Til alle i Strandkirken...
|
|
|
- Malene Anne Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til alle i Strandkirken... Invitation til fællesskab i givertjeneste. Strandkirkefællesskabet er oprettet for at danne en praktisk ramme omkring Strandkirkens liv og vækst. Dels ved at modtage penge, gaver, overskud af Mediacelle og bogsalg med mere. Dels ved at give penge til mange gode formål, både indenfor og udenfor Strandkirken. Vi tror, at trofast givertjeneste er vigtig for udviklingen af dit trosliv og for forpligtet deltagelse i menighedens arbejde. Og vi ved, at alle nye visioner og initiativer kræver både arbejdskraft og penge for at kunne realiseres. Derfor vil vi gerne invitere dig til sammen med os at deltage i denne del af fællesskabet ved grundigt at gennemlæse de efterfølgende papirer tænke og bede over, hvad du økonomisk bør bidrage med. handle eventuelt ved at udfylde vedlagte gavebrev. De følgende sider giver derfor en oversigt over hvad det vil sige at være med i givertjeneste, nogle svar på ofte stillede spørgsmål samt vedtægterne for Strandkirkefællesskabet. Herudover vil vi gerne opfordre dig til at snakke med andre kristne om deres erfaringer med givertjeneste. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en af os i Strandkirkefællesskabets bestyrelse eller administrator i Strandkirkefællesskabet, Henrik Wessing, ([email protected]). Du må også meget gerne møde op ved Strandkirkefællesskabets årsmøde, hvor regnskabet fremlægges og diskuteres, og hvor der er valg til bestyrelsen. Du kan ligeledes finde information på Strandkirkens hjemmeside, hvor de aktuelle projekter kan findes og der vil være en formular for oprettelse af betalingsserviceaftale. Strandkirkefællesskabets bestyrelse år 2014: Kristian Øhrstrøm (formand, valgt på årsmøde)... [email protected] Henning Thise (valgt på årsmøde)... [email protected] Bo Steffensen-Thomasen (valgt på årsmøde)... [email protected] Ingrid Dam Larsen (valgt som repræsentant for menighedsrådet)... [email protected] Jesper Oehlenschläger (præsterne i Strandkirken er faste medlemmer)... [email protected] Gerhard Jónsson Mikkelsen (præsterne i Strandkirken er faste medlemmer)... [email protected] Ver. Nov 2013
2 Hvad er fast givertjeneste i Strandkirkefællesskabet? At give - en del af den kristnes åndedræt En helt naturlig konsekvens af at være kristen er, at vi deler med andre, hvad vi selv har modtaget. Dette gælder, når vi deler vores tro med andre mennesker og tager del i andres glæder og sorger. Og det gælder, når vi skal forvalte vore penge. Vi er i Folkekirken i en meget begunstiget situation, hvor der betales for kirkebygninger, præster og andet personale via kirkeskatten og statslige midler. Vi har derfor ikke megen fornemmelse for, hvor vigtigt det er at være trofast i en personlig givertjeneste. Men faktum er, at meget kristent arbejde i Danmark går i stå fordi kristne ikke har udviklet en god giverdisciplin. Strandkirkefællesskabet I Karlslunde Strandkirke er der oprettet et såkaldt menighedssamfund (Strandkirkefællesskabet), hvorigennem menighedens frivilligt indsamlede midler kanaliseres. Strandkirkefællesskabet ledes af en bestyrelse bestående af præsterne, ét medlem af menighedsrådet samt tre menighedsmedlemmer, der vælges på et årligt menighedsmøde. På dette møde har alle bidragydere stemmeret. Giv - uopfordret! Mange af os venter med at give, til vi bliver udfordret af en konkret sag, hvor der i stærke vendinger tigges om støtte. Sådan bør det ikke være for modne kristne! For det at give er en god åndelig disciplin, som har betydning for opretholdelse af et sundt, åndeligt liv. Og ved frivilligt at give f.eks. 5 eller 10% af din indkomst til Guds Riges sag er du med til at bryde tidens penge-afgudsdyrkelse i dit eget liv. a) Anonyme gaver Det er for eksempel de penge du lægger i indsamlingskurven om søndagen. b) Navngivne gaver givet uden gavebrev Du fortæller os, at gaven er fra dig, for eksempel ved at betale pr. netbank ( ) eller indbetalingskort, eller ved at skrive dit navn på de gavekonvolutter, der ligger ude på bladhylden. Du kan også betale via MobilePay på din smartphone til nummer Gaver til Strandkirkefællesskabet kan fradrages i din skattepligtige indkomst. Det betyder, at du i øjeblikket sparer ca. 30% af gavebeløbet i skat. Du kan give op til kr med fuld fradragsret. c) Navngivne gaver givet via gavebrev Et gavebrev tegnes som en procentdel af din årsindkomst, eller som et fast årligt beløb. Også disse gaver er fradragsberettigede, helt op til 15% af din personlige indkomst. Gavebreve er bindende i mindst 10 år. Du kan indbetale på samme måder som under forrige punkt.
3 Jævnligt stillede spørgsmål Hvad er fordelene ved et gavebrev? For det første skal et gavebrev gælde i mindst 10 år. Det betyder, at du i denne periode har ro omkring din givertjeneste. Du kan altså på lige fod med alle andre udgifter budgettere med dette beløb - og evt. overføre et beløb hver måned til Strandkirkefællesskabet. Gavebrevskontrakten tager højde for, at aftalen kan stoppes, såfremt staten stopper reglen om fradragsret. Skal mit gavebrev være på et fast beløb eller procent-beløb? Ved at tegne et gavebrev på en procentdel af din indkomst vil dine gaver altid være afhængige af, hvor meget du tjener. Hermed er du bedre beskyttet mod problemer, såfremt din indkomst daler væsentligt. Ved at vælge gavebrev på et fast beløb ved du altid på forhånd, hvad du skal betale. Men denne ordning egner sig kun, såfremt du forventer at have en meget stabil indkomst de næste 10 år. Det anbefales normalt at give en fast procentdel. Hvor længe løber et gavebrev? Et gavebrev ophører altid ved din død. Derfor vil et gavebrev aldrig blive en belastning for efterladte. Men ellers er hovedreglen, at man er juridisk forpligtet til at indbetale indtil gavebrevet udløber om 10 år. Hvad hvis jeg flytter menighed? Der er flere muligheder og Strandkirkefællesskabet er behjælpelig med at flytte forpligtelsen over til den nye menighed om denne også er godkendt efter ligningsloven. Hvad er tiende? Det er allerede i Gamle Testamente en skik at sætte 10% af sin indkomst til side til Gud og gode formål. Og denne skik har fulgt de kristne op igennem historien, og bruges også af mange i dag. Du er hverken en bedre eller dårligere kristen, fordi du giver tiende. Det er ikke noget man skal. Derimod er det vigtigt at indse, at du blot er forvalter af Guds ejendom og gaver. Det er op til dig, hvor meget, du vil bruge på egne fornødenheder og hvor meget du frivilligt vil dele med andre. Du er ansvarlig for hvordan du forvalter dine midler. Og det er vigtigt, du opdager glæden ved at give. Gud elsker en glad giver. Du kan begynde i det små - og udfordre dig selv til at give mere og mere efterhånden som du opdager, at du sagtens kan undvære af din overflod. Nogle kristne giver en fast procent af deres bruttoindkomst, andre af deres nettoindkomst (efter skatten er trukket). Som en begyndelse kan du hver måned lægge nogle procent til side af din indkomst. Du vil da opdage, at du pludselig er blevet bestyrer af et fond. Pengene er jo lagt til side, og du skal blot bestemme hvad de skal gå til. Det er langt sjovere end f.eks. at give tilfældige beløb om søndagen. Vi forventer ikke, at hele din tiende og alle dine gaver gives via Strandkirkefællesskabet. Det er godt også at give gaver til andre gode formål, ud fra din egen disposition. Men du kan f.eks. som en begyndelse tegne et gavebrev på f.eks 2% af din skattepligtige indkomst til Strandkirkefællesskabet. Givertjeneste og gudstjeneste Ligesom der i søndagsgudstjenesten er ritualer kan det være godt at have nogle ritualer omkring din givertjeneste. Du kan f.eks. hver søndag komme din gave i en af de gavekonvolutter, der ligger på kirkens bladhylde. Når indsamlingskurven går rundt, lægger du din konvolut i den. Skriver du dit navn i/på kuverten bliver dit beløb noteret som fradragsberettiget (og evt. som afdrag på dit gavebrev). Du kan også foreslå, hvor dit bidrag skal gå til, på konvolutten. Har du/i børn, så lad dem se og forstå, hvorfor I som forældre giver. Lær evt. børnene selv at give en lidt af deres egen lommepenge, så de fra de er helt små lærer at give og give afkald. Du kan også indbetale dine gaver i en fast rytme f.eks. hver måned via betalingsservice (tilmeld dig via strandkirkens hjemmeside) til Strandkirkefællesskabet. Eller lav en aftale med din bank om at den overfører et fast beløb fra din konto til Strandkirkefællesskabet. Hvad skal jeg give til? Det er en del af Strandkirkefællesskabets vision, at du selv skal have stor mulighed for at foreslå, hvad fællesskabets ressourcer skal anvendes til. Hvad støtter fællesskabet? Interne opgaver i menigheden, f.eks.: Støtte til deltagelse i kurser og stævner. Aflønning i forbindelse med tidsbegrænsede projekter Børne og ungdomsarbejde. Udadrettede opgaver som f.eks. Mediacellen Alpha Danmark Kirke på vej Andre opgaver som f.eks. Den kristne sanggruppe Drusjki i Skt. Petersborg Dansk OASE Kursen for nye teologer Nigeria partnerskab Mission Øst Mission i Danmark og udlandet Div. diakonalt arbejde Bed og arbejd! Glem ikke at bede for det arbejde, som du støtter økonomisk. Bøn og penge (arbejde) skal gå hånd i hånd. Følg med i det arbejde, du støtter. Det er vigtigt at du har tillid til, at du støtter noget vigtigt.
4 Vedtægter for Strandkirkefællesskabet Vedtaget Navn Menighedssamfundets navn er Strandkirkefællesskabet. 2 - Hjemsted Menighedssamfundets hjemsted er Greve kommune. 3 - Grundlag og formål Strandkirkefællesskabets arbejde sker på grundlag af Bibelen, som i sin helhed er Guds ord og er normen for kirkens lære og liv, samt ved den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelse, som udtrykt i dennes bekendelsesskrifter. Strandkirkefællesskabets formål er at virke en fornyelse af det enkelte menneskes liv, og at synliggøre og opbygge den levende menighed, således at den kan forkynde evangeliet om Jesus Kristus som menneskers eneste frelser og Herre. 4 - Arbejde Strandkirkefællesskabet beder om og arbejder for at opbygge et menighedsliv med: - et levende og nuanceret gudstjenesteliv omkring forkyndelse og sakramenter, og et fællesskab med vægtlægning på den enkeltes åndelige vækst og de troendes almindelige præstedømme; - smågrupper, hvor bøn, bibellæsning og indbyrdes omsorg er kendetegnet; - integreret og naturlig brug af Åndens gaver, lovsang, tilbedelse og forbøn. Strandkirkefællesskabet tilstræber at støtte mission og diakoni, både inden for og uden for menigheden. Strandkirkefællesskabet støtter hvor det er fornødent, dannelsen af en fri evangelisk luthersk kirke lokalt og/eller nationalt. Samtidig ønsker Strandkirkefællesskabet gennem bøn, samarbejde og fælles initiativer at arbejde for enhed og forståelse mellem de kristne kirkesamfund. 5 - Medlemskab Enhver, som er med i en af menighedens aktiviteter, og som vedkender sig fællesskabets grundlag og formål jvf. 3, anses for medlem af Strandkirkefællesskabet. Kommer et medlem i modstrid med menighedens grundlag og formål som anført i 3 kan medlemmet ikke forblive medlem af samfundet, og et flertal på mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer kan ophæve den pågældendes medlemskab. 6 - Menighedsmødet Menighedsfællesskabets øverste myndighed er menighedsmødet, der skal afholdes mindst én gang årligt. Ordinært menighedsmøde skal afholdes inden udgangen af april måned. Menighedsmødet fastsætter sin egen forretningsorden. 7 - Ledelse Strandkirkefællesskabet ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er på normalt seks medlemmer, der sammensættes således: 1) Sognepræsterne ved Karlslunde Strandkirke er faste medlemmer af bestyrelsen 2) Menighedsrådet ved Karlslunde Strandkirke vælger på det årlige konstituerende møde et medlem af rådet til bestyrelsen for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted. 3) Tre medlemmer, minimumsalder 18 år, vælges på skift ved det ordinære menighedsmøde. Valgperioden starter 1. juni. Man sidder for en periode på tre år, således at der hvert år vælges ét medlem. Genvalg kan finde sted. Hvis et medlem udgår i sin valgperiode, skal et nyt vælges for samme periode på førstkommende menighedsmøde. Navne på kandidater til bestyrelsesvalget skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før menighedsmødet. Menighedsmødet skal være indkaldt ved opslag i kirken og mundtlig annoncering ved de ordinære gudstjenester med 14 dages varsel. Ekstraordinært menighedsmøde kan på samme måde og med samme varsel indkaldes, såfremt 1/4 af bestyrelsen eller af de stemmeberettigede ønsker det. Ved afstemninger udøves stemmeret af alle medlemmer, der i det foregående kalenderår har indbetalt det af menighedsmødet fastsatte mindstebidrag, og som er fyldt 15 år. Hvis der ved et menighedsmøde ved simpelt flertal erklæres mistillid til bestyrelsen, skal den øjeblikkelig træde tilbage, og en ny vælges på et nyt ekstraordinært møde. I et sådant tilfælde gælder valgene for 1, 2 og 3 år. 8 - Bestyrelsens virksomhed Bestyrelsen konstituerer sig på det første møde efter menighedsmødet med formand og sekretær. Konstitutionen har gyldighed indtil tilsvarende møde næste år. Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. Møderne skal indvarsles mindst 1 uge før. Bestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt 3 medlemmer af bestyrelsen er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt sin egen forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg og div. andre aktivitetsudvalg efter behov. 9 - Regnskab og revision Bestyrelsen er ansvarlig for, at der føres regnskab over samfundets økonomi. Regnskabsåret følger kalenderåret. Revision af Strandkirkefællesskabets regnskab foretages af en af årsmødet udpeget revisor, som vælges for ét år ad gangen. Regnskabet med revisionspåtegning fremlægges på menighedsmødet Vedtægtsændringer fællesskabets opløsning Beslutning om vedtægtsændring eller opløsning af menighedsfællesskabet skal vedtages med 2/3 flertal ved to på hinanden følgende lovligt indkaldte menighedsmøder. Forslag herom skal være offentliggjort ved de ordinære gudstjenester mindst 14 dage før menighedsmødet. Hvis menighedsfællesskabet opløses, overgår dets midler efter menighedsmødets beslutning til et kirkeligt formål i Danmark, som ikke strider imod folkekirkens bekendelse. Således vedtaget på det stiftende menighedsmøde den 23. november 1997 og revideret ved menighedsmødet 7. april 2002.
5 Undertegnede: Forpligtelseserklæring (gavebrev) (i henhold til Ligningslovens 12) Navn CPR nr. Adresse der er bekendt med omstående»vejledning for fradrag iflg. forpligtelseserklæring«forpligter sig herved så længe jeg lever, dog højst 10 år så længe jeg lever, dog således at forpligtelsen kan opsiges efter 10 års forløb med 1 års varsel årligt at bidrage til Strandkirkefællesskabet et fast årligt beløb på kr. eller en fast procent på af nedenstående beregningsgrundlag. Som beregningsgrundlag for procentberegning anvendes en af følgende muligheder (sæt kryds ud for det ønskede) sidste års personlige indkomst sidste års personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst sidste års skattepligtige almindelige indkomst sidste års A-indkomst indeværende års A-indkomst Jeg forpligter mig til at dokumentere størrelsen af beregningsgrundlaget for procentberegningen. Såfremt fradragsretten bortfalder som følge af ændringer i gældende regler, ophører nærværende forpligtelse med udgangen af det pågældende skatteår. Nærværende erklæring underskrives af begge parter, hvorefter der tages to kopier af erklæringen. Originalen opbevares af Strandkirkefællesskabet. De to kopier fremsendes til den forpligtede. Den ene kopi vedlægges førstkommende selvangivelse, den anden kopi opbevres af den forpligtede., den Den forpligtedes underskrift Strandkirkefællesskabet
6 Vejledning for fradrag ifølge forpligtigelseserkæring Hvem kan afgive forpligtelseserklæring? Enhver myndig person - uanset medlemskab af den pågældende menighed eller organisation. For hvem gælder erklæringen? Forpligtelseserkæringen gælder kun den, som har underskrevet erklæringen. Ægtefæller skal derfor underskrive hver sin erklæring, hvis der ønskes fradragsret i begge ægtefællers indtægt. Hvoraf beregnes den procentvise årlige ydelse? a. Sidste års personlige indkomst. (Se hvordan beløbet er regnet ud i din personlige Årsopgørelse) Den personlige indkomst opgøres i henhold til skattelovgivningens bestemmelser. Størrelsen af den personlige indkomst fremgår af din årsopgørelse. b. Sidste års personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst (Se hvordan beløbet er regnet ud i din personlige Årsopgørelse) Såvel personlig indkomst som positiv kapitalindkomst opgøres i henhold til skattelovgivningens bestemmelser. Størrelsen af begge beløb fremgår af årsopgørelsen. c. Sidste års skattepligtige almindelige indkomst. (Se hvordan beløbet er regnet ud i din personlige Årsopgørelse) Den skattepligtige almindelige indkomst opgøres i henhold til skattelovgivningens bestemmelser. Størrelsen af beløbet fremgår af årsopgørelsen. d. Sidste års A-indkomst A-indkomsten (Bruttoløn - (ATP + arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag + AM bidrag mm.) - er det beløb der trækkes kildeskat fra, på din lønseddel. e. Indeværende års A-indkomst (Se under d.) Begrænsninger i fradragsretten Der kan kun fradrages gaver via forpligtigelseskontrakter på op til 15% af giverens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Gaver på indtil kr kan dog altid fradrages fuldt ud. Regler for forpligtelsens gyldighedsperiode Hovedreglen er, at der skal være et moment af usikkerhed mht. til enten forpligtelsens varighed eller forpligtelsens beløbsmæssige størrelse. Vælges der derfor et fast årligt beløb skal formuleringen vedr. gyldighedsperiode være så længe jeg lever, dog således at kontrakten kan opsiges efter 10 års forløb med 1 års varsel. Vælges der et årligt %-beløb af indkomsten kan man begrænse gyldighedsperioden til så længe jeg lever, dog højst 10 år Dokumentations- og kontrolpligt For at bibeholde fradragsretten for gaver forlanger skattemyndighederne, at den berettigede menighed/- organisation fører kontrol med, at forpligtelsen overholdes. Derfor forpligter man sig til ved forpligtelseskontrakter at fremsende nødvendig dokumentation til menighedens/organisationens repræsentant inden indkomstårets udløb. Dokumentation kan enten ske ved forevisning af a) årsopgørelsen, b) A-indkomstopgørelse (lønseddel/-sedler) med opsummeret A-indkomst) eller c) ved erklæring fra revisor eller advokat. Dokumentation kræves dog ikke ved faste årlige beløb på indtil kr Kopi af forpligtelseserklæringen skal fremvises til SKAT på opfordring. Kvittering for indbetaling skal ikke vedlægges selvangivelsen, men bør opbevares så at den/de altid kan forevises på anmodning af skattemyndighederne. Forpligtelseserklæringen er juridisk bindende Dette medfører, at Strandkirkefællesskabet gennem hele forpligtelsesperioden har pligt til at sørge for, at de ifølge forpligtelsen lovede bidrag rettidigt indbetales til menigheden/organisationen, idet fradragsretten for menighedens/organisationens medlemmer/bidragydere ellers kan bortfalde. Indbetalingsfrist Hele det forfaldne fradragsberettigede bidrag skal være indbetalt inden udløbet af det kalenderår, hvori fradragsretten anvendes. Ikrafttrædelsestidspunkt Forpligtelsen er gældende for hele det år, hvori erklæringen underskrives, uanset om erklæringen underskrives først eller sidst på året.
Love og vedtægter for Skjern Bykirke
Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk
Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning
Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets
VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus
VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus 1 Navn og Hjemsted 1.1 Indre Missions kristne Fællesskab i Dejbjerg Missionshus benævnes herefter Det kristne Fællesskab i Dejbjerg
Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk
et fornyelses- og menighedsnetværk 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion med Dansk Oases Menighedsnetværk er navnet på bevægelsen fra 4. januar 2002 "Dansk
LOVE for Det Danske Missionsforbund
LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Menighedens navn er. (tidligere benævnt..) 2. Menigheden blev stiftet den. og er tilsluttet kirkesamfundet Det Danske
V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED
FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.
Vedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Vedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus
Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig
Haderslev Frimenighed 2012
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.
Vedtægter for foreningen DALEN
Vedtægter for foreningen DALEN 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Dalen. Foreningens hjemsted er Helsingør Kommune. Foreningens formål er: At arbejde for gennemførelse af bofællesskabet
Vedtægter for Grundejerforeningen Sivbjerg og Fyrmarken Nr. Lyngvig.
Vedtægter for Grundejerforeningen Sivbjerg og Fyrmarken Nr. Lyngvig. Navn, hjemsted, formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Sivbjerg og Fyrmarken, og hjemstedet er Ringkøbing- Skjern kommune.
Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby
Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby 1. Foreningens navn, formål og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Støtteforeningen for Sæby Svømmebad. Stk. 2. Foreningens formål er at give folkelig
Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.
Vedtægter Vedtægter for Dansk Medicinsk Cannabis Forening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Medicinsk Cannabis Forening. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål
1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).
Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0
Vedtægter for Dansk Oase et fornyelses- og menighedsnetværk
Vedtægter for Dansk Oase et fornyelses- og menighedsnetværk Nuværende Ændringsforslag skrevet med rødt Kommentarer 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion
Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.
Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at
VEDTÆGTER FOR KUNSTFORENINGEN FOR ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN
VEDTÆGTER FOR KUNSTFORENINGEN FOR ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Kunstforeningen for Ældre- og Handicapforvaltningen af 3. marts 1998. 1.2 Foreningens hjemsted
VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.
VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde
VEDTÆGTER. Foreningen Dansif CVR nr
VEDTÆGTER for Foreningen Dansif CVR nr. 33 63 63 85 Side 2 af 7 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Dansif. 1.2 Dansif er en frivillig forening. 1.3 Foreningens hjemsted er Region Hovedstaden. 2
VEDTÆGTER. For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911
VEDTÆGTER For Aalborg Tegnsprogsforening Stiftet den 10. oktober 1911 1 1. NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED, MEDLEMSKAB. 1.1 NAVN: Aalborg Tegnsprogsforening (skiftet navn fra Aalborg Døveforening d. 18.
BOGENSE HALLERNE. Vedtægter DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOGENSE HALLERNE
BOGENSE HALLERNE Vedtægter DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOGENSE HALLERNE Stiftet den 19. marts 2018 Bogense Hallerne Vedtægter for den Selvejende Institution BOGENSE HALLERNE. 1 Navn og hjemsted. Den Selvejende
Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:
Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK
Vedtægter for Morten Børup Koret
Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med
Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund
Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening Foreningens navn er Rødskebølle Jagtforening Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. 1 Navn og hjemsted 2 Foreningens formål Foreningens formål er at
Vedtægter for Varde Svømmeklub
Vedtægter for Varde Svømmeklub 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Varde Svømmeklub. Foreningen er stiftet den 31. august 2005, og har hjemsted i Varde Kommune. Foreningen er medlem af DGI og Dansk
Vejledende vedtægter for distriktsforeninger
Vejledende vedtægter for distriktsforeninger En distriktsforening er en selvstændig forening, som selv fastsætter sine vedtægter. Vedtægterne må ikke være i strid med Landsforeningens til enhver tid gældende
Menigheden har tidligere benyttet navnene: Pinsekirken Smyrna og Smyrna-Forsamlingen.
Vedtægt for Pinsekirken Randers Udgave: 2015 1 Navn og hjemsted: Menighedens navn er: Pinsekirken Randers dens hjemsted er i Randers kommune. Menigheden har tidligere benyttet navnene: Pinsekirken Smyrna
Vedtægter for Favrskov Lærerforening
Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål
Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.
Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007
VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE
VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede
Vedtægter for Kom og Dans Roskilde
Vedtægter for Kom og Dans Roskilde 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Kom og Dans Roskilde. Foreningen er hjemhørende i Roskilde Kommune. 2 - Tilknytning Foreningen er en selvstændig lokalforening,
1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark
Vedtægter for Foreningen Plastic Change 1. Navn og tilhørsforhold 1.1 Foreningens navn er Foreningen Plastic Change 1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark 1.3 Bestyrelsen kan til
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING
side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger
Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus
Vedtægter for Andelsforening Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus, med hjemsted i Øse Sogn, Varde kommune. 2 Formål At eje og
Love. for DANSKE KLOAKMESTRE
Love for DANSKE KLOAKMESTRE 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Kloakmestre, med binavn Foreningen af Autoriserede Kloakmestre i Danmark. Foreningens hjemsted er København. 2 Foreningens formål
Vedtægter for Aalborg SeniorSport
Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens
VEDTÆGTER FOR DEN PRIVATE DAGINSTITUTION EVENTYRHUSET
VEDTÆGTER FOR DEN PRIVATE DAGINSTITUTION EVENTYRHUSET 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Den selvejende institutions navn er Eventyrhuset, der drives som privat daginstitution. Stk. 2. Eventyrhuset er beliggende
Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).
Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet
Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:
Vedtægter for Christiansbjerg Idrætsforening Indholdsfortegnelse: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskab 4 Indmeldelse 5 Udmeldelse 6 Kontingent 7 Restance 8 Udelukkelse og eksklusion 9 Ordinær generalforsamling
VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND
VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab
