Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering)

Transkript

1 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Att: Rektor Bertel Krarup Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail [email protected], såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (BMus) (tonemester) og cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (BMus) (tonemester) og cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 8 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13 5 Vurdering af de enkelte kriterier 18

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bachelor i musik (BMus) (tonemester) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Med hensyn til inddragelsen af eksterne interessenter vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen har god kontakt til sine dimittender og til aftagerfeltet. Panelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af dimittendundersøgelsen vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører gennemførelsen af det løbende kvalitetsarbejde. Uddannelsen har en strategi for kvalitetssikring, som angiver mål og procedurer og placerer ansvar. Ekspertpanelet vurderer, at strategien kunne udgøre et godt grundlag for et systematisk kvalitetsarbejde, men at der ikke altid gennemføres kvalitetsarbejde på uddannelsen som beskrevet i strategien, idet undervisningsevalueringen ikke gennemføres konsistent. Samtidig vurderer panelet at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at problemet med undervisningsevalueringerne ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet indstiller uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 4

7 Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11), fordi der mangler systematik i kvalitetssikringen, specielt i undervisningsevalueringen. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Med hensyn til inddragelsen af eksterne interessenter vurderer panelet at uddannelsen har god kontakt til sine dimittender og til aftagerfeltet. Panelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af dimittendundersøgelsen vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører gennemførelsen af det løbende kvalitetsarbejde. Uddannelsen har en strategi for kvalitetssikring, som angiver mål og procedurer og placerer ansvar. Ekspertpanelet vurderer, at strategien kunne udgøre et godt grundlag for et systematisk kvalitetsarbejde, men at der ikke altid gennemføres kvalitetsarbejde på uddannelsen som beskrevet i strategien, idet der undervisningsevalueringen ikke gennemføres konsistent. Samtidig vurderer panelet at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at problemet med undervisningsevalueringerne ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet indstiller uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 6

9 Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11), fordi der mangler systematik i kvalitetssikringen, specielt i forbindelse med undervisningsevaluering. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 7

10 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende uddannelse bachelor i musik (BMus) (tonemester) og den eksisterende uddannelse cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 8

11 Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Carl Haakon Waadeland, cand.real. i matematik fra Universitetet i Trondheim, ph.d. i musik fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Professor i udøvende musik med fokus på jazzfag og musikteknologi på Institutt for musikk ved NTNU. Tidligere studieleder for uddannelsen i musikteknologi ved NTNU. Trommeslager og perkussionist med en lang række pladeindspilninger og turneer i Norge og udlandet. Har deltaget i flere internationale konferencer og er forfatter til flere publikationer i internationale tidskrifter om konstruktion af modeller for rytmeudøvelse og empirisk forskning i rytmefremføring. Har deltaget i et ekspertpanel i forbindelse med akkreditering af bacheloruddannelsen i musikproduktion og lyddesign ved NISS (Nordisk Institutt for Scene og Studio) gennemført af NOKUT (Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen). Olav Harsløf, mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet, exam.art. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Professor i performancedesign på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet. Har erfaring med at opbygge uddannelser, senest uddannelsen i performancedesign. Forsker aktivt i musik, teater, visuel kultur og performancedesign. Tidligere lektor ved Aalborg Universitet, tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, tidligere rektor for Statens Teaterskole og tidligere forskningsleder ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har deltaget i et internationalt evalueringspanel i forbindelse med akkreditering af uddannelser i musik, teater og visuel kunst på akademier i Singapore i regi af Singapores undervisningsministerium. Marie Langballe, kandidatstuderende på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole. Har erfaring fra elevforsamlingen på Arkitektskolen, hvor hun bl.a. har koordineret forsamlingens aktiviteter, taget imod daglige henvendelser fra elever og holdt regelmæssige møder med rektor. Tidligere aktiv i elevråd og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Niels Erik Lund, produktionschef for Koncerthuset, Danmarks Radio. Er bl.a. øverste ansvarlig for afvikling af Koncerthusets produktioner og koncerter. Tidligere musiktekniker i DR med arbejdsopgaver inden for planlægning, optagelse og miksning af musikproduktioner. Tidligere artist- og repertoiremedarbejder hos CBS Records og stifter og indehaver af lydstudiet Easy Sound. Tidligere lydteknik- og akustikkonsulent for Rytmisk Musikkonservatorium, medansvarlig for etableringen af konservatoriets lydteknikeruddannelse og senere hovedfagskoordinator på uddannelsen. Har erfaring som specialevejleder for studerende på tonemesteruddannelsen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Camilla Franziska Hansen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 9

12 Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 10

13 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 11

14 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen til tonemester på denne adresse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rosenørns Allé Frederiksberg C Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, hvis uddannelser har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse som musiker, musikpædagog, komponist eller tonemester samt til anden beskæftigelse inden for musik. Konservatoriet er Danmarks ældste og - inden for uddannelse i klassisk musik største musikkonservatorium. I henhold til lov om videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har konservatoriet sammen med de øvrige konservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Endvidere skal konservatoriet udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for dets fagområder. Konservatoriet udbyder uddannelse på eliteniveau (både i betydningen højt specialiserede uddannelser og brede, mere fleksible uddannelser) og uddanner bachelorer, kandidater og solister. Uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder forskningsbaserede. Ud over uddannelse, udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirker konservatoriet til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet. Dette manifesterer sig gennem et omfattende koncertudbud der i omfang, musikalsk kvalitet og mangfoldighed gør konservatoriet til en af tidens vigtigste koncertudbydere i Danmark lærernes FOKU kunstnerisk praksis, udviklingsvirksomhed og forskning (især kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed) et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for musik- og kulturlivet. For at holde sig velorienteret om de nyeste tendenser indenfor sine fagområder har konservatoriet et omfattende internationalt kontakt- og samarbejdsnetværk og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden både europæiske og oversøiske (Kina, Australien og USA). Med basis i konservatoriets talentfulde og engagerede studerende danske såvel som udenlandske - og en lærerstab sammensat af højt kvalificerede professorer og lærere fra ind- og udland bærer studiemiljøet i dag præg af både nærhed og globalt udsyn. Medvirkende til det gode studiemiljø er endvidere en markant opgradering af konservatoriets fysiske rammer der fandt sted i sommeren 2008 da konservatoriet flyttede til nye fremragende bygninger, det tidligere radiohus på Rosenørns Allé. Forud for indflytningen gennemgik Vilhelm Lauritzens smukke og atmosfæremættede bygningskompleks med den unikke symfoniske koncertsal og de mange studier en ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 12

15 omfattende renovering og ombygning og fremstår i dag som et moderne musikkonservatorium af højeste internationale karat. Konservatoriet udbyder på højeste kunstneriske niveau musikuddannelser inden for musikudøvelse og musikpædagogik (instrumentale, sang- og pædagogikuddannelser), musikalsk skaben (komponistuddannelsen) og lydteknik (tonemesteruddannelsen). Fagligt er Det Kongelige Danske Musikkonservatorium organiseret i ni faggrupper, hver med sin faggruppeleder: 1. Strygere 2. Træblæsere, harpe 3. Messingblæsere, slagtøj, musikledelse og direktion 4. Sang 5. Klaver, guitar og accordeon 6. Kirkemusik/orgel/tidlig musik/consort 7. Musikpædagogik (MP/AM-uddannelsen) og hørelære 8. Komposition og teori 9. Tonemester Uddannelserne under faggruppe 1-7 har trods forskelle mellem på den ene side instrumentale/ vokale udøveruddannelser og på den anden side uddannelsen i kirkemusik samt musikpædagogikuddannelsen så mange fællestræk at de anskues som én uddannelse, mens komponistuddannelsen og uddannelsen som tonemester afviger så meget at de hver især behandles som en selvstændig uddannelse. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opererer på baggrund af en rammeaftale med Kulturministeriet og fremlægger årligt beretning, regnskab m. m. i årsrapporter. 4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bachelor- og kandidatuddannelserne taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Den uddannelse som skal akkrediteres her, er uddannelsen til tonemester. Det er en uddannelse som kombinerer de to primære funktioner af musikproduktion: Lydtekniker og producer. Tonemesteruddannelsen på DKDM giver en uddannelse med tekniske, musikalske og kunstneriske færdigheder. Uddannelsen er bredt funderet musikalsk og genremæssigt og inkluderer både rytmisk og klassisk musik. Man får kompetencer og kvalifikationer til at forstå fx en dirigents eller et ensembles tilgang til musikken. En tonemester skal kunne kommunikere med musikere og gå ind i en musikalsk skabelses- og arbejdsproces og samtidig besidde stort teknisk blik. Tonemesterens arbejde skal underbygge den musikalske intention fra musikernes og dirigentens side og skabe et sammenhængende kunstnerisk udtryk sammen med musikerne og bevare og optimere dette udtryk i lydoptagelsen. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1866 som et privat musikkonservatorium og overtaget af Staten i 1949 med placering under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Oprindelig var uddannelsen 4-årig, men i 2004 blev studiestrukturen grundlæggende ændret og i overensstemmelse med Bologna-deklarationen opbygget i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, henholdsvis af tre og to års varighed. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 13

16 Tonemesteruddannelsen på DKDM blev stiftet i 1995 og er udformet med inspiration fra tilsvarende uddannelser i Berlin, Detmold og Wien. Baggrunden for at stifte tonemesteruddannelsen var at Danmarks Radio i starten af 1990 erne ophørte med at uddanne lydteknikere og musikproducere i eget regi. Den nystiftede tonemesteruddannelse på DKDM adopterede en del af de hidtidige kurser fra Danmarks Radio og kombineret med en grundig uddannelse i musikalske fag som hørelære, musikhistorie, musikteori, klaver m. m. Siden 1995 har mange af fagforløbene udviklet sig i en ny retning, så de ikke ensporet uddanner den studerende til ansættelse på Danmarks Radio. Tonemesteruddannelsen blev som resten af konservatoriets uddannelser ændret i 2004, fra at være en 4-årig grunduddannelse, til at bestå af en 3-årig bachelor med en 2-årig kandidat overbygning. Med denne ændring er der blevet bedre tid til at de studerende kan få mulighed for at specialisere sig og dyrke det mere kunstneriske aspekt af at producere musik på deres kandidatoverbygning, hvilket afspejles i studieordningernes større fokus på at gennemgå de basale og tekniske elementer under bacheloruddannelsen. At styrke den kunstneriske side af faget musikproduktion er også en måde at profilere tonemesteruddannelsen på og herved opnå en anderledes vinkel end eksempelvis uddannelsen til lydtekniker på Rytmisk Musikkonservatorium eller Statens Teaterskoles tonemesteruddannelse. Uddannelsens struktur ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 14

17 Uddannelsens centrale fagområder Se uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 6 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag bacheloruddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag kandidatuddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Der er fast tilknyttet én lektor og én timelærer til tonemesteruddannelsen. Herudover gør tonemesteruddannelsen i hovedfagsundervisningen brug af ca. 17 løst tilknyttede undervisere på timelærerbasis, der er specialister inden for deres fagområde. Herudover underviser en række af konservatoriets øvrige lærerstab på tonemesteruddannelsen. Det omfatter: 14 professorer (heraf to under besættelse) 1 gæsteprofessor 21 docenter 3 lektorer 1 adjunkt 11 studielektorer 1 studieadjunkt ca. 80 timelærere 1 gæstelektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 15

18 Hertil kommer 3 adjungerede professorer, tilrejsende gæsteprofessorer og master class undervisere. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 19 Antal årsværk på uddannelsen 1,8 Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012: Viden og forståelse Efter endt bacheloruddannelse har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af tonemesterområdet. kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori. Færdigheder Efter endt bacheloruddannelse kan den studerende anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse som tonemester. kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både tonemestre, komponister, musikere og ikke-specialister. Kompetencer Efter endt bacheloruddannelse kan den studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge. kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige sammenhænge. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012: Viden og forståelse Efter endt kandidatuddannelse har den studerende viden om der er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for virket som tonemester og, inden for relevante områder, førende forskning kan den studerende forstå og reflektere over viden om musik og teknik samt identificere kunstneriske udfordringer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 16

19 Færdigheder Efter endt kandidatuddannelse mestrer den studerende musikalske metoder, redskaber og udtryksformer og kan anvende relevante redskaber og videnskabelige metoder samt mestrer generelle færdigheder der knytter sig til beskæftigelse som tonemester kan den studerende vurdere og vælge blandt metoder og redskaber samt på et kunstnerisk og teknisk grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller kan den studerende formidle og diskutere professionelle problemstillinger med musikere, komponister, tonemestre og ikke-specialister. Kompetencer Efter endt kandidatuddannelse kan den studerende styre arbejds- og udviklingssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. kan den studerende selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. kan den studerende selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 17

20 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at musikkonservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere, der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, at der er en tilfredsstillende kontakt med bachelor- og kandidatuddannelsens dimittender, og at uddannelserne gennem kontakten med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har løbende kontakt med et dækkende felt af aftagere. Panelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for bachelor- og kandidatuddannelsens aftagerfelt, som bl.a. omfatter radiostationer, musikproducenter og koncertsteder samt freelancevirksomheder. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at kontakten til aftagerfeltet bl.a. foregår gennem institutionens aftagerpanel. Aftagerpanelet mødes fire gange årligt. Herudover deltager aftagerpanelets formand i minimum to møder med konservatorierådet. Aftagerpanelet har til opga- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 18

21 ve at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. I aftagerpanelet sidder repræsentanter for danske ensembler og kor, musikskoleverdenen og universitetsverdenen. Konservatoriet redegør desuden for kontakt til aftagerfeltet i undervisningssammenhæng, idet der bl.a. arrangeres rundvisninger og virksomhedsbesøg på Danmarks Radio, og idet uddannelsens optagelser af DKDM s debutkoncerter og PULSAR-festivaler bliver optaget til mulig transmission i Radio Klassisk og Danmarks Radio. Herudover har konservatoriet kontakt til landets symfoniorkestre og ensembler gennem regelmæssige møder mellem konservatoriets rektor og ledere for de professionelle danske ensembler og symfoniorkestre. Endelig har konservatoriet kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsens undervisere, som parallelt med deres ansættelse på konservatoriet arbejder som tonemestre eller i andre relevante stillinger. Ekspertpanelet forholder sig kritisk til, at der ikke sidder repræsentanter for uddannelsens arbejdsområde i aftagerpanelet. Panelet mener dog også, at dette er en mindre svaghed, der opvejes af den øvrige kontakt til aftagerfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad anvender den indhentede viden til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans gennem opfølgning på feedback fra aftagere og dimittender. Fx har aftagerfeedback bidraget til, at bachelor- og kandidatuddannelsens hovedfagsundervisning har fået nyt fokus, således at der nu er lagt større vægt på, at de studerende på bacheloruddannelsen opbygger stor faglig bredde og tekniske kompetencer og først senere i uddannelsen får producerkompetencer. Gælder kun for bacheloruddannelsen Da størstedelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsætter på kandidatuddannelsen, vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen har en tilfredsstillende kontakt til dimittender fra bacheloruddannelsen. Når bacheloruddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelsen, har konservatoriet direkte adgang til dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans gennem uddannelsens kvalitetssikringssystem, fx gennem studenterudviklingssamtaler med de kandidatstuderende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt til dimittender fra kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at kontakten med uddannelsens dimittender i høj grad er baseret på undervisernes efterfølgende fortsatte kontakt til dem. Underviserne fungerer som mentorer for de studerende, og kontakten forventes at blive vedligeholdt efter endt uddannelse. Herudover bliver kandidatuddannelsens dimittender inviteret til at deltage i arrangementer og til at fremlægge deres kandidatprojekt. I 2006 gennemførte konservatoriet en dimittendundersøgelse som supplement til den årlige beskæftigelsesrapport, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med QuestionDesign og gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra konservatoriet fra 1997 til Formålet med undersøgelsen var at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold, kvalifikationer, holdninger til konservatoriet samt efter- og videreuddannelse. Konservatoriet har planer om at gennemføre en tilsvarende undersøgelse i 2012, som tager udgangspunkt i de samme spørgsmål. Herudover gennemførte konservatoriet en uddannelsesevaluering i 2009, hvor kandidatuddannelsens dimittender blev spurgt om deres vurdering af undervisningens indhold, eksamen i de enkelte fag samt uddannelsens mål for læringsudbytte. Panelet finder det desuden positivt, at konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i år, og at konservatoriet forventer at oprette en alumneforening. Panelet mener, at disse tiltag vil kunne bidrage til at fremme og systematisere kontakten med uddannelsens dimittender yderligere. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 19

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og følgende bilag: Bilag 3: Årsrapport 2010 Bilag 5: Aftagerpanel ved DKDM, 2012 Bilag 6: Beskæftigelse tonemestre Bilag 7: Forslag om oprettelse af DKDM alumneforening, 2012 Bilag 8: DKDM's omverdensanalyse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 20

23 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse. Der har i perioden været indskrevet 11 tonemesterstuderende på bacheloruddannelsen, hvoraf 1 har udmeldt sig, og resten enten er fortsat på kandidatuddannelsen eller forventes at gøre det. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for tonemesteruddannede 89,6 % i 2009 og 88,4 % i Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode), der er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Tallene fra Dan- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 21

24 marks Statistik angiver antallet af dimittender, der har bopæl i Danmark og ikke er under uddannelse. Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilstrækkeligt omfang arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. De studerende har fx mulighed for at spørge studieog erhvervsvejledningen til råds i forbindelse med overgangen til arbejdsmarkedet. Denne rådgivning varetages af en professionel vejleder. Herudover holder erhvervsvejledningen årligt karrieredage, hvor relevante emner i forbindelse med overgangen fra studie til erhvervsliv ligeledes behandles. Konservatoriet er desuden medlem af Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation (CAKI), som bl.a. holder kurser i og workshopper om entreprenørskab og tilbyder rådgivning til studerende, der ønsker at gennemføre projekter. Uddannelseslederen har et særligt ansvar for at give de studerende faglig vejledning om tilrettelæggelsen af deres uddannelse. Dette kan fx være relevant i forbindelse med de studerendes valg af valgfag, hvor de har mulighed for at skræddersy deres uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov og deres egne ønsker, og hvor der tages højde for deres særlige faglige og kunstneriske profil. Ud over denne løbende erhvervsvejledning holder hovedfagslæreren hvert år en studenterudviklingssamtale med den enkelte studerende. I denne samtale evalueres undervisningen, og forventningerne til den kommende undervisning afstemmes, men der er også mulighed for at drøfte fremtidige karriereplaner. Herudover bidrager faget entreprenørskab, som er en obligatorisk del af uddannelserne, til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet ved at give dem branchekendskab og viden om bl.a. iværksætteri og projektledelse. Endelig arbejder konservatoriet med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem markedsføring af uddannelserne og konservatoriets faciliteter i form af brochurer. Under besøget fremgik det imidlertid af interview med aftagerne, at de havde et begrænset kendskab til uddannelserne. Ekspertpanelet mener derfor, at konservatoriet med fordel kunne arbejde yderligere med at markedsføre uddannelserne, hvilket vil kunne bidrage til at øge kendskabet til de studerendes kompetenceprofil blandt aftagerne. Ekspertpanelet vurderer dog dette som en mindre svaghed, der opvejes af de øvrige tiltag, som uddannelserne har iværksat for at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med aftagere under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Beskæftigelse tonemestre Bilag 9: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 10: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 11: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 12 Kandidatundersøgelse, 2006 Bilag 13: Referat af MUR planlægningsmøde, 2012 Bilag 14: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2008/09 Bilag 15: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2009/10 Bilag 16: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2010/11 Bilag 17: Skabelon for uddannelsesplaner 2010/11 Bilag 18: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011 Bilag 19: Koncertprogram forår 2011 ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 22

25 Bilag 20: Koncertprogram efterår 2011 Bilag 21: Koncertprogram forår 2012 Bilag 22: Pulsaravis ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 23

26 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for bacheloruddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Hvad angår både bachelor- og kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte, bemærker ekspertpanelet, at de er formuleret på et overordnet niveau. Fx er beskrivelserne af færdigheder forholdsvis generelle og giver ikke på alle punkter et klart billede af, hvilke færdigheder dimittenderne forventes at opnå. Under besøget fremgik det af interview med studerende og undervisere, at uddannelsernes mål for læringsudbytte ikke anvendes aktivt i forbindelse med undervisningen. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 24

27 da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 23: Studieordning for bacheloruddannelsen som tonemester - bind 1 Bilag 24: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 25

28 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende, der realiserer læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte elementer, også realiserer de overordnede mål for uddannelsen. Bacheloruddannelsen består af hovedfaget, hovedfagsrelaterede fag, almene fag og specielle bifag. Hovedfaget indspilningsteknik og musikproduktion udgør 79 ECTS-point, de hovedfagsrelaterede fag elektroakustik og instrumentation udgør 15 ECTS-point, de almene fag hørelære, satslære, analyse/formidling, musikhistorie/kulturfag, basisklaver og entreprenørskab udgør 60 ECTS-point, og de specielle bifag rytmisk teori, rytmisk hørelære og speciel hørelære for tonemestre udgør 16 ECTS-point. Herudover udarbejder de studerende som en del af undervisningen i musikproduktion et antal obligatoriske produktioner, som tilsammen udgør 10 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens opbygning og vægtningen af uddannelsens elementer understøtter de studerendes faglige progression ved gradvist at fremme deres selvstændighed og evne til at gennemføre projekter. Fx afløses den teoretiske undervisning i hovedfagene på 3. studieår af mere projektorienterede opgaver, der kombinerer teoretisk og praktisk kunnen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende, der realiserer læringsmålene for kandidatuddannelsens enkelte elementer, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26

29 Det er muligt at vælge mellem to specialiseringer på kandidatuddannelsen: en almen uddannelsesretning og en rytmisk uddannelsesretning. Begge uddannelsesretninger omfatter musikproduktion og musikproduktionsprojekter, herunder kandidatprojektet som hovedfag, som udgør 60 ECTS-point fordelt over to semestre. Herudover har de to retninger valgfag og faget entreprenørskab til fælles. De to fag udgør tilsammen 28 ECTS-point. For den almene retning gælder, at faget klassisk musikproduktion udgør 12 ECTS-point, mens faget udvidet hørelære for tonemestre udgør 20 ECTS-point. For den rytmiske retnings vedkommende gælder, at fagene rytmisk musikproduktionshistorie og rytmisk arrangement og produktion udgør hver 16 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens opbygning og vægtningen af uddannelsens elementer understøtter de studerendes faglige progression, bl.a. ved at øge deres mulighed for fordybelse gennem reduktion af timeantallet på kandidatdelen og ved at sætte øget fokus på selvstændig projekt- og problemløsning. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med studerende og undervisere under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 23: Studieordning for bacheloruddannelsen som tonemester - bind 1 Bilag 24: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1 Bilag 25: Bacheloruddannelsen som tonemester - tonemester - bind 2 Bilag 26: Kandidatuddannelsen som tonemester - bind 2 Bilag 27: Kandidatuddannelsen som tonemester med rytmisk specialisering - bind 2 Bilag 28: Studenterregulativ. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 27

30 Kriterium 5: Undervisnings- og arbejdsformer De anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på undervisnings- og arbejdsformer og på, hvordan de er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal altså belyse, om de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte, dvs., om de understøtter opnåelse af både viden, færdigheder og kompetencer. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte undervisnings- og arbejdsformer er relevante i forhold til uddannelsernes indhold, og at de understøtter de studerendes mulighed for at nå uddannelsernes mål for læringsudbytte. Institutionen redegør for, at der på uddannelserne anvendes følgende undervisningsformer og arbejdsformer: I hovedfagene: Holdundervisning Lyttedage Masterclasses. I de almene fag: En til en-undervisning Holdundervisning på små hold Forelæsninger Projektundervisning. Andre undervisningsformer: Studieture Kurser. På bachelordelen undervises der i hovedfaget på små hold med typisk to til fire studerende. Her øver de studerende indspilningssessioner og lærer bl.a., hvordan kommunikationen med musikerne påvirker musikken i en indspilningssituation. I denne form for undervisning tages der udgangspunkt i realistiske og praksisnære arbejdssituationer, og undervisningsformerne understøt- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 28

31 ter bl.a. de studerende i at kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller samt at kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister. Også undervisningen på kandidatuddannelsen består primært af praktisk indlæring, hvor de studerende selvstændigt arbejder med forskellige former for produktioner og samtidig har mulighed for at få en til en-vejledning. Konservatoriet redegør for, at denne form for vejledning bidrager til, at de studerende kan gå i dybden med specifikke elementer af produktionen. Den selvstændige og praksisorienterede undervisningsform, som videreføres fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, gør det desuden muligt for de studerende at opnå større rutine i de kompetencer, som kræves af en tonemester. Denne arbejdsform understøtter dermed bl.a. læringsmålet om, at de studerende skal mestre musikalske metoder, redskaber og udtryksformer og kan anvende relevante redskaber og videnskabelige metoder samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse som tonemester. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 29

32 Kriterium 6: Bedømmelsesformer De anvendte bedømmelses- og evalueringsformer sikrer en samlet belysning af, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan uddannelsen vurderer, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte, og om bedømmelses- og evalueringsformerne samlet set giver et dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at der anvendes følgende bedømmelsesformer på bacheloruddannelsen: Praktisk prøve Mundtlig prøve Skriftlig prøve Fremmøde. Disse prøveformer bedømmes enten ud fra 7-trins-skalaen eller med karakteren bestået/ikke bestået. Derudover evalueres de studerende i hovedfaget i forbindelse med de årlige studenterudviklingssamtaler, som gennemføres af uddannelseslederen. Her kan den enkelte studerende evaluere sin indsats, sin læring og de anvendte arbejdsformer sammen med underviseren. Endelig holdes der lyttedage på uddannelsen, hvor de studerende sammen med en underviser gennemgår forskellige produktioner. Ud over de nævnte bedømmelsesformer modtager de studerende løbende feedback på deres projekter. De studerende gav udtryk for, at de er tilfredse med den feedback, de får, men nævnte også, at uddannelseslederen, som giver feedbacken, til tider har meget travlt, og at de derfor nogle gange undlader at kontakte ham for ikke at presse ham yderligere. Ekspertpanelet finder, at det er en udfordring, at der kun er en fastansat timelærer og en fastansat lektor på uddannelsen, og at den fastansatte lektor også skal varetage funktionen som uddannelsesleder. Det giver en høj arbejdsbelastning, som kan påvirke de studerendes mulighed for at få løbende feedback. Ekspertpanelet mener dog ikke, at dette har direkte indflydelse på bedømmelses- og evalueringsformernes belysning af, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Derfor har dette ikke haft indflydelse på ekspertpanelets vurdering af kriteriet. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 30

33 Ekspertpanelet vurderer, at de valgte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt billede af, om de studerende når målene for læringsudbytte, og at alle mål for læringsudbytte bliver berørt i forbindelse med de forskellige prøveformer. Fx skal den praktiske prøve i faget hørelære dokumentere de studerendes evne til at forstå og anvende musikalske metoder og redskaber i relation til at realisere et nodebillede, mens den skriftlige prøve i musikhistorie skal dokumentere, at de studerende behersker de nødvendige redskaber og arbejdsmetoder til på kvalificeret vis at belyse og perspektivere et musikværk historisk og analytisk i en pædagogisk og formidlingsmæssig sammenhæng. Panelet vurderer derudover, at eksamenskravene i de enkelte fag er velbeskrevne i studieordningen, og at brugen af varierede prøveformer er med til at sikre, at de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de anvendte bedømmelses- og evalueringsformer er velegnede til at belyse, om de studerende har realiseret uddannelsens mål for læringsudbytte. Det fremgår af konservatoriets redegørelse, at der anvendes følgende bedømmelsesformer på kandidatuddannelsen: Praktisk prøve (med rapport) Mundtlig prøve Skriftlig prøve Attest. Disse prøveformer bedømmes enten ud fra 7-trins-skalaen eller med karakteren bestået/ikke bestået. Derudover evalueres de studerende i hovedfaget i forbindelse med de årlige studenterudviklingssamtaler. Her kan den enkelte studerende evaluere sin indsats, sin læring og de anvendte arbejdsformer sammen med underviseren. Endelig holdes der lyttedage på uddannelsen, hvor de studerende sammen med en underviser gennemgår forskellige produktioner. Ekspertpanelet vurderer, at de valgte bedømmelses- og evalueringsformer giver et tilstrækkeligt billede af, om de studerende når målene for læringsudbytte, og at alle mål for læringsudbytte bliver berørt i forbindelse med de forskellige prøveformer. Eksempelvis skal den mundtlige prøve i entreprenørskab afdække de studerendes evner og kompetencer inden for innovation, projektledelse og branchekendskab. Ekspertpanelet vurderer derudover, at eksamenskravene i de enkelte fag er velbeskrevne i studieordningen, og at brugen af varierede prøveformer er med til at sikre, at de studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, interview med ledelse, studerende og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 23: Studieordning for bacheloruddannelsen som tonemester - bind 1 Bilag 29: Karakterbekendtgørelse, BEK nr 1244 af 11/12/2009. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 31

34 Kriterium 7: Internationalisering Uddannelsen arbejder med at fremme internationalisering i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Dette kriterium sætter fokus på uddannelsens arbejde for at fremme internationalisering på uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør, for at internationalisering skal bidrage til, at de studerende realiserer uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad arbejder med at fremme internationalisering på uddannelserne. Arbejdet med at fremme internationalisering er beskrevet i konservatoriets internationale strategi. Heraf fremgår det bl.a., at de studerende uddannes til et globalt arbejdsmarked, og at konservatoriets intentioner om internationalisering derfor skal afspejles i uddannelsernes indhold og praktiske forhold. Konkret arbejdes der bl.a. på at fremme internationalisering via sommerkurser for internationale studerende, konservatoriets studerende og internationale gæstelærere. Et andet indsatsområde er fjernundervisning, og der er til det formål etableret en teknologisk platform, der gør det muligt at gennemføre instrumental fjernundervisning via videokonferencer. Konservatoriet har samarbejdsaftaler med 76 konservatorier via Erasmus-samarbejdet og 38 konservatorier via Nordplus-samarbejdet og 10 bilaterale aftaler med konservatorier uden for EU. Dertil kommer et samarbejde med Danish Institute for Study Abroad, der giver adgang til en rammeaftale om samarbejde med 165 amerikanske universiteter. Af redegørelsen fremgår det, at konservatoriet også indgår i internationale netværk for konservatorier og uddannelsesinstitutioner, og at der er gennemført konkrete samarbejdsprojekter med konservatorier i udlandet. For bacheloruddannelsen gælder, at der i perioden var én indrejsende studerende i 2011, mens der på kandidatuddannelsen i samme periode var tre indrejsende studerende. Med hensyn til undervisernes mobilitet fremgår det af konservatoriets redegørelse, at konservatoriet tilbyder alle lærere udvekslingsophold, men at der for tonemesteruddannelsernes vedkommende ikke er foregået lærerudveksling i perioden Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de har begrænset kendskab til mulighederne for at tage på udvekslingsophold. Af interviewet med ledelsen fremgik det dog, at ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 32

35 det internationale kontor holder informationsmøder for de studerende, og at den internationale koordinator holder oplæg om udvekslingsmuligheder på de studerendes rustur. Ekspertpanelet vurderer derfor, at de studerendes manglende kendskab til udvekslingsmulighederne er en mindre svaghed, der opvejes af de øvrige internationaliseringstiltag, som konservatoriet har igangsat. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 30: International strategi, 2012 Bilag 31: Flyer Summer Campus 2010 Bilag 32: Flyer Summer Campus 2011 Bilag 33: Flyer Summer Campus 2012 Bilag 34: Distance learning konference program, 2011 Bilag 35: Forskningsprojektbeskrivelse Bilag 36: Kinesisk brochure Bilag 37: Liste over samarbejdspartnere DKDM Bilag 38: Udveksling fordelt på Bilag 39: Masterclasses Bilag 40: Masterclasses Bilag 41: Masterclasses Bilag 42: Internationale workshops og projekter på tonemesteruddannelsen Bilag 43: Language policy Bilag 44: Internationale handleplaner skabelon. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 33

36 Kriterium 8: Faciliteter og materielle ressourcer Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens fysiske rammer og materielle ressourcer og på, hvordan de er relevante for realiseringen af læringsudbyttet. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne råder over gode fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der gør det muligt for de studerende at realisere de opstillede mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er et tilfredsstillende forhold mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, og at de fysiske faciliteter er fremmende for udfoldelse af forskellige undervisningsaktiviteter, både for fælles aktiviteter og for de studerendes mulighed for selvstændigt arbejde. Konservatoriet råder over i alt 4 lydstudier, 6 koncertsale og ensemblelokaler, 43 standardundervisningslokaler og 61 øvelokaler samt biblioteksfaciliteter, instrumentbeholdning og -udlån og itfaciliteter. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at konservatoriets optagelses- og redigeringsfaciliteter kan benyttes af konservatoriets studerende og lærere i samarbejde med tonemesterstuderende, samt at uddannelserne til tonemester har et selvstændigt bookingsystem, der omfatter mikrofonudstyr, studier m.m. Under besøget blev det under rundvisningen bekræftet, at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på uddannelserne. Interviewet med de studerende afdækkede en generel tilfredshed med de fysiske faciliteter og materielle ressourcer. Det fremgik dog også af interview med både studerende og undervisere, at der til dels mangler vedligeholdelse af studiefaciliteterne. Der har været eksempler på, at specielt optagelser i et bestemt lydstudie har ført til mislykkede produktioner. Konservatoriet gør i sin redegørelse opmærksom på, at der er planlagt en grundig gennemgang af udstyret, inklusive ovennævnte lydstudie, og efterfølgende reparationer i løbet af Endelig bemærkede de studerende i løbet af interviewet, at konservatoriets åbningstider, som er fra kl alle dage, kan virke begrænsende på det kreative arbejde. Ekspertpanelet vurderer dog, at ovenstående bemærkninger udgør mindre svagheder, som ikke samlet set ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 34

37 har indflydelse på de studerendes muligheder for at realisere uddannelsernes mål for læringsudbytte. Det fremgik desuden af interviewet med både dimittender og aftagere, at det udstyr, som de studerende har adgang til i forbindelse med deres uddannelse, giver dem grundlæggende færdigheder, som de senere kan anvende på arbejdsmarkedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 45: Oversigt over tonemesterudstyr Bilag 46: Instrumentoversigt Bilag 47: Flygeloversigt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 35

38 Kriterium 9: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning a. Uddannelsen er baseret på: kunstnerisk udviklingsvirksomhed og/eller viden fra faglig praksis og/eller forskning. b. Uddannelsen giver de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. c. Uddannelsen giver de studerende viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. d. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på kunstnerisk udviklingsarbejde, er det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. e. I den udstrækning uddannelsens videngrundlag er baseret på forskning, er det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen, af høj kvalitet. Uddybning Kriteriets punkt a fokuserer på uddannelsens videngrundlag og på, hvordan de tre videnelementer kunstnerisk udviklingsarbejde, viden fra faglig praksis og forskning indgår i og vægtes på uddannelsen. Med udgangspunkt i hvad der er fastlagt i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om Danmarks Biblioteksskole og de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, skal uddannelsen redegøre for vægtningen af de videnelementer, uddannelsen baserer sig på. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan de relevante former for viden tilgår uddannelsen. Kriteriets punkt b er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, at de studerende skal tilegne sig viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling samt almene kunstneriske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde og søger at sikre, at de studerende tilegner sig almene kunstneriske kompetencer. Kriteriets punkt c er kun relevant for uddannelser, hvor det er en beskrevet del af læringsudbyttet, at de studerende skal tilegne sig viden om videnskabelig teori, erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder og almene akademiske kompetencer. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan uddannelsen bibringer de studerende viden om videnskabelig teori og søger at sikre, at de studerende tilegner sig videnskabelige og generelle akademiske kompetencer. Kriteriets punkt d er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på kunstnerisk udviklingsarbejde. Redegørelse og/eller bilag skal belyse kvaliteten af det kunstneriske miljø, som hører til uddannelsen. Kriteriets punkt e er kun relevant for uddannelser, hvis videngrundlag i en eller anden udstrækning baserer sig på forskning. Redegørelse og bilag skal belyse kvaliteten af det forskningsmiljø, som hører til uddannelsen. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 36

39 Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Ekspertpanelets vurdering af dette kriterium tager udgangspunkt i de rammer, der er fastlagt i loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og i bekendtgørelsen om de musikfaglige uddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet. Af loven fremgår det, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og ( ) på videnskabeligt grundlag (kan) drive forskning inden for deres fagområder, og af bekendtgørelsen fremgår det, at uddannelserne ved musikkonservatorierne er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. Musikkonservatorierne kan altså vælge at vægte videnelementerne forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Musikkonservatoriet har redegjort for, at uddannelsen til tonemester baserer sig på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning. Ekspertpanelets vurdering vil derfor tage udgangspunkt heri i vurderingen af kriteriets punkt a, b, c, d og e. Punkt a: uddannelsens videnelementer- gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens videngrundlag er dækkende i forhold til de krav til opgave og formål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at 90 % af uddannelsens videngrundlag udgøres af kunstnerisk praksis, mens kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning udgør de resterende 10 %. Ekspertpanelet vurderer, at denne vægtning af videnelementerne er tilfredsstillende. Panelet vurderer desuden, at underviserne gennemfører relevante aktiviteter og deltager i samarbejder, der i tilstrækkelig grad bidrager med viden fra forskning, kunstnerisk udviklingsarbejde og faglig praksis. Viden fra disse aktiviteter inddrages på tilfredsstillende vis i undervisningen, bl.a. i hovedfaget musikproduktion, hvor undervisernes viden fra faglig praksis og resultaterne af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed indgår. Konservatoriet redegør for, at FOKU (en samlet betegnelse for kunstnerisk virksomhed/praksis, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning) i 2010/2011 udgjorde mindre end fire årsværk i direkte løn. Konservatoriet har vedlagt FOKU-afrapporteringer for 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011. Afrapporteringerne viser, at underviserne på uddannelserne deltager i en række forskellige aktiviteter, som bidrager til uddannelsernes videngrundlag. Det fremgår fx af afrapporteringerne, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed bl.a. omfatter udøvende kunstnerisk virksomhed, koncertvirksomhed, udvikling af nye metoder til indlæring og formidling, indførelse af ny teknologi i undervisningen og undervisningsvirksomhed. Fra studieåret 2011/2012 er konservatoriets FOKU-indsats forankret hos en uddannelsesleder, som refererer til rektor. Derudover er der nedsat et FOKU-udvalg bestående af fem fastansatte undervisere. Viden fra kunstnerisk og pædagogisk praksis tilgår uddannelserne gennem undervisernes kunstneriske og pædagogiske praksis. Det fremgår af undervisernes cv er og blev bekræftet under interviewet med underviserne at mange af underviserne er aktivt udøvende kunstnere og/eller musikpædagoger ved siden af deres ansættelse på musikkonservatoriet. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 37

40 Punkt b: kunstnerisk udviklingsarbejde i undervisningen - gælder for både bachelor- og kandidatuddannelse Ekspertpanelet vurderer, at de studerende i tilstrækkeligt omfang opnår viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde, erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udvikling og almene kunstneriske kompetencer. De studerende opnår erfaring med at vurdere og anvende metoder til kunstnerisk udviklingsvirksomhed gennem lyttedage, hvor en underviser gennemgår og diskuterer kunstneriske aspekter af en produktion sammen med de studerende. Herudover har uddannelsen kontakt til en række samarbejdspartnere, som systematisk bedømmer den kunstneriske kvalitet af de studerendes arbejde, hvilket ekspertpanelet mener bidrager til de studerendes refleksion over deres eget kunstneriske virke. Endelig lægger konservatoriet vægt på, at undervisere i relevante fag driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed på højt niveau. Punkt c: forskning i undervisningen - gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af redegørelsen, at uddannelsens videngrundlag kun i beskedent omfang og på særlige områder baserer sig på forskning. Dette sker, ved at enkelte undervisere inddrager deres egen forskning i undervisningen, og ved at andres forskning inddrages. Ekspertpanelet vurderer, at dette er tilfredsstillende. Punkt d: kunstnerisk miljø - gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens kunstneriske miljø er af høj kvalitet, og at uddannelsen i tilstrækkelig grad er tilrettelagt af undervisere, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Dette kommer til udtryk ved, at en del af underviserne er involveret i relevante projekter med kunstnerisk udviklingsarbejde. Det kunstneriske miljø sikres bl.a. gennem rekrutteringen, hvor ansættelse som lektor og professor samt timelærer med undervisning i hovedfag forudsætter erfaring med kunstnerisk virke på internationalt niveau. Herudover samarbejder konservatoriet med en række internationale institutioner og orkestre, og grundlaget for samarbejdet er høj kunstnerisk kvalitet. Ekspertpanelet vurderer videre, at de studerende i tilstrækkeligt omfang undervises af undervisere, der driver kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Eksempelvis arbejder en stor del af underviserne i faget musikproduktion som udøvende musikere og producere parallelt med deres ansættelse på konservatoriet. Punkt e: forskningsmiljø - gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som hører til uddannelserne, er af en tilstrækkelig kvalitet, som svarer til uddannelsernes videngrundlag. Konservatoriet sikrer bl.a. kvaliteten af det aktuelle forskningsmiljø ved at samarbejde med forskningsinstitutioner. Fx har konservatoriet siden 2009 samarbejdet med Roskilde Universitet om et ph.d.-projekt med fokus på udvikling af nye koncertformer. Konservatoriet fremhæver herudover tre bogpublikationer som eksempler på forskning. Da der kun bedrives forskning i begrænset omfang på konservatoriet, udfører de personer, der tilrettelægger undervisningen og underviser på uddannelserne, ikke forskning i udstrakt grad. Ekspertpanelet vurderer dog, at uddannelserne er tilrettelagt af aktive forskere i en grad, der svarer til uddannelsernes videngrundlag, og at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af aktive forskere. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende dokumentation og følgende bilag: ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 38

41 Bilag 35: Forskningsprojektbeskrivelse Bilag 48: Strategi vedr. kunstnerisk virksomhed, udviklingsvirksomhed og forskning (FOKU), 2012 Bilag 49: FOKU afrapportering Bilag 50: FOKU afrapportering Bilag 51: FOKU afrapportering Bilag 52: Samtlige cv'er for faggruppeledere og professorer. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 39

42 Kriterium 10: Undervisere Underviserne har samlet set teoretiske/kunstneriske/praktiske og pædagogiske kvalifikationer og/eller kompetencer, som er relevante for at realisere det forventede læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på underviserne som dem, der tilvejebringer og formidler uddannelsens videngrundlag og indhold, og dermed på, hvordan undervisernes formelle kvalifikationer og kompetencer er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, hvordan undervisergruppen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilsvarende kvalifikationer og/eller kompetencer i forhold til relevante teorier, metoder, praksisser og kunstneriske problemstillinger/temaer inden for det område, uddannelsen retter sig mod. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, hvordan uddannelsen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter sikrer, at undervisergruppen er ajourført med den nyeste relevante viden og forskning. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen på bachelor- og kandidatuddannelsen samlet set råder over tilstrækkelig og aktuel viden og tilstrækkelige og aktuelle kvalifikationer og kompetencer. Undervisningen varetages primært af 19 undervisere. Heraf er én fast tilknyttet lektor og én timelærer. Herudover underviser en række af konservatoriets øvrige undervisere på uddannelserne. Alle uddannelsernes undervisere er uddannede eller selvlærte inden for det musikalske eller det musik- eller lydtekniske område og har professionelt virke ved siden af undervisningen. Fx er underviseren i klassisk indspilningsteknik musiktekniker i Danmarks Radio, og en af underviserne i musikproduktion er hornist og producer. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen i tilstrækkeligt omfang holder sig ajour med den nyeste relevante viden gennem kompetenceudvikling. Konservatoriet har udviklet en politik for kompetenceudvikling som en del af personalepolitikken. Heraf fremgår det bl.a., at konkrete udviklingsmål for den enkelte medarbejder formuleres i forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale, hvor der også er fokus på at koble de overordnede mål for institutionen sammen med medarbejdernes kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling kan også blive diskuteret under udviklingssamtaler mellem rektor og faggrupperne. Eksempler på konkrete aktiviteter til kompetenceudvikling er: FOKU-aktiviteter, lærerudveksling, deltagelse i og afholdelse af masterc- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 40

43 lasses, kursus i vejledning i forbindelse med refleksionsopgaver og interne kurser og seminarer blandt underviserne, fx om brug af it-faciliteter i undervisningen. Derudover angiver konservatoriet, at en del af underviserne udvikler deres kompetencer via sideløbende ansættelser i andre stillinger i musiklivet. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at også studenterudviklingssamtalerne bruges som redskab til at afdække evt. kompetenceudviklingsbehov hos underviserne, og at uddannelseslederen årligt mødes med underviserne for at evaluere disse samtaler. I interviewet med underviserne under besøget gav disse udtryk for generel tilfredshed med mulighederne for kompetenceudvikling. Samtidig fortalte de, at de savner muligheden for erfaringsudveksling i form af fællesmøder for hele undervisergruppen. Ekspertpanelet vurderer, at sådanne møder kunne være med til at sikre, at fx også timelærere bliver præsenteret for ny viden, og give mulighed for fælles diskussioner i undervisergruppen. Panelet vurderer dog ikke, at dette har betydning for vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med ledelse og undervisere under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 39: Masterclasses Bilag 40: Masterclasses Bilag 41: Masterclasses Bilag 42: Internationale workshops og projekter på tonemesteruddannelsen Bilag 53: Personalepolitik, 2012 Bilag 54: Lærerliste Bilag 55: Undervisere og løst tilknyttede undervisere på tonemesteruddannelsen Bilag 56: Bekendtgørelse om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale, BEK nr 1208 af 12/10/2010 Bilag 57: Cirkulære om Stillingsstruktur for kunstnerisk videnskabeligt personale, CIR nr 9299 af 08/06/2004 Bilag 58: Eksempler på stillingsopslag 2011 Bilag 59: Liste over adjungerede professorer ved DKDM. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 41

44 Kriterium 11: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde Uddannelsen arbejder systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af sine aktiviteter og resultater ved blandt andet at inddrage eksterne og interne interessenter. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, i hvilken grad uddannelsen arbejder systematisk med at sikre kvaliteten af uddannelsen. Der er med andre ord fokus på den indsats, uddannelsen gør for at sikre den bedst mulige kvalitet. Kriteriet understreger behovet for systematik i kvalitetsarbejdet og for, at uddannelsen bruger den viden, den får gennem evaluering og kvalitetssikring, til at udvikle og forbedre sine aktiviteter og resultater. Redegørelse og/eller bilag skal i den forbindelse også belyse, hvordan eksterne og interne interessenter inddrages, herunder hvordan uddannelsen regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af uddannelsen. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Samlet set gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er dækkende for de centrale forhold vedrørende uddannelsernes kvalitet, og at den indhentede viden anvendes til at forbedre uddannelserne. Panelet vurderer desuden, at eksterne interessenter i tilstrækkeligt omfang inddrages i kvalitetssikringen. Ekspertpanelet bemærker dog også, at der mangler systematik i kvalitetssikringen, specielt i forbindelse med undervisningsevalueringen, som ikke er formaliseret, hvorfor kriteriet samlet set kun er delvist opfyldt for begge uddannelser. Uddybning gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er dækkende for de centrale forhold vedrørende uddannelsernes kvalitet. Konservatoriet gennemfører bl.a. undervisningsmiljøvurderinger, uddannelsesevalueringer og undervisningsevalueringer, der hver især bidrager med viden om centrale forhold vedrørende uddannelsernes kvalitet. Undervisningsmiljøvurderingerne, der gennemføres hvert tredje år, bidrager fx til evalueringen af de fysiske faciliteter på konservatoriet, mens uddannelsesevalueringerne af bachelor- og kandidatuddannelsen, som ligeledes gennemføres hvert tredje år (forskudt), har fokus på kvalitetssikring af målene for læringsudbytte, uddannelsesforløbene og uddannelsernes enkelte elementer. Endelig er undervisningsevalueringerne, som består i studenterudviklingssamtaler i forbindelse med både hovedfags- og holdundervisning, redskaber til kvalitetssikring af uddannelsernes mål, undervisningsforløb, elementer, undervisnings- og arbejdsformer, materialer, mål for læringsudbytte samt eksamens- og prøveformer. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tydelig ledelsesmæssig forankring af kvalitetsarbejdet. Rek- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 42

45 tor har det overordnede ansvar for kvalitetssikringen, og derudover er der udpeget en række nøglepersoner, der er ansvarlige for at gennemføre de forskellige undersøgelser og aktiviteter. Fx har uddannelseslederne rollen som bindeled mellem faggrupper, faggruppeledere og studienævnet, når der gennemføres undervisningsevalueringer og uddannelsesevalueringer. Ekspertpanelet vurderer dog ikke, at kvalitetsarbejdet i forbindelse med undervisningsevalueringen i tilstrækkeligt omfang er systematisk, fordi der er uklarhed om, hvorvidt studenterudviklingssamtalerne gennemføres i alle fag, og hvilke procedurer der ligger til grund for evalueringerne. Det fremgik af interview med underviserne, at de ikke konsekvent gennemfører studenterudviklingssamtaler, og at der er enkelte undervisere, der slet ikke gennemfører formaliseret undervisningsevaluering. Det fremgik i den forbindelse, at der er fag, hvor antallet af studerende er for stort til, at der kan gennemføres individuelle samtaler med dem. Dialogen om de studerendes undervisningstilfredshed består derfor i en uformel snak eller foregår i mindre grupper. Ekspertpanelet er i tvivl om, hvordan opfølgningen på sådanne uformelle evalueringer garanteres, og hvilken systematik der ligger bag de samtaler, der foregår i grupper. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de oplever at have indflydelse på tilrettelæggelsen af bl.a. hovedfagsundervisningen, men at de samtidig oplever, at deres forslag til ændringer af bifagsundervisningen ikke bliver hørt. Ekspertpanelet vurderer, at en mere formaliseret undervisningsevaluering med systematisk opfølgning ville kunne forbedre dette forhold væsentligt. Ekspertpanelet vurderer videre, at konservatoriet i tilstrækkeligt omfang inddrager eksterne interessenter dimittender, censorer og aftagere i uddannelsernes kvalitetsarbejde. Fx indhentes kandidaternes vurdering af uddannelserne gennem dimittendundersøgelser og uddannelsesevalueringer, mens bacheloruddannelsens dimittender har mulighed for at evaluere uddannelsen gennem de kvalitetssikringsaktiviteter, der foregår på kandidatuddannelsen. Endelig vurderer ekspertpanelet, at uddannelserne anvender den viden, de får gennem kvalitetsarbejdet, til at forbedre uddannelserne. Eksempelvis blev det i forbindelse med evalueringen af bacheloruddannelsen kritiseret, at de almene fag ikke i tilstrækkelig grad var relevante for hovedfagsundervisningen. Dette har bl.a. ført til, at undervisningen i faget formidling er blevet lagt sammen med analyse- og teoriundervisningen, mens det tidligere erhvervsfag er erstattet af en række kurser i faget entreprenørskab. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 18: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011 Bilag 60: Rapport fra MUR's kvalitetssikringsgruppe november 2009 Bilag 61: Årshjul for MUR Bilag 62: Intern kvalitetssikring ved DKDM 2011 Bilag 63: Evaluering af bacheloruddannelserne ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2010 Bilag 64: Evaluering af kandidatuddannelserne ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2009 Bilag 65: Notat om rækkefølge og tidsplan for udarbejdelse af uddannelsesberetninger Bilag 66: Undervisningsmiljøvurdering på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium - resultater og handlingsplan 20. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 43

46 Kriterium 12: Optagelse og gennemførelse a. Uddannelsen gennemfører optagelse på en måde, som er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte b. Uddannelsen minimerer unødigt frafald og fremmer de studerendes gennemførelse. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, hvordan optagelse finder sted, fx brugen af optagelsesprøve eller optagelsesvurderinger. Redegørelse og/eller bilag skal derfor belyse, om optagelsesproceduren er tilrettelagt og gennemført, så den er relevant for uddannelsens mål for læringsudbytte. Kriteriets anden del sætter fokus på indsatser, der minimerer unødigt frafald, og som fremmer gennemførelse, og på, hvilke resultater indsatsen medfører. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er iværksat indsatser for at minimere unødigt frafald, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning og indhentelse af viden om årsager til frafald, og om der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelse. Der sættes ikke noget absolut minimumskrav til gennemførelsesprocenten, fordi særlige forhold kan gøre sig gældende. Hvis frafaldsprocenten er høj, bør uddannelsen redegøre for evt. særlige omstændigheder, som medvirker til en høj frafaldsprocent. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte, og at de studerende i forbindelse med optagelsesprøven prøves i viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante for at kunne gennemføre uddannelsen. Optagelsesprøven til bacheloruddannelsen til tonemester består af en eller flere prøver i hovedfaget og i almene fag, samt af en prøve i basisklaver. Prøven i hovedfaget er tredelt og består af en test af ansøgerens almene tekniske og musikalske viden, en auditiv analyse samt en individuel samtale. Den tekniske og musikalske viden testes ved, at ansøgeren skriftligt skal besvare en række elementære tekniske og musikalske spørgsmål. Herudover skal ansøgeren vedlægge et audiogram, som viser vedkommendes hørenedsættelse i forskellige frekvenser. I forbindelse med den auditive analyse skal ansøgeren give en mundtlig redegørelse for to musikeksempler (et rytmisk og et klassisk). Redegørelsen skal berøre både musikalske og indspilningstekniske elementer. I bedømmelsen af den auditive analyse bliver der lagt vægt på, at ansøgeren er i stand til at udtrykke sin opfattelse af musikeksemplerne, samt at ansøgeren i nogen grad anvender den korrekte fagterminologi. I sidste del af optagelsesprøven, dvs. samtalen, får ansøgeren stillet spørgsmål, der kan omhandle både teoretiske og praktiske aspek- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 44

47 ter. Samtalen skal bidrage til at afdække ansøgerens tekniske og musikalske standpunkt samt vedkommendes forventninger til studiet. Endelig testes ansøgeren i basisklaver, teori og hørelære. Ledelsen forklarede under interviewet, at optagelsesprøverne er tilrettelagt på en sådan måde, at ansøgerens musikalske såvel som tekniske færdigheder testes. Ledelsen begrundede testen af ansøgeren inden for begge områder med, at det for tonemestre er væsentligt også at have kompetencer inden for producerfeltet, hvor en kombination af forskellige kompetencer er påkrævet. Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Der har i perioden været indskrevet 11 tonemesterstuderende på bacheloruddannelsen, hvoraf 1 har udmeldt sig. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at optagelsesprocedurerne er relevante for uddannelsens mål for læringsudbytte, og at de studerende i forbindelse med optagelsesprøven prøves i viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante for at kunne gennemføre uddannelsen. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en bestået bacheloruddannelse samt en bestået indstillingsprøve. Bacheloruddannede fra konservatoriet har i den forbindelse mulighed for at fortsætte direkte på kandidatuddannelsen senest et år efter endt uddannelse uden at skulle igennem indstillingsprøven. Indstillingsprøven indebærer, at ansøgeren skal indsende et eksempel på sin egen rytmiske musikproduktion og et eksempel på sin egen klassiske musikproduktion, hver af minimum syv minutters varighed. For optagelse på den rytmiske retning gælder, at ansøgeren skal indsende to eksempler på rytmiske produktioner af ti minutters varighed. Efterfølgende indkaldes ansøgeren til en samtale om disse produktioner. Prøven bedømmes af både en intern og en ekstern censor efter 7-trins-skalaen. Ekspertpanelet vurderer, at de studerende gennemfører uddannelsen i tilfredsstillende grad. Der har ikke været frafald på uddannelsen i perioden Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de indsatser, der gøres for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelserne, er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafaldet og frafaldets omfang. Konservatoriet redegør for, at vejledning hos studie- og erhvervsvejleder samt uddannelsesleder bidrager til, at stort set alle studerende gennemfører uddannelserne. Herudover har konservatoriet siden 2009 haft en procedure for at imødegå frafald, der indebærer, at konservatoriet kontakter de studerende, der er mere end et år bagud i det normerede studieforløb. I den forbindelse får de studerende mulighed for at få lagt en plan for deres videre uddannelsesforløb. Konservatoriet redegør desuden for, at udmeldelse fra konservatoriet næsten altid sker efter en samtale med uddannelseslederen. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at proceduren for behandling af frafald på konservatoriet indebærer, at de studerende bliver bedt om en begrundelse for udmeldelsen, idet dette vil bidrage til at belyse årsagerne til et evt. frafald. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med ledelse og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 67: Generelle regler for optagelsesprøverne Bilag 68: Optag af studerende til studieåret Bilag 69: 10 eksempler på spørgsmål til den skriftlige optagelsesprøve Bilag 70: Optagekrav, almene fag 2011 Bilag 71: Gennemførselsprocenter. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 45

48 Kriterium 13: Resultat og målopfyldelse De studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse korresponderer med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddybning Kriteriet sætter fokus på de resultater, som uddannelsens dimittender har opnået undervejs i uddannelsen. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om der er overensstemmelse mellem det læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer), som de studerende har opnået efter endt uddannelse, og uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse. I lå karaktergennemsnittet for bacheloruddannelsens afsluttende hovedfagsprøve på 11,3. Da det er udvalgte centrale læringsmål, der udgør bedømmelseskriterierne for den afsluttende hovedfagsprøve, vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet kan ses som et udtryk for, at de studerende i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende når målene for læringsudbytte efter endt uddannelse. I lå karaktergennemsnittet for kandidatuddannelsens 1.-års-standpunktsprøve på 10,7. Da det er udvalgte centrale læringsmål, der udgør bedømmelseskriterierne for 1.-årsstandpunktsprøven, vurderer ekspertpanelet, at karaktergennemsnittet kan ses som et udtryk for, at de studerende i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet finder det positivt, at konservatoriet som beskrevet under vurderingen af kriterium 1 har planer om at gennemføre aftagerundersøgelser i fremtiden, da dette kan være med til at give konservatoriet værdifuld information om forholdet mellem de opstillede mål for læringsudbytte og de studerendes opnåede kompetencer og evt. afdække viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende mangler, når de dimitterer. Aftagerundersøgelser vil dermed være et relevant supplement til den viden, der opnås på baggrund af de studerendes opnåede karakterer. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 46

49 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og 1 og følgende bilag: Bilag 72: Karaktergennemsnit for studieåret Bilag 73: Karaktergennemsnit for studieåret Bilag 74: Karaktergennemsnit for studieåret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 47