Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12. på ejendommen Egebjerg, Egebjergvej 3, 4050 Skibby

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 på ejendommen Egebjerg, Egebjergvej 3, 4050 Skibby 2. udgave juni 2015

2 Indhold Indhold Generelle forhold Ejer- og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke Teknisk resume Anlægget Dyrehold og management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og kemikalier Ammoniak Ammoniaktab Påvirkning af natur Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning / 35

3 3.7 Gener fra udbringning Beskrivelse af alternativer / 35

4 1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger Navn Flemming Risbjerg Adresse Egebjergvej 3 Telefon Mail [email protected] Bedriftsoplysninger Gårdnavn Egebjerg Sags adresse Egebjergvej 3 Ejendomsnummer Matrikelnummer 11 b m.fl Ferslev By, Ferslev CVR CHR-nummer Godkendelsespligt Husdyrbruget ønskes udvidet fra 860 årssøer, og 200 smågrise i alt svarende til 195,9 DE, til årssøer svarende til svarende til 226,7 DE. I forbindelse med udvidelsen ønskes en del af den eksisterende halmlade ombygget til drægtighedsstald, og der ønskes opført en ny gyllebeholder på m3. Derudover ønskes der opført en ny halmlade på 35 m x 20 m. Alt eget jord er bortforpagtet. Dette vil kræve en godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11. Der indgår udelukkende gylleaftaler i projektet. 1.3 Godkendelsens omfang Dyreholdet er placeret på Egebjergvej 3, 4050 Skibby. Der ønskes etableret ekstra pladser til de drægtige søer, således at hele soholdet kan blive samlet på en ejendom. Der sker ingen ændringer i de eksisterende stalde. Der ønskes opført en ny gyllebeholder. Al husdyrgødning fra produktionen afsættes både før og efter til gylleaftaler. Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom 4/ 35

5 der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området Projektets omfang Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på 860 årssøer og 200 smågrise. Der ønskes en godkendelse til en årsproduktion på årssøer. Grisene er opstaldet i eksisterende svinestalde, samt den nye drægtighedsstald. Der sker ingen ændringer i indretningen af de øvrige eksisterende stalde, på nær løbestalden, som ændres fra fuldspaltegulv til delvist spaltegulv Tidligere godkendelser Frederikssund Kommune meddelte i 2006 miljøgodkendelse til husdyrbruget på Egebjergvej 3. Den eks. miljøgodkendelse blev meddelt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Der er ikke tidligere meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget efter husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøgodkendelse omfatter derfor en godkendelse af det samlede husdyrbrug Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på for bedriften Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 5/ 35

6 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Frederikssund kommune vil offentliggøre og sætte sagen i høring jf. gældende regler for området Ikke Teknisk resume Type husdyrbrug På bedriften drives der udelukkende svineproduktion. Gødningen afsættes udelukkende til gylleaftale arealer. Dyreholdets størrelse Der er i dag en godkendelse til en årsproduktion på 860 årssøer, og 200 smågrise, i alt svarende til 195,9 DE. Der ønskes en godkendelse til en årsproduktion på årssøer, i alt svarende til 226,7 DE. Beskrivelse af byggeriet En del af den eksisterende halmlade ønskes ombygget til drægtighedsstald. Der ønskes opført en ny halmlade på 20 m x 35 m. Der ønskes opført en ny gyllebeholder på m3. Se vedlagte beliggenhedsplan. Ændringer i staldsystemet Der sker ingen ændringer af staldsystemet i de øvrige staldbygninger, på nær i løbestalden, hvor fuldspaltegulvet ændres til delvist spaltegulv. Håndtering af husdyrgødning Al husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i 2 stk. gyllebeholdere á m3 samt 1 gyllebeholder á m3. Der er opbevaringskapacitet til mere end 12 mdr. efter udvidelsen. Der indgår kun gylleaftaler i projektet. Husdyrgødningen anvendes kun på egnede udspredningsarealer. Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Gyllen udlægges med slangeudlægger i nærområdet, suppleret med traktor og gyllevogn. Hvis udspredningsarealerne er beliggende mere end 10 km væk, flyttes gyllen med lastbil. Gyllen udspredes med slæbeslanger, enten med traktor og gyllevogn eller selvkørende anlæg. Gyllen kan også i visse tilfælde nedfældes hvis det er nødvendigt i forhold til afgrøden, eller på arealer hvor det er lovbestemt. 6/ 35

7 Transporter Der er før udvidelsen ca. 408 transporter og efter udvidelsen ca. 433, idet transporterne optimeres. Der er lidt flere gylletransporter efter udvidelsen, da der produceres lidt mere gylle. Afhentning af gylle, foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. I både før og efter situationen er der ca. 4 transporter om ugen. (uden gylletransporter) Der er 2 indkørsler til ejendommen fra Egebjergvej. Støv, Støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme lidt flere grise på ejendommen. Men idet der kan være flere grise og mere foder pr. transport forventes støv og støj niveauet at være uændret. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Evt. gener i form af støv, støj og fluer - forventes ikke at berøre naboer mv. Arealoplysninger Al jord er bortforpagtet. Gylleaftaler Gylleaftaler til projektet fremsendes snarest. Lugt Der er foretaget en lugtberegning i it-systemet. Lugtberegningen viser at genekriteriet er overholdt for enkelt liggende nabo, samlet bebyggelse og byzone, med mere end 1,2 gange af genekriteriet. Nærmeste Byzone er indsat som Venslev der er beliggende ca m vest for ejendommen. Nærmeste samlet bebyggelse er beliggende ved Saltsø Skov ca m sydvest for Nærmeste enkelt liggende nabo er beliggende ca. 700 m syd for ejendommen. Ammoniak - Emissionsgrænseværdier og BAT Det ansøgte dyrehold er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Det generelle ammoniakemissions krav på 30 % Den samlede emissionsgrænseværdi (BAT) for eks. og nye stalde Ammoniakfordampningen fra det samlede anlæg kg NH3-H kg NH3-H kg NH3-H De valgte tiltag giver en samlet årlig ammoniakfordampning på kg N/år hermed er det generelle ammoniakkrav overholdt med ca. 330 kg. Der mangler 2 kg N i at BAT kravet er overholdt men det er vurderet at det er meget omkostningsfuldt at hente de sidste 2 kg N i forhold til den meget lille miljøgevinst. Der er anvendt følgende tiltag for at mindske ammoniakfordampningen; Delvis spaltegulv i ny drægtighedsstald Ændring fra fuldspaltegulv til delvist spaltegulv i løbestald Foderoptimering 127 gram råprotein pr. FE/so 7/ 35

8 Fosfor - Emissionsgrænseværdier og BAT Emissionsgrænseværdien for fosfor ved anvendelse af BAT for husdyrbrug med konventionel svineproduktion i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 er fastlagt til 23 kg P/DE søer. 226,7 DE søer * 23 kg P = kg P Uden tiltag på fosfor er indholdet i gødningen Med fosfor niveau på 4,6 gram P/FE/søer kg P kg P Hermed er fosforniveauet overholdt. Påvirkning af naturområder Inden for en radius af 1000 m ligger er der registreret 2 stk. potentielle ammoniakfølsomme skove, samt flere 3 søer, overdrev og moser mv. Der er foretaget en ammoniakberegning til den nærmeste potentielle ammoniakfølsomme skov der er beliggende i en afstand på ca. 200 m. Der er ikke foretaget ammoniakberegninger på de øvrige naturområder, der ligger i behørig afstand til staldanlægget. Merdepositionen er beregnet til 0,3 kg N. 8/ 35

9 Fysiske oplysninger om staldanlægget Generelt Facadebeklædning Taghældning/ materiale Højde på bygning Grundplan Anvendelse Ejendommen fremstår meget harmonisk med rolige farver, og der er renholdt og vedligeholdt på hele ejendommen. Alle stalde er opført i gule mursten og gule stålplader. Den nye halmlade ønskes opført i gule stålplader. Taget på driftsbygningerne er grå eternittagplader. Taghældningen på driftsbygningerne er ca. 15 til 25 grader. Taghældning og materialevalg på den nye halmlade skal være tilsvarende det eksisterende byggeri. Staldene er opmålt til ca. 6-7 m fra terræn til kip. Den nye halmlade forventes at få en højde på ca. 10 m Der er ca m2 driftsbygninger på ejendommen i dag. Den nye halmlade bliver ca. 700 m2. Driftsbygningerne anvendes til svin, foder og halm. Der er 2 eksisterende gyllebeholdere på 1461 m3 og 3036 m3, og der ønskes opført endnu en gyllebeholder på 3036 m3. Gyllebeholderne er opført i betonelementer, og ligger ca. 2 m over terræn. Der er umiddelbart ikke planer om ny beplantning omkring ejendommen. Beliggenhedsplan: Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast Placering af dræn Relevante adgangsveje Interne transport veje Olietanke overjordiske og underjordiske Placering af døde dyr Beplantning Brandslukker Oplag af halm Hovedafbryder el Hovedhane vand 9/ 35

10 Indretning af anlægget Stald Dyr Antal Stipl. Staldtype Gødning Store drægtighedsstald Søer Løsgående, delvis spaltegulv Gylle Løbestald Søer Fuldspalte Gylle Lille drægtighedsstald Søer Individuel opstaldning, delvis Gylle spaltegulv Ombygget drægtighedsstald Søer Løsgående, delvis spaltegulv Gylle Farestald Søer Kassestier delvist spalte Gylle Farestald Søer Kassestier delvist spalte Gylle Generelt for staldsystemet Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af beskæftigelsesmateriale, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Desuden er der opsat overbrusningsanlæg, som kan medvirke til at binde støv, og styre grisenes gødeadfærd. Især i sommerhalvåret kan overbrusning være med til at opretholde en god hygiejne i stierne og derigennem reducere risiko for lugtgener. Overbrusningsanlægget bidrager desuden til nedkøling af grisene i varme perioder. Gødning håndteres udelukkende som gylle. Gyllen pumpes fra stalden til forbeholder, hvorfra det pumpes til gyllebeholderne. 10/ 35

11 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Dyrehold før udvidelsen Antal Indgang afgang DE Søer 860 / / 194,96 Smågrise 200 0,93 DE i alt 195,89 Dyrehold efter udvidelsen Antal Indgang afgang DE Søer 1000 / / 226,7 DE i alt 226,7 Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. Rengøring og desinficering Farestalde vaskes efter hvert hold grise. Efter vask desinficeres sektionerne, og tørres helt ud, inden indsættelse af et nyt hold grise. Der benyttes kun godkendte desinficerings- og rengøringsmidler. Overbrusning i svinestalde Overbrusningen bruges til reguleringen af grisenes kropstemperatur. Ydermere holder det spalterne rene og kølige. Dyrene gøder hermed hellere på spalterne end på det faste lejeareal. Derudover bruges overbrusningsanlægget til iblødsætning inden vask af staldsektioner. 11/ 35

12 Bedste tilgængelig staldteknologi Løbeafdeling: Stalden ændres fra fuldspaltegulv til delvist spaltegulv under de individuelt opstaldede søer. Drægtighedsstald: Der er tale om en stald, hvor søerne går løse i store grupper. Leje/hvilearealet er indrettet i redekasser med fast strøet leje, og aktivitetsarealet med spaltegulv, hvor transponderne til fodring af søerne er placeret. Under spaltegulvet er der gyllekanaler. Der er en mindre ældre stald, der er indrettet med fuldspaltegulv. Farestald: Stalden er indrettet med delvist spaltegulv. Den væsentligste fordel ved staldsystemet er dyrevelfærd. Det tilgodeser pattegrisene, idet fast gulv er mere skånsomt end fuldspaltegulv. Delvis spaltegulv giver desuden mulighed for at anvende strøelse. Det er vurderet, at der er en god dyrevelfærd i staldene. Der anvendes halm i på det faste areal. Overbrusning af grisene sikrer, at grisene afkøles, så de ikke vælger at gøde i lejearealet. Hermed holdes ammoniakkoncentrationen og temperaturen lavere, hvilket medvirker til et bedre arbejdsmiljø. Der kan dog være en større arbejdsbyrde ved delvist spaltegulv, da det faste gulv skal renholdes. Alle dyrene er opdelt i grupper og sektioner. Dette giver en målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene, vil det kunne begrænse lugt og ammoniak. Overbrusningen medvirker til at køle dyrene i de varme perioder, binde støv, samt bidrage til regulering af grisenes gødeadfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis andel fast gulv minimerer gylleoverfladen i gylle kummen i stalden, og minimerer derfor ammoniak fordampningen. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes, hvis de drypper. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg vil holde energiniveauet på et acceptabelt niveau. De nuværende stalde lever umiddelbart op til BAT niveauet de er indrettet med delvis spaltegulv. Der forventes en renovering af staldene inden for en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, i forhold til behov og økonomi. - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Foderet indeholder et fosfor- og råproteinindhold inden for de vejledende niveauer. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. 12/ 35

13 2.2 Lokalisering Ejendommen er beliggende i Frederikssund Kommune. Husdyrbrugets anlæg er placeret imellem Venslev og Skibby. Ejendommen er placeret optimalt i forhold til enkeltliggende nabo, samlet bebyggelse og byzone. Genekriterierne kan overholdes med 1,2 gange. Der er gode tilkørselsforhold til ejendommen. 13/ 35

14 2.2.1 Faste afstandskrav Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelsesloven listede afstandskrav. Nabobeboelse (med landbrugspligt) Jf. Byzone/område udlagt til boligformål Jf. Ikke almene vandforsyningsanlæg Egen boring Almene Vandforsyningsanlæg ukendt Vandløb, dræn og søer* Jf. Offentlig vej og privat fællesvej Jf. Levnedsmiddelvirksomhed ukendt Beboelse på samme ejendom** Jf. beliggenhedsplanen Naboskel Jf. Sårbar natur ( 7 områder) Jf. Afstand fra anlægget Afstandskrav jævnfør husdyrloven > 400 meter 50 meter Ca meter Ca. 80 meter 50 meter 25 meter > 50 meter 50 meter Ca. 200 meter Ca. 10 meter 15 meter 15 meter > 500 meter 25 meter Ca. 15 meter Ca. 10 meter 15 meter 30 meter > 1000 meter meter * Det er ejers ansvar, at nyanlæg placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved etablering af et anlæg og ikke ved udvidelse i eksisterende anlæg Landskabet og planforhold Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser: Ejendommen er ligger op til et SFL-område der er beliggende syd for ejendommen. Områder med landskabelig værdi: Ejendommen er beliggende i et beskyttelsesområde for landskabs- natur og kulturværdi. Uforstyrrede landskaber: Kan ikke finde oplysninger herom Områder med særlig geologisk værdi: Der er et område med geologisk værdi beliggende ca m vest for ejendommen. Rekreative interesseområder: Egebjergvej er udlagt til Øvrige regionale stier Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ejendommen er beliggende i område med kulturmiljø og kulturhistoriske værdier. Kirkeomgivelser: Kan ikke finde oplysninger herom 14/ 35

15 Kystnærhedszonen: Ejendommen er ikke beliggende i kystnærhedszonen. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ca. 200 m vest for staldene er der et mindre lavbundsareal. Arealet er ikke okkerklassificeret. Skovrejsningsområder: Kan ikke finde oplysninger herom Fredede områder: Ejendommen er beliggende ca m fra fredet område vest for ejendommen. Beskyttede naturarealer ( 3): Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger der ca beskyttede søer, og ca. 6 stk. 3 beskyttede moser. Strandbeskyttelseslinie: Ejendommen er ikke beliggende i område med strandbeskyttelseslinie. Klitfredningslinie: Ejendommen er ikke beliggende i område med klitfredningslinie. Skovbyggelinie: Ca. 900 m nordøst for ejendommen er der en skovbyggelinie. Sø- og åbeskyttelseslinie: Mere end 3500 m syd for ejendommen er der en åbeskyttelseslinie. Kirkebyggelinie: Nærmeste kirkebyggelinie er beliggende ca m fra ejendommen. Fortidsmindelinie: Nærmeste fortidsmindelinie er beliggende ca. 500 m fra ejendommen. Beskyttede sten- og jorddiger: Nærmeste stendige er beliggende ca.200 m fra ejendommen. Anlægget ligger mere end 4000 meter fra Natura 2000 områder beliggende vest og øst for ejendommen. 15/ 35

16 2.3 Energi og vandforbrug Energiforbrug Ressource FØR EFTER Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Elforbrug i normtal (energisparekataloget) Ca kwh. Ca kwh Elforbrug oplyst af ansøger Ca kwh. / Fyringsolie til stald Oplyst af ansøger Ca liter. Ca liter Halm til dyr 25 t. 30 t. Halmlade Dieselolie Oplyst af ansøger Ca liter Ca liter Halmlade Energiteknologi på anlæg (BAT) Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som elpærerne springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring, der sikrer temperaturkontrol, og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Klimaovervågningen i smågrisestalden vedligeholdes og optimeres, så unødigt energispild undgås. - Der er urstyring på kviksølvlamper i løbeafdeling, så der kun er lys, når det er nødvendigt. - Varmekilderne i smågrisestalden placeres så optimalt som muligt, så der ikke er varmespild. - Smågrisehuler i farestalde og overdækninger smågrisestalde benyttes, så rumtemperaturen kan styres optimalt. - Der skiftes til energisparepærer, hvor det er muligt, efterhånden som der skal udskiftes. - Der er indarbejdet rutiner omkring slukning af lys, således at unødig belysning undgås. - Pærer i varmelamper er lavenergi-varmepærer eller udskiftes efterhånden til dette. - Ventilationsanlæg renses regelmæssigt. - Gamle og slidte ventilatorer udskiftes med nye og mere energieffektive. - Elvandvarmere afkalkes regelmæssigt. - Varmeoptagere i varmepumper rengøres og vedligeholdes. 16/ 35

17 2.3.2 Vandforbrug FØR EFTER Drikkevand* m m3 Drikkevandsspild* 3 m3 0 m3 Vaskevand (stalde)* 296 m3 333 m3 Staldtoilet mv. 170 m3 170 m3 Vaskevand (maskiner) 100 m3 100 m3 Markvanding 0 m3 0 m3 Samlet vandforbrug normtal Ca m3 Ca m2 Vandforbrug oplyst af ansøger Ca m3 / *(Håndbog i svinehold 2007) Ejendommen forsynes med vand fra eget vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn, jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes, når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 17/ 35

18 2.4 Gener Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning. Der er foretaget en lugtberegning i it-systemet. Lugtberegningen viser at genekriteriet er overholdt for enkeltliggende nabo, samlet bebyggelse og byzone, med mere end 1,2 gange af genekriteriet. Nærmeste byzone er indsat som Venslev der er beliggende ca m vest for ejendommen. Nærmeste samlet bebyggelse er beliggende ved Saltsø Skov ca m sydvest for. Nærmeste enkeltliggende nabo er beliggende ca. 700 m syd for ejendommen. 18/ 35

19 Ventilation Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Det er oplyst, at der er ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Nødventilation kan etableres manuelt. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT, når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Stald Type Forventet maksimale ydelse pr. dyr Drægtige søer Undertryk og ligetryk Max ydelse ca. 100 m3/time/gris Farestald Undertryk og ligetryk Max ydelse ca. 300 m3/time/gris Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Driften af markarealer f.eks. i forbindelse med høsten eller udbringning af gylle fra husdyrproduktionen (arealerne er bortforpagtet og derfor ikke direkte tilknyttet denne ejendom) Indblæsning af foder i fodersiloerne. Den daglige pasning af dyrene foregår i tidsrummet 06:00-18:00 også lørdage, søndage og helligdage. Der ud over vil der være konstant drift af staldanlægget dvs. foder- og ventilationsanlæg vil være i konstant drift. Støj fra markdrift vil hovedsageligt være i to højsæsoner; forår og sensommer. En del af høsten/markarbejdet vil kunne foregå i aften og nattetimerne/tidligt om morgenen. Udlevering og indlevering af grise vil kunne foregå fra kl For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. 19/ 35

20 2.4.3 Lys Der vil være uændrede lysforhold før og efter ændringen. Der er opsat lys i forbindelse med udleveringsrum, ved døre ud til det fri samt på flere af bygningernes gavle. Normalt vil belysningen kun være i brug i forbindelse med ind- og udlevering af dyr, samt ved brug af maskinhus mv. Det normale tidsrum for belysning er mellem kl og Dog kan der forekomme udlevering af dyr tidligere, hvorfor lyset i mørke perioder også vil være tændt i denne forbindelse. Det er desuden oplyst, at der i drægtighedsstalden vil være lys ved hver transponderstation hele natten. I løbeafdelingerne vil der være lys fra ca til hver dag Fluer og skadedyr I ansøgningsmaterialet er det oplyst, at der generelt ikke er skadedyrsproblemer på ejendommen. Fluer bekæmpes med f.eks. Quickbay til påsmøring på inventar eller lignende midler, når det skønnes nødvendigt. Der er lavet en aftale med firmaet ISS om rottebekæmpelse. Firmaet har opstillet rottekasser på ejendommen. Rottekasserne tilses ca. 5 gange årligt efter behov Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af halm og foder, specielt i forbindelse med indblæsning af foder. Foderhåndteringen foregår dog i lukkede rørsystemer, hvilket reducerer støvgener. Herudover vil der forekomme støv fra markdriften. 20/ 35

21 2.4.6 Transport Kort med kørselsruter Hovedparten af transporterne til ejendommen kommer sydfra via Ferslev. 21/ 35

22 Antal transporter årligt FØR EFTER Tidsrum Afhentning af gylle med traktor á ca. 25 tons Afhentning af gylle med lastbil á ca. 30 tons Medio marts - maj og start september i tidsrummet kl Medio marts - maj og start september i tidsrummet kl Foder transporter Hverdage Samme antal transporter men større læs Afhentning af smågrise Hverdage Samme antal transporter men større læs Afhentning af døde dyr Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter Hverdage Transporter i alt Tidsrummet for udkørsel med husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. Al gylle udbringes med gyllevogn, hvis der skal flyttes gylle mere end 10 km, er det i lukket lastbil á ca. 30 tons. Der er før udvidelsen ca. 408 og efter udvidelsen ca. 433 transporter, idet transporterne optimeres. Der er lidt flere gylletransporter, da mængden af gylle stiger lidt. Afhentning af gylle, foregår over forholdsvis få dage om året, og vil derfor ikke påvirke de ugentlige faste transporter, der kører til og fra ejendommen. I både før og efter situationen er der ca. 4 transporter om ugen (uden gylletransporter). Der er 2 indkørsler til ejendommen fra Egebjergvej. 22/ 35

23 2.5 Forurening Spildevand FØR EFTER Ledes til Spildevand Spildevand Drikkevandsspild og 296 m3 333 m3 Gyllebeholder vaskevand fra stalde Vaskevand fra vaskeplads 100 m3 100 m3 Gyllebeholder Regnvand på tage* m m3 Afledes til markdræn *ca m2 tag før og ca m2 efter. Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen, men begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen Husdyrgødning og foder Gyllebeholder Rumfang M3 Eksisterende gyllebeholder Diameter- Højde meter, heraf 2 over jorden. Overdækning Opført år Gennemført 10- års beholder kontrol nej Eksisterende gyllebeholder Ny gyllebeholder Diameter 21,5 m meter, heraf 2 over jorden Diameter 31 m meter, heraf 2 over jorden Diameter 31 m. nej nej / / BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 årig beholderkontrol. Der er naturligt flydelag på gyllebeholderne, og der noteres i logbog jf. reglerne. 23/ 35

24 Årlig gødningsproduktion før: Prod. Gylle i tons pr. gris Gylle/vand i tons 860 søer 1, Farestald delvis spalte 585 søer 4, Drægtighedsstald delvis spalte 275 søer 4, bokse 200 smågrise 0, Delvis spalte I alt Årlig gødningsproduktion efter: Prod. Gylle i tons pr. gris Gylle/vand i tons 1000 søer 1, Farestald delvis spalte 725 søer 4, Drægtighedsstald delvis spalte 275 søer 4, bokse I alt Oplysningerne er fra Normtal Normtallene er korrigeret for vægt. I disse tal indgår 0,4 m3 vand pr. m2 beholderoverflade. Lagerandel flydende i pct. Nr. 1 Ny gyllebeholder m3 40 % af gyllen. Nr. 2 Gyllebeholder m3 40 % af gyllen. Nr. 3 Gyllebeholder m3-20 % af gyllen. Opbevaringskapacitet: m3 opbevaring / (6.285 tons / 12 mdr.) = ca. 14,4 mdr. Hvis den lille gyllebeholder på m3 på et tidspunkt sløjfes, så vil der være opbevaringskapacitet til: m3 / (6.285 m3 / 12 mdr.) = ca. 11,6 mdr. 24/ 35

25 Beskrivelse af risici - Uheld med gylleudslip. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Uheld med olie/kemikalier. Beskrivelse af mulige uheld - Lækage på pumperør. - Spild ved overpumpning fra tank til gyllevogn. - Gyllevognen vælter. - Strømsvigt slukker ventilation. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Gyllebeholder tømmes ca. 1 gang årligt og tjekkes for revner mv. - Der udføres 10 års gyllebeholder kontrol. - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der er automatisk opkald til flere mobiltelefoner. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietanke er godkendt og kontrolleres jævnligt, og der er lås på tanken. - Medicin opbevares i aflåst rum. - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne skal følges. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld - Ved et gylleudslip kan der ske forurening til vandmiljøet. - Ved et strømsvigt vil den mekaniske ventilation slukkes. Umiddelbart kan det give øget lugt og ammoniakfordampning fra staldene. I sidste ende kan det medføre at grisene dør af varmestress. - Fejl i foderblandinger vil kunne give overdoseringer af næringsstoffer til gene for både dyr og miljø. - Uheld med olie og kemikalier vil kunne forurene miljøet. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Der indkøbes færdigfoder på ejendommen. Foder opbevares i siloer. 25/ 35

26 2.5.3 Affald og kemikalier Døde dyr Ved en produktion på 1000 årssøer er der en dødelighed på ca. 10 %, dette vil svarer til 100 døde søer med en gns. vægt på 200 kg = kg døde søer. Døde dyr opbevares på fast areal med kadaverkappe. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal arbejdsdag Placering af døde dyr fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Fast affald Der produceres en række forskellige affaldstyper på ejendommen, brandbart og ikke brandbart, PVC, plastik, glas mv. Affaldet sorteres og leveres til genbrugsstationen for erhvervsaffald. Husholdningsaffald afhentes af den kommunale renovationsordning. Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, plastik mm. Ca kg Ca kg I container i laden Kommunal genbrugsplads Tomme spraydåser EAK-kode: Ca. 50 kg Ca. 50 kg I container i laden Kommunal genbrugsplads Kemikalier Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra sprøjtemidler EAK-kode: Sprøjtemiddelrester EAK-kode: Emballage fra kemikalier EAK-kode: Spildolie EAK-kode: / / / Maskinstation forestår sprøjtearbejdet incl. håndtering af midler. / / / Maskinstation forestår sprøjtearbejdet incl. håndtering af midler kg kg Rengjort i maskinhus Afleveres på kommunal genbrugsplads ca. 4 gange/år. / / / Traktor serviceres på traktorværksted. Brugte oliefiltre EAK-kode: Jern/metal EAK-kode: Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) EAK-kode: / / / Traktor serviceres på traktorværksted. Ca kg Ca kg Bag ved maskinladen Afhentes af lokal produkthandler Ca. 300 stk. glas og 1 spand I medicinskab Afleveres på kommunal med kanyler 2-3 gange/år genbrugsplads ca. 4 gange/år. Placering af olietanke Olietank nr. Antal liter Årstal Type Placering l 2000 Ståltank Overjordisk i lade l 2008 Plasttank Overjordisk v. stuehus 26/ 35

27 Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. 27/ 35

28 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Husdyrbrugets tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Det generelle ammoniak emissionskrav De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniak-reduktionskrav på 30 %. Det generelle krav, samt den faktiske ammoniakemission fremgår af it-systemets beregninger. Jf. it-systemet er det generelle ammoniak emissionskrav aflæst til maksimum: kg N Emissionsgrænseværdien i forhold til BAT Derudover skal der foretages en beregning af den maksimal tilladte emission, som er opnåelig ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT-beregning) Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der er taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fra maj Emissionsgrænseværdien i forhold til BAT er beregnet til: Eksisterende anlæg: 1000 søer farestald (delvis spaltegulv) * 0,75 kg NH3-N = 750 kg N 585 søer drægtige (løsgående delvis spaltegulv) * 2,11 kg NH3-N = kg N 172 søer drægtige (fuldspalte) * 2,48kg NH3-N = 427 kg N 103 søer drægtige (bokse delvist spaltegulv) * 1,74 kg NH3-N = 179 kg N Nyt anlæg: 140 Søer drægtige (løsgående) * 2,53 kg NH3-N * 0,7 = 248 kg N I alt kg N 28/ 35

29 Anvendelse af BAT Økonomi Ifølge miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier er der beregnet hvor mange penge der til rådighed til BAT på ejendommen. Ifølge vejledningen bør meromkostninger til BAT ikke overstige mere end 50 kr. pr. årsso. Miljøstyrelsen har også fastlagt at emissionsgrænseværdierne ikke må overstige 100 kr. pr. reduceret kg N. Etableringsomkostningerne og driftsomkostningerne er hentet fra teknologibladene. Ved optagelse af lån er der renter på ca. 5 % - Annuitetsfaktor ved 10 år er 12,95 Oplysninger fra Håndbog for driftsplanlægning. Følgende er undersøgt for BAT: Råprotein i foder Delvist fast gulv Svovlsyrebehandling af gylle Luftrensning Køling af gylle i svinestalde Gylleseparering Overdækning af gyllebeholder Nedfældning Fosfor i foder Råprotein i foder Jf. ansøgers fodringskonsulent er 127 gram råprotein maks. Der kan reduceres med. Det valgte tiltag reducerer ammoniakfordampningen med: 269,4 kg N/år Jf. oplysninger i teknologibladet råprotein i sofoder kan der ved dette niveau være risiko for lavere fravænningsvægt lavere kuldstørrelse mv. Dette kan ikke d.d. gøres op i penge, og er derfor indsat 0. Foderoptimering er tilvalgt som BAT på ejendommen Delvist spaltegulv Hovedparten af produktionen foregår i eksisterende stalde med delvist spaltegulv, der sker ingen ændringer i den eksisterende bund i stalde, bortset fra løbestalden, som ændres fra fuldspaltegulv til delvis spaltegulv. Den nye drægtighedsstald indrettes med delvis spaltegulv og strøet leje. Denne type stald system har en lavere ammoniakfordampning end referencesystemet. Det valgte tiltag reducerer ammoniakfordampningen med: 17,4 kg N/år Derudover vil løbestalden blive ændret fra fuldspaltegulv til delvist spaltegulv, hvilket yderligere reducerer ammoniakfordampningen med: 120 kg N/år Delvis spaltegulv er tilvalgt som BAT på ejendommen Svovlsyrebehandling af gylle Der installeres ikke forsuringsanlæg på ejendommen idet produktionen foregår i eksisterende stalde, hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed over for syrepåvirkningen, og derudover teknisk ikke er egnet til denne type installation. Samtidig 29/ 35

30 er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg meget stort, hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. Svovlsyrebehandling af gylle i den eksisterende stald er fravalgt som BAT på ejendommen. 30/ 35

31 Luftrensning Der installeres ikke luftrensning i eksisterende stalde, da de generelle lugtgenekriterier med OML-beregning er overholdt på ejendommen. Derudover er det vurderet at den type anlæg endnu er for usikker i drift, og det er meget dyrt i både investering og driftsomkostninger. Luftrensning i den eksisterende stald er fravalgt som BAT på ejendommen Køling af gylle Der ønskes ikke etableret gyllekøling i eksisterende stalde, da dette ikke er rentabelt at etablere i eksisterende stalde, da det kræver store ombygninger af gyllekanaler. Der ønskes ej heller at etablere gyllekøling i den nye stald, da stalden er for lille til at varmen kan bruges til det reelle varmebehov. Separering af gylle Som udgangspunkt er alle typer separering fravalgt pga. alt gyllen kan opbevares i egne gyllebeholder og ikke skal transporteres over længere strækninger. Separering af gylle er fravalgt som BAT på ejendommen Overdækning af gyllebeholder Det er en teoretisk mulighed at etablere overdækning på 3 stk. gyllebeholdere. Dette tiltag vil reducere ammoniakfordampningen med: 179 kg N/år Det er vurderet at det koster ca kr. i etableringsomkostninger v. 3 stk. Jf. oplysninger i teknologibladet fast overdækning er de årlige omkostninger ca kr. Etableringsomkostninger: Årlige omkostninger v. 3 stk. ca kr. ca kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: ( kr. * 12,95 / kr.) / 179 kg N/år = ca kr. Årlige omkostninger pr. årsso: ( kr. * 12,95 / kr.) / 1000 årssøer = ca. 213 kr. Hvis det vælges kun at overdække den nye gyllebeholder: Dette tiltag vil reducere ammoniakfordampningen med: 73 kg N/år Det er vurderet at det koster ca kr. i etableringsomkostninger v. 1 stk. Jf. oplysninger i teknologibladet fast overdækning er de årlige omkostninger ca kr. Etableringsomkostninger: Årlige omkostninger v. 3 stk. ca kr. ca kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: ( kr. * 12,95 / kr.) / 73 kg N/år = ca. 971 kr. Årlige omkostninger pr. årsso: ( kr. * 12,95 / kr.) / 1000 årssøer = ca. 71 kr. 31/ 35

32 Overdækning af gyllebeholder er fravalgt som BAT på ejendommen Nedfældning af gylle Som udgangspunkt er alle typer nedfældning fravalgt der anvendes nedfældning i det omfang det er nødvendigt. Nedfældning af gylle er fravalgt som BAT på ejendommen Konklusion på tilvalgte BAT tiltag Der er valgt at anvende en foderoptimering på 127 gram råprotein pr. FE/so. Der er valgt at etablere delvis spaltegulv i den nye drægtighedsstald. De valgte tiltag giver en samlet årlig ammoniakfordampning på kg N/år hermed er det generelle ammoniakkrav overholdt med 301 kg N/år. Der mangler 2 kg N i at BAT kravet er overholdt men det er vurderet at det er meget omkostningsfuldt at hente de sidste 2 kg N i forhold til den meget lille miljøgevinst. Konklusion på fravalgte BAT tiltag Der er fravalgt at anvende svovlsyrebehandling af gylle, luftrensning, separering af gylle, gyllekøling, overdækning af gyllebeholdere, samt nedfældning af gylle til fordi det er dyre og usikre tiltag, og at produktionen foregår i eksisterende stalde. Eksisterende stalde med delvis spaltegulv. En del af slagtesvineproduktionen vil foregå i eksisterende stalde. Staldene er fulde funktionsdygtige og forventes renoveret inden for en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. Emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 226,7 DE søer * 23 kg P = 5.214,1 kg P Med fosfor niveau på 4,6 gram P/FE/søer 5.213,8 kg P Hermed er fosforniveauet overholdt. 32/ 35

33 Påvirkning af natur Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Anlægget ligger mere end 4000 meter fra Natura 2000 områder beliggende vest og øst for ejendommen. Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger der ca beskyttede søer, ca. 6 stk. 3 beskyttede moser og 2 områder der er markeret som potentielle ammoniak følsomme skove. Der er fortaget en ammoniakberegning til den nærmeste ammoniakfølsomme skov der er beliggende ca. 200 m fra ejendommen. I forhold til det beskyttelsesniveau der er fastsat i husdyrloven, vurderes projektets merbelastning i de pågældende naturområder som uvæsentlig. Ammoniakberegning 33/ 35

34 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der indgår ikke egne arealer i miljøgodkendelsen. 3.2 Gødningsregnskab 3.3 Nitrat (overfladevand) 3.4 Nitrat (grundvand) 3.5 Fosfor 3.6 Ammoniak fra udbringning 3.7 Gener fra udbringning 4 Beskrivelse af alternativer En alternativ mulighed for ejendommen kunne være at fordele dyrene over flere ejendomme. Placeres dyreholdet over flere ejendomme vil omkostningerne til opretholdelse af driften blive mærkbart forøget. Det kan hermed bevirke nedlægning af en urentabel bedrift med store samfundsøkonomiske tab til følge. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. Heidi Ledskov Miljøkonsulent 34/ 35

35 35/ 35