Patientvejledning. Nedsunken underliv. -livmoder -forvæg -bagvæg
|
|
- Steffen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Nedsunken underliv -livmoder -forvæg -bagvæg
2 Nedsunken underliv kan give en væsentligt forringet livskvalitet pga. problemer med inkontinens, smerter og påvirkning af det seksuelle samliv. Der er dog ingen grund til at affinde sig med disse gener. En operation for nedsunken underliv kan give dig livskvaliteten tilbage. Nedsunken underliv Bækkenbunden består af en stor plade af muskelvæv, som sikrer, at de indre organer i underlivet bliver holdt på plads. Fortil ligger blæren, i midten ligger livmoderen og bagtil ligger tyndtarmen og endetarmen. Afhængig af hvor bækkenbunden er svag, kan der komme nedsynkning af liv moderen, blæren, eller tarmen. I værste tilfælde kan alle organerne synke ned samtidig. Muskelvævet er af samme art som muskler i arme og ben og skal derfor trænes for at kunne holde sin styrke. Nedsynkning rammer oftest ældre kvinder, idet bækkenbunden svækkes med alderen. Årsager til nedsunken underliv Der er mange faktorer, der påvirker bækken bunden i positiv og negativ retning: Fødsler: Ved en naturlig fødsel udvides muskulaturen i bækkenbunden meget, og den kan herved beskadiges. Mange fødsler, fødsel af store børn, hurtige eller langsomme fødsler er medvirkende til at skade bækkenbunden. Det er derfor uhyre vigtigt at genoptræne bækkenbunden efter fødsler Hormoner: Kvindelige hormoner (østrogener) er af stor betydning for styrken og elasticiteten af muskulaturen. Efter overgangsalderen dannes der ikke østrogener mere, og muskulaturen bliver derfor svagere. Man kan kompensere ved at give hormontilskud Manglende træning: Det er vigtigt, at du husker din daglige bækkenbunds træning, da musklerne ellers kan blive slappe og medføre nedsynkning af underlivet 2
3 Overvægt: Ved overvægt er der en større belastning af bækkenbunden og dermed øget risiko for nedsynkning. Kronisk bronkitis: Hyppige, kraftige hosteanfald giver ekstra belastning af muskulaturen og risiko for nedsynkning Genetisk betinget: Der er ingen tvivl om, at nogle kvinder af arveligt, betingede årsager har en svagere bækkenbund end andre Symptomer og behandling af nedsunken underliv Symptomerne og behandlingsmulighederne afhænger af hvilket organ, der er sunket ned. Nedsunken livmoder Det meste af livmoderen ligger frit i bughulen, men den holdes på plads af sener, der er fæstet i bækkenknoglerne. Derudover understøttes livmoderen af bækkenbundens muskulatur. Hvis dette støttevæv svækkes, kan livmoderen synke ned. I de letteste tilfælde synker livmoderen kun et stykke ned i skeden, men nedsynkningen kan fortsætte, så livmoderhalsen bliver synlig mellem skamlæberne (prolaps). I de sværeste tilfælde træder livmoderen helt ud af skedeindgangen, og sammen med skedens for- og/eller bagvæg trækkes naboorganernes (blære / endetarm) vægge ned. Livmoder Æggelder og æggestok Blære Endetarm Skamben Haleben Urinrør Normal bækkenbund 3
4 Symptomer på nedsunken livmoder Nedsynkning af livmoderen kan give gener i form af: Tyngdefornemmelse eller ømhed / smerter over lænd En fornemmelse af noget, der fylder ud (fremmedlegeme) Påvirkning af vandladningen. Ved sværere nedsynkning kan der opstå problemer med blæretømning, hvilket kan give tilbagevendende urinvejsinfektioner Blødning fra livmoderhalsen kan opstå ved svær nedsynkning Påvirkning af det seksuelle samliv pga. den ændrede anatomi Mislyde fra skeden ved samleje, fordi skeden ikke slutter til bagtil Behandling af nedsunken livmoder Nedsunken livmoder kan i lette tilfælde afhjælpes med knibeøvelser. Er du overvægtig, kan vægttab også hjælpe. Et lokalt hormontilskud kan også anbefales. Hjælper dette ikke, kan man foretage en opsyning af livmoderen og afkorte de bånd, der støtter livmoderen. I svære tilfælde kan det være hensigtsmæssigt helt at fjerne livmoderen for at opnå et godt resultat. Operationen kan være kombineret med en operation på skedens forvæg og / eller bagvæg. Nedsunken forvæg / blære - urinvejsbrok Skedevæggen fungerer under normale omstændigheder som støtte for blæren / blærehalsen, idet den er med til at danne den vinkel på urinrøret, som sikrer, at du kan holde på vandet. Sker der skader på skede væggen som følge af en over strækning af vævet under en fødsel, kan det på sigt medføre, at skedens forvæg og dermed blærehalsen synker ned. Dette kaldes også for urinvejsbrok. Symptomer på nedsunken blære En nedsunken blære kan give gener i form af: En fornemmelse af noget, der fylder ud (fremmedlegeme) Vanskeligheder med at tømme blæren, hvilket kan give tilbagevendende urinvejs infektioner Hyppig vandladning Påvirkning af det seksuelle samliv pga. den ændrede anatomi Stress-inkontinens, som betyder, at du ikke er i stand til at holde på vandet ved fysisk anstrengelse såsom løb, gymnastik, hoste, grin eller hop Mislyde fra skeden ved samleje, fordi skeden ikke slutter til Behandling af nedsunken blære I mange tilfælde kan problemerne afhjælpes med et mindre plastikkirurgisk indgreb på skedens forvæg kombineret med knibeøvelser. Lider du af inkontinens, kan det være nødvendigt efterfølgende at supplere 4
5 Blære Endetarm Nedsunken livmoder Nedsunken livmoder Livmoder Endetarm Nedsunken blære Nedsunken forvæg 5
6 med en såkaldt TVT-operation, hvis et plastikkirurgisk indgreb ikke giver tilstrækkelig bedring. Ved TVToperationen føres et smalt bånd rundt om urinrøret via en lille åbning i skeden. Båndet ligger som en slynge under urinrøret og fæstnes frem til bugvæggen. Herved forhindres urinrørets tendens til at synke ned ved anstrengelse. Nedsunken bagvæg endetarmsbrok - rectocele Skedevæggen understøtter tarmen, og sker der skader på skedevæggen som følge af en overstrækning af vævet under en fødsel, kan det på sigt bevirke, at skedens bagvæg synker ned, hvorved endetarmen også falder ned. Dette betegnes også endetarmsbrok eller rectocele. Symptomer på nedsunken bagvæg Nedsunken bagvæg giver gener i form af: En fornemmelse af noget der fylder ud (fremmedlegeme) Problemer med at tømme tarmen pga. udposning på skedens bagvæg Under tiden fæcesinkontinens, som er manglende kontrol over luft og afføring Påvirkning af det seksuelle samliv pga. den ændrede anatomi Behandling af nedsunken bagvæg I mange tilfælde kan et plastikkirurgisk indgreb på skedens bagvæg kombineret med knibeøvelser afhjælpe de ubehagelige gener. Ved indgrebet lukkes defekter i støttevævet, og støttevævet forstærkes i skedens bagvæg. Endetarmen bliver herved løftet tilbage i sit rette leje igen. Har du efter operationen fortsat problemer med at holde på afføringen, kræver det yderligere anal fysiologiske undersøgelser og behandlinger. Forundersøgelse Du kommer først til en forundersøgelse hos vores speciallæge i gynækologi. Her fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen foretager en gynækologisk undersøgelse og en vaginal ultralydsscanning (skanning af skeden). Hvis et eller flere organer er sunket ned, beslutter I sammen, om en operation er den bedste løsning for dig. Speciallægen vil fortælle dig om opera tionen, efterforløb samt om mulige bivirkninger og komplikationer ved operationen. Datoen for operationen kan du selv være med til at bestemme, så den passer ind i din kalender. 6
7 Livmoder Blære Nedsunken bagvæg Klitoris Ydre skamlæber Indre skamlæber Nedsunken bagvæg i skeden Endetarmsåbning Nedsunken bagvæg 7
8 Forventninger Formålet med operationen er at genetablere anatomien bedst muligt og mindske dine gener. Det endelige resultat af operationen kan du først vurdere efter 3-6 måneder. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation Bad Du skal tage bad hjemmefra, inden du møder. Udrensning Endetarmen skal være tom inden opera tionen. Du skal derfor i forvejen have købt et Microlax på apoteket. Det er en lille tube afføringsmiddel, som skal tages om morgenen (senest en time før du tager hjemmefra). Følg vejledningen i pakken. Dagkirurgi eller indlæggelse Du kan forvente at blive udskrevet senere samme dag eller evt. næste morgen efter morgenmaden. Du aftaler nærmere ved forundersøgelsen, hvad du skal forvente. Det afhænger af, hvad du skal have lavet. Operation Operationen varer 1-1½ time. Du bliver bedøvet ved, at der lægges et drop ind i håndryggen, hvor bedøvelses midlet sprøjtes ind. Operationen foregår nedefra gennem skeden. Omfanget af operationen afhænger af hvilke organer, der er nedsunket og kan omfatte en eller flere af nedenstående indgreb. 8
9 Nedsunken livmoder Speciallægen foretager en opsyning af livmoderen og de bånd, der støtter liv moderen bliver afkortet. I svære tilfælde kan det være hensigtsmæssigt helt at fjerne livmoderen for at opnå et godt resultat. Nedsunken forvæg / blære urinvejsbrok Speciallægen åbner skedens slimhinde og forstærker skedevæggen, så blæren holdes på plads. Herefter sys slimhinden sammen. Nedsunken bagvæg endetarmsbrok Speciallægen åbner skedens slimhinde og forstærker skedevæggen, så endetarmen holdes på plads. Herefter sys slimhinden sammen. Gældende for alle 3 operationer Der bliver syet med selvopløselige tråde. Der bliver evt. givet antibiotika i forbindelse med operationen for at forebygge infektion. Under operationen får du anlagt et kateter i blæren samt en gazetampon i skeden. Du får et bind i trusserne ved operationens afslutning. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smertestillende medicin Du har behov for smertestillende medicin. Du starter på operationsdagen med fast smertestillende håndkøbs medicin evt. suppleret med noget stærkere. Vandladning Gazetampon og kateter i blæren fjernes efter 3 timer. Når du har ladt vandet, vil vi ultralydsscanne din blære for at se, om du har tømt blæren helt. Hvis du har besvær med at tømme blæren, kan du forsøge at gøre det i flere omgange, hvor du ind imellem rejser dig op og går lidt omkring (såkaldt double- eller triplevoiding). Det kan i enkelte tilfælde være nødvendigt at tømme blæren med et engangskateter flere gange om dagen, indtil du selv kan tømme den. Aktivitet For at forebygge blodpropper er det vigtigt, at du kommer ud af sengen og kommer op at gå omkring. Desuden kan det lindre smerterne. Vi vil hjælpe dig i det omfang, du har behov for det. Vi vurderer individuelt risikoen for dyb årebetændelse og behovet for forebyggende behandling. 9
10 Efter udskrivelsen Smerter Du må forvente at have behov for smertestillende håndkøbsmedicin med faste inter valler den første uges tid evt. sup pleret med noget stærkere. Bad Du må tage brusebad, men du skal undgå karbad, svømmehal og havbad, indtil blødningen er ophørt. For at reducere risikoen for underlivsbetændelse anbefaler vi, at du bruger hygiejnebind og ikke tamponer. Blødning Der er ofte lidt blødning eller brunligt udflåd fra skeden de første 4 uger, men det aftager efterhånden, som sårene læges. Bliver blødningen kraftig, bedes du kontakte os. De selvopløselige tråde bliver udstødt gennem skeden 1-2 måneder efter opera tionen. Det kan give lidt ildelugtende udflåd. Feber I de første dage kan du have lidt feber uden, at det betyder noget. Afføring Vi anbefaler, at du tager et afføringsmiddel for at holde afføringen blød. Afførings medicin kan du købe i håndkøb. Desuden skal du drikke ca. 1½ l. vand dagligt, spise fiberrig kost og gå nogle små ture. Det vil være med til at holde maven i gang, så du kan undgå at skulle presse for meget, når du skal på toilet. Fysisk aktivitet Du skal ikke ligge i sengen, men hurtigt i gang med hverdagen igen. Det er med til, at du hurtigt kommer ovenpå igen samt mindsker risikoen for komplikationer. Dog skal du ikke løfte tunge ting (mere end 10 kg) de første 6 uger, og du må ikke belaste dig selv mere end til smertegrænsen. Du bør heller ikke cykle eller dyrke sport i denne periode. Seksualliv Seksuallivet kan du genoptage efter 4-6 uger. Bækkenbundstræning Bækkenbundstræning er uhyre vigtig for operationsresultatet. Begynd først når det ikke længere giver smerter og øg langsomt intensiteten, indtil der er fuld styrke efter 6-8 uger. Bliv endelig ved med bækkenbundsøvelserne resten af livet. Arbejde og sygemelding Hvor længe du har behov for at være sygemeldt afhænger af hvilket job, du har samt hvilken operation, du har fået lavet. Fra 1 uge til 6 uger kan være aktuelt. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. 10
11 Trådfjernelse og opfølgning Trådene er blå og forsvinder af sig selv, men eventuelle tråde i mellemkødet mellem skeden og endetarmen kan med fordel fjernes efter dage hos din egen læge. Hvis der er behov for opfølgning, aftales dette med special lægen ved udskrivelsen. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid en risiko for, at der kan opstå komplikationer, men den er heldigvis meget lille. Bedøvelsen i sig selv indebærer en meget lille risiko. Blærebetændelse Idet du har et kateter i urinblæren under operationen, kan der opstå blære betændelse som behandles med antibiotika. Snæverhed i skeden Når skeden er helet, kan der opstå en vis snæverhed. Hvis det giver gener ved samliv, kan det afhjælpes med glidecreme. Generne forsvinder som regel af sig selv. Ellers kan en lille korrigerende operation være nødvendig. Læsioner I sjældne tilfælde kan der ske beskadigelse af tarm, blære eller urinleder under operationen, i så fald repareres det med det samme. Hvis du får feber, stærke smerter, stærk blødning eller symptomer på infektion, skal du kontakte os. Blødning I yderst sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at standse en blødning efter, at operationen er afsluttet. Blødning inde i bughulen ses kun efter livmoderfjernelse. Dette kan kræve en ny operation. Infektion og blodansamling I sjældne tilfælde kan der opstå infektion eller blodansamling i operationssåret. 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 10. udgave juni Udarbejdet af HHS/KJK/BMI. Revideres juni Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. - kvinder
Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi
Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. kvinde
Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation
Patientvejledning Ufrivillig vandladning inkontinens TVT og TVT-O operation Ufrivillig vandladning kaldes også urininkontinens. Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet og lækker
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation
Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af muskelknuder. Myomectomi kikkertoperation
Patientvejledning Fjernelse af muskelknuder Myomectomi kikkertoperation Muskelknuder (fibromer) er bindevævsknuder, der dannes i muskelvævet i livmoderens væg. De består af hhv. bindevævs- og muskelvævsceller.
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs mereNEDSYNKNING AF UNDERLIVET
PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Cyster på æggestokkene
Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation
Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoder - Hysterektomi. (laparoskopisk og vaginal behandling )
Patientvejledning Fjernelse af livmoder - Hysterektomi (laparoskopisk og vaginal behandling ) Hvornår skal man fjerne livmoderen? Der kan være flere forskellige årsager til at fjerne livmoderen: Blødningsforstyrrelser:
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Ufrivillig vandladning inkontinens. TVT og TVT-O operation
p/16 Patientvejledning sep/19 Ufrivillig vandladning inkontinens TVT og TVT-O operation Ufrivillig vandladning kaldes også urininkontinens. Lider du af urininkontinens, har du svært ved at holde på vandet
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi
Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfelignende væv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Sammen med polypper, som er det tilsvarende væv i næsesvælget,
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning
Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs mereUrogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs mereNedsynkning af underlivet
Skedevæg, blære-tarm, livmoder Symptomer på nedsynkning Forskellige former for nedsynkning giver forskellige former for symptomer, som dels kan bestå i ufrivillig vandladning, men også det modsatte, besværet
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePATIENTINFORMATION OPERATION FOR NEDSYNKNING AF UNDERLIVET BLÆRE (CYSTOCELE) OG ENDETARM (RECTOCELE)
PATIENTINFORMATION OPERATION FOR NEDSYNKNING AF UNDERLIVET BLÆRE (CYSTOCELE) OG ENDETARM (RECTOCELE) 1 Operation for nedsynkning foretages for at afhjælpe symptomer fra fremfald af blære, livmoder eller
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft
Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok
Patientvejledning Refluks Syreopløb Spiserørsbrok Refluks betyder tilbageløb af mavesyren op igennem spiserøret og skyldes, at spiserørets lukkemuskel ikke fungerer ordentlig. Det kaldes også spiserørsbrok.
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs mere