Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Transkript

1 Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder også tomme æg samt dele og produkter af æg. 2. Æg omfattet af 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning. Spørgsmål: Må man indsamle gråandeæg fra kunstige rugepladser med henblik på opdræt? Æggebekendtgørelsen 2. Æg omfattet af 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke 1) indsamling m.v. af æg fra gråand i kunstige rugepladser, 2) æg fra ødelagte fasan-, gråande- eller agerhønsereder med henblik på opdræt, samt 3) æg fra fasaner, som er indfanget i henhold til særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Æggebekendtgørelsen 2. Æg omfattet af 1, stk. 1, må ikke indsamles i naturen, opbevares eller på anden måde besiddes, modtages, købes, sælges, overdrages, udlånes, transporteres eller udstilles, medmindre det er tilladt efter anden lovgivning Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke 1) indsamling m.v. af æg fra gråand i kunstige rugepladser, 2) æg fra ødelagte fasan-, gråande- eller agerhønsereder med henblik på opdræt, samt 3) æg fra fasaner, som er indfanget i henhold til særlig tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Spørgsmål: Svar:

2 Spørgsmål: Må fugle som udgangspunkt dræbes eller indfanges? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 4. For fugle omfattet af 1, stk. 1, er der forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange dem, uanset hvilken metode der anvendes, og at være i besiddelse af levende fugle. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fuglearter, som det er tilladt at jage eller indfange i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009 eller regulere efter reglerne i bekendtgørelse nr. 259 af 25. marts 2011 om vildtskader. 9. Naturstyrelsen kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i 4, stk. 1 Spørgsmål: Er det tilladt at fælde et træ med en tom rågerede d. 15 juli? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar august, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april august. Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Er det tilladt at fælde et udgået hult træ i oktober måned? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 6. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar juli. Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar august, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november august. Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april august.

3 Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at indfange fasaner? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 8. Naturstyrelsen kan tillade indfangning af fasaner. Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give lov til at fjerne redetræer i en koloni i yngleperioden? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 9. Stk. 3. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i 6 og 7. Tilladelsen kan gives på vilkår. Spørgsmål: Er det tilladt at fange en hasselmus? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 10. For vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som er omfattet af bilag IV, jf. bilag 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), er der forbud mod 1) alle former for forsætlig indfangning eller drab og 2) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. Spørgsmål: Er det tilladt enhver at få en trafikdræbt odder udstoppet hos en konservator? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 11. For dyr og planter, der til enhver tid er omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller af liste II over strengt beskyttede arter af dyr og planter i konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen), er der forbud mod opbevaring, transport, handel eller bytte, udbud til salg eller bytte, overdragelse, konservering eller udstilling af enheder, der er indsamlet i naturen.

4 Spørgsmål: Er det tilladt at sælge en skovsneppe? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 5. For fugle, omfattet af 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet. Bilag 4. Agerhøne, Amerikansk skarveand, Canadagås, Fasan, Grågås, Gråand, Krikand, Nilgås, Ringdue, Skovsneppe Spørgsmål: Er det tilladt enhver at udstoppe en krikand? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 5. For fugle, omfattet af 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet. Bilag 4. Agerhøne, Amerikansk skarveand, Canadagås, Fasan, Grågås, Gråand, Krikand, Nilgås, Ringdue, Skovsneppe Spørgsmål: Er det tilladt at sælge en skeand? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 5. For fugle, omfattet af 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet. Bilag 4. Agerhøne, Amerikansk skarveand, Canadagås, Fasan, Grågås, Gråand, Krikand, Nilgås, Ringdue, Skovsneppe Spørgsmål: Må man sælge en nilgås? Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 5. For fugle, omfattet af 1, stk. 1, jf. stk. 3, er der forbud mod handel, transport med henblik på handel, opbevaring med henblik på handel, udbud til salg, konservering eller udstilling. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter tillige genkendelige dele af eller produkter fremstillet af disse fugle. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for fugle på bilag 4, forudsat at fuglene er blevet lovligt dræbt eller indfanget eller på anden måde lovligt erhvervet. Bilag 4. Agerhøne, Amerikansk skarveand, Canadagås, Fasan, Grågås, Gråand, Krikand, Nilgås, Ringdue, Skovsneppe

5 Spørgsmål: Er EU direktiver med til at fastsætte jagttider? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1. Under hensyntagen til principperne i fuglebeskyttelsesdirektivets 2) art. 7, habitatdirektivets 3) artikel 12 og 14 og til principperne i kapitel 2 i lov om jagt og vildtforvaltning, er der fastsat generelle jagttider for en række vildtarter. Disse fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Spørgsmål: Kan der fastsættes lokale jagttider? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 2. Uanset bestemmelsen i 1, er der fastsat lokale jagttider i en række områder. Disse fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse. Spørgsmål: Du sidder på anstand en morgen, og fem minutter før solopgang kommer en råbuk ud. Er det tilladt at skyde den? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Spørgsmål: Du sidder på andetræk en time efter solnedgang. Må du skyde en dobbeltbekkasin, der kommer for? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

6 Spørgsmål: Du vil gerne leje et aftentræk på en eng, hvor der kommer vilde ænder på træk. Må du leje jagten for én uge ad gangen? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 4. Retten til at jage ande- og vadefugle, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, må ikke overdrages til andre for en periode, der er mindre end 1 år. Spørgsmål: I din sø har du på lovlig vis udsat gråænder. Må du sælge dagjagter på udsatte gråænder? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 4. Retten til at jage ande- og vadefugle, bortset fra skovsnepper og opdrættede gråænder, må ikke overdrages til andre for en periode, der er mindre end 1 år. Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give tilladelse til jagt på kronvildt ½ efter solnedgang? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 5. Naturstyrelsen kan under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 tillade fravigelser fra bestemmelserne i 1-3. Tilladelsen kan gives på vilkår. Stk. 2. Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Spørgsmål: Starter den generelle jagttid på hundyr og lam/kalve af rå-, då-, sika- og kronvildt 1. oktober? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Kronhind og kalv Då og kalv Sikahind og kalv Rå og lam

7 Spørgsmål: Starter den generelle jagttid på då-, sika- og kronhjort 1. oktober? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Kronhjort Dåhjort Sikahjort Spørgsmål: Er der jagttid på råbuk 16. juli? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Råbuk og Spørgsmål: Er der jagttid på ræv og husmår 10. september? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Ræv Husmår Spørgsmål: Er der jagttid på ræv 10 februar? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Ræv

8 Spørgsmål: Du er på anstand efter ræv den 20. september. I stedet for en ræv, hopper en vildkanin ud. Er det tilladt at skyde den? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Vildkanin Spørgsmål: Du er inviteret med til julejagt den 24/12 hos svigerfar. Må du skyde en hare? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Hare Spørgsmål: Du er på jagt på fiskeriterritoriet i september, og der kommer en flok taffelænder ind over lokkerne. Må du skyde dem? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Taffeland Spørgsmål: Starter den generelle jagttid for svømmeænder og gæs 1. oktober? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Grågås, blisgås, sædgås, kortnæbbet gås Svømmeænder Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden Canadagås og nilgås

9 Spørgsmål: I januar måned er du inviteret på jagt ved en gammel mergelgrav. Der letter en flok krikænder, må du skyde til dem? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Krikand (på fiskeriterritoriet dog ) Spørgsmål: Er der jagttid på agerhøns 1. september? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Agerhøne Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Er der jagttid på blishøne? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Blishøne

10 Spørgsmål: Der letter en dobbeltbekkasin på den årlige rævejagt i januar. Må du skyde til den? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Dobbeltbekkasin Spørgsmål: Må skovsneppen jages i januar? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Skovsneppe Spørgsmål: Du er ude for at skyde krager i oktober, der kommer en due for, må du skyde til den? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Ringdue Spørgsmål: Er der jagttid på sortkrage? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Krage (gråkrage/sortkrage)

11 Spørgsmål: Må mårhund jages i januar? Spørgsmål: Er der jagttid på ilder? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Mårhund (Generelt må alle invasive arter jages i perioden ) Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Ilderen er ikke nævnt på bilag 1. og har derfor ikke jagttid Spørgsmål: Er der jagttid på strandskade? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Strandskaden er ikke nævnt på bilag 1. og har derfor ikke jagttid Spørgsmål: Er der jagttid på enkeltbekkasin? Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bilag 1. - Enkeltbekkasin er ikke nævnt på bilag 1. og har derfor ikke jagttid

12 Spørgsmål: Må en halvautomatisk riffel, som kun kan indeholde to patroner, anvendes til jagt i Danmark? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader: 2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 2 patroner. Stk. 2. Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner. Spørgsmål: Må visse luftrifler i kaliber 5,5 mm, anvendes til jagt på visse vildtarter? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader: Stk. 5. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter. 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 5) Til ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V 0 mindst 200 m/sek. Spørgsmål: Er det tilladt at anvende et halvautomatisk haglgevær til jagt, hvis det plomberes til 2 patroner? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader: 1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner. Stk. 2. Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner. Spørgsmål: Må haglvåben mindre end kaliber 20 anvendes til jagt? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. 1. Følgende skydevåben må, når de er i forsvarlig stand, anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader: Stk. 4. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i 3, stk. 1, nr Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 5) Til ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V 0 mindst 200 m/sek.

13 Spørgsmål: Må patroner med hagl, der har en vægtfylde der er lavere end 7 g/cm 3, anvendes til jagt? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt: 1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm 3 eller derover. 2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm 3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek. 3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm 3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek. Spørgsmål: Må blyhaglpatroner anvendes til regulering? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt: Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke: 1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller 2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner. Spørgsmål: Må patroner med hagl, som er større end 4 mm, anvendes til jagt? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt: Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm. Stk. 3. Kuglepatroner (Brenneke-kugler og lignende) i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering. Spørgsmål: Må riffelammunition med en kuglevægt på 9,7 gram og en anslagsenergi E100 på 2000 Joule anvendes til jagt på kronvildt? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 1) Til kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 2-5, enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E 100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E 100 mindst 2000 J.

14 Spørgsmål: Er det tilladt at skyde gæs med fuldkappet jagtriffelammunition? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 3) Til ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre, skarv og sort svane samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 4-5, anslagsenergi E 100 mindst 175 J. Stk. 2. For så vidt angår jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin eller spættet sæl, skal projektilet være ekspanderende. Spørgsmål: Må harer skydes med salonriffel med en anslagsenergi ved E0 på 175 Joule? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 3) Til ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre, skarv og sort svane samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 4-5, anslagsenergi E 100 mindst 175 J. Spørgsmål: Må riffelammunition med en kuglevægt på 3,2 gram og en anslagsenergi på E100 på 850 Joule anvendes til jagt på råvildt? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 2) Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3-5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E 100 mindst 800 J. Stk. 2. For så vidt angår jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin eller spættet sæl, skal projektilet være ekspanderende. Spørgsmål: Må fasaner skydes med salonriffel med en anslagsenergi ved E0 på 130 Joule? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt, jf. også bilag 1: 4) Til husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder og måger samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 5, anslagsenergi E 0 mindst 150 J.

15 Spørgsmål: Er det alene Naturstyrelsen, der bestemmer, hvem der kan få udstedt jagttegn? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 3. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Skal skydevåben være indpakket i lukket etui eller lignende, når de transporteres i et aflåst bagagerum? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 8. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde. Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende Spørgsmål: Svar:

16 Spørgsmål: Må du som jæger overdrage et 4,5 mm luftgevær til en 19-årig person uden jagttegn? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 17. Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år. Spørgsmål: Stilles der særlige krav til opbevaring af ammunition til haglgeværer? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 3 og 4. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben. Spørgsmål: Skal ammunition opbevares i et særskilt rum i forhold til våbnene. (Skal ammunitionen opbevares i den lille boks øverst i våbenskabet)? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 3 og 4. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben. Spørgsmål: Må du som almindelig jæger overdrage din jagtriffel til en anden jæger, så han lige kan prøve at holde den? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 17. Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse i henhold til 9, 10 eller 11 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter 13, jf. dog 21, stk. 9. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transporttilladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.

17 Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Er det tilladt at opbevare op til 25 almindelige haglvåben/rifler i et SKAFOR blå (EN grade 0) godkendt våbenskab? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil Spørgsmål: Skal et våbenskab være fastboltet til gulv, væg eller lignende, hvis det vejer 650 kg? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende. Spørgsmål: Må man opbevare 20 halvautomatiske våben i et SKAFOR blå (EN grade 0) godkendt våbenskab? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

18 Spørgsmål: Du er taget til Lolland i to dage for at gå på jagt og har medbragt dit haglvåben. Skal våbnet opbevares i et godkendt våbenskab? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 22. Bestemmelserne i 21, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på midlertidig opbevaring af skydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet anerkendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåset gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåset gemme. Spørgsmål: Når man køber et haglvåben, skal det så registreres hos politiet? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af 1 a, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politidirektøren. Stk. 2. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket udformet af politiet. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. 43, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet. Stk. 3. Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet. Spørgsmål: Har en våbentilladelse til en jagtriffel en gyldighedsperiode på 5 år? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. 38. Tilladelse i henhold til våbenlovens 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses 15, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år. Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben. Spørgsmål: Hvis man køber en luftriffel i kaliber 5.5 mm, skal det så registreres hos politiet? Jf. Bekendtgørelse om våben og ammunition mv Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af 1 a, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politidirektøren. Stk. 2. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket udformet af politiet. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. 43, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet. Stk. 3. Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.

19 Spørgsmål: Gælder reglerne i jagtloven som udgangspunkt også ved regulering? 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere vildt, hvis det er for at imødegå fare for menneskers sundhed? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, Spørgsmål: Kan vildt reguleres uden for jagttiden? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, 3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden, 4) beskytte flora og fauna, 5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller 6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt. Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere vildt, hvis det er for at imødegå risiko for smitte af mennesker? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

20 Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere vildt, hvis det er for at imødegå risiko for luftfartssikkerheden? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden, Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere vildt, hvis det er for at beskytte flora og fauna? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 4) beskytte flora og fauna, Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere vildt, hvis det er for at hindre omfattende skader på afgrøder? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder Spørgsmål: Kan man få tilladelse til at regulere fugle, hvis det er for at forhindre alvorlig skade på ejendom? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.

21 Spørgsmål: Du har lige indsendt en ansøgning om tilladelse for at regulere duer i oktober. Må du påbegynde reguleringen, før tilladelsen er udstedt? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne bekendtgørelse er udstedt. Spørgsmål: Er det den jagtberettigede, der bestemmer, om der skal reguleres duer? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Spørgsmål: Du har lejet et stykke jagt. Må du uden særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen regulere ræve i februar? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. Spørgsmål: Har ejeren af en ejendom altid ret til at foretage regulering efter bekendtgørelse om vildtskader? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

22 Spørgsmål: Du har fået jagttegn i en alder af 17 år. Må du regulere duer hvis du er i selskab med en person med jagttegn som er over 18 år? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Spørgsmål: Du har fået jagttegn i en alder af 20 år. Må du regulere alene? 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3 Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Spørgsmål: Kræves der tilladelse for at regulere råvildt i forsvarlige indhegninger på et gartneri i juni måned? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året. Spørgsmål: Må du uden tilladelse regulere ilder i en forsvarlig indhegnet hønsegård? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året.

23 Spørgsmål: Må du regulere ræv i fælder hele året, 20 m fra en forsvarligt indhegnet hønsegård? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året. Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder. Spørgsmål: Må du regulere husmår ved brug af fælder op til 50 meter fra bebyggelse? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året. Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Må man uden tilladelse regulere ræv i februar måned? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 5. Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden februar.

24 Spørgsmål: Svar: Spørgsmål: Må man regulere rævehvalpe i juli måned? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 5. Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. Spørgsmål: Må man regulere ræv med haglgevær fra skydetårn eller skydestige? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 5. Stk. 5. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Spørgsmål: Kræves der særlig tilladelse for at regulere vildkanin? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

25 Spørgsmål: Må vildsvin reguleres hele året? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 7. Muflonvædder og vildsvin må reguleres hele året. Spørgsmål: Må en undsluppet vaskebjørn reguleres hele året? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Spørgsmål: Må man anvende fælder til at regulere mink hele året? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred samt mink, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder Spørgsmål: Må der anvendes kunstigt skjul ved regulering af invasive pattedyrarter? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Stk. 2. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber,

26 Spørgsmål: Må en sumpbæver reguleres 1½ time efter solnedgang? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Stk. 2. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Spørgsmål: Må man regulere vaskebjørn i nærheden af en foderplads? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Stk. 2. Reglerne i lovens 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse Spørgsmål: Må vildkanin reguleres fra et skydetårn? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, og mink, må reguleres hele året. Stk. 2. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom regulering kan ske i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydestiger og skydetårne. Spørgsmål: Må man anvende kunstigt lys ved regulering til at belyse målet, når man regulerer bisamrotte? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Stk. 2. Reglerne i lovens 28 om udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. 11, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

27 Spørgsmål: Må man medbringe glatløbet haglgevær i et skydetårn, når der reguleres mårhund? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 8. Stk. 3. Ved regulering af mårhund kan der medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Spørgsmål: Kan politiet give tilladelse til regulering? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 10. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i 2, stk. 1 og 2, anførte betingelser er opfyldt. Spørgsmål: Skal der tages hensyn til reglerne i jagtloven, når der skal fanges muldvarpe? Kapitel 2: Regulering uden forudgående tilladelse 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning. Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres. Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften. Spørgsmål: Må fugle reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser uden forudgående tilladelse? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 11. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte flyvepladser, og til, at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.

28 Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give tilladelse til at regulere stær, som optræder i flok, på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 12. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at stær, ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må reguleres hele året. Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til at regulere råger, som optræder i større flokke, på ikke høstede og nysåede marker i august? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 13. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må reguleres i perioden 1. juli september. Spørgsmål: Må man uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen regulere rågeunger i perioden 1. maj 15. juni? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 13. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj juni. Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give tilladelse til at regulere rågeunger på ikke høstede marker i juli måned? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 13. Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj til 30. juni.

29 Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til at anvende halvautomatiske salonrifler, der kan indeholde mere end to patroner, til regulering af rågeunger? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 13. Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til at regulere canadagæs? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 14. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på marker med vinterafgrøder i perioden 1. februar februar. Spørgsmål: Må skarv reguleres ved en fiskeruse i februar måned uden forudgående tilladelse? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet, regulerer skarv i perioden 1. august til 31. marts. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering finder sted på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens 15 kan udøves. Hvor der er givet tilladelse til regulering af skarv på ferske vande må regulering kun finde sted med ejendommens ejer eller brugers samtykke. Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til at regulere skarv på ferske vande? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet, regulerer skarv i perioden 1. august til 31. marts. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering finder sted på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens 15 kan udøves. Hvor der er givet tilladelse til regulering af skarv på ferske vande må regulering kun finde sted med ejendommens ejer eller brugers samtykke.

30 Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til at regulering af skarv må foregå fra motordrevet fartøj? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). Spørgsmål: Kan ejeren af et fiskeredskab, som har fået en reguleringstilladelse på skarv, bemyndige andre til at forestå reguleringen for sig? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Stk. 2 Hvor der er givet tilladelse til regulering, kan ejere af faststående fiskeredskaber skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. Spørgsmål: Må man uden forudgående tilladelse regulere skarv ved dambrug? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv hele året i og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha. Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give tilladelse til at fjerne en hel skarvkoloni? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier.

31 Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til regulering af skarv for at beskytte fiskebestande? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 15. Stk. 5. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af stalling, ål samt udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred i perioden 1. august til 30. april. Stk. 6. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv i perioden 1. august til 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande. Spørgsmål: Kan der på ejendomme med biotopplaner gives tilladelse til regulering af krager i hele april måned? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 16. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året i og ved havbrug. Spørgsmål: Må man uden tilladelse regulere krager og husskader i april måned? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul og kunstige lokkefugle. Spørgsmål: Må man uden forudgående tilladelse fange krager i fælder i april måned på ejendomme, hvor der er udført en biotopplan? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 17. Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. 12, stk. 2, nr. 3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april til 30. april.

32 Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til regulering af ringduer i marts måned? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok, 1) i rapsmarker i perioden 1. februar april, 2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts april, 3) i nysåede marker i perioden 1. august august, og 4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli 31. august. Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til regulering ringduer i juli måned? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 18. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok, 1) i rapsmarker i perioden 1. februar april, 2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts april, 3) i nysåede marker i perioden 1. august august, og 4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli 31. august. Spørgsmål: Kan der gives tilladelse til regulering af ringduer i september måned ved brug af lokkefugle og kunstige skjul? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 18. Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i perioden 1. september oktober i egne, hvor ringdue forvolder omfattende skade på markafgrøder. Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 2 kan ske ved anvendelse af kunstige skjul og lokkefugle. Spørgsmål: Kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af grågæs på ikke høstede marker i juli måned ind til 1½ time efter solnedgang? Kapitel 3: Regulering efter forudgående tilladelse 19. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli 31. august. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.