Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade"

Transkript

1 Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade

2 Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff betyder skuldermanchet. Skade på rotator cuff en kan være alders betinget, eller det kan opstå efter overbelastning, men kan også komme akut i forbindelse med et fald, et tungt løft, uventet træk i armen eller ved intensiv sportsudøvelse (kastebevægelse eller overhåndsslag i ketsjersport ). Senerne mister deres styrke med alderen, og i flere tilfælde kan overbelastninger ødelægge senerne. Rotator cuff skader rammer oftest personer mellem år, hvorimod folk under 40 år sjældent får denne skade. Hos personer over 70 år kan senerne ødelægges ved mindre belastninger. Symptomer på beskadigelse af rotatorsene Symptomerne på en rotator cuff skade er smerter og nedsat kraft i skulderen. Smerterne i skulderen opstår oftest relativt hurtigt, som regel med udstråling ned i overarmen og i sjældne tilfælde udstråling helt ud til fingrene. Smerterne provokeres specielt ved løft af armen ud til siden, fx når du skænker op med en kande eller tager en bog ned fra reolen. Smerterne kan være så voldsomme, at bevægeligheden i skulderen påvirkes. Der kan opstå smerter om natten, specielt når du ligger på den dårlige skulder. Operation for beskadiget rotatorsene Er én eller flere sener revet over, og har du smerter, er du bedst tjent med at få senerne sat på plads på skulderledhovedet igen. Det foretages ved en skulderartroskopi, hvor der renses op i skulderen, og skaden vurderes. Afhængig af seneskadens omfang kan senen repareres enten gennem artroskopet eller gennem en ca. 5 cm lang åbning på siden af skulderen. Senen fæstnes tilbage til toppen af overarmsknoglen vha. en eller flere metal- eller plastikskruer forsynet med en kraftig tråd. I visse tilfælde viser det sig i forbindelse med operationen, at det ikke er teknisk muligt at fæstne senerne igen. 2

3 Anden behandling Hvis du ikke ønsker eller ikke bliver anbefalet en operation, kan smerterne dæmpes med blokader, og funktionen bedres ved træning. Styrken bliver dog aldrig bedre, da senen / senerne er revet over. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for rotator cuff skade kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Du har på dette tidspunkt ofte været igennem et længere forløb med smertestillende medicin, blokadebehandling og evt. fysioterapi af din skulder. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din skulder og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser fx ultralydsscanning, røntgen undersøgelse eller MRscanning. Har du selv røntgenbilleder af din skulder, bedes du medbringe disse til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Speciallægen gennemgår i så fald forløbet samt mulige bivirkninger og komplika tioner med dig. Derudover taler I om, hvad du kan forvente dig Rotator Cuff muskler Deltamuskel Deltamuskel Biceps Forfra Bagfra Skulderens muskler 3

4 af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at reducere smerterne og forbedre funktionen af skulderen. Derimod er det vanskeligt at genvinde hele muskelstyrken efter operationen. Næsten alle får en smertelindring efter operationen. Der sker et udtalt tab af muskelvæv, når senen ødelægges. Resultatet af operationen er meget afhængig af, hvor længe skaden har været til stede, og hvor aldersforandret senerne er. Prognosen hos patienter over 70 år er generelt dårligere end hos yngre. Bevægeligheden forbedres dog hos mere end 80 %, og yngre patienter får ofte en næsten normal bevægelighed tilbage. Derfor vil en del kunne vende tilbage til et fysisk arbejde efter operationen, men mange må dog i fremtiden reducere omfanget af løftearbejde og arbejde med armen over hovedhøjde. Du skal have en fixeret armslynge eller en abduktionspude på i 6 uger både dag og nat. Se side 5. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Du bliver informeret ved forundersøgelsen, om mulighederne for bedøvelse. Faste Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele armen / skulderen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. 4

5 Operation Operationen tager 1-2 timer og foregår vha. små snit omkring skulderen, hvorigennem artroskopet og instrumenterne føres ind i skulderen, hvor skaderne vurderes. De ødelagte sener vil vi forsøge at sy sammen enten via en mindre åbning på siden af skulderen eller med kikkertteknik. Speciallægen vælger metoden under kikkert operationen. Senen skal næsten altid fæstnes tilbage til toppen af overarmsknoglen. Der anvendes små metal- eller plastikskruer til denne fiksering. I nogle tilfælde kan det ikke teknisk lade sig gøre at sy senen, men oprensningen i skulderleddet vil ofte give en vis lindring. Der sættes plaster på sårene. Desuden lægges evt. en kølebandage over operationsstedet for at begrænse blødning og hævelse. Armen bliver fixeret i en armslynge med mavebælte eller en pude (abduktionspude), der holder armen grader ud fra kroppen. Derved aflastes de sammensyede sener, og helingen får bedre betingelser. Fixeret armslynge Abduktionspude 5

6 Efter operationen Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Aktivitet Inden du skal hjem får du vejledning i, hvordan du skal lave øvelser af hånd, albue og skulder. Efter udskrivelsen Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter operationen må du forvente ømhed og smerter i skulderen i op til 6 uger. Herefter vil der være ømhed eller lettere smerter efter træning og anden belastning. I nogle tilfælde kan du have behov for smertestillende medicin i en længere periode. Is- / kuldebehandling De første dage kan det lindre med en kølende bandage / ispose. Den kan bruges minutter hver anden time. Forbinding og bad Forbindingen / plaster kan du fjerne næste dag (efter 24 timer) og tage brusebad. Når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. Aktivitet / daglige gøremål Du kan ikke bruge den fikserede arm, kun fingrene. Du må lave, det du kan, men det er begrænset af, at du kun kan bruge den ene arm. Restriktioner Du skal bruge den fikserede armslynge / abduktionspude i 3-4 uger ved mindre skader og 6 uger ved større skader. Du skal tillige have den på om natten. Den må tages af under kontrollerede forhold når du skal i bad og skifte tøj. Du skal forvente at få brug for hjælp til dette. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af, hvilket job du har. Har du fysisk krævende arbejde, kan du risikere at være sygemeldt i op til 3 måneder. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. 6

7 Bilkørsel Du kan ikke køre bil, så længe armen er i bandage og heller ikke umiddelbart efter, at den er fjernet. Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over armen. Du skal desuden være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Tråde / clips får du fjernet hos din egen læge efter ca dage. Du kommer til opfølgning hos speciallægen efter 6-8 uger og evt. efter 3 måneder. Genoptræning I de første uger efter operationen skal du lave øvelser for at nedsætte hævelse af armen og hånden. Når bandagen er fjernet, skal du starte på genoptræning af bevægeligheden. Skulderleddet vil være stift og svagt, når bandagen fjernes. Mulige bivirkninger og komplikationer Bevægelighed Det er normalt at skulderen er mere eller mindre stiv i de første 8-12 uger efter operation. Dette er gavnlig for helingen og løsner sig langsomt, som tiden går. Vedvarende smerter og væsentlig nedsat bevægelighed kan skyldes, at der er tilkommet en frossen skulder efter operationen. Risiko for at senen ikke holder Der er risiko for, at senen kan gå i stykker igen ved et nyt traume eller overbelastning. Risikoen er størst i det første ½ år. Infektion Hos mindre en 1 % af de opererede ses infektion efter operationen. Kar- og nerveskader Kar- og nerveskader er meget sjældne. Du bliver henvist til genoptræning hos fysioterapeut. 7

8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KNBL 49 Aleris-Hamlet Hospitaler 8. udgave september Udarbejdet af PTO/KJK/BMI. Revideres september Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til

Læs mere

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING 22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING 23 Fjernelse af tatovering Operation PATIENTVEJLEDNING Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Trochleoplastik operation Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen

Læs mere

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi Patientvejledning Senehæfte flytning på skinnebenet Tuberositas tibia osteotomi En korrigerende knogleoperation for at få knæskallen til at spore mere rigtigt i knæet. Har du smerter bag knæskallen også

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Stritører PATIENTVEJLEDNING 5 Stritører PATIENTVEJLEDNING Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Hammertå Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne

Læs mere

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING 20 Fjernelse af modermærke Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftestgodartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen

Læs mere

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Patientvejledning Hemicap Patellofe moral protese Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Har du smerter bag knæskallen kaldes det også forreste knæsmerter. Skyldes dine kroniske forreste knæsmerter

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Ørespytkirtel

Patientvejledning. Ørespytkirtel Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis

Læs mere

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING 18 Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage af et

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL) Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.

Læs mere