B r e d d e r e g l e m e n t G Æ LD ENDE FRA 1. SE P TEMBER

Transkript

1 B r e d d e r e g l e m e n t G Æ LD ENDE FRA 1. SE P TEMBER M ED SYN LIG E RE TTELSE R 1. NOVEMBER 2014

2 Breddeaktiviteter er for alle ryttere og heste. Der findes mange forskellige aktiviteter. Fælles for dem alle er, at de skal være sjove og udviklende for rytteren. Breddeaktiviteterne er et supplement til de gængse konkurrenceformer. Blandt breddeaktiviteterne findes muligheder for alle ryttere, uanset hvilken hest man rider på. Man behøver ikke at have indløst rytterlicens. De forskellige aktiviteter gør, at det er muligt at finde lige netop din favorit aktivitet. Balance og motorik Ponygames Samarbejde og koordinering Kvadrilleridning og Pas De Deux Omstilling og fleksibilitet Team Cup Dressur Balance og samarbejde Stilstafetspringning Orientering, håndtering af- og sikkerhed til hest TREC Du vil kunne finde et væld af aktiviteter, der alle har det til fælles, at de er velegnet til undervisning på rideskolehold, samtidig med at de kan dygtiggøre den enkelte rytter. Aktiviteterne har ligeledes større fokus på rytterens kapacitet og evner, fremfor hestens. Slutteligt vil også disse aktiviteter være med til at bibringe rytterne fællesskabsfølelse og dermed styrke sammenholdet i klubben. Aktiviteterne stiller ikke krav til hestens kvalitet, men samspillet mellem hest og rytter. Hvorfor alle typer at heste kan konkurrere på lige vilkår mod hinanden. En gang årligt afholdes der Landsfinaler indenfor mange af disse aktiviteter. Landsfinalerne er en kombination af ridelejr og konkurrence, hvor der selvfølgelig er et sportsligt islæt, men hvor det er klubben som et hold, der er af sted i en samlet flok en hel weekend. For at komme med til Landsfinalerne, skal klubben have kvalificeret sig hjemme i distriktet. Som udgangspunkt vil der være aktiviteter for alle ryttere og heste, ingen ekvipage er for god eller dårlig til ikke at kunne finde lige netop deres aktivitet. Dansk Ride Forbunds Breddeaktivitetsudvalg ønsker jer god fornøjelse med aktiviteterne. Side 2 af 32

3 I. INTRODUKTION Introduktion og formål Fælles bestemmelser... 4 II. FÆLLES BESTEMMELSER FOR BREDDEAKTIVITETERNE Hvem kan deltage i breddeaktiviteterne Hvilke heste kan deltage i breddeaktiviterne Rytterens påklædning Hestens udstyr Sikkerhedsregler... 5 III. REGLEMENT FOR BREDDEAKTIVITETERNE Kvadrille Pas De Deux Ponygames Stilstafetspringning Team Cup Dressur TREC Side 3 af 32

4 I. INTRODUKTION 1. Introduktion og formål: Formålet med breddeaktiviteterne er at alle skal have det sjovt. Aktiviteterne skal være udviklende for rytteren, samtidig med at det skal give deltageren en holdoplevelse. Holdoplevelsen er meget central for alle aktiviteterne, da målet er samlet at give alle en kluboplevelse. Aktiviteterne sætter fokus på forskellige aspekter af ridningen. 2. Fælles bestemmelser: Dansk Ride Forbunds sportsreglements formål er: At sikre, at Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport til enhver tid efterleves. At skabe lige og fair vilkår ved deltagelse i ridestævner. Dansk Ride Forbunds Breddereglement er en del af Dansk Ride Forbunds Sportsreglement. Det er i Dansk Ride Forbunds Breddereglement ikke muligt at forudse alle hændelser ved ridestævner. Såfremt der ved en speciel hændelse ikke findes en regel, eller såfremt fortolkning af en regel i det foreliggende tilfælde ville føre til en indlysende uretfærdighed, er det de ansvarlige officials pligt at træffe en afgørelse baseret på almindelig sund fornuft og Fair Play. Det skal tilsigtes at afgørelsen ligger så tæt som mulig op af Dansk Ride Forbunds værdisæt og tager hensyn til Breddereglementet som Sportsreglementet. - Sikkerhed først - Hæderlighed - Harmoni - Dygtiggørelse - Passion. II. FÆLLES BESTEMMELSER FOR BREDDEAKTIVITETERNE Formålet med breddeklasser er at udvikle ekvipagens balance og motorik - samarbejde og koordinering samt omstilling og fleksibilitet. Der afholdes hvert år Landsfinaler i breddeaktiviter, propositioner til landsfinaler kan ses på 1. Hvem kan deltage i Breddeaktiviteterne: Alle ryttere der er medlem af en klub under Dansk Ride Forbund kan deltage. Det er tilladt at sammensætte hold af ryttere fra forskellige klubber, hvis ikke klubben kan skaffe nok ryttere fra egen klub til et hold. Rytterlicens er ikke påkrævet. Breddeaktiviteterne er tiltænkt som et supplement til de gængse stævnetyper. Det tillades at voksne eller børn, der er over aldersgrænsen for pony må deltage på pony, med mindre andet er nævnt ved den enkelte aktivitet. Det pointeres dog, at hest og rytter skal passe sammen. Dvs. rytteren må ikke være for tung eller høj til ponyen. Voksne på ponyer vil blive betragtet som ponyekvipage, dog ikke i TREC. Der kan forekomme anderledes krav under den enkelte aktivitet, derfor er det vigtigt at se under de forskellige aktiviteter. Side 4 af 32

5 2. Hvilke heste kan deltage i breddeaktiviteterne: Ponyer og heste må deltage fra det kalenderår, hvori de fylder 5 år. Ponyen skal overholde ponymålet. Der kræves ikke konkurrencepas, men gyldigt vaccinationskort og hestepas skal kunne forevises. Ved TREC er det tilladt at starte med en 4 års fra maj måned i det år den fylder Rytterens påklædning: Se aktivitetsafsnit Ridehjelm Er obligatorisk. Hjelmen skal være sikkerheds-godkendt, og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Hjelmen skal være fastspændt ved al ridning. Sikkerhedsvest Se aktivitetsafsnit. Hvis der er krav om sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer Se aktivitetsafsnit. Pisk Se aktivitetsafsnit. 4. Hestens udstyr: Se aktivitetsafsnit. Hestens/ponyens udstyr skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Det er tilladt at ride med hut ved alle udendørsstævner. 5. Sikkerhedsregler: Følgende handlinger skal straks påtales af holdleder eller dommer og kan medføre diskvalifikation: Ikke bærer korrekt fastspændt godkendt ridehjelm under ridning. Ikke bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning. Fastgøre sig til hesten ved f.eks. at vikle træktovet rundt om hånden. At rytteren rykker/flår/saver uhæmmet hesten i munden. At rytteren anvender pisk ud over almindelig irettesættelse. At rytteren anvender sporerne uhæmmet. Side 5 af 32

6 III. REGLEMENTER FOR BREDDEAKTIVITETERNE 1. KVADRILLE Kvadrille er holdridning i dressur for 4-8 ekvipager. Den vigtigste regel er, at de deltagende ryttere og heste altid skal have det sjovt. 1. Hvilke ryttere kan deltage: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Kvadrille kan rides af alle. Ponyer kan rides af både voksne og børn, dog skal ekvipagen være harmonisk. 2. Holdsammensætning: Holdet består af 4, 6 eller 8 ekvipager. Hvis der er både heste og ponyer på holdet, skal der være min. 2 af hver. 3. Beklædning og udstyr: Ved færdsel til hest/pony: Enhver, der deltager i et ridestævne, og enhver, der på stævnepladsen sidder på en hest/pony som deltager i stævnet, skal bære sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning. Der skal bæres ridejakke, trøje, T-shirt, poloshirt eller vest. Hvis man deltager som hold bør påklædningen være ensartet Ridestøvler eller kort støvle med leggings eller jodphursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være beregnet til ridning med hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. I Küren er det tilladt at være udklædt, dog skal sikkerhedskravene være opfyldt. Det er tilladt at ride med reklamer. Afd. A og Mix (LC niveau): Tilladt at ride med spore eller pisk eller uden. Afd. B og højere (LB-og højere niveau): Tilladt at ride med eller uden spore. Ridehjelm er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være sikkerheds-godkendt, og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Sikkerhedsvest Rides der med sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er tilladt i Kvadrille. Sporer skal være af metal. Dornen skal være stump, bøjet eller lige og pege lige tilbage fra midten af sporen når den er på rytterens støvle. Armene på sporen skal være glatte og afrundede (gummibelægning tilladt). Metalsporer med runde hårde plastikknopper er tilladt. Sporer uden dorn er tilladt. Sporen må ikke kunne skade hesten. I kvadrille er flg. tilladt: Ponyryttere: Dornen må max. være 2 cm lang. Hesteryttere: Hjulsporer er tilladt. Hjulene skal dog cirkulere frit og skal være uden skarpe spidser. Daisy - Tilladt Spids stjerne Forbudt Afrundet stjerne Forbudt Side 6 af 32

7 Pisk er tilladt til opvarmning og på banen. (Til opvarmning ved kvadrille er) max. længden er 120 cm for hesteekvipager og 100 cm hos ponyekvipager. 4. Hesten/ponyens udstyr: Skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Der skal rides med trense/ hovedtøj/ sidepull. Sidepull må dog ikke anvendes i kombination med andre bid. Der skal rides med trense/ hovedtøj/ bidløst. Rides der med bid, skal biddet være to eller tredelt bridonbid, D-ringsbid og muffebid er også tilladt. Tilladte bid: 1. Todelt trensebid 2a. Tredelt trensebid 2b. Tredelt trensebid 2c. Tredelt trensebid 2d. Tredelt trensebid med roterende midterstykke 3. Todelt* muffebid (HS Dynamic) 4. Todelt* D-ringsbid 5. Todelt* muffebid med parérstænger 6. Todelt* Fulmerbid med parérstænger og løse ringe 7. Todelt* muffebid med øvre parérstænger 8. Todelt* muffebid med ophæng 9. Stangbid også tilladt som muffebid og med mullen mouth 10a. Todelt muffebid med rotationsakse 10b. Tredelt muffebid med rotationsakser 10c. Todelt trensebid med rotationsakse 10d. Tredelt trensebid med rotationsakser * Afbillede bid med * efter må benyttes i en tredelt version, selvom det ikke er tegnet. Bid 2a-2d illustrerer tilladte midterstykker ved tredelte bid. Næsebånd er valgfrit.. Sadel, bomløs sadel eller ponypude/ridegjord er obligatorisk. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller sikkerhedsbøjler. Stigbøjler skal slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformnings- Side 7 af 32

8 eller farvemæssige begrænsninger. Halerem og fortøj er tilladte. Gamacher, bandager og klokker er tilladt. Det er op til stævnearrangøren, om det er tilladt at ride med ringmartingal eller chambon. Evt. ringmartingal og chambon skal være tilpasset således, at den kun indvirker, når hesten går væsentligt over lod. 5. Baneforhold: Der findes programmer til en 20 x 40 bane (bane B), men det er op til den enkelte klub at bestemme banens størrelse, dog rides der på min. 20 x 40 bane. Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. Det er op til stævnearrangøren, om der rides med åbent eller lukket led, dog skal det være ens under hele konkurrencen. 6. Regler for afvikling: Konkurrencen består af et obligatorisk og/ eller et kürprogram. Forslag til programmer findes på. Der kan bedømmes med ½ point. Kürprogram består af obligatoriske øvelser, hvor programmet rides til holdets egen musik og koreografi. Kuren afvikles med udgangspunkt i holdenes egne programmer det enkelte hold melder ind til stævnearrangøren hvilken afdeling, der rides i og konkurrencen udregnes i % eller points. Der findes forslag til obligatoriske øvelser på 3 niveau, afd. A og afd. Mix er den samme, afd. B og en begynder Kür uden galop. Rides der forkert i det faste program, fløjter dommeren og fejlen rettes. Dette giver 2 minus point, pr. dommer, hver gang det sker. Glemmes en af de obligatoriske øvelser i kvadrille Kür, gives der 0 point for denne øvelse. Ridetiden er max. 8 min. Hvis ridetiden i Küren overskrides, fratrækkes 20 point pr. dommer pr. påbegyndt minut. Ridetiden i Küren gælder fra indridningsparaden til afslutningsparaden. En syg eller halt hest skal med det samme udelukkes fra al videre deltagelse i konkurrencen. Der må sættes en reserve hest /pony eller ekvipage ind. Er holdet startet på sit program, kan dommeren standse programmet, hvorefter holdet får mulighed for at ride programmet som sidste hold i klassen med en reservehest eller med en manglende ekvipage. Såfremt en hest forlader banen, eller en rytter falder af, diskvalificeres holdet IKKE. Hvis en rytter falder af må holdet modtage hjælp ude fra til at indfange hesten. 7. Placering: Points fra alle dommerne i de to programmer lægges sammen. Holdet med flest point/procent vinder. Har to hold lige mange point, er vinderen holdet med flest point i kür programmet. I tilfælde af fuldstændig ens point er holdene ligeplaceret. 8. Opvarmning: Det er tilladt at longere men uden nogen former for hjælpetøjler/indspændinger eller fastgørelse af tøjlen til sadlen. Det er ikke tilladt at anvende køreliner. Hesten må kun gå med den optømning, den skal startes med. Longering må kun foregå på et anvist sted, dog ikke på opvarmningsbanen. 9. Dommere: Til hvert stævne er den arrangerende klub ansvarlig for at skaffe min. 1 dommer. Er der mere end 1 dommer udpeges den ene til overdommer. Denne placeres ved C og den anden ved B eller E. Der bør som minimum benyttes D1 dommere. Rides kvadrillen indendørs, og faciliteterne umuliggør førnævnte dommerplacering, placeres alle dommerne på kortsiden. Side 8 af 32

9 10. Diskvalifikation: Ved sygdom/halthed er det den enkelte hest som udelukkes og ikke det samlede hold. Såfremt en hest forlader banen, eller en rytter falder af, diskvalificeres holdet IKKE. Hvis en rytter falder af må holdet modtage hjælp ude fra til at indfange hesten. 11. Startsignal: Der skal trækkes 2 point, hvis holdet starter 45 sek. efter startsignalet er givet. Hvis holdet er ude af syne fra opvisningsbanen, og kommer for sent, så tidsplanen ikke kan holdes, kan der ved særlige omstændigheder efter dommerens skøn, gives lov til at ride i en pause, hvis det er muligt. Hvis ikke diskvalificeres holdet 12. Holdleder: Hvert hold har en holdleder, der må fungere som dirigent, og med fløjtesignal styre, at øvelserne påbegyndes samtidigt af hele holdet. Holdlederen står ved A. Såfremt holdleder rider med på holdet, rides program uden signaler. Side 9 af 32

10 2. PAS DE DEUX Pas De Deux er en konkurrence, hvor to ekvipager rider et dressurprogram spejlvendt og/eller synkront. Den vigtigste regel er, at de deltagende ryttere og heste altid skal have det sjovt. 1. Hvilke ryttere kan deltage: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Pas de Deux kan rides af alle. Ponyer kan rides af både voksne og børn, dog skal ekvipagen være harmonisk. 2. Holdsammensætning: Holdet består af to ekvipager. 3. Beklædning og udstyr: Ved færdsel til hest/pony: Enhver, der deltager i et ridestævne, og enhver, der på stævnepladsen sidder på en hest/pony som deltager i stævnet, skal bære sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning. Der skal bæres ridejakke, trøje, T-shirt, poloshirt eller vest. Hvis man deltager som hold bør påklædningen være ensartet Ridestøvler eller kort støvle med leggings eller jodphursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være beregnet til ridning med hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. I Küren er det tilladt at være udklædt, dog skal sikkerhedskravene være opfyldt. Det er tilladt at ride med reklamer. I Pas de Deux er det valgfrit om rytterne vil ride med sporer eller pisk eller helt uden. Ridehjelm er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være sikkerheds-godkendt, og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Sikkerhedsvest Rides der med sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er tilladt i Pas de Deux. Sporer skal være af metal. Dornen skal være stump, bøjet eller lige og pege lige tilbage fra midten af sporen når den er på rytterens støvle. Armene på sporen skal være glatte og afrundede (gummibelægning tilladt). Metalsporer med runde hårde plastikknopper er tilladt. Sporer uden dorn er tilladt. Sporen må ikke kunne skade hesten. I Pas de Deux flg. tilladt: Ponyryttere: Dornen må max. være 2 cm lang. Hesteryttere: Dornen må være max. 3.5 cm lang. Hjulsporer er tilladt. Hjulene skal dog cirkulere frit og skal være uden skarpe spidser.. Daisy - Tilladt Spids stjerne Forbudt Afrundet stjerne Forbudt Pisk er tilladt. Max. længden 120 cm for hesteekvipager og 100 cm hos ponyekvipager. Side 10 af 32

11 4. Hesten/ponyens udstyr: Skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Der skal rides med trense/ hovedtøj/ sidepull. Sidepull må dog ikke anvendes i kombination med andre bid. Rides der med bid, skal biddet være to eller tredelt bridonbid, D-ringsbid og muffebid er også tilladt. Tilladte bid: 1. Todelt trensebid 2a. Tredelt trensebid 2b. Tredelt trensebid 2c. Tredelt trensebid 2d. Tredelt trensebid med roterende midterstykke 3. Todelt* muffebid (HS Dynamic) 4. Todelt* D-ringsbid 5. Todelt* muffebid med parérstænger 6. Todelt* Fulmerbid med parérstænger og løse ringe 7. Todelt* muffebid med øvre parérstænger 8. Todelt* muffebid med ophæng 9. Stangbid også tilladt som muffebid og med mullen mouth 10a. Todelt muffebid med rotationsakse 10b. Tredelt muffebid med rotationsakser 10c. Todelt trensebid med rotationsakse 10d. Tredelt trensebid med rotationsakser * Afbillede bid med * efter må benyttes i en tredelt version, selvom det ikke er tegnet. Bid 2a-2d illustrerer tilladte midterstykker ved tredelte bid. Næsebånd er valgfrit, det er også tilladt at ride uden næsebånd. Sadel, bomløs sadel eller ponypude/ridegjord er obligatorisk. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller sikkerhedsbøjler. Stigbøjlerne skal kunne slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformnings- eller farvemæssige begrænsninger. Halerem og fortøj er tilladte. Gamacher, bandager og klokker er tilladt. Side 11 af 32

12 Det er op til stævnearrangøren, om det er tilladt at ride med ringmartingal eller chambon. Evt. ringmartingal og chambon skal være tilpasset således, at den kun indvirker, når hesten går væsentligt over lod. 5. Baneforhold: Der findes programmer til en 20 x 40 bane (bane B), men det er op til den enkelte klub at bestemme banens størrelse. Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. Det er op til stævnearrangøren om der rides med åbent eller lukket led, dog skal det være ens under hele konkurrencen. Konkurrencens afvikling: I konkurrencen rides i et obligatorisk program og/ eller et kürprogram. Det obligatoriske program rides i et egnet dressurprogram, hvor den ene rytter rider programmet spejlvendt. Kürprogrammet rides til egen musik og koreografi med obligatoriske øvelser, ridetiden er 6 min. Det er valgfrit at ride spejlvendt eller synkront i küren. Konkurrencen afvikles uden fløjtesignal fra holdleder. Küren afvikles med udgangspunkt i holdenes egne programmer det enkelte hold melder ind til stævnearrangøren hvilket niveau der rides i og konkurrencen udregnes i %. Der findes forslag til obligatoriske øvelser på DRF s hjemmeside. Der kan bedømmes med ½ point. 6. Regler for afvikling: Rides der forkert i det faste program, fløjter dommeren og fejlen rettes. Dette giver 2 minus point, pr. dommer, hver gang det sker. Glemmes en af de obligatoriske øvelser i kürprogrammet, gives der 0 point for denne øvelse. Hvis ridetiden på 6 min overskrides, fratrækkes der 10 point pr. påbegyndt minut. Ridetiden på 6 minutter gælder fra indridningsparade til afslutningsparade. En syg eller halt hest skal straks udelukkes for al videre deltagelse i konkurrencen. Man må sætte en reserve hest /pony eller ekvipage ind. Er holdet startet på sit program, kan dommeren standse programmet, hvorefter holdet får mulighed for at ride programmet som sidste hold i klassen med en reservehest. Såfremt en hest forlader banen, eller en rytter falder af, diskvalificeres holdet IKKE. Hvis en rytter falder af må holdet modtage hjælp ude fra til at indfange hesten. 7. Placering: Points fra alle dommerne i de to programmer lægges sammen. Holdet med flest point vinder. Har to hold lige mange point, er vinderen holdet med flest point i kür programmet. I tilfælde af fuldstændig ens point er holdene ligeplaceret. 8. Opvarmning: Det er tilladt at longere men uden nogen former for hjælpetøjler/indspændinger eller fastgørelse af tøjlen til sadlen. Det er ikke tilladt at anvende køreliner. Hesten må kun gå med den optømning, den skal startes med. Longering må kun foregå på et anvist sted, dog ikke på opvarmningsbanen. 9. Dommere: Til hvert stævne er den arrangerende klub ansvarlig for at skaffe min. 1 dommer. Er der mere end 1 dommer udpeges den ene til overdommer. Denne placeres ved C og den anden ved B eller E. Der bør som minimum benyttes D1 dommere. Rides konkurrencen indendørs, og faciliteterne umuliggør førnævnte dommerplacering, placeres alle dommerne på kortsiden. 10. Startsignal: Der skal trækkes 2 point, hvis holdet starter 45 sek. efter startsignalet er givet. Hvis holdet er ude af syne fra opvisningsbanen, og kommer for sent, så tidsplanen ikke kan holdes, kan der ved særlige omstændigheder efter dommerens skøn, gives lov til at ride i en pause, hvis det er muligt. Hvis ikke diskvalificeres holdet Side 12 af 32

13 3. PONYGAMES Ponygames er forskellige stafetlege til hest. Den vigtigste regel ved ponygames er, at de deltagende ryttere og ponyer/heste altid skal have det sjovt. 1. Hvilke ryttere kan starte: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Ponygames kan rides af alle ryttere i alle aldre på både hest og pony, således også af voksne ponyryttere eller hesteryttere, dog skal ekvipagen være harmoniske. Det anbefales dog at udskrive forskellige klasser, hvor man deler rytterne efter alder og rutine. 2. Holdsammensætning: Ponygames kan udskrives for par eller hold af 2-5 ryttere. Der tillades som regel en ekstra rytter på holdet. Rytterne skiftes så til at sidde over i de enkelte lege. 3. Beklædning og udstyr: Ved færdsel til hest/pony: Enhver, der deltager i et ridestævne, og enhver, der på stævnepladsen sidder på en hest/pony som deltager i stævnet, skal bære sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning. Der skal bæres ridejakke, trøje, T-shirt, poloshirt eller vest. Hvis man deltager som hold bør påklædningen være ensartet. Ridestøvler eller kort støvle med leggings eller jodphursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være beregnet til ridning med hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. Det er tilladt at ride med reklamer. Sidste rytter i hver leg skal bære et tydeligt hvidt bånd om hjelmen. Ridehjelm er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være sikkerheds-godkendt, og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Sikkerhedsvest Rides der med sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er ikke tilladt. Pisk er ikke tilladt. Til opvarmning ved ponygames er max. længden 75 cm. 4. Hesten/ponyens udstyr: Skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Der skal rides med trense/ hovedtøj/ sidepull. Sidepull må dog ikke anvendes i kombination med andre bid. Rides der med bid, skal biddet være to eller tredelt bridonbid, D-ringsbid og muffebid er også tilladt. Side 13 af 32

14 Tilladte bid: 1. Todelt trensebid 2a. Tredelt trensebid 2b. Tredelt trensebid 2c. Tredelt trensebid 2d. Tredelt trensebid med roterende midterstykke 3. Todelt* muffebid (HS Dynamic) 4. Todelt* D-ringsbid 5. Todelt* muffebid med parérstænger 6. Todelt* Fulmerbid med parérstænger og løse ringe 7. Todelt* muffebid med øvre parérstænger 8. Todelt* muffebid med ophæng 9. Stangbid også tilladt som muffebid og med mullen mouth 10a. Todelt muffebid med rotationsakse 10b. Tredelt muffebid med rotationsakser 10c. Todelt trensebid med rotationsakse 10d. Tredelt trensebid med rotationsakser * Afbillede bid med * efter må benyttes i en tredelt version, selvom det ikke er tegnet. Bid 2a-2d illustrerer tilladte midterstykker ved tredelte bid. Næsebånd er valgfrit, det er også tilladt at ride uden næsebånd. Sadel eller ponypude/ridegjord er obligatorisk. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Bomløs sadel er tilladt. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller sikkerhedsbøjler. Stigbøjler: Skal slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformnings- eller farvemæssige begrænsninger. Gamacher og klokker er tilladte. Halerem og fortøj er tilladte. Martingal anbefales i ponygames af hensyn til både rytter og hest, øvrige hjælpetøjler er ikke tilladte. 5. Baneforhold: Hver bane skal som min. være 5 m bred og max. 35 m lang (i klasser for rutinerede ryttere dog 45 m). Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. 6. Konkurrencens afvikling: Konkurrencen afvikles efter DRF s disciplinblade, som dog kun er vejledende, idet ændringer kan forekomme pga. materialets udformning og alder. Side 14 af 32

15 Disciplinbladene forefindes på hjemmesiden. Der afvikles min. 4 lege pr. konkurrence. 7. Regler for afvikling: Ryttere, der rider vildt eller uforsvarligt, opfører sig dårligt overfor andre eller mishandler, river og/eller flår i ponyen/hesten, skal diskvalificeres. Tøjlerne, stafet eller anden genstand må ikke bruges som pisk. Dette vil medføre diskvalifikation. Hvis en rytter generer et andet hold, kan rytterens hold blive diskvalificeret eller tildeles en straf. For den tabte tid kan det hold der er blevet generet, få fratrukket nogle sekunder efter overdommerens skøn. Straffen oplyses på holdledermødet. En syg eller halt pony skal med det samme udelukkes fra al videre deltagelse i konkurrencen. Ryttere, der begår fejl under løbet, f.eks. vælter materiel eller taber stafetten, skal vende tilbage og selv rette fejlen, inden legen fortsættes. Dette må gøres fra jorden. Der kan dog modtages hjælp til vandbeholderen, hvorfra der tages vand i vandstafetten, og til støtter, som væltes; men rytteren skal sidde af og blive på stedet, indtil banen er reetableret. Det er tilladt at modtage hjælp til at indfange løs pony/hest. For at en rytter ikke skal få en dårlig oplevelse, kan overdommeren give holdlederen lov til at hjælpe rytteren. Et hold, der har modtaget hjælp, bliver sidst placeret i den pågældende leg. I debutantklasser kan det dog aftales, at holdlederen må hjælpe på banen. Ryttere, der ikke kan udføre en given øvelse fra ponyen/hesten, f.eks. nå en rekvisit, må sidde af og udføre opgaven, men skal sidde op igen, inden legen fortsættes. Rytteren skal holde i tøjlen under afsidning - slippes ponyen/hesten tildeles straf. Straffen oplyses på holdledermødet. Det kan være fradrag af points eller ved stævner med få startende hold kan overdommeren i stedet vælge at tildele strafsekunder efter eget skøn. Løs hest i forbindelse med fald straffes ikke med fradrag af points eller tillæg af tid. Ryttere, der falder af, må straks sidde op igen og fortsætte ridtet fra det sted, faldet skete. Hvis en rytter falder af og ikke gennemfører legen, tildeles holdet 0 point i den pågældende leg. Stafetten må afleveres til fods af rytteren, hvis den tabes efter passage af mållinien. Alle ryttere skal passere mållinien på egen bane og være på ponyen (i sadlen med et ben på hver side) mindst 6 meter før målstregen. For at forhindre tyvstart kan der etableres målport, d.v.s. to bomme, der lægges med en meter til halvanden meters afstand vinkelret på startlinien. I mellem disse bomme skal alle ryttere passere. 8. Overdommer: Til hvert stævne udpeges en overdommer, hvis kendelser er inappellable. 9. Banedommer: Den arrangerende klub stiller med et antal banedommere, svarende til det antal baner, der rides på, eller det angives i propositionerne, at de deltagende hold skal stille med en banedommer hver. Banedommerne har ansvaret for at reglerne overholdes på hver deres bane. Banedommerne skal besidde den nødvendige autoritet og modenhed for at varetage denne post. 10. Tidtager: Den arrangerende klub stiller med et antal tidtagere, svarende til det antal baner, der rides på, eller det angives i propositionerne, at de deltagende hold skal stille med en tidstager hver. Side 15 af 32

16 11. Opvarmning: Det er tilladt at longere, hvis der er plads til det men uden nogen former for hjælpetøjler/indspændinger eller fastgørelse af tøjlen til sadlen. Longering må kun foregå på et anvist sted, dog ikke på opvarmningsbanen. Det er ikke tilladt at anvende køreliner. Hesten må kun gå med den optømning, den skal startes med. Alle regler gælder på konkurrencebanen såvel som på opvarmningsbanen. Dog må der modtages hjælp på opvarmningsbanen, samt opvarmes med pisk max. 75 cm. 12. Opførsel: Overdreven råben og skrigen fra holdledere og ryttere accepteres ikke, og vil kunne medføre bortvisning fra banen. Af hensyn til ponyerne bør heppekorsråb overlades til heppekoret og altså ikke udføres af rytterne. 13. Startsignal: Der foretages nedtælling; "3, 2, 1, RID". I stedet for RID kan der bruges fløjte signal, men der skal tælles ned. Det er starteren, der alene er ansvarlig for en fair start. Ved tyvstart bliver rytteren kaldt tilbage for at ride over startlinien igen eller straffes med fradrag i point eller tillæg af tid. Straffen skal oplyses på holdledermødet. 14. Start: Holdlederen må holde i den første pony, til startsignal er givet. Herefter må kontakten kun være mundtlig. 15. Placering: Placeringen afgøres ved rækkefølgen af ponybringer, der passerer mållinien. Altså hurtigste tid. I enkelte leg kan det være en måleenhed- f.eks. vandstafet. 16. Point: Der anvendes altid stopur. Stopuret startes på signalet RID og stoppes, når alle på holdet har redet og evt. fejl er rettet. Til det hurtigste hold i de enkelte lege gives der lige så mange point, som der er hold. Holdet med størst pointsum samlet af alle lege er vinder af klassen. Ved pointlighed rides om i én, af overdommeren udvalgt, leg eller det aftales på holdledermødet at holdenes tid i en given leg afgøres i tilfælde af pointlighed. Man kan også sammenlægge alle holdets tider og holdet med samlet korteste tid vinder. Side 16 af 32

17 3. STILSTAFETSPRINGNING Dette reglement er lavet specielt til afvikling af stilstafetspringning for bredderyttere. Stilstafetspringning er en holdspringning hvor der skal springes et antal forhindringer med en stafet, der herefter afleveres til næste holdkammerat. Den vigtigste regel ved stafetspringning er, at de deltagende ryttere og ponyer/heste altid skal have det sjovt. 1. Hvilke ryttere kan starte: Se Breddereglementet Fællesbestemmelser og de gældende propositioner. Stilstafetspringning kan rides af alle ryttere i alle aldre på både hest og pony, således også af voksne ponyryttere. Ekvipagerne skal være harmoniske. Det anbefales dog at udskrive forskellige klasser, hvor man deler rytterne efter alder og rutine. 2. Holdsammensætning: Holdet består af 2-4 ryttere og eventuelle reserver. Sammensætningen defineres nærmere i propositionerne. 3. Beklædning og udstyr: Ved færdsel til hest/pony: Enhver, der deltager i et ridestævne, og enhver, der på stævnepladsen sidder på en hest/pony som deltager i stævnet, skal bære sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning. Hvis man deltager som hold bør påklædningen være ensartet. Ridestøvler eller kort støvle med leggings/ jodphursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være med glat sål og hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. Det er tilladt at ride med reklamer. Ridehjelm er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være mærket EN Sikkerhedsvest er obligatorisk. Sikkerhedsvesten skal opfylde kravene og være tydeligt mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er Tilladt. Sporen skal være afrundet og bagudvendt, dornen må være max. 1,5 cm lang (målt fra støvlens hælkappe til sporespids må højst være 2 cm) Pisk er ikke tilladt på banen (udover stafetten). Ved opvarmning må piskens længde max. være 75 cm. 4. Hesten/ponyens udstyr: Skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Der skal rides med trense/ hovedtøj. Nedenstående bid er tilladt. Side 17 af 32

18 Tilladte bid: 1+2. Trensebid, 3. D-ringsbid, 4. Muffebid, med eller uden parerstænger 5. Fulmer, løse ringe og parerstænger, 6. Muffebid med øvre parerstænger, 7. Trensebid af gummi, 8. Muffebid med ophæng, Trensebid med afrundet eller fladt midterstykke, 11. Gummibid, lige eller bølget, 12. Trensebid med roterende munddel, 13. Trensebid med roterende midterdel, 14. Roterende trensebid, 16. Pessoabid (stænger max. 18 cm) tøjlen må fæstnes i de tre nederste ringe (deltastrop må benyttes). Pessoabid med kun 1 lille ring under den store er også tilladt. Der stilles ingen krav om næsebånd. Sadel, bomløs sadel eller ponypude/ridegjord er obligatorisk. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller sikkerhedsbøjler. Stigbøjler skal slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformningseller farvemæssige begrænsninger. Halerem og fortøj er tilladte. Gamacher og klokker er tilladte. Martingal anbefales i stafetspring af hensyn til både rytter og hest, øvrige hjælpetøjler er ikke tilladte. Side 18 af 32

19 5. Baneforhold: Der rides på min. 20 x 40 m bane. Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. Rides der på græs, skal dette fremgå af propositionerne. 6. Konkurrencens afvikling: Stilstafetspringning er en konkurrence, hvor et stafethold fejlfrit og på pæneste og mest sikre måde bringer stafetten (en springpisk) fra start til mål. Bedømmelsesmetoden er S 4, med tilpasninger, der passer til breddeaktiviteten (se bedømmelsesskemaet for Stafetstilspringning). Et hold består af 2-4 ekvipager. Rytternes individuelle resultater sammenlægges. I propositionerne skal angives antal ryttere på et hold. Det omtrentlige antal forhindringer, som den enkelte ekvipage skal springe, og forhindringernes maksimumshøjde, som kan være forskellig for rytterne, f.eks. hvis holdet består af heste og ponyer. Banen, der skal gennemrides, kan være en fortløbende bane over forskelligartede forhindringer med stafetskifte på forskellige steder. I klasser for urutinerede ryttere kan ekvipagerne evt. springe samme bane. I så fald skal der kunne rides direkte fra sidste til første forhindring. Det anbefales at udskrive springhøjden på max. højde 60 cm, tempo 250 m/min. og/eller max. 70 cm tempo 275 m/min. Alternativt efter niveauet hos ekvipagerne. Hvis en rytter rider uforsvarligt, opfører sig dårligt overfor andre eller mishandler, river og/eller flår i ponyen/hesten, skal denne diskvalificeres. En syg eller halt pony/ hest skal med det samme udelukkes fra al videre deltagelse i konkurrencen. Hver af holdets ryttere rider sin del af banen med stafetten (den samme for alle hold), og afleverer/modtager stafetten fra en anden af holdets ryttere mellem to forud angivne forhindringer. Når holdets første rytter starter, skal hver af holdets øvrige ryttere være til hest/pony på et passende sted på banen i forhold til, hvor stafetskiftet skal foregå, og forblive der, indtil stafetrytteren kommer, eller signal for, at ekvipagen udgår, kommer. Hvis stafetten tabes, skal rytteren selv samle den op. Hvis den tabes under stafetskiftet, skal den tages op af en de to stafetskiftende ryttere. Det er tilladt, at rytterne hjælper hinanden verbalt med linjeføringen. 7. Metoder: Der rides efter metode S4 (se springreglementet) med tilpasninger, der passer til breddeaktiviteten (se det særlige bedømmelsesskemaet for Stilstafetspringning). Der gives 3 bedømmelser, der maksimalt kan give 10 point hver. Point gives udfra følgende skala: 10 fremragende, 9 særdeles godt, 8 godt, 7 ret godt, 6 tilfredsstillende, 5-godkendt, 4-utilfredsstillende, 3- jævnt dårligt. 8. Beregning af strafpoint: Hvis holdets 1. rytter ikke starter korrekt, tildeles holdet 1 strafpoint og starter på ny. Nedslag giver 0,5 strafpoint. Hvis ekvipagen springer et spring efter at have afleveret stafetten eller efter ekvipagen er redet i mål, straffes holdet med ½ strafpoint, springes flere spring udgår holdet. Side 19 af 32

20 Hvis ekvipagen ikke får afleveret stafetten mellem de to opgivne forhindringer, men springer et spring for meget med stafetten, skal ekvipagen ride tilbage (selv om afløseren er fulgt med), idet stafetskiftet skal foregå imellem de to angivne forhindringer. Alle strafpoint (nedslag m.v.), der begås efter at stafetten skulle være afleveret, medregnes i holdets resultat. Hvis en ekvipage udgår eller diskvalificeres, bekendtgøres det ved signal (3 lydsignaler) fra dommeren, hvorpå den efterfølgende ekvipage på holdet overtager stafetten og rider med den det sidste stykke af den udgåede/diskvalificerede ekvipages afbrudte bane foruden sin egen. Hvis holdets sidste ekvipage udgår eller diskvalificeres, overtages stafetten af holdets første ekvipage, som fuldfører til målet. Ved refuseringer gives 1 strafpoint for 1. refusering, 2 strafpoint for 2. refusering og ved 3. refusering får ekvipagen 0 point i stil og udgår. Hvis en rytter falder af eller rider fejl bane, udgår rytteren og næste ekvipage skal fortsætte ridtet. Rytteren opnår 0 point i stil for afsidning/fald/fejl bane og rytteren ender på i alt 0 point. Hvis en rytter opgiver eller sidder af for at undgå afsidning, tildeles ekvipagen 0 point i stil og rytteren ender på i alt 0 point. Når signalet til, at ekvipagen udgår lyder må stafetskiftet ske, hvor som helst på banen, de to ryttere mødes. Hvis den rytter, der skal overtage stafetten, rider frem før signal for den udgåede, straffes holdet med 1 strafpoint. ved fejlbane gives der 2 strafpoint, og næste rytter overtager stafetten. For hvert påbegyndt sekund som holdet overskrider den fejlfri ridetid gives 0,1 strafpoint. Udgår en rytter medregnes rytterens strafpoint i holdets samlede resultat. Holdets samlede points minus strafpoint udgør holdets resultat. Hvis 2 ekvipager på holdet udgår eller diskvalificeres under konkurrencen, udgår holdet. Hvis de udgår udenfor konkurrencen må reserverytter overtage pladsen. 9. Holdledermøde: Umiddelbart før starten på stævnet afholdes der holdledermøde med gennemgang af reglerne m.m. Til holdledermødet deltager én holdleder fra hvert hold, overdommer og stævneledelse. 10. Opvarmning: Alle regler gælder på konkurrencebanen såvel som på opvarmningsbanen. Hesten må kun gå med den optømning, den skal startes med. Dog må der modtages hjælp på opvarmningsbanen, samt opvarmes med pisk max. 75 cm. Longering på anvist sted (ikke opvarmningsbanen) er tilladt men uden nogen former for hjælpetøjler/indspændinger eller fastgørelse af tøjlen til sadlen. Det er ikke tilladt at anvende køreliner Dommer/ bane designer: Til hvert stævne er den arrangerende klub ansvarlig for at skaffe 1 springdommer og en banedesigner med min. D-status. Stilbedømmelse kan foretages af en rutineret springrytter, dommer eller en berider /træner, der ikke har egne interesser i det endelige resultat. 12. Placering: Ved samme antal point for to eller flere hold til 1. pladsen, kan omspringning finde sted, en ny stilkarakter udløses.. Side 20 af 32

21 13. Omspringning: Ved omspringning gennemrides en omspringningsbane, hvor der registreres fejl og stil. Omspringningen skal bestå af mindst 6 forhindringer. Banedesigneren kan bestemme, at der i omspringningen indgår forhindringer, der ikke var med i hovedspringningen. Spring, der har indgået i hovedspringningen, skal springes fra samme side som i hovedspringningen og må ikke forandre karakter dog kan et lodret spring, som har eksakt samme udseende fra begge sider springes i modsat retning (flagene vendes), og det/de første og/eller sidste spring i en kombination kan udelades. Forhindringerne må kun forøges i højde/bredde, hvis de til omspringning kvalificerede hold er fejlfri i hovedspringningen/foregående omspringning. I en omspringning må springene forhøjes indtil 10 cm udover klassens max. højde/bredde, dog højst 20 cm over det pågældende springs højde/bredde foregående gang, det blev sprunget i pågældende konkurrence. Omspringningen skal, når ikke andet er bestemt, finde sted samlet, når alle hold har sprunget. Startorden i omspringningen skal være den samme som i hovedspringningen, eller foregående omgang i konkurrencen med mindre andet er bestemt i propositionerne. Undlader et hold, der er berettiget til at deltage i omspringning (fornyet omspringning) at deltage deri, placeres de umiddelbart efter holdene i omspringningen og evt. diskvalificerede. Hvis 2 eller flere hold uden gyldig grund nægter at deltage i omspringning om 1. pladsen eller lader sig dømme Udgået med vilje, bliver de ligeplacerede på den laveste plads, enhver af dem ville have opnået, og eventuel ærespræmie kan undlades at blive uddelt. Ryttere, som lader sig dømme Udgået med vilje, regnes som ej deltaget uden gyldig grund. Dommeren afgør, hvorvidt den af rytterne angivne grund kan accepteres som gyldig. Hvis dommeren anser grunden som usportslig, kan ekvipagen dømmes Udgået. Dommeren kan standse fortsat omspringning, hvis det findes nødvendigt, f.eks. pga. klassens placering i stævnet, vejrlig, mørke m.m. Klassen skal i så tilfælde afgøres alene efter strafpoint dvs.ligeplacering for lige antal strafpoint. Ved samme antal point i omspringningen er holdene ligeplacerede. Side 21 af 32

22 5. TEAM CUP DRESSUR Team Cup Dressur er en holdkonkurrence for bredderyttere. Konkurrencen afvikles som en turnering, hvor holdene besøger hinanden og rider stævner på hjemmeklubbens heste. Den vigtigste regel ved Team Cup dressur er, at de deltagende ryttere og ponyer/heste altid skal have det sjovt. 1. Hvilke ryttere kan starte: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Alle ryttere kan deltage dog skal DRF s reglement vedrørende ponyrytteres alder følges. 2. Hvilke ponyer og heste kan starte: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Ponyer skal overholde ponymålene. Ponyer, der er opklassede, kan ikke rides som heste. 3. Hold sammensætning: Et bruttohold skal bestå af 3-6 ekvipager. 3 eller 4 deltagere i hver konkurrence udtages i hele turneringen blandt dette bruttohold. 4. Beklædning og udstyr: Ved færdsel til hest/pony: Enhver, der deltager i et ridestævne, og enhver, der på stævnepladsen sidder på en hest/pony som deltager i stævnet, skal bære sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning. Der skal bæres ridejakke, trøje, T-shirt, poloshirt eller vest. Hvis man deltager som hold bør påklædningen være ensartet Ridestøvler eller kort støvle med leggings eller jodpursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være beregnet til ridning med hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. Det er tilladt at ride med reklamer. Ridehjelm er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være sikkerheds-godkendt, og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Sikkerhedsvest er valgfrit. Rides der med sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er tilladt i Team Cup Dressur. Det valgfrit om rytteren vælger at ride med pisk eller spore, eller uden. Sporer skal være af metal. Dornen skal være stump, bøjet eller lige og pege lige tilbage fra midten af sporen når den er på rytterens støvle. Armene på sporen skal være glatte og afrundede (gummibelægning tilladt). Metalsporer med runde hårde plastikknopper er tilladt. Sporer uden dorn er tilladt. Hjulsporer er ikke tilladt. Sporen må ikke kunne skade hesten. Længde på sporer for ponyryttere: max. 1,5 cm, for hesteryttere: max. 3,5 cm. Pisk er tilladt. Pisken max. længden 120 cm incl. Snert for hesteekvipager og 100 cm incl. snert hos ponyekvipager. 5. Hesten/ ponyens udstyr: Skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Side 22 af 32

23 Der skal rides med trense/ hovedtøj/ sidepull. Sidepull må dog ikke anvendes i kombination med andre bid. Rides der med bid, skal biddet være to eller tredelt bridonbid, D-ringsbid og muffebid er også tilladt. Tilladte bid: 1. Todelt trensebid 2a. Tredelt trensebid 2b. Tredelt trensebid 2c. Tredelt trensebid 2d. Tredelt trensebid med roterende midterstykke 3. Todelt* muffebid (HS Dynamic) 4. Todelt* D-ringsbid 5. Todelt* muffebid med parérstænger 6. Todelt* Fulmerbid med parérstænger og løse ringe 7. Todelt* muffebid med øvre parérstænger 8. Todelt* muffebid med ophæng 9. Stangbid også tilladt som muffebid og med mullen mouth 10a. Todelt muffebid med rotationsakse 10b. Tredelt muffebid med rotationsakser 10c. Todelt trensebid med rotationsakse 10d. Tredelt trensebid med rotationsakser * Afbillede bid med * efter må benyttes i en tredelt version, selvom det ikke er tegnet. Bid 2a-2d illustrerer tilladte midterstykker ved tredelte bid. Næsebånd er valgfrit. Sadel, bomløs sadel eller ponypude/ridegjord er obligatorisk. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller sikkerhedsbøjler. Stigbøjler skal slippe rytterens fod ved fald. Derudover ingen udformningseller farvemæssige begrænsninger. Gamacher, bandager og klokker er tilladt. Halerem og fortøj er tilladte. 6. Baneforhold: Der rides på 20 x 40 bane (bane B). Der må rides på græs, grus eller indendørs bane. Side 23 af 32

24 7. Puljeinddeling og placering: De tilmeldte hold inddeles i puljer med 3-5 hold. Holdene møder alle hinanden to og to (eller tre og tre) på henholdsvis ude- og hjemmebane. Arrangøren sørger for resultatregistrering fra disse indledende puljer. Puljevinderne møder efterfølgende hinanden i en finalepulje, hvor alle holdene igen mødes på såvel hjemme- som udebane. Vinderen af finalepuljen er vinder af turneringen. Der kan evt. afvikles trøstepuljer for de hold, der ikke kvalificerer sig til finalepuljen. 8. Konkurrencens afvikling: De fastlagte dressurprogrammer gennemrides af 3 eller 4 ryttere fra hvert af de deltagende klubhold på den arrangerende klubs udvalgte ponyer og/eller heste. Rytterne kan ride det samme program eller forskellige programmer alt efter målgruppens niveau. Programmerne kan vælges fra Breddeaktiviteternes egne programmer blandt følgende: Team Cup 1 (LD2), Team Cup 2 (LC1), Team Cup 3 (LC3) og Team Cup 4 (LB1) ellers er det op til arrangøren at vælge egnede programmer. De fastlagte programmer findes som bilag til reglementet på forbundets hjemmeside:. Bemærk at der er ændret i point i de samlede karakterer i Team Cup programmerne. 9. Skader/sygdom: Ved skader eller sygdom inden og under en konkurrence, skal værtsklubben stille med ny pony/hest. Eventuelle resultater opnået på syg/skadet pony/hest slettes og alle involverede rider på ny pony/hest. Lykkedes det ikke værtsklubben at fremskaffe en anden pony/hest, slettes øvrige holds point opnået på skadet/syg pony/hest. Ved skader/sygdom ved rytter under konkurrencen, der betyder at rytteren må udgå og har holdet ikke reserve rytter med, tildeles den udgående rytter dagens dårligste resultat minus 10 %. Har holdet reserverytter med må reserverytteren ride den resterende del af programmet. 10. Tilmelding: Til hvert stævne meldes et hold til, som består af 3 eller 4 ryttere fra bruttoholdet. Den arrangerende klub meddeler senest 5 dage før konkurrencen den gæstende klub, hvilke ponyer og/eller heste der agtes benyttet. Holdet indbetaler ved tilmelding til turneringen det af arrangørerne fastsatte beløb til dækning af dommerudgifter, kritikker m.v. Værtsklubberne må påregne udgifter til social aktivitet klubberne imellem. 11. Holdledermøde: Umiddelbart før starten på hver konkurrence afholdes der holdleder møde med gennemgang af reglerne. Det pointeres her, at der ikke kan nedlægges protest over de af dommeren afsagte kendelser. Til dette møde deltager max. en holdleder fra hvert hold, samt dommer og en stævneansvarlig. 12. Regler for afvikling: Der rides efter DRF s reglement og de fastlagte programmer. Første rytter fra hjemmebaneholdet skridter til, og har derefter 15 minutters opvarmning, inden der fløjtes til start. Mens programmet gennemrides, varmer næste rytter fra hjemmeholdet op og holder klar. Programmerne gennemrides således først af rytterne fra den arrangerende klub, dernæst af rytterne fra den gæstende klub, der må overtage ponyerne/hestene straks efter, at første program er gennemredet. Side 24 af 32

25 13. Dommere: Til hvert stævne er den arrangerende klub ansvarlig for at skaffe 1 dommer. Der bør benyttes en uddannet DRF dressurdommer (min. D1), men en dygtig erfaren dressurrytter kan benyttes som dommer ved få starter. Dommerens afgørelser er inappellable. Dommeren bør ikke være medlem af den arrangerende eller gæstende klub. 14. Point: Ridtene bedømmes efter Dansk Ride Forbunds reglement med point fra 0-10 for hver øvelse og fradrag for fejlridning, diskvalifikation for mere end 3 fejlridninger. En eventuelt diskvalificeret rytter tildeles dog 10 % point mindre end konkurrencens øvrige laveste procentsats. 15. Placering: Procentsatserne fra alle programmer sammenlægges holdvis. Holdet med størst samlet procent er vinder af dagens konkurrence. Har to hold lige stor procentsum, er vinderen det hold, hvor den laveste procentsats er højest. Ved hver konkurrence tildeles det vindende hold 3 point, det tabende hold 1 point til puljeregnskabet. Vinder af puljen er, når alle hold har mødt alle på ude- og hjemmebane, det hold, der har opnået flest point. Ved pointlighed imellem 2 hold er de opnåede procenter i de indbyrdes konkurrencer afgørende. 16. Regler: Alle DRF s regler gælder på konkurrencebanen såvel som på opvarmningsbanen. Hvis en hest træder ud af banen, er det op til dommeren at afgøre, om ekvipagen kan fortsætte programmet. 17. Opvarmning: Der må modtages mundtlig hjælp på opvarmningsbanen af egen holdleder. Denne må ikke sidde på hesten. Det er tilladt hjemmeholdets ryttere at longere men uden nogen former for hjælpetøjler/indspændinger eller fastgørelse af tøjlen til sadlen. Det er ikke tilladt at anvende køreliner. Hesten må kun gå med den optømning, den skal startes med. Longering må kun foregå på et anvist sted, dog ikke på opvarmningsbanen. Der må opvarmes med pisk. Pisken max. længden 120 cm incl. Snert for hesteekvipager og 100 cm incl. snert hos ponyekvipager Uberettiget start: Konstateres det, at en eller flere ryttere fra et hold har startet uberettiget, fratages holdet alle de i puljen opnåede point, og holdet udelukkes fra videre deltagelse i turneringen. 19. Udeblivelse: Udebliver et hold fra en turneringsrunde, tildeles det udeblevne hold 0 point til puljeregnskabet, det fremmødte hold 4 point. Side 25 af 32

26 6. TREC TREC er en konkurrence for ryttere, der gerne vil blive dygtigere til at ride og arbejde med hesten i naturen. TREC er sjov og udfordrende for ALLE heste og ryttere. Den vigtigste regel ved TREC er, at de deltagende ryttere og ponyer/heste altid skal have det sjovt. 1. Hvem kan deltage i TREC: Se Breddereglementets Fælles bestemmelser. Alle ryttere kan deltage. Det tillades at voksne eller børn, der er over aldersgrænsen for pony, må deltage på pony. Det pointeres dog, at hest og rytter skal passe sammen. Dvs. rytteren må ikke være for tung eller for høj til ponyen. 2. Hvilke heste kan deltage i TREC: Ponyer og heste må deltage tidligst fra 1. maj det år de fylder 4 år. 4 års heste kan ikke deltage i Landsfinalerne. Der kræves ikke konkurrencepas, men gyldigt vaccinationskort og hestepas skal kunne forevises. 3. Rytterens påklædning: Fornuftigt ridetøj, der er tilpasset efter vejret. Lange og/eller flagrende beklædningsdele bør undgås. Ridestøvler eller kort støvle med leggings eller jodpursbukser er obligatorisk. Støvlen skal være beregnet til ridning med hæl. Diskrete og sikkerhedsmæssigt forsvarlige snører og lynlåse er tilladt. Ridehjelm : Er obligatorisk. Ved al færdsel til hest/pony anvendes hjelmen korrekt fastspændt. Hjelmen skal være sikkerhedsgodkendt og opfylde kravene til EN Ridehjelmen skal være tydeligt mærket med dette krav. Derudover ingen begrænsninger hvad angår udseende på hjelmen. Sikkerhedsvest er obligatorisk for børn og unge under 18 år ved alle tre tests. Vi opfordrer alle til at ride med sikkerhedsvest og i visse øvelser vil det give 1 strafpoint at ride uden sikkerhedsvest uanset rytters alder, dette vil stå i bedømmelsen af hver forhindring i bilaget. Rides der med sikkerhedsvest, skal denne opfylde kravene til - og tydeligt være mærket med følgende standarder: 1. CE og EN XX 2. CE og EN XX og Beta 20XX Niveau 3. Sporer er ikke tilladte Side 26 af 32

27 Pisk er tilladt. Piskens længde er max. 120 cm. Målt fra knop til snert for hesteryttere og 100 cm inkl. snert for ryttere der rider på en pony. 4. Hestens udstyr: skal altid være tilpasset og i forsvarlig stand. Udstyret skal være monteret korrekt og være sikkerhedsmæssigt i orden. Der er fri optømning, dvs. det er valgfrit om der rides med trense eller bidløst, hackamore er også tilladt. Den bidløse optømning må dog ikke anvendes i kombination med andre bid. Alle typer bid er tilladt, men der indskærpes at urutinerede ryttere ikke benytter sig af hårde bidtyper såsom stangbid o. lign. Det trækker ned hvis rytter trækker hesten hårdt i munden. 4 års heste: Hvis der rides med bid på 4 års heste må kun to-, og tredelt trensebid, D- ringsbid eller muffebid benyttes. Brug af næsebånd er valgfrit. Der må kun benyttes ringmartingal som hjælpetøjle. Alle former for insekt- og solbeskyttelse er tilladt. Det er tilladt at ride med grime og træksnor under hovedtøj, hvis rytteren ønsker dette. Alle sadeltyper må anvendes inkl. ponypude/ridegjord. Gjorden skal kunne spændes i min. 2 gjordstropper. Sadlen skal have en funktionsdygtig åben sikkerhedslås og/eller der skal benyttes sikkerhedsbøjler. Bøjlerne skal kunne sættes op eller hægtes fast foran eller bagpå sadlen. Hvis stigbøjler ikke kan sættes op p.g.a. sadlens type, vil det trække ned i de øvelser, der kræver opsatte stigbøjler Alle typer underlag og trykfordelene pads er tilladte. Halerem og fortøj er tilladt, men skal være korrekt tilpasset. Gamacher og klokker er tilladte. 5. Ekstra udstyr: Der må benyttes ridedækken, der er beregnet til ridebrug. 6. Nummervest: Der skal bæres tydelig start nummer (kan tildeles af stævne-arrangøren). Den arrangerende klub kan vælge at kræve hestepas i depositum, mod udlevering af nummervest. Det er rytterens eget ansvar at have det rigtige startnummer på under hele konkurrencen. Der bør medbringes mobiltelefon. Telefonnummer skal opgives til stævnearrangøren inden start. 7. Skift af hest undervejs: Det er ikke tilladt at skifte hest undervejs til samme TREC stævne. 8. Sikkerhedsregler: Følgende handlinger skal straks påtales af stævnearrangør eller dommer og kan medføre diskvalifikation: Hvis rytteren: Ikke bærer korrekt fastspændt godkendt ridehjelm under ridning. Ikke bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning. Fastgør sig til hesten ved f.eks. at vikle træktovet eller tøjlen rundt om hånden. Side 27 af 32

28 Sidder af uden først at have taget fødderne ud af begge bøjler. Rykker/flår/saver uhæmmet hesten i munden. Anvender pisk ud over almindelig irettesættelse. rider på en måde, så der er fare for hesten, andre deltagere, officials eller tilskuere eller sig selv. AFVIKLING TREC består af tre opgaver. 1. Orienteringsridt (O) 2. Gangartstesten (G) 3. Forhindringsbane (F) 9. Overdommer: Der bør være en overdommer, der har hovedansvaret til et TREC stævne. Denne skal tage en endegyldig beslutning om evt. uoverensstemmelser eller misforståelser. Yderligere bør der være en dommer, der tjekker rytterens- og hestens udstyr inden start, således at sikkerheden er i orden, dette kan også tjekkes af overdommeren. Det er rytterens eget ansvar at være reglementeret påklædt og at hestens udstyr lever op til Reglementets bestemmelser. 10. Inden start: Hest og rytters udstyr skal tjekkes af en ansvarlig med de nødvendige kompetencer, inden afgang til første test. Rytteren er forpligtet i at have sat sig ind i reglerne for TREC inden stævnestart, herunder også hest- og rytters udstyr. 11. Aflysning og ændring: afhængig af vejrforhold el. lign. kan det være nødvendigt at lave ændringer på ruter og forhindringer. Her er det stævneledelsens pligt og ansvar, at alle ændringer, udsættelser eller aflysninger omgående bringes til alle deltagernes kendskab. ORIENTERINGSRIDTET ( O) 12. Hold sammensætning: Til orienteringsridtet bør der rides i grupper på 2-4 ekvipager. Børn under 10 år skal følges med ældre ryttere på orienteringsridtet. 13. Information: Inden ridtets start holdes der et orienteringsmøde, hvor der gives oplysninger om ruten, herunder arten af den anvendte afmærkning, særlige forhold m.m. 14. Tilrettelæggelse af ruten: Ruten skal hovedsageligt følge en let genkendelig linje i terrænet, såsom veje og stier. Det må ikke være vanskeligt for deltagerne at finde vej. Ruten skal så vidt muligt planlægges således, at der ikke rides på asfaltvej, men korte strækninger kan accepteres, hvis det er nødvendigt. Her er det vigtigt, at der er en ridbar rabat. Hvis der skal rides en del på vejen, bør det stå i propositioner til stævnet, således at rytterne er adviseret om der skal rides på vej med trafik. Der skal gives tilladelse til ridtet af eventuelle ejere og/eller brugere af de passerede ejendomme samt aftales, hvilken type afmærkning der benyttes. 15. Ruten: Der rides på afmærkede ruter. Det kan tillades, at der rides med trækker, men det er op til stævnearrangøren. Side 28 af 32

29 Der kan udskrives forskellige rutelængder og idealtider, en på forhånd fastsat tid f.eks. 45 minutter eller en clearround, hvor der er en minimum- og en maximum ridetid man skal være indenfor. F.eks. kan der udskrives en rute på 5 km med idealhastighed mellem 5km/t. og7 km/t. for uøvede ryttere, og en rute på 15 km. med en hastighed idealhastighed mellem 10 km/t. og 12 km/t. for de rutinerede ryttere. Ved Gangartstesten og Forhindringstesten kan alle konkurrerer på samme niveau. Der kan også udskrives en klasse med idealtid dvs. en fastlagt tid rytterne skal forsøge at ramme. Der kan udskrives idealtidsklasser eller clearroundklasser. Ruten til et orienteringsridt skal være under 15 km. Holdene bør sendes af sted med et interval på 2-10 min. Rutens længde bestemmes af den enkelte arrangør. I klasser for debutanter tilrådes det, at der rides med en gennemsnits hastighed på 7-10 kilometer i timen, således at der kan skridtes det mest af ruten rundt, eller man kan vælge at trave noget af vejen. Deltagerne vælger selv tempo og gangart overalt på ruten, idet arrangøren dog kan påbyde skridt / trav på kortere strækninger, f.eks. ved passage af veje, gårdpladser eller specielle strækninger. Det er overalt på ruten tilladt at sidde af og trække med hesten i gang eller løb, men ridtets start-/ mållinje skal altid passeres til hest. Den sidste kilometer før ridtets mål skal tilbagelægges til hest i en direkte linje mod mål, dvs. der ikke må foretages standsninger, sving eller vendinger med det formål at ramme idealtiden. Det er ikke tilladt at afvige fra en afmærket rute. Enhver ekvipage, der er ved at blive overhalet af en anden ekvipage, skal straks give plads for denne. 16. Halvvejs markering og 1kilometer før mål markering: Der bør opsættes, som en hjælp til rytterne, at opsætte en halvvejs markering på ruten, smat en tydelig markering for 1 kilometer til mål. 17. Startsignal: Der foretages nedtælling; 3, 2, 1, RID. Det er starteren, der alene er ansvarlig for fair start, ved tyvstart bliver rytteren kaldt tilbage for at ride over startlinjen igen. 18. Kontrolposter: Der skal minimum være 2 kontrolposter, der registrerer hver enkelt ekvipage når de passerer. 19. Afmærkning: Afmærkningen kan f.eks. ske ved brug af kalk, skilte, pile, flag, strimler el. lign. De skal være placeret med passende korte mellemrum ved rytterens højre side. Ruten skal være afmærket på en sådan måde, at rytterne ikke behøver at være i tvivl om, hvor de skal ride hen eller om, hvorvidt de er på rette vej. Der skal være et skilt en kilometer før mål. 20. Bedømmelse: Hvis en ekvipage må opgive orienteringsridtet, opnås der ingen point, men ekvipagen må fortsætte ved stævnet. Det er ikke muligt at blive diskvalificeret til TREC: Kun hvis dommeren afgør, at rytteren har optrådt uetisk overfor hest eller andre deltagere eller hvis hesten ikke er rengående/ klar eller rask til opgaven, eller ikke har overholdt Reglementets bestemmelser. Side 29 af 32

30 21. Afvigelse fra ruten: ved afvigelse af ruten gives der -2 point pr. fejlridning. 22. Placering og point: Godkendt i et TREC orienteringsridt er enhver ekvipage, der gennemfører indenfor de fastsatte tidsgrænser- idealtiden (max. tid og min. tid). Der gives 50 point til en ekvipage der har gennemført ruten indenfor clearround tiden eller idealtiden. For overskridelse af fejlfri tid fratrækkes et point for hvert påbegyndt minut. Så er tiden f.eks. 45 min. og 2 sek. afrundes til 46 min. Dvs. hvis en ekvipage kommer 1 minut før- eller efter idealtiden gives der 49 point, 2 min. før eller efter 48 point osv. De opnåede point omregnes til procent og lægges sammen med de to andre øvelser (G og F) Eks. på udregning: 50 point = 100 % dvs. 1 point = 2 % (48 point / 50 point) X 100 % = 96 % Omregnes til delprocent dvs. 1/3 af det samlede resultat når alle tre øvelser er udført: 96 % X 0,333 = 31,97 % KONTROL AF GANGARTER ( G) 23. Testen: Testen kan foregå på en plan mark- eller skovvej. Banen er 100 meter lang og ca. 4 meter bred. Ved dommerens startsignal sætter rytteren hesten i rolig afbalanceret trav (tölt) eller kontrolleret kort galop (alt efter hvad rytteren på forhånd har valgt, den gangart hesten er i ved startlinie bør holdes), den ene vej og skridter frisk tilbage. Til debutant stævner kan arrangøren tillade at, en hjælperytter (med mindst én hestelængdes afstand) må ride foran eller stå ved målet. Det er valgfrit, om man vil trave (hos islændere kan tölt vælges) eller galopere til testen. Der gives dog højst 9 point, hvis trav eller tölt vælges. Hvis hesten falder ud af den valgte gangart undervejs skal rytteren forsøge at få hesten til at gå det oprindelige valg af gangart. Hvis ikke rytteren forsøger, at få hesten i den først valgte gangart, honoreres ekvipagen efter den laveste gangart. Der bedømmes kun fra starten er passeret til mål, dvs. hvad der sker udenfor gangartsbanen bedømmes ikke. *Benyttes der forrytter eller trækker til gangartstesten fratrækkes 2 point fra det samlede resultat i gangartstesten. 24. Bedømmelse: Der gives to karakterer; én for galop eller trav/tölt og én for skridt. Maximum karakteren pr. del er 10 point. 10 points gives, når øvelsen er udført tilfredsstillende, dvs. hesten går villigt og lige frem i den ønskede gangart hele vejen. Der fratrækkes point for hver fejl der begås, se TREC bilag gangartsprøve bedømmelse. Det tæller ned hvis rytters brug af tøjlen er hård. Fejl, der trækker 2 point ned: Hesten falder ud af gangarten Hesten slingrer eller træder ud over markeringen Voldsom brug af tøjle Stort tempo i galop (ikke kort galop) Fejl, der trækker 1 point ned: Side 30 af 32

31 Ved ujævnt tempo, hvor hesten bevarer den valgte gangart, eller hvis hesten slingrer og ikke bliver i det samme spor. Hvis en ekvipage opgiver eller ikke kan gennemføre testen, gives ingen point, men ekvipagen kan fortsætte til næste opgave. De opnåede point omregnes til procent og lægges sammen med de to andre øvelser (O & F) Resultatet omregnes til delprocenter dvs. 1/3 af det samlede resultat når alle tre øvelser er udført: FORHINDRINGSPRØVEN (F) 25. Forhindringsprøven: Banen kan være på en mark, i naturen, en bane eller i et ridehus. Der findes mange forskellige forhindringstyper (se TREC bilag ) både i sadlen og ved at føre hesten ved hånd. Rytteren kan vælge nogle forhindringer fra. Dette skal meddeles dommeren, inden ridtet fortsættes. Forhindringerne kan være naturlige eller konstrueret til lejligheden. Forhindringerne er markeret med numre. Forhindringerne skal tages i kronologisk rækkefølge. Forhindringernes afgrænsning afmærkes med røde og hvide flag, rødt flag placeret til højre og hvidt flag til venstre. Afmærkningerne skal placeres sådan, at ekvipagen kan passere imellem flagene og være synlige for rytteren i tilridningen. Det er en god ide at lave en bane skitse, så ryttere og publikum kan orientere sig. Der modtages som udgangspunkt ingen kritik/ bedømmelsesark for hver enkelt øvelse til rytterne, men klubben må gerne tilbyde det, hvis de har dette ønske. Der kan bruges nummerskilte ved hver forhindring, således af publikum og rytter straks kan se hvor mange point der er opnået ved forhindringen. På resultatarket skal det være muligt at rytterne kan se de enkelte point der er opnået ved forhindringerne dette kan bl.a. ske på klubbens hjemmeside efter endt stævne. 26. Forhindringstyper: Stævnearrangøren afgør, hvilke type forhindringer fra bilaget til dette reglement, der skal være til stævnet. Det skal meddeles de deltagende ryttere mindst 6 dage før stævnets start, hvilke forhindringer der indgår. Dette kan gøres via værtsklubbens hjemmeside eller via mail til rytterne. Hvorledes rytterne kan få informationen bør stå i propositionerne. 27. Forhindringstyper og beskrivelser af disse kan findes i TREC Bilag på. Til prøven skal der være 8-14 forhindringer. Evt. springhøjde for debutanter bør max. være 50cm. Ligeledes kan det til debutantstævner tillades at have en hjælper med på banen. Der bør stå i propositionerne, hvor meget hjælp der må gives. Hvis hesten føres i træktov af en hjælper må denne ikke trække i snoren eller på nogen måde lede hesten. Hvis dette ikke overholdes bør der gives 0 ved den enkelte forhindring. *Hvis hesten føres i snor eller rytteren modtager hjælp fra andre end dommeren trækker det 2 point ned ved det samlede antal opnåede point ved hver forhindring. 28. Bedømmelse af passage af forhindringerne: Til hver forhindring findes der en beskrivelse af selve øvelsen, samt et bedømmelsesblad (se TREC bilag). Ved hver forhindring er placeret en dommer, som giver point til de deltagende ekvipager. Det er muligt at én dommer bedømmer flere forhindringer til et stævne. Efter konkurrencen beregnes Side 31 af 32

32 summen af dommernes bedømmelser af de enkelte forhindringer. Det tæller ned hvis rytters brug af tøjlen er hård. Det er dommernes afgørelser er endegyldige. Der kan ikke gives point under Vælge forhindring fra: Hvis en rytter føler sig utryg ved en forhindring, må den gerne udelades. Dette skal oplyses dommeren ved den givne forhindring, inden man rider videre til næste forhindring. Karakteren for den udeladte forhindring er Bane gennemgang før konkurrencens start: Det er tilladt frit at bese forhindringsbanen og kontrol af gangarter prøven til fods. 31. Det endelige resultat: De opnåede point omregnes til procent og lægges sammen med de to andre øvelser (O og G) Eks. på udregning: Hvis der er 8 forhindringer er max. point = 80 point (67 point / 80 point) X 100 % = 83,75 % Omregnes til delprocent dvs. 1/3 af det samlede resultatet når alle tre øvelser er udført: % X 0,333 = 27,89 % Den ekvipage, der samlet har opnået flest procent, er vinder af dagens TREC. Ved procentlighed er den ekvipage, der har opnået flest point på forhindringsbanen (F), vinder. Eksempel på samlet resultat: 31,97 % fra O % fra G 27,89 % fra F % i alt 32. TREC mini stævne Hvis en klub ønsker at afholde et mindre stævne med f.eks. kun nogle forhindringer fra TREC bilaget kan det lade sig gøre. Det skal bare være oplyst til rytterne. Side 32 af 32