Description Annex 1 final. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk). For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk). 46

49 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at opbygningen af bacheloruddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Bacheloruddannelsen er sammensat af ni fag med følgende ECTS-fordeling: Kunstnerisk virksomhed: 40 ECTS-point Bachelorprojekt: 20 ECTS-point Undervisningsvirksomhed: 30 ECTS-point Hovedinstrument/sang: 40 ECTS-point Profilstudier: 12 ECTS-point Musiklære: 16 ECTS-point 47

50 Komposition/arrangement/produktion: 10 ECTS-point Musikteknologi: 4 ECTS-point Kultur- og branchestudier: 8 ECTS-point. Bacheloruddannelsens centrale fagområder udgøres af fagene kunstnerisk virksomhed og undervisningsvirksomhed. De øvrige fag er indholdsmæssigt og strukturelt bygget op omkring projekterne i disse to centrale fag. På uddannelsens 1. studieår skal de studerende i koncertpraktik. Derudover skal de studerende i faget undervisningsvirksomhed i løbet af bacheloruddannelsen i undervisningspraktik. Konservatoriet redegør tilfredsstillende for, at den faglige progression for uddannelsens studerende sikres gennem bacheloruddannelsens opbygning og organisering. I løbet af uddannelsens semester etableres et bredt fagligt grundlag gennem undervisning inden for samtlige af uddannelsens fag. Vægtningen af fagene er ens i løbet af de fire semestre. Fagene musiklære, komposition/arrangement/produktion og musikteknologi afsluttes på 4. semester, sådan at der på uddannelsens 5. semester kan sættes fokus på yderligere udvikling af de studerendes profil inden for de centrale fag og i forhold til de studerendes hovedinstrument. På uddannelsens 6. semester er der fokus på bachelorprojektet, hvor de studerende i sin samlede projektportfolio vælger et område, som ligger inden for et af de to centrale fagområder. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiker Ekspertpanelet vurderer, at opbygningen af kandidatuddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Kandidatuddannelsen er sammensat af syv fag med følgende ECTS-fordeling: Hovedinstrument: 11 ECTS-point Sammenspil: 11 ECTS-point Koncertprojekt: 30 ECTS-point Kunstnerisk udviklingsvirksomhed: 22 ECTS-point Kandidatprojekt: 30 ECTS-point Valgfag: 12 ECTS-point Kunst og kultur/branchekendskab: 4 ECTS-point. Kandidatuddannelsen er opbygget sådan, at fagene afsluttes efter 2. semester, så de studerende på uddannelsens 3. og 4. semester arbejder med de to afsluttende projekter, koncert- og kandidatprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiklærer Ekspertpanelet vurderer, at opbygningen af kandidatuddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Kandidatuddannelsen er sammensat af otte fag med følgende ECTS-fordeling: Hovedinstrument: 11 ECTS-point Sammenspil: 11 ECTS-point Koncertprojekt: 30 ECTS-point Pædagogik og psykologi: 8 ECTS-point Praktisk-pædagogisk projekt: 14 ECTS-point Kandidatprojekt: 30 ECTS-point Valgfag: 12 ECTS-point Kunst og kultur/branchekendskab: 4 ECTS-point. Kandidatuddannelsen er opbygget sådan, at fagene afsluttes efter 2. semester, så de studerende på uddannelsens 3. og 4. semester arbejder med de to afsluttende projekter, koncert- og kandi- 48

51 datprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Ekspertpanelet vurderer, at opbygningen af kandidatuddannelsen og indholdet og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Kandidatuddannelsen er sammensat af otte fag med følgende ECTS-fordeling: Hovedinstrument: 11 ECTS-point Sang, dans og spil: 11 ECTS-point Koncertprojekt: 30 ECTS-point Pædagogik og psykologi: 8 ECTS-point Praktisk-pædagogisk projekt: 14 ECTS-point Kandidatprojekt: 30 ECTS-point Valgfag: 12 ECTS-point Kunst og kultur/branchekendskab: 4 ECTS-point. Kandidatuddannelsen er opbygget sådan, at fagene afsluttes efter 2. semester, så de studerende på uddannelsens 3. og 4. semester arbejder med de to afsluttende projekter, koncert- og kandidatprojektet. Gælder kun for de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsernes opbygning og vægtning af elementer understøtter en faglig progression for de studerende. Under institutionsbesøget blev dette bekræftet i interviewet med de studerende på kandidatuddannelsen. De studerende gav bl.a. udtryk for, at organiseringen af uddannelserne er hensigtsmæssig, idet fagene på uddannelsernes 1. år skaber et godt grundlag for projektarbejdet på uddannelsernes 2. år. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 54: Profilstudier BMus Musiker Tilmeldingsblanket Bilag 55: Rammeplan BMus M 1. år Bilag 56: Uddannelsens mål for læringsudbytte, fagenes mål for læringsudbytte. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 39: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 40: Valgfagskatalog Bilag 41: KUV Projektrammer Bilag 42: Uddannelsens mål for læringsudbytte, fagenes mål for læringsudbytte. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 48: Valgfagskatalog Bilag 49: Uddannelsens mål for læringsudbytte, fagenes mål for læringsudbytte. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk) Bilag 48: Valgfagskatalog Bilag 49: Uddannelsens mål for læringsudbytte, fagenes mål for læringsudbytte. 49

52 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at der på bacheloruddannelsen anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsernes indhold og de mål for læringsudbytte, som de studerende skal nå. Konservatoriet redegør for, at følgende undervisningsformer anvendes: Individuel undervisning og vejledning Gruppeundervisning og -vejledning Årgangsundervisning Individuelle projekter Gruppeprojekter. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at disse undervisnings- og arbejdsformer alle anvendes inden for uddannelsens centrale fag, mens der inden for de øvrige fag primært forekommer gruppeundervisning og -vejledning. Individuel undervisning og vejledning anvendes primært inden for fagene hovedinstrument/sang og profilstudier, mens individuelle projekter som undervisnings- og arbejdsform primært anvendes inden for fagene kunstnerisk virksomhed og undervis- 50

53 ningsvirksomhed. Konservatoriet redegør for, at den læringstilgang, som anvendes på uddannelsen, er praksisbaseret og produkt- og projektorienteret, og at undervisningsforløbene er tilrettelagt med vekslen mellem produktorienterede projektperioder og skemalagte perioder. Af interviewene med de studerende og underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at de studerende får vejledning i praktiske øveteknikker, både i form af et formelt undervisningsforløb og gennem dialogen med den underviser, der underviser i den studerendes hovedinstrument. Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer understøtter de studerendes mulighed for at nå målene for læringsudbytte. Gælder kun for kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelserne anvender undervisnings- og arbejdsformer, der er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsernes indhold og de mål for læringsudbytte, som de studerende skal nå. Konservatoriet redegør for, at kandidatuddannelserne i udstrakt grad er projektbaserede, og at den konkrete udformning af projektbaseringen afhænger af det enkelte fagområdes karakter. Uddannelserne arbejder ud fra to overordnede projekttilgange, en kontrakt- og en projektmodel. Kontraktmodellen anvendes bl.a. i fagene hovedinstrument og sammenspil, sang, dans og spil og i koncertprojekter. I faget hovedinstrument skal den studerende i samråd med den interne vejleder inden for fagbeskrivelsens rammer udforme mål og indhold for undervisningens indhold for begge semestre. Denne semesterkontrakt fungerer på fagets 1. semester som et aftalepapir mellem den studerende og vejlederen, mens den på 2. semester skal indsendes til studieadministrationen, ligesom den indgår i bedømmelsesgrundlaget ved eksamen. I faget anvendes desuden følgende undervisnings- og arbejdsformer: soloundervisning, individuel vejledning, forberedelse og hjemmeopgaver. Projektmodellen anvendes i faget kunstnerisk udviklingsvirksomhed og i forbindelse med det praktisk-pædagogiske projekt og kandidatprojektet. I faget kunstnerisk udviklingsvirksomhed skal den studerende inden for den aftalte projektramme gennemføre en række projekter, som ved studieårets afslutning udgør en projektportfolio. I faget anvendes desuden følgende undervisnings- og arbejdsformer: gruppeundervisning med underviser, gruppearbejder uden underviser, forberedelse og hjemmeopgaver. Ekspertpanelet vurderer, at projektarbejdsformen i kombination med de øvrige anvendte undervisnings- og arbejdsformer understøtter de studerendes mulighed for at nå målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 11: Fælles årsplan Bilag 55: Rammeplan BMus M 1. år Bilag 57: Projektuger i studieåret for 1. og 2. år Bilag 58: Rammeplaner for 1. og 2. årgang Bilag 59: KV rammer Bmus M Bilag 60: KAP-5-ugersmoduler. 51

54 For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 35: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 39: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 43: HI semesterkontrakt Bilag 44: SAM semesterkontrakt Bilag 45: Koncertprojektkontrakt 4. semester Bilag 46: Lektionsplan Ka 1. år For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 50: HI semesterkontrakt Bilag 51: SAM semesterkontrakt Bilag 52: Koncertprojektkontrakt 4. semester Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk) Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 50: HI semesterkontrakt Bilag 51: SDS semesterkontrakt Bilag 52: Koncertprojektkontrakt 4. semester Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år

55 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelserne Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har nået hhv. bacheloruddannelsens og kandidatuddannelsernes mål for læringsudbytte. Konservatoriet redegør for, at uddannelserne anvender forskellige kombinationer af følgende bedømmelses- og evalueringsformer: Afsluttende prøver med intern eller ekstern censur og med bedømmelse efter 7-trins-skalaen Undervisningsdeltagelse på baggrund af obligatoriske afleveringer og/eller fremlæggelse Undervisningsdeltagelse på baggrund af dokumentation for den studerendes deltagelse i forløbet Praktiske prøver Portfolioprøver Projektfremlæggelse (bachelor- og kandidatprojektet) Interne evalueringer (faglig, intern evaluering af de gennemførte projekter). Ekspertpanelet vurderer, at de valgte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har nået målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. 53

56 Gælder kun for bacheloruddannelsen Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at der i de fag, hvor undervisningen er tilrettelagt i moduler (komposition/arrangement/produktion, musiklære, musikteknologi og kultur- og branchestudier), sker en bedømmelse af den studerende efter hvert modul. Den studerende skal bestå hvert enkelt modul for at bestå det pågældende fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6 og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 58: Rammeplaner for 1. og 2. årgang Bilag 59: KV rammer Bmus M Bilag 61: Prøvelederinstruks Bilag 62: Uddannelsens mål for læringsudbytte bedømmelse ved prøver eller gennem undervisningsdeltagelse mv. inden for fagene Bilag 63: Bachelorprojektrapporter Bilag 64: (LYD) Bachelorprojekt Signe Lykke Bilag 65: (LYD) Bachelorkoncert Mads Pind Forsby Bilag 66: (LYD) Bachelorkoncert August Rosenbaum Bilag 67: (LYD) Bachelorkoncert Mik Thybo Bilag 68: (LYD) Bachelorkoncert Anna Nørgaard Bilag 69: Bacheloropgaver Bilag 70: (LYD) KUV Stian Swensson. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 39: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 46: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 47: Prøvelederinstruks Bilag 48: Bedømmelse i relation til mål for læringsudbytte Bilag 49: Kandidatrapporter Bilag 50: (LYD) Kandidatprojekt Carl Mørner Ringström Bilag 51: (LYD) Kandidatprojekt Mette Damm Bilag 52: (LYD) Koncertprojekt Malene Mortensen Bilag 53: (LYD) Koncertprojekt Carl Winther Bilag 54: (LYD) Koncertprojekt Morten Mandel. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 54: Prøvelederinstruks Bilag 55: Uddannelsens mål for læringsudbytte bedømmelse ved prøver eller gennem undervisningsdeltagelse mv. inden for fagene Bilag 56: Kandidatrapporter Bilag 57: (LYD) Koncertprojekt Lars Greve Bilag 58: (LYD) Koncertprojekt Christel Bæksted Bilag 59: (LYD) Koncertprojekt Anders Filipsen. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk) Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 54: Prøvelederinstruks 54

57 Bilag 55: Uddannelsens mål for læringsudbytte bedømmelse ved prøver eller gennem undervisningsdeltagelse mv. inden for fagene Bilag 56: Kandidatrapporter Bilag 57: (LYD) Koncertprojekt Line Fogt Pollas Bilag 58: (LYD) Koncertprojekt Jonas Kofoed Starcke Bilag 59: (LYD) Koncertprojekt Søren Heller. 55

58 Kriterium 7: Internationalisering Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør, for at internationalisering skal bidrage til, at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Ekspertpanelet vurderer konservatoriets arbejde med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsernes mål for læringsudbytte positivt. Arbejdet med at fremme internationalisering foregår på flere måder. Konservatoriet har bl.a. indgået en række samarbejdsaftaler med organisationer og universiteter i andre lande. Bl.a. har konservatoriet aktuelt 23 aktive bilaterale aftaler med europæiske konservatorier og deltager i to Nordplus-netværk: Netværk for Rytmisk Musik (Nordpuls) og Nordic Network for Music Education (NNME), der omfatter en lang række uddannelser inden for hhv. rytmisk musik og musikpædagogik. Herudover har de studerende mulighed for selv at søge om længerevarende studieophold i udlandet, som ikke er en del af konservatoriets samarbejdsaftaler. I perioden har seks studerende fra de fire uddannelser været på udvekslingsophold i udlandet, heraf en bachelorstuderende, mens der ikke har været studerende fra udlandet på udvekslingsophold på konservatoriet. I perioden var to studerende fra de fire uddannelser på udvekslingsophold i udlandet, og ni studerende fra udlandet var på udvekslingsophold på konservatoriet. Ifølge konservatoriet ser tallene for de studerendes mobilitet på de fire uddannelser sådan ud: 56

59 Bacheloruddannelsen i musik Udrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 0, 2010/2011: 0, forventet i 2011/2012: 1 Indrejsende studerende: 2008/2009: 5, 2009/2010: 4, 2010/2011: 8, forventet i 2011/2012: 0. Kandidatuddannelsen til musiker Udrejsende studerende: 2008/2009: 1, 2009/2010: 0, 2010/2011: 2, forventet i 2011/2012: 4 Indrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 2, 2010/2011: 1, forventet i 2011/2012: 1. Kandidatuddannelsen til musiklærer Udrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 0, 2010/2011: 0, forventet i 2011/2012: 1 Indrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 0, 2010/2011: 0, forventet i 2011/2012: 0. Kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Udrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 0, 2010/2011: 0, forventet i 2011/2012: 0 Indrejsende studerende: 2008/2009: 0, 2009/2010: 0, 2010/2011: 0, forventet i 2011/2012: 0. Ekspertpanelet bemærker, at det stort set kun er studerende på kandidatuddannelsen til musiker, der har været på udvekslingsophold i udlandet. På kandidatuddannelsen til musiklærer har kun én studerende været på udvekslingsophold, mens der slet ingen har været fra kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer, hvilket ekspertpanelet vurderer som en mindre svaghed. Under institutionsbesøget gav ledelsen udtryk for, at det kan være sværere for de studerende at finde udvekslingsforløb inden for det musikpædagogiske område, der matcher deres uddannelse, da kun få udenlandske uddannelser har en pædagogisk hovedprofil. Ledelsen understregede dog, at mulighederne findes, og at konservatoriet opfordrer de studerende på de to uddannelser til at finde forløb, hvor der både er et musisk og et musikpædagogisk indhold. Konservatoriet redegør for, at de studerende ud over de længerevarende udvekslings- og studieophold har gode muligheder for selv at tilrettelægge kortere undervisningsforløb i udlandet. I 2011 gennemførte 13 kandidatstuderende et kortere undervisningsforløb i udlandet. I 2010 var tallene 9 kandidatstuderende og 5 bachelorstuderende. Under institutionsbesøget gav ledelsen i interviewet udtryk for, at de studerende vælger de kortere undervisningsforløb i udlandet frem for de lange udvekslingsophold af den årsag, at de studerende er afhængige af deres netværk i Danmark. Desuden udbyder konservatoriet i samarbejde med musikkonservatorier og institutter for musik ved universiteter i Trondheim, Amsterdam, Paris og Berlin kandidatuddannelsen European Jazz Master, hvor den studerende læser 1. og 4. semester ved konservatoriet og 2. og 3. ved to af de udenlandske udbydende samarbejdspartnere. Konservatoriet redegør for, at det informerer de studerende om mulighederne for at tage på studieophold i udlandet, bl.a. på de årlige informationsmøder og gennem vejledningsmateriale på intranettet. Ekspertpanelet finder konservatoriets indsats for at fremme internationalisering blandt underviserne på de fire uddannelser tilfredsstillende. Ifølge konservatoriet ser tallene for undervisernes mobilitet sådan ud: Udrejsende undervisere: 2008: 3, 2009: 1, 2010: 3, 2011: 2 Indrejsende undervisere: 2008: 3, 2009: 1, 2010: 3, 2011: 6. Derudover redegør konservatoriet for, at det deltager i en række internationale netværk, og at konservatoriet har et omfattende internationalt samarbejde, som bl.a. kommer til udtryk ved, at konservatoriet hvert år arrangerer stævneuger og clinics, hvor udenlandske kunstnere og undervisere deltager. 57

60 Konservatoriet redegør for, at ledelsen har fokus på arbejdet med at fremme interessen for udvekslingsophold i udlandet blandt de studerende og blandt underviserne. Fx har konservatoriet udarbejdet en strategi for internationalisering for perioden Af strategien fremgår det, at konservatoriet har fokus på at øge den internationale mobilitet blandt både studerende og undervisere. Strategien indbefatter, at ledelsen årligt udarbejder en redegørelse til konservatorierådet om konservatoriets internationaliseringsindsats. Konservatoriets internationale arbejde varetages i det daglige af konservatoriets internationale koordinator. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 71: Strategi for internationalisering af uddannelserne Bilag 72: Kommissorium for konservatoriernes internationale erfa-udvalg Bilag 73: Liste over NordplusMusic partnere Bilag 74: Liste over NMME partnere Bilag 75: Liste over ANMA partnere Bilag 76: Liste over AEC medlemmer Bilag 77: AEC PJP Bilag 78: Clinics Bilag 79: Referat af møde i kvalitetsudvalget 23. september 2010 RMC Selvevaluering bachelor i musik (BMus) (musiker, rytmisk) Bilag 80: Studieophold i udlandet Bilag 81: RMC stævneuger Bilag 82: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 83: Nordisk Master i Komposition Bilag 84: Erasmus Policy Statement Bilag 85: Erasmus Administrative retningslinjer Bilag 86: Liste over Erasmus partnere Bilag 87: AEC code of good practice Bilag 88: Liste over NordPuls partnere Bilag 89: Oversigt lærerudveksling Bilag 90: BMus Musiker timer læst i udlandet. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 39: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 55: Strategi for internationalisering af uddannelserne Bilag 56: Kommissorium for konservatoriernes internationale erfa-udvalg Bilag 57: Liste over NordplusMusic partnere Bilag 58: Liste over ANMA partnere Bilag 59: Liste over AEC medlemmer Bilag 60: AEC PJP Bilag 61: Clinics Bilag 62: Referat af møde i kvalitetsudvalget 23. september 2010 Bilag 63: Studieophold i udlandet Bilag 64: Nordisk Master i Komposition Bilag 65: Erasmus Policy Statement Bilag 66: Erasmus Administrative retningslinjer Bilag 67: Liste over Erasmus partnere Bilag 68: AEC code of good practice 58

61 Bilag 69: EUJAM Partner Agreement Bilag 70: Samarbejdsaftale NMH-HSM-RMC aftale2 Bilag 71: Oversigt lærerudveksling Bilag 72: Ka timer læst i udlandet. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 60: Strategi for internationalisering af uddannelserne Bilag 61: Kommissorium for konservatoriernes internationale erfa-udvalg Bilag 62: Liste over NordplusMusic partnere Bilag 63: Liste over NMME partnere Bilag 64: Liste over ANMA partnere Bilag 65: Liste over AEC medlemmer Bilag 66: AEC PJP Bilag 67: Clinics Bilag 68: Referat af møde i kvalitetsudvalget 23. september 2010 Bilag 69: Studieophold i udlandet Bilag 70: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 71: Nordisk Master i Komposition Bilag 72: Erasmus Policy Statement Bilag 73: Erasmus Administrative retningslinjer Bilag 74: Liste over Erasmus partnere Bilag 75: AEC code of good practice Bilag 76: EUJAM Partner Agreement Bilag 77: Samarbejdsaftale NMH-HSM-RMC aftale2 Bilag 78: Oversigt lærerudveksling Bilag 79: Ka timer læst i udlandet. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 60: Strategi for internationalisering af uddannelserne Bilag 61: Kommissorium for konservatoriernes internationale erfa-udvalg Bilag 62: Liste over NordplusMusic partnere Bilag 63: Liste over NMME partnere Bilag 64: Liste over ANMA partnere Bilag 65: Liste over AEC medlemmer Bilag 66: AEC PJP Bilag 67: Clinics Bilag 68: Referat af møde i kvalitetsudvalget 23. september 2010 Bilag 69: Studieophold i udlandet Bilag 70: EUJAM Programme Description Annex 1 final Bilag 71: Nordisk Master i Komposition Bilag 72: Erasmus Policy Statement Bilag 73: Erasmus Administrative retningslinjer Bilag 74: Liste over Erasmus partnere Bilag 75: AEC code of good practice Bilag 76: EUJAM Partner Agreement Bilag 77: Samarbejdsaftale NMH-HSM-RMC aftale2 Bilag 78: Oversigt lærerudveksling Bilag 79: Ka timer læst i udlandet. 59

62 Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på, hvordan de er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne råder over fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der gør det muligt for de studerende at realisere de opstillede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er et tilfredsstillende forhold mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at konservatoriet råder over i alt 30 undervisningslokaler, 12 øvelokaler, 4 lydstudier samt 2 koncertsale og 1 caféscene i konservatoriets kantine. Øvelokalerne er placeret i en særlig bygning, Bygning Ø, og er det primære øveområde. Ud over disse lokaler kan de studerende via konservatoriets lokalebookingsystem booke ledige undervisningslokaler til øvning. Ud over de større instrumenter og sanganlæg, der er fast opstillet i undervisningslokalerne, har alle studerende og undervisere mulighed for at låne guitarer, basser, keyboards og andre instrumenter, som er relevante i forbindelse med den skemalagte undervisning og projekter. Konservatoriet råder desuden over relevant og tidssvarende musiksoftware. Både studerende og undervisere har adgang til 15 computere, som er opstillet på konservatoriet. Både studerende, fastansatte undervisere og kontraktansatte timelærere har adgang til konservatoriets intranet og til det trådløse netværk. 60

63 Konservatoriet redegør for, at det i sommeren 2011 nedlagde sit bibliotek. Konservatoriets samling af cd er blev afviklet, da det i dag er muligt at søge og finde musikken på internettet. Konservatoriet har dog bevaret en mindre samling af fysiske cd er inden for jazz og world music, da det er udgivelser, som kan være vanskelige at finde i elektronisk form. De studerende har fortsat adgang til at låne fagbøger og noder fra det nu nedlagte bibliotek. Fagbøger, som er placeret hos den centeransvarlige underviser, kan lånes efter aftale, og nodebøger kan lånes i udlånet. De studerende kan også benytte opslagsværker mv., som er placeret på lærerværelset. På intranettet findes en komplet oversigt over konservatoriets bog- og nodesamling og disses placering. I interviewet med underviserne blev der peget på, at der i undervisningslokalerne mangler adgang til databaser og elektroniske tidsskrifter. Ekspertpanelet har dog ikke tillagt dette vægt i vurderingen af kriteriet, da det ikke har afgørende betydning for, om de studerende kan nå målene for læringsudbytte. Under institutionsbesøget blev det bekræftet, at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede, og at instrumentariet og musikudstyret løbende vedligeholdes. Det fremgik også af interviewene med de studerende, at der er stor tilfredshed med uddannelsernes fysiske faciliteter og med mulighederne for at låne instrumenter mv. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: For bacheloruddannelsen til musik Bilag 11: Fælles årsplan Bilag 13: Skemamatrix 12.1 Bilag 28: samarbejdsaftale Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole RMC Bilag 29: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole RMC Bilag 50: Oversigt over spillesteder koncertturnepraktik Bilag 58: Rammeplaner for 1. og 2. årgang Bilag 92: Billede 1 Bilag 93: Billede 2 Bilag 94: Billede 3 Bilag 95: Grundplanstegning I Bilag 96: Grundplanstegning II Bilag 97: RMC instrumentarium Bilag 98: Lydstudieguide Bilag 99: Koncertsale og lydstudier Bilag 100: Adgang til bøger, noder mv. Bilag 101: Reglement for RMCs instrumentudlån Bilag 102: Liste over musiksoftware Bilag 103: Indholdsfortegnelse over Intranettet Bilag 105: UV praktikbehov Bilag 106: Frokostkoncerter i studieåret Bilag 107: Rapport UMV 2011 Bilag 108: Arbejdspladsvurdering Rapport For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 6: Fælles semesterplan 12.1 Bilag 7: Skemamatrix 12.1 Bilag 22: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium 61

64 Bilag 23: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 35: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 46: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 73: Billede 1 Bilag 74: Billede 2 Bilag 75: Billede 3 Bilag 76: Grundplanstegning I Bilag 77: Grundplanstegning II Bilag 78: Lydstudieguide Bilag 79: Koncertsale og lydstudier Bilag 80: Adgang til bøger, noder mv. Bilag 81: Reglement for RMCs instrumentudlån Bilag 82: RMC instrumentarium Bilag 83: Liste over musiksoftware Bilag 84: Indholdsfortegnelse over Intranettet Bilag 85: Frokostkoncerter i studieåret Bilag 86: Rapport UMV 2011 Bilag 87: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 88: Arbejdspladsvurdering Rapport For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 6: Fælles semesterplan 12.1 Bilag 7: Skemamatrix 12.1 Bilag 24: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 28: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 80: Billede 1 Bilag 81: Billede 2 Bilag 82: Billede 3 Bilag 83: Grundplanstegning I Bilag 84: Grundplanstegning II Bilag 85: Lydstudieguide Bilag 86: Koncertsale og lydstudier Bilag 87: Adgang til bøger, noder mv. Bilag 88: Reglement for RMCs instrumentudlån Bilag 89: RMC instrumentarium Bilag 90: Liste over musiksoftware Bilag 91: Indholdsfortegnelse over Intranettet Bilag 93: Rapport UMV 2011 Bilag 94: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 95: Arbejdspladsvurdering Rapport For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 6: Fælles semesterplan 12.1 Bilag 7: Skemamatrix 12.1 Bilag 24: Samarbejdsaftale II Musikhøjskolen, Albertslund Musikskole, Herlev Musikskole_RMC Bilag 28: Samarbejdsaftale II RMC-DRH Bilag 30: Samarbejdsaftale mellem Copenhagen Jazzhouse og Rytmisk 62

65 Musikkonservatorium Bilag 31: Praktiksamarbejde mellem DR Big Band og Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 80: Billede 1 Bilag 81: Billede 2 Bilag 82: Billede 3 Bilag 83: Grundplanstegning I Bilag 84: Grundplanstegning II Bilag 85: Lydstudieguide Bilag 86: Koncertsale og lydstudier Bilag 87: Adgang til bøger, noder mv. Bilag 88: Reglement for RMCs instrumentudlån Bilag 89: RMC instrumentarium Bilag 90: Liste over musiksoftware Bilag 91: Indholdsfortegnelse over Intranettet Bilag 92: Frokostkoncerter i studieåret Bilag 93: Rapport UMV 2011 Bilag 94: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 95: Arbejdspladsvurdering Rapport

66 Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning a. Uddannelsen er baseret på: kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. Uddybning Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på, hvordan de tre videnelementer kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning indgår i og vægtes på uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer, uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan de relevante former for viden tilgår uddannelsen. Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre, at de studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at sikre, at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen. Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen. 64

67 Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium tager udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelsen om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. Af loven fremgår det, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og ( ) på videnskabeligt grundlag (kan) drive forskning inden for deres fagområder, og af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelserne ved musikkonservatorierne er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. Musikkonservatorierne kan altså vælge at vægte videnelementerne forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Musikkonservatoriet har redegjort for, at bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser baserer sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning. Ekspertpanelets vurdering vil derfor tage udgangspunkt heri i vurderingen af kriteriets punkt a, b, c, d og e. Punkt a: uddannelsernes videnelementer gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsernes videngrundlag er dækkende i forhold til de krav til opgave og formål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at alle tre videnelementer indgår i videngrundlaget, dog med forskellig vægtning. Institutionen redegør for, at de tre videnelementer vægtes på følgende måde: Uddannelsen er delvist baseret på kunstnerisk virksomhed, primært baseret på viden fra faglig praksis og i perifer grad baseret på forskning. Ekspertpanelet vurderer, at der på de fire uddannelser foregår en række forskellige aktiviteter, der på tilfredsstillende vis bidrager med relevant viden til uddannelsens videngrundlag. Fx udfører de fastansatte undervisere, i vekslende grad, kunstnerisk udviklingsvirksomhed i form af bl.a. produktioner, arrangementer eller indspilning af kunstneriske værker, som kobles med refleksioner over den kunstneriske proces og med overvejelser om den anvendte metode. Inddragelsen af viden fra faglig praksis sker først og fremmest ved, at alle fastansatte undervisere har tæt tilknytning til praksis. Fx er størstedelen af de undervisere, der underviser i fagene kunst- 65

68 nerisk virksomhed og hovedinstrument, aktive kunstnere og har derigennem erfaring med og opdateret viden om kunstneriske processer og musikerprofessionen. I forbindelse med afholdelse af clinics og kortere workshopper ansættes desuden eksterne kursusundervisere, gæsteundervisere og foredragsholdere. Konservatoriet redegør tilfredsstillende for, at viden fra faglig praksis både er en integreret del af den daglige undervisning og danner grundlag for tilrettelæggelsen af såvel undervisning som projektugeforløbene. Hvad angår forskning, bidrager tre af uddannelsernes undervisere med forskningsviden inden for musikpædagogik, musikfilosofi og musikvidenskab i kraft af deres deltagelse i forskningsprojekter på disse områder. Derudover indgår uddannelserne i nationale og internationale forsknings- og udviklingsnetværk, hvilket også bidrager til at kvalificere uddannelsernes videngrundlag. Ekspertpanelet vurderer, at viden fra disse aktiviteter i tilfredsstillende grad tilgår uddannelsernes undervisere, tilrettelæggere, ledelse og studerende. Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på såvel bacheloruddannelsen som de tre kandidatuddannelser på tilfredsstillende vis opnår viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer. Det sker bl.a. gennem den skemalagte undervisning, gennem de studerendes arbejde med større kunstneriske projekter i de produktorienterede projektuger og gennem det øvrige projektarbejde, der bl.a. finder sted i forbindelse med bachelor-, koncert- og kandidatprojekterne. Derudover kan de studerende deltage i de FoU-symposier, hvor underviserne præsenterer resultaterne af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed for kollegaer og studerende. Af interviewene med de studerende under institutionsbesøget fremgik det, at de studerende oplever udbyttet af de clinics, som tilrettelægges af uddannelserne, som svingende og tilskriver dette, at de ansvarlige tilrettelæggere ikke stiller tilstrækkelige krav til de musikere, som invitereres til at holde en clinic. De studerende pegede også på, at clinics ofte ligger inden for jazzgenren, hvilket betyder, at det kun er bestemte grupper af studerende, der har gavn af den viden om kunstnerisk udviklingsarbejde, der formidles gennem clinics. Ekspertpanelet vurderer, at clinics er en god måde at formidle viden om kunstnerisk udviklingsarbejde til de studerende på, og at konservatoriet ved at imødekomme de studerendes kritik kan medvirke til at sikre kvaliteten af de holdte clinics og til, at en bredere gruppe studerende får det rette udbytte af dem. Da konservatoriet giver de studerende mulighed for at komme med forslag til indholdet af de clinics, som holdes på konservatoriet, indgår denne kritik fra de studerende ikke i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Punkt c: forskning i undervisningen gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at de studerende på uddannelserne ikke på systematisk vis opnår viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Set i relation til at uddannelserne kun i perifer grad er baseret på forskning, vurderer ekspertpanelet, at det er tilfredsstillende, at uddannelserne kun på få udvalgte områder er tilrettelagt af aktive forskere. Af interviewene med de studerende under institutionsbesøget fremgik det, at de studerende oplever, at formidling af forskningsresultater og invitationer til at deltage i forskningssymposier ofte kommer via mail. De studerende oplever ikke disse mails som tilstrækkeligt forpligtende og efterlyser samtidig, at formidlingen af relevante forskningsresultater i højere grad integreres i den skemalagte undervisning. Da de studerende har mulighed for at deltage i de forskningssymposier, som holdes af uddannelserne, og får information om dem gennem tilsendte mails, tillægger ek- 66

69 spertpanelet ikke disse forhold nogen særlig vægt i vurderingen af kriteriet. Punkt d: kunstnerisk miljø gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at det kunstneriske miljø, som hører til uddannelserne, er af høj kvalitet. Konservatoriet redegør tilfredsstillende for, at underviserne er involveret i relevante projekter med fokus på kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kvaliteten af uddannelsernes kunstneriske miljø opretholdes bl.a. gennem rekruttering af kvalificerede undervisere, og det er fx en forudsætning, at lektorer driver kunstnerisk virksomhed eller kunstnerisk udviklingsarbejde på internationalt niveau. For studieadjunkter og -lektorer inden for det udøvende område stiller konservatoriet som krav, at ansøgeren har kunstnerisk erfaring på højt niveau. Konservatoriet redegør desuden for, at det kunstneriske miljø består i, at der i de faglige centre og i konservatoriets uddannelsesforum løbende foregår faglige diskussioner, som tager afsæt i resultater fra undervisernes kunstneriske virksomhed. De løbende FoU-symposier, hvor underviserne præsenterer resultaterne af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed for kollegaer og studerende, udgør sammen med de mange clinics med højt kvalificerede danske og udenlandske kunstnere en vigtig del af uddannelsernes kunstneriske miljø. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilstrækkelig grad er tilrettelagt af personer, der driver kunstnerisk udviklingsarbejde, og at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af undervisere, der driver kunstnerisk udviklingsarbejde. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at de studerende på bacheloruddannelsen i musik og på kandidatuddannelsen til musiker overvejende undervises af fastansatte undervisere, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed. På kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer gælder dette for fagene hovedinstrument, sang, dans og spil og koncertprojekt, mens det for kandidatuddannelsen til musiklærer gælder for fagene hovedinstrument, sammenspil og koncertprojekt. Punkt e: forskningsmiljø gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som hører til uddannelserne, er af en tilstrækkelig kvalitet, som svarer til, at uddannelserne kun i perifer grad er baseret på forskning. Konservatoriet redegør for, at forskningsmiljøet er under opbygning. Det fremgår ligeledes af redegørelsen, at konservatoriet de seneste år har opprioriteret forskningsindsatsen og bl.a. har truffet beslutning om at styrke forskningen i rytmisk samtidsmusik. Konservatoriet sikrer kvaliteten af det aktuelle forskningsmiljø gennem bl.a. en samarbejdsaftale om forsknings- og udviklingsnetværk mellem konservatoriet, Norges musikkhøgskole i Oslo og Högskolan för scen och musik ved Göteborgs universitet. Underviserne ved de fire uddannelser deltager i nationale og internationale forskernetværk, bl.a. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og NNME. De tre undervisere, der bedriver forskning, publicerer forskningsartikler i tidsskrifter, udgiver bøger med udgangspunkt i forskningsresultater og holder forskningsoplæg på nationale og internationale konferencer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 9: Undervisere på RMC Bilag 10: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 57: Projektuger i studieåret for 1. og 2. år Bilag 58: Rammeplaner for 1. og 2. årgang Bilag 59: KV rammer Bmus M 67

70 Bilag 78: Clinics Bilag 109: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 110: FoU-strategi RMC Bilag 111: KUM-FIVU Kunstnerisk udviklingsvirksomhed publ Bilag 112: FoU-oversigt, KUV Bilag 113: Bates Essay - Spring is here (shall we dance). The Story behind Bilag 114: Jensen, AP (2010) - rapport - Komposition i Max-MSP-Jitter Bilag 115: Westergaard, T Rapport - TANGO-lation Bilag 116: Olsen - Summer On The Moon - CD cover med linernotes_kuv Bilag 117: Johansen - Projektbeskrivelse - Avanceret rytmik, cd-indspilning Bilag 118: Oversigt over FoU-symposier Bilag 119: Danstrup, P (2010) - rapport - Komposition for trio og messinggruppe & Komposition og produktion som projektarbejde i undervisningsperspektiv Bilag 120: Hess, N. (2010) - interview - Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Hvad er det Bilag 121: KV- rapport 1 Bilag 122: KV- rapport 2 RMC Selvevaluering bachelor i musik (BMus) (musiker, rytmisk) Bilag 123: Danstrup, P (2011) - rapport - Kunstnerisk vejledning den personlige tilgang Bilag 124: KV- rapport 3 Bilag 125: KV- rapport 4 Bilag 126: Notat om stillingsstruktur Bilag 127: Studieadjunkturer, -lektorater, stillingsopslag 2005 Bilag 128: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 129: Kompetencepolitik 2009 Bilag 130: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 131: FoU-oversigt, samlet Bilag 132: CV er for fastansatte lærere Bilag 133: Boel, H - projektbeskrivelse - Cafe-koncerter. Et uudforsket læringsrum Bilag 134: Olsen JS Ledelsens og kreativitetens skyggesider ledelse som symbolsk vold Bilag 135: Jensen, AP (2010) - rapport Lyttekultur Bilag 136: Sveidahl, J rapport - At stå foran et Big Band og andre storbands Bilag 137: FoU-oversigt, PUV Bilag 138: GlobUMSTforskningsmidler _KUM godkendelse af rammer Bilag 139: Hvordan dansk rock blev dansk KUMs forskningspulje 2011_tilsagn1 Bilag 140: PhD opslag 2011 KUMs PhD pulje_betinget tilsagn) Bilag 141: FoU oversigt, forskning Bilag 142: Forsknings-CV Lars Brinck Bilag 143: Forsknings-CV Jens Skou Olsen Bilag 144: Forsknings-CV Henrik Marstal Bilag 145: Partnerskaber og netværk inden for forskning og udvikling Bilag 146: Olsen - oplæg på konference Musik er det bedste i verden Bilag 147: Olsen - Report - NNME Intensive Course Copenhagen 2010 Bilag 148: Olsen, oplæg ved Stanford University - Explosions of Virtuality - program Bilag 149: Olsen JS (2011) On the nature of the creative mind (Abstract)) Bilag 150: Brinck - Program - Bergen symposium on rhythmic music For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 41: KUV Projektrammer Bilag 49: Kandidatrapporter 68

71 Bilag 61: Clinics Bilag 89: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 90: FoU-strategi RMC Bilag 91: KUM-FIVU Kunstnerisk udviklingsvirksomhed publ Bilag 92: FoU-oversigt, KUV Bilag 93: Jensen, AP (2010) - rapport - Komposition i MaxMSPJitter Bilag 94: Westergaard, T Rapport - TANGO-lation Bilag 95: Bates Essay - Spring is here (shall we dance). The Story behind Bilag 96: Olsen - Summer On The Moon - CD cover med linernotes_kuv Bilag 97: Johansen - Projektbeskrivelse - Avanceret rytmik, cd-indspilning Bilag 98: Oversigt over FoU-symposier Bilag 99: Danstrup, P (2010) Komposition for trio og messinggruppe & Komposition og produktion som projektarbejde Bilag 100: Hess, N. (2010) - interview - Kunstnerisk Udviklingsvirksom-hed. Hvad er det Bilag 101: Danstrup, P (2011) - rapport - Kunstnerisk vejledning den personlige tilgang Bilag 102: Notat om stillingsstruktur Bilag 103: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 104: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 105: Kompetencepolitik 2009 Bilag 106: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 107: FoU-oversigt, samlet Bilag 108: CV er for fastansatte lærere Bilag 109: Boel, H - projektbeskrivelse - Cafe-koncerter. Et uudforsket læringsrum Bilag 110: Olsen JS Ledelsens og kreativitetens skyggesider ledelse som symbolsk vold Bilag 111: Jensen, AP (2010) - rapport Lyttekultur Bilag 112: Sveidahl, J rapport - At stå foran et Big Band og andre storbands - et kursus i ledelse, motivation, samarbejde og udtryk Bilag 113: FoU-oversigt, PUV Bilag 114: GlobUMSTforskningsmidler _KUM godkendelse af rammer Bilag 115: Hvordan dansk rock blev dansk KUMs forskningspulje 2011_tilsagn1 Bilag 116: PhD opslag 2011 KUMs PhD pulje_betinget tilsagn Bilag 117: FoU oversigt, forskning Bilag 118: Forsknings-CV Lars Brinck Bilag 119: Forsknings-CV Jens Skou Olsen Bilag 120: Forsknings-CV Henrik Marstal Bilag 121: Partnerskaber og netværk inden for forskning og udvikling Bilag 122: Olsen - oplæg på konference Musik er det bedste i verden Bilag 123: Olsen - Report - NNME Intensive Course Copenhagen 2010 Bilag 124: Olsen, oplæg ved Stanford University - Explosions of Virtuality - program Bilag 125: Olsen JS (2011) On the nature of the creative mind (Abstract) Bilag 126: Brinck - Program - Bergen symposium on rhythmic music For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 56: Kandidatrapporter Bilag 67: Clinics Bilag 96: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Ope- 69

72 raakademiet Bilag 97: FoU-strategi RMC Bilag 98: KUM-FIVU Kunstnerisk udviklingsvirksomhed publ Bilag 99: FoU-oversigt, KUV Bilag 100: Jensen, AP (2010) - rapport - Komposition i Max/MSP/Jitter Bilag 101: Westergaard, T Rapport - TANGO-lation Bilag 102: Bates Essay - Spring is here (shall we dance). The Story behind Bilag 103: Olsen - Summer On The Moon - CD cover med linernotes_kuv Bilag 104: Johansen - Projektbeskrivelse - Avanceret rytmik, cd-indspilning) Bilag 105: Oversigt over FoU-symposier Bilag 106: Danstrup, P (2010) - rapport - Komposition for trio og messinggruppe & Komposition og produktion som projektarbejde i undervisningsperspektiv Bilag 107: Hess, N. (2010) - interview - Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Hvad er det Bilag 108: Danstrup, P (2011) - rapport - Kunstnerisk vejledning den personlige tilgang Bilag 109: Notat om stillingsstruktur Bilag 110: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 111: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 112: Kompetencepolitik 2009 Bilag 113: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 114: FoU-oversigt, samlet Bilag 115: CV'er for fastansatte lærere Bilag 116: Boel, H - projektbeskrivelse - Cafe-koncerter. Et uudforsket læringsrum Bilag 117: Olsen JS Ledelsens og kreativitetens skyggesider ledelse som symbolsk vold Bilag 118: Jensen, AP (2010) - rapport Lyttekultur Bilag 119: Sveidahl, J rapport - At stå foran et Big Band og andre storbands et kursus i ledelse, motivation, samarbejde og udtryk Bilag 120: FoU-oversigt, PUV Bilag 121: GlobUMSTforskningsmidler _KUM godkendelse af rammer Bilag 122: Hvordan dansk rock blev dansk KUMs forskningspulje 2011_tilsagn1 Bilag 123: PhD opslag 2011 KUMs PhD pulje_betinget tilsagn Bilag 124: FoU oversigt, forskning Bilag 125: Forsknings-CV Lars Brinck Bilag 126: Forsknings-CV Jens Skou Olsen Bilag 127: Forsknings-CV Henrik Marstal Bilag 128: Partnerskaber og netværk inden for forskning og udvikling Bilag 129: Olsen - oplæg på konference Musik er det bedste i verden Bilag 130: Olsen - Report - NNME Intensive Course Copenhagen 2010 Bilag 131: Olsen, oplæg ved Stanford University - Explosions of Virtuality - program Bilag 132: Olsen JS (2011) On the nature of the creative mind (Abstract) Bilag 133: Brinck - Program - Bergen symposium on rhythmic music For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk) Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 44: Lektionsplan Ka 2. år Bilag 53: Lektionsplan Ka 1. år Bilag 56: Kandidatrapporter Bilag 67: Clinics Bilag 96: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 97: FoU-strategi RMC Bilag 98: KUM-FIVU Kunstnerisk udviklingsvirksomhed publ 70

73 Bilag 99: FoU-oversigt, KUV Bilag 100: Jensen, AP (2010) - rapport - Komposition i Max/MSP/Jitter Bilag 101: Westergaard, T Rapport - TANGO-lation Bilag 102: Bates Essay - Spring is here (shall we dance). The Story behind Bilag 103: Olsen - Summer On The Moon - CD cover med linernotes_kuv Bilag 104: Johansen - Projektbeskrivelse - Avanceret rytmik, cd-indspilning) Bilag 105: Oversigt over FoU-symposier Bilag 106: Danstrup, P (2010) - rapport - Komposition for trio og messinggruppe & Komposition og produktion som projektarbejde i undervisningsperspektiv Bilag 107: Hess, N. (2010) - interview - Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Hvad er det Bilag 108: Danstrup, P (2011) - rapport - Kunstnerisk vejledning den personlige tilgang Bilag 109: Notat om stillingsstruktur Bilag 110: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 111: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 112: Kompetencepolitik 2009 Bilag 113: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 114: FoU-oversigt, samlet Bilag 115: CV'er for fastansatte lærere Bilag 116: Boel, H - projektbeskrivelse - Cafe-koncerter. Et uudforsket læringsrum Bilag 117: Olsen JS Ledelsens og kreativitetens skyggesider ledelse som symbolsk vold Bilag 118: Jensen, AP (2010) - rapport Lyttekultur Bilag 119: Sveidahl, J rapport - At stå foran et Big Band og andre storbands - et kursus i ledelse, motivation, samarbejde og udtryk Bilag 120: FoU-oversigt, PUV Bilag 121: GlobUMSTforskningsmidler _KUM godkendelse af rammer Bilag 122: Hvordan dansk rock blev dansk KUMs forskningspulje 2011_tilsagn1 Bilag 123: PhD opslag 2011 KUMs PhD pulje_betinget tilsagn Bilag 124: FoU oversigt, forskning Bilag 125: Forsknings-CV Lars Brinck Bilag 126: Forsknings-CV Jens Skou Olsen Bilag 127: Forsknings-CV Henrik Marstal Bilag 128: Partnerskaber og netværk inden for forskning og udvikling Bilag 129: Olsen - oplæg på konference Musik er det bedste i verden Bilag 130: Olsen - Report - NNME Intensive Course Copenhagen 2010 Bilag 131: Olsen, oplæg ved Stanford University - Explosions of Virtuality - program Bilag 132: Olsen JS (2011) On the nature of the creative mind (Abstract) Bilag 133: Brinck - Program - Bergen symposium on rhythmic music

74 Kriterium 10: Undervisere Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer og/eller kompetencer, som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem, der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag og indhold, og dermed på, hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område, uddannelsen retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, hvordan uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer, at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og kompetencer. Konservatoriet har 28 fastansatte undervisere, der underviser på bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelserne til musiker, musiklærer og musikog bevægelseslærer. Af de 28 er 2 professorer, 2 lektorer, 1 adjunkt, 10 docenter, 5 studielektorer, og 8 studieadjunkter. Ifølge konservatoriets redegørelse har 20 af de 28 fastansatte en formel faglig uddannelse, som er relevant i forhold til de fag, den pågældende underviser i. De fastansatte har fx følgende uddannelser: musikpædagog, BA eller cand.phil. i musikvidenskab, musiker, lydtekniker, cand.com. eller musikog bevægelseslærer. Ud over de fastansatte undervisere er der ansat 17 kontraktansatte 72

75 timelærere og 144 timebetalte gæstelærere, som underviser på de fire uddannelser. Konservatoriet redegør tilfredsstillende for, at undervisergruppen har tilstrækkelig erfaring fra praksis. Fx har underviserne i fagene kunstnerisk virksomhed og hovedinstrument/sang en omfattende og aktiv kunstnerisk karriere. Underviserne i faget undervisningsvirksomhed har erfaring fra både det pædagogiske arbejdsmarked og egen kunstnerisk virksomhed. Størstedelen af de fastansatte undervisere har erfaring med undervisning på musikskoler og højskoler eller fungerer som eksterne censorer på de musikalske grundkurser (MGK). Aktuelt underviser 6 af de 28 fastansatte ved siden af deres ansættelse på konservatoriet på musikskoler, højskoler eller lignende. Konservatoriet lægger særlig vægt på, at den samlede undervisergruppe skal tilbyde de studerende et bredt spektrum af faglige impulser. Konservatoriet arbejder derfor ud fra et princip om, at maksimum to tredjedele af undervisningstimerne må varetages af fastansatte undervisere. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning gennem kompetenceudvikling og andre aktiviteter. Fx er hovedparten af underviserne ansat i deltidsstillinger, hvilket gør det muligt for underviserne at engagere sig i kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed og/eller forskning sideløbende med deres ansættelse ved konservatoriet. De undervisere (professorer, lektorer, adjunkt og docenter), hvis stilling indebærer en forpligtelse til at bedrive forskning eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed, kan søge om midler fra konservatoriets pulje til FoU-projekter. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at behovet for kompetenceudvikling blandt underviserne afdækkes gennem de årlige MUSsamtaler, som holdes med de fastansatte undervisere, og at koordineringen af undervisernes kompetenceudvikling varetages af konservatoriets kompetenceudviklingsenhed. Underviserne har mulighed for selv at søge om midler til kompetenceudvikling fra konservatoriets pulje til kompetenceudvikling. Undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer sikres bl.a. gennem de kurser og forløb, som igangsættes af konservatoriets kompetenceudviklingsenhed, fx forløb om kollegial supervision i relation til udvikling af pædagogiske kompetencer og kurser i bl.a. teoretisk pædagogik og kunstnerisk vejledning. Af interviewet med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at nogle undervisere aktuelt deltager i et projekt om udvikling af nye undervisningsformer i musikundervisningen, og at erfaringerne fra projektet er blevet præsenteret på en pædagogisk dag for konservatoriets undervisere. Derudover stiller konservatoriet krav om undervisningserfaring ved ansættelse af professorer, lektorer, docenter, adjunkter og studieadjunkter. I interviewene med de studerende under institutionsbesøget gav flere udtryk for, at de oplever, at der er kvalitative forskelle i undervisernes vejledningskompetencer. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at konservatoriet løbende har fokus på udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer, herunder kompetencerne til at vejlede de studerende. Som et konkret tiltag har konservatoriet tilrettelagt et større fælles projekt, der skal styrke undervisernes kompetencer til at give de studerende kunstnerisk vejledning. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne bør være særligt opmærksomme på, at det fælles projekt bidrager til, at samtlige fastansatte undervisere og kontraktansatte timelærere får styrket deres kunstneriske vejledningskompetencer, og at konservatoriet fortsat har løbende fokus på udvikling af undervisernes pædagogiske og kunstneriske vejledningskompetencer gennem både fælles og individuelle forløb. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med studerende, undervisere og ledelse under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 9: Undervisere på RMC 73

76 Bilag 10: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 16: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 89: Oversigt lærerudveksling Bilag 126: Notat om stillingsstruktur Bilag 127: Studieadjunkturer, -lektorater, stillingsopslag 2005 Bilag 128: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 129: Kompetencepolitik 2009 Bilag 130: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 132: CV er for fastansatte lærere Bilag 151: Opslag professorat sang Bilag 152: MUS skema undervisere Bilag 153: Invitation til kollegial supervision Bilag 154: Tværkunstneriske Læringsmiljøer (TLM) Bilag 155: Kursus i teoretisk pædagogik_2007 Bilag 156: Invitation og program Kursus i kunstnerisk vejledning Bilag 157: Retningslinjer for pædagogisk supervision og vejledning af studieadjunkter. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 71: Oversigt lærerudveksling Bilag 102: Notat om stillingsstruktur Bilag 103: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 104: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 105: Kompetencepolitik 2009 Bilag 106: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 108: CV er for fastansatte lærere Bilag 127: Opslag professorat sang Bilag 128: MUS skema undervisere Bilag 129: Invitation til kollegial supervision Bilag 130: Tværkunstneriske Læringsmiljøer (TLM) Bilag 131: Kursus i teoretisk pædagogik_2007 Bilag 132: Invitation og program Kursus i kunstnerisk vejledning Bilag 133: Retningslinjer for pædagogisk supervision og vejledning af studieadjunkter. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 78: Oversigt lærerudveksling Bilag 109: Notat om stillingsstruktur Bilag 110: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 111: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 112: Kompetencepolitik 2009 Bilag 113: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 115: CV'er for fastansatte lærere Bilag 134: Opslag professorat sang Bilag 135: MUS skema undervisere Bilag 136: Invitation til kollegial supervision Bilag 137: Tværkunstneriske Læringsmiljøer (TLM) Bilag 138: Kursus i teoretisk pædagogik_2007 Bilag 139: Invitation og program Kursus i kunstnerisk vejledning 74

77 Bilag 140: Retningslinjer for pædagogisk supervision og vejledning af studieadjunkter. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 4: Undervisere på RMC Bilag 5: Principper for sammensætning af fastlærergruppen Bilag 11: Rammeaftale. Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 78: Oversigt lærerudveksling Bilag 109: Notat om stillingsstruktur Bilag 110: Studieadjunkturer-lektorater - stillingsopslag 2005 Bilag 111: Docenturer - Stillingsopslag 1999 Bilag 112: Kompetencepolitik 2009 Bilag 113: Oversigter over kompetenceudvikling Bilag 115: CV'er for fastansatte lærere Bilag 134: Opslag professorat sang Bilag 135: MUS skema undervisere Bilag 136: Invitation til kollegial supervision Bilag 137: Tværkunstneriske Læringsmiljøer (TLM) Bilag 138: Kursus i teoretisk pædagogik_2007 Bilag 139: Invitation og program Kursus i kunstnerisk vejledning Bilag 140: Retningslinjer for pædagogisk supervision og vejledning af studieadjunkter. 75

78 Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør for at sikre den bedst mulige kvalitet. Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for, at uddannelsen bruger den viden, den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse, hvordan eksterne og interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet på tilfredsstillende vis redegør for, at forhold, der er centrale for bacheloruddannelsens og kandidatuddannelsernes kvalitet, undergår løbende og systematisk kvalitetssikring. Det gælder fx uddannelsens mål for læringsudbytte, indhold og tilrettelæggelse, undervisnings- og arbejdsformer samt studiemiljø, faciliteter og ressourcer. Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter inddrages i kvalitetsarbejdet, hvor det er relevant. Kvalitetsarbejdet omfatter fx de studerendes evaluering af studieordningerne på 3. studieår af bacheloruddannelsen og på 2. studieår på kandidatuddannelserne. Desuden deltager de studerende i evalueringen af undervisningen i samtlige fag, inklusive praktik. Undervisningsevalueringen gennemføres i tre faser, hvor de første to faser, forventningsafstemningen og midtvejsevalueringen, er dialogbaserede, og hvor den tredje fase, slutevalueringen, gennemføres ved, at de 76

79 studerende besvarer et elektronisk spørgeskema anonymt. Evaluering af projektforløbene foregår, ved at de studerende evaluerer projektforløbet sammen med den centeransvarlige underviser. Ud over disse undervisnings- og projektevalueringer foregår der løbende evaluering af undervisningen, bl.a. på årgangsmøderne på bacheloruddannelsen. Derudover omfatter kvalitetsarbejdet en undervisningsmiljøundersøgelse, der gennemføres hvert tredje år, som også omfatter en evaluering af studievejledningstilbuddet. Underviserne og de studerende er endvidere repræsenteret i konservatoriets kvalitetsudvalg, der bl.a. har til opgave at rådgive rektor, konservatorieråd og studienævn om uddannelsernes kvalitetsarbejde og formidle resultaterne af kvalitetsarbejdet til studerende og ansatte på konservatoriet. Under besøget gav underviserne udtryk for, at konservatoriets nuværende koncept for undervisningsevaluering fungerer mindre godt som redskab til at evaluere de kortere undervisningsforløb, og at der kan være en udfordring forbundet med at sikre anonymiteten i evalueringen af den individuelle undervisning. De studerende gav også udtryk for, at de savner en mere anonym form for evaluering af den individuelle undervisning. Ekspertpanelet vurderer disse forhold som mindre svagheder, der opvejes af, at ledelsen har fokus på, at de studerende sammen med den dialogbaserede evaluering skal have mulighed for at evaluere eneundervisningen anonymt, og at uddannelserne er i gang med at videreudvikle konservatoriets undervisningsevaluering, så det i højere grad giver mening at evaluere de kortere forløb. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets inddragelse af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet er tilstrækkelig. Ud over de aftagere, som uddannelserne har kontakt til gennem aftagerpanelet og de samarbejdsaftaler og aftagerundersøgelser, som er beskrevet under kriterium 1, indgår de årlige censorrapporter i konservatoriets kvalitetssystem. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriets kvalitetsarbejde foregår med en systematik og hyppighed, som kan være med til at sikre uddannelsernes kvalitet. Konservatoriets interne kvalitetssikringssystem indeholder 13 kvalitetsmål, hvor det for hvert mål er beskrevet, hvordan og hvornår de enkelte indikatorer måles, og hvilken opfølgning der sker på enten lokalt niveau eller i samarbejde med de øvrige musikkonservatorier. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne på tilfredsstillende vis anvender den viden, der indsamles fra kvalitetssikringsaktiviteterne, til at forbedre uddannelserne. Fx har resultaterne af den skriftlige uddannelsesevaluering haft indflydelse på tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i musik. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og 11, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 8: Uddannelsesevaluering - Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang Bilag 21: Intern kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 107: Rapport UMV 2011 Bilag 158: Kommissorium for Kvalitetsudvalget på RMC Bilag 159: Referater fra kvalitetsudvalgsmøder Bilag 160: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelser på de danske musikkonservatorier Bilag 161: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på 1. og 2. årgang Bilag 162: Undervisningsevalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 163: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 164: Oplæg til diskussion om musikbacheloruddannelserne. 77

80 For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 86: Rapport UMV 2011 Bilag 87: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 134: Kommissorium for Kvalitetsudvalget på RMC Bilag 135: Referater fra kvalitetsudvalgsmøder Bilag 136: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelser på de danske musikkonservatorier Bilag 137: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på 1. og 2. årgang Bilag 138: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang Bilag 139: Undervisningsevalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 140: Oplæg til diskussion om musikbacheloruddannelserne. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 81: Billede 2 Bilag 82: Billede 3 Bilag 141: Kommissorium for Kvalitetsudvalget på RMC Bilag 142: Referater fra kvalitetsudvalgsmøder Bilag 143: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelser på de danske musikkonservatorier Bilag 144: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på 1. og 2. årgang Bilag 145: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang Bilag 146: Undervisningsevalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 147: Oplæg til diskussion om musikbacheloruddannelserne. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 93: Rapport UMV 2011 Bilag 94: Undervisningsmiljøvurdering Handlingsplan Bilag 141: Kommissorium for Kvalitetsudvalget på RMC Bilag 142: Referater fra kvalitetsudvalgsmøder Bilag 143: Koordineret intern kvalitetssikring af uddannelser på de danske musikkonservatorier Bilag 144: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på 1. og 2. årgang Bilag 145: Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang Bilag 146: Undervisningsevalueringssystem på Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 147: Oplæg til diskussion om musikbacheloruddannelserne. 78

81 Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse, om optagelsesproceduren er tilrettelagt og gennemført, så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser, der minimerer unødigt frafald, og som fremmer gennemførelse, og på, hvilke resultater indsatsen medfører. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og indhentelse af viden om årsager til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten, fordi særlige forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. særlige omstændigheder, som medvirker til en høj frafaldsprocent. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Optagelsesprøven indeholder: 1. runde: En koncertprøve i hovedfaget (instrument/sang), som omfatter fremførelse af selvvalgt musik sammen med egen gruppe. Efter 1. runde udvælger konservatoriet et antal ansøgere, som går videre til 2. runde. For at gå 79

82 videre til 2. runde, skal ansøgeren have bestået koncertprøven i 1. runde. 2. runde: Mundtlig fremlæggelse af egen faglige og kunstneriske profil med udgangspunkt i praktiske demonstrationer. Ansøgeren kan vælge enten at fremføre musik, at fremføre musik og bevægelse, at præsentere indspillet materiale, at præsentere noteret musik eller at præsentere supplerende materiale. 2. runde: Samtale med udgangspunkt i ansøgerens fremlæggelse, skriftlige ansøgning og koncertprøven. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at der foretages en samlet bedømmelse af fremlæggelsen og samtalen. Ved bedømmelsen lægges der vægt på ansøgerens kunstneriske udviklingspotentiale samt sammenhængen mellem ansøgerens faglige og kunstneriske kompetenceprofil, baggrund og erfaring og ansøgerens visioner for det fremtidige virke samt den personlige motivation for at søge optagelse på uddannelsen. Optagelsesprøverne er koordinerede med de øvrige musikkonservatorier. Der er optag til bacheloruddannelsen en gang om året. I optagelseskravene er det beskrevet, at bedømmelsen skal afspejle, i hvilken grad den optagelsessøgende vurderes parat til at kunne nå læringsmålene for den uddannelse, der ansøges om optagelse på. Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Ifølge konservatoriets redegørelse fordeler frafaldet sig på denne måde: Af de optagne studerende i 2009 er tre faldet fra, hvilket svarer til 9,1 %. Af de optagne studerende i 2010 er en faldet fra, hvilket svarer til 3,2 %. Frafaldet er sket inden for de to første studieår. Gælder kun for de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er hensigtsmæssige og gennemføres på en måde, som er relevant for uddannelsernes mål for læringsudbytte. Optagelsesprøven består af to runder. I 1. runde skal ansøgere op til en koncertprøve med udgangspunkt i et selvvalgt repertoire, der spilles med egen gruppe, og som skal indeholde materiale, som ansøgeren selv har komponeret og/eller arrangeret. Ansøgere, der består 1. runde, går videre til 2. runde, der er forskellig for de tre kandidatuddannelser og består af følgende elementer: For ansøgere til kandidatuddannelsen til musiker Prøve i kunstnerisk udviklingsarbejde Prøve i node- og becifringsspil og gehørsspil på hovedinstrument For ansøgere til kandidatuddannelsen til musiklærer Undervisningsprøve Prøve i node- og becifringsspil og gehørsspil på hovedinstrument For ansøgere til kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Undervisningsprøve Prøve i node- og becifringsspil og gehørsspil på hovedinstrument Prøve i sang, dans og spil. Der er optag til de tre kandidatuddannelser en gang om året. For at blive optaget skal den studerende have bestået en relevant bacheloruddannelse. Interne ansøgere, der har gennemført en relevant bacheloruddannelse, behøver ikke at gå til optagelsesprøve, men kan fortsætte direkte på kandidatuddannelsen. I optagelseskravene er det beskrevet, at bedømmelsen skal afspejle, i hvilken grad den optagelsessøgende vurderes parat til at nå læringsmålene for den uddannelse, der ansøges om optagelse på. I interviewet med studerende fra de tre kandidatuddannelser efterlyste de studerende, at opta- 80

83 gelsesprøven til kandidatuddannelsen har mere fokus på det kunstneriske aspekt og mindre på færdigheder i bl.a. nodelæsning. Dette har dog efter ekspertpanelet vurdering ikke direkte indflydelse på de studerendes opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte og indgår derfor ikke i den samlede vurdering af kriteriet. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiker Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Ifølge musikkonservatoriets redegørelse fordeler frafaldet sig på denne måde: Af de optagne studerende i 2008 er to faldet fra, hvilket svarer til 14,3 %. Af de optagne studerende i 2009 er to faldet fra, hvilket svarer til 22,2 %. Af de optagne studerende i 2010 er ingen faldet fra, hvilket svarer til 0 %. Frafaldet er hyppigst sket umiddelbart efter studiestart. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiklærer Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Ifølge musikkonservatoriets redegørelse fordeler frafaldet sig på denne måde: Af de optagne studerende i 2008 er tre faldet fra, hvilket svarer til 16,7 %. Af de optagne studerende i 2009 er syv faldet fra, hvilket svarer til 38,9 %. Af de optagne studerende i 2010 er ingen faldet fra, hvilket svarer til 0 %. Frafaldet er hyppigst sket i løbet af 1. studieår. Konservatoriet redegør tilfredsstillende for, at uddannelsen som følge af det relativt høje frafald blandt de studerende, der blev optaget i 2009, igangsatte et opfølgningsarbejde, der indebar, at uddannelsen tog kontakt til samtlige af de udmeldte studerende, og at der blev holdt et ekstraordinært møde for underviserne på uddannelsen. På baggrund af dette møde blev det bl.a. besluttet at øge antallet af puljetimer ved at omlægge nogle undervisningsmidler. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Ekspertpanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Ifølge musikkonservatoriets redegørelse fordeler frafaldet sig på denne måde: Af de optagne studerende i 2008 er to faldet fra, hvilket svarer til 22,2 %. Af de optagne studerende i 2009 er ingen faldet fra, hvilket svarer til 0 %. Af de optagne studerende i 2010 er en faldet fra, hvilket svarer til 16,7 %. Frafaldet er hyppigst sket inden for 1. semester. Gælder for både bacheloruddannelsen og de tre kandidatuddannelser Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne vil få et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald med den procedure til monitorering af frafald, som konservatoriet indførte i Proceduren indebærer, at studerende, der ønsker at udmelde sig, bliver bedt om at udfylde en udmeldingsblanket, hvor de skal angive årsagen til udmeldelsen. Derudover bliver de studerende indkaldt til en samtale med uddannelseskoordinatoren med mulighed for en supplerende samtale med rektor. Uddannelseskoordinatoren udarbejder et notat på baggrund af disse samtaler. Da stort set ingen studerende har meldt sig ud, siden proceduren blev indført, er udmeldelsesblanketterne indtil videre ikke blevet anvendt i et omfang, der har givet konservatoriet mulighed for at udlede en samlet viden om årsagerne til frafaldet blandt de studerende på de fire uddannelser. Ekspertpanelet vurderer dog, at indførelsen af udmeldelsesblanket og opfølgningen på disse på længere sigt kan sikre en systematisk indsamling af viden om årsagerne til frafald. 81

84 Ifølge konservatoriets redegørelse skyldes det begrænsede frafald på uddannelserne bl.a., at uddannelserne er tilrettelagt i et fagligt progressivt forløb, at en del af undervisningen er holdbaseret, og at der generelt er et stærkt socialt miljø på uddannelsen. Ekspertpanelet bemærker, at uddannelserne skal være opmærksomme på, at disse tiltag ikke er iværksat med udgangspunkt i konkret viden om årsagerne til frafald blandt konservatoriets studerende. Det er derfor vigtigt, at konservatoriet kobler sin indsats for at øge gennemførelsen med de konklusioner, som konservatoriet fremover vil kunne drage af den systematiske indsamling af viden gennem udmeldelsesblanketterne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 109: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 165: Konservatoriernes fælles regler om optagelse på bacheloruddannelser Bilag 166: Optagelsesprøve BMusM koncertprøve Bilag 167: Optagelsesprøve BMusM fremlæggelse og samtale Bilag 168: Ækvivalensopstilling Bilag 169: Optagelseskriterier BMusM 2011 Bilag 170: Pressemeddelelse fælles BMus og ny optagelsesprøve Bilag 171: Optagelsesstatistik RMC BMus M 2011 Bilag 172: MGK-dag Bilag 173: Besøgspolitik RMC Bilag 174: Blanket. Udmeldelse RMC alle. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiker, rytmisk) Bilag 89: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 141: Indstillingsprøve prøvebeskrivelser Bilag 142: Indstillingsprøve EUJAM - prøvebeskrivelser Bilag 143: Besøgspolitik RMC Bilag 144: Blanket. Udmeldelse RMC alle. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musiklærer, rytmisk) Bilag 96: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 148: Indstillingsprøve - prøvebeskrivelser Bilag 149: Besøgspolitik RMC Bilag 150: Blanket. Udmeldelse RMC alle Bilag 151: Opfølgning på frafald 2009/10. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i musik (musikog bevægelseslærer, rytmisk) Bilag 96: Bekendtgørelse om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bilag 148: Indstillingsprøve - prøvebeskrivelser Bilag 149: Besøgspolitik RMC Bilag 150: Blanket. Udmeldelse RMC alle. 82

85 Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på de resultater, som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i uddannelsen. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer), som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiker: Vurdering af kandidatuddannelsen til musiklærer: Vurdering af kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer: Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når mål for læringsudbytte efter endt uddannelse. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at karaktergennemsnittene for de enkelte fag spænder fra 7,8 til 10,6 i Ekspertpanelet vurderer, at karaktergennemsnittene kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiker Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når mål for læringsudbytte efter endt uddannelse. Det fremgår fx af en landsdækkende aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked fra 2008, at 90 % af de adspurgte musikskole- og MGK-ledere vurderer, at de rytmiske dimittender i nogen grad eller i høj grad har de kompetencer, der er behov for i dag på musikskolerne. Aftageranalysen omfatter alle musikkonservatorier, men det er ikke muligt at se vurderinger af dimittender fra de forskellige musikkonservatorier. 83

86 Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at karaktergennemsnittet for kandidatprojektet på uddannelsen i 2011 var 8,0, og at samtlige studerende i 2011 bestod koncertprojektet. Ekspertpanelet vurderer, at dette kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musiklærer Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når mål for læringsudbytte efter endt uddannelse. Det fremgår fx af en landsdækkende aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked fra 2008, at 90 % af de adspurgte musikskole- og MGK-ledere vurderer, at de rytmiske dimittender i nogen grad eller i høj grad har de kompetencer, der er behov for i dag på musikskolerne. Aftageranalysen omfatter alle musikkonservatorier, men det er ikke muligt at se vurderinger af dimittender fra de forskellige musikkonservatorier. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at karaktergennemsnittet for kandidatprojektet på uddannelsen i 2011 var 9,7, og at samtlige studerende i 2011 bestod koncertprojektet. Ekspertpanelet vurderer, at dette kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Gælder kun for kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når mål for læringsudbytte efter endt uddannelse. Det fremgår fx af en landsdækkende aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked fra 2008, at 90 % af de adspurgte musikskole- og MGK-ledere vurderer, at de rytmiske dimittender i nogen grad eller i høj grad har de kompetencer, der er behov for i dag på musikskolerne. Aftageranalysen omfatter alle musikkonservatorier, men det er ikke muligt at se vurderinger af dimittender fra de forskellige musikkonservatorier. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at karaktergennemsnittet for kandidatprojektet på uddannelsen i 2011 var 9,2, og at samtlige studerende i 2011 bestod koncertprojektet. Ekspertpanelet vurderer, at dette kan ses som udtryk for, at de studerende når målene for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og 13 og følgende bilag: For bacheloruddannelsen i musik Bilag 21: Intern kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 25: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 26: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere, NIRAS 2011 Bilag 175: Spørgeskema, censorevaluering Bilag 176: Spørgeskema ekstern censorevaluering afsluttende eksaminer 2011 Bilag 177: Notat vedr. censorevaluering fra 2011 Bilag 178: Gennemsnit af eksamensresultater 2011 Bilag 179: Dimittend- og studenterprofiler i musiklivet. For kandidatuddannelsen til musiker Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 20: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere, NIRAS 2011 Bilag 145: Spørgeskema, censorevaluering Bilag 146: Spørgeskema ekstern censorevaluering afsluttende eksaminer 2011 Bilag 147: Notat vedr. censorevaluering fra

87 Bilag 148: Gennemsnit af eksamensresultater 2011 Bilag 149: Dimittend- og studenterprofiler i musiklivet. For kandidatuddannelsen til musiklærer Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 20: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere, NIRAS 2011 Bilag 152: Spørgeskema, censorevaluering Bilag 153: Spørgeskema ekstern censorevaluering afsluttende eksaminer 2011 Bilag 154: Notat vedr. censorevaluering fra 2011 Bilag 155: Gennemsnit af eksamensresultater 2011 Bilag 156: Dimittend- og studenterprofiler i musiklivet. For kandidatuddannelsen til musikog bevægelseslærer Bilag 16: Intern Kvalitetssikring ved Rytmisk Musikkonservatorium Bilag 20: Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked. Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier. December 2008 Bilag 21: Aftagerundersøgelse af arbejdsmarkedet for konservatorieuddannede udøvende musikere, NIRAS 2011 Bilag 151: Spørgeskema, censorevaluering Bilag 152: Spørgeskema ekstern censorevaluering afsluttende eksaminer 2011 Bilag 153: Notat vedr. censorevaluering fra 2011 Bilag 154: Gennemsnit af eksamensresultater 2011 Bilag 155: Dimittend- og studenterprofiler i musiklivet. 85

Vis mere

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til bachelor i musik (musiker, rytmisk)

Positiv akkreditering af eksisterende bacheloruddannelse i musik

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

University College Lillebælt Den frie Lærerskole i Ollerup Att.: Seminarielærer Laust Riis-Søndergaard. Sendt pr. e-mail: [email protected].

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: [email protected]

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Professionshøjskolen University College Syd Att.: Marianne Kemény Hviid. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: [email protected]

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Vejle Tekniske Skole Att.: Uddannelseschef sundhed, ernæring og velvære Hanne Brandbyge. Sendt pr. e-mail: [email protected]

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected] [email protected]

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: [email protected] org@brock.

Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering)

Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

VIA University College Att.: Uddannelseschef for Ernæring og Sundhedsuddannelsen Karen Søndergaard. Sendt pr. e-mail [email protected]

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Vejle Handelsskole Att.: Afdelingsleder Bruno Lindskjold og konsulent Rex Andersen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen VIA University College i Horsens

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation ved Ingeniørhøjskolen i København

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Danmarks Forvaltningshøjskole og Professionshøjskolen Metropol Århus Att.: Bitten Kristiansen. Sendt pr. e-mail: [email protected] rektor@phrh.

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Dalum UddannelsesCenter Att.: Kvalitets- og udviklingschef Anette Chur. Sendt pr.

Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen. Sendt pr. e-mail: [email protected]

Professionshøjskolen Metropol Att.: Kurt Pedersen. Sendt pr. e-mail: [email protected] [email protected]

Professionshøjskolen University College Sjælland. Att: chef for Center for Videreuddannelse Dorte Bjerregaard Krog

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Haderslev