Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering)

Transkript

1 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Att: Rektor Bertel Krarup Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende uddannelse til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) Akkrediteringsrådet har på et rådsmøde den 7. september 2012 behandlet anmodning om akkreditering af uddannelsen til cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsen er akkrediteret positivt. 1 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser efter Kulturministerens beslutning. 2 Kulturministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. 3 Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte rådsekretariatsleder Rune Heiberg Hansen på mail rhh@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 17. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon E-post jsch@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. 12/ Side 1/2 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet 1 jf. 11, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 1. december 2008 om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. 2 jf. 1, stk. 2 i bekendtgørelsen og 12, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 11, stk. 3 i bekendtgørelsen.

2 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2

3 Bachelor i musik (BMus) (tonemester) og cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Akkreditering af eksisterende uddannelser på Kulturministeriets område Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Bachelor i musik (BMus) (tonemester) og cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5 Indhold 1 Indstilling for bacheloruddannelsen 4 2 Indstilling for kandidatuddannelsen 6 3 Indledning 8 4 Oplysninger om uddannelserne Uddannelsesinstitutionen Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen 13 5 Vurdering af de enkelte kriterier 18

6 1 Indstilling for bacheloruddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af bachelor i musik (BMus) (tonemester) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Med hensyn til inddragelsen af eksterne interessenter vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen har god kontakt til sine dimittender og til aftagerfeltet. Panelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af dimittendundersøgelsen vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører gennemførelsen af det løbende kvalitetsarbejde. Uddannelsen har en strategi for kvalitetssikring, som angiver mål og procedurer og placerer ansvar. Ekspertpanelet vurderer, at strategien kunne udgøre et godt grundlag for et systematisk kvalitetsarbejde, men at der ikke altid gennemføres kvalitetsarbejde på uddannelsen som beskrevet i strategien, idet undervisningsevalueringen ikke gennemføres konsistent. Samtidig vurderer panelet at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at problemet med undervisningsevalueringerne ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet indstiller uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 4

7 Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11), fordi der mangler systematik i kvalitetssikringen, specielt i undervisningsevalueringen. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 5

8 2 Indstilling for kandidatuddannelsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 5). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at kriterierne for kvalitet og relevans samlet set er opfyldt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. Med hensyn til inddragelsen af eksterne interessenter vurderer panelet at uddannelsen har god kontakt til sine dimittender og til aftagerfeltet. Panelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller fortsætter på videreuddannelse i tilfredsstillende grad. På baggrund af dimittendernes karakterer og resultaterne af dimittendundersøgelsen vurderer ekspertpanelet, at det læringsudbytte, dimittenderne opnår, er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som er baseret på kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål som beskrevet i lovgrundlaget. Samtidig er det kunstneriske miljø og forskningsmiljøet, som hører til uddannelsen, af en tilstrækkelig kvalitet, og undervisergruppen har gode kompetencer og kvalifikationer. Ekspertpanelet har dog også identificeret et problem på uddannelsen, som vedrører gennemførelsen af det løbende kvalitetsarbejde. Uddannelsen har en strategi for kvalitetssikring, som angiver mål og procedurer og placerer ansvar. Ekspertpanelet vurderer, at strategien kunne udgøre et godt grundlag for et systematisk kvalitetsarbejde, men at der ikke altid gennemføres kvalitetsarbejde på uddannelsen som beskrevet i strategien, idet der undervisningsevalueringen ikke gennemføres konsistent. Samtidig vurderer panelet at den viden, der indhentes gennem uddannelsens øvrige kvalitetsarbejde, kan bidrage til at forbedre og udvikle uddannelsen. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at problemet med undervisningsevalueringerne ikke er så stort, at det bør have betydning for den samlede vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet indstiller uddannelsen til positiv akkreditering. Ekspertpanelets vurdering af de enkelte kriterier ser i oversigtsform sådan ud: Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans (kriterium 1) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 6

9 Beskæftigelse (kriterium 2) Kvalifikationsramme (kriterium 3) Opbygning og indhold (kriterium 4) Undervisnings- og arbejdsformer (kriterium 5) Bedømmelsesformer (kriterium 6) Internationalisering (kriterium 7) Faciliteter og materielle ressourcer (kriterium 8) Kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning (kriterium 9) Undervisere (kriterium 10) Optagelse og gennemførelse (kriterium 12) Resultat og målopfyldelse (kriterium 13). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen delvist opfylder kriteriet om: Systematisk og løbende kvalitetsarbejde (kriterium 11), fordi der mangler systematik i kvalitetssikringen, specielt i forbindelse med undervisningsevaluering. Rapportens indhold I rapportens kapitel 5 findes en nærmere redegørelse for ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Kapitel 4 giver en præsentation af uddannelserne. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 7

10 3 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurderinger af den eksisterende uddannelse bachelor i musik (BMus) (tonemester) og den eksisterende uddannelse cand. musicae (tonemester/tonemester m. rytmisk specialisering) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af den enkelte uddannelse. Se sidst i dette kapitel, hvad der står i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelserne til uddannelsesinstitutionen og Kulturministeriet. Kulturministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelserne kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelserne er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Kulturministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelserne. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingerne på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Bemærk, at de bilag, der er anført her i rapporten under kriterierne, omfatter alle de bilag, institutionen har angivet, og angives med uddannelsesinstitutionens egne bilagsangivelser. For det andet består det af den information, som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på uddannelsesinstitutionen. Organisering EVA har haft det overordnede metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne, mens ekspertpanelet har haft ansvaret for de faglige vurderinger af, om uddannelserne lever op til kriterierne for kvalitet og relevans. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 8

11 Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Carl Haakon Waadeland, cand.real. i matematik fra Universitetet i Trondheim, ph.d. i musik fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU). Professor i udøvende musik med fokus på jazzfag og musikteknologi på Institutt for musikk ved NTNU. Tidligere studieleder for uddannelsen i musikteknologi ved NTNU. Trommeslager og perkussionist med en lang række pladeindspilninger og turneer i Norge og udlandet. Har deltaget i flere internationale konferencer og er forfatter til flere publikationer i internationale tidskrifter om konstruktion af modeller for rytmeudøvelse og empirisk forskning i rytmefremføring. Har deltaget i et ekspertpanel i forbindelse med akkreditering af bacheloruddannelsen i musikproduktion og lyddesign ved NISS (Nordisk Institutt for Scene og Studio) gennemført af NOKUT (Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen). Olav Harsløf, mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet, exam.art. i dramaturgi fra Aarhus Universitet. Professor i performancedesign på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet. Har erfaring med at opbygge uddannelser, senest uddannelsen i performancedesign. Forsker aktivt i musik, teater, visuel kultur og performancedesign. Tidligere lektor ved Aalborg Universitet, tidligere rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, tidligere rektor for Statens Teaterskole og tidligere forskningsleder ved Rytmisk Musikkonservatorium. Har deltaget i et internationalt evalueringspanel i forbindelse med akkreditering af uddannelser i musik, teater og visuel kunst på akademier i Singapore i regi af Singapores undervisningsministerium. Marie Langballe, kandidatstuderende på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole. Har erfaring fra elevforsamlingen på Arkitektskolen, hvor hun bl.a. har koordineret forsamlingens aktiviteter, taget imod daglige henvendelser fra elever og holdt regelmæssige møder med rektor. Tidligere aktiv i elevråd og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning på Fyn. Niels Erik Lund, produktionschef for Koncerthuset, Danmarks Radio. Er bl.a. øverste ansvarlig for afvikling af Koncerthusets produktioner og koncerter. Tidligere musiktekniker i DR med arbejdsopgaver inden for planlægning, optagelse og miksning af musikproduktioner. Tidligere artist- og repertoiremedarbejder hos CBS Records og stifter og indehaver af lydstudiet Easy Sound. Tidligere lydteknik- og akustikkonsulent for Rytmisk Musikkonservatorium, medansvarlig for etableringen af konservatoriets lydteknikeruddannelse og senere hovedfagskoordinator på uddannelsen. Har erfaring som specialevejleder for studerende på tonemesteruddannelsen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en kontrakt med EVA, der pålægger dem tavshedspligt under akkrediteringsprocessen, indtil akkrediteringsrapporten offentliggøres. Evalueringskonsulent Camilla Franziska Hansen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingerne. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelser. Metode og proces En akkrediteringsvurdering bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. En akkrediteringsvurdering omfatter derfor: Selvevaluering (skriftlig dokumentation i form af redegørelse og bilag) ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 9

12 Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sine vurderinger på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Uddannelsesinstitutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Uddannelsesinstitutionen har indsendt skriftlig dokumentation, dvs. redegørelse og bilag, for, hvordan uddannelserne opfylder kriterierne. Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt uddannelsesinstitutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på uddannelsesinstitutionen. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Uddannelsesinstitutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Kulturministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser under Kulturministeriet. Her står der: 1, stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte videregående uddannelser under Kulturministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. 6, stk. 3. Kvalitetssikringsoperatøren afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår en godkendt uddannelse, kan kvalitetssikringsoperatøren tillige indstille uddannelsen til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set er opfyldt. Stk. 6. Kvalitetssikringsoperatøren indstiller en godkendt uddannelse til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 1, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 13, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 10, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer den af kulturministeren udpegede internationalt anerkendte kvalitetssikringsoperatørs opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 10

13 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af, at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 11

14 4 Oplysninger om uddannelserne 4.1 Uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsvurderingen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen til tonemester på denne adresse: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rosenørns Allé Frederiksberg C Uddannelsesinstitutionens egen præsentation af institutionen Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet, hvis uddannelser har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse som musiker, musikpædagog, komponist eller tonemester samt til anden beskæftigelse inden for musik. Konservatoriet er Danmarks ældste og - inden for uddannelse i klassisk musik største musikkonservatorium. I henhold til lov om videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet har konservatoriet sammen med de øvrige konservatorier til opgave at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Endvidere skal konservatoriet udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for dets fagområder. Konservatoriet udbyder uddannelse på eliteniveau (både i betydningen højt specialiserede uddannelser og brede, mere fleksible uddannelser) og uddanner bachelorer, kandidater og solister. Uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder forskningsbaserede. Ud over uddannelse, udviklingsvirksomhed og kunstnerisk praksis på højeste niveau medvirker konservatoriet til udviklingen af musikkulturen og dens fortsatte centrale placering i samfundet. Dette manifesterer sig gennem et omfattende koncertudbud der i omfang, musikalsk kvalitet og mangfoldighed gør konservatoriet til en af tidens vigtigste koncertudbydere i Danmark lærernes FOKU kunstnerisk praksis, udviklingsvirksomhed og forskning (især kunstnerisk praksis og udviklingsvirksomhed) et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for musik- og kulturlivet. For at holde sig velorienteret om de nyeste tendenser indenfor sine fagområder har konservatoriet et omfattende internationalt kontakt- og samarbejdsnetværk og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden både europæiske og oversøiske (Kina, Australien og USA). Med basis i konservatoriets talentfulde og engagerede studerende danske såvel som udenlandske - og en lærerstab sammensat af højt kvalificerede professorer og lærere fra ind- og udland bærer studiemiljøet i dag præg af både nærhed og globalt udsyn. Medvirkende til det gode studiemiljø er endvidere en markant opgradering af konservatoriets fysiske rammer der fandt sted i sommeren 2008 da konservatoriet flyttede til nye fremragende bygninger, det tidligere radiohus på Rosenørns Allé. Forud for indflytningen gennemgik Vilhelm Lauritzens smukke og atmosfæremættede bygningskompleks med den unikke symfoniske koncertsal og de mange studier en ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 12

15 omfattende renovering og ombygning og fremstår i dag som et moderne musikkonservatorium af højeste internationale karat. Konservatoriet udbyder på højeste kunstneriske niveau musikuddannelser inden for musikudøvelse og musikpædagogik (instrumentale, sang- og pædagogikuddannelser), musikalsk skaben (komponistuddannelsen) og lydteknik (tonemesteruddannelsen). Fagligt er Det Kongelige Danske Musikkonservatorium organiseret i ni faggrupper, hver med sin faggruppeleder: 1. Strygere 2. Træblæsere, harpe 3. Messingblæsere, slagtøj, musikledelse og direktion 4. Sang 5. Klaver, guitar og accordeon 6. Kirkemusik/orgel/tidlig musik/consort 7. Musikpædagogik (MP/AM-uddannelsen) og hørelære 8. Komposition og teori 9. Tonemester Uddannelserne under faggruppe 1-7 har trods forskelle mellem på den ene side instrumentale/ vokale udøveruddannelser og på den anden side uddannelsen i kirkemusik samt musikpædagogikuddannelsen så mange fællestræk at de anskues som én uddannelse, mens komponistuddannelsen og uddannelsen som tonemester afviger så meget at de hver især behandles som en selvstændig uddannelse. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opererer på baggrund af en rammeaftale med Kulturministeriet og fremlægger årligt beretning, regnskab m. m. i årsrapporter. 4.2 Præsentation af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen Dette afsnit indeholder uddannelsesinstitutionens egen præsentation af bachelor- og kandidatuddannelserne taget direkte fra institutionens redegørelse. Uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil Den uddannelse som skal akkrediteres her, er uddannelsen til tonemester. Det er en uddannelse som kombinerer de to primære funktioner af musikproduktion: Lydtekniker og producer. Tonemesteruddannelsen på DKDM giver en uddannelse med tekniske, musikalske og kunstneriske færdigheder. Uddannelsen er bredt funderet musikalsk og genremæssigt og inkluderer både rytmisk og klassisk musik. Man får kompetencer og kvalifikationer til at forstå fx en dirigents eller et ensembles tilgang til musikken. En tonemester skal kunne kommunikere med musikere og gå ind i en musikalsk skabelses- og arbejdsproces og samtidig besidde stort teknisk blik. Tonemesterens arbejde skal underbygge den musikalske intention fra musikernes og dirigentens side og skabe et sammenhængende kunstnerisk udtryk sammen med musikerne og bevare og optimere dette udtryk i lydoptagelsen. Hvor længe uddannelsen har eksisteret Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1866 som et privat musikkonservatorium og overtaget af Staten i 1949 med placering under Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Oprindelig var uddannelsen 4-årig, men i 2004 blev studiestrukturen grundlæggende ændret og i overensstemmelse med Bologna-deklarationen opbygget i en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse, henholdsvis af tre og to års varighed. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 13

16 Tonemesteruddannelsen på DKDM blev stiftet i 1995 og er udformet med inspiration fra tilsvarende uddannelser i Berlin, Detmold og Wien. Baggrunden for at stifte tonemesteruddannelsen var at Danmarks Radio i starten af 1990 erne ophørte med at uddanne lydteknikere og musikproducere i eget regi. Den nystiftede tonemesteruddannelse på DKDM adopterede en del af de hidtidige kurser fra Danmarks Radio og kombineret med en grundig uddannelse i musikalske fag som hørelære, musikhistorie, musikteori, klaver m. m. Siden 1995 har mange af fagforløbene udviklet sig i en ny retning, så de ikke ensporet uddanner den studerende til ansættelse på Danmarks Radio. Tonemesteruddannelsen blev som resten af konservatoriets uddannelser ændret i 2004, fra at være en 4-årig grunduddannelse, til at bestå af en 3-årig bachelor med en 2-årig kandidat overbygning. Med denne ændring er der blevet bedre tid til at de studerende kan få mulighed for at specialisere sig og dyrke det mere kunstneriske aspekt af at producere musik på deres kandidatoverbygning, hvilket afspejles i studieordningernes større fokus på at gennemgå de basale og tekniske elementer under bacheloruddannelsen. At styrke den kunstneriske side af faget musikproduktion er også en måde at profilere tonemesteruddannelsen på og herved opnå en anderledes vinkel end eksempelvis uddannelsen til lydtekniker på Rytmisk Musikkonservatorium eller Statens Teaterskoles tonemesteruddannelse. Uddannelsens struktur ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 14

17 Uddannelsens centrale fagområder Se uddannelsens særlige faglige eller kunstneriske profil. Antal studerende og undervisere ved uddannelsen Antal indskrevne studerende aktuelt: 6 Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag bacheloruddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Antal ansøgere og optagne studerende på de sidste tre optag kandidatuddannelsen År Antal ansøgere Antal optagne studerende Der er fast tilknyttet én lektor og én timelærer til tonemesteruddannelsen. Herudover gør tonemesteruddannelsen i hovedfagsundervisningen brug af ca. 17 løst tilknyttede undervisere på timelærerbasis, der er specialister inden for deres fagområde. Herudover underviser en række af konservatoriets øvrige lærerstab på tonemesteruddannelsen. Det omfatter: 14 professorer (heraf to under besættelse) 1 gæsteprofessor 21 docenter 3 lektorer 1 adjunkt 11 studielektorer 1 studieadjunkt ca. 80 timelærere 1 gæstelektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 15

18 Hertil kommer 3 adjungerede professorer, tilrejsende gæsteprofessorer og master class undervisere. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 19 Antal årsværk på uddannelsen 1,8 Bacheloruddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for bacheloruddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012: Viden og forståelse Efter endt bacheloruddannelse har den studerende kunstnerisk baseret viden om musikalsk praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af tonemesterområdet. kan den studerende forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt indenfor særlige fagområder relevant videnskabelig teori. Færdigheder Efter endt bacheloruddannelse kan den studerende anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse som tonemester. kan den studerende vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller. kan den studerende formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både tonemestre, komponister, musikere og ikke-specialister. Kompetencer Efter endt bacheloruddannelse kan den studerende håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge. kan den studerende selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. kan den studerende identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige sammenhænge. Kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for kandidatuddannelsen. Målene er blevet revideret i akkrediteringsprocessen. De gældende mål for læringsudbytte, som fremgår her, er citeret fra en mail, EVA har modtaget fra musikkonservatoriet 30. marts 2012: Viden og forståelse Efter endt kandidatuddannelse har den studerende viden om der er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for virket som tonemester og, inden for relevante områder, førende forskning kan den studerende forstå og reflektere over viden om musik og teknik samt identificere kunstneriske udfordringer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 16

19 Færdigheder Efter endt kandidatuddannelse mestrer den studerende musikalske metoder, redskaber og udtryksformer og kan anvende relevante redskaber og videnskabelige metoder samt mestrer generelle færdigheder der knytter sig til beskæftigelse som tonemester kan den studerende vurdere og vælge blandt metoder og redskaber samt på et kunstnerisk og teknisk grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller kan den studerende formidle og diskutere professionelle problemstillinger med musikere, komponister, tonemestre og ikke-specialister. Kompetencer Efter endt kandidatuddannelse kan den studerende styre arbejds- og udviklingssituationer der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk. kan den studerende selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. kan den studerende selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 17

20 5 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle uddannelsen og sikre dens relevans. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at musikkonservatoriet har en tilfredsstillende kontakt med et felt af aftagere, der dækker uddannelsernes beskæftigelsesområder, at der er en tilfredsstillende kontakt med bachelor- og kandidatuddannelsens dimittender, og at uddannelserne gennem kontakten med aftagere indhenter og drøfter viden, som er med til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har løbende kontakt med et dækkende felt af aftagere. Panelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for bachelor- og kandidatuddannelsens aftagerfelt, som bl.a. omfatter radiostationer, musikproducenter og koncertsteder samt freelancevirksomheder. Af konservatoriets redegørelse fremgår det, at kontakten til aftagerfeltet bl.a. foregår gennem institutionens aftagerpanel. Aftagerpanelet mødes fire gange årligt. Herudover deltager aftagerpanelets formand i minimum to møder med konservatorierådet. Aftagerpanelet har til opga- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 18

21 ve at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. I aftagerpanelet sidder repræsentanter for danske ensembler og kor, musikskoleverdenen og universitetsverdenen. Konservatoriet redegør desuden for kontakt til aftagerfeltet i undervisningssammenhæng, idet der bl.a. arrangeres rundvisninger og virksomhedsbesøg på Danmarks Radio, og idet uddannelsens optagelser af DKDM s debutkoncerter og PULSAR-festivaler bliver optaget til mulig transmission i Radio Klassisk og Danmarks Radio. Herudover har konservatoriet kontakt til landets symfoniorkestre og ensembler gennem regelmæssige møder mellem konservatoriets rektor og ledere for de professionelle danske ensembler og symfoniorkestre. Endelig har konservatoriet kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsens undervisere, som parallelt med deres ansættelse på konservatoriet arbejder som tonemestre eller i andre relevante stillinger. Ekspertpanelet forholder sig kritisk til, at der ikke sidder repræsentanter for uddannelsens arbejdsområde i aftagerpanelet. Panelet mener dog også, at dette er en mindre svaghed, der opvejes af den øvrige kontakt til aftagerfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet i tilstrækkelig grad anvender den indhentede viden til at sikre uddannelsernes fortsatte relevans gennem opfølgning på feedback fra aftagere og dimittender. Fx har aftagerfeedback bidraget til, at bachelor- og kandidatuddannelsens hovedfagsundervisning har fået nyt fokus, således at der nu er lagt større vægt på, at de studerende på bacheloruddannelsen opbygger stor faglig bredde og tekniske kompetencer og først senere i uddannelsen får producerkompetencer. Gælder kun for bacheloruddannelsen Da størstedelen af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsætter på kandidatuddannelsen, vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen har en tilfredsstillende kontakt til dimittender fra bacheloruddannelsen. Når bacheloruddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelsen, har konservatoriet direkte adgang til dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans gennem uddannelsens kvalitetssikringssystem, fx gennem studenterudviklingssamtaler med de kandidatstuderende. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at konservatoriet har en tilfredsstillende kontakt til dimittender fra kandidatuddannelsen. Konservatoriet redegør for, at kontakten med uddannelsens dimittender i høj grad er baseret på undervisernes efterfølgende fortsatte kontakt til dem. Underviserne fungerer som mentorer for de studerende, og kontakten forventes at blive vedligeholdt efter endt uddannelse. Herudover bliver kandidatuddannelsens dimittender inviteret til at deltage i arrangementer og til at fremlægge deres kandidatprojekt. I 2006 gennemførte konservatoriet en dimittendundersøgelse som supplement til den årlige beskæftigelsesrapport, der udarbejdes af Danmarks Statistik. Undersøgelsen blev udarbejdet i samarbejde med QuestionDesign og gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra konservatoriet fra 1997 til Formålet med undersøgelsen var at belyse dimittendernes beskæftigelsesforhold, kvalifikationer, holdninger til konservatoriet samt efter- og videreuddannelse. Konservatoriet har planer om at gennemføre en tilsvarende undersøgelse i 2012, som tager udgangspunkt i de samme spørgsmål. Herudover gennemførte konservatoriet en uddannelsesevaluering i 2009, hvor kandidatuddannelsens dimittender blev spurgt om deres vurdering af undervisningens indhold, eksamen i de enkelte fag samt uddannelsens mål for læringsudbytte. Panelet finder det desuden positivt, at konservatoriet har planer om at gennemføre en dimittendundersøgelse i år, og at konservatoriet forventer at oprette en alumneforening. Panelet mener, at disse tiltag vil kunne bidrage til at fremme og systematisere kontakten med uddannelsens dimittender yderligere. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 19

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 1 og følgende bilag: Bilag 3: Årsrapport 2010 Bilag 5: Aftagerpanel ved DKDM, 2012 Bilag 6: Beskæftigelse tonemestre Bilag 7: Forslag om oprettelse af DKDM alumneforening, 2012 Bilag 8: DKDM's omverdensanalyse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 20

23 Kriterium 2: Beskæftigelse a. Uddannelsen dokumenterer, at dimittender i tilstrækkeligt omfang videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, hvor fagligheden finder anvendelse. b. Uddannelsen arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet via erhvervsvejledning og markedsføring af uddannelsen over for aftagere. Uddybning Første del af kriteriet sætter fokus på, om uddannelsens dimittender i tilfredsstillende grad videreuddanner sig eller finder beskæftigelse inden for områder, hvor de bruger den faglighed, uddannelsen har givet dem. Beskæftigelsesfrekvenser skal angives, da de er et væsentligt aspekt i vurderingen af uddannelsens relevans set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Der er dog ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem uddannelsens relevans og dimittendernes grad af beskæftigelse. Derfor indeholder kriteriet ikke et minimumskrav til beskæftigelsestallene. Hvis uddannelsen vurderer, at beskæftigelsestallene ligger lavt, er det særligt væsentligt, at den redegør for evt. særlige omstændigheder, som bør indgå i vurderingen af beskæftigelsessituationen, fx ændringer i de generelle konjunkturer i samfundet. Kriteriets anden del sætter fokus på, hvordan uddannelsen bruger erhvervsvejledning og markedsføring til netop at fremme de studerendes overgang til beskæftigelse. Der er med andre ord fokus på indsatsen for at fremme beskæftigelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i gang med videreuddannelse. Der har i perioden været indskrevet 11 tonemesterstuderende på bacheloruddannelsen, hvoraf 1 har udmeldt sig, og resten enten er fortsat på kandidatuddannelsen eller forventes at gøre det. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at kandidatuddannelsens dimittender i tilstrækkeligt omfang er i beskæftigelse. Ifølge konservatoriets redegørelse og den årlige beskæftigelsesrapport udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med Kulturministeriets Rektorer var beskæftigelsesgraden for tonemesteruddannede 89,6 % i 2009 og 88,4 % i Tallene dækker over dimittender (fra en tiårig periode), der er i fuld eller næsten fuld beskæftigelse (1-20 % ledighed). Tallene fra Dan- ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 21

24 marks Statistik angiver antallet af dimittender, der har bopæl i Danmark og ikke er under uddannelse. Det skal bemærkes, at beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelserne i tilstrækkeligt omfang arbejder med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. De studerende har fx mulighed for at spørge studieog erhvervsvejledningen til råds i forbindelse med overgangen til arbejdsmarkedet. Denne rådgivning varetages af en professionel vejleder. Herudover holder erhvervsvejledningen årligt karrieredage, hvor relevante emner i forbindelse med overgangen fra studie til erhvervsliv ligeledes behandles. Konservatoriet er desuden medlem af Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation (CAKI), som bl.a. holder kurser i og workshopper om entreprenørskab og tilbyder rådgivning til studerende, der ønsker at gennemføre projekter. Uddannelseslederen har et særligt ansvar for at give de studerende faglig vejledning om tilrettelæggelsen af deres uddannelse. Dette kan fx være relevant i forbindelse med de studerendes valg af valgfag, hvor de har mulighed for at skræddersy deres uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov og deres egne ønsker, og hvor der tages højde for deres særlige faglige og kunstneriske profil. Ud over denne løbende erhvervsvejledning holder hovedfagslæreren hvert år en studenterudviklingssamtale med den enkelte studerende. I denne samtale evalueres undervisningen, og forventningerne til den kommende undervisning afstemmes, men der er også mulighed for at drøfte fremtidige karriereplaner. Herudover bidrager faget entreprenørskab, som er en obligatorisk del af uddannelserne, til at forberede de studerende på arbejdsmarkedet ved at give dem branchekendskab og viden om bl.a. iværksætteri og projektledelse. Endelig arbejder konservatoriet med at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet gennem markedsføring af uddannelserne og konservatoriets faciliteter i form af brochurer. Under besøget fremgik det imidlertid af interview med aftagerne, at de havde et begrænset kendskab til uddannelserne. Ekspertpanelet mener derfor, at konservatoriet med fordel kunne arbejde yderligere med at markedsføre uddannelserne, hvilket vil kunne bidrage til at øge kendskabet til de studerendes kompetenceprofil blandt aftagerne. Ekspertpanelet vurderer dog dette som en mindre svaghed, der opvejes af de øvrige tiltag, som uddannelserne har iværksat for at fremme de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med aftagere under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Beskæftigelse tonemestre Bilag 9: Beskæftigelsesrapport 2009 Bilag 10: Beskæftigelsesrapport 2010 Bilag 11: Beskæftigelsesrapport 2011 Bilag 12 Kandidatundersøgelse, 2006 Bilag 13: Referat af MUR planlægningsmøde, 2012 Bilag 14: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2008/09 Bilag 15: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2009/10 Bilag 16: Studie- og erhvervsvejledning på DKDM 2010/11 Bilag 17: Skabelon for uddannelsesplaner 2010/11 Bilag 18: Spørgsmål til studenterudviklingssamtalen, 2011 Bilag 19: Koncertprogram forår 2011 ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 22

25 Bilag 20: Koncertprogram efterår 2011 Bilag 21: Koncertprogram forår 2012 Bilag 22: Pulsaravis ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 23

26 Kriterium 3: Kvalifikationsramme Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddybning Kriteriet sætter fokus på, hvordan den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser er implementeret på uddannelsen i form af mål for læringsudbytte, og om målene niveaumæssigt er i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for bacheloruddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de mål for læringsudbytte, der gælder for kandidatuddannelsen, er på niveau med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Panelet vurderer dette på baggrund af uddannelsens mål for læringsudbytte sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for en kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Gradstypebeskrivelserne for de kunstneriske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser er vedtaget som et tillæg til den generelle danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser i december Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Hvad angår både bachelor- og kandidatuddannelsens mål for læringsudbytte, bemærker ekspertpanelet, at de er formuleret på et overordnet niveau. Fx er beskrivelserne af færdigheder forholdsvis generelle og giver ikke på alle punkter et klart billede af, hvilke færdigheder dimittenderne forventes at opnå. Under besøget fremgik det af interview med studerende og undervisere, at uddannelsernes mål for læringsudbytte ikke anvendes aktivt i forbindelse med undervisningen. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 24

27 da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelse og studerende under institutionsbesøg, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 23: Studieordning for bacheloruddannelsen som tonemester - bind 1 Bilag 24: Studieordning for kandidatuddannelsen - bind 1. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 25

28 Kriterium 4: Opbygning og indhold Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og indholdet og vægtningen af de enkelte elementer på uddannelsen. Uddybning Kriteriet sætter fokus på uddannelsens indhold og vægtningen af de forskellige elementer set i forhold til målene for uddannelsens læringsudbytte. Dvs., at der er fokus på, om de studerende, når de realiserer enkeltelementernes læringsmål, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Redegørelse og/eller bilag skal belyse, om det faglige indhold af elementerne er passende set i forhold til læringsmålene. Desuden skal redegørelse og/eller bilag belyse, om elementernes samspil understøtter faglig progression for de studerende. Vurdering af bacheloruddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Vurdering af kandidatuddannelsen: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingerne: Gælder kun for bacheloruddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende, der realiserer læringsmålene for bacheloruddannelsens enkelte elementer, også realiserer de overordnede mål for uddannelsen. Bacheloruddannelsen består af hovedfaget, hovedfagsrelaterede fag, almene fag og specielle bifag. Hovedfaget indspilningsteknik og musikproduktion udgør 79 ECTS-point, de hovedfagsrelaterede fag elektroakustik og instrumentation udgør 15 ECTS-point, de almene fag hørelære, satslære, analyse/formidling, musikhistorie/kulturfag, basisklaver og entreprenørskab udgør 60 ECTS-point, og de specielle bifag rytmisk teori, rytmisk hørelære og speciel hørelære for tonemestre udgør 16 ECTS-point. Herudover udarbejder de studerende som en del af undervisningen i musikproduktion et antal obligatoriske produktioner, som tilsammen udgør 10 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at bacheloruddannelsens opbygning og vægtningen af uddannelsens elementer understøtter de studerendes faglige progression ved gradvist at fremme deres selvstændighed og evne til at gennemføre projekter. Fx afløses den teoretiske undervisning i hovedfagene på 3. studieår af mere projektorienterede opgaver, der kombinerer teoretisk og praktisk kunnen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ekspertpanelet vurderer, at de studerende, der realiserer læringsmålene for kandidatuddannelsens enkelte elementer, også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26