Typografi & ombrydning. Tina Outzen Søllested 13

Transkript

1 Typografi & ombrydning Tina Outzen Søllested 13

2 Specifikation Kunde Danske Slagtermestre Opgave Magasin Programmer InDesign, Photoshop, Bridge, Illustrator, Acrobat Format A4 Antal sider 40 sider Farveprofil Fogra39 Opløsning 300 ppi Bekæring 3 mm Papir Indhold: 100g Arctic Silk Omslag: 250g Arctic Silk Efterbehandling Renskæres og samlehæftes Distribution Post Danmark Adobe Garamond Pro Myriad Pro Light Helvetica Inserat Ombrydning af magasinet: Fødevaremagasinet. Magasinet, der udkommer 11 gange årligt, udgives af Danske Slagtermestre i samarbejde med Grafisk Produktion Odense og er delvist annoncebaseret. Magasinet henvender sig til arbejdsgivere såvel som arbejdstagere i fødevarehandlen. Magasinet behandler stof med tilknytning til slagter, bager, fisk, ost, grønt m.m. Komposition Magasinet skal være et opretstående A4 hæfte. Margin er fordelt med 22 mm i toppen, 18,57 mm i bunden og 10 mm i siderne. Der er taget højde for at linjerne ind mod ryggen skal kunne læses, når magasinet er slået op. Jeg varierer mellem 2 og 3 spalter med et spaltemellemrum på 5 mm, da det giver mig flere layoutmuligheder. Krav Optimal læsbarhed Variation i fontvalg til hovedrubrikker Luftigt layout med designfrihed Faste elementer i alle udgivelser Fonte Jeg benytter antikvafonten Adobe Garamond Pro til brødteksten. Fonten er designet af Robert Slimbach for Adobe Systems, og er baseret på den oprindelige Garamond designet af franske Claude Garamont (udgivet i 1530). Garamond anses for at være en af de mest læsbare fonte, når den udskrives på papir. Den er behagelig at læse pga. dens seriffer, som hjælper øjet til at blive på den rigtige linje, og dens lave x-højde og lange over- og underlængder giver den et elegant udtryk. Desuden er den en af de mest miljøvenlige at trykke, fordi bogstaverne bruger mindre blæk end lignende fonte. Den humanistiske sans-serif font Myriad Pro Light bruger jeg til hovedrubrikker. Fonten er meget enkel i snittet, og velegner sig derfor til kortere tekster. Myriad Pro har mange skriftsnit, og jeg bruger den derfor også til underrubrikker, mellemrubrikker, faktabokse og billedtekster. Da jeg har mange hovedrubrikker, benytter jeg groteskfonten Helvetica Inserat som sekundærfont. Den er specialt designet til hovedrubrikker ( Inserat betyder annonce på tysk). Det er en tung og bastantisk font, og står derfor fint i kontrast til Myriad Pro Light. For at undgå et kedeligt og ensformigt layout igennem bladet, bruger jeg i enkelte artikler en tredje font til hele eller dele af hovedrubrikker. Nogle hovedrubikker er meget lange, og det kan derfor være en fordel at ombryde dem med forskellige fonte. Fonten vælges ud fra den enkelte artikels indhold. Rationelle produktionsmetoder Alle skrifter er defineret i Paragraph Styles for at gøre det nemt at skifte imellem dem. Fremhævet tekst i afsnit (fed og kursiv) er defineret i Character Styles. Farver er defineret og navngivet i Swatches. Grundlinjenet indstilles i Preferences og udregnet udfra topmargin og k-højde. Sprog sættes til dansk for korrekt orddeling, og citationstegn sættes til 99 og 66, som er korrekt dansk tegnsætning. Alle faste elementer monteres på mastersiden. Jeg laver flere mastersider, med de respektive trompeter og 2 typer spalteopdeling. På den måde skal trompter og spalter ikke ændres på de enkelte sider, men den ønskede master kan hurtigt tilføjes den enkelte side. Dette sikre enformighed og mindsker risikoen for fejl. Faktabokse og citater gemmer jeg i et bibliotek, så jeg hurtigt kan få fat i dem. Tekstbokse laves med omløbende tekst i de enkelte artikler. Æstetik Brødteksten holder register og sikrer at linjerne altid står overfor hinanden. Indryk i brødteksten er sat til en geviert. Da teksten ikke er kompres, har jeg brugt skyningen til at udregne geviertens størrelsen. På den måde virker det visuelt som en firkant. Billederne holder register med brødtekstens grundlinje og x-højde. Ombrydningen er kontrolleret for horeunger og floder (som bl.a. er rettet ved skalere teksten horisontalt til min 97% og max 103%). Ved punktopstilling er der brugt tabulatorer og indent to here så al tekst holder bagkant. Kvalitetsvurdering Der er et godt samspil mellem skrifterne, og de giver god kontrast i magasinet. Jeg overholder de gængse typografisk regler, men har også stor designfrihed i layoutet. Jeg kunne godt have tænkt mig en lidt bredere udvendig margin, men da der er mange annoncer i magasinet, ville dette kræve nye annoncemål, og det var kunden ikke interesseret i. Udover at magasinet udgives i en trykt version, udkommer den også som en gratis online bladrepdf. Det kan give udfordringer, da fonte optimeret til trykte medier, ikke altid er optimale at læse på skærme. Der er dog valgt at fokusere på det trykte magsin, da modtagerne af dette er betalende abonnenter. Korrekt ordmellemrum i brødteksten justeres efter lille i Korrektiordmellemrumiiibrødtekstenijusteresiefterililleii Brødteksten er justeret efter lille-i. Jeg udregner placeringen af mellemrubrikker efter reglen om, at der skal være 2/3 luft over og 1/3 luft under. Det giver 8 pt luft over og 4 pt luft under. Selvom denne placering matematisk er korrekt, ser det optisk forkert ud. Grundet brødtekstens lave x-højde ser det ud til, at mellemrubrikken har lige meget luft over og under. Jeg foretager derfor en optisk justering og ender med 11 pt luft over og 1 pt luft under. Med denne placering er der en tydelig adskillelse fra det ovenstående afsnit, og læseren er ikke i tvivl om, at mellemrubrikken hører til den nedenstående tekst. 14 Mediegrafiker svendeprøve 2015 Tina Outzen Søllested 15

3 Grundlinjenet indstilles i Preferences, og gælder for hele dokumentet. Topmargin er 22 mm, og grundlinjenettets start er udregnet efter k-højden. K-højden er ca. 2/3 af skriftstørrelsen, men varierer efter skrifttypen, og er derfor finjusteret manuelt. Indstilling af sprog og korrekt tegnsætning. Elementer på mastersiden ligges i øverste lag. Opsætning af flere mastersider med trompeter, automatisk paginering, spalter og udgaveinformation. Jeg bruger Paragraph Styles til alle tekstafsnit. Derudover benytter jeg Character Styles til fremhævning af enkelte ord i afsnit med f.eks. fed. Knibningen er sat til optical, så afstanden mellem tegn automatisk justeres ud fra tegnenes form. 16 Mediegrafiker svendeprøve 2015 Tina Outzen Søllested 17

4 Faktabokse er gemt i biblioteket, så de nemt kan indsættes og tilpasses i størrelse. Faktabokse og billeder holder register med x-højden og grundlinjen. Text wrap omkring et fritlagt billed giver en anderledes ombrydning. Manuel justering af hovedrubrik med knibning. Med Find/Change søger jeg bl.a. efter dobbeltmellemrum i teksten. 3 spalter har en bredde på 60 mm. Linjelængden er på 45 tegn i gennemsnit. 2 spalter har en bredde på 92,5 mm. Linjelængden er på 68 tegn i gennemsnit. Linjelængden er en smule længere end det anbefalede, men det kompenseres af antikvafontens gode læsbarhed. 18 Mediegrafiker svendeprøve 2015 Bindestreger erstattes af tankestreger. I dansk typografi anvendes n-tankestregen, der har en længde svarende til et n i den aktuelle font. Tina Outzen Søllested 19

5 Flere fonte og farver i samme afsnit, giver en alternativ ombrydning af en lang hovedrubrik. synspunkt Den syge model For nylig beskrev jeg i en kronik på websitet FINANS.dk den såkaldte Kronikken fik FINANS.dk til redaktionelt at indhente kommentarer danske model som skæv og syg i sin konstruktion. Jeg anførte primært fra DI og Fødevareforbundet NNF, som også selv skrev en kommentar. to strukturelle fejl i modellen: DI afviser kritikken, fordi Danmarks lønkurrenceevne er blevet forbedfor det første at Forligsinstitutionen i bogstavelig forstand er økono- ret de seneste år en påstand, som i høj grad kan diskuteres. Den danmisk uansvarlig. Forligsmanden skal hverken tage hensyn til samfunds- ske konkurrenceevne er måske nok forbedret, men det er især takket være økonomien i bred forstand eller til virksomhedernes konkurrenceevne. produktivitetsstigninger, som jo ikke kan fortsætte i det uendelige. Selve Han skal bare sørge for at undgå, at lønmodtagerne nedlægger arbej- lønkurrenceevnen er tværtimod forringet. det, og han kan se bort fra en eventuel trussel fra DI forsvarer sig endvidere med, at det er helt alarbejdsgiversiden om lockout, for den er alligevel mindeligt, at arbejdsgiverforeningers kontingenter Pointen er netop, at hvis ikke reel. er baseret på lønsum. Det bliver det jo imidlertid der ikke nu, mens tid er, gribes For det andet påpegede jeg det strukturelle og ikke bedre af. ind, så dør den danske model principielle problem, at rammen for hele det prii NNF kalder næstformand Tage Arentoft mine to kritikpunkter for underholdende og vate arbejdsmarkeds overenskomstfornyelser dvs. virksomhedernes omkostningsforøgelser fastlægges af DI og CO-Indu- betegner dem som konspirationsteorier. Han megiver dog, at det er stri, og at DI for så vidt er inhabil i disse afgørende forhandlinger, fordi et problem, at forliget mellem DI og CO-Industri fastlåser forhandorganisationens kontingenter er baseret på lønsum. Det betyder alt andet lingerne for alle os andre. Men ellers mener lige, at når lønningerne stiger, sker det samme for DI s kontingentindtæg- han, at kritikken har lidt karakter af manter. Jeg antyder ikke, at dette har spillet nogen rolle under forhandlinger- dagstræner. ne, men det behøver heller ikke at have været tilfældet, for at der forelignej, tværtimod! Pointen er netop, at hvis ger inhabilitet, og at der gør det, turde være evident. Og det er et problem der ikke nu, mens tid er, gribes ind, så dør den for hele det private arbejdsmarked, for hvad DI giver CO-Industri, må vi danske model. Det er ikke mit ønske, og derandre også give dem, som vi har overenskomster med. Det skyldes især, at for bør modellen tilføres en habil økonomisk Forligsmanden, hos hvem vi havner, hvis vi ikke kan blive enige, vil lægge ansvarlighed, f.eks. ved at knytte uafhængige niveauet nøjagtigt dér, hvor det er lagt af de store. Det giver ro på arbejds- økonomer til Forligsinstitutionen. Det kunne markedet, tænker forligsmanden, og så er det sådan, det bliver. være en vismand fra Det Økonomiske Råd Dette system, som i sit væsen medfører, at arbejdskraften bliver sted- eller en direktør fra Nationalbanken. At stikse dyrere for hver overenskomstfornyelse, vil uvægerligt føre til politiske ke hovedet i busken, som DI og NNF gør, indgreb på et eller andet tidspunkt, hvis vi ikke selv retter fejlene, mens har derimod ingen virkning. tid er. Derfor opfordrede jeg til, at den danske model udsættes for et krider er et link til kronikken på DSM s hjemtorsten Buhl tisk eftersyn allerede nu. meside, Direktør, Danske Slagtermestre NR. 2 / FEBRUAR 2015 Mesterslagteren - samarbejde for individualister Se side 12 Samarbejde for individualister TEMA CATERING mad ud af huset Uncialer er iøjnefalende, og hjælper læseren med at finde et bestemt sted i teksten. Uncialerne signalerer starten på noget væsentligt i teksten. Uncialets placering i forhold til spaltekanten justeres med knibning ved at indsætte en tom plads foran uncialet. De efterfølgende linjer kan om nødvendigt justeres med blød retur og tabulering. I dette tilfælde har jeg valgt ikke at gøre det, da uncialet er efterfulgt af et mellemrum. NYT FRA SPECIALFØDEVAREHANDELEN DETAIL PRODUCENTER LEVERANDØRER nyheder Foodservice 2 Læs her i februar udgaven om forskellige modeller for samarbejder, der er baseret på individuelle virksomheder, men hvor én plus én giver mere end 2. Du kan bl.a. læse om mesterslagteren, der ikke fungerer som en egentlig kæde, men som alligevel står sammen omkring indkøb, produkter og markedsføring. Læs også om hvordan en slagter og en kok udnytter produktionslokaler til at markedsføre hver deres produktprogram. Se også et portræt af vinderen af dette års Skills mesterskaber Annika Gunneklev fra Slagter Ole i Nørresundby. Læs også om DSM s kommende 100 års jubilæum, aktiviteterne på Copenhagen Food Fair, proteinberigede fødevarer, Foodexpo 2016, irsk oksekød og meget mere. Fødevaremesse i Bella Center Denne udgave af Fødevaremagasinet er i forbindelse med fødevaremessen Copenhagen Food Fair 2015 udvidet i både oplag og omfang. Bladet uddeleles bl.a. fra Fødevaremagasinets stand på messedagene den 23. til 25.februar. Besøg flere af fødevaremagasinets annoncører på messen og bliv inspireret til videreudvikling af din virksomhed. Mød også Fødevaremagasinet på messen og fortæl os din nyhed eller historie, som du mener kan have læsernes interesse. På gensyn i hal C2 på stand 024. Hygiejne og egenkontrol Fødevarer og hygiejne hører uløseligt sammen. I næste udgave af Fødevaremagasinet, som udkommer fredag den 20. marts, sætter vi fokus på dette emne i bredest mulige omfang. Husk at med en annonce i Fødevaremagasinet, når du målrettet ud til hele branchen. Kontakt Birthe Lyngsø på tlf eller på mail [email protected] og få en snak om, hvordan din virksomhed, dine produkter eller ydelse bliver synlige i det trykte blad eller på Fødevaremagasinets hjemmeside i Rigtig god læselyst! Redaktionen FØDEVAREMAGASINET FEBRUAR 2015 TEMA: FOODSERVICE, CATERING OG MAD UD AF HUSET 3 Trykfiler uploades som enkeltsider til trykkeriets FTP server. trend Tenax Sild & Lykkeberg Tenax Sild A/S og Lykkeberg A/S fusionerer med Tenax Sild A/S som fortsættende selskab Familierne bag to af Danmarks traditionsrige fiskevirksomheder, Tenax Sild A/S og Lykkeberg A/S, grundlagt i henholdsvis 1987 og 1899, har besluttet at lægge aktiviteterne sammen med Tenax Sild A/S som det fortsættende selskab. Tenax Sild A/S har med virkning fra 1. jan overtaget samtlige aktier i Lykkeberg A/S. Michael Pedersen forstsætter som direktør for Tenax Sild A/S og Susanne Folmer, hidtidig ejer af Lykkeberg A/S, fortsætter som kon- 20 Mediegrafiker svendeprøve 2015 sulent i en overgangsperiode. Susanne Folmer udtaler: - For mig har det været vigtigt at sikre og udbygge Lykkebergs position på det danske marked for kvalitetssild. Med den nye konstellation er jeg sikker på, at vore kunder og alle sildeelskere fortsat vil kunne få de gode sild, Lykkeberg er kendt for. Michael Pedersen fortsætter: - Vi har i Tenax i mange år haft et godt øje til Lykkeberg, og det har i mange år været min drøm at slå de to virksomheder sammen. Begge virksomheder lægger stor vægt på kvalitet, og tilsammen dækker vi hele spektret inden for sild. Sammenlægningen af de to enheder vil skabe en virksomhed, der fremadrettet vil være en af Danmarks absolut største virksom- heder inden for sildeforædling, og som vil kunne matche de krav, der i dag stilles fra detailhandlens og foodservice operatørernes side, i form af innovation, kvalitetssikring og leveringssikkerhed. De to virksomheder komplementerer hinanden på fornem vis med hensyn til produktsortiment og kundesammensætning. Lykkeberg er i dag markedsleder inden for området gammeldags modnede sild. En position, som vil søges styrket i de kommende år. Sideløbende med overtagelsen af samtlige aktier i Lykkeberg A/S er der foretaget en kapitaludvidelse i Tenax Sild A/S, hvorefter Marianne Okkels Skov, økonomiansvarlig i Tenax Sild A/S, samt Morten Rahbek, bestyrelsesformand i Tenax Sild A/S, er indtrådt i ejerkredsen. Det kan være farligt at sætte tekst i negativ ovenpå et billede. Jeg har derfor skiftet Light ud med Regular i underrubrikken, for at undgå at punktbredningen laver huller i teksten. Derudover har jeg gjort billedet mørkere for at øge kontrasten mellem tekst og baggrund. Tina Outzen Søllested 21