Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen"

Transkript

1 Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

2 Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 år, vil du få tilbudt en undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Undersøgelsen tilbydes hvert tredje år i aldersgruppen år, mens kvinder i aldersgruppen år inviteres hvert femte år. Komiteen for sundhedsoplysning, Manuskript: sundhedsstyrelsen/komiteen for sundhedsoplysning. Illustrationer: Beauty Photo studio/scanpix (forside), møllers grafisk tegnestue/hans møller (side 8). Layout: Peter dyrvig grafisk design. Tryk: scanprint

3 Tilbud om undersøgelse Celleforandringer er ikke det samme som kræft, men kan undertiden udvikle sig til kræft. Du kan ikke selv mærke, om du har celleforandringer, men bliver de opdaget og behandlet i tide, kan du undgå, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. Det er derfor, vi nu tilbyder dig at få undersøgt, om der er celleforandringer i din livmoderhals. På pjecens bagside kan du se, hvordan du bestiller tid til undersøgelsen. Hvis du ikke ønsker information eller undersøgelse, kan du framelde dig ordningen. Du kan til enhver tid tilmelde dig igen. Vaccination mod livmoderhalskræft I 2009 indføres tilbud om gratis HPV-vaccination mod livmoderhalskræft for 12-årige piger. HPV er betegnelsen for en stor gruppe virus, der smitter seksuelt og kan give livmoderhalskræft. Vaccinationen har bedst effekt, når pigen vaccineres før sin seksuelle debut, hvor hun ikke er smittet med de virus-typer, vaccinen virker imod. Men også kvinder, der har haft få seksuelle kontakter, kan have gavn af vaccinationen. Vaccination giver ikke fuldstændig beskyttelse mod livmoderhalskræft. Derfor er det også relevant for vaccinerede kvinder at tage imod tilbudet om undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Læs mere om vaccinationstilbudet på (søg på HPV-vaccination ). 1

4 Fordele og ulemper Fordele Større sikkerhed: Hvis du bliver undersøgt regelmæssigt, er der større sikkerhed for, at du ikke udvikler livmoderhalskræft. På landsplan er antallet af sygdomstilfælde faldet til under det halve, siden man begyndte at screene for celleforandringer. Opdaget i tide: Skulle det vise sig, at du har celleforandringer, kan det opdages, inden de måske udvikler sig til noget mere alvorligt. Skånsom og effektiv behandling: Celleforandringer kan behandles effektivt med små og skånsomme indgreb. Hvis tilstanden derimod får lov at udvikle sig til kræft, er det nødvendigt med større indgreb. Ulemper Falske prøvesvar: Prøvesvaret er ikke altid rigtigt. Hvis der er fundet celleforandringer, bliver du indkaldt til en ny prøve. Læs mere side 4. Underlivsundersøgelsen. De færreste kvinder bryder sig om undersøgelsen. De fleste accepterer den alligevel, når de skønner, at det er fornuftigt eller nødvendigt for at undgå endnu større ulempe. Overbehandling: Man kan endnu ikke skelne mellem de forstadier, der med sikkerhed forsvinder af sig selv og dem, der udvikler sig til kræft. Derfor vil man anbefale behandling (se side 8), hvis man ved en vævsprøve finder svære forstadier til livmoderhalskræft. Uro: Selve undersøgelsen og venten på svar kan medføre frygt og uro. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, om uroen føles overkommelig, eller om den fylder uforholdsmæssigt meget. Tal med lægen, hvis du føler dig ængstelig. 2

5 Selve undersøgelsen Prøven bliver taget ved en underlivsundersøgelse. Her tager lægen en celleprøve fra din slimhinde med en lille børste og en spatel. Prøven hedder en smear-prøve. Det gør ikke ondt at få den taget, men nogle kvinder oplever det som ubehageligt. Prøven bliver undersøgt i mikroskop på sygehuset. Hvis der er celleforandringer, vil smear-prøven blive fulgt op af en nærmere undersøgelse, se side 7. Hvis det er første gang En underlivsundersøgelse hedder også en gynækologisk undersøgelse. Nogle kvinder føler det grænseoverskridende at skulle undersøges på den måde. Du kan dog selv gøre meget for, at det ikke bliver ubehageligt: Sørg for at tisse inden undersøgelsen. Slap godt af, så du ikke spænder i musklerne. Fortæl lægen, at det er første gang, du bliver undersøgt. Tag en lang bluse på, så du ikke føler dig nøgen. At få foretaget underlivsundersøgelse er noget, de færreste kvinder bryder sig om. Men mange betragter det som et vilkår, der hører med til kvindelivet en nødvendighed under graviditet, fødsel, sygdom og ved visse forebyggende undersøgelser. 3

6 Hvor sikkert er svaret? Svaret på celleprøven er rimelig sikkert. Og du kan godt regne med, at eventuelle celleforandringer bliver opdaget i tide, hvis du bliver undersøgt regelmæssigt. Livmoderhalskræft er i reglen år om at udvikle sig fra celleforandringer til egentlig kræft. I nogle tilfælde giver prøven dog et falsk svar. Hvis det skulle ske for dig, vil det blive opdaget ved næste undersøgelse. Falske svar Når det gælder falske prøvesvar, taler man om: Falsk tryghed (falsk negativt svar): Du får besked om, at du har normale celler, selv om du i virkeligheden har celleforandringer. Heldigvis udvikler forstadier sig meget langsomt, så de når sandsynligvis at blive opdaget ved næste undersøgelse. Falsk alarm (falsk positivt svar): Det betyder, at du får besked om, at du har celleforandringer, selv om du ikke har. Så skal du undersøges igen, før lægen kan erklære dig rask. Du kan læse mere om falske svar side 9. 4

7 Celleforandringer Undersøgelsen viser, om der er celleforandringer i din livmoderhals. At celler er forandrede betyder, at de ser unormale ud, når man ser dem i mikroskop. Meget ofte skyldes forandringerne blot en betændelse, som forsvinder af sig selv igen. Forstadier Andre celleforandringer kan ved en efterfølgende vævsprøve vise sig at være forstadier til livmoderhalskræft. Forstadier er ikke det samme som kræft, og det er langt fra alle forstadier, der fører til kræft senere hen. Udviklingen fra forstadier til livmoderhalskræft kan ske i løbet af en periode på ca år i sjældne tilfælde et par år. Der er forskellige grader af celleforandringer fra lette til moderate og svære forandringer. Hvordan tilstanden behandles afhænger af, hvilken grad af forandringer der er tale om. Se side 7. Du kan ikke mærke, om du har celleforandringer. Men søg altid læge, hvis du får symptomer fra underlivet, fx uventet blødning, smerter eller ændret udflåd. 5

8 Livmoderhalskræft Celleforandringer kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Kræftceller vokser uhæmmet og ødelægger det normale væv, som omgiver dem, og efterfølgende kan kræften sprede sig til andre organer. Jo mere fremskreden sygdommen er, jo vanskeligere er den at behandle. Sygdommen ses både hos unge og ældre kvinder. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft er mindre hos kvinder, der har fulgt screeningsundersøgelserne, idet forstadier til sygdommen kan opspores, før de udvikler sig til kræft. Virus er årsag til livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes primært de såkaldte HPV-virus (human papilloma virus) og andre faktorer, som rygning, øger risikoen yderligere. HPV-virus overføres seksuelt, men kondom yder delvis beskyttelse. HPV-virus giver ikke symptomer. Det betyder, at man sjældent ved, at man er smittet. Der kan gå mange år, fra man er smittet, til man eventuelt udvikler celleforandringer. I de allerfleste tilfælde forsvinder infektionen dog af sig selv i løbet af 8-18 måneder og skal ikke behandles. 6

9 Behandling hvis man finder noget I de allerfleste tilfælde vil du få besked om, at du har normale celler. Det sker også engang imellem, at prøven er uegnet. Det betyder, at den ikke kan bruges, og så skal prøven tages om. Du får måske besked om, at der er fundet celleforandringer i din prøve. Celleforandringer dækker over følgende muligheder: Ved atypiske celler eller lette celleforandringer: Man vil bede dig se tiden an og derefter få foretaget en ny prøve typisk efter 3 måneder. Langt de fleste lette celleforandringer forsvinder af sig selv uden behandling. Ved moderate eller svære celleforandringer: Du bliver henvist til en gynækolog, der tager en vævsprøve og undersøger livmoderhalsen ved hjælp af et særligt mikroskop. Hvis vævsprøven viser, at der er svære forstadier til kræft, vil man anbefale, at du får et keglesnit, se næste side. Ved livmoderhalskræft: Celleprøven kan også finde de kræfttilfælde, der måtte være. Behandlingen afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er. HPV-test Hvis du har atypiske celler, vil man nogle steder foreslå en test, der kan vise, om forandringerne skyldes betændelse eller HPV-virus. Spørg din læge. Ved at behandle forstadier kan man forhindre, at de udvikler sig til livmoderhalskræft. 7

10 Keglesnit Selv svære forstadier er ikke det samme som kræft og kan i mange tilfælde forsvinde af sig selv. Man kan dog ikke på forhånd vide, hvilke der vil forsvinde, og hvilke der med årene vil udvikle sig til kræft. Derfor anbefaler man keglesnit, hvis du har svære forstadier. Ved et keglesnit fjerner lægen et kegleformet stykke omkring kanalen i livmoderhalsen. Dette kan foregå i lokalbedøvelse hos en gynækolog. Efter operationen har du stadig mulighed for at blive gravid og få børn, hvis du ønsker det. Der er dog en let øget risiko for at føde for tidligt. Sjældne komplikationer efter keglesnit er blødning og forsnævring af livmoderhalskanalen. Efter operation skal man gå til kontrol hvert år i 5-10 år. De fleste kvinder med svære forstadier bliver helbredt ved en keglesnitsoperation. Æggeleder Livmoder Livmoderhals skede Ved et keglesnit fjerner lægen et kegleformet stykke omkring kanalen i livmoderhalsen. 8

11 Leksikon menstruation ved prøvetidspunktet Hvis du får menstruation på det tidspunkt, hvor celleprøven skal tages, må du ringe til lægen og få en ny tid. Der må ikke komme for meget blod i prøven, da det gør den uegnet til undersøgelse. graviditet ved prøvetidspunktet Hvis du er gravid, når du får tilbud om screeningsundersøgelsen, skal du udsætte prøvetagningen til 8 uger efter fødslen. graviditet efter celleforandringer Celleforandringer påvirker ikke din mulighed for at blive gravid og få børn. Heller ikke et evt. keglesnit behøver at få nogen betydning. Langt de fleste kvinder får ingen problemer med graviditet og fødsel efter en keglesnitsoperation. Der er dog en let øget risiko for at føde for tidligt. nye celleforandringer Man kan godt få celleforandringer, selv om man har fået foretaget et keglesnit. Dels kan der komme tilbagefald, fordi man ikke fik det hele med, dels kan der komme nye celleforandringer. Begge dele forekommer sjældent. Smitteoverførsel Celleforandringer kan ikke smitte. Men det kan den HPVvirus, der fører til celleforandringer. HPV-virus overføres ved sex. Der går ofte flere år, fra man er smittet, til man måske udvikler celleforandringer. Sådan mindsker du risikoen Man ved, at tidlig seksuel debut og mange seksualpartnere øger risikoen for HPV-infektion, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Men infektionen ses også hos kvinder, der har kendt meget få mænd. Brug kondom, når du er sammen med en ny partner. Undgå rygning. Deltag i regelmæssig screening Derudover er det vigtigt at søge læge, hvis du får symptomer fra underlivet, fx uventet blødning, smerter eller ændret udflåd. Kønsvorter og celleforandringer Kønsvorter giver ikke celleforandringer eller kræft. Ganske vist er kønsvorter også fremkaldt af HPV-virus men det er en anden og godartet type, der ikke giver celleforandringer. Men begge typer virus smitter ved sex. SCrEEning i tal Tilfældene af livmoderhalskræft er mere end halveret siden 1960 erne. Det skyldes først og fremmest screeningsundersøgelser, hvor man kan opdage celleforandringerne i tide. Sygdommen i tal Årligt får ca. 400 kvinder sygdommen, heraf dør ,3 % af alle kvinder får livmoderhalskræft. Det svarer til, at 13 ud af 1000 kvinder får sygdommen inden for en levetid på 75 år. Mellem 25 % og 50 % af de sværeste forstadier bliver til kræft, hvis de ikke bliver behandlet. Nye tilfælde af livmoderhalskræft fordelt på alder 2003 Alder Nye tilfælde Op til 29 år år år år Undersøgelsen i tal (tal fra det tidligere Fyns Amt 2006) Genindkaldelse til ny undersøgelse: Af de kvinder, der bliver screenet for celleforandringer, vil 5-7 % blive genindkaldt til ny undersøgelse, som følge af en utilstrækkelig/uegnet celleprøve eller mistanke om forstadier Falsk alarm (falsk positiv): Af den gruppe, der får at vide, at de har celleforandringer (fra atypiske celler, som er den mildeste form til svære forstadier) vil ca. 50 % ved den opfølgende undersøgelse få at vide, at alt er normalt. Jo lettere celleforandringerne er, jo flere vil ved den efterfølgende kontrol have en normal celleprøve. Falsk tryghed (falsk negativ): Af dem, der får at vide, at de har normale celler, er svaret ikke korrekt i ca. 5 % af tilfældene dvs. at kvinden har celleforandringer, selv om prøven var/blev besvaret som negativ. Udviklingen til livmoderhalskræft tager mange år og evt. oversete forstadier vil blive fanget i næste screeningsrunde. Komplikationer efter keglesnit 1-8 % får blødning i forbindelse med operationen. 1 % får forsnævnring af livmoderhalskanalen efter keglesnit. Der er let øget risiko for at føde for tidligt.

12 Praktiske oplysninger Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. livmoderhalskræft, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger på følgende hjemmesider: Det offentlige sundhedssystem Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse www. cochrane.dk Hjemmeside for det Nordiske Cochrane Center Engelsk hjemmeside for National Health Service Screening Programmes EU s anbefalinger vedr. screening og begrundelser herfor.

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere