Pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger

Transkript

1 HD Finansiel rådgivning Ledelse og projektledelse Specialeafhandling 8. semester Forfatter: Rikke Borup Rasmussen Eksamensnr.: Vejleder: Uffe Nørgaard Afleveringsdato: Pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger Regnskabsanalyse af banktrelleborg

2 Indholdsfortegnelse 1. English summary Problemformulering Indledning Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Metode Afgrænsning Opgavemæssige definitioner Nuværende situation i banktrelleborg Rentabilitetsanalyse Rentabilitet ROA Aktivernes omsætningshastighed Overskudsgrad ROE Net interest margin Delkonklusion rentabilitet Kapitaltilpasning i banktrelleborg Basel II Søjle I Søjle II Søjle III Solvens Analyse af kapitalstrukturen Basiskapital Delkonklusion - kapitaltilpasning Risikovægtning af aktiver Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Likviditetsrisiko: Delkonklusion risikovægtning af aktiver Puljeordninger i pengeinstitutter Fordele ved puljeordninger Side 2 af 64

3 7.1.1 For kunden For pengeinstituttet Investeringsbeviser Kunden Pengeinstituttet Delkonklusion puljeordninger i pengeinstitutter Investeringsbeviser i forhold til risikovægtning og kapitalopgørelse Korrektion i basiskapital Puljeaktiver indgår i handelsbeholdning Vægtning af aktier kontra investeringsbeviser Omkostninger Indtægt i form af provision Afgørelse fra Finanstilsynet Delkonklusion risikovægtning og kapitalopgørelse Interessentanalyse Virksomheden Ansatte Medier Ledelse Ejere Långivere Kunder Leverandører Stat og kommune Delkonklusion interessentanalyse Finanstilsynets fokus Konklusion Ad Ad Ad Ad Kildekritik Litteraturliste Bilag Side 3 af 64

4 1. English summary October 26 nd 2007 announces a quarter-report in which it says that the bank s capital ratio has been incorrect for the year 2006 and the first 6 months of The reason for the incorrect calculation is that, the bank was not aware of the fact that unit trust funds must be deducted in the total capital. banktrelleborg deliberately chose to place their investment in these funds in the purpose of spreading their risks, but they did not seem to be aware of the consequences. January 1 st 2007 a new regulation became effective, this regulation is internationally known as Basel II regulation, and I Denmark in will be implemented in Lov om Finansiel Virksomhed and bekendtgørelsen om Kapitaldækning. This regulation will influence the way, that the banks calculate their capital ratio. The main purpose of this thesis is to identify the advantages and the disadvantages for banks in using unit trust funds in their investment pools. This identification will include the following analysis: A profitability analysis of banktrelleborg The management of capital and risk-adjustment of assets in banktrelleborg. Advantages and disadvantages for the customers and the banks of using investment pools. Advantages and disadvantages of using unit trust funds in the investment pools. Analysis of the stakeholders of banktrelleborg. The general focus from Finanstilsynet on the financial sector. The above issues will be the basis of the content in this thesis. The profitability analysis tells something about the ability of banktrelleborg to make a profit of their assets as well as of the equity of the company. The issue about capital-management and risk-adjusted assets will provide the reader with information about the different risks,- credit risk, market risk and the operational risk. The Side 4 af 64

5 part about market risk will lead the reader towards the next issue regarding investment pools, at potential use of unit trust funds in these. The significant part in this thesis is the part dealing with unit trust funds. Regarding to a statement made by Finanstilsynet December 22 nd 2004, the banks are not obliged to riskadjust the assets that are part of investment pools. But, the reasons for using unit trust funds in the investment pools are the consequent advantages: Lower costs, since the amount of assets will decrease because the risk is already spread. The banks receive distribution fees from the unit trust for selling their products, which is not a possibility on any other assets for the time being. The thesis will conclude with an analysis in the stakeholders of banktrelleborg, which among others will include stakeholders like the employees, the owners, the media and the management. At the end the issue about Finanstilsynet will be discussed and the challenges the new regulations will bring the sector in general. Side 5 af 64

6 2. Problemformulering 2.1 Indledning banktrelleborg offentliggør den 26. oktober 2007 via en fondsbørsmeddelelse en kvartalsrapport, hvori der står, at bankens solvensopgørelse har været forkert i årsrapporten for 2006 samt første halvår 2007, idet banken ikke har været opmærksom på, at kapitalandele i blandt andet investeringsforeninger skal fratrækkes i basiskapitalen ved opgørelsen af solvensen. Hvorvidt denne fondsbørsmeddelelse har givet anledning til bekymring hos bankens forskellige interessenter i form af kunder, medarbejdere, aktionærer eller måske Finanstilsynet vides ikke. Det er de efterfølgende hændelser med blandt andet likviditetsproblemer i banktrelleborg, som for alvor vækker opmærksomheden, og den efterfølgende konsekvens er et tvunget opkøb af banken. Dette opkøb, som i en periode var et varmt emne i medierne for ikke at tale om i den finansielle sektor generelt, er ikke nødvendigvis relevant for denne afhandling. Det interessante i denne sammenhæng er forløbet op til den førnævnte fondsbørsmeddelelse, som i denne afhandling blandt andet skildres ved hjælp af en rentabilitetsanalyse af banktrelleborg. banktrelleborg valgte ganske bevidst at investere i investeringsbeviser i et forsøg på risikospredning, men denne investering endte altså med at have en negativ påvirkning på solvensen. banktrelleborg afhænder i oktober % af beholdningen af investeringsbeviserne, således solvensen når det niveau, der tidligere er indrapporteret. Den 1. januar 2007 trådte den danske kapitaldækningsbekendtgørelse i kraft, men nogle virksomheder kunne vælge en overgangsordning, hvor det var muligt at anvende de gamle regler gennem hele Denne bekendtgørelse og EU-direktiv vil danne et ens grundlag for såvel danske som udenlandske pengeinstitutter. Indførelsen af kapitaldækningsreglerne, som også er kendt som Basel II reglerne skal medføre, at pengeinstitutterne får mere fokus på risikostyring - herunder kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Side 6 af 64

7 Netop nu, hvor de finansielle markeder har været nedadgående og meget ustabile, er det relevant for pengeinstitutter at sprede sine investeringsrisici. For kunderne kan det være svært at overskue både mulighederne og markederne, hvorfor det i nogle henseender kan være en fordel at placere sine midler i puljeordninger, idet man spreder sin risiko over et større antal værdipapirer, og kunderne skal ikke selv spekulere over, hvorledes fordelingen af investeringen skal være. Den føromtalte kapitaldækningsbekendtgørelse har tvunget pengeinstitutter samt andre finansielle institutter til at opgøre sin markedsrisiko på baggrund af forudsatte krav og grænser. Dette vil naturligt medføre ekstra overvejelser omkring investeringer generelt, og i denne afhandling behandles fordele og ulemper ved puljeordninger ligeledes fra pengeinstituttets synsvinkel. 2.2 Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling er at analysere pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. Det er interessant for denne afhandling, at banktrelleborg netop vælger at investere i investeringsbeviser for at sprede sin risiko, men fuldstændig overser hvor vigtig en rolle investeringsbeviser også spiller ved opgørelsen af solvensen. Denne problemstilling er relevant, idet investeringsbeviserne ikke alene skal medregnes i forbindelse med opgørelse af basiskapitalen, men ligeledes i forbindelse med risikovægtningen af aktiver. 2.3 Undersøgelsesspørgsmål Følgende underspørgsmål ønskes besvaret ved udarbejdelse af denne afhandling: Hvorledes var banktrelleborgs økonomiske situation op til offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen? Kunne banktrelleborg og pengeinstitutter generelt med fordel anvende investeringsbeviser i puljeordninger? Og herunder hvilke udfordringer det ville medføre. Hvorledes har offentliggørelsen af kvartalsrapporten påvirket banktrelleborgs interessenter? Side 7 af 64

8 Kan man risikere, at flere danske pengeinstitutter har opgjort solvensen forkert fordi man ikke har tolket lovgivningen korrekt eller simpelthen ikke har den nødvendige kompetence til rådighed? Og herunder Finanstilsynets ekstra bevågenhed. 2.4 Metode I forbindelse med belysning af ovenstående ønskes følgende punkter analyseret og identificeret: Rentabilitetsanalyse af banktrelleborg. Kapitaltilpasning samt risikovægtning af aktiver i banktelleborg. Kunders og pengeinstitutters fordele og ulemper ved investering i puljeordninger. Fordele og ulemper ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. Interessentanalyse i banktrelleborg Finanstilsynets fokus på den finansielle sektor generelt. En virksomhedsbeskrivelse af banktrelleborg har til formål at synliggøre bankens virke som pengeinstitut, og her skildres ligeledes forløbet op til den føromtalte offentliggørelse af kvartalsrapport, samt en kort beskrivelse af forløbet op til, hvor banken bliver opkøbt af Sydbank. En analyse af den økonomiske situation i banktrelleborg vil blandt andet indeholde en analyse af rentabiliteten, og herunder vil nøgletal som Rate of return on Assets, overskudsgrad, Rate of return on Equity samt net interest margin blive behandlet. Analysen udføres på baggrund af data fra pengeinstituttets årsrapporter, der sammenlignes løbende, samt hvor det er muligt med banktrelleborgs Peer Group, som er en gruppe af sammenlignelige pengeinstitutter. I nogle tilfælde baseres sammenligninger på baggrund af eksternt data, hvortil kilder oplyses. Denne analyse vil ligeledes indeholde analyse af kapitalen i banktrelleborg, og herunder beskrives princippet i de tidligere omtalte Basel II regler. Ved analyse samt beskrivelse af kapitalkrav, kapitaldækning og risikovægtning af aktiver anvendes Lov om Finansiel Virksomhed samt Bekendtgørelse om Kapitaldækning BEK nr af 21/12/2007. Side 8 af 64

9 Herunder behandles blandt andet følgende lov-henvisninger: Lov om Finansiel Virksomhed stk. 1, nr. 3 Bekendtgørelse om kapitaldækning - kapitel 3, 6 stk. 3, kapitel En samlet analyse og beskrivelse af den økonomiske situation i banktrelleborg samt den efterfølgende analyse af kapitalkrav, kapitaldækning og risikovægtning af aktiver er væsentlig for den fortsættende analyse i afhandlingen, hvor en mere detaljeret analyse af håndtering af investeringsbeviser i forbindelse med solvensopgørelse vil tage sig ud. Den økonomiske situation er væsentlig at belyse, idet det er interessant at se, hvorvidt der på daværende tidspunkt var kritiske punkter. Som indledning til behandlingen af investeringsbeviser beskrives og analyseres først fordele og ulemper generelt ved investering i puljeordninger for kunder. Fordele og ulemper set fra pengeinstituttets perspektiv i forbindelse med administrering af puljeordninger analyseres ligeledes. Herefter analyseres fordele og ulemper der for kunder såvel som pengeinstitutter vil være ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger, hvorunder det præciseres hvilken betydning, netop investeringsbeviser har i forbindelse med solvensopgørelsen og opgørelsen af de risikovægtede aktiver ved anvendelse af standardmetoden i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Ovenstående analyse af den økonomiske situation samt den efterfølgende analyse af muligheden for implementering af investeringsbeviser i puljeordninger har til formål at belyse situationen i banktrelleborg til og med 1. halvår 2007, samt anskueliggøre, hvorledes pengeinstitutter generelt har mulighed for at håndtere investeringsbeviser. Slutteligt vil afhandlingen indeholde en analyse af hvorledes banktrelleborgs ledelse har håndteret situationen i forbindelse med kvartalsrapporten. Her tages udgangspunkt i interessentmodellen, hvorved samtlige interessenter til banktrelleborg identificeres. I samme forbindelse rettes blikket mod Finanstilsynet, og deres rolle for eksempel i forbindelse med en sådan offentliggørelse. Her belyses ligeledes det fokus Finanstilsynet har generelt på sektoren på nuværende tidspunkt i forbindelse med Basel II reglerne. Side 9 af 64

10 2.5 Afgrænsning Denne afhandling vil som sagt tage udgangspunkt i kvartalsrapporten offentliggjort i oktober 2007, hvorfor der ikke behandles og anvendes oplysninger i forbindelse med Sydbanks opkøb af banktrelleborg. I afhandlingen kan der dog være tilføjet kommentarer i form af fodnoter, som henviser til hændelser efter oktober Den økonomiske situation skal af læseren forstås som det overordnede billede denne afhandling skal give af banktrelleborg situation for så vidt angår rentabilitet, kapitaldækning herunder solvens samt risici. Der er alene medtaget beregninger og analyse af nøgletal, som er fundet relevante for afhandlingen. Regnskabsanalysen vil tage udgangspunkt i årsrapporten for 2004, 2005, 2006 samt halvårsregnskabet for 1. Halvår for 2006 og 2007 fra banktrelleborg. Analysen baseres på offentliggjorte årsrapporter. Regnskabstal for 2003 udtages fra årsrapporten for Ved analyse af pengeinstitutters fordele og ulemper ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger baseres konklusionen på teoretisk viden, der udarbejdes derfor ikke økonomiske kalkulationer til belysning af økonomisk gevinst eller tab. I forbindelse med udarbejdelse af denne afhandling har der ikke været taget kontakt til banktrelleborg eller Sydbank. Gennem analysen med banktrelleborg tages der ikke hensyn til, at banken reelt ikke eksisterer længere. 2.6 Opgavemæssige definitioner banktrelleborg ændrede navn fra spartrelleborg i 2007, men benævnelsen banktrelleborg vil blive anvendt i afhandlingen og forkortes BT. Lov om Finansiel Virksomhed forkortes LFV. Bekendtgørelse om Kapitaldækning BEK nr af 21/12/2007 forkortes BEK. Side 10 af 64

11 Omsætningen er i denne afhandling lig netto rente- og gebyrindtægter. Når der i denne afhandling refereres til Peer Group og gruppen af sammenlignelige pengeinstitutter forstås Finanstilsynets gruppeinddeling af pengeinstitutter, hvor banktrelleborg indgår i gruppe 3. Side 11 af 64

12 3 Nuværende situation i banktrelleborg I 1855 blev Sparekassen for Slagelse og omegn grundlagt. Sparkassen fik senere hen navnet Sparekassen spartrelleborg for igen i 2007 at ændre navn og denne gang til banktrelleborg. Trods gentagne forsøg lykkedes det ikke sparekassen at åbne nye filialer før i 1968, hvor man åbnede en filial i Vemmelev. Senere hen blev Sparekassen repræsenteret på hele Sjælland samt på Fyn og Jylland med enkelte filialer. banktrelleborg skriver i sin Årsrapport for 2006, at det er bankens overordnede mål at bevare selvstændigheden over tid 1. Banken har en vækststrategi, som er baseret på en organisk vækst med fokus på nye forretningsområder og en udvikling af filialnettet, som skal være grobund for bankens videre eksistens. Det er målet, at denne strategi og den deraf følgende vækst skal sikre at banktrelleborg kan fortsætte med at være et uafhængigt pengeinstitut. Man havde ligeledes en målsætning om en vækst, som oversteg udviklingen inden for gruppen af lokale pengeinstitutter. I 2007 var banktrelleborg et pengeinstitut med en historie på 152 år bag sig og var et af Danmarks førende lokale pengeinstitutter med 16 filialer i starten af 2007 og mere end 200 medarbejdere. banktrelleborg ønskede i 2007 at være mere end et lokalt pengeinstitut, de ønskede at være et landsdækkende pengeinstitut, og det var i denne forbindelse man valgte at omdanne sparekassen til en bank og i samme forbindelse ændre navnet til banktrelleborg fra spartrelleborg. banktrelleborg havde til hensigt at sikre den fremtidige ekspansion, samt at bibeholde den selvstændighed, man havde haft i kraft af at være en garantsparekasse, samtidig var man opmærksom på, at en omdannelse til aktieselskab var mere tidssvarende end den gamle selskabsform. Omdannelse og børsnoteringen blev planlagt til foråret banktrelleborg mente, at såvel selskabsomdannelsen samt børsnoteringen var planlagt til det helt rigtige tidspunkt, idet det kom efter bankens bedste resultat nogensinde. Resultatet for 2006 bar præg af en bank i vækst samt en tilfredsstillende konsolidering. 1 banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 12 af 64

13 4 Rentabilitetsanalyse En samlet rentabilitetsanalyse kan være med til at give et overskueligt billede af en virksomheds økonomiske situation for så vidt angår indtjeningen. Indtjeningen er væsentlig at analysere, idet den kan være med til at give et billede af virksomhedens fremtidige eksistens. Analysen vil her indeholde en detaljeret gennemgang af den historiske udvikling i relevante nøgletal, samt en belysning af den nuværende situation. 4.1 Rentabilitet Rentabilitetsanalysen vil give et billede af, hvor god BT er til at forrente den investerede kapital. Denne analyse vil tage udgangspunkt i afkastningsgraden og en dekomponering af denne og hertil anvendes Du-pont-pyramiden, idet en skitsering af denne model vil give en bedre forståelse for sammenhængen mellem de forskellige nøgletal. Resultat Dækningsbidrag Overskudsgrad Omkostninger Omsætning Afkastningsgrad/ ROA x Omsætning Aktivernes omsætnings hastighed Aktiver Anlægsaktiver Omsætnings aktiver Fig. 1 Dupont-pyramiden. Kilde: forfatters egen tegning. Kildeinspiration: Materialesamling, HD Finansiel Rådgivning, Basismodul 1, 2. udgave 1. oplag. Side 13 af 64

14 4.1.1 ROA Afkastningsgraden også kaldet ROA, rate of return on assets, kan beregnes på følgende måder: Afkastning sgrad = overskudsg rad aktivernes omsætnings hastighed eller ROA = net income 100 total assets ROA 1,7% 1,0% 1,0% 0,5% 1,0% 0,4% Overskudsgrad 30,8% 19,2% 17,9% 23,0% 27,9% 18,5% Aktivers oms. 0,06g 0,05g 0,05g 0,02g 0,04g 0,02g Fig. 2. Kilde: Forfatters egne beregninger, se bilag 1 ROA viser forrentningen på den investerede kapital, og bortset fra et fald fra 2003 til 2004 har nøgletallet været stabilt. Det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for denne næsten usynlige udvikling, jf. Dupont- pyramiden kan ROA opgøres ved hjælp af overskudsgrad samt aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed har været svagt faldende de seneste fem år. Den næsten usynlige udvikling i aktivernes omsætningshastighed skyldes, at omsætningen samt aktiverne stiger forholdsmæssigt næsten lige meget alle årene. I 2006 er der dog en væsentligt større stigning i aktiverne end i omsætningen, hvilket blandt andet kan tillægges stigningen i udlånet, og dette resulterer i et mindre fald i aktivernes omsætningshastighed. Aktivernes omsætningshastighed er et nøgletal, som ikke kan stå alene i denne sammenhæng med en finansiel virksomhed. Nøgletallet belyser, hvor stor en aktivitet omsætningen skaber men anvendes i dette tilfælde som forklaringsdel til udviklingen i de andre nøgletal. 2 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 14 af 64

15 4.1.3 Overskudsgrad Overskudsgraden er opgjort som årets resultat i forhold til omsætningen 3, og udviklingen i dette nøgletal har været negativ indtil Faldet i overskudgraden kan tillægges en forholdsmæssig større stigning i omsætningen end i resultatet. overskudsg rad årets resultat = omsætning 100 De væsentligste faktorer, som kan påvirke resultatet er kursreguleringer, udgifter til personale og administration samt nedskrivning på udlån og tilgodehavender. Kursreguleringer har generelt været positive, men har haft et nedadgående niveau bortset fra år 2006, hvor BT oplever en stigning på 128 %, hvilket kan tillægges en ekstraordinær indtægt i forbindelse med salg af Totalkredit-aktier. Det er første del af salget af Totalkreditaktier, som ligeledes ekstraordinært påvirker resultatet positivt i 2003, hvorfor det kraftige fald i overskudsgraden må tillægges denne post. Udgifter til personale og administration har været stigende gennem alle årene, hvorimod nedskrivning på udlån og tilgodehavender har været faldende i perioden 2004 til Dette fald kan blandt andet tillægges den udvikling, den finansielle sektor generelt var igennem på det tidspunkt, hvor man i en periode blandt andet oplevede faldende rente og stigende huspriser, hvilket betød, at der var økonomisk overskud blandt forbrugerne. Dette økonomiske overskud gjorde, at folk havde flere penge mellem hænderne til afvikling af deres gæld, hvilket skabte en naturlig faldende udvikling i nedskrivninger. Posten nedskrivninger på udlån og tilgodehavender har altså været med til at have en afgørende effekt på resultatet, og dermed på overskudsgraden, som i sidste ende har påvirket ROA. Hos BT har man altså formået at holde nedskrivningsomkostningerne nede trods en stigende omsætning, hvilket er positivt for indtjeningen. Man kan som udgangspunkt ikke sammenligne overskudsgraden for hele året 2006 med en overskudsgrad, som kun er opgjort på baggrund af et halvårligt regnskab i 2007, hvorfor den beregnede overskudsgrad for 2007 sammenlignes med den ligeledes beregnede halvårlige overskudsgrad for På denne måde kan man vurdere om niveauet for overskudsgraden er lavere end normalt. Overskudsgraden for 2007 er faldet i forhold til overskudsgraden pr. 3 Omsætningen er gennem hele opgaven opgjort som netto rente- og gebyrindtægter. Side 15 af 64

16 , hvilket denne gang skyldes, at omsætningen er steget forholdsmæssigt mere end resultatet. Dette hænger blandt andet sammen med en stigning på cirka 40 % i udgifter til personale og administration, hvilket kan tillægges ekstraordinære udgifter i forbindelse med åbning af to nye filialer samt børsnotering. Generelt har banken været underlagt et større aktivitetsniveau på alle områder. 4 ROA kan også beskrives som, at man for hver investeret 100 krone i 2003 fik kr. 1,7 i forrentning hvorimod man i 2007 kun fik kr. 0,4. Dette må betegnes som en lav forrentning, hvis man sammenligner med alternativ investering i form af obligationer. En 10-årig statsobligation havde første halvår 2007 en forrentning på 4,58 %, hvilket absolut må betegnes at være et væsentligt højere niveau end banktrelleborgs ROE ROE også kaldet egenkapitalens forrentning belyser forrentningen af den kapital investorerne har indskudt. Nøgletallet kan beregnes på følgende måder: Rate of net income return on equity = total equity capital 100 eller ROE = ROA equity multiplier net income net income total assets = total equity total assets total equity ROE 10,7% 6,7% 6,8% 4,6% 10,3% 4,4% Fig. 3. Kilde: Forfatterens egne beregninger se bilag 1 ROE har i perioden 2003 til 2005 vist en negativ udvikling, hvorimod man i 2006 oplever et niveau svarende til det i 2003 trods fald i 2004 og Faldet i ROE fra 2003 til banktrelleborg, halvårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni Kilde: Danmarks Statistik, bilag 2. 6 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 16 af 64

17 skyldes et fald i årets resultat på 28 %, og dette kan igen henføres til en indtægt på salget af Totalkredit aktier som kom med i regnskabet for Resultatet i 2003 er altså ekstraordinært positivt påvirket af salget af Totalkredit aktierne, hvorfor niveauet for egenkapitalens forrentning i 2004 og 2005 må betragtes som værende mere naturligt for virksomheden. I 2006 stiger forrentningen igen, hvilket skyldes en stigning i årets resultat på 85 %, hvorimod egenkapitalen kun stiger med 26%, hvilket naturligt vil resultere i en højere forrentning. Denne stigning i resultatet kan igen tillægges salget af Totalkreditaktierne, hvor en sidste afregning finder sted, hvilket som tidligere nævnt påvirker BT s kursreguleringer, som samlet stiger med 128%. Egenkapital forrentningen for første halvår 2007 ligger på cirka samme niveau som første halvår i 2006, men man kan dog ikke nødvendigvis forvente samme udvikling i nøgletallet, idet resultatet for 2006 blev positivt påvirket af ekstraordinært høje kursreguleringer. Til forklaring af udviklingen i egenkapitalens forrentning, og belysning af hvilke faktorer, som har indvirkning på nøgletallet kan ligeledes anvendes følgende formel: ROE = profit m arg in asset utilizatio n equity multiplier også lig net income operating revenue total assets ROE = operating revenue total assets total equity på dansk kan dette oversættes til følgende: ROE = overskudsg rad aktivernes omsætnings hastighed equity multiplier 7 7 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 17 af 64

18 ROE= Overskudsgrad* Aktivers oms.* Equity multiplier ,7 0,3083 0,0552 6, ,7 0,1921 0,0538 6, ,8 0,1793 0,0534 7, ,6 0,2300 0,0234 8, ,3 0,2786 0, , ,4 0,1848 0, ,1783 Fig. 4. Kilde: Forfatterens egne beregninger se bilag 1 Ovenstående skema bekræfter tidligere konklusioner. Faldet i egenkapitalens forrentning, som skyldes fald i overskudsgraden kan tillægges den ekstraordinære indtægt i forbindelse med salg af Totalkredit-aktier. Dette er ligeledes tilfældet i 2006, hvor der sker endnu et salg. Equity multiplier på dansk også kaldet egenkapitalens multiplikatoreffekt har trods en stigende tendens ikke været i stand til at have en afgørende indflydelse på forrentningen. Denne multiplikatoreffekt beregnes som samlede aktiver i forhold til egenkapitalen og betegnes også som finansiel leverage eller finansiel løftestang. Denne løftestang skal forstås som en måde at forøge afkastet på egenkapitalen ved optagelse af gæld for eksempel til finansiering af udlånsvækst hos BT. I nedenstående skema ses egenkapital forrentningen for samme periode for BT s Peer Group ROE, peer group 14,4% 11,7% 12,7% 5,7% 14,5% 6,3% ROE, BT 10,7% 6,7% 6,8% 4,6% 10,3% 4,4% Risikofrie rente 8 4,46% 3,87% 3,30% 4,13% 3,89% 4,58% Fig. 5. Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Statistik se bilag 2 samt forfatters egne beregninger b ilag 1. Ved sammenligning med Peer Group har BT generelt et væsentligt lavere niveau på egenkapitalforrentningen end de sammenlignelige pengeinstitutter i den af Finanstilsynet definerede gruppe 3. 8 Risikofrie rente er opgjort som den effektive rente på en 10-årig statsobligation. Side 18 af 64

19 Egenkapitalens forrentning kan også sammenlignes med alternativ investering i for eksempel statsobligationer. I dette tilfælde, hvor BT s forrentning er lavere end Peer Groups, er det interessant at undersøge, om forrentningen også er så lav, at det ville have været mere rentabelt for investorerne at investere i statsobligationer. Her sammenlignes med en risikofri rente på en tiårig statsobligation, og det ses her, at BT generelt har en højere forrentning på sin egenkapital bortset fra Det er dog væsentligt at bemærke at man ved sammenligning skal tage højde for den risiko, der er ved at investere i en virksomhed frem for den risikofrie rente, hvorfor forrentningen af egenkapitalen alt andet lige bør være højere en den risikofrie rente Net interest margin Net interest margin på dansk kaldet rentemarginalen beregnes på følgende måde: total int erest income total int erest expense Net int erest margin = 100 average earning assets 9 Dette nøgletal er vigtigt i forbindelse med en rentabilitetsanalyse, idet det kan belyse BT s indtjening på rentesiden. Jo højere rentemarginal jo højere indtjening har BT. Det er væsentligt at analysere såvel udvikling som niveau, og dette gøres bedst ved at sammenholde med et benchmark. I dette tilfælde er benchmark opgjort på baggrund af gennemsnitsrenten på indlån og udlån i pengeinstitutterne Net interest margin, 5,1% 4,6% 4,0% 1,9% 3,5% 1,6% BT Rentemarginal 4,4% 4,0% 3,4% 3,3% 3,1% 2,9% Fig. 6. Kilde: forfatterens egne udregninger samt Danm arks Statistik se bilag 1 og 3 Niveauet er nedadgående for begge gennem hele analyseperioden, og denne nedgang hænger tydeligvis sammen med et generelt faldende renteniveau i Danmark i samme periode. Det er 9 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition 10 Kilde: Danmarks statistik, bilag 3 Side 19 af 64

20 dog positivt for BT, at de næsten gennem hele perioden har en højere rentemarginal end gennemsnittet af pengeinstitutter. 4.2 Delkonklusion rentabilitet I forbindelse med analyse af afkastningsgraden har Du-pont pyramiden med fordel været anvendt idet denne dekomponering synliggør hvilke faktorer, der har indflydelse på nøgletallene. Det kan konkluderes, at BT har haft en stabil afkastningsgrad i løbet af størstedelen af analyseperioden, hvilket ikke nødvendigvis er negativt, men i dette tilfælde opleves et dårligere afkast på den investerede kapital i forhold til alternativ investering, hvilket betyder, at det faktisk vil være mere rentabelt for banken at investere sin kapital udenfor virksomheden. Udviklingen i BT s egenkapital forrentning bærer tydelig præg af de ekstraordinære indtægter i 2003 og 2006 i forbindelse med salg af Totalkredit aktier. Ser vi bort fra disse to år ser udviklingen mere stabil ud og svagt stigende. Men sammenlignes BT s forrentning med forrentningen hos Peer Group ses et lavere niveau hos BT. Som tidligere nævnt er egenkapitalens forrentning en betegnelse for forrentningen på investorernes indskudte kapital, og investorerne er naturligvis interesseret i så høj en forrentning, som muligt for at opnå et højere afkast. Hvis dette afkast ikke kan opnås i virksomheden, kan et alternativ være investering i obligationer. Når BT s forrentning sammenlignes med den risikofrie rente har banken et højere niveau, men her er der heller ikke taget højde for et eventuelt risikotillæg, som skal lægges til den risikofrie rente. BT s rentemarginal, som ligeledes er et væsentligt nøgletal for rentabilitetsanalysen viser et højere niveau end det opsatte benchmark, som her var pengeinstitutters gennemsnitlige rentemarginal. En rentabilitetsanalyse kan blandt andet belyse en virksomheds evne til at generere indtjening men også hvor dygtig virksomheden er til at anvende sine ressourcer. BT formår at skabe et afkast af sine aktiver, men dog et afkast som er mindre end hvis banken havde investeret udenfor virksomheden. Side 20 af 64

21 5 Kapitaltilpasning i banktrelleborg 5.1 Basel II Den 1. januar 2007 blev Basel II reglerne indført i Danmark. Disse nye regler affødte et direktiv i form af den danske kapitaldækningsbekendtgørelse. Formålet med Basel II reglerne er blandt andet optimering af risikostyringen i de finansielle institutter, og i samme forbindelse ønsker man at skabe mere ensartede vilkår for den finansielle sektor i Europa. Denne ensartethed skulle gerne skabe mere konkurrence også på tværs af landegrænser. I Danmark bliver de tre søjler som Basel II består af implementeret i Lov om Finansiel virksomhed samt i Kapitaldækningsbekendtgørelsen Søjle I Omhandler risici, kreditrisiko, markedsrisiko samt operationel risiko. De risikovægtede poster under hver risikoområde kan opgøres ud fra standardmetoden eller en individuel intern metode. Den individuelle metode, som oftest er mere kompliceret end standardmetoden på grund af større krav medfører også mere lempelige kapitalkrav, hvorfor denne metode kan være en fordel for institutter, som har kapaciteten rent administrativt til at praktisere den. Basiskapitalen skal udgøre min. 8 % af de samlede risikovægtede poster medmindre der fastsættes et højere krav fra tilsynsmyndigheder jf. LFV 124 stk. 1 og Søjle II Indebærer ledelsens løbende analyse af solvensbehovet herunder kapitaldækning i forhold til risici. Ledelsen er ikke pålagt at følge nogen bestemt model i denne analyse, men bør være opmærksom på, at Finanstilsynet udover førnævnte risici ligeledes vurderer likviditetsrisici samt sikkerhedsstillelse. Kapitalbehovet opgøres som basiskapitalen i procent af de samlede risikovægtede poster og må ikke være mindre end solvensbehovet. Side 21 af 64

22 5.1.3 Søjle III Belyser kravene til information om de finansielle institutters risikostyring og risikoeksponering, som skal offentliggøres. Målet med de tre søjler er blandt andet, at de finansielle institutters risikoprofil har mere tydelig sammenhæng til kapitalkravene. Samtidig vil en strømlinet lovgivning og krav generelt skabe en større gennemsigtighed på markedet generelt Solvens Som tidligere nævnt opgøres pengeinstitutters solvens som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede aktiver. solvenskrav = basiskapital risikovægtede aktiver 8% 12 Formålet med at de finansielle virksomheder i Danmark bliver stillet overfor solvenskrav, er for at sikre, at virksomhederne til enhver tid har nok kapital til at opfylde kreditorernes krav Solvens, BT 14,8 % 14,7 % 13,2 % 11,7 % 13,3 % 12,1 % Peer Group 16,2 % 17,8 % 15,06 % 14,7 % 15,9 % 15,9 % Fig. 7. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2004, 2005, 2006, halvårsrapport 2006 og 2007 samt Finanstilsynet. Som det ses i ovenstående skema, har BT en negativ udvikling i solvensen gennem analyseperioden, hvilket skyldes ændringer i basiskapitalen samt ændringer i de risikovægtede aktiver per+risikostyring/, bilag Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 22 af 64

23 I dette tilfælde ses bort fra, at de regler vedrørende opgørelsen af de risikovægtede aktiver først blev indført 1. januar 2007, idet denne regel ikke nødvendigvis er afgørende for udviklingen her. Det tydelige fald fra 2004 til 2005 skyldes en større stigning i basiskapitalen end i de risikovægtede poster, hvilket også må konkluderes at være tilfældet i de andre, idet det ikke har været muligt at få detaljerede oplysninger til brug for analysen. I forhold til Peer Group har BT generelt et lavere niveau i solvensen, men tendensen med et faldende niveau er ens for dem begge. Solvensen i Peer Group er opgjort på baggrund af gennemsnittet for de pengeinstitutter, som er i gruppen, hvorfor man kan have tendens til at sige, at det ikke er positivt, at BT ligger under gennemsnittet her, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at BT har en tankevækkende lav solvens. For at klarlægge hvilke faktorer, der kan påvirke både tæller og nævner i solvensberegningen analyseres såvel BT s kapitalforhold som aktiverne, samt vægtningen heraf i den grad, det er muligt. 5.3 Analyse af kapitalstrukturen Basiskapital Basiskapitalen er præcist defineret i LFV 128, hvori opgørelsen af samme ligeledes er beskrevet. Basiskapitalen består af den reducerede kernekapitalen, hvortil man lægger den reducerede supplerende kernekapital. Side 23 af 64

24 Kernekapitalen opgøres på følgende måde: 13 Kernekapital = aktiekapital + overkurs ved emission + reserver + overført over/underskud + hybrid kernekapital - foreslået udbytte - immaterielle aktiver - skatteaktiver Den supplerende kapital opgøres på følgende måde: Supplerende kapital= + ansvarlig lånekapital + opskrivningshenlæggelser + hybrid kernekapital, som ikke medregnes i kernekapital - fradrag Kapitalkrav: DKK Egenkapital ultimo Fradrag immaterielle aktiver Fradrag skatteaktiver Tillæg ansvarlig lånekapital Basiskapital ultimo Fig. 8. Kilde: banktrelleborg, årsrapport Kilde: Undervisningsmateriale fra faget Forretningsforståelse, HD Finansiel Rådgivning. Side 24 af 64

25 Der ses en tydelig stigning i basiskapitalen, hvilket skyldes en stigning på 189% i ansvarlig lånekapital også betegnet efterstillet kapitalindskud. Sammen med en stigning i egenkapitalen har BT fundet det nødvendigt at optage ansvarlig lånekapital for 200 mio. kr. for at styrke kapitalen generelt. Stigningen i basiskapitalen på 49 % siden 2005 slår dog ikke igennem på solvensen, hvilket skyldes at de risikovægtede poster stiger med 48 %. Denne stigning kan tillægges udlånsvæksten i samme periode på 59 %, som hovedsagligt stammer fra udlån til erhverv samt investeringskreditter 14. Det tyder altså på, at BT har optaget ansvarlig lånekapital til finansiering af nyudlånet. BT ønsker til hver en tid at sikre, at det tilstrækkelige kapitalgrundlag er til stede, og at det opfylder reglerne for kapitalkrav til pengeinstitutter. Samtidig ønsker man, at den bagvedliggende strategi for kapitalfremskaffelse understøtter den gældende forretningsmæssige strategi Delkonklusion - kapitaltilpasning Generelt har BT haft et faldende niveau i solvensen, hvilket ligeledes har været tilfældet med Peer Group. På baggrund af de tilgængelige oplysninger kan det konkluderes, at de risikovægtede poster er steget forholdsmæssigt mere end basiskapitalen, hvilket har medført en faldende solvens. I nogle tilfælde er det muligt at klarlægge, hvilke faktorer, som har indflydelse på udviklingen og i BT har der været såvel en kraftig udvikling i udlån, hvilket har påvirket de risikovægtede poster samt i basiskapitalen i form af stigninger i ansvarlig lånekapital. 14 banktrelleborg, årsrapport banktrelleborg, årsberetning, årsrapport 2004 Side 25 af 64

26 6 Risikovægtning af aktiver Som tidligere nævnt udgør de risikovægtede aktiver kreditrisiko, markedsrisiko samt operationel risiko, og nedenfor gennemgås hver enkelt risiko for sig. 6.1 Kreditrisiko Denne risiko opstår i forbindelse med et kundeengagement, hvor forpligtelserne ikke overholdes, hvorved en risiko for tab kan opstå. Denne risiko er oftest den største risiko hos pengeinstitutter, hvilket er meget naturligt i og med, at udlån og kreditter er et af hovedprodukterne i pengeinstitutter. Pengeinstitutter accepterer ikke udlån, som man ved oprettelsen allerede kan se vil blive misligholdt. Udviklingen i såvel samfund som kundernes egen økonomi kan få betydning for forpligtelserne overfor pengeinstitutterne, hvilket ikke er faktorer, som pengeinstitutterne kan påvirke. Indsigten i kundernes økonomiske situation giver pengeinstitutterne det optimale beslutningsgrundlag til kreditvurdering og vurdering af kundens evne til at overholde sine forpligtelser, hvorimod det er de tætte kunderelationer, som kan være afgørende når kundens vilje til at overholde sine forpligtelser skal vurderes. I sin årsberetning i årsrapporten for 2003 skriver banktrelleborg, at bestyrelsen har fastlagt maksimale rammer for kredit- og markedsrisiko, og der er ligeledes af bestyrelsen udarbejdet krav for, hvad rapportering som minimum skal indeholde i forbindelse med overholdelse af disse rammer. 16 BT har generelt en forsigtig kreditpolitik, hvilket understøtter den lave risikoprofil man ønsker at have. Denne risikoprofil og kreditpolitik betyder, at man har stor fokus på at sprede sine forretninger, så man ikke øger risikoen ved at være afhængig af en koncern eller et enkelt forretningsområde. En årlig gennemgang af kundernes økonomiske situation ville være en naturlig del af et pengeinstituts kreditpolitik samt løbende opfølgning på kritiske kundeengagementer, hvor der allerede er foretaget nedskrivning eller er på grænsen for nedskrivning. BT forestår ligeledes løbende rapportering indenfor kreditområdet, og man er konstant opmærksom på nyudvikling af for banken brugbare redskaber inden for kreditvurdering samt kreditstyring. 16 banktrelleborg, årsberetning årsrapport 2003 Side 26 af 64

27 I nedenstående skema ses BT s fordeling af udlån, tilgodehavende og garantier over en given periode: Offentlige myndigheder Erhverv: Landbrug, jagt og skovbrug Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirks Handel, rest.- og hotelvirks Transport, post og telefon Kredit, finansiering mv Ejendomsadm. mv Øvrige erhverv I alt erhverv Privat I alt Fig. 9. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2005 og 2006 Ovenstående fordeling viser tydeligt, at hovedvægten af udlån er til erhverv, herunder ejendomsadministration, ejendomshandel samt forretningsservice. BT s politik om at sprede sine forretninger, således man ikke er afhængig af et bestemt forretningsområde understøttes ikke til fulde af ovenstående fordeling. I årsrapporten for 2006 oplyses det ligeledes, at eksponeringen på denne post udgør 47 % af den samlede udlåns- og garantiportefølje til erhvervssegmentet 17. Fordelingen vækkede ikke nødvendigvis grund til bekymring på daværende tidspunkt, men markedsmæssige ændringer kan godt få betydningen for dette forrentningsområde. Generelle konjunkturændringer i form af renteændringer, inflation, arbejdsløshed kan få indflydelse på ejendomshandlen såvel positivt som negativt. Og dette er en af grundene til at BT bør have konstant fokus på fordelingen af udlån, garantier og tilgodehavender. 17 banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 27 af 64

28 Generelt vægtes udlåns til private og udlån til erhverv forskelligt, og der tages ligeledes hensyn til hvilken sikkerhed, der er stillet for udlånet. Til vurdering af kreditrisikoen kan avendes følgende 3 anerkendte metoder af Kapitalkravsdirektivet: Standardmetoden Den simple interne ratingbaserede metode Den avancerede interne ratingbaserede metode Standardmetoden anvendes primært af pengeinstitutterne i Danmark, bortset fra nogle af de største danske pengeinstitutter som Danske Bank, Nordea og Sydbank, som selv har ressourcerne til udarbejdelse af interne metoder. I denne afhandling vil udelukkende standardmetoden blive behandlet, men det er generelt gældende for alle metoderne at kapitalkravet knyttes til forskellige risikoklasser af engagementer. Jo lavere risiko, der er på engagementet jo lavere er kapitalkravet ligeledes. Under kreditrisiko findes ligeledes landerisiko og afviklingsrisiko. Landerisikoen findes for eksempel i tilfælde af politiske og økonomiske uroligheder i et land, og afviklingsrisikoen kan opstå ved handel med værdipapirer, hvor betalingen afsendes inden endelig afvikling er faldet på plads. 6.2 Markedsrisiko Der er tale om en markedsrisiko i det øjeblik markedsværdien på aktiver eller passiver ændrer sig når markedsforholdene ændrer sig. Der kan her være tale om en renterisiko, valutarisiko og en aktierisiko. BT har i takt med kreditpolitikken ligeledes en forsigtig politik i forhold til markedsrisikoen, og afdækning af markedsrisici er såvel som kreditrisici baseret på en bestyrelses instruks. BT har en renterisiko på primært danske obligationer, derudover har banken ligeledes en risiko på fastforrentede lån. Denne risiko søges afdækket ved indgåelse af renteswaps banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 28 af 64

29 BT s aktiebeholdning består af såvel børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsbeviser som unoterede aktier. Bankens strategi, i et forsøg på at mindske risikoen, er at eksponeringen udelukkende skal være på markeder i Danmark og Skandinavien, og man har ligeledes en spredning på brancher, selskaber og investeringsforeninger. Valutarisikoen i BT afdækkes ved at have aktiver som svarer til forpligtelserne i den udenlandske valuta. Den væsentligste eksponering er i euro, og her anses risikoen for valutaudsving for at være lav. Banken er dog opmærksom på, at der de senere år har været en stigende tendens i såvel positioner og omsætning i udenlandsk valuta. Under markedsrisiko findes ligeledes råvarerisiko, som opstår i forbindelse med udsving i råvarepriser. Råvarerisikoen er ikke relevant for BT, da man ikke har positioner her. Markedsrisikoen kan opgøres på ved hjælp af følgende metoder: standardmetoden interne modeller Ifølge standardmetoden opgøres risikoen forskelligt afhængig af, om der er tale om renterisiko, aktierisiko eller valutarisiko. Der skal skelnes mellem om det er positioner inden for eller uden for handelsbeholdningen. Jf. BEK kapitel 5, 34, stk. 2 forstås positioner med markedsrisiko som poster i handelsbeholdningen samt positioner med råvarerisiko og valutarisiko uden for handelsbeholdningen. Jf. BEK kapitel 3 6 består en virksomheds handelsbeholdning af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen: værdipapirer afledte finansielle instrumenter værdipapirfinansieringsinstrumenter terminsforretninger kreditderivater Side 29 af 64

30 Jf. stk. 2 samme paragraf indehaves positionerne blandt andet med en handelshensigt, såfremt de indehaves med henblik på videresalg eller for at opnå fordel ved forskel mellem købs- og salgspriser. Som udgangspunkt er det hele pengeinstituttets egenbeholdning, som ligger indenfor handelsbeholdningen dog med få undtagelser. Mange pengeinstitutter har en beholdning af unoterede aktier i sektorselskaber, som ikke ligger i beholdning med den hensigt at handle dem. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning blandt andet indenfor realkredit, investeringsforeninger, forsikring og betalingsformidling. Derfor kan disse beholdninger godt holdes uden for handelsbeholdningen. I årsrapporten for BT er det ikke muligt at se, hvor stor en del af positionerne, som ligger udenfor og indenfor handelsbeholdningen. I BT s årsrapporter er ligeledes medtaget aktiver tilknyttet puljeordninger, hvilket jf. Jf. kapitel 3, 6 stk. 3 i KAB er korrekt. Trods det, at aktiverne i puljeordningerne er til kundernes risiko og eventuel gevinst, skal banken tage højde for dem i risikovægtningen af aktiver men dette emne behandles mere detaljeret senere. 6.3 Operationel risiko Risikoen for tab kan her opstå ved for eksempel menneskelige eller systemmæssige fejl, eller hvis de interne procedurer har været utilstrækkelige. Det er ikke en finansiel risiko, og man kan kun i en vis grad forsøge at afdække sig mod det. Det er ikke muligt at forudse systemmæssige udfordringer i tilfælde af voldsom storm eller brand, men der kan forberedes en backup procedure i tilfælde af, at situationen skulle opstå. Samtidig bør der udarbejdes skriftlige forretningsgange til dels for at sikre, at procedurerne såvel er i overensstemmelse med de juridiske krav samt med bankens egen politik. Forretningsgangene vil også gøre banken uafhængig af enkeltpersoner, som alene har ansvaret for specifikke arbejdsopgaver. Side 30 af 64

31 Den operationelle risiko kan opgøres ved hjælp af følgende metoder: basisindikatormetoden standardindikatormetoden den avancerede målemetode 6.4 Likviditetsrisiko: Bankens risiko for tab opstår, hvis banken ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser på baggrund af de normale likviditetsreserver. I henhold til årsrapporten for 2005 har BT en klar målsætning til likviditetsbehovet på kort og på lang sigt. 19 Dette er en nødvendig målsætning, idet banken skal sikre, at likviditeten kan finansiere udviklingen i forretningsomfanget men også sikre, at de lovmæssige krav til hver en tid er opfyldt. Ledelsen er ligeledes opmærksom på, at likviditeten udnyttes på de områder, der skaber størst mulig indtjening. Generelt bør løbetiden på likviditeten i aktiverne hænge sammen med løbetiden på passiverne, for altid at være i stand til at overholde sine forpligtelser. Det kan naturligvis være svært at sikre sig mod hændelser i fremtiden, som kan have indflydelse på likviditeten. For eksempel kan større udlånsvækst end indlånsvækst have betydning for likviditeten i længden, og udsving i bankens positioner under markedsrisikoen kan have samme effekt. For at sikre sig mod dette bør banken have et likviditetsberedskab, som kan gavne banken ved likviditetsudsving på såvel kort som lang sigt. 19 banktrelleborg, ledelsens beretning, årsrapport 2006 Side 31 af 64

32 Aktiver og passiver fordelt på løbetid: DKK Aktiver Passiver På anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder til og med 1 år Over 1 år til og med 5 år Over 5 år Fig. 10. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2006 Af ovenstående skema ses det, at løbetiderne på BT s aktiver ikke matcher løbetiderne på passiverne. Det gav ikke nødvendigvis udfordringer på nuværende tidspunkt, men det kan for eksempel blive problematisk for banken, at overholde sine forpligtelser med løbetid op til 3 måneder, idet man ikke har tilsvarende mængde aktiver. Man har derimod bundet sine aktiver med en længere løbetid nemlig over 3 måneder og op til 1 år, og her har man knap så store forpligtelser. Det samme gør sig gældende ved løbetiden over 5 år, hvor forholdet med aktiver og passiver heller ikke stemmer helt overens. Dette er ikke nødvendigvis kritisk, idet man har en overdækning af likviditeten i forhold til forpligtelserne Likv. overdækning 116,5 103,9 77,1 84,2 129,7 95,5 Fig 11. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2006 I ovenstående skema er BT s overdækning i forhold til lovkrav om likviditet synliggjort. Jf. LFV 152 stk. 1 skal pengeinstitutters likviditet som minimum udgøre 15 % af gældsforpligtelser på anfordring samt 10 % af den samlede gælds- og garantiforpligtelse fraregnet efterstillede kapitalindskud. Generelt har BT overdækning af likviditet, hvilket naturligvis er positiv, men det bør dog ikke flytte fokus fra det faktum at løbetiderne på aktiver og passiver bør matche i større eller mindre grad BT bliver i november 2007 opmærksom på, at håndpantsatte konti i Spar Nord indgik uretmæssigt i likviditetsopgørelsen, hvorfor den korrekte overdækning i forhold til lovkrav viste sig at være 10,8% - Årsrapport Side 32 af 64

33 6.5 Delkonklusion risikovægtning af aktiver De risikovægtede poster består af en opgørelse af kreditrisiko, markedsrisiko og operationelrisiko. Denne opgørelse kan efter den nye kapitaldækningsbekendtgørelse udføres efter flere metoder, og jo mere præcis opgørelsen er jo mindre er det deraf følgende kapitalkrav. Kreditrisikoen opgøres på baggrund af den risiko, der er på bankens udlånsforretninger, og der tages hensyn til, om det er et privatengagement eller erhvervsengagement, samt hvilken form for sikkerhed der er stillet. BT har generelt en stor del af udlånet fordelt på blandt andet ejendomsadministration og ejendomshandel, hvilket kan være forbundet med en vis risiko i forbindelse med konjunkturudsving. Markedsrisikoen er den risiko, der er på blandt andet bankens værdipapirer i forbindelse med ændringer i markedsudviklingen. Der kan ofte være større risiko forbundet med investering i aktier frem for i obligationer, hvilket pengeinstitutterne skal have for øje ved opgørelsen af risikovægtningen. Den operationelle risiko er svær at gardere sig imod, da det for eksempel kan bestå af menneskelige fejl eller systemmæssige fejl. BT har ligeledes en risiko hvad angår likviditeten, og her skal der ligeledes overholdes et lovkrav. Det vurderes, at BT ikke har optimal fordeling af aktiver og passiver, herunder fordelingen af udlån og tilgodehavender i forhold til den tilgængelige likviditet og kapital. Side 33 af 64

34 7 Puljeordninger i pengeinstitutter Puljeordninger er i sin tid etableret med henblik på kunder og investorer generelt, som ikke selv ønskede at holde øje med sine investeringer løbende. Med puljeinvesteringer får man mulighed for at investere i en bestemt sammensætning af papirer med et bestemt formodet afkast, som afspejler den specifikke risiko, man ønsker at bære. Puljeordninger fungerer oftest på den måde, at kunderne ønsker at investere for et bestemt beløb, og samtidig ønsker at påtage sig en vis risiko. Dette beløb, som kunden indskyder i puljeordninger, anvendes til investering af underliggende aktiver. Puljeordninger kan anvendes til såvel investering af pensionsopsparinger som frie midler, men at dømme ud fra den tilgængelige information om emnet stammer størstedelen af puljeinvesteringer fra pensionsmidler. Dette kan have noget at gøre med den tunge administrative byrde der følger med puljeordninger. I forbindelse med beskatningen af de underliggende aktiver, er det nødvendigt for det institut, som administrerer ordningen at have detaljeret indsigt. Ved beskatning af afkast på indskudte pensionsmidler, vil der være den samme beskatning, uanset om de underliggende aktiver består af aktier, obligationer eller en blanding i form af PAL-skat på 15% jf. 2 Pensionsafkastbeskatningsloven, hvorimod det kræver mere administration at opgøre beskatningen af afkastet på henholdsvis aktier og obligationer for hver enkelt kundes puljebeholdning. Pengeinstitutter, som ikke selv administrerer puljeordninger, kan vælge stadig at tilbyde kunderne denne form for investering ved at samarbejde med for eksempel Lokal puljepension 21. Lokal Puljepension er et samarbejde mellem flere forskellige pengeinstitutter, som i kraft af dette samarbejde har mulighed for at tilbyde kunderne puljeinvesteringer, uden selv at administrere det. Lokal Puljepension rådgives af SEB Asset Management som ligeledes formodes at stå for administrationen 22. Det vil sige de 21 bilag bilag 6. Side 34 af 64

35 samarbejdende pengeinstitutter rådgiver kunderne omkring risikoprofil og valg af pulje, og modtager midlerne, som skal investeres fra kunden. Beløbet, som kunden ønsker at investere kan figurere som en indlånspost hos kunden, men SEB Asset Management har reelt modtaget beløbet til investering i underliggende aktiver. SEBs rådgivningsdel består i rådgivning af puljerne, og analyse af hvilke aktiver, der bør investeres i for at svare til puljens profil for så vidt angår aktivtypen og risikoen. Som eksempel på puljeordninger illustreres de forskellige muligheder, som Lokal Puljepension kan tilbyde: Fig. 12. Kilde: Fordele ved puljeordninger Der kan være fordele og ulemper for både pengeinstituttet og kunden i forbindelse med investering i puljeordninger. Side 35 af 64

36 7.1.1 For kunden fordel for kunder, som ikke selv ønsker at styre og overvåge sine investeringer. Kunden skal ikke selv til at sammensætte sin investering, så den passer til den ønskede risikoprofil. fordel i forhold til risikospredning, idet investering reelt er fordelt på flere forskellige værdipapirer og måske former for aktiver, frem for kundens egen investering direkte i et enkelt aktiv. fordel for kunden, idet det er nemt at overskue det samlede afkast på puljen løbende, frem for at følge udviklingen på flere forskellige værdipapirer eller aktiver. Fordel for kunden, at omkostninger i puljerne holdes nede i kraft af, at der er så mange investorer, som kan dele udgifterne. Det kan være en ulempe for kunden, at der ikke udbydes puljeordninger i så mange pengeinstitutter For pengeinstituttet Det kan være en nem løsning for pengeinstitutter, som ikke selv besidder kompetencer til rådgivning helt ned på enkeltaktiver. En af grundene til, at mange små og mellemstore pengeinstitutter i dag ikke tilbyder puljeordninger, kan skyldes den tunge administrative byrde, der er forbundet hermed i forhold til indtjeningen på produkterne. Denne konklusion bygges alene på det faktum, at der findes begrænset materiale omkring puljeordninger og administrationen heraf. Mange pengeinstitutter har fået mere fokus på interne investeringsafdelinger i takt med øget interesse for området fra kunderne. Nogle pengeinstitutter har måske også forsøgt at styrke de interne kompetencer, så man i nogle tilfælde kunne tilbyde individuel ekspertrådgivning indenfor investeringsområdet i huset frem for puljeløsninger udenfor huset. Dybest set er det kundernes risikoprofil og derunder et ønske om risikospredning samt muligheden for at drage nytte af ekspertviden, som gør det fordelagtigt for kunder at investere i puljeordninger. Og dybest set består puljeordninger af en aktiv allokering, som er nøje analyseret af eksperter. Side 36 af 64

37 7.2 Investeringsbeviser Denne form for fordeling af aktiver og risikospredning kan kunderne også få i et andet produkt i form af investeringsbeviser. De største investeringsforeninger i Danmark har mange forskellige fonde, som det er muligt at investere i. Fra kundens side, vil princippet i investeringen være det samme jf. ovenstående omkring valg af aktivtype samt risikospredning. Kunden skal stadig have udarbejdet en risikoprofil, og i forhold til investering i aktier, som normalt er forbundet med en højere risiko end investering i obligationer, kan man placere investeringsbeviser midt imellem i forhold til risiko. Ved større investeringer i investeringsforeningers fonde bliver der udstedt nye beviser, en såkaldt emission, som medfører en kapitaltilførsel og dermed en stigning i fondenes formue. I forbindelse med denne kapitaltilførsel får de pågældende porteføljemanagere på de enkelte fonde mulighed for at købe værdipapirer, som understøtter de forskellige fondes investeringsstrategi. De enkelte kunders køb af investeringsbeviser vil sjældent medføre emissioner i fondene, men beskrivelsen er med her for at synliggøre forløbet af kapitaltilførslen. Fondene i investeringsforeningerne kan principielt have samme investeringsstrategi som de tidligere nævnte puljeordninger. Derudover kan man også opleve foreninger, som tilbyder indeks-fonde, som læner sig op ad et specifikt indeks, så som OMX C20 indekset, som består af de 20 mest omsatte aktier på den nordiske børs 23. Investeringen i underliggende aktiver i investeringsforeninger håndteres ligeledes af eksperter, som efter gennemgribende analyser vurderer hvilke aktiver, der bør investeres i samt fordelingen af disse. Man har altså på samme måde som ved puljeordninger overladt den krævende indsigt i markederne til professionelle bilag 7. Side 37 af 64

38 7.2.1 Kunden Set fra kundens synspunkt, er der mange af de samme fordele ved investering i investeringsbeviser som ved investering i puljeordninger. Kunden skal, efter at have konkluderet sin risikoprofil samt ønske om investering, ikke nødvendigvis bekymre sig om mere. Kunden vil få flere muligheder ved investering i investeringsbeviser, idet udbuddet af forskellige fonde er større end udbuddet af forskellige puljeordninger. Dette konkluderes igen på baggrund af den begrænsede information om puljeordninger. Investeringsforeningerne har ligeledes stor fokus på fonde, som matcher investering af pensionsopsparinger samt frie midler Pengeinstituttet De mange pengeinstitutter, som ikke længere har puljeprodukter på hylderne til kunderne, kan bestemt drage stor fordel af dette puljelignende produkt, som investeringsbeviser til tider kan minde om, idet beviserne medfører så godt som ingen administration. Den mindre administration betyder ligeledes færre omkostningerne for pengeinstituttet. Pengeinstitutter, som formidler investeringsbeviser, indgår ofte samarbejdsaftaler med investeringsforeninger om modtagelse af provision af beholdningen af beviserne. Dette er altså en ekstra indtægt for pengeinstituttet i forhold til puljeordningen. Generelt kan man sige, at der for såvel kunder som pengeinstitut findes både fordele og ulemper ved investering i puljeordninger og investeringsbeviser, og det ene udelukker heller ikke nødvendigvis det andet. 7.3 Delkonklusion puljeordninger i pengeinstitutter Puljeordninger er generelt en god løsning for kunder, som ønsker at investere i flere aktiver, men ikke selv enten besidder kompetencen eller lysten til at udvælge hvilke aktiver, der bør investeres i. Med puljeordninger får man mulighed for at indskyde et beløb, som indgår i den samlede pulje, og hefter bliver der løbende investeret i underliggende aktiver. Side 38 af 64

39 Princippet er næsten det samme ved investeringsbeviser, hvor kunderne udvælger en fond enten alene eller med hjælp fra investeringsrådgiver, der skal investeres i. Og dette medfører igen, at det indskudte beløb anvendes til investering i underliggende aktiver. Side 39 af 64

40 8 Investeringsbeviser i forhold til risikovægtning og kapitalopgørelse Det kan dog ligeledes være interessant at analysere, hvorvidt fordele og ulemper ændrer sig, hvis pengeinstitutterne gør investeringsbeviserne til en del af puljeordningen. Og i denne forbindelse er det væsentlig at se på, hvilke konsekvenser og udfordringer, det kan medføre for pengeinstituttet ved opgørelse af basiskapital samt risikovægtning af aktiverne. Som nævnt i indledningen til denne afhandling annoncerede BT i en kvartalsmeddelelse fra den 26. oktober 2007, at bankens solvens havde været forkert opgjort i årsrapporten for 2006 samt det første halve år af Solvensen var opgjort forkert, idet banken ikke havde taget højde for at kapitalandele i investeringsforeninger skal fratrækkes i basiskapitalen 24. Banken havde netop valgt investering i investeringsbeviser i et forsøg på at sprede risikoen, som er en af de netop beskrevne fordele ved investering i disse beviser. Jf. 131 stk. 2 nr. 2 LFV skal kernekapitalen reduceres med halvdelen af fradragene efter 139, stk. 1 nr Jf. 139 stk. 1 nr. 3 LFV skal der ved opgørelse af basiskapitalen fradrages halvdelen af det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter. Det vil altså sige, at der samlet set korrigeres for den samlede sum af investeringsbeviser i kapitalen. Det er absolut tankevækkende og bekymrende, at et pengeinstitut som BT ikke har været opmærksom på lovgivningen på dette område. Og mange vil måske mene, i bagklogskabens lys, at dette er første gang alarmklokkerne burde ringe hos såvel Finanstilsyn, som bestyrelse og ledelsen generelt i banken. 24 banktrelleborg, fondsbørsmeddelelse nr. 9/2007 se bilag 8 Side 40 af 64

41 Pengeinstitutter skal dog ikke udelukkende være opmærksomme på investeringsbeviserne i forbindelse med opgørelse af kapitalen, men ligeledes i forbindelse med vægtningen af aktiverne, hvor fejltrin ligeledes kan have afgørende betydning for solvensen. Såfremt investeringsbeviserne indgår som en del af en puljebeholdning, er det først væsentligt at belyse, hvorvidt denne beholdning er en del af handelsbeholdningen eller ej ved opgørelse af markedsrisikoen. Jf. kapitel 3, 6 stk. 3 KAB omfatter handelsbeholdningen værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor det positive afkast af værdipapirerne tilfalder kunderne og det negative afkast af værdipapirerne bæres af kunderne. Derfor må investeringsbeviser, som er en del af en puljeordning i et pengeinstitut konkluderes at tælle med i handelsbeholdning. Jf. kapital 5 35 KAB skal der til opgørelse af markedsrisiko ud fra standardmetoden anvendes bilag 12. I nedenstående vil det blive belyst, hvorvidt forskellen består mellem risikovægtning af et investeringsbevis i forhold til en aktie. Jf. bilag 12 punkt 113 opgøres generel risiko for aktier på følgende måde: Opgørelsen af den samlede nettoposition i aktier indeholder følgende trin: a) For hver valuta inkl. danske kroner hvori virksomheden har aktiepositioner, opgøres forskellen mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. b) De numeriske værdier af de opgjorte forskelle lægges sammen. c) Til dækning af den generelle risiko indgår den opgjorte sum i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct. Jf. bilag 12 punkt 115 opgøres risikoen på positioner i kollektive investeringsordninger på følgende måde: Side 41 af 64

42 Med mindre virksomheden benytter de metoder, der er beskrevet i pkt , indgår positioner i kollektive investeringsordninger i de risikovægtede poster med en samlet vægt for specifik og generel risiko på 400 pct. Positionerne kan dog ikke indgå med en vægt, der overstiger 500 pct. for summen af specifik risiko, generel risiko og valutakursrisiko, jf. bilag 14, pkt Som udgangspunkt kan det konkluderes, at investeringsbeviser har fire gange så høj vægtning som aktier, uden en mere detaljeret opgørelse af vægtningen. Dette må absolut være en klar ulempe for pengeinstitutterne, hvis man har store positioner i investeringsbeviser, med denne vægtning vil dette have en tydelig konsekvens for solvensen, idet der ligeledes sker fradrag i basiskapitalen. Der er dog den mulighed med investeringsbeviserne, som nævnes i pkt i KBA bilag 12. Hvis pengeinstituttet har kendskab til de underliggende investeringer i den kollektive investeringsordning, kan disse anvendes til opgørelse af de risikovægtede poster. Det samme gør sig gældende, hvis den kollektive investeringsordning kopierer et indeks, hvorved man kender de underliggende investeringer. Der skal dog opfyldes nogle krav inden disse opgørelsesmetoder kan anvendes. Jf. bilag 12 bekendtgørelse om kapitaldækning pkt. 118: Der er følgende generelle krav for at anvende metoderne i pkt : a) Den kollektive investeringsordnings prospekt eller tilsvarende dokument skal indeholde følgende: i De aktivkatagorier, som ordningen må investere i. ii De relative investeringsgrænser og metoderne til at opgøre dem, hvis der gælder investeringsgrænser. iii Det højeste gearingsniveau, hvis der tillades gearing. iv En politik til begrænsning af modpartsrisiko fra finansielle derivater, der handles OTC, og transaktioner af repo-typen, hvis investeringer i disse er tilladt. 25 Her henvises til punkt i bekendtgørelse om kapitaldækning bilag 12. Side 42 af 64

43 b) Der skal aflægges beretning om den kollektive investeringsordnings virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det er muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i regnskabsperioden. c) Den kollektive investeringsordnings andele skal hver dag på indehaverens forlangende kunne indløses kontant af ordningens aktiver. d) Den kollektive investeringsordnings investeringer skal holdes adskilt fra aktiver, der tilhører administratoren af ordningen. e) Virksomheden skal foretage en fyldestgørende risikovurdering af den kollektive investeringsordning. Et pengeinstitut kan således få lov til at vægte investeringsbeviser med væsentligt mindre såfremt ovenstående krav til investeringsforeningen er opfyldt. Nedenfor laves en opsummering på, de faktorer, som er væsentlige i overvejelser omkring anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. 8.1 Korrektion i basiskapital Jf. ovenstående skal der korrigeres for kapitalandele i investeringsforeninger i basiskapitalen såvel som i kernekapitalen. Denne korrektion vil isoleret set have en negativ påvirkning på solvensen, idet en formindskelse af tælleren alt andet lige vil give en mindre solvensgrad. Denne faktor kan eventuelt have indflydelse på pengeinstitutternes valg af aktiv, når der skal placeres midler til egenbeholdningen. 8.2 Puljeaktiver indgår i handelsbeholdning Der er ingen forskel, hvorvidt der er tale om et værdipapir i egenbeholdningen eller et værdipapir, som indgår i en puljebeholdning, idet aktiver som er en del af en pulje ligeledes tæller med i handelsbeholdningen. Derfor vil det ikke nødvendigvis være en oplagt fordel at have investeringsbeviserne i puljeordninger frem for i egenbeholdningen. Det skal dog lige bemærkes, at investeringer i puljeordninger laves for indskydernes midler hvorimod alt andet, som er en del af handelsbeholdningen er investeringer lavet for pengeinstitutternes egne midler. Side 43 af 64

44 8.3 Vægtning af aktier kontra investeringsbeviser Det er her den væsentligste forskel og måske mest oplagte fordel opstår. Vægtningen af investeringsbeviser er fire gange så høj i forhold til vægtningen af aktier, hvilket ligeledes kan være en afgørende faktor, når pengeinstitutter skal vælge investeringsaktiv. Som tidligere nævnt gør det ingen forskel, hvorvidt aktivet er en del af en puljeordning eller ej, pengeinstituttet skal tælle det med i sin handelsbeholdning og dermed under markedsrisikoen, som indgår i de risikovægtede aktiver. Man har dog den mulighed med investeringsbeviser, at såfremt en lang række krav overholdes kan pengeinstituttet få lov at vægte de underliggende aktiver, som ligger i fonden, det vil sige eventuelt en vægtning af aktier med 100 %, frem for den hårde vægtning på investeringsbeviserne. Disse krav skal opfyldes af investeringsforeningerne og derfor har pengeinstitutterne i og for sig ingen indflydelse på dette, men man kan forestille sig, at investeringsforeningerne selv er interesseret i at bibeholde sit salg af beviser, til hvilket opfyldes af disse krav kan være en løsning. Man kan også frygte, at nogle pengeinstitutter bevidst fravælger investeringsbeviser på grund af vægtningen og tager en beslutning om, at man rent administrativt ikke vil anvende ressourcerne på at mindske vægtningen, i den grad det er muligt fra pengeinstitutternes side. Som sagt har mange pengeinstitutter ikke puljeordninger idet de kan give udfordringer rent administrativt, og hvis man kan risikere at møde udfordringer i samme stil med investeringsbeviser, kan det helt klart være en grund til at fravælge dem. Det stiller som sagt store krav til blandt andet udførelsen af investeringsforeningernes prospekter, såfremt vægtningen af investeringsbeviser skulle kunne bringes ned. Det er altså ikke udelukkende hos pengeinstitutterne, der vil opstå ekstra administration, dette vil ligeledes være tilfældet hos investeringsforeningerne. Men står foreningerne overfor et alternativ, som hedder stærkt faldende salg i beviser, kan denne ekstra administration vise sig at være nødvendig. Det er også væsentligt hvor detaljeret indsigt, der er behov for i beholdningen af de underliggende aktiver, hvorvidt det er en daglig eller en månedlig opgørelse, der er behov for. Side 44 af 64

45 Man kan sagtens forestille sig, at nogle investeringsforeninger ikke ville være interesseret i at offentliggøre beholdninger på daglig basis af konkurrencemæssige hensyn. 8.4 Omkostninger En puljeordning, hvor valget står mellem investering i for eksempel aktier eller investeringsbeviser, kan et argument for at vælge investeringsbeviser være omkostningerne forbundet dermed. Formålet med puljeordningerne er at sprede risikoen ved at fordele investeringerne på flere aktiver. Og jo flere aktiver, der skal købes jo flere omkostningerne medfører det for pengeinstituttet. Hvorimod man kan argumentere for, at risikospredningen allerede er foretaget på investeringsbeviser, hvorfor det ikke vil være nødvendigt at investere i så mange forskellige beviser, og dermed holdes omkostningerne nede. Hvorvidt pengeinstitutterne kunne være interesseret i at dele en eventuel omkostningsbesparelse med kunderne kan være op til pengeinstitutterne selv. Pengeinstitutterne kan også vælge at anvende de lavere omkostninger, som en måde at tiltrække flere nye kunder på. 8.5 Indtægt i form af provision Det er almindeligt kendt, at mange danske pengeinstitutter modtager formidlingsprovision i forbindelse med salg af investeringsbeviser til kunderne. Dette er dog en betaling, som pengeinstitutterne skal gøre kunderne opmærksomme på i forbindelse med salget til kunderne. Pengeinstitutterne får ligeledes provision af beholdninger, så det er ikke udelukkende mersalg, som kan motivere til en højere provisionsindtjening. Dette er naturligvis en fordel for såvel investeringsforening som pengeinstitut. Investeringsforeningerne har en rimelig sikker distributionskanal, og samtidig kan pengeinstitutterne ikke blot drage fordel af den udbetalte provision, men ligeledes af det faktum, at de får en bredere produktpalette at tilbyde kunderne. Der har generelt været meget fokus på pengeinstitutters modtagelse af provision fra samarbejdspartnere såvel investeringsforeninger som forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, og denne betaling virker for så vidt reel nok, idet begge parter får fordel af aftalerne. Opmærksomheden har været rettet mod det punkt, om kunderne bliver oplyst om disse provisioner, eller om der flyver mange investeringsbeviser over disken, og kunderne er uvidende om, hvilken forretning det er for pengeinstituttet. Side 45 af 64

46 8.6 Afgørelse fra Finanstilsynet En afgørelse fra Finanstilsynet fra den 22. december 2004 konkluderer, at puljeaktiver indgår som en del af handelsbeholdningen 26. Man betragter dog puljeaktiverne som afdækket af puljeindlånet, hvorfor der ikke vil være noget kapitalkrav til disse puljeaktiver, medmindre pengeinstituttet har påtaget sig en risiko, der skal opgøres som en udækket position. Det er ikke muligt at henvise direkte til en paragraf i lovgivningen, hvor det er beskrevet at puljeaktiver ikke skal medtages ved risikovægtningen af aktiver, derfor konkluderes der udelukkende på baggrund af ovenstående afgørelse fra Finanstilsynet. Denne afgørelse vil for pengeinstitutterne betyde, at der stadig skal korrigeres for kapitalandele i basiskapital og kernekapital, men man har mulighed for at undgå den hårde vægtning af investeringsbeviserne, så længe de indgår i en puljeordning. Derved vil fordelene ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger være mere afgørende, de lavere omkostninger samt udbetalingen af provision fra investeringsforeningerne vil måske være mere tiltrækkende og afgørende når pengeinstitutterne overvejer en puljeordning med investeringsbeviser. Det er dog væsentligt, at pengeinstitutterne samtidig har for øje, at når puljeaktiverne bliver undtaget fra kapitaldækning på grund af tilknytningen til puljeindlånet kan pengeinstitutterne fremover ikke medregne puljeaktiverne til de likvide midler jf. LFV 152, stk Delkonklusion risikovægtning og kapitalopgørelse Generelt kan det konkluderes på baggrund af ovenstående analyse, at håndteringen af investeringsbeviser kan medføre mange udfordringer i pengeinstitutterne. Det er forståeligt, hvis nogle pengeinstitutter vælger at have så begrænset beholdning af beviser som muligt fordi vægtningen er så høj og en eventuel nedbringelse af denne vil være for tung administrativt bilag bilag 9 Side 46 af 64

47 Det kan ligeledes konkluderes, at der ved første øjekast ingen forskel er for pengeinstitutternes solvensopgørelse, om investeringsbeviserne ligger som en del af egenbeholdningen eller som en del af en puljebeholdning. Den største ulempe for pengeinstitutterne er 400 %-vægtningen af beviserne samt den korrektion, der sker i basiskapitalen. Fordelene for pengeinstitutterne vil være de muligheder der er for nedbringelse af vægtningen, en eventuel besparelse på omkostningerne, idet der kan handles det mindre, samt at pengeinstitutterne modtager provision for beholdninger af beviser samt for nyt salg. På baggrund af en afgørelse fra Finanstilsynet fra 2004 kan det dog konkluderes, at pengeinstitutterne har en mulighed for ikke at medtage puljeaktiverne ved opgørelse af de risikovægtede aktiver, hvilket betyder at den største ulempe, vægtningen på 400 % bortfalder, og fordelen ved at anvende investeringsbeviser i puljeordninger træder mere i karakter. Hvorvidt, der reelt er en økonomisk besparelse på omkostningerne, er udelukkende baseret på synspunkter og logik, en mere detaljeret analyse vil medføre økonomiske kalkulationer, som ikke udføres i denne afhandling. Jf. ovenstående analyse, ender denne afhandling ud med to modsatrettede konklusioner, og hvorvidt den ene er mere korrekt end den anden, tages der ikke stilling til i nærværende afhandling, idet formålet var at identificere fordele og ulemper. Side 47 af 64

48 9 Interessentanalyse Udgangspunktet med en interessentanalyse er at berøre alle parter internt og eksternt i en virksomhed som har interesse i virksomhedens drift, økonomi, indtjening lovgivning mv. De forskellige interessenter kan have forskellige mål og selvstændige interesser i forhold til hinanden, hvilket gør det relevant for virksomheden at udføre analysen. Ofte udføres en interessentanalyse for eksempel i forbindelse med implementering af et nyt produkt eller nye tiltag generelt. I denne afhandling er det interessant første at udføre analysen efter en specifik hændelse, men denne hændelse er af en sådan karakter, at det ikke formodes at virksomheden nødvendigvis inden havde gjort sig overvejelser omkring, hvorledes situationen skulle håndteres. Interessentanalysen udføres med udgangspunkt i BT s håndtering af situationen, hvor de i oktober 2007 offentliggør en kvartalsmeddelelse, hvor de som tidligere nævnt oplyser, at solvensopgørelsen i 2006 samt første halvår 2007 var forkert. Fig. 13. Kilde: Organisationsteori, Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal 4. udgave 2. oplag 9.1 Virksomheden Virksomheden er den faktor, der som sagt bliver berørt af alle de efterfølgende analyserede faktorer, men det opridses dog her, hvorledes virksomheden alene kan blive påvirket af den udsendte kvartalsmeddelelse. Side 48 af 64

49 Nogle af de ting, som kan ramme BT som virksomhed, er den dårlige omtale man kan risikere, som følger med sådan en offentliggørelse. Denne dårlige omtale kan sprede sig som ringe i vandet, hvilket kan betyde faldende omsætning og måske ligefrem afgang af kunder, dette kan medføre afskedigelse af medarbejdere, eller nogle medarbejdere ser måske mulighed for at skifte arbejdsgiver. Medarbejderflugt fra virksomheden kan også være med til at skabe dårlig omtale i branchen. 9.2 Ansatte De ansatte udgør her samtlige medarbejdere i banktrelleborg koncernen, og dermed alle de personer, som blev berørt af. De ansatte spiller naturligvis en stor rolle i virksomheden og er virksomhedens ansigt udadtil, derfor må det være alle virksomheders ambition at have tilfredse medarbejdere, da medarbejderne er grundstenen og får hjulene til at køre rundt i dagligdagen. I 2005 havde BT gennemsnitlig antal medarbejdere på 167,70, og det tal var i ,30. Alene i 2006 kom der 80 nye medarbejdere til koncernen, men netto lader det til at dette tal egentligt kun er 23 nye medarbejdere. Det er ikke nødvendigvis specielt tankevækkende for BT, at der har været stor medarbejderudskiftning, idet det har været meget kendetegnende for branchen generelt. Det er derimod positivt for virksomheden, at man har formået at tiltrække nye medarbejdere, hvilket ikke er nemt i en branche, hvor medarbejdere er en knapfaktor. Alle virksomheder ønsker engagerede, kompetente og tilfredse medarbejdere, hver enkelt virksomhed har sin måde at opnå det på. Det har desværre ikke været muligt at få nogle oplysninger omkring BT s holdning til medarbejderne og medarbejderudvikling. I forhold til denne specifikke situation er det næsten utænkeligt at nogle medarbejdere overhovedet havde overvejet, hvilke konsekvenser det kunne få, idet man de sidste år næsten udelukkende har hørt om pengeinstitutternes voldsomme overskud og generelt øget omsætning og indtjening. Nogle pengeinstitutter og andre aktører i branchen vil måske mene, at den fejltagelse, som BT lavede i forbindelse med solvensopgørelsen burde havde været fanget. Og sådanne holdninger kan sprede sig som ringe i vandet i branchen, og vækker medarbejdernes bekymring. Nogle medarbejdere spekulerede måske allerede ved denne meddelelse over, om der gemte sig Side 49 af 64

50 yderligere fejl i regnskabet, man ikke havde været opmærksom på, hvilket også viste sig at være tilfældet senere hen. Når sådanne bekymringer opstår hos medarbejdere kan man risikere, at der opstår et utrygt miljø, og medarbejderne har kun ét sted at rette blikket mod og det er mod ledelsen. Det vides ikke, hvad der er meldt ud overfor medarbejderne i BT i forbindelse med denne kvartalsmeddelelse, og spørgsmålet er også, om ledelsen har fundet det nødvendigt at gøre noget ekstraordinært i forhold til medarbejderne. 9.3 Medier Pengeinstitutterne i Danmark er blevet mere og mere opmærksomme på at benytte sig af medierne i forhold til positiv eksponering forstået på den måde, at flere pengeinstitutter har fokus på udarbejdelse af tv-reklamer, reklamer i aviser eller andre steder, hvor man er sikker på at bliver set. Målet med denne positive og af virksomheden bevidstvalgte mediedækning er at gavne virksomheden og eventuelt tiltrække nye forretninger. I forbindelse med udsendelse af denne kvartalsmeddelelse har BT udsendt en fondsbørsmeddelelse, som de er forpligtet til i forbindelse med deres medlemskab af Fondsbørsen. Offentliggørelsen har ikke kun form af en lovpligtig meddelelse, BT s fondsbørsmeddelelse kan blive læst af mange interessenter, som kan være eksisterende aktionærer eller måske fremtidige aktionærer. Pengeinstitutterne vælger dog ikke altid selv at komme i medierne, og det er heller ikke udelukkende positiv mediedækning, der forekommer. Man kan sagtens forestille sig, at nogle medier kunne have fundet det interessant at dykke lidt nærmere ned i denne fondsbørsmeddelelse, for at finde en forklaring på, hvorfor det gik galt i solvensberegningen. 9.4 Ledelse Ledelsen i en virksomhed er naturligvis en vigtig interessent, idet denne rent faktisk bør have alles interesser for øje. Ledelsen repræsenterer ligeledes virksomheden, og det er ledelsen, som formidler virksomhedens budskaber videre både til medarbejdere og omverdenen. I kvartalsmeddelelsen oplyses det, at der på daværende tidspunkt var en konstitueret direktør da Side 50 af 64

51 den tidligere direktør var fratrådt, og samtidig var der kommet en ny kreditchef, og opsigelser eller afskedigelser vækker som regel mere opsigt når det er på ledelsesniveau, derfor er det ligeledes vigtigt at ledelsen forholder sig til sådanne situationer overfor medarbejderne. Ledelsens håndtering af denne situation er altafgørende såvel overfor medarbejdere i BT som over for omverdenen. Hvis kunderne reagerer på kvartalsmeddelelsen, vil de formentlig kontakte nærmeste afdeling og medarbejder, som bliver opfordret til at forklare situationen. Dette er naturligvis blot en tænkt situation, idet det reelt ikke vides, hvorledes ledelsen har håndteret denne fejlberegning overfor medarbejderne. Fejlberegningen kan også være af så teknisk karakter, at man ikke har fundet det nødvendigt at informere særlig detaljeret overfor medarbejderne. 9.5 Ejere Ejerne er i denne sammenhæng det samme som aktionærerne, hvilket i sidste ende vil sige indskydere som stoler på virksomheden og driften, og dermed har tilført kapital til virksomheden. Hvis man skal fremhæve nogen af interessenterne frem for andre, spiller aktionærerne absolut en væsentlig rolle af flere årsager. Først og fremmest er det som sagt herfra, den indskudte kapital stammer, og uden den var der ingen virksomhed at drive. Samtidig bør man i virksomheden være opmærksom på aktionærernes interesser, og hvorledes man behandler den indskudte kapital,- ønsker aktionærerne størst muligt udbytte eller er de mere interesseret i at lade kapitalen blive og arbejde videre i virksomheden. Det formodes, at langt fra alle aktionærer var opmærksomme på denne fondsbørsmeddelelse, som blev udsendt fra BT, og andre faldt måske over den ved et tilfælde. Under alle omstændigheder ville den højest sandsynligt ikke vække grund til bekymring hos særligt mange aktionærer, hvilket vil være meget naturligt, idet den omhandler et så specifikt emne, at man bør have et indgående kendskab til branchen for at kunne forholde sig til det. 9.6 Långivere Långivere til BT vil være i form af andre pengeinstitutter og i nogle tilfælde ligeledes Nationalbanken. Som tidligere nævnt menes det, at nogle virksomheder i branchen generelt Side 51 af 64

52 kan have fundet denne fondsbørsmeddelelse fra BT tankevækkende, og måske en anelse bekymrende, at pengeinstituttet overså fejlen så længe. Såfremt det har givet grund til bekymring hos nogle af BT s långivere kan man forestille sig, at disse har været ekstra varsomme i forbindelse med eventuelt forhøjelse af udlån, idet man har frygtet om pengeinstituttet kunne risikere at have lavet andre beregningsfejl, som kunne få betydning for pengeinstituttets betalingsevne. 9.6 Kunder Lige præcis i denne situation har BT højest sandsynligt ikke haft fokus på at fremhæve denne kvartalsmeddelelse til andre end højest nødvendige, og meddelelsen er kun så vidt det vides sendt ud som en fondsbørsmeddelelse. Når kun angives i citationstegn skyldes det, at en fondsbørsmeddelelse rammer alle bruger af Fondsbørsen, hvilket vil sige at medlemmer og andre interesserede, som finder oplysninger på Fondsbørsens hjemmeside kan få mulighed for at se meddelelsen, så med mindre nogle kunder har sin daglige gang på Fondsbørsens hjemmeside, vil de ikke nødvendigvis blive opmærksomme på problemstillingen. Kunderne bliver ikke nødvendigvis ramt på nogen måde af denne fondsbørsmeddelelse, kunderne oplever først en ændring, da et opkøb af BT kommer på tale nogle måneder senere. 9.7 Leverandører Leverandører til BT skal forstås som dataleverandører eller samarbejdspartnere som kan levere forsikringsprodukter eller realkreditprodukter. Det menes ikke, at leverandører i denne kategori har været påvirket af fondsbørsmeddelelsen. 9.8 Stat og kommune Stat og kommune kan også betegnes som offentlige instanser, og herind under hører blandt andet Finanstilsynet. Finanstilsynet fører tilsyn med, at de finansielle love bl.a. reglerne om Side 52 af 64

53 god skik for finansielle virksomheder, som er udstedt af økonomi- og erhvervsministeren, der regulerer den finansielle sektor bliver overholdt 28. Finanstilsynet er som sagt lovens lange arm inden for den finansielle sektor, hvorfor det vil være naturligt, at de finder denne fejlberegning tankevækkende, hvis de ikke ligefrem har været inddraget i offentliggørelsen. Der oplyses ikke i fondsbørsmeddelelsen, hvorvidt Finanstilsynet er underrettet. 9.9 Delkonklusion interessentanalyse Interessentanalysen har været med til at give et overblik over hvilke interessenter, der er til en virksomhed som BT, samt hvilke forskellige interesser, de hver især har. Analysen er som sagt lavet udelukkende med baggrund i kvartalsmeddelelsen udsendt i oktober Det kan konkluderes, at nogle interessenter vil og kan blive påvirket mere end andre i forbindelse med den fejlberegning, BT havde lavet, derfor er det vigtigt, at ledelsen i en sådan situation håndterer hændelsen korrekt overfor såvel aktionærer som medarbejdere og omverdenen generelt. Hvad der er den korrekte håndtering i denne specifikke situation, kan være svært at svare på, idet det er vidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men det kan dog konkluderes, at det er ledelsens ansvar at videreformidle oplysningen til relevante parter, som kan have interesse i sagen bilag 10 Side 53 af 64

54 10 Finanstilsynets fokus Som tidligere beskrevet fører Finanstilsynet tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark herunder overholdelse af lovgivning, derfor er det også Finanstilsynets opgave at kontrollere, hvorvidt kravene ifølge de nye Basel II regler overholdes. Holdningen generelt i sektoren er forskellig, idet man hos nogle af de store pengeinstitutter eventuelt kan se det som en fordel for virksomheden, da reglerne kan betyde en frigivelse af kapital. Danske Bank meldte allerede tidligt ud forløbet, at man ligefrem forventede et milliardbeløb frigivet i forbindelse med implementering af de nye regler 29. Meningen med Basel II reglerne er, at solvenskravet i højere grad skal afspejle risikoen på såvel det kreditmæssige, markedsmæssige og operationelle område. De store pengeinstitutter kan som tidligere nævnt anvende de interne ratingbaserede metoder, når Finanstilsynet har godkendt dem, og disse metoder vil give en mere præcis opgørelse af hvor meget kapital, der er behov for, hvorfor pengeinstitutterne kan nøjes med disse krav. De fleste pengeinstitutter vil som tidligere nævnt højest sandsynligt anvende standardmetoden, da det som udgangspunkt kun vil være de store pengeinstitutter, som har kapaciteten til at udvikle og anvende de interne metoder. Der findes ligeledes mange bud på, hvad disse nye regler vil få af betydning for pengeinstitutterne, idet det er tydeligt at Basel II reglerne indebærer en stor administrativ byrde. Et bud er, at reglerne vil medføre større samarbejde mellem pengeinstitutterne eller i nogle tilfælde ligefrem fusioner 30. En professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet hævder, at de nye regler kan være konkurrencemæssig hæmsko for de mindre pengeinstitutter, og for at kunne følge med kan disse pengeinstitutter være nødsaget til at indgå samarbejde med andre pengeinstitutter eller fusionere. Direktør Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter mener ikke, at der vil komme flere fusioner end normalt, han mener løsningen er et samarbejde pengeinstitutterne imellem eller 29 bilag bilag 12 Side 54 af 64

55 outsourcing af opgaver 31. Nogle pengeinstitutter har påbegyndt outsourcing af opgaver som IT, regnskab, marketing samt udlandsforretninger. Bankeksperten Bjarne Jensen udtaler i samme artikel, at han ikke nødvendigvis ser nogen forhindring i, at pengeinstitutter går sammen om selve administrationen og måske endda kompetenceudvikling af medarbejderne. Bjarne Jensen mener også det er et krav, at pengeinstitutterne er forandringsparate, hvis de vil overleve i konkurrencen. Nogle pengeinstitutter kan være tvunget til at indgå et sådan samarbejde for at kunne bevare sin eksistens og position på markedet, andre pengeinstitutter vil måske fravælge den løsning med samarbejde om administrationen for at kunne bevare konkurrencen med andre pengeinstitutter. Man kan sagtens forestille sig, at nogle pengeinstitutter ikke vil være interesseret i at dele disse oplysninger med hinanden, selvom løsningen som udgangspunkt udelukkende vil være et professionelt samarbejde. I sådan en situation er det igen vigtigt at have sine interessenter for øje jf. ovenstående, idet man skal varsko alles interesser. Det er muligt, at et pengeinstitut som virksomhed ikke er interesseret i at dele administration med et konkurrerende pengeinstitut, men hvis alternativet er et dårligere resultat på bundlinjen, vil nogle aktionærer ikke være tilfredse. Samtidig ville det betyde, at pengeinstitutter kan være nødsaget til at afskedige sin egen administration, ville naturligvis ville påvirke såvel de afskedigede medarbejdere, som de blivende. Denne store administrative byde, som indførelse af Basel II reglerne medfører, kan betyde, at Finanstilsynet generelt har skærpet sit fokus og eventuelt mere på nogle pengeinstitutter end andre. Basel II reglerne og dermed bekendtgørelsen om kapitaldækning er kompliceret lovgivning, og det er ikke overraskende, at det giver udfordringer i branchen. Specielt efter hændelsen med BT, som til at starte på opgør sin solvens forkert er bekymrende, og da de efterfølgende ligeledes har problemer med likviditeten er det alarmerende, hvorvidt det dog ligefrem skyldes manglende kompetence må stå hen i det uvisse i denne afhandling. Det er dog ikke udelukkende pengeinstitutterne, der bliver stillet krav til, det bliver der ligeledes til disses rådgivere i form af revisorer og jurister. Hvis eksterne revisorer skal være i 31 bilag 13 Side 55 af 64

56 stand til at revidere årsregnskaber for pengeinstitutterne er det nødvendigt, at de har detaljeret kendskab til lovgivningen. Finanstilsynets rolle er udelukkende at føre tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark, og kan ikke yde rådgivning, men det formodes at der de næste par år, vil komme mange afgørelser, som kan hjælpe andre til bedre at forstå lovgivningen, og man kan ligeledes risikere, at det samtidig medfører advarsler til nogle pengeinstitutter, som ikke overholder lovgivningen. Side 56 af 64

57 11 Konklusion I forbindelse med den foreståede analyse i denne afhandling kan følgende konkluderes: 1. banktrelleborgs økonomiske situation kan generelt konkluderes at have været stabil i analyseperioden og frem til offentliggørelsen af kvartalsrapporten. 2. Problemstillingen omkring pengeinstitutters anvendelse af investeringsbeviser og herunder vægtningen af samme er identificeret, og det samme gør sig gældende med anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. 3. I forbindelse med udførelse af interessentanalyse, er de forskellige interessenters interesser identificeret. 4. Finanstilsynets fokus på sektoren generelt er måske mere end berettiget i forbindelse med implementering af de nye Basel II regler og den danske bekendtgørelse om kapitaldækning Ad 1 I forbindelse med dekomponering af Du-Pont-pyramiden har det været muligt at klarlægge, hvilke faktorer, der havde betydning for banktrelleborgs rentabilitet herunder ROA. Rate of return on assets, ROA har haft en svagt faldende tendens gennem hele analyseperioden, og dette skyldes hovedsagligt fald i såvel overskudsgrad som aktivernes omsætningshastighed. Udviklingen i banktrelleborgs nøgletal har generelt været påvirket meget af den ekstraordinære post i forbindelse med salg af Totalkreditaktier. banktrelleborg har generelt ikke været speciel dygtig til at forrente den investerede kapital, og ved sammenligning med alternativ investering i for eksempel obligationer, kan det konkluderes, at det ville have været meget rentabelt for virksomheden at investere sin kapital udenfor virksomheden, hvis det var muligt. Rate og return on equity, ROE er et nøgletal, som kan belyse forrentningen af den indskudte kapital i virksomheden. På trods af påvirkning fra salget af Totalkreditaktierne har nøgletallet haft et nedadgående niveau. Overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed har i fællesskab med equity multiplier haft indflydelse på udviklingen i ROE. Side 57 af 64

58 Ved sammenligning med banktrelleborgs Peer Group ses ligeledes et faldende niveau, men det fremgår dog også, at banktrelleborgs forrentning generelt er lavere en gennemsnittet i Peer Group. Ved sammenligning med den risikofri rente er banktrelleborgs forrentning bedre, hvilket også burde være tilfældet, idet der bør være en ekstra risiko forbundet med investering i en virksomhed. Net interest margin er også et nøgletal, som er anvendeligt i forbindelse med analyse af indtjeningen, idet det belyser, hvor en stor rentemargin banktrelleborg har. Denne marginal er ligeledes udsat for et nedadgående niveau i hele analyseperioden, hvilket ikke er unaturligt for perioden og ved sammenligning med benchmark, som er gennemsnitsrenten for pengeinstitutterne. Det kan konkluderes, at banktrelleborg næsten gennem hele perioden har en højere rentemarginal end benchmark, hvilket betyder, at banken er i stand til at tjene flere penge på indlån og udlån. banktrelleborg er som resten af den finansielle sektor underlagt Basel II reglerne som i Danmark er blevet implementeret i Lov om Finansiel Virksomhed samt i Bekendtgørelsen om kapitaldækning. Derfor skal banken ved opgørelse af solvens følge reglerne for opgørelse af basiskapital samt de risikovægtede poster. Det kan konkluderes, at banktrelleborg har haft et nedadgående niveau i solvensen, hvilket ligeledes er tilfældet med Peer Group. Denne tendens skyldes, at de risikovægtede poster er steget forholdsmæssigt mere end basiskapitalen. Større stigninger i udlån har dog ikke været tydelig på solvensen, idet man på samme tid har optaget kapital til finansiering af dette udlån. banktrelleborg har generelt en forsigtig kreditpolitik, og man har fokus på at sprede sine forretninger, således man ikke er afhængig at en koncern eller et forrentningsområde. Men en fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier viser dog en stor del af erhvervsudlånet er til en bestemt branche, hvilket ikke til fulde underbygger deres politik. banktrelleborg har ligeledes en politik omkring minimering af risikoen på investeringer. Strategien er at mindske risikoen ved at sprede sine investeringer udelukkende på markeder i Danmark og Skandinavien, og ligeledes har man en spredning på selskaber, brancher og investeringsforeninger. Side 58 af 64

59 Det kan konkluderes, at banktrelleborg har en risiko på sin fordeling af likviditeten, i den forstand, at man ikke har tilpasset tilgodehavender og indlån med hinanden fordelt på løbetid Ad 2 Der findes såvel fordele og ulemper ved puljeordninger for både pengeinstitutter og kunderne. På baggrund af den begrænsede mængde information omkring puljeordninger, samt at få pengeinstitutter stadig tilbyder dem konkluderes det, at det er forbundet med en stor administrativ byrde for pengeinstitutterne. Den største fordel for kunderne er, at de ikke selv skal spekulere over at investere i flere forskellige aktiver for at sprede risikoen. Pengeinstitutterne har også mulighed for at tilbyde kunderne en puljeordning uden selv at være nødsaget til at administrere den, flere pengeinstitutter benytter Lokal Puljepension, som er et samarbejder mellem flere pengeinstitutter. For så vidt angår anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger, er der ikke den store forskel for kunden. Kunden får stadig samme mulighed for at sprede sine investeringer, og det er ligeledes investeringseksperter, som administrerer porteføljen. I forbindelse med denne afhandlings analyser, er både fordele og ulemper ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger belyst. Analysen endte dog også ud med modsatrettede oplysninger, og hvorvidt afgørelsen fra den 22. december 2004 fra Finanstilsynet er mere korrekt end andet, konkluderes der ikke nærmere på. Ifølge denne afgørelse kan pengeinstitutter undlade at risikovægte sine aktiver, som indgår i puljeordninger, idet risikoen på disse er afdækket af puljeindlånet. Samtidig vurderes det, at der vil være færre omkostninger forbundet med anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger, da der allerede her er foretaget en risikospredning, og man er ikke nødsaget til at fordele investeringen på så mange forskellige fonde. Sidst men ikke mindst vil pengeinstitutterne modtage løbende provision fra investeringsforeningerne af beholdninger af beviser samt af nyt salg. Pengeinstitutterne kan stadig selv have administrationen med puljeordningen, men der kan være større fordel og eventuel økonomisk gevinst i det på denne måde. Side 59 af 64

60 11.3 Ad 3 Efter udførelse af interessentanalyse på banktrelleborg kan det konkluderes, at næsten alle bankens interessenter blev eller kunne blive påvirket af den kvartalsrapport, som blev offentliggjort i oktober Det vides ikke med sikkerhed, hvorledes ledelsen har håndteret denne specifikke situation overfor medarbejderne, men en meget informativ ledelse i denne situation er vigtig, idet det ofte vil være medarbejderne, som bliver mødt med følgevirkningerne af en sådan situation. Flere af banktrelleborgs interessenter har muligvis slet ikke været opmærksomme på denne kvartalsrapport, og det er først de senere hændelser, som påvirker dem og vækker deres bekymring Ad 4 Finanstilsynet er en offentlig instans i Danmark, som har til formål at overvåge og føre tilsyn med de finansielle virksomheder. Hvorvidt man vil opleve flere tilfælde, som er lig banktrelleborgs er usikkert, men det kan konkluderes, at flere pengeinstitutter i Danmark har og vil få udfordringer med den nye lovgivning, som stiller store krav til administrationen i blandt andet pengeinstitutterne. Side 60 af 64

61 12 Kildekritik Der er i denne afhandling anvendt kildemateriale fra flere forskellige kilder. Kildematerialet, som er anvendt i forbindelse med metodeafsnit stammer hovedsagligt fra lærebøger, som er anvendt på hele studiet, HD i Finansiel Rådgivning. Hvad angår validiteten af dette materiale, må det konkluderes som værende valid materiale, trods det man i nogle situationer måske ikke helt kan undgå at forfatterens holdning skinner igennem. Der er desuden anvendt regnskabsmateriale fra banktrelleborg, hvilket absolut må konkluderes at være validt, idet det er materiale, som er underlagt lovgivning samt ekstern revision. Til trods for dette kan det dog stadig indeholde væsentlige fejl eller mangler, hvilket det er tilfældet, med årsrapporten fra banktrelleborg for 2006 samt halvårsrapporten for Der er bevidst anvendt fejlbehæftet materiale, som beregningsgrundlag, idet analysen netop skulle behandle dette grundlag. I forbindelse med anvendelse af øvrige kilder, er der løbende taget stilling til validitet samt reliabilitet på de specifikke kilder. Side 61 af 64

62 13 Litteraturliste Regnskabsmateriale banktrelleborg, årsrapport 2003, 2004, 2005, 2006, Lærebøger Benton E. Gup & James W. Kolari Commercial Banking The management of risk, third edition Forlaget Wiley ISBN: Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal Organisationsteori, struktur, kultur, processer, 4. udgave Handelshøjskolens Forlag ISBN: Jørgen Lægaard og Mikael Vest Strategi i vindervirksomheder, 2. udgave 2. oplag Jyllands Postens forlag ISBN-13: ISBN-10: Materialesamling HD Finansiel Rådgivning, Basismodul 1, 2. udgave Handelshøjskolens Forlag ISBN: Jens O. Elling Årsrapporten teori og regulering, 1. udgave 3. oplag Gads Forlag ISBN: Jørgen Waarst & Knud Erik Bang Erhvervsøkonomi for akademimerkonomer, 1. udgave 1. oplag Nordisk Forlag A/S ISBN: Lov-materiale Pensionsafkastbeskatningsloven Lov om Finansiel virksomhed Bekendtgørelse om kapitaldækning nr af 21/12/2007. Side 62 af 64

63 Websites Finanstilsynet, nøgletalsdatabase. Danmarks Statistik, Lokal Puljepension, Links r/nye+regler+skaerper+risikostyring/ bf64a873b3ce Side 63 af 64

64 Bilag Bilag 1: Forfatterens egne beregninger. Bilag 2: Risikofrie rente, Danmarks Statistik Bilag 3: Rentemarginal, Danmarks Statistik Bilag 4: r/nye+regler+skaerper+risikostyring/ Bilag 5: Bilag 6: 66bf64a873b3ce Bilag 7: Bilag 8: Fondsbørsmeddelelse fra BT Bilag 9: Bilag 10 Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: banktrelleborg, Årsrapport 2004 Bilag 15: banktrelleborg, Årsrapport 2005 Bilag 16: banktrelleborg, Årsrapport 2006 Bilag 17: banktrelleborg, Halvårsrapport for 2007 Side 64 af 64