TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan

Transkript

1 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland M014 og M036, Brabrand INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Planlægningsforhold Kloakforhold Vejvand Miljømæssige konsekvenser Indvirkning på miljøet Miljøvurdering Økonomiske konsekvenser Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Økonomiske konsekvenser for Aarhus Vand A/S Økonomiske konsekvenser for grundejer Ikrafttræden Indledning Tillæg nr. 1 til Aarhus Kommunes Spildevandsplan er udarbejdet med henblik på at skabe mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland M014 og M036, Brabrand, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32 stk. 1 nr Planlægningsforhold Områder, hvor håndteringen af overfladevand med miljømæssig, teknisk og økonomisk fordel kan overlades til de enkelte grundejere, og hvor kommunen derfor er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten, skal udpeges i spildevandsplanen. Jf. spildevandsbekendtgørelsens 11 stk. 1 nr. 2 kræves der enighed mellem grundejeren og kommunen, for at en ejendom kan træde helt eller delvist ud af kloakforsyningen. Dette plantillæg ophæver således ikke i sig selv tilslutningsretten og pligten, men giver Aarhus Vand, Aarhus Kommune og grundejerne mulighed for at indgå aftale herom, hvis alle parter vurderer, at det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at lade grundejerne i de berørte kloakoplande træde ud jf. Miljøbeskyttelseslovens 32 stk. 1 nr. 2.

2 3. Kloakforhold Aarhus Kommune er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand, fra følgende kloakoplande: M014 Brabrand M036 Brabrand Den geografiske placering af de enkelte oplande fremgår af bilag 1. De 2 oplande er i dag fælleskloakerede, og skal ifølge separeringsstrategien i spildevandsplan have påbegyndt etablering af separatkloak i planperioden Der åbnes med dette tillæg op for, at Aarhus Kommune, Aarhus Vand A/S og grundejerne i de 2 kloakoplande, kan gå i dialog og få undersøgt, hvor vidt det er teknisk, økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt, at grundejeren selv håndterer regnvandet internt på grunden, som alternativ til, at Aarhus Vand A/S etablerer en traditionel separatkloak i området. De miljømæssige konsekvenser af at håndtere regnvandet lokalt er nærmere beskrevet i afsnit 4, og de økonomiske konsekvenser ved at lade grundejerne træde ud af kloakforsyningen, er beskrevet i afsnit 5. Jf. Aarhus Kommunes spildevandsplan (se bilag 2) er der registreret følgende befæstede arealer / antal ejendomme i de to oplande: Kloakopland Befæstet areal (ha) Antal boligejendomme Antal erhvervsejendomme M014, Brabrand 5, M036, Brabrand 1, I alt 6,53 ha 83 4 Tabel 1. Data for kloakopland, udtræk fra Aarhus Kommunes digitale spildevandsplan, GI- DAS Der er næsten udelukkende tale om at lade almindelige boligejendomme udtræde af kloakforsyningen for så vidt angår overfladevand, idet der er registreret 83 boligejendomme og kun 4 erhvervsejendomme i oplandene. Samlet set har de 2 kloakoplande et befæstet areal på 6,53 ha Vejvand Jf. Aarhus Vand s betalingsvedtægt af 2. marts 2011, skal Aarhus Kommune, Trafik og Veje, betale 8% af anlægsudgifterne til spildevandsanlæggene, for at aflede vejvand fra kommunale veje og private fællesveje, via Aarhus Vands kloakledninger.

3 Ophævelsen af tilslutningsretten og pligten berører ikke Trafik og Veje, idet evt. vejvand fra kloakopland M014 og M036, Brabrand, fortsat til blive afledt via Aarhus Vands kloaksystem, eller via eksisterende vejvandsledninger tilhørende Trafik og Veje. 4. Miljømæssige konsekvenser 4.1. Indvirkning på miljøet Ved at håndtere regnvandet lokalt nedsættes belastningen på kloakanlæggene, og de vandområder, der modtager overfladevandet. Herudover medvirker lokal nedsivning af regnvand også til at øge dannelsen af grundvand/drikkevand. Ved at lade vandet nedsive, i stedet for at aflede det via en traditionel regnvandsledning, opnås endvidere en mere naturlig afstrømning, som mindsker oversvømmelsesrisikoen. Der opnås også en rensning af overfladevandet i jordmatricen, hvilket er med til at sikre et forbedret vandmiljø i nærtliggende vandløb og søer Sikring af grundvand/drikkevand Det skal sikres, at en nedsivning af overfladevand ikke udgør en risiko overfor grundvandet/drikkevandet. Dette gøres ved at foretage en konkret vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed og overfladevandets kvalitet for hvert enkelt kloakopland. På denne baggrund kan der være arealanvendelser/områder, der vurderes at være uegnede til nedsivning, og som derfor ikke udlægges som sådan i spildevandsplanen. Alternativt kan der i visse områder stilles krav om anvendelse af specifikke LAR-metoder (LAR=Lokal Afledning af Regnvand), f.eks. nedsivningsmetoder, hvor den organiske zone bibeholdes, til tilbageholdelse/nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, der kan findes i overfladevandet (kan f.eks. være nedsivning i et regnbed eller en græslavning) Jordbundsforhold Såfremt grundejerne i et givet område viser interesse for at udtræde af kloakforsyningen med hensyn til overfladevand, gennemfører Aarhus Vand A/S en undersøgelse af området, for at sikre, at det er egnet til nedsivning. Såfremt det viser sig, at området ikke er egnet til nedsivning, vil Aarhus Vand etablere en separat regnvandsledning til afledning af overfladevandet Miljøvurdering Ifølge Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24. September 2009) 3 stk. 2 skal der ikke gennemføres miljøvurdering, hvis planer (eller ændringer heri) omfattet af 3 stk. 1 nr. 1. fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, eller alene omfatter mindre ændringer i planen, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

4 Det vurderes, at plantillæget kun fastlægger anvendelse af mindre områder (samlet set 6,53 ha jf. tabel 1) på lokalt plan, set i forhold til Århus Kommunes samlede kloakopland på ca ha. Jf. afsnit 4.1. vurderes tillægget endvidere ikke at få væsentlig (negativ) indvirkning på miljøet, idet det sikres, at nedsivningen ikke udgør en risiko overfor grundvandet/drikkevandet (jf. afsnit 4.1.1), samt at jorden er egnet til nedsivning (jf. afsnit ). På baggrund af ovenstående kriterier vurderes der ikke at skulle foretages miljøvurdering af plantillægget i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 5. Økonomiske konsekvenser 5.1. Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Såfremt en boligejer udtræder af kloakforsyningen med hensyn til regnvandsafledning åbnes der op for at tilbagebetale et beløb, som maksimalt svarer til ejendommes tilslutningsbidrag for regnvand, som pt. er på ,96 kr. inkl. moms. Tilbagebetalingen kan maksimalt svare til 40% af standardtilslutningsbidraget, på det tidspunkt hvor ejendommen udtræder af kloakforsyningen. Såfremt en erhversejendom udtræder af kloakforsyningen med hensyn til regnvand åbnes der op for at tilbagebetale et beløb, som maksimalt svarer til ejendommes tilslutningsbidrag for regnvand på pt ,96 kr. inkl. moms pr. påbegyndt 800 m². Tilbagebetalingen kan maksimalt svare til 40% af standardtilslutningsbidraget. Det er samtidig væsentligt at bemærke, at der, jf. spildevandsbekendtgørelsens 11, kun kan gives tilladelse til at træde ud af kloakforsyningen, hvis der ikke sker en væsentlig forringelse af forsyningens økonomi. Jf. vejledning til spildevandsbekendtgørelsen er det således vigtigt at kloakforsyningen fortsat økonomisk kan fungere og at der ikke sker en sådan forringelse af økonomien, at omkostningerne for de tilbageblevne brugere enten bliver ubetalelig eller udtræden sker på bekostning af nødvendige renoverings- og fornyelsestiltag af ledningsnet og renseanlæg indenfor kloakforsyningen Økonomiske konsekvenser for Aarhus Vand A/S Såfremt regnvandet fra de 2 kloakoplande håndteres lokalt, kan Aarhus Vand A/S undgå en række investeringer i nye spildevands- og regnvandsledninger, samt vejarbejde i forbindelse med en traditionel separatkloakering. Besparelsen på spildevands- og regnvandsledninger samt vejarbejde, skal holdes op mod en udgift til tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand. Aarhus Vand foretager først en konkret økonomisk beregning, når der er udført nærmere tekniske undersøgelser i de enkelte oplande.

5 5.3. Økonomiske konsekvenser for grundejer Efter nærmere tekniske undersøgelser (herunder udførelsen af nedsivningstests), vil det blive vurderet, om tilbagebetaling af hele eller dele af tilslutningsbidraget, kan dække udgiften til etablering af LAR-løsninger på den enkelte grund, og om det således kan betale sig for grundejer at udtræde af kloakforsyningen. Udgiften til LAR-løsninger bør endvidere holdes op mod den besparelse, der opnås i forhold til ikke at skulle etablere separat kloak med regnvandsledning på egen grund. Denne omkostning er meget forskellige fra ejendom til ejendom, men kan jf. erfaringerne fra separeringsprojektet i Risskov gennemsnitligt set forventes at beløbe sig til kr. inkl. moms. 6. Ikrafttræden Nærværende tillæg til spildevandsplanen har været fremlagt i 8 ugers offentlighedsfase i perioden fra d. 14. marts til 9. maj 2012, og er herefter godkendt endeligt af rådmanden fra Teknik og Miljø d. 23. juni 2012, hvorefter det er trådt i kraft.

6 BILAG 1 Kloakoplande, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningspligten M036, Brabrand. Eksisterende fælleskloakeret område. Udlagt til planlagt separatkloakeret opland. Ændres til spildevandskloakeret opland med lokal afledning af regnvand, hvis grundejere, Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune bliver enige herom, ellers fortsat separatkloakeret.

7 M014, Brabrand. Eksisterende fælleskloakeret område. Udlagt til planlagt separatkloakeret opland. Ændres til spildevandskloakeret opland med lokal afledning af regnvand, hvis grundejere, Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune bliver enige herom, ellers fortsat separatkloakeret.

8 BILAG 2 Data for kloakoplande, hvor der bliver mulighed for at ophæve tilslutningspligten for overfladevand. Udtræk fra Aarhus Kommunes digitale spildevandsplan, GIDAS. Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

9