Radonsikring af eksisterende bygninger. Torben Valdbjørn Rasmussen

Transkript

1 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen SBi-anvisning 247 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015

2 Titel Radonsikring af eksisterende bygninger Serietitel SBi-anvisning 247 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter Torben Valdbjørn Rasmussen Redaktion Lise Lotte Bech Raunkjær Fagfællebedømmelse Peter Blom Sprog Dansk Sidetal 101 Litteraturhenvisninger Side Emneord Radon, radonsikring, jordluft, radonsug, suglag, tæthed, ventilation, membran, terrændæk, kælder, bygningsdetaljer ISBN Layout Tegninger Fotos Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard og Michael Ulf Bech Torben Valdbjørn Rasmussen Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven FAGFÆLLE- BEDØMT

3 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Baggrund... 9 Bygningsreglementets krav og anbefalinger Indholdet af radon i bygninger varierer Anvisningens brug Årsager til radon i indeluften Indtrængning af radon i bygninger Fordeling af radon i bygninger med flere etager Energirenovering og reduktion af utilsigtet udelufttilførsel Undersøgelser Udredning Måling af radon Undersøgelse af ventilationsforhold Granskning af dokumentation for bygning Inspektion Resultat af undersøgelser Resultat af radonmåling Oplysninger om ventilationsforhold Resultat af granskning Resultat af inspektion Radonsikring Metoder til reduktion af radon Byggeteknisk omfang og effekt af tiltag Projektering Materialer Fugt i luft og materialer Ventilation Naturlig ventilation med udeluft Mekanisk ventilation med udeluft Ventilation gennem luftspalte langs gulv og væg Aftræk fra krybekælder eller kælder Ventilation af krybekælder eller kælder med udeluft Ventilation af kælder eller krybekælder med indeluft

4 6 Tætning Tætning af adgangsvej til kælder og krybekælder Tætning af gennemføringer generelt Tætning med elastisk gummiring, fugebånd eller fugemasse Tætning med manchetter Tætning med tætningsmasse Tætning med propper Tætning af betonplade Tætning med fast membran Tætning af etageadskillelse Tætning af kældervægge og kældergulve Udskiftning eller etablering af betonplade i terrændæk Tætning af installationer med jordluft Radonsug Radonsug uden luftindtag Radonsug med luftindtag Kontrolmålinger Formålet med kontrolmåling Kontrolmåling i forbindelse med tiltag Periodevis måling Litteratur Publikationer, der henvises til i anvisningen Hjemmesider, der henvises til i anvisningen Appendiks A. Illustrationers farver og signaturer

5 Forord Radioaktivitet i bygninger stammer hovedsageligt fra radon. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at radioaktiviteten i bygninger ligger under 100 Bq/m 3 (becquerel per kubikmeter luft). Ifølge WHO er indånding af radon den vigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker næst efter rygning. WHO's anbefalinger er indarbejdet i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Det betyder, at bygningsreglementets anbefalinger vedrørende radonindholdet i eksisterende bygninger er skærpet i forhold til tidligere anbefalinger. Denne anvisning omhandler radonsikring af eksisterende bygninger. Anvisningen giver eksempler på, hvordan indtrængning af radon reduceres, så man efterlever anbefalingerne i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Eksemplerne er baseret på tiltag, som anvendes i dag. Der er dog stadig behov for, at byggebranchen og materialeleverandører udvikler og afprøver nye løsninger, som er lette at anvende i eksisterende bygninger. Med Bygningsreglement 1995 indførtes for første gang anbefalinger og krav med hensyn til radon. Før da var man i mindre grad opmærksom på radons betydning. Den første officielle vejledning om Radon i Boliger blev udgivet i 1987 (Byggestyrelsen, 1987). Der vil derfor kun undtagelsesvis være udført radonsikring af bygninger opført før De skærpede anbefalinger vedrørende indholdet af radon i indeluften medfører, at bygningsejere og -købere samt sagkyndige og udførende i højere grad skal være opmærksomme på tætheden af konstruktioner mod jord, dvs. i kælderrum eller rum med terrændæk. I kælderrum skal opmærksomheden rette sig mod kældergulvet og kældervæggene, som skal være så tætte, at der ikke kan trænge jordluft igennem dem eller op i de øvrige konstruktioner for derfra at blive ført ind via fx etageadskillelse, stikkontakter, dør- og vindueshuller. Opmærksomheden skal ligeledes rettes mod installationer, som indeholder jordluft, så som kloak, faldstammer og stikdræn. Anvisningen henvender sig til bygningsejere, projekterende og udførende, der vil nedbringe indholdet af radon i eksisterende bygningers indeluft. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 232, Radon kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2010), der mere fyldestgørende redegør for radonproblematikken og anviser metoder til måling af radon 7

6 i bygninger, og SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger, (Rasmussen, 2010), der beskriver anvendelsen af tre principper, som kan benyttes i nye bygninger: Tætning af konstruktioner mod jord, reduktion af lufttrykforskellen mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord og ventilation af bygningen med udeluft. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, har udarbejdet anvisningen med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. SBi takker for bidragene. Det faglige arbejde er støttet af en referencegruppe bestående af: Bjarne Pedersen, Icopal Danmark a/s Carsten Johansen, Teknologisk Institut Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Hans-Jørgen Frisesdahl, Hans Frisesdahl A/S Jens Brendstrup, COWI A/S Jonas Enevoldsen, Grundejernes Investeringsfond Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Kaare Ulbak, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålebeskyttelse Kim Rafen Jensen, Icopal/Monarflex Louise Skytte Clausen, NIRAS A/S Majbrith Langeland, Grontmij A/S Martin Nytofte-Bæk, Plastindustriens EPS sektion Mie Byrdal Kloch Larsen, Byggeskadefonden Niels Strange, Dansk Byggeri Roald Sølager, Isola as Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond. SBi takker referencegruppen for samarbejdet. Fagfællebedømmelse er udført af seniorforsker, ph.d Peter Blom Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed December 2014 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 8

7 Indledning Radon er en naturligt forekommende gas, der dannes i undergrunden. Gassen er den største naturlige kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft og siver eller suges typisk ind i en bygning gennem revner og sprækker i konstruktioner mod jord. Det er ikke muligt at lugte, smage, høre, føle eller se radon, men indholdet af radon i indeluften kan måles. Baggrund Der findes ingen dokumenteret nedre grænse for, hvornår radon ikke udgør en sundhedsrisiko. Derfor anbefales det, at man tilstræber et så lavt indhold af radon i indeluften som muligt. Sundhedsrisikoen ved indånding af radon er yderligere beskrevet i SBi-anvisning 232, Radon kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011), på sundhedsstyrelsens hjemmeside om radon ( og i WHO s redegørelse om radons sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker (World Health Organization, 2009). Ingen bygninger er helt fri for radon. I udeluften forekommer radon naturligt i meget begrænset omfang, og derfor er bygninger, der er ventileret med udeluft, heller ikke fri for radon i indeluften. Men indeluftens indhold af radon kan reduceres til et ønsket niveau eller til et niveau, der nærmer sig udeluftens indhold af radon. Typisk vil der være et indhold af radon i indeluften, der er højere end i udeluften. Alle bygninger eksponeres for radon, hovedsageligt fra jordluft, men også fra vand og byggematerialer, se figur 1. Bygningsejeren skal vurdere, om bygningens indeluft har et højere indhold af radon, end bygningsreglementet anbefaler. Vil bygningsejeren vide, hvor meget radon der er i indeluften, er det nødvendigt at måle det, se afsnit 2.2, Måling af radon. Er man allerede i gang med at renovere en bygning, eller planlægger man større arbejder, er det oplagt at undersøge, om der er et for højt indhold af radon i indeluften og om nødvendigt gennemføre tiltag, der kan reducere indholdet af radon i indeluften. Før der iværksættes omfattende foranstaltninger, bør bygningens konstruktion og de bygningsfysiske konsekvenser af mulige tiltag vurderes, da forandringer i bygningen kan have indflydelse på andre bygningsdele, bygningskomponenter og bygningens funktion. I nogle tilfælde kan der være tale om komplicerede bygningsfysiske forhold. 9

8 Figur 1. Det er ikke muligt at se på en bygning, om der er et problem med radon. En måling af indholdet af radon i indeluften er nødvendig for at afgøre, om der er et radonproblem i bygningen. Tiltag skal stå i forhold til radonproblemets omfang og skal fokusere på de dele af bygningen, hvor der måles for meget radon i indeluften. Bygningsreglementets krav og anbefalinger Bygningsreglement 2010 stiller krav til indholdet af radon i indeluften i nye bygninger og anbefaler, at indholdet i eksisterende bygninger ikke overstiger det indhold af radon i indeluften, der kræves i nye bygninger. Nye bygninger er bygninger, som ifølge byggetilladelsen er opført efter Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Indholdet af radon i indeluften måles i Bq/m 3 (becquerel per kubikmeter luft), som angiver antallet af radioaktive henfald pr. sekund pr. kubikmeter luft. Nye bygninger skal udføres, så indholdet af radon i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m 3 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Bygningsreglementets krav og anbefaling følger verdenssundhedsorganisationen WHO s anbefaling, dvs. at radioaktiviteten i bygninger fra naturlige kilder bør ligge under 100 Bq/m 3. Indholdet af radon i bygninger varierer Radon i jorden varierer meget fra sted til sted. En større undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen (Andersen et al., 2001) viste, hvor huse med særlig højt indhold af radon i indeluften forekommer hyppigst. Undersøgelsen omfattede 3019 enfamiliehuse og 101 etageboliger. 10