VEJRET. Nr ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr

Transkript

1 VEJRET Nr ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr

2 VEJRET Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf , Giro Formand: Jens Hesselbjerg Christensen tlf [email protected] Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , [email protected] Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf , [email protected] Kasserer: Keld Q. Hansen Tlf , [email protected] Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , [email protected] Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur Bladet tilsendes medlemmerne af Dansk Meteorologisk Selskab. Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: (Modtager ikke mødeindkaldelser): 160 kr. C-medlemmer (studerende): 120 kr. D-medlemmer (institutioner): 225kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor. Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS. Redaktionsstop for næste nr. af VEJRET: 15. oktober 2001 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Det sidste årtusinde sluttede ved indgangen til 2001 og hvad er så mere naturligt end at kikke tilbage på dette 20. århundrede med Vejr og Klima - briller på. Det 20. århundredes vejr og klima i Danmark er netop temaet for dette nummer af Vejret. I to artikler gennemgås for det første Danmarks vejrhistorie og for det andet analyseres daglige vejrdata med en tolkning af det danske klima for øje. Indenfor det meteorologiske område er der i Danmark og for den sags skyld i resten af Verden sket utrolig meget på 100 år og det er selvsagt umuligt at få det hele med. Hvad der er væsentligt og hvad der er mindre væsentligt er jo en meget subjektiv vurdering, der afhænger af de øjne der ser. Det er i den sammenhæng forfatternes håb at de fleste væsentlige begivenheder og aspekter i det 20. århundredes danske vejrhistorie i det følgende bliver behandlet på den bedst mulige måde. God fornøjelse. John Cappelen Indhold Danmarks vejrhistorie i det 20. århundrede - et udpluk... 1 Danmarks klima i det 20. århundrede Forårsvejret Nyt fra formanden Forsidebilledet DMI's hovedsæde på Lyngbyvej i København. Her arbejder i dag ca. 330 indenfor mange forskellige grene af meteorologien. I starten af sidste århundrede var medarbejderstaben på ca. 10 mennesker og domicilet på Eksplanaden i København var mere beskedent. Foto John Cappelen.

3 Danmarks vejrhistorie i det 20. århundrede - et udpluk Af John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen, DMI Indledning Det 20. århundredes vejr og klima i Danmark er temaet for to artikler. Denne første artikel ser på Danmarks vejrhistorie gennem det 20. århundrede som forfatterne ser den - et udvalg af meteorologiske milepæle i form af usædvanlige vejrbegivenheder og andre hændelser af betydning for det danske samfund og fagets udvikling. Den anden artikel koncentrerer sig hovedsageligt om analyser af daglige vejrdata, der fører frem til en tolkning af det danske klima i sidste århundrede. En god indledning til gennemgangen af meteorologien i Danmark i det nu forgangne århundrede kan i øvrigt findes i Vejret 81 nov på side 15. Artiklen af Peter Aakjær ser på meteorologiens vilkår og udvikling gennem perioden fra etableringen af Meteorologisk Institut i 1872 og frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Hvilken periode dækkede det 20. århundrede egentlig? Der har omkring sidste århundredeskifte hersket en del usikkerhed om det 21. århundrede startede 1. januar 2000 kl. 0 eller 1. januar 2001 kl. 0 eller sagt med andre ord om det sidste århundrede gik fra eller fra ? Set med både historikernes og astronomernes øjne er dog ingen tvivl om, at vi først er trådt ind i det 3. århundrede den 1. januar Det skyldes den simple grund at der intet år 0 findes - det 1. årtusinde startede med år 1! Der var således først gået 2 årtusinder ved overgangen 2000/2001, og ikke året før, hvor de største festligheder kloden over, foregik. Denne artikels materiale vil således fokusere på perioden , selvom tabellen med månedsekstremer for Danmark går tilbage til Vejrhistorien i det 20. århundrede For overskuelighedens skyld vil vi i det følgende dele århundredet op i 10 års-perioder, selvom tabel 1 er delt op i 5 års perioder. Forskellige markante vejrrekorder vil kunne læses i særskilte bokse og vigtige årstal for meteorologiske begivenheder og andre beslægtede begivenheder er præsenteret i afsnittene Udpluk fra meteorologikalenderen. En hurtig vejrmæssig oversigt fås af tabel 1, der på månedsbasis og i femårsperioder opregner nogle af de vigtigste vejrekstremer - hvad angår temperatur, nedbør og solskinstimer - i perioden Umiddelbart fås et billede af århundredet , hvor sidste halvdel klart har været præget af flere målte ekstremer end første halvdel. Om vi i løbet af århundredet faktisk har fået et mere ekstremt vejr i Danmark kan ikke siges med sikkerhed, da de meteorologiske instrumenter, antallet af målesteder og observationshyppigheden er ændret meget igennem århundredet og derfor kan være en del af årsagen Det første årti efter århundrede-skiftet vil fra vejrfronten nok mest huskes for de mange ekstreme minimimumsværdier både hvad angår temperatur og nedbør - i flæng kan nævnes maj og august 1902 samt oktober 1905, der blev rekord kolde og den 16. juli, hvor der ved Gludsted Plantage blev regi- Vejret, 88, september 2001 side 1

4 Månedsekstremer for Danmark Tabel 1. Vejrekstremer i Danmark Tabellen er delt op i 5 års perioder og årstallene for ekstremerne er i hver 5 års periode omgivet med et 2-cifret tal, der efterfølger arten at ekstremet, angivet med et symbol i september-søjlen angiver således, at september 1999 var den varmeste september i perioden side 2 Vejret, 88, september 2001 Vejret_88_ombr 2 12/09/01, 15:46

5 Månedsekstremer for Danmark Vejret, 88, september 2001 side 3 Vejret_88_ombr 3 12/09/01, 15:46

6 fortsat intensivering af undersøgelser og erobring af luftrummet. Kommunikation har i øvrigt i hele århundrede været en nøglefunktion i vejrtjenestearbejdet. Ved indsamling af basismateriale (observationer m.v.) er gennem tiden alt fra cykelbude over kabeltelegraf, trådstreret den laveste juli-temperatur overhovedet i Danmark; -0,9 C. 1902, 1907 og 1909 havde somre, der var blandt de ti koldeste i århundredet. November 1902 og juli 1904 blev rekord nedbørfattige og 1904 fik den 6. tørreste sommer overhovedet registreret. I februar1907 blev det laveste lufttryk i Danmark tillige målt i Skagen (se Vejret 26 feb En næste utrolig rekord ). At det højeste lufttryk i Danmark var målt samme år måneden før og at man i september 1906 målte den højeste temperatur i september overhovedet samt at man i 1910 fik den vådeste sommer kan ikke opveje indtrykket af disse første 10 år som præget af mange lave ekstremer. Julestormen 1902 blev århundredets første rigtige orkanagtige storm fra vest med mere end 37 m/s. Den storm og senere snestormen fra nord 19. april 1903, der begravede København og Sjælland i sne, kom til at sætte sit præg i det danske landskab - i byerne i det mindste. Mange telefonledninger blev nemlig afbrudt, og de blev aldrig sat op igen. Datidens KTAS besluttede nemlig, som et af de første telefonselskaber i verden, at gå over til nedgravning af telefonkabler, hvorfor vi i København ikke ser kilometervis af kabler hænge langs vejene, som det fx stadig er tilfældet i mange andre storbyer verden over. Ellers var århundredets begyndelse præget af starten på nye kommunikationsformer og en Figur 1. Ved århundredets start var vejrstationerne meget simple. Et væghængt temperaturskab og en nedbørmåler samt en vimpel i en fl agstang var udstyret på en større station. Her ses et af instrumenterne nemlig N. J. Fjords regnmåler og tilhørende måleglas, der blev anvendt til nedbørsmåling i Danmark fra Instituttets start i Den pågældende måler blev i 1880 sendt til Læsø, hvor den var i uafbrudt anvendelse op til september 1967, hvor den blev udskiftet med en nyere model - Hellmann måleren. Århundredets storme Julestormen 26. december 1902 Oktoberstormen oktober 1967 Novemberstormen november 1981 Decemberstormen december 1999 løs radiotelegrafi, verdensomspændende fjernskriverkredsløb, telexer, radiofaksimile og senest satellit- og computerkommunikation været anvendt. Mens der ved udbredelse af de færdige resultater (vejrmeldinger og vejrudsigter og varsler) til offentligheden og specielle brugere har været side 4 Vejret, 88, september 2001

7 Figur 2. Morseapparater og kabeltelegrafi var hoved kommunikationsmidlet helt op til midten af 1920 erne, hvor radioen holdt sit indtog. Så sent som i 1980 erne blev morsenøgler stadig brugt lejlighedsvis ved øde beliggende stationer i Grønland. taget så forskellige kanaler i anvendelse som bude, radiotelegraf, radiotelefoni, opslagstavler på jernbanestationer, optiske varslingssignaler ved vore kystsignalstationer, telefon, TV og senest Internettet. Ekstreme lufttryk 23. januar 1907 registreres det højeste lufttryk i Danmark med 1062,5 hpa i Skagen, mens der blot en måned senere blev målt det laveste lufttryk i Danmark - også i Skagen - den 20. februar da instrumentet viste 943,9 hpa. Figur 3. Postkort fra landsbyen Haastrup på Fyn. Billedet er taget sommeren 1911 og viser hospitalet (fattighuset) fra 1785 og landsbykirken. Fjords regnmåler ses opstillet i smedens have til venstre over navnet Haastrup. 1. september 1911 blev regnmåleren erstattet med en nedbørmåler af mærket Hellmann. Vejret, 88, september 2001 side 5

8 Udpluk fra meteorologikalenderen 1901: Gulielino Marconi, italiensk fysiker, sender de første trådløse radiotelegrafi ske signaler fra England til Amerika. 1901: Opdagelsen af stratosfæren (1898) bekræftes med ballonopsendte meteografer. 1902: Den første radiosonde (ubemandet ballon med meteorologisk måleudstyr) opsendes i Danmark fra dragestationen ved Hald. Før den tid blev der fortrinsvis anvendt stålvejer-trukne drager. Det var farligt i tordenvejr. 1902: Århundredets første orkanagtige storm lige efter jul. 1903: 19. april bliver København og Sjælland begravet i sne. Alle telegrafforbindelser bliver afbrudt og tegningen af vejrkort blev derved umuliggjort. 1903: Brødrene Wright fl yver som de første i verden med et motordrevet fl y. De når 3 meters højde og en distance på 260 meter. 1904: Stormvarslingstjeneste oprettes på baggrund af julestorm 1902 og snestorm : Største skibskatastrofe i dansk historie, da DFDS-Amerikadamperen 29. juni i tæt tåge sejler på Rockall-klippen i Atlanten. Ved forliset reddes kun godt 1/5 af de ca. 800 ombordværende. 1906: Vores hjemlige J. C. Ellehammer flyver i dette år med sit motoriserede sejldugs-dragefly på øen Lindholm. Den første flyvetur strækker sig over 42 meter i en lille meters højde. Luftfarten skulle snart udvikle sig til en stor brugergruppe og en aktiv samarbejdspartner i vejrtjenestesammenhæng. 1906: Kulingsvarslingstjeneste oprettes. Man oprettede samtidig en række visuelle varslingsstationer 9 storm- og 6 kulingstationer, der satte varsler op (et udtryk meteorologerne stadig benytter, men måske har glemt hvorfra stammer), dvs. hejste signaler og flag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland ved visuel varsling. Blev først afløst ved radioens indførelse omkring : Arbejdet med Atlanterhavskablet påbegyndtes. Ved færdiggørelse i 1907 gav det mulighed for indsamling af observationer fra Færøerne og Island, som dengang hørte med til Danmarks bilande. 1908: De første vejrudsigter for Færøerne. 1909: Franskmanden Blériot krydser Den Engelske Kanal i sin fl yver. 1909: 4. september kommer Frederick A. Cook til København og bliver bl.a. hyldet foran Meteorologisk Institut som den første på Nordpolen. Han bliver senere beskyldt for at være svindler og Peary får æren. Det er dog aldrig bevist, at Cook var svindler og den dag i dag diskuteres det stadig. 1909: En storm den 3. december dette år giver store oversvømmelser i Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,91 meter. 1910: I dette år ændres den synoptiske kode (der anvendes til national og international udveksling af vejroplysninger) så den indeholder barometertendens (stigende og faldende lufttryk) over tretimers perioder Vejrmæssigt har vi her et årti i Danmark med så godt som ingen målte ekstremer. Kun en rekordtør marts 1918 samt en rekordkold november 1919 kunne det blive til. I juli 1914 blev varmerekorden næsten sat med 34,5 grader. I øvrigt i et trykkende og lummert vejr med en del lyn og torden. Trykkende var det også ude i Europa, der kort tid efter blev kastet ud i 1. Verdenskrig. Krigen blev smalhans for meteorologien, men det blev opvejet af efterkrigsårenes tekniske og videnskabelige fremskridt. side 6 Vejret, 88, september 2001

9 Figur 4. Stormvarsling- og kulingssignaler. De optiske stormvarsler (t.v.) er varslingssignaler af international type som fra oktober 1904 gennem ca. 20 år vistes ved kystsignalstationer (se fi gur 5) forskellige steder ved de danske kyster samt fra to fyrskibe. Fra juli 1906 vistes desuden kulingsfl ag (t.h.). Figur 5. Visuel varslingsstation ved Skagen Fyr, der satte varsler op dvs. hejste signaler og fl ag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland ved visuel varsling. Blev først afl øst ved radioens indførelse omkring Vejret, 88, september 2001 side 7

10 Udpluk fra meteorologikalenderen 1911: En stærk vestenstorm den 6. november truer i Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,59 meter. 1912: 14. april sejler Titanic på et isbjerg (sandsynligvis af grønlandsk oprindelse) sydøst for New Foundland. Den synkefri luksusliner forliser og 1513 mennesker omkommer og kun 700 reddes (se også Vejret 52 aug "Vejret og Titanic"). I dag er skibsrutevejledning og isrecognocering en naturlig del af DMI s opgaver. 1913: 25. juli udløste en hedebølge en togulykke på Jernbanen mellem Esbjerg og Tjæreborg. De kun 1 år gamle spor udvidede sig i varmen og da toget skred ud blev 16 mennesker dræbt og 46 kvæstet. 1914: 2. august brød 1. Verdenskrig ud og i de kommende 4 år påvirkede dette stærkt meteorologien, da de internationale kontakter landene imellem brød sammen og de daglige kabel-telegrammer svandt ind. 7 millioner mennesker mistede livet under krigen. 1915: Juleaften blev århundredets første hvide jul midt i en forrygende snestorm. Der var endda lukkede veje og jernbaner fra december, især i Nordjylland. Thybanen var lukket en hel uge. 1916: En stærk storm den 16. februar rammer Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 3,44 meter. 1919: CAI (Conférence Aéronautique International) afholdes og Den Internationale Luftfartskonvention aftales. 1920: 7. august åbner verdens ældste luftfartsselskab DDL (nu den danske del af SAS) sin første rute - København (Kløvermarken) til Warnemünde. En rivende udvikling er startet. Det kommer fremover til at stille store krav til den meteorologiske service og meteorologernes viden om atmosfæren. 1918: Fra blev Bergenskolens banebrydende arbejder omkring polarfrontmeteorologien (kendt under navnet Frontologien ) skabt. Begrebet fronter, analogt til 1. Verdenskrig s krigsfronter, så første gang dagens lys. Bergenskolen der bestod af en række skandinaviske meteorologer under ledelse af Wilhelm Bjerknes fortsatte i 20 erne og 30 erne med at uddybe og udvide deres begreber og ideer (se Vejret 33 maj 1987 Bergenskolen - en milipæl i meteorologiens historie ). 1920: De første trådløse radiomodtagere blev installeret ved Meteorologisk Institut i København. Observationerne blev morset ind løbende. 1920: Dette år startede en landsdækkende registrering af solskinstimer. I København var der dog allerede på det tidspunkt blevet målt solskin i over 50 år. Århundredets landsdækkende hvide jule Ved en landsdækkende hvid jul forstås at mere end 90% af Danmark er dækket af mindst 1/2 cm sne den 24. december om eftermiddagen. Julesneen kan godt være faldet i forvejen, dvs. det behøver ikke at sne på selve dagen. Med denne definition har der været 7 tilfælde af hvid jul i århundredet: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995 Figur 7. Til højre ses en solautograf til registrering af solskinstimer. Denne type instrument har været brugt i Danmark i hele århundredet og er stadig den dag i dag det mest brugte instrument til registrering af solskin i Danmark. Foto: Helge Faurby. side 8 Vejret, 88, september 2001

11 Figur 6. Folkemængden foran Meteorologisk Institut på Eksplanaden i København hylder 4. september 1909 Dr. Cook som den første på Nordpolen. I baggrunden ses den engelske kirke. Det skulle senere vise sig at give bagslag, da Cook blev anklaget for at være svindler. Fra Bilag til Illustreret Tidende nr. 50. Vejret, 88, september 2001 side 9

12 I efteråret 1921 hærger en række storme Danmark. Den første forekommer oktober fra nord og den bliver kaldt Ulvsund-stormen, da damperen Ulvsund forliser og 17 ombordværende omkommer. Ulykken fik meget pressemæssig bevågenhed og stærke efterfølgende storme både i november og december satte gang i MI s overvejelser om at benytte nogle af»de nye«moderne norske arbejdsmetoder fra tiden lige efter 1. Verdenskrig, brug af grønlandske vejrobservationer i det daglige arbejde samt nattevagter til meteorologerne. Men der gik mange år før arbejdsgangene for alvor blev forbedret (se også Vejret 33 nov Bergenskolen efter Frontologiens indførelse i Danmark ). Forholdene i Vejrtjenesten i 20 erne og 30 erne er i øvrigt beskrevet af statsmeteorolog Leo Lysgaard i Vejret 3 jul I vejrtjenestelære Den civile luftfart tog sin begyndelse i midten af 20 erne og i 1926 blev der etableret en egentlig flyvemeteorologisk tjeneste - Flyvevejrtjenesten. Årtiet bød ligesom det forrige på få vejrekstremer, men 1922 blev undtagelsen. De solfattigste vintre Vinteren er december til februar. Solen kan højst skinne i ca. 490 timer i de 3 vintermåneder tilsammen. 1925/26 65 timer 1950/51 83 timer 1930/31 86 timer 1922/23 87 timer 1968/69 88 timer 1976/77 89 timer 1977/78 92 timer 1959/60 95 timer 1971/72 97 timer 1924/25 og 1952/ timer Udpluk fra meteorologikalenderen 1921: Den 24. oktober hærger en orkanagtig nordenstorm landet. Damperen Ulvsund, der sejler mellem København og Nakskov, forliser. 1922: Særdeles streng vinter med tilfrosne farvande, hvilket fører til at post for første gang bliver befordret med fly mellem landsdelene. 1923: Begyndende samarbejde mellem Danmarks Statsradiofoni og Meteorologisk Institut således at der over Lyngby Radio udsendes daglige vejrmeldinger. 1923: Høstvejrmeldinger udsendes om sommeren via Lyngby Radio. 1923: Det første vejrmeldekontor oprettes. 1924: I løbet af de næste år oprettes de første radiotelegrafstationer i Grønland og de første vejrtelegrammer kommer til Danmark via Julianehåb (Qaqortoq) radio. 1925: Igangsættes radioudsendelser direkte fra Vejrtjenesten i æteren observationer og varsler og oversigt og udsigter. 1926: 19. april oprettes Flyvevejrtjenesten med kontor i Kastrup Lufthavn. 1926: 27. juni afsejler Skonnerten»Morrissey«fra Nova Scotia mod Vestgrønland. Ombord er William Herbert Hobbs, hvis studier af vejr og klima nær Sisimiut (Holsteinsborg) og ved bunden af Søndre Strømfjord de følgende år får betydning for den kommende transatlantiske passagerflyvning og i 1941 også anlæggelsen af den amerikanske flyvebasen, Sondrestrom Air Base, nu Kangerlussuaq Lufthavn»Grønlands port til Verden«. (Læs mere i Vejret 66 mar. 1996). 1928: En stærk storm fra vest den 24. november får vandstanden op på 4 meter i Esbjerg. 1929: Farvandsudsigterne udvides til at dække hele Nordsøen og der afholdes meteorolog-kongres i København, hvor der bl.a. bliver indført nye og forbedrede vejrkoder. side 10 Vejret, 88, september 2001

13 Udpluk fra meteorologikalenderen 1931: Under en usædvanlig kraftig regnstorm i de sydlige egne juli falder der på Ærø 168,9 mm regn på 24 timer. 1932:Danmark opdeles vejrmæssigt i 3 områder Jylland, Øerne og Bornholm også kaldet JØB blandt venner, en opdeling, der stadig holder i nogle sammenhænge. 1933: Indføres en pressemelding, som afsendes til Ritzaus Bureau, idet man er træt af at lave alle de interviews til aviserne! Får dog kun kort levetid. Dengang som nu er det direkte interview vigtig for formidlingen. 1937: 6. maj brænder luftskibet Hindenburg under en landing i New York. Ulykken skyldes formentlig en kombination af statisk elektricitet i forbindelse med et tordenvejr og udsivende brint fra luftskibet. Katastrofen, hvorved 35 mennesker omkommer, sætter en stopper for videre anvendelse af luftskibe til kommerciel passagertrafik. 1938: 1. januar indførtes en ny metode - Frontologien - i Vejrtjenestearbejdet i Danmark. Dette var begyndelsen til den moderne synoptiske meteorologi. 1939: Den svensk-amerikanske meteorolog Carl-Gustaf Arvid Rossby forklarer den polare jetstrøm og dens systematiske svingninger mod nord og syd; de såkaldte»rossby-bølger«. Rossby var i øvrigt en af Wilhelm Bjerknes elever. 1939: 2. Verdenskrig udbryder og dette er begyndelsen til at fuldstændigt sammenbrud af det internationale arbejde - vejrtjenestens livsnerve. 1940: 9. april bliver Danmark besat af Tyskland og pr. denne dato ophører alle vejrmeldninger fra Meteorologisk Institut. Dette år bliver samtidig århundredets koldeste år. Rekordkolde 19 minusgrader blev målt i St. Vildmose; Nordjylland i april 1922 og senere blev juli den solfattigste i århundredet. Oktober blev så til gengæld den solrigeste overhovedet målt, tilmed rekordtør men også temmelig kold. Vinteren 1922/23 slutter af med at blive den 4. solfattigste vinter. Århundredets koldeste år ,2 C ,3 C ,4 C 1941,1979, ,5 C 1922,1987 6,6 C ,7 C Figur 8. Den svensk-amerikanske meteorolog Carl-Gustav Rossby beskrev i 1939 første gang Rossby-bølgerne - det langbølgede mønster af vestlige luftstrømme i den øvre atmosfære. Vejret, 88, september 2001 side 11

14 Årtiet starter med rekordregn i starten af juli 1931, endda næsten tropisk under en usædvanlig regnstorm (se Vejret 29 nov En sommerdag i juli 1931 ) bliver det 2. varmeste år overhovedet registreret og december 1934 og november 1938 bliver rekordvarme. Årtiet slutter dog koldt med den koldeste vinter i mands minde og et efterfølgende år, der bliver rekord koldt. I 1938 indførtes så endelig Frontologien efter megen dramatik og studierejser for Vejrtjenestens personale (se Vejret 31 maj 1987 og Vejret 33 nov. 1987, hvor Bergenskolen og Frontologien beskrives). Udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 og den tyske besættelse af Danmark i 1940 fik stor betydning for al vejrtjenestearbejde i første halvdel af årtiet Århundredets koldeste vintre Vinteren er december til februar. 1939/40-3,5 C 1962/63-3,5 C 1941/42-3,4 C 1940/41-3,1 C 1946/47-3,0 C De solrigeste vintre Vinteren er december til februar. Solen kan højst skinne i ca. 490 timer i de 3 vintermåneder tilsammen. 1931/ timer 1990/ timer 1974/ timer 1962/ timer 1975/ timer 1961/ timer 1985/ timer 1923/24, 1986/87 og 1996/ timer Figur 9. Gammelt dokument fra 9. april 1940, hvor det bekendtgøres at fra nu af skal det daglige vejrkort bringes til marineministeriet i en lukket kuvert mærket Fortroligt. Meteorologiske informationer var med et slag ikke offentlige mere. Telefon-meddelelsen blev i øvrigt fisket op af en affaldssæk i 1972 af daværende meteorolog Steffen Hartby. side 12 Vejret, 88, september 2001

15 Århundredets bedste somre Målt som varmeste, tørreste og solrigeste juni, juli og august. 1947, 1975, 1995, 1955, 1976 Krigsårene var præget af at ingen informationer måtte tilflyde hverken presse eller folket. De udenlandske observationer var meget begrænsede og vejrkortene og de synoptiske analyser var sparsomt underbygget. Tyskerne havde indsat en kontrollant, der dog efter et stykke tid forsvandt til andre opgaver og uden kontrollant måtte vejrtjenesten selv finde sine beføjelser. Indenfor disse grænser lykkes det i krigsårene i al hemmelighed at bringe daglige, private særmeldninger til op mod 70 forskellige bl.a. Amalienborg og skibsreder A.P. Møller. I krigens sidste måneder lykkedes det også at hjælpe folkene, der fragtede flygtninge over Sundet til Sverige. Det skete ved et særligt kode-sprog, der udadtil virkede ganske uskyldigt, men som ganske præcist angav, hvornår der fx var chance for en klar nat og man derfor ikke uden risiko kunne fragte flygtninge over Sundet. Krigens vejrtjeneste er i øvrigt beskrevet i en artikel i Vejret 3, juli 1981 Omkring et gammelt genfundet dokument. Krigsårene var også præget af de tre trillinge-vintre 1939/ /42, hvor der i de første 2 måneder af 1942 optrådte den strengeste isvinter i mands minde. Færgeruterne blev indstillet pga. et metertykt isdække overalt i de danske farvande. Først i maj smeltede isen. I Rusland hersker»kong Vinter«også for tredje år i træk. Det er første gang i meteorologi-historisk tid, at tre ekstremt kolde vintre følger efter hinanden. Som Napoléon, 130 år tidligere, må Hitler se krigslykken vende tyske soldater og en million russiske fanger dør af kulde. Inden årtiet randt ud kom der en håndfuld rekorder i superrekordåret 1947: Februar dette år bliver den koldeste i mands minde, men samtidig fik vi den mest solrige sommer i Danmark og vejret var som skabt til den nye bikinimode. I maj lancerede to franske modehuse en todelt sol- og badedragt, der senere samme sommer fik navnet»bikini«efter den Stillehavs atol, hvor USA i juli under stor opmærksomhed indledte»operation Crossroads«, de første fredstids kernevåbenforsøg, ved sprængning af en brintbombe. I øvrigt blev 1947 også det mest solrige kalenderår i Danmark og samtidig det mest nedbørfattige (tørre) år i Danmark. Årtiet sluttede af med etableringen af paraplyorganistationen World Meteorological Udpluk fra meteorologikalenderen : Under krigen opretter USA radiosondestationer i Grønland. Disse overgår senere til DMI i løbet af 1950 erne. 1942: 29. januar oplever man i Silkeborg kulderekord med -31 o C, og 5 mennesker omkommer i den hidtil koldeste januar i Danmark. Denne vinter er den sidste af de såkaldte trillinge-vintre. 1945: Rutinemæssig opsendelse af radiosonder (vejrballoner) begynder ved Kastrup Lufthavn den 1. juni (se Vejret 19 maj 1984 om radiosonder og radiosondemålinger). 1947: Nye banebrydende teorier om lavtryksdannelse (baroklin instabilitet) fra Charney, Eady og Kleinschmidt. 1947: Det store rekordår med både varme - og kulderekorder, solrekorder og tørkerekord. 1949: I november flytter MI fra Esplanaden til en større herskabsvilla på Gammelhave Allé 22 i Charlottenlund. 1950: World Meteorological Organization WMO etableres. Vejret, 88, september 2001 side 13

16 Århundredets solrigeste somre Sommeren er juni til august. Solen kan højst skinne i ca timer i de 3 sommermåneder tilsammen timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer Organization WMO under FN næsten 100 år efter oprettelse af de nationale meteorologiske institutter i Europa og den første internationale meteorologiske organisation OMI. Ellers var præget af genopbygning, der først satte ny fart i udviklingen i 1950 erne. Banebrydende var fremkomsten af teorierne om lavtryksdannelse (baroklin instabilitet) i efterkrigsårene. Figur 10. Rutinemæssig opsendelse af radisonder begyndte fra Kastrup i 1945, men den første radiosonde blev allerede opsendt i 1902 fra Dragestationen i Hald. Her ses en opsendelse fra Radisondestationen i Jægersborg i Foto: Helge Faurby. Århundredets solrigeste og solfattigste år 1947 blev det solrigeste år med 2022 timer, mens 1954 blev det solfattigste med 1437 timer på landsplan Atter et årti uden de store vejrrekorder er dog undtagelsen med en rekordtør forsommer (maj) en rekord solrig og også ret tør sensommer (september) men til gengæld en rekord solfattig december. Endelig bliver 1954 det mest solfattige kalenderår i Danmark med kun 1437 timer. I det danske forsvar oprettes i 1953 et egentlig flyvevåben, således at hærens og søværnets flyvetropper i det store hele samles i et nyt værn. Det nyetablerede danske fly- side 14 Vejret, 88, september 2001

17 Figur 11. Efter krigen begyndte Meteorologisk Institut at optræde i radioen igen. Fra det ny Radio Blad nr juni Vejret, 88, september 2001 side 15

18 Udpluk fra meteorologikalenderen 1951: Vejrmeldingen i Danmarks Radio udvides til at omfatte i alt to døgn. 1953: 1. februar gennembryder en stormflod over Nordsøen de Nederlandske diger og ca omkommer. Skønt stormen ikke fører til katastrofe i Danmark har DMI siden 1954 haft stormflodsvarsling som en af sine faste opgaver. 1953: Det danske flyvevåben og Forsvarets Vejrtjeneste oprettes. 1954: Det mest solfattige kalenderår i Danmark med kun 1437 timer. 1954: 15. november åbner SAS officielt»hollywood-ruten«københavn-los Angeles via Winnipeg (Canada) og den amerikanske base i Sdr. Strømfjord (Grønland). 1955: Flyvevejrtjenesten åbner kontor i Sdr. Strømfjord bemandet med danske meteorologer. 1955: MI begynder at udarbejde udsigter for de grønlandske farvande. 1957: MI får installeret en Siemens radiofaksimile-modtager så vagthavende meteorolog kan modtage kopier af tyske vejrkort. 1957: Danmarks første vejrradar opstilles ved Karup. 1957: 4. oktober sendes Sputnik 1, verdens første satellit i kredsløb af Sovjetunionen. 1958: 31. januar sendes Explorer-1, den første amerikanske satellit i kredsløb om Jorden. 1959: 29. januar forliser Grønlandsskibet Hans Hedtoft og 95 mennesker mister livet. Det fører indirekte til etablering af Meteorologisk Instituts Istjeneste i Narsarsuaq november samme år. 1959: Vejret kom i telefonen på»servicetelefonerne«0053 og 0054 med vejrudsigter for både land og hav. 1960: Meteorologerne begynder at optræder regelmæssigt i det helt nye medie (om lørdagen) i DR-TV s»aktuelt«. Ordningen kører i ca. 5 år. 1960: 1. april vises det første billede af Jorden (set fra den amerikanske satellit TIROS 1) i TV verden over. vevåben bliver anledningen til oprettelse af Forsvarets Vejrtjeneste med hovedkontor ved Flyver Taktisk Kommando på Flyvestation Karup. Frem til vejrtjenestesammenlægningen i 1990 har Danmark nu tre selvstændige meteorologiske organisationer: Meteorologisk Institut, den civile Flyvevejrtjeneste (under SLV - Statens Luftfartsvæsen) og Forsvarets Vejrtjeneste. Sidst i halvtresserne udvides både de danske og de internationale vejrmæssige aktiviteter med elektroniske data fra både radar og rummet i forbindelse med opsendelse af de første satellitter (se Vejret 6 og 7 jan og apr Figur 12. Troen på vejrudsigterne har ikke altid været lige høj... som denne vittighedstegning fra 60 erne indikerer. side 16 Vejret, 88, september 2001

19 Figur 13. Danmarks seneste vejrradar på Stevns marts Den første vejrradar i Danmark blev opstillet 1957 ved Karup. om de første vejrsatellitter) og opsætning af vejrradarer. Danmarks første vejrradar opstilles ved Karup i Den 29. januar 1959 forliser Grønlandsskibet Hans Hedtoft, da det under sin jomfrurejse støder på et isbjerg syd for Kap Farvel og synker inden hjælp når frem i det stormfyldte farvand. Katastrofen, der koster 95 personer livet, fører til etablering af Meteorologisk Instituts Istjeneste i Narsarsuaq november samme år. Til isobservationstjenesten bliver der på den genåbnede flyveplad stationeret et Catalina fly fra Flyvevåbnet. Figur 14. Meteorologisk Instituts bygning Gamle Have Allé 22. I Forgrundes ses meteorologisk udstyr. Vejret, 88, september 2001 side 17

20 En række storme præger vejrmæssigt dette årti. Den 16. og 17. februar 1962 hærger et stormflod fra Nordsøen Hamburg bliver hjemløse, da vandmasser oversvømmer byen og 337 mennesker mister livet. I danske farvande forliser under samme uvejr flere fiskekuttere og 23 fiskere drukner. Den 17. oktober 1967 raser en af århundredets værste efterårsstorme i Danmark. Vinden når orkanstyrke, skovenes træer knækker som tændstikker, hustage i hobetal blæser af, færger og fly indstilles, veje spærres af nedblæste elledninger og væltede træer. 4 personer dør og mange kommer til skade. Den 15. januar 1968 raser endnu et orkanagtigt stormvejr over Danmark og koster ni mennesker livet. Den 7. februar 1970 ødelægger en Piteraq med lufttemperatur omkring -20 o C og vindstød anslået til mere end 300 km/t (175 knob eller ca. 90 m/s) store dele af den Østgrønlandske by Ammassalik (Tasiilaq). Ødelæggelserne var så store, at man faktisk overvejede at nedlægge byen (se Vejret 39 maj 1989 Den dag, Angmassalik næsten blæste i havet ). Overvågningen fra rummet bliver intensiveret i dette tiår og de første skybilleder modtages ved DMI s observatorium i slutningen af Overvågning fra rummet er siden blevet mere og mere almindeligt og i slutning af århundredet er daglige satellitbilleder via Internettet blevet allemandseje. Midt i årtiet bliver det første landsdækkende net af lynpejlere opsat af MI og dette system vil senere vise sig at køre helt frem til 1990, hvor et mere moderne system afløste det. Figur 15. De første rimeligt gode satellit-billeder blev nedtaget fra Nimbus - 1, der blev opsendt i Billedene var dog dengang ret primitive, først analoge taget med et næsten normalt kamera. Senere scannede man jorden analogt og billeder blev nedsendt som striber som senere blev samlet på modtage stationen. Det her viste satellit-billede er fra langt senere, nemlig 1981, nedtaget fra NOAA satellitten digitalt. Det er et af MI s første forsøg med digitale billeder. Det viser Danmark (fotograferet fra en skærm) og det er ikke oprettet til landkort. side 18 Vejret, 88, september 2001

21 Udpluk fra meteorologikalenderen 1962: 16. og 17. februar hærger en stormflod Hamburg bliver hjemløse og 337 mennesker mister livet. I danske farvande drukner 23 fiskere. 1962: 14. juni etableres Europas første rumfartsorganisation. Den bliver senere en del af ESA (European Space Agency). 1963: Danmarks Radios TV udvider med daglige vejrudsigter. 1963: Sidst på året opsendes den amerikanske vejrsatellit TIROS-8. Fra den modtager bl.a. Observatoriet i Rude Skov de første skybilleder. 1964: 28. august sendes den amerikanske»vejrsatellit«nimbus-1 i kredsløb og giver fra sin bane i km s højde de første brugbare billeder af sky- og isformationerne. Signalerne nedtages i Observatoriet i Rude Skov. Senere samme år etableres også en satellitmodtagestation ved Iscentralen i Narsarsuaq i Sydgrønland. Nimbus - 1 var for øvrigt forløberen til NOAA - satellitserien. 1965: 11. oktober kan man i BT læse:»farvel til TV s syv meteorologer«. Efter 5 år med meteorologer på TV hver lørdag ryger meteorologerne ud sammen med»aktuelt«ved navneskiftet til»tv-avisen«. 1965: Efter henvendelse fra Danske Elværker og DTH opstiller MI 20 lyntællestationer landet over. 1966: 28. februar opsendes den amerikanske vejrsatellit, ESSA-2, det er indledningen til en lang periode med stabil modtagelse af»skybilleder«. 1966: 8. september 1966 rammes færgen Skagerrak i hårdt vejr af en forkert sø og tager vand ind. Alle 144 ombord reddes. Det er til dato den største redningsaktion det danske flyvevåbens S61-redningshelikoptere har været med i. 1967: oktober rammes Danmark af en af århundredets værste storme i Danmark. 1968: 15. januar rammer et orkanagtigt stormvejr Danmark og koster ni mennesker livet. 1969: Vejrudsigterne i DR-TV (uden meteorologer) bliver nu suppleret med vejrkort. 1970: 7. februar ødelægger en Piteraq med lufttemperatur omkring -20 o C og vindstød anslået til mere end 300 km/t (175 knob eller ca. 90 m/s) store dele af den Østgrønlandske by Ammassalik (Tasiilaq) Brugen af computere og automatisering indenfor meteorologien tager fart i Danmark i begyndelse af dette årti og Meteorologisk Institut får sin første computer i 1971, en RC Det er starten på en rivende udvikling indenfor et område, hvor størrelsen af datamængderne og hastigheden, hvormed de kan transporteres har stor vigtighed. Brugen af numeriske vejrprognoser tager for alvor fat. Meteorologisk Institut modtager i løbet af årtiet engelske, tyske, amerikanske og sågar svenske numeriske prognoser. I 1978 udsender det fælles europæiske vejrcenter ECMWF sine første operationelle prognoser og det var startskuddet for de sidste godt tyve år fuldstændige revolutionering af den praktiske vejrforudsigelse fra dengang 3 døgn til nu 7 døgn. Fra 1978 til 1986 oprettes automatiske stationer i Grønland og enkelte i Danmark. De kører fint i mere end 25 år. Først i slutningen af 90 erne og i begyndelsen af det nye årtusinde er hele stationsnettet blevet automatiseret med undtagelse af få typer, som fx de manuelle nedbørsmålere. Den 15. oktober 1971 etableres på DMI»Vejrrutevejledningen«for skibe på verdenshavene. Det første skib, der rutevejledes er Helga Lauritsen på en sejlads fra Polen til USA. Rutevejledningen begyndte som et enmands projekt, men er i dag en opgave, der varetages af en større personalegruppe bestående af meteorologer og administra- Vejret, 88, september 2001 side 19

22 tivt personale. Blandt kunderne findes både større og mindre rederier i ind- og udland (se Vejret 70 feb 1987, hvor en artikel beskriver de første 25 år med rutevejledning fra DMI). Vejrmæssigt indtraf det mest ekstreme vejr i sidste halvdel af årtiet bortset fra 1974 der satte en fantastisk forårsrekord med især en rekordtør og samtidig rekord solrig april. Det var synd at det hele forsvandt i regn fra juli og året ud. Vådeste somre Sommeren er juni til august mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Århundredets højeste temperatur måles den 10. august 1975 ved Holstebro: 36,4 C. At det var i Holstebro er bestemt ikke tilfældigt. Når et højtryk ligger øst for Danmark kan en sydøstenvind trække meget opvarmet luft op over Danmark. Luften kommer helt ned fra Sortehavet og har med andre ord trukket over land længst muligt før den møder et større hav i form af Nordsøen. Den 10. august 1975 måltes den absolut højeste temperatur ved en vejrstation i Danmark siden Termometret viste 36,4 o C ved Holstebro (læs Vejret 27 maj 1986 Hvor varmt kan det blive i Holstebro ) og det var 0,6 grader varmere end den hidtidige rekord fra Det var også i den sommer, at TV-avisen rykkede uden for de sædvanlige studier. Alt så normalt ud indtil sidst i udsendelsen, hvor TVseerne opdagede at TV-oplæser Bent Jensen faktisk sad i vandkanten ved en strand med fødderne i vand! Og så blev den efterfølgende sommer 1976 den absolut tørreste (mest nedbørfattige) sommer i Danmark med kun 49 mm nedbør. Den 29. december 1978 ramte et af århundredets værste snevejr store dele af landet og 1979 begyndte med denne arvede snestorm fra det gamle år. Fra den 28. december 1978 og nogle dage ind i det nye år er Danmark nærmest lammet af snekaos. Mange nytårsrejsende må overnatte i skoler. Tog står indesneede på jernbanesporene og på Lolland og Falster er eneste transportmidler ski og militære bæltekøretøjer. Det er begyndelsen på en isvinter. Endelig blev 1980 den mest nedbørrige (våde) sommer i Danmark: 323 mm. Tørreste somre Sommeren er juni til august mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Figur 16. Konfi gurationen af MI s første regneanlæg tåler næsten ingen sammenligning med moderne computere. På trods af anlæggets beskedne størrelse var det dog fuldt tilstrækkeligt til behandling af alle indkomne data i sand tid. side 20 Vejret, 88, september 2001

23 Udpluk fra meteorologikalenderen 1971: Meteorologisk Institut får sin første computer, en RC I øvrigt er Instituttet påbegyndt en indflytning på Lyngbyvej 100 i København. 1971: 15. oktober etableres på MI»Vejrrutevejledningen«for skibe på verdenshavene. 1971: 21. august sendes den første danske raket ud i rummet fra MI s videnskabelige raketstation ved Søndre Strømfjord (nu Kangerlussuaq) i Grønland. Det var en Nike- Apache raket og den nåede ca. 220 km s højde. Raketten var den første i et flerårigt program, hvis hovedformål var studier af Ionosfæren, solvinde og nordlys. 1972: Ved Station Nord etableredes den første automatiske vejrstation i Grønland. 1975: 10. august måles den absolut højeste temperatur ved en vejrstation i Danmark. Termometret viser 36,4 o C ved Holstebro og det er 0,6 grader varmere end den hidtidige rekord fra : Sommeren dette år bliver den absolut tørreste (mest nedbørfattige) sommer i Danmark med kun 49 mm nedbør. 1977: I et samarbejde mellem DMI og Københavns Amts vejvæsen oprettes de 2 første glatføre målestationer i Danmark. Det var starten på en landsomfattende glatførevarsling og i dag er der omkring 300 glatføre stationer rundt om i landet. 1977: En pollenfælde opsættes på taget af DMI s bygning til måling af dagens pollental i samarbejde med Astma og allergiforbundet. Dagens pollental blev fra 1981 suppleret med en egentlig pollenprognose for Købehavn og fra 1983 også for Viborg. 1977: 23. november opsendes endeligt den første europæiske satellit, METEOSAT-1, fra ESA-Rumcentret i Fransk Guyana. Den bringes i en geostationær bane over Ækvator og 0-grad medianen, hvorfra den døgnet rundt tager billeder af skyformationerne. Skyfilmen vises bl.a. i forbindelse med vejrudsigterne på DR-TV. 1978: 29. december rammer et af århundredets værste snevejr store dele af landet. 1978: Det fælles europæiske vejrcenter ECMWF udsender sine første operationelle prognoser under ledelse af Wiin Nielsen. 1978: Frem til 1986 gennemføres AWS-projektet med oprettelse af automatiske stationer i Grønland og enkelte i Danmark. Først i slutningen af 90 erne og i begyndelsen af det nye årtusinde er hele stationsnettet blevet automatiseret med undtagelse af få typer, som fx de manuelle nedbørsmålere. 1979: Begynder med en arvet snestorm fra det gamle år. Fra den 28. december 1978 og nogle dage ind i det nye år er Danmark nærmest lammet af snekaos. Det er begyndelsen på en isvinter. 1979: 15. februar omkommer 15 fiskere da fire kuttere forliser i Nordsøen på grund af overisning. Dagen efter holder isen en færge inkl. passagerer fanget i Storebælt i et halvt døgn. 1979: DR-TV har atter i en periode TV-meteorologer i den daglige»tv-avisen«. Ordningen ophører dog igen efter nogle år. 1979: I efteråret stiftes Dansk Meteorologisk Selskab. 1980: 27. marts vælter boreplatformen Alexander Kielland i havet vest for Norge under en storm, der giver vindstød på op til 100 km/t. 123 omkommer. 1980: Den mest nedbørrige (våde) sommer i Danmark: 323 mm. Vejret, 88, september 2001 side 21

24 Dette årti blev afgjort det mest ekstreme i århundredet. Det startede med en rekordkold og usædvanlig snerig december I 1982 måles derefter den laveste temperatur i Danmark; minus 31,2 grader en vinternat i Hørsted (se Vejret 11 apr Portræt af en kulderekord ). Den 24. november 1981 hærger en af århundredets voldsomste storme med stormflod langs vestkysten. Ved Esbjerg stiger vandet op over kajkanten til hele 4,3 meter over normal-vande. Det højeste siden 1890 (se Vejret 10 jan. 1982, hvor der er flere artikler om denne storm). Figur 17. Helga Lauritzen var i 1971 det første skib, der modtog rutevejledning fra MI. I dag modtager knapt 2000 skibe om året rutevejledning fra DMI. Figur 18. En måned efter århundredets værste snestorm - der startede 29. december lå der stadig meget sne på Falster, hvor billedet er taget. Da sneen lå højst var snedybden nogle steder i telefonpæls-højde. Foto: Niels Woetmann Nielsen. side 22 Vejret, 88, september 2001

25 Året 1983 bliver et usædvanligt år. Januar bliver den næstvarmeste registreret. Marts bød på en nedbørrekord i København og noget lignende var tilfældet i april på Lolland-Falster. Maj 1983 derimod blev usædvanlig rekord regnrig og usædvanlig solfattig og foråret som helhed blev det regnrigeste nogensinde. Mod forventning blev juli 1983 rekordtør og august også meget tør. Sommeren blev derfor den næsttørreste nogensinde. Det overraskede mange danskere, hvoraf nogle var taget sydpå, da en kendt meteorolog i maj 1983 spåede følgende om den kommende sommer: Sommeren i år ventes at blive ganske regnfuld med en gennemsnitstemperatur omkring eller over det normale. Der er dog chance for nogle få varme eller tørre perioder, specielt i løbet af juli måned, men det vil næppe være noget dominerende træk. Det er der siden blev snakket ganske meget om. Den 18. januar 1983 blæser vindstød på 120 km/t et 250 kvadratmeter og 2 tons tungt tag af træ og kobber af Christiansborg Slot, og to fodgæn- Århundredets varmeste vintre Vinteren er december til februar. 1988/89 4,5 C 1989/90 4,2 C 1974/75 3,5 C 1924/25 3,4 C 1997/98 3,4 C 1991/92 3,3 C 1948/49 3,0 C 1987/88 3,0 C 1994/95 2,8 C 1956/57 2,7 C Århundredets solfattigste somre Sommeren er juni til august timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer Figur 19. Lørdag den 6. august 1983 så Ekstrabladets forside således ud. Sommeren blev mod forventning meget tør og ikke før i 1998 begyndte DMI at udsende sæsonprognoser igen. Vejret, 88, september 2001 side 23

26 Udpluk fra meteorologikalenderen 1981: 19. juni opsendes METEOSAT : 24. november hærger en af de voldsomste novemberstorme med stormflod langs vestkysten. Ved Esbjerg stiger vandet op over kajkanten til hele 4,51 meter over normalvande. 1981: December blev rekordkold og usædvanlig snerig. 1982: Natten til den 8. januar måles den laveste temperatur i Danmark: -31,2 grader i Thy. 1983: Et vejrmæssigt meget usædvanligt år, der af de fleste nok mest huskes fra en knaldgod sommer, på trods af en kendt meteorologs pessimistiske forudsigelser. 1983: 18. januar blæser vindstød på 120 km/t en del af Christiansborg Slots kobbertag af, og to fodgængere bliver dræbt. Rundt om i landets skove vælter stormen træer i hobetal. 1985: DMI får lov til at udføre indtægtsdækket virksomhed, dvs. sælge specielle produkter. 1985: Det nordiske HIRLAM samarbejde begyndte med udviklingen af den første regionale vejrmodel ved DMI. Satte også gang i udviklingen med anskaffelse af DMI s første super-computer. 1986: 19. juni etablerer en række europæiske lande organisationen EUMETSAT (European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites) der herefter har ansvaret for METEOSAT programmet. I 1999 har organisationen 17 medlemslande. 1986: 26. april spredes forurening fra det ulykkesramte atomkraftværk i Tjernobyl med atmosfærens vinde til bl.a. Skandinavien og registreres også på Færøerne. DMI har siden 70-erne arbejdet med langtransport af luftforurening. 1987: Den koldeste og solfattigste sommer i mands minde bliver kaldt den grønne vinter. 1988: I foråret kommer TV-meteorologer igen på skærmen (DR-TV). I første omgang kun om søndagen, men fra efteråret har de deres daglige indslag i tilknytning til aftenens nyhedsudsendelser. 1988: EUMETSAT opsender den 15. juni METEOSAT : 6. marts opsendes METEOSAT : De danske vejrtjenester sammenlægges pr. 1. januar (Flyvevejrtjenesten, Forsvarets Vejrtjeneste og DMI) under et: DMI - Danmarks Meteorologiske Institut - med hjemsted på Lyngbyvej 100 i København. 1990: Klimamæssigt udmærker dette år sig som det varmeste kalenderår i Danmark; 9,3 grader i middeltemperatur. 1990: Starter arbejdsstationsprojektet i Vejrtjenesten med det formål at gøre alle informationer fra observationer til prognoser og satellit/radarbilleder tilgængelige for meteorologerne og senere også for udvalgte kunder. 1990: Nyt landsdækkende lynlokaliseringssystem bliver opsat. 1990: En dynamiske varsling af stormfloder startede med baggrund i de store stormfloder i januar og februar : Der blev påbegyndt ozonmålingerne i Grønland og fra 1992 også i København. Herefter indførtes daglig UV- og solvarsling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. 1990: FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) udsender sin første vurderingsrapport om klimaændringer, deres virkninger, samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning til eller afdæmpning af klimaændringer. side 24 Vejret, 88, september 2001

27 gere bliver dræbt, mens en blev alvorligt kvæstet. Den orkanagtige storm hærger resten af landet og mange træer vælter i de danske skove (læs mere om dette usædvanlige år i Vejret 20 aug De ekstreme vejrforhold 1983 og i Vejret 54 feb Sikken et vejr ). December 1985 blev usædvanlig nedbørrig og den 26. april 1986 spredes forurening fra det ulykkesramte atomkraftværk i Tjernobyl med atmosfærens vinde til bl.a. Skandinavien og registreres også på Færøerne. Langtransport af forurening af atmosfæren har siden 70 erne været en del af DMI s aktiviteter og en sådan alvorlig ulykke på et atomkraftværk understreger vigtigheden af disse aktiviteter bliver den koldeste sommer (juni, juli, aug.) i Danmark med en middeltemperatur på 13,4 grader og samtidig den mest solfattigste sommer med kun 476 timers sol. Som- Århundredets koldeste somre Sommeren er juni til august ,4 C ,6 C ,7 C ,7 C ,7 C ,8 C ,0 C ,1 C ,1 C ,2 C ,2 C ,2 C ,2 C Figur 20. MI s første super-computer var en ombygget/udbygget gammel universitets-computer - SPERRY UNISYS 1100/82. Her ses den midt i 80 erne sammen med den daværende EDB-chef Lars Prahm, der nu er DMI s direktør. Siden har DMI haft en af Danmarks hurtigste computere. Vejret, 88, september 2001 side 25

28 Århundredets dårligste somre Målt som koldeste, vådeste og solfattigste juni, juli og august Figur 21. METEOSAT-satellitten har i forskellige versioner været i drift siden 1977 og lige nu står METEOSAT km over Ækvator-planet og følger med Jorden i dens rotation. Derfor kan den optage jordskive-billeder som vist på fi gur 22. Århundredets laveste temperatur måles den 8. januar 1982 i Hørsted i Thy: -31,2 C. meren 1987 må betegnes som århundredets dårligste sommer målt som den koldeste, vådeste og solfattigste. Det blev endda udnyttet politisk. De borger- Århundredets varmeste år ,3 C ,2 C ,2 C ,2 C ,1 C ,0 C ,9 C ,9 C ,8 C ,8 C ,8 C lige med Schlütter i spidsen havde magten på det tidspunkt og op mod valget i september stod der derfor på Socialdemokratiets valgplakater: Vejret var også bedre under Anker. Efter den grønne vinter i 1987 blev sommeren 1988 også meget solfattig med kun 584 soltimer. Januar 1989 blev usædvanlig varm og vinteren 1988/89 blev da også en af de varmeste vintre nogensinde registreret. Endelig blev 1990 samlet set det varmeste kalenderår i Danmark; 9,3 grader i middeltemperatur og både januar, februar og marts dette år havde rekordhøje temperaturer. Februar 1990 blev tillige usædvanlig våd. Organisatorisk udmærker 1990 sig med en sammenlægning af de danske vejrtjenester pr. 1. januar (Flyvevejrtjenesten, Forsvarets Vejrtjeneste og DMI) under et: DMI - Danmarks Meteorologiske Institut - med hjemsted på Lyngbyvej 100 i København. I 1985 får DMI lov til at udføre indtægtsdækket virksomhed, dvs. sælge specielle produkter. Dette giver startskud til en helt ny udvikling for DMI og for de meteorologiske institutter verden over var også året, hvor det dengang nordiske HIRLAM (HIgh Resoultion Limited Area Model) samarbejde begyndte med udviklingen af den første regionale vejrmodel ved DMI. Dette samarbejde har betydet meget for forudsigelsen for Danmark og Grønland inden for de første 1-1 1/2 døgn. Det satte samtidig gang i udviklingen med anskaffelse af en super-computer da DMI overtog og udbyggede Univer- side 26 Vejret, 88, september 2001

29 sitetets gamle SPERRY-UNI- SYS anlæg. DMI har siden haft en af Danmarks hurtigste computere. I 1990 startede også den dynamiske varsling af stormfloder baseret på DHI vandstandsmodel koblet til i første omgang den engelske prognosemodel og fra midt i 1990 erne på DMI s egen HIRLAM model. Den konkrete årsag var de store stormfloder i januar og februar I 1990 startede tillige ozonmålingerne i Grønland suppleret i 1992 med en måler i København. Herefter indførtes daglig UV- og solvarsling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Figur 22. Jordskiven set fra METEOSAT-satellitten visuelle kanal. Vejret, 88, september 2001 side 27

30 Det sidste årti i århundredet var ligesom det forrige vejrmæssigt rekordrigt. De fleste rekorder var dog især knyttet til sommerperioden - og faldt endda i den varme, solrige og tørre ende af skalaen med enkelt undtagelse i sommeren 1999, der blev en af de vådeste nogensinde toppede og blev den varmeste sommer nogensinde og samtidig blev august samme år den varmeste kalendermåned overhovedet registreret i Danmark. 1992, 1994 og 1995 blev også meget varme somre og 1994, 1995 og 1997 blev tillige meget solrige, mens 1995 og 1996 var meget tørre. Man må nok sige at 90 erne har haft en overvægt af gode somre. September 1999 blev usædvanlig varm og solrig - ja faktisk så varm at middeltemperaturen på 16,2 grader ligger pænt over en normal dansk sommermåned. Figur 23. Århundredets værste orkan optrådte den 3. december Aldrig før var der blevet målt så høje vindstyrker. Her ses et NOAA-billede af det voldsomme lavtryks-system. side 28 Vejret, 88, september 2001

31 Udpluk fra meteorologikalenderen 1991: METEOSAT 5 opsendes 2. marts. 1991: 12. oktober indvies verdens første havvindmøllepark i Langelands Bælt. 1991: DMI s forskere udvikler deres solteori om sammenhængen mellem solens aktivitet og Jordens klima. 1992: I forsommeren og første halvdel af sommeren forekom den længste tørkeperiode nogensinde registreret i Danmark; fra 13. maj til 10. juli faldt der næsten ingen nedbør på landsplan. 1992: Rio-konventionen (en rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer) underskrives af 154 lande i Rio de Janeiro i Brasilien. FN s klimapanel IPCC opstiller i denne forbindelse nogle berømte scenarier for de kommende års udvikling i klimaet. 1993: Tæt tåge og for høj fart er den 15. marts årsag til danmarkshistoriens største trafikuheld med i alt 300 implicerede biler og 24 kvæstede på motorvejene sydvest for København. 1993: 20. november opsendes METEOSAT : 11. juli får DR-TV-Vejret konkurrence fra TV : Den anden vurderingsrapport fra IPCC udkom, og her var én af konklusionerne de meget diskuterede sætninger:»klimaet har ændret sig i de seneste hundrede år«og»vurderet samlet antyder ændringerne en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima.«. Den tredje rapport forventes at udkomme i : Sidste landsdækkende hvid jul i århundredet. 1996: DMI får installeret en supercomputer af mærket, NEC-SX-4, på daværende tidspunkt Danmarks hurtigste. 1996: 1. maj går DMI på nettet (Internettet) med vejrudsigter og andre informationer om vejr, klima og forskning ( 1997: Den varmeste sommer (juni, juli og august) i mere end 100 år. Middeltemperaturen når 17,7 grader. 1997: 2. september opsendes METEOSAT 7. Den sidste af første generations geostationære satellitter fra EUMETSAT. I år 2000, 2002 og 2006 opsendes 2. generations geostationære METEOSAT-vejrsatellitter. 1997: I december blev den berømte Kyotoaftale indgået med deltagelse af de fleste lande i Verden. Det var en bindende aftale om at de industrialiserede lande samlet skal reducere deres udslip af 6 forskellige drivhusgasser med 5,2% inden : I marts igangsættes de første systematiske sæsonprognoser på DMI. 1999: 1. januar starter den første egentlige private Vejrtjeneste i Danmark, kaldet Vejr : 23. februar klokken sendes den første lille danske satellit Ørsted endelig efter flere års forsinkelse ud i rummet, hvor den bl.a. skal registrere jordens magnetfelt. 1999: I august observeres usædvanlig mange skypumper i Danmark. 1999: december rammer den værste orkan i dette århundrede især det sydlige Danmark. I Ribe bliver vandstanden målt til 5.12 m over daglig vande. 1999: Det vådeste kalenderår i Danmark; 905 mm og det er godt 20% over normalen. 2000: Det danske lynpejlesystemet bliver moderniseret og det registrerer nu i princippet al lynaktivitet over Danmark. Det gælder både lyn som slår fra sky til Jord og fra sky til sky. Vejret, 88, september 2001 side 29

32 Nedbørrekorder prægede også dette tiår - både meget våde år og meget tørre år blev det vådeste år overhovedet med 905 mm på landsplan og de 3 vådeste år registreret falder faktisk inden for 6 år (880 mm), 1998 (860 mm) og så I samme periode har der dog også været 3 meget tørre år , 1996 og 1997, hvor 1996 kun gav 505 mm. Den længste tørke registreret i Danmark forekom i 1992 (se Vejret 52 aug Tørken i Danmark 1992 og Når Tørken hærger landet ). I næsten 9 uger i træk var ordet regn ikke at finde i DMI s vejrudsigter. Årtiet sluttede med usædvanligt mange skypumper i august 1999 i forbindelse med varmt havvand og kulde i højden og århundredets værste orkan ramte den december 1999 Danmark med store ødelæggelser tilfølge (se Vejret 82 feb. 2000) blev det 2. varmeste år registret i Danmark og det er en kendsgerning at siden 1988 har 11 år ud af 13 været varmere end normalt i Danmark. Århundredets varmeste somre ,7 C ,5 C ,0 C ,9 C 1917, ,8 C 1939, 1955, ,6 C 1933, 1937, 1969, 1994, ,5 C Århundredets vådeste og tørreste år Vådest blev 1999 med 905 mm nedbør på landsplan og mest tørt blev 1947 med 464 mm. I hele århundredet er der faldet lidt over 68 meter nedbør på landsplan i Danmark. Århundrets varmeste kalender måned blev august 1997 med 20,4 C, hvilket er 1,2 C over august Både antallet af sommerdage (temperatur over 25 C) og antallet af tropenætter (temperatur ikke under 20 C) slog også alle rekorder, ligesom månedes laveste temperatur på 6,2 C er den højeste minimumstemperatur nogensinde registreret i en august. Den længste tørke i Danmark forekom fra 19. maj til 10. juli Ellers bliver årtiet præget af en international intensiveret fokus på Jordens klima især med henblik på global opvarmning. Rio-konventionen (en rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer) underskrives af 154 lande i 1992 i Rio de Janeiro i Brasilien. FN s klimapanel IPCC opstillede i denne forbindelse nogle berømte scenarier for de kommende års udvikling i klimaet. Den anden vurderingsrapport fra IPCC udkom i 1995, og her var én af konklusionerne de meget diskuterede sætninger:»klimaet har ændret sig i de seneste hundrede år«og»vurderet samlet antyder ændringerne en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima.«. Den tredje rapport forventes at udkomme i I december 1997 blev den berømte Kyoto-aftale indgået med deltagelse af de fleste lande i Verden. Det var en bindende aftale om at de industrialiserede lande samlet skal reducere deres udslip af 6 forskellige drivhusgasser med 5,2% inden 2010 (se Vejret 86 mar Nye og stærke tegn på menneskepåvirkning af det globale klima, men se også mange tidligere artikler i Vejret). I 1991 udvikler DMI s forskere deres første teorier om sammenhængen mellem solens aktivitet og Jordens klimaforandringer og det har siden været genstand for mange studier og diskussioner (se Vejret 50 feb Sammenhængen mellem varierende solaktivitet og Jordens klima, se også Vejret 37 nov. 1988, Vejret 68 aug og Vejret 84 aug. 2000). I dag er man ikke i tvivl om at Solen side 30 Vejret, 88, september 2001

33 Figur 24. Mange vejrstationer var ved udgangen af århundredet blevet fuldstændig automatiske. Her ses en automatisk vejrstation ved Holbæk. Fra denne modtages hver 10. minut observationer af vind, temperatur, nedbør, stråling, relativ luftfugtighed, skyhøjdemålinger og automatiske målinger af sigt og vejrtyper. Udviklingen har været enorm siden århundrede-skiftets simple håndlæste instrumenter. Vejret, 88, september 2001 side 31

34 har en rolle i klimaets ændring, selvom de fysiske mekanismer endnu ikke er fuldt forståede. Årtiet bliver også præget af en øget fokusering på massemedierne og specialiserede vejrinformationer til forskellige brugergrupper. Den 11. juli 1994 får DR-TV-Vejret således konkurrence fra TV2. TV2-Vejret sendes for første gang fra studiet på Sprogø på denne dag. Kort efter at Storebæltsbroen står færdig i 1998 må STV flytte sit studie til et nyt vejrhus i Odense. Den 1. januar 1999 starter den første egentlige private Vejrtjeneste i Danmark. Den får navnet Vejr2. Den 1. maj 1996 går DMI på nettet (Internettet) med vejrudsigter og andre informationer om vejr, klima og forskning ( og siden er der sket en eksplosiv udvikling af denne service. Tak I arbejdet med denne artikel har vi fået værdifuld hjælp fra Meteorolog Helge Faurby, DMI, Peter Aakjær, Chef for DMI s Vejrtjenesteafdeling, samt Bent Jørgensen (record bokse). side 32 Vejret, 88, september 2001

35 Danmarks klima i det 20. århundrede Af Niels Woetmann Nielsen og John Cappelen, DMI Indledning I denne artikel vil vi undersøge variationer i temperatur (målt 2 meter over overfladen), nedbør og lufttryk i Danmark i det 20. århundrede ( ). Der findes digitaliserede serier af daglige værdier for ovennævnte parametre fra flere lokaliteter i Danmark ([1]). Af praktiske grunde har vi, med en enkelt undtagelse for nedbør, begrænset undersøgelsen til to klimastationer ved Jyllands vestkyst, hhv. Vestervig i nord og Nordby på Fanø i syd. Stationernes placering er vist i Figur 1. Årsagen til, at vi har valgt netop disse to stationer, er, at vi anser deres måleserier for at være blandt de mest homogene og frem for alt fri for påvirkninger fra urbanisering. Det har længe været kendt, at sidstnævnte påvirker klimaet lokalt. Vores undersøgelse har vist at de tidslige ændringer ved Vestervig og Nordby i de store linier følges ad. Af pladshensyn vil vi derfor kun vise resultater fra en af stationerne. Valget er faldet på Vestervig, fordi antallet af manglende observationer der er lidt lavere end i Nordby-serien. Desuden er Nordby-serien frem til 1980 analyseret i en række artikler ([2], [3], [4], [5], [6], [7] og [8]) For at få et indtryk af eventuelle ændringer i vindklimaet har vi desuden undersøgt trykklimaet på 1000 km skala over Danmark. Til dette formål har vi benyttet trykserier med tre daglige værdier fra Aberdeen (Skotland), Bergen (Vestnorge), Visby (Gotland), De Bilt (Holland) og Vestervig (se placeringen på Figur 1). Disse værdifulde dataserier (hvoraf en enkelt går helt tilbage til 1869) er blevet digitaliseret i forbindelse med WASA projektet ([9]). Beregning af geostrofisk vind og geostrofisk vorticitet over Danmark Vi har valgt at benytte analysen af tryk- og vindklimaet til at tolke klimaserierne fra Danmark (Vestervig, Nordby). Derfor vil vi begynde med at præsentere resultater baseret på lufttrykobservationerne fra de 5 ovennævnte lokaliteter. Lufttrykserien fra De Bilt går tilbage til 1. januar 1902, mens de øvrige serier går betydeligt længere tilbage i tiden, serien fra Bergen helt tilbage til Vi har benyttet trykobservationerne til at beregne (approksimativt) den geostrofiske vind (Vg ) og den geostrofiske vorticitet (ζg) på 1000 km skala over Danmark (se Box 1 og [10] for en grundig beskrivelse af vorticitet). Beregningen af ζg kræver mindst trykmålinger på 5 lokaliteter, mens beregningen af Vg (med antagelse af en konstant horisontal trykgradient) kan foretages på grundlag af 3 observationspunkter. Ved beregningen af ζg har vi ikke haft noget valg. Ved beregningen af Vg har vi derimod valgt at benytte 4 observationspunkter, hhv. De Bilt, Visby, Bergen og Aberdeen. Ved beregningerne har vi benyttet konstante værdier for luftens massefylde og Coriolis parameteren, hhv. 1.2 kg m -3 og 1.2 x 10-4 s -1. Pga. manglende trykobservationer fra De Bilt i 1901 omfatter beregningerne af Vg og ζg det 20. århundrede på nær Lidt om resultaterne af klimaundersøgelsen Analysen af tryk- og vindklimaet viser interessante årstidsvariationer og betydelige år til år variationer, bl.a. på en tidsskala på et par årtier. Om vinteren (december-marts) ses desuden et fald i den geostrofiske vind over Danmark fra det 20. århundredes begyndelse frem til ca efterfulgt af meget markant stigning frem til århundredets slutning. Disse ændringer i den geostrofiske vind ses i sam- Vejret, 88, september 2001 side 33

36 side 34 Vejret, 88, september 2001

37 menhæng med ændringerne i NAO-indekset. De efterfølgende analyser af nedbør og temperatur viser ligeledes interessante årstidsvariationer og betydelige år til år variationer. Vi viser, at variationer i temperaturklimaet hænger nøje sammen med variationer i vindklimaet, hvilket betyder at tilstrømning (advektion) af luftmasse spiller en helt dominerende rolle for Danmarks temperaturklima. I forbindelse med analysen af temperaturklimaet rejser vi spørgsmålet, om drivhuseffekten kan ses i de danske klimadata. Vi argumenterer for, at en observeret, forholdsvis jævn stigning i midt-april til slut-maj minimumtemperaturen på ca. 1 C gennem de sidste ca. 75 år af det 20. århundrede sandsynligvis skyldes en forøget tilbagestråling af varme fra atmosfæren, i middel på omkring Wm -2 år -1. Drivhuseffekten øger netop tilbagestrålingen af varme fra atmosfæren til jordoverfladen Omtalte stigning i middeltemperaturen kan derfor være et drivhussignal. Tryk- og vindklimaet i Danmark Årstidsvariation i middellufttrykket Vi begynder med i Figur 2a at vise årstidsvariationen i middellufttrykket (m(pmsl)), baseret på trykmålinger foretaget midt på dagen. For hver dag i året beregnes m(pmsl) som middelværdien af de årlige Figur1: Placering af klimastationer, hvorfra data er benyttet. A (Aberdeen), B (Bergen), Vi (Visby), D (De Bilt) og Ve (Vestervig). værdier af det observerede tryk for denne dag over det antal år midlingen omfatter. Det skal bemærkes, at der for skuddagen 29. februar er ca. fire gange færre målinger. Skuddagen er derfor vist som dag 366 i Figur 2a og alle efterfølgende figurer, som viser årstidvariationen. Vi har i Figur 2a valgt at benytte trykseriernes fulde længde. Midlingsperiodens længde varierer derfor fra station til station (fra 132 år i Bergen til 99 år i De Bilt). Figur 2a viser bl.a. at det på trods af varierende midlingsperioder og betydelig afstand mellem stationerne, er mange fælles træk i årstidsvariationen. Vinterperioden (november - februar) er karakterise- ret ved store udsving med tendens til maksima og minima med ca. en måneds mellemrum. Ekstremerne har også en tendens til at være i fase ved alle stationerne. Trykket har et maksimum om foråret (maj) og endnu et maksimum om efteråret (september). Med undtagelse af De Bilt er efterårsmaximummet sekundært. Alle stationerne har et trykminimum om sommeren (juliaugust). Bemærk også det markante minimum omkring 1. april. Figur 2b giver for Vestervig et indtryk af hvor følsom årstidsvariationen er overfor midlingsperioden. Det fremgår, at trykvariationen om vinteren i betydelig grad afhænger af Vejret, 88, september 2001 side 35

38 Figur 2a: Årstidsvariationen i middellufttrykket m(pmsl) målt midt på dagen, i søjlen til venstre for Bergen og De Bilt, i søjlen til højre for Visby, Vestervig og Aberdeen. Midlingsperioderne er vist langs den vandrette akse. Skuddag 29. februar er vist som dag 366. Bemærk at trykskalaen for Bergen og Aberdeen er lidt forskellig fra de øvrige stationer. side 36 Vejret, 88, september 2001

39 Figur 2b: Årstidsvariationen i middellufttrykket m(pmsl) ved Vestervig for perioderne (fuld) og (stiplet). Trykvariationen er udglattet med en 15 dages glidende midling. Dag 366 er i modsætning til Figur 2a ikke vist. midlingsperioden, mens variationen resten af året synes at være mere robust over for midlingsperioden. Bemærk f.eks. at trykminimummet omkring 1. april (dag 91), trykmaximummet i maj og det relative trykminimum i sommerperioden ses i begge perioder, dog med en svækkelse af sommerminimummet i perioden Standardafvigelsen s(pmsl) af trykmålinger for en given dag inden for den betragtede midlingsperiode er et mål for tryksystemernes intensitet. Figur 3 viser for det 20. århundrede ( ) årstidsvariationen i s(pmsl) ved Vestervig. Det fremgår, at s(pmsl) har et maksimum (ca. 15 hpa) om vinteren (januar) og et minimum (ca. 7 hpa) om sommeren (juli). Den lave værdi om sommeren er først og Figur 3: Årstidsvariationen i standardafvigelsen på pmsl (mean sea level trykket) ved Vestervig for (fuld kurve). Den stiplede kurve viser et 15 dages glidende middel. Vejret, 88, september 2001 side 37

40 fremmest et resultat af svækket baroklinitet (reduktion i temperaturforskelle mellem polare og subtropiske luftmasser) og kan ikke benyttes som bevis for mindre lavtryksaktivitet om sommeren. Årstidsvariationen i geostrofi sk vind og vorticitet Figur 4 viser årstidsvariationen i middelgeostrofisk vind (m(vg)), middelgeostrofisk vindretning (m(vgdir)) og middelgeostrofisk vorticitet (m(ζg)) for perioden Årstidsvariationen er udglattet med en 15 dages glidende midling. Bemærk at dag 366 også indgår i den glidende midling. Dette er egentlig ikke hensigtsmæssigt, men forstyrrer på den anden side ikke tolkningen af figuren. På figuren er m(vg) normaliseret med middelværdien for hele året, vind fra vest (270 ), syd (180 ), øst (90 ) og nord (360, 0 ) svarer til hhv. 0.0, 9.0, 18.0 og 27.0, -9.0, og endelig er m(ζg) multipliceret med Figur 4 viser, at m(vg) har sin højeste værdi i decemberjanuar og sin laveste værdi i maj. I løbet af juni vokser m(vg) til lidt under årsmiddelværdien, hvorefter den bliver på dette niveau frem til september, hvor væksten mod vintermaximummet begynder. Den relativt høje geostrofiske vind i juli-august omtales i meteorologisk jargon som sommermonsunen. Bemærk asymmetrien i m(vg) s årstidsvariation sammenholdt med den symmetriske variation i s(pmsl) (Figur 3). Det er også bemærkelsesværdigt, Figur 4: Udglattet (15 dages glidende middel) årstidsvariation i Danmark af den middel geostrofiske vind Vg (fuld kurve), den middel geostrofiske vindretning Vgdir (stiplet kurve) og den middel geostrofiske vorticitet ζg (stiplet-prikket kurve) for perioden På fi guren er Vg normaliseret med årsmiddelværdien, Vgdir er plottet som (270 -Vgdir)/10 og ζg (s -1 ) er multipliceret med at der ikke er antydning af et efterårsminimum i m(vg) svarende til forårsminimummet i maj. I den henseende har forårsvejret i Danmark været enestående i det 20. århundrede, og der er (heldigvis) ingen tegn på at dette vil ændre sig i det nye århundrede. Om vinteren (oktober - marts) er den dominerende geostrofiske vindretning fra 260 til 230 (vestsydvest til sydvest). Fra april til juni drejer vinden til nordvest, dog afbrudt i maj af en periode med variabel vindretning (og et minimum i m(vg)). I perioden juli - september drejer vinden tilbage til den fremherskende retning for vinteren. En strømning med cyklonal krumning (som i et lavtryk) har positiv ζg, mens det modsatte gælder for en strømning med anticyklonal krumning (som i et højtryk). Figur 4 viser, at den geostrofiske vor- side 38 Vejret, 88, september 2001

41 Figur 5: Årlig variation af december-marts vinter middelværdien af den geostrofi ske vind over Danmark normaliseret med middelværdien for vinteren (fuld kurve) og NAO-indexet for december-marts (stiplet kurve). ticitet m(ζg) om vinteren svinger mellem positive og negative værdier. Maksimale positive værdier optræder i sommermonsun-perioden (juli - august). Perioden i maj med svag geostrofisk vind og variabel vindretning har en negativ vorticitet. Stigningen mod den høje positive sommerværdi sker samtidig med at m(vg) vokser til sit sommerniveau. Figuren viser også, at der er en klar tendens til at negativ m(ζg) optræder sammen med en forstærket vind-fra-syd komponent af den middelgeostrofiske vind, mens positiv m(ζg) ledsages af en svækkelse og i perioder negativ værdi (vind-fra-nord) af denne komponent. Ændringer i Danmarks vindklima i det 20. århundrede Vi vil her nøjes med at se på vinter (december-marts) og Figur 6: Årlig variation af december-marts vinter middelværdien af den geostrofi ske vindretning over Danmark plottet som (270 -Vgdir)/10 (fuld kurve) og december-marts NAOindexet (stiplet kurve). Vejret, 88, september 2001 side 39

42 Figur 7: Som Figur 5, men for sommeren (juni-august). sommer (juni-august). Figur 5 viser år til år variationen i NAO-indexet og vinter middelværdien af m(vg). Førstnævnte er et mål for styrken af vestenvinden over den mellemste Nordatlant. Indekset er et normaliseret mål for trykforskellen mellem Lissabon (Portugal) og Stykkisholmur (Island) (se f.eks. [11] for en præcis definition). Et negativt index betyder en svækket (under middel) vestenstrømning, mens et positivt index betyder en forstærket (over middel) vestenstrømning. Svingningerne i styrken af vestenvinden over den mellemste Nordatlant er et storskala fænomen og omtales som den nordatlantiske svingning (North Atlantic Oscillation, NAO). NAO er den mest betydningsfulde storskala variabilitet over den nordlige Nordatlant. Figur 5 viser, at der er en klar sammenhæng mellem NAOindexet og styrken af den middelgeostrofiske vind over Figur 8: Udglattet (9 års glidende middel) årlig variation i december-marts vinter middelværdien af den geostrofi ske vind anomali (Vg-Vgmean) over Danmark (fuld kurve) og december-marts NAO-indexet (stiplet kurve). side 40 Vejret, 88, september 2001

43 Danmark. Sammenhængen er den man vil forvente, nemlig at et negativt og et positivt NAOindex betyder hhv. en svækket og forstærket geostrofisk vind over Danmark. Samtidig drejer den geostrofiske vind i vintre med et negativt NAOindex væk fra en vestlig retning (Figur 6). Omvendt har vintre med et betydelig positivt NAO-index en middelgeostrofisk vindretning omkring vest ( ). En tilsvarende sammenhæng ses ikke om sommeren (Figur 7). Dette indikerer at NAO kun er et vinterfænomen, forstået på den måde, at atmosfæren i den efterfølgende sommer tilsyneladende ikke længere husker vinterens NAO-tilstand. Der har været betydelige variationer i sæson middelværdien af m(vg) på alle årstider op gennem det 20. århundrede. De numerisk største variationer er forekommet om vinteren og de numerisk mindste om foråret. Figur 8 viser for vinteren ændringen i NAO-indexet og middelværdien af m(vg) fra 1902 til 2000, udglattet med et 9 års glidende middel. For det første ses sammenhængen mellem vinter middelværdien af m(vg) og NAO-indexet meget tydeligt. For det andet er der et markant fald i begge størrelser frem til begyndelsen af 1960-erne, hvorefter en betydelig stigning sætter ind. Stigningen har været så kraftig, at vintermidlet af m(vg) mod slutningen af århundredet generelt ligger på århundredets højeste niveau. Figuren viser også en tendens til minima og maksima i det udglattede vinter- Figur 9: Årstidsvariationen i daglig nedbør (mm/dag) for ved a: Tranebjerg på Samsø og b: Vestervig i Nordvestjylland. Fuld kurve viser dag til dag variationen i m(precip), stiplet kurve viser et 15 dages glidende middel af m(precip). Vejret, 88, september 2001 side 41

44 middel af m(vg) med ca. 22 års mellemrum. Fortsætter denne tendens i det 21. århundrede, vil nogle af de nært forestående vintre få et lavt NAO-index og dermed blive relativt kolde i Danmark. Nedbørklimaet i Danmark Årstidsvariationen Nedbør er karakteriseret ved meget stor rumlig og tidslig variabilitet. Det medfører relativt store forskelle i nedbørstatistikkerne for danske observationsserier af daglig nedbør. Det er illustreret i Figur 9, som viser årstidsvariationen i nedbør (mm pr. dag) for det 20. århundrede ved Vestervig og Tranebjerg på Samsø (se Figur 1). De udglattede kurver (15 dages glidende middel) viser brede minima i perioden februar-maj og brede maksima i perioden august-november. Generelt er nedbørintensiteten betydeligt lavere ved Tranebjerg (typisk 70 til 80% af værdien ved Vestervig). Begge serier har et relativt minimum omkring 1. oktober. Tranebjerg har et globalt maksimum i august, mens det globale maksimum ved Vestervig optræder i november. Ændringer i Danmarks nedbørklima Figur 10 viser variationen i årsmiddelværdien af daglig nedbør ved Vestervig op gennem det 20. århundrede. Figuren viser en svag stigning i nedbørintensitetet overlejret en svingning med en tidsskala på nogle årtier. Figur 10: Årlig variation i årsmiddelværdien af m(precip) ved Vestervig for (fuld kurve) og et 9 års glidende middel (stiplet kurve). Temperaturklimaet i Danmark Årstidsvariationen Kurven i midten på Figur 11 viser for Vestervig årstidsvariationen af den daglige middelmaximum temperatur (m(tmax)), mens den øverste og nederste kurve viser hhv. m(tmax)+s(tmax) og m(tmax)-s(tmax), hvor s(tmax) er standardafvigelsen af den daglige maksimumtemperatur Tmax inden for den betragtede midlingsperiode, som fremover er det 20. århundrede ( ) med mindre noget andet anføres. For hver dag i året (dag 1 til dag 365) er der med andre ord 100 observationer af Tmax, som har middelværdien m(tmax) og standardafvigelsen s(tmax). Hovedparten (ca. 67%) af de 100 observationer falder i intervallet afgrænset af den øverste og nederste kurve på Figur 11. Bemærk at der for skuddagen 29. februar kun er 25 observationer, hvorfor denne dag, ligesom det var tilfældet med lufttrykket, er vist som dag 366 i Figur 11 og alle efterfølgende figurer, som viser årstidsvariationer. Det skal også bemærkes at dataserierne i almindelighed har huller (dvs. manglende observationer), side 42 Vejret, 88, september 2001

45 Figur 11: Årstidsvariationen i middel maksimumtemperatur m(tmax) ved Vestervig for (midterste kurve). Øverste og nederste kurve viser hhv. m(tmax)+s(tmax) og m(tmax)-s(tmax), hvor s(tmax) er den daglige standardafvigelse på Tmax i det 20. århundrede. men heldigvis i et så begrænset omfang, at det statistiske datamateriale for dag 1 til dag 365 i praksis kan betragtes som homogent. Figur 11 viser, at årstidsvariationen i m(tmax) med tilnærmelse kan beskrives ved en sinuskurve. De laveste værdier af m(tmax) optræder i første halvdel af februar, mens de højeste værdier forekommer omkring månedsskiftet juli-august. Ekstremerne optræder altså med omkring halvanden måneds forsinkelse i forhold til vinter- og sommersolhverv. Det er også karakteristisk, at årstidsvariationen i m(tmax) har et ujævnt (savtakket) forløb, hvilket først og fremmest skyldes betydelige år til år variationer i Tmax, Figur12: Årstidsvariationen i den geostrofiske vindanomali (Vg-Vgmean) over Danmark (fuld kurve) og årstidsvariationen i Tmax-anomalien m(tmax)-tsin i Vestervig for (stiplet kurve). Tsin er den sinus-kurve som bedst beskriver årstidsvariationen i m(tmax). Vejret, 88, september 2001 side 43

46 Figur 13: Årstidsvariationen i standardafvigelsen på Tmax (fuld kurve) og Tmin (stiplet kurve) ved Vestervig for De udglattede kurver viser et 15 dages glidende middel. således at en midling over 100 år ikke er tilstrækkelig til at skabe en glat kurve. Ikke alle ujævnheder i m(tmax) synes dog at være helt tilfældige [4]. Figur 12 viser, at der er en nøje sammenhæng mellem den geostrofiske vind og ujævnhederne i m(tmax). For at tydeliggøre sammenhængen har vi på figuren vist anomalier, hhv. m(vg)-vgm og m(tmax)-tsin, hvor Vgm er årsmidlet af m(vg) og Tsin er den sinuskurve, som bedst beskriver årstidsvariationen i m(tmax). Ud over dag til dag variationen er der en interessant årstidsvariation i anomalierne. I vinterhalvåret (oktober til marts) kan sæsonvariationen i temperaturanomalien ikke forklares ved sæsonvariationen i m(vg). Det ses ved at temperaturanomalien fra begyndelsen af februar til midten af marts aftager samtidig med at m(vg) aftager, mens anomalien i den modsatte ende af året (fra først i oktober til midt i november) aftager samtidig med at m(vg) vokser. Figur 4 indikerer derimod, at m(vgdir) og m(ζg) spiller en væsentlig rolle for temperaturanomaliens fortegn. I perioden decemberjanuar, med fremherskende vind fra vest og cyklonisk strømning (m(ζg) > 0), er temperaturanomalien positiv. I resten af vinterperioden, hvor m(vgdir) afviger mest fra vest og m(ζg) er negativ eller nær nul, ses temperaturanomalien at være negativ. I sommerhalvåret synes temperaturanomalien derimod først og fremmest at være bestemt af m(vg), således at der er en positiv anomali ved relativt svag vind og en negativ anomali ved relativt stærk vind. Den tidligere omtalte sommermonsun, der intensiveres i løbet af juni til et maksimum i månedens slutning, ledsages f.eks. af et fald i temperaturanomalien på mere end 1.5 C. Resten af sommeren svinger monsunens intensitet med en periode på ca. 3 uger i modfase med temperaturanomalien. Årstidsvariationen i middelminimum temperaturen m(tmin) (figur ikke vist) følger det samme mønster som m(tmax). Forskellen mellem den højeste og laveste værdi af m(tmin) er dog noget mindre (ca. 15 C) mod ca. 18 C for m(tmax). Ser vi på s(tmax) og s(tmin), vist i Figur 13, er det bemærkelsesværdigt at de udglattede kurver skærer hinanden omkring forårs- og efterårsjævndøgn. I vinterhalvåret er s(tmin) højere end s(tmax), mens det modsatte gælder i sommerhalvåret. Det er også bemærkelsesværdigt at s(tmax) har to maksima, et i maj og et sekundært i januar-februar, og ligeledes to side 44 Vejret, 88, september 2001

47 Figur 14: Årstidsvariationen i døgnamplituden på temperaturen, defi neret som m(tmax)- m(tmin) ved Vestervig for minima, et i oktober og et sekundært i begyndelsen af april. Derimod har s(tmin) kun et maksimum (januarfebrur) og et minimum (juliaugust). Et mindre maksimum i maj afløser dog et brat fald på mere end 2 C (ca. 85% af forskellen mellem højeste og laveste værdi) i s(tmin) fra midten af februar til begyndelsen af april. Figur 14 viser årstidsvariationen i temperaturens døgnamplitude målt som differensen m(tmax)-m(tmin). Døgnamplituden ses at have et minimum (ca. 4 C) i decemberjanuar og et maksimum (ca. 8 C) i maj. Maj-maximummet falder i den samme periode, hvor m(vg) har sit minimum, m(pmsl) har sit maksimum, m(ζg) er negativ (som i et højtryk) og hvor årstidsvariatio- Figur 15: Årlig variation i december-marts maximumtemperatur anomalien (Tmax- Tmaxm) ved Vestervig (fuld kurve) og december-marts NAO-indexet (stiplet kurve) for perioden Tmax er den årlige middelværdi af december-marts maximumtemperaturen og Tmaxm er middelværdien for hele perioden. Vejret, 88, september 2001 side 45

48 Figur 16: Skitse af 2 dobbeltskabe, der har været brugt til temperaturmåling i Vestervig op til 1924, hvor der opsættes en engelsk hytte. Skabene har været placeret på en nordvendt mur. Stationen brugte på dette tidspunkt et lodret placeret maksimumtermometer. Skitsen er taget fra DMI Technical Report NACD - Dokumenteret stationshistorie for Vestervig nen i nedbøren over Danmark har sit minimum. Det relativt høje lufttryk, den anticyklonale strømning, den svage geostrofiske vind, den ringe nedbør og de store udsving i temperaturen mellem nat og dag i perioden fra slutningen af april til slutningen af maj peger alle i retning af at vejret over Danmark i denne periode er domineret af højtryk. Ændringer i Danmarks temperaturklima i det 20. århundrede Tidligere har vi i Figur 5 og 6 illustreret sammenhæn- gen mellem NAO-indexet og den middelgeostrofiske vind (styrke og retning). Figur 15 viser for det 20. århundrede sammenhængen mellem den årlige vinter maksimumtemperatur (december - marts) og NAO-indexet. Der ses at være en meget klar tendens til at kolde vintre har et negativt NAO-index, mens milde vintre har et positivt NAO-index. Billedet er det samme for vinter minimumtemperaturen (figur ikke vist). En tilsvarende sammenhæng ses også mellem NAO-indexet og decembermarts middeltemperaturen i København [12]. I de første årtier af det 20. århundrede skete der en betydningsfuld ændring i måden, hvorpå luftens temperatur blev målt. Man gik fra at måle temperaturen i et skab ophængt på nordsiden af en husmur til at måle temperaturen i en fritstående engelsk hytte (Stewenson Screen); se Figur 16. Ændringen i målemetoden sætter sig tydelige spor i måleserierne. I serien fra Vestervig ses dette tydeligt i f.eks. år til år variationen i årsmiddelværdien af m(tmax)-m(tmin), vist i Figur 17. Det tilsyneladende side 46 Vejret, 88, september 2001

49 Figur 17: Årlig variation i årsmiddelværdien af døgnamplituden (Tmax-Tmin) ved Vestervig for Fuld kurve viser år til år værdier, stiplet kurve viser et 9 års glidende middel. klimaskift fra 1924 til 1925 er et resultat af den ændrede målemetode. Udskiftningen af det væghængte skab med en engelsk hytte fandt sted den 1. april 1924 ([1]). Temperaturmålingerne fra Vestervig før udskiftningsdatoen kan derfor ikke benyttes uden korrektion. Uden flere års overlap af måleserier fra begge metoder er det en vanskelig sag at bestemme korrektionen. Vi har ikke gjort forsøget i denne artikel. Virkningen af den ændrede målemetode ses på alle årstider og både i Tmax og Tmin. Før skiftet til den engelske hytte er døgnamplituden (m(tmax)-m(tmin)) op til 1 C mindre end efter skiftet. Effekten synes at være størst om sommeren og mindst om vinteren (Figur 18). Figur 18 viser også, at der om foråret i perioden efter skiftet i måle- Figur 18: Ni års glidende middel af årlig variation i årsmiddelværdierne af døgnamplituden (Tmax-Tmin) ved Vestervig for Øverst: sommer (juni-august), næstøverst: forår (marts-maj), næstnederst: efterår (september-november og nederst: vinter (december-februar). Vejret, 88, september 2001 side 47

50 metode er et jævnt fald i døgnamplituden på mere end 0.5 C overlejret en svingning med en periode på ca. 22 år. Et svagt fald i døgnamplituden er måske også til stede om efteråret. Ses drivhuseffekten i Danmark? Figur 19: Som Figur 17, men a: for Tmax og b: for Tmin. Øverst: sommer, næstøverst: efterår, næstnederst: forår og nederst: vinter. Variationen i sæson middelværdier af m(tmax) og m(tmin) op gennem det 20. århundrede er vist i hhv Figur 19a og 19b. De viste kurver er udglattet med et ni års glidende middel. På grund af den ændrede målemetode i 1924 vil vi kun diskutere forløbet efter I Tmax ses efter ca en stigning om vinteren og også antydning af en stigning om foråret. I Tmin er der ligeledes efter ca en klar stigning om vinteren, og stigningen i Tmin om foråret er ganske markant (sammenlignet med ændringen i Tmax). Tmax og Tmin sommer og efterår viser ikke en tilsvarende stigning. Ved tolkningen af figurerne skal man være opmærksom på, at kurveforløbet de sidste fire år kan være misvisende. Kurveforløbet de første fire år af århundredet er gjort retvisende ved at udvide dataserierne med perioden Først i 2005 kan vi imidlertid få et retvisende kurveforløb for hele det 20. århundrede. Stigningen i vintertemperaturen (Tmax, Tmin) kan forklares ved stigningen i vinter middelværdien af m(vg), som igen er et resultat af en vækst side 48 Vejret, 88, september 2001

51 Figur 20: Årlig variation i midt-april til slut-maj (dag ) middelværdien af Tmax (øverst) og Tmin (nederst) ved Vestervig for Der vises år til år værdier, samt et 9 års glidende middel. i NAO-indexet (se Figur 5). Det er vanskeligt at afgøre om sidstnævnte er et udslag af atmosfærens naturlige variabilitet eller fremprovokeret af en opvarmning, som skyldes det 20. århundredes vækst i atmosfærens indhold af drivhusgasser. I analysen af dataserierne har vi ikke kunnet se en klar sammenhæng mellem NAOindexet og m(vg) det efterfølgende forår. Vi har påvist, at m(tmax) anomalien (dvs. afvigelsen fra den forventede årstidsvariation Tsin) i sommerhalvåret har en klar tendens til at være negativ og positiv ved hhv. relativt kraftig og relativt svag m(vg). Stigningen i forårets minimumtemperatur (Figur 19b) synes derfor ikke at være en følge af stigningen i NAO-indexet. Hvis det var tilfældet ville man også, akkurat som om vinteren, forvente en klar stigning i forårets maksimumtemperatur, hvilket som nævnt ikke er tilfældet (se Figur 19a). Vi har tidligere udnævnt forårsvejret, og specielt vejret i maj, til at være enestående i Danmark. Vi argumenterede på grundlag af Figur 4 og 12, men kunne supplere med figurer som 2, 9, 13 og 14. Der er måske endnu en grund til at omtale perioden som enestående. Betingelserne for at se en eventuel drivhuseffekt i Danmark forekommer at være optimale i netop denne periode præget af højtryksvejr, svag geostrofisk vind (dvs. på stor skala et minimum i advektion (tilstrømning) af luftmasse), ringe nedbør og sandsynligvis lav luftfugtighed. Perioden er desuden præget af stor temperaturforskel mellem land og hav om dagen og relativt lille forskel om natten. Disse forhold bidrager væsentligt til at perioden har et maksimum i s(tmax) og en relativt lav værdi i s(tmin), som vist i Figur 13. På grund af lokal advektion af luftmasse via søbrise om dagen synes betingelserne for at se en eventuel drivhuseffekt kun at være gunstige om natten, hvor den lokale advektion af luftmasse er lille. Figur 20 viser variationen i sm(tmax) og sm(tmin) og de tilsvarende ni års glidende middelværdier. Betegnelserne sm(tmax) og sm(tmin) refererer hhv. til middelværdierne af m(tmax) og m(tmin) over den forårsperioden (dag 115 til dag 170), hvor vi har postuleret optimale betingelser for at se en eventuel drivhuseffekt. Den udglattede kurve for sm(tmax) viser et stort set uændret niveau fra ca og århundredet ud. Det lavere niveau før 1928 skyldes, som tidligere omtalt, ændring i målemetode. Den udglattede kurve for sm(tmin) viser derimod en interessant, relativt Vejret, 88, september 2001 side 49

52 jævn stigning på ca. 1 C fra 1928 til Hvis vi antager at stigningen i Tmin over Danmark i den betragtede periode skyldes forøget tilbagestråling af varme fra atmosfæren, finder vi for en jordoverflade, der udstråler varme som et absolut sort legeme (Stefan- Boltzmann s lov), at temperaturstigningen i middel svarer til en forøget tilbagestråling af varme fra atmosfæren på Wm -2 år -1, eller 6.7 Wm -2 på 100 år. Det skal tilføjes, at tilsvarende kurver for Nordby på Fanø, viser samme forløb (figur ikke vist), således at den observerede stigning efter al sandsynlighed ikke skyldes helt lokale forhold. Derimod forekommer det ikke usandsynligt, at den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren bidrager betydeligt til den observerede stigning i minimumtemperaturen. Sammendrag Analysen af tryk-, vind-, nedbør- og temperaturklimaet i Danmark i det 20. århundrede viser interessante årstidsvariationer og betydelige år til år variationer. Årstidsvariationen i trykket viser store udsving i vinterhalvåret. Både amplitude og fase i disse udsving afhænger i betydelig grad af midlingsperioden. I sommerhalvåret er årstidsvariationen derimod betydeligt mindre afhængig af midlingsperioden og karakteriseret ved et markant minimum omkring 1. april (dag 91), et maksimum i maj og Op gennem det 20. århundrede har der været betydelige år til år variationer, bl.a. på en 20 til 25 års tidsskala, i alle de analyserede parametre. Om vinteren (decembermarts) har der været et fald i den geostrofiske vind over Danmark fra århundredets begyndelse frem til ca efterfulgt af en meget markant stigning frem til århundredets slutning. Samme variation ses i vinter NAO-indekset, hvilket knytter vinterens geostrofiske vindvariation i Danmark til vindvariationen på stor skala over Nordatlanten. År til år variationen i vintertemperaturen (maksimum og minimum) har en klar tendens til at være i fase med vinter NAO-indekset, således at vintre med et negativt og positivt NAO-indeks er hhv. kolde og milde i Danmark. Dette er et udtryk for at temperaturadvektion relateret til NAO-indekset spiller en afgørende rolle for år til år variationen i Danmarks vintertemperatur. Påvirkningen fra vinterens NAO-indeks på temperaturen i Danmark synes at være klinget af inden den efterfølgende sommer. Temperaturvariationen i Danmark på alle årstider op gennem det 20. århundrede er mærket af et skift i målemetode. Skiftet fra at måle temperaturen i et skab på en nordvendt mur til at måle temperaturen i en fritstående engelsk hytte viser sig som et markant klimaskift i temperaturen. Det betyder at temperaturmålingerne før metodeskiftet ikke kan benyttes uden korreket lokalt minimum i juli og august. Den geostrofiske vind over Danmark, beregnet på grundlag af daglige trykobservationer fra Bergen, Visby, De Bilt og Aberdeen, har en tydelig årstidsvariation med et maksimum om vinteren (januar) og et minimum i maj. I løbet af juni vokser den geostrofiske vind til et sommermonsun niveau tæt på årsmiddelværdien. Om vinteren er den fremherskende geostrofiske vindretning fra vest-sydvest. I løbet af perioden april-juni, afbrudt af en periode i maj med variabel vindretning, drejer den geostrofiske vind til nordvest, hvorefter den i juli-september perioden drejer tilbage til den fremherskende vinterretning. I perioder domineret af højtryk (negativ geostrofisk vorticitet) er der en tydelig tendens til, at den geostrofiske vind aftager og drejer mod syd. Afvigelsen i årstidsvariationen af maksimum- og minimumtemperaturen fra den forventede årstidsvariation hænger sammen med årstidsvariationen i den geostrofiske vind og er et udtryk for, at temperaturadvektion er med til at forme årstidsvariationen i Danmarks temperaturklima. Årstidsvariationen i nedbørintensitet (mm pr. dag) har et bredt minimum i februarmaj og et bredt maksimum i august-november. Der er store regionale variationer i nedbørintensitet. Ved Tranekær på Samsø er nedbørintensiteten typisk 70 til 80% af intensiteten ved Jyllands vestkyst (Vestervig og Nordby). side 50 Vejret, 88, september 2001

53 [6] Nielsen, N.W., Om monsoon-signalet og position. Uden vejledning fra en periode med parallelt løbende målinger fra begge metoder er det usikkert, hvordan temperaturen før metodeskiftet skal korrigeres Vi har ikke forsøgt os med en korrektion og undlader derfor at tolke temperaturforløbet før metodeskiftet. Efter metodeskiftet ses en stigning i vintertemperaturen (maksimum og minimum) fra ca På alle andre årstider, med foråret som undtagelse, ses der ikke nogen systematisk ændring af temperaturen. Om foråret (martsmaj) og navnlig i perioden fra midt-april til slut-maj ses derimod en stigning i minimumtemperaturen på omkring 1 C fra ca til En tilsvarende klar stigning ses ikke i forårets maksimumtemperatur. Der argumenteres for at de meteorologiske forhold i perioden midt-april til slut-maj er optimale mht. at se en eventuel drivhuseffekt i minimumtemperaturen. I denne periode kan en væsentlig del af temperaturstigningen tolkes som en forøget tilbagestråling af varme fra atmosfæren til jordoverfladen. Hvis hele temperaturstigningen skyldes forøget tilbagestråling svarer det til en gennemsnitlig stigning i tilbagestrålingen på omkring Wm -2 år -1. Nedbørintensiteten ved Vestervig viser, overlejret betydelige udsving bl.a. på et par årtiers tidsskala, en gradvis stigning fra ca. 1.8 mm pr. dag ved århundredets begyndelse til ca. 2.2 mm pr. dag ved århundredets slutning. Tak Undersøgelsen af Danmarks klima i det 20. Århundrede har ikke været mulig uden velvillig assistance. Vi vil gerne takke Hasse Alexandersson, SMHI, for levering af trykdata fra 1996 til 2000 og alle forfatterne bag WASA-rapporten [9] for at have stillet trykdata for resten af århundredet til rådighed. Desuden en tak til Ellen Vaarby Laursen og de øvrige forfattere bag [1] for at have stillet de danske klimadata til rådighed. Litteratur [1] Laursen, E.V., J. Larsen, K. Rajakumar, J. Cappelen and T. Schmith, Observed Daily Precipitation, Temperature and Cloud Cover from Seven Danish Sites, DMI Technical Report [2] Petersson, E.W. og S.E. Larsen, Klimatiske ændringer over det sidste hundrede år ved Fanø. Vejret, 5, [3] Petersson, E.W. og S.E. Larsen. Analyse af vindobservationer fra Fanø i perioden Vejret, 1, [4] Nielsen, N.W. og A.W. Hansen, Vejrets rytme på Fanø. Vejret, 27, [5] Nielsen, N.W., Nogle træk ved klimaet på Fanø Vejret, 35, tive og negative anomalier på Fanø i perioden Vejret, 36, [7] Nielsen, N.W., The intra-annual variation of the climate at Fanø. Vejret, special issue in english, [8] Jensen, N.O., Tideluft! Vejret, 2, [9] Schmith, T., H. Alexandersson, K. Iden and H. Tuomenvirta, North Atlantic-European pressure observations (Wasa dataset version 1.0). DMI Technical Report, 97-3, 13 pp. [10] Nielsen, N.W., Tornadoer, misocykloner og mesocykloner. Vejret, 80, [11] Hurrell, J.W., Decadal trends in the North Atlantic Oscillation: regional temperatures and precipitation. Science, 269, [12] Nielsen, N.W. og J. Cappelen, Vinteren 1996/97 - et skift fra lavindeks til højindeks cirkulation over Nordatlanten. Vejret, 71, Vejret, 88, september 2001 side 51

54 Forårsvejret 2001 Af Stig Rosenørn, DMI Som en helhed var foråret 2001 klimamæssigt nær normalgennemsnittet, dog med et mindre overskud af sol. Martsvejret var mere vinter- ligt end normalt med bl.a. snevejr den 19. ligesom østlige vinde var de hyppigste. Aprilvejret var forholdsvis nedbørrigt med underskud af sol og vinde fra sydvest var de mest dominerende. Majvejret var temmelig solrigt med underskud af nedbør og vinde fra vest var de mest hyppige. Pr. definition indgår vejret i månederne marts, april og maj i forårsvejr, og for de enkelte måneder i foråret 2001 blev de vigtigste klimabeskrivende gennemsnitstal for landet som helhed som vist i nedenstående tabel. Normalerne for perioden er angivet i parentes. side 52 Vejret, 88, september 2001

55 Figur 1. Middellufttryk ved havniveau for marts 2001 beregnet på basis af fire daglige DMIHIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen. det i opklarende vejr. I løbet af d bliver vejret mildere. Vinden frisker op fra S, og fronter med regn når ind over landet fra SW. I den næste uges tid er vejret ustadigt fra W med temperaturer overvejende mellem 2 og 8 C. Omkring d. 17. går vinden i NE og mere tør luft trænger ned over landet med nogen opklaring og udbredt nattefrost, endda dagsfrost omkring d. 19. Et Vejrforløbet i marts Marts måneds vejr var nok så vinterligt uden egentlig forårsvejr. Kold og noget ustabil luft dækker Nordvesteuropa i de første 5-6 dage af marts ved gennemgående højt lufttryk over Grønland. Vejret er vinterligt med stedvis sne, og nattemperaturerne når ned omkring -15 C lokalt i indlan- mindre lavtryk over Tyskland passerer umiddelbart S om landet mod ENE d. 19. Herved kommer der udbredt sne med stedvis fygning i den sydlige del af landet. Lavtrykket efterfølges af kold luft og nattefrost, og vejret er tørt og ret roligt frem til d. 29. i en overvejende svag østlig luftstrøm. Op til månedsskiftet bliver vejret mildt med nogen regn ved fronter fra SW. Vejret, 88, september 2001 side 53 Vejret_88_ombr 53 12/09/01, 15:49

56 Figur 2. Øverst: Termogram for Beldringe for foråret Nederst: Vindretningen målt på Hesselø i Kattegat i foråret Figur 3. Som fi gur 2, men for april side 54 Vejret, 88, september 2001

57 Figur 4. Som fi gur 3, men for maj Vejrforløbet i april April måneds vejr var overvejende ustadigt. I en sydvestlig luftstrøm på kanten af et højtryksområde over Centraleuropa er vejret lunt i de første dage af april. I løbet af d. 4. trænger fronter op over landet fra SW med nogen regn, og den noget ustadige og milde vejrtype består frem til omkring d.10., hvorefter en højtryksryg fra de Britiske øer til Norskehavet giver mere tør luft fra NW, men også lokalt nattefrost. Et frontsystem passerer landet fra NW med nedbør d. 15., og påsken er kølig og overvejende ustadig, og denne vejrtype med til tider lidt nedbør fra NW består frem til d. 20. En mindre højtryksryg giver forbigående derefter tørt og solrigt vejr i et par dage, inden lavtryk fra Østeuropa giver regn omkring d. 24. I resten af måneden forbliver vejret noget ustadigt med temperaturer gennemgående mellem 5 og 12 C ved et omfattende lavtryksområde over Nordsøegnene og Sydskandinavien. Vejret, 88, september 2001 side 55

58 Vejrforløbet i maj Maj måneds vejr var overvejende tørt og solrigt. Ses bort fra et regnvejr d. 4. så er vejret højtryksbetonet tørt med nok så megen sol i første halvdel af maj. Sommerligt vejr med temperaturer over 20 C forekommer alment fra d. 9. og 5-6 dage frem. I løbet af d trænger fronter og lavtryk fra SW op over landet ledsaget af regn og køligere vejr. Det ustadige vejr består frem til d. 19., hvorefter et højtryk over de britiske øer langsomt bevæger sig mod E til Sydskandinavien med tørt og solrigt vejr frem til d. 24. En koldfront passerer ned over landet fra N d , men vejret forbliver tørt frem til d. 27. ved højt lufttryk. Fronter kommer derefter ind fra Nordsøen i resten af måneden, og vejret er ustadigt og efterhånden køligt med regn og tildels blæst fra W. Husk DaMS's Internetside Der står mange nyttige ting... side 56 Vejret, 88, september 2001

59 Nyt fra formanden! Bestyrelsen Så kom bestyrelsen på plads og har konstitueret sig som angivet i sidste nr. af vejret. Det første bestyrelsesmøde blev holdt d. 29/5 på DMI. Der er som følge af den lidt penible situation omkring årsmødet (se mit indlæg i sidste nummer af Vejret) flere nye personer, som tegner foreningen både i bestyrelsen og på Web redaktionen (husk vores Internetadresse Men der er da heldigvis også gamle kendinge, der kan medvirke til en vis kontinuitet i arbejdet. Arrangementer Et af de tilbagevendende punkter på dagsorden for bestyrelsesmøderne er de kommende arrangementer i DaMS regi. Det plejer ikke at volde det helt store besvær at finde villige foredragsholdere, men deltagerantallet til foreningens møder er generelt ret svingende og afhænger i høj grad af emnevalget, men også af andre mere uforudsigelige faktorer (sammenfald med vigtige sportsbegivenheder, som bringes på nationalt TV eller valg til Folketing eller EU fx). Bestyrelsen har drøftet nogle tiltag, som på passende vis kan binde bånd mellem udtrykte ønsker fra DaMS medlemskreds på den ene side og danne optakt til det kommende Nordisk Meteorologmøde på den anden. Vi har besluttet, at det første møde i efteråret bliver et foredrag v. Niels Woetmann Nielsen med titlen: Kraftige storme og deres fysik. Dette foranlediget af at flere af deltagerne ved mødet om 3. december stormen havde ytret ønske om lidt mere indblik i fysikken bag sådanne kraftige lavtrykssystemer. For at fastholde tråden omkring fysikken i systemerne, blev det også besluttet at arbejde på at få Erik Rasmussen til at stå for det faglige på Julemødet i form af et foredrag om Polare lavtryk, hvilket han venligst har accepteret (se opslag på bagsiden under Efterårets møder ). I forbindelse med møderne til foråret drøftedes en ide om, at årsmødet skulle fungere som en optakt til NMM, og at det derfor ville være naturligt at planlægge et (eller flere) foredrag med klima som emnet. Det andet møde i foråret kunne så fokusere på temaet Vejret i Skolen, som der var bred enighed om kunne være et tema, der skal vægtes tungere i foreningens fremtidige arbejde. Men jeg vil meget gerne opfordre til at DaMS medlemmer lader høre fra sig i denne sag. Det er jo Jer der bestemmer, hvad der er det mest interessante, så fat pennen og giv dit besyv med. Jo flere emner, der er bred enighed om er interessante, jo bedre opbakning får vi til de enkelte arrangementer forhåbentlig! Sammensætning af den nye bestyrelse og relevante navne og adresser i DaMS kan ses på side 60 i Vejret nr. 87, juni 2001

60 Dansk Meteorologisk Selskab Efterårsprogram 2001 Tirsdag den 16. oktober kl Juliane Maries Vej København Ø Ved Niels Woetmann Nielsen, DMI Emne: Stormen den 3. december 1999 Oktober plejer at være åbningsmåneden for vinterens stormsæson. I den anledning ser vi tilbage på det 20. århundredes mest ødelæggende storm i Danmark, der er gået over i meteorologi-historien som Danmark-stormen i det 20. århundrede. Med udgangspunkt i denne storm redegøres der for fysikken bag kraftige extratropiske cyklonudviklinger og deres typiske udviklingsforløb over den østlige Nordatlant. Der er stillet mange spørgsmål i forbindelse med decemberstormen, fx: Hvorfor blev stormen så voldsom? Var udviklingen helt usædvanlig? Har den voldsomme storm noget at gøre med drivhuseffekten? Vil sådanne storme blive hyppigere i fremtiden? Under foredraget vil alle disse spørgsmål blive diskuteret. Ansvarlig for mødet er: Niels Woetmann Nielsen. Tirsdag den 18. december kl Juliane Maries Vej København Ø Ved Erik Rasmussen Emne: Polare lavtryk Polare lavtryk var nærmest ukendte frem til starten af 1980 erne og kendskabet til deres udvikling, struktur mv. var yderst ringe. Risikoen for uheld eller miljøkatastrofer i forbindelse med olieindustrien langs Nordnorge forårsaget af disse små, men intense lavtryk, der på daværende tidspunkt var næsten umulige at forudsige, satte imidlertid gang i forskningen af disse systemer. På mødet i december vil der være en gennemgang af hvorledes denne forskning gennem mere end 20 år gradvis har udvidet vores viden både hvad angår udbredelse, struktur og dannelsesmekanismer for dette vigtige vejrfænomen. Som sædvanlig vil der blive arrangeret noget julehygge og der vil nok også være en vejrudsigt for juleaften. Ansvarlig for mødet er: Formand Jens Hesselbjerg Christensen