ÆNDRINGSFORSLAG

Transkript

1 Europa-Parlamentet Økonomi- og Valutaudvalget 2016/0011(CNS) ÆNDRINGSFORSLAG Udkast til betænkning Hugues Bayet (PE v01-00) Regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds funktionsmåde (COM(2016)0026 C8-0031/ /0011(CNS)) AM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 AM_Com_LegReport PE v /119 AM\ doc

3 40 Sander Loones Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 2 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 2. opfordrer Kommissionen til at trække sit forslag tilbage og efter en omfattende og uafhængig konsekvensanalyse fremlægge et nyt forslag, der implementerer OECD's foranstaltninger til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlag og flytning af overskud; insisterer på, at et sådant forslag skal opfylde følgende kriterier: Forslaget skal fremsætte foranstaltninger til at modvirke skadelig skattepraksis, forhindre traktatmisbrug og forbedre effektiviteten af tvistløsning, Forslaget skal kun være mere vidtgående end OECD's anti-bepshandlingsplan, såfremt en omfattende og uafhængig konsekvensanalyse utvetydigt viser, at der ikke er nogen negative virkninger forbundet med de foreslåede foranstaltninger for så vidt angår EU's økonomis konkurrenceevne, navnlig i forhold til tredjelande, eller for mulighederne for at tiltrække investeringer til Unionen, Forslaget skal forstærke det indre markeds funktionsevne, Forslaget skal være i nøje overensstemmelse med de grundlæggende nærheds- og proportionalitetsprincipper. Begrundelse Prioriteterne for ethvert forslag om selskabsskat bør være: At sikre de bedst mulige skattemæssige rammer til at fostre investeringer, iværksætterånd og beskæftigelse og samtidig sikre, at profit beskattes, hvor økonomisk aktivitet finder sted. Der er gjort et stort arbejde for at fastsætte globale standarder inden for OECD-rammer til at forhindre BEPS.. Det AM\ doc 3/119 PE v01-00

4 foreliggende forslag indskrænker sig imidlertid ikke til implementering af OECDretningslinjer, men indfører tværtimod forpligtelser, der rækker langt ud over, hvad der er aftalt på internationalt plan. Dette ville svække EU's produktivitet og konkurrenceevne i forhold til tredjelande. 41 Cora van Nieuwenhuizen Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 2 a (nyt) Forslag til lovgivningsmæssig beslutning 2a. beklager, at Kommissionen ikke har foretaget en forudgående konsekvensanalyse af forslaget til Rådets direktiv om det europæiske forretningsklima. 42 Sylvie Goulard, Enrique Calvet Chambon, Michael Theurer Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 2 a (nyt) Forslag til lovgivningsmæssig beslutning 2a. opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et ambitiøst forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag så snart som muligt og den lovgivende magt til at afslutte forhandlingerne om denne sag så hurtigt som muligt; 43 Esther de Lange PE v /119 AM\ doc

5 Forslag til lovgivningsmæssig beslutning Punkt 4 a (nyt) Forslag til lovgivningsmæssig beslutning 4a. opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde efter dagsordenen for bedre lovgivning og til at offentliggøre en konsekvensanalyse for alle betydelige lovforslag; 44 Tom Vandenkendelaere Betragtning 1 (1) De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen). (1) De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen), hvori den anerkendte, at en fuldt udbygget FKSSG med en hensigtsmæssig og rimelig fordelingsnøgle vil udgøre en reel forbedring i kampen mod kunstige BEPSstrategier. 3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa- 3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa- AM\ doc 5/119 PE v01-00

6 Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015). Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015). 45 Esther de Lange Betragtning 1 (1) De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen) 3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa- Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015). (Vedrører ikke den danske tekst) PE v /119 AM\ doc

7 46 Cora van Nieuwenhuizen Betragtning 1 (1) De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen) 3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa- Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015). (1) De nuværende politiske prioriteter inden for international beskatning understreger behovet for at sikre, at skatten betales, der hvor fortjenesten genereres og værdien skabes 3, uden at medlemsstaternes forretningsklima svækkes. Det er derfor særdeles vigtigt at genoprette tilliden til retfærdigheden af skattesystemerne og sætte regeringerne i stand til effektivt at udøve deres skattemæssige suverænitet. De nye politiske målsætninger er blevet omsat til konkrete aktioner som led i OECD's initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste (BEPS-initiativet). I sin meddelelse af 17. juni 2015 fremlagde Kommissionen som reaktion på behovet for en mere fair beskatning en handlingsplan for et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union 3 (handlingsplanen) 3 Meddelelse fra Kommissionen til Europa- Parlamentet og Rådet om et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder (COM(2015) 302 af 17. juni 2015). 47 Jonás Fernández, Ramón Jáuregui Atondo Betragtning 1 a (ny) AM\ doc 7/119 PE v01-00

8 (1a) Den Europæiske Union mener, at kampen mod skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse er en politisk topprioritet, eftersom misbrug af aggressiv skatteplanlægning er uacceptabel for det indre markeds integritet og den sociale retfærdighed. Or. es 48 Gunnar Hökmark Betragtning 1 a (ny) (1a) For så vidt angår definitionen af faste driftssteder og reglerne til sikring af, at der betales skat der, hvor fortjenesten genereres, er det af afgørende betydning for Unionen at følge OECD's modelbeskatningsoverenskomst om indkomst og kapital. Divergerende regler vil medføre juridisk usikkerhed og afvigende standarder, eftersom OECD's skattekonvention er et fleksibelt dokument, der udvikles over tid. 49 Gunnar Hökmark Betragtning 1 b (ny) (1b) Det påhviler skattemyndighederne i hver medlemsstat at samarbejde med PE v /119 AM\ doc

9 hinanden om at sikre skatteindbetaling og at afgøre, i hvilken medlemsstat skatten er skyldig alt afhængig af virksomhedens art. 50 Tom Vandenkendelaere Betragtning 2 (2) De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af BEPS-initiativets positive virkninger. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EU-plan, give skattesubjekterne retssikkerhed for, at foranstaltningerne er forenelige med EUretten. (2) De fleste medlemsstater har i kraft af deres medlemskab af OECD forpligtet sig til at implementere resultaterne i rapporterne om de 15 aktioner til bekæmpelse af reel udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, der blev offentliggjort den 5. oktober Af hensyn til et velfungerende indre marked er det afgørende, at medlemsstaterne som minimum opfylder deres forpligtelser under BEPS, og at de mere generelt træffer foranstaltninger til at bekæmpe skatteundgåelse og sikre en fair og effektiv beskatning i Unionen på en tilstrækkelig sammenhængende og koordineret måde. Et marked med stærkt integrerede økonomier kræver en fælles strategisk indsats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de positive virkninger af initiativet til bekæmpelse af reelle BEPS-strategier, samtidig med at der tages behørigt hensyn til konkurrenceevnen for selskaber, der opererer på det indre marked. Desuden kan alene en fælles ramme forhindre en fragmentering af markedet og bringe en ende på de nuværende divergenser og markedsforvridninger. Endelig vil nationale gennemførelsesbestemmelser, der tager udgangspunkt i en fælles linje på EUplan, give skattesubjekterne retssikkerhed AM\ doc 9/119 PE v01-00

10 for, at foranstaltningerne er forenelige med EU-retten. Unionen er kendetegnet ved meget uensartede nationale markeder, hvorfor en inklusiv konsekvensanalyse af alle forventede foranstaltninger er afgørende for at sikre, at den fælles linje nyder bred opbakning fra medlemsstaterne. 51 Barbara Kappel Betragtning 2 a (ny) (2a) Det er nødvendigt med en vurdering af resultaterne af gennemførelsesbestemmelserne, som skal forelægges for Europa-Parlamentet, med henblik på at sikre, at konkurrenceevnen for virksomheder i medlemsstaterne i forhold til tredjelande ikke forringes efter gennemførelsen af bestemmelserne. Or. de 52 Gunnar Hökmark Betragtning 2 a (ny) (2a) Når medlemsstater og Kommissionen skrider ind over for skatteundgåelse, er det vigtigt, at dette sker i overensstemmelse med OECD's BEPSanbefalinger. Såfremt EU rækker ud over OECD-anbefalingerne, vil dette ikke blot indvirke negativt på den europæiske PE v /119 AM\ doc

11 konkurrenceevne, men tillige skabe gråzoner og nye smuthuller for skatteundgåelse. 53 Gunnar Hökmark Betragtning 2 b (ny) (2b) Ansvaret for bekæmpelse af skatteunddragelse er en national kompetence, jf. EU-reglerne, og det skal være udgangspunktet for EU-indsatsen mod skatteunddragelse at sikre, at medlemsstaterne vedtager og følger OECD-anbefalingerne. 54 Jonás Fernández, Ramón Jáuregui Atondo Betragtning 3 (3) Der bør fastsættes regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Eftersom reglerne skal kunne passe ind i 28 forskellige selskabsskattesystemer, bør de være begrænset til generelle bestemmelser, mens gennemførelsen heraf overlades til medlemsstaterne, da de har bedre forudsætninger for at forme reglernes specifikke indhold på en måde, der passer bedst til deres selskabsskattesystemer. Denne målsætning kan nås ved at skabe et (3) Der bør fastsættes regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Denne målsætning kan nås ved at skabe et minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer i hele EU. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed og bekæmpe skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes tiltag til at implementere tiltagene under de 15 BEPSaktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste. AM\ doc 11/119 PE v01-00

12 minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer i hele EU. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed og bekæmpe skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes tiltag til at implementere tiltagene under de 15 BEPS-aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste. Der bør derfor fastsættes et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked på specifikke områder. Der bør derfor fastsættes et minimumsniveau af beskyttelse af det indre marked på specifikke områder. Or. es 55 Barbara Kappel Betragtning 3 (3) Der bør fastsættes regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Eftersom reglerne skal kunne passe ind i 28 forskellige selskabsskattesystemer, bør de være begrænset til generelle bestemmelser, mens gennemførelsen heraf overlades til medlemsstaterne, da de har bedre forudsætninger for at forme reglernes specifikke indhold på en måde, der passer bedst til deres selskabsskattesystemer. Denne målsætning kan nås ved at skabe et minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer i hele EU. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed og bekæmpe skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes tiltag til at implementere tiltagene under de 15 BEPS-aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste. Der bør derfor fastsættes et minimumsniveau af beskyttelse af det indre (3) Der bør fastsættes regler for at øge det gennemsnitlige niveau af beskyttelse mod aggressiv skatteplanlægning i det indre marked. Eftersom reglerne skal kunne passe ind i 28 forskellige selskabsskattesystemer, bør de være begrænset til generelle bestemmelser, mens gennemførelsen heraf overlades til medlemsstaterne, da de har bedre forudsætninger for at forme reglernes specifikke indhold på en måde, der passer bedst til deres selskabsskattesystemer. Denne målsætning kan nås ved at skabe et minimumsniveau af beskyttelse for de nationale selskabsskattesystemer i hele EU. For at øge det indre markeds effektivitet som helhed og bekæmpe skatteundgåelse er det derfor nødvendigt at koordinere medlemsstaternes tiltag til at implementere tiltagene under de 15 BEPS-aktioner til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste. Der bør derfor fastsættes et minimumsniveau af beskyttelse af det indre PE v /119 AM\ doc

13 marked på specifikke områder. marked på specifikke områder. Der skal dog tages hensyn til, at de foranstaltninger, der anvendes, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det primære mål om at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, da der ellers også kan opstå uønskede virkninger for virksomheder, der ikke foretager aggressiv skatteplanlægning. Or. de 56 Neena Gill Betragtning 3 a (ny) (3a) Eftersom "skattely" ifølge OECD kan klassificeres som gennemsigtige, bør der fremlægges forslag om at øge gennemsigtigheden af betroede midler og stiftelser/fonde. 57 Luděk Niedermayer Betragtning 4 a (ny) (4a) Med henblik på at sikre sammenhæng i behandlingen af faste driftssteder er det afgørende, at medlemsstaterne i både den relevante lovgivning og i bilaterale skatteaftaler anvender en fælles definition af faste driftssteder på basis af artikel 5 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst. AM\ doc 13/119 PE v01-00

14 58 Hugues Bayet Betragtning 4 a (ny) (4a) Det er af afgørende betydning at give skattemyndighederne behørige midler til effektivt at kunne bekæmpe BEPS og dermed forbedre gennemsigtigheden i større multinationale selskabers aktiviteter, navnlig hvad angår realiseret fortjeneste, skat på fortjeneste, modtagne tilskud, tilbagebetaling af skat, antal ansatte og aktiver. Or. fr 59 Luděk Niedermayer Betragtning 4 b (ny) (4b) For at undgå inkonsekvens i overførslen af fortjenester til faste driftssteder bør medlemsstaterne følge reglerne for fortjeneste, der tilskrives faste driftssteder som del af artikel 7 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst, og afstemme relevant ret og bilaterale aftaler med disse regler, når sådanne regler tages op til revision. PE v /119 AM\ doc

15 60 Eva Joly for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 5 (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. Ikke desto mindre er det også presserende og nødvendigt at fastsætte et enkelt regelsæt for beregning af de skattepligtige fortjenester fra grænseoverskridende selskaber i EU ved at behandle koncerner som en enkelt enhed i beskatningsmæssigt øjemed i den hensigt at styrke det indre marked og råde bod på mange af svaghederne ved de nuværende rammer for selskabsbeskatning, der muliggør aggressiv skatteplanlægning. 61 Fabio De Masi AM\ doc 15/119 PE v01-00

16 Betragtning 5 (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger og royalty-indtægter, grundlæggende forholdsregler mod BEPS via jurisdiktioner med skjul eller lavt skattetryk, en klar definition af faste driftssteder, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. 62 Neena Gill Betragtning 5 (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en PE v /119 AM\ doc

17 begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. Medlemsstaternes skattemyndigheder skal havde de fornødne ressourcer til at kunne anvende disse regler korrekt. 63 Esther de Lange Betragtning 5 (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe (5) Det er nødvendigt at fastsætte regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og af flytning af fortjeneste ud af det indre marked. For at opfylde dette mål er der behov for regler på følgende områder: en begrænsning af retten til fradrag for rentebetalinger, exitbeskatning, en switch over-klausul i mangel af en fornuftig skatteaftale med tilsvarende virkning med et tredjeland, en generel antimisbrugsregel, CFC-regler og en ramme for håndtering af hybride mismatch. Hvis anvendelsen af disse regler giver anledning til dobbeltbeskatning, bør skattesubjekterne indrømmes en skattelempelse i form af et fradrag for den skat, der er betalt i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, alt AM\ doc 17/119 PE v01-00

18 skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. efter omstændighederne. Reglerne bør derfor ikke alene sigte mod at bekæmpe skatteundgåelse, men også mod at undgå at skabe yderligere hindringer på markedet såsom dobbeltbeskatning. 64 Barbara Kappel Betragtning 5 a (ny) (5a) Medlemsstaterne opfordres, navnlig hvad angår begrænsningen af retten til fradrag for rentebetalinger, til at undersøge, om det anses for nødvendigt med en overgangsperiode for at give skattesubjektet en rimelig frist til at tilpasse sin finansielle struktur. Or. de 65 Barbara Kappel Betragtning 5 b (ny) (5b) Der bør fastsættes bestemmelser om fritagelse for infrastruktur-, leasing- og ejendomsvirksomheder. Or. de 66 Jonás Fernández, Ramón Jáuregui Atondo PE v /119 AM\ doc

19 Betragtning 6 (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. AM\ doc 19/119 PE v01-00

20 finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EUplan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. Or. es 67 Eva Joly for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 6 (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til PE v /119 AM\ doc

21 skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finansog forsikringssektorerne. skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, muligvis med en mere tilpasset tilgang. 68 Tom Vandenkendelaere Betragtning 6 (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende AM\ doc 21/119 PE v01-00

22 koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger på koncerninterne lån. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe reel BEPS-praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBIT-satsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes koncerninterne lån optaget på tværs af EU-interne grænser eller med et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området PE v /119 AM\ doc

23 endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. 69 Fabio De Masi Betragtning 6 (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rentebetalinger. Bestemmelsen om begrænsning af rentebetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter). Der bør derfor fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en (6) For at nedbringe deres samlede skattetilsvar er grænseoverskridende koncerner i stigende grad begyndt at flytte deres fortjeneste ud af højt beskattede jurisdiktioner til lande med et lavere skattetryk, ofte ved hjælp af inflaterede rente- eller royaltybetalinger. Bestemmelserne om begrænsning af renteog royaltybetalinger er nødvendig for at bekæmpe en sådan praksis, idet den begrænser fradrag for skattesubjektets finansielle nettoudgifter (dvs. det beløb, med hvilket de finansielle udgifter overstiger de finansielle indtægter) og royaltyindtægter. For så vidt angår renteudgifter, er det derfor nødvendigt, at der fastsættes en sats for fradrag, der tager udgangspunkt i skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBIT). Finansielle indtægter, der er fritaget for skat, bør ikke modregnes finansielle udgifter. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af det fradragsberettigede rentebeløb alene bør tages hensyn til skattepligtig indkomst. For at lette opgaven for skattesubjekter, der udgør en lavere risiko med hensyn til udhuling af skattegrundlaget og flytning af fortjeneste, bør nettorenter altid kunne fradrages op til et fast maksimumsbeløb, som gælder i de tilfælde, hvor dette fører til et større AM\ doc 23/119 PE v01-00

24 koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. fradrag end ved anvendelse af EBITsatsen. Hvis skattesubjektet indgår i en koncern, som indgiver obligatoriske konsoliderede regnskaber, bør der tages højde for den samlede koncerns gæld med henblik på at give skattesubjekterne ret til at fradrage højere finansielle nettoudgifter. Begrænsningen af rentebeløbet bør gælde i forbindelse med et skattesubjekts finansielle nettoudgifter, uanset om disse udgifter skyldes nationalt stiftet gæld, grænseoverskridende gæld inden for Unionen eller gæld til et tredjeland. Selv om det er almindeligt accepteret, at finansielle selskaber (dvs. finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber) også bør underlægges begrænsninger af retten til fradrag for rentebetalinger, er det også almindeligt anerkendt, at disse to sektorer har særlige kendetegn, som kræver en mere tilpasset tilgang. Eftersom drøftelserne på området endnu ikke hverken på internationalt plan eller EU-plan har givet tilstrækkelige resultater, er det indtil videre ikke muligt at fastsætte specifikke regler for finans- og forsikringssektorerne. 70 Fabio De Masi Betragtning 6 a (ny) (6a) Praksis med at flytte overskud til jurisdiktioner med skjul eller lavt skattetryk udgør en særlig risiko for medlemsstaternes skatteindtægter såvel som for rimelig og lige behandling af firmaer, der henholdsvis unddrager og betaler skat, store som små. Foruden de generelt gældende foranstaltninger foreslået i dette direktiv for alle PE v /119 AM\ doc

25 jurisdiktioner, er det afgørende at afskrække jurisdiktioner med skjul eller lavt skattetryk fra at basere deres selskabsskattemæssige og retlige klima på at skjule fortjenester, der unddrages beskatning, og som samtidig ikke i tilstrækkelig grad implementerer de globale standarder for så vidt angår god skatteforvaltning såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger eller at praktisere "konstruktiv manglende overholdelse" gennem lemfældig håndhævelse af skattelovgivningen og internationale regler til trods for at have forpligtet sig politisk til implementering. Der foreslås derfor specifikke foranstaltninger til at anvende dette direktiv som et redskab til at sikre, at de nuværende jurisdiktioner med skjul eller lavt skattetryk efterlever den internationale indsats for skattegennemsigtighed og rimelighed. 71 Luděk Niedermayer Betragtning 6 a (ny) (6a) I tilfælde af finansiering af almennyttige langsigtede infrastrukturprojekter gennem gæld til tredjeparter, hvor gælden overstiger den fritagelsestærskel, der er fastsat i dette direktiv, kan medlemsstaterne tillade fritagelse for tredjepartslån til finansiering af offentlige infrastrukturprojekter under visse betingelser, eftersom anvendelse af de foreslåede bestemmelser på begrænsning af rentebetalinger i sådanne sager ville virke mod hensigten; AM\ doc 25/119 PE v01-00

26 72 Sylvie Goulard, Enrique Calvet Chambon, Michael Theurer Betragtning 6 a (ny) (4a) Der bør tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2012 om forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG), 73 Jonás Fernández, Ramón Jáuregui Atondo Betragtning 7 (7) Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter sine aktiver eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, kan opkræve skat af den økonomiske værdi af enhver fortjeneste, der er skabt på dens område, selv om denne fortjeneste endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er underlagt regler om exitskat og skal beskattes af urealiseret fortjeneste, som er indeholdt i de overførte aktiver. For at beregne disse beløb er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. Det er nødvendigt at fastslå, hvordan denne exitbeskatning anvendes inden for Unionen, samt at (7) Exitskat har til formål at sikre, at en stat, såfremt et skattesubjekt flytter sine aktiver og overskud eller sit skattemæssige hjemsted ud af denne stats skattejurisdiktion, kan opkræve skat af den økonomiske værdi af enhver fortjeneste, der er skabt på dens område, selv om denne fortjeneste endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet. Det er derfor nødvendigt at præcisere de tilfælde, hvor skattesubjekter er underlagt regler om exitskat og skal beskattes af urealiseret fortjeneste, som er indeholdt i de overførte aktiver eller overskud. For at beregne disse beløb er det vigtigt, at markedsværdien af de overførte aktiver eller overskud fastslås på grundlag af armslængdeprincippet. Det er nødvendigt at fastslå, hvordan denne exitbeskatning anvendes inden for PE v /119 AM\ doc

27 beskrive betingelserne for at være i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten over et vist antal år, eventuelt med renter og sikkerhedsstillelse, og at afvikle skattegælden via afdrag. Der bør ikke opkræves exitskat, hvis bl.a. overførslen af aktiver er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, hvis overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige krav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller hvis det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed. Unionen, samt at beskrive betingelserne for at være i overensstemmelse med EU-retten. I sådanne situationer bør skattesubjekter have ret til enten at betale den beregnede exitskat øjeblikkeligt eller til at få henstand med betalingen af skatten over et vist antal år, eventuelt med renter og sikkerhedsstillelse, og at afvikle skattegælden via afdrag. Der bør ikke opkræves exitskat, hvis bl.a. overførslen af aktiver eller overskud er midlertidig, og hensigten er, at aktiverne eller overskuddene skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat, hvis overførslen sker med henblik på at opfylde tilsynsmæssige krav eller af hensyn til likviditetsstyring, eller hvis det drejer sig om værdipapirfinansieringstransaktioner eller aktiver stillet som sikkerhed. Medlemsstaterne kan dog i disse tilfælde fastsætte en kildeskat. Or. es 74 Eva Joly for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 7 a (ny) (7a) Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres fortjeneste til skattely uden at betale nogen eller kun betale meget lav skat. Begrebet fast driftssted muliggør en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt for, at et multinationalt selskab skal kunne dokumentere at være etableret i et givent land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter på en bæredygtig måde. AM\ doc 27/119 PE v01-00