Anlæggets beliggenhed

Transkript

1 Ansøgning om tillæg til eks. 11 godkendelse. Ansøger: AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS Grarupvej Brande Anlægget: Adresse: Thyregodvej 88, 7361 Ejstrupholm Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 3n, Hedegård By, Ejstrup CVR-nummer: CHR-nummer: Ansøger AXEL MÅNSSON ØKO-ÆGGET ApS søger om at etablere et dyrehold på årshøner, svarende til 159,42 DE i fjerkræ. Der søges om etablering af en hønsestald inkl. Pakkeri på ca m² samt en samletank på ca. 50 m3. Anlægget ønskes placeret ca. 135 meter nord for eksisterende fjerkræstald. Der har en identisk produktion og staldstørrelse. Samlet bliver der en produktion på årshøns i alt 318,82 DE på ejendommen. Anlæggets beliggenhed Generelle afstandskrav, m Aktuel afstand Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 > 25 Almene vandforsyningsanlæg 50 > 50 Vandløb (herunder dræn) og søer 15 > 15 Offentlig vej og privat fællesvej 15 > 15 Levnedsmiddelvirksomhed 25 > 25 Beboelse på samme ejendom 15 > 25 Naboskel 30 > 30 Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel

2 fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 50 > 50 Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nabobeboelse, Rønslundevej 14, 7361 Ejstrupholm 50 > > 50 Anlægget s indretning. Anvendelse størrelse gulv antal årshøner DE Eks. stald Hønsestald 4250 m2 Fast gulv ,42 ny. stald Hønsestald 4250 m2 Fast gulv ,42 Der opføres 50 m3 samletank ved den nye stald, til opbevaring af vaskevand. Gødningen opbevares i 3000 m3 gylletank på Graupvej 15, 7330 brande. Besætning og staldtype Staldens størrelse er dimensioneret efter antallet af stipladser, der angiver den maksimale belægning. Produktionsformen er holddrift, dvs. stalden bliver fyldt til maksimal belægning, hvorefter der ikke sker genindsætning, når antallet af høns reduceres. Den maksimale belægning for denne produktion er beregnet til hønepladser, og der regnes med en forventet dødelighed på ca. 7 %, samt en tomgangsperiode på 4 uger. Dødelighedsprocenten kan ikke fastslås med sikkerhed, idet der endnu ikke er nok erfaringer med etagedrift, men det tyder på at dødeligheden er lavere i dette system sammenlignet med gulvdrift. Dødeligheden er derfor sat relativt lavt, idet der således regnes på "worst case", dvs. størst mulig belægning i staldene. Efter en æglægningsperiode på ca. 60 uger er der en rengørings- og vedligeholdelsesperiode på ca. 4 uger, hvorefter et nyt hold indsættes. Antallet af stipladser fratrukket længden af tomgangsperioden og dødelighedsprocenten udgør antallet af årshøner. Besætningssammensætningen, fordelt på staldtype samt husdyrbrugets årlige produktion ved den nuværende og den ansøgte drift, fremgår af tabel.

3 Staldtype nudrift ansøgt Voliere m. gødningsbånd, ,42 DE Skrabehøne ,84 DE Husdyrgødningsproduktion og opbevaringsanlæg Den projekterede husdyrproduktion med de pågældende staldtyper giver ifølge beregningen i ITansøgningssystemet på N P DE Nudrift Fastgødning 11775,2 3316,17 109,59 Dybstrøselse 3500, ,11 36,53 Afsat i hønsegård 1389,82 401,96 13,28 Ansøgt Fastgødning 23688, ,61 214,2 Dybstrøselse 7408, ,9 71,4 Afsat i hønsegård 3618,1 1004,9 33,21 Ejendommen afsætter årligt dybstrøelse og fast gødning til eget biogasanlæg. Husdyrgødning og opbevaringskapacitet Normproduktionen for økologisk konsumæg er 49,8 kg /årshøne fordelt på 4,9 kg afsat i hønsegård, 33,6 Fast gødning og 11,3 kg dybstrøelse. Nudrift: 306,2 tons dybstrøelse 910,5 tons fastmøg Ansøgt 612,4 tons dybstrøelse og 1821 tons fastmøg. Kapacitet: Der rådes over en gyllebeholder på 3000 m3. Dette svare til en produktion af fast gødning fra årshøns i 12 mdr. (3000 m3 /0,75 tons/m3 /0,0336 tons gødning/årshøne = årshøns) Der er således plads til 66964/54200 årshøns * 12 mdr = 14,8 mdr opbevaring af fastgødning i gylletanken. Restvand. Der er en tank på 50 m3 til opsamling af vaskevand fra stalden, Dette svare til kravet om min. 10l tank/1 m2 gulv i fjerkræstalde. Ammoniakemission fra stald og gødningsopbevaringslager Det generelle ammoniak-reduktionskrav opfyldes blandt andet ved: Hyppig udmugning af gødningsbånd tre gange ugentlig

4 Fjernelse af halvdelen af dybstrøelsen i stalden en gang om ugen Der er valgt et staldsystem, hvor der foretages tre udmugninger om ugen. Herved kan der opnås en reduktion på 36 % i ammoniakemission i forhold til udmugning én gang om ugen, jf. teknologiblad hyppig fjernelse af gødning fra æglæggende høns som ikke holdes i bur (alternativ hønsehold) af d Endvidere skrabes halvdelen af gulvarealet én gang om ugen for dybstrøelse, i stedet for at have al dybstrøelsen liggende på hele gulvarealet hele året, hvorved der opnås en reduktion på 18 %. Den samlede ammoniakreduktion ved at kombinere de to teknikker sættes derved til 54 %. Nudrift Ansøgt 2901,96 kg N-NH3 3877,43 kg N-NH3 Der er i ansøgningen ikke taget i indtægt at fordampningen fra en overdækket gylletank er 1% mens tabet fra en mødding er 5%. Ammoniak og natur

5 Krav til kategori 1,2,3 natur er overholdt. Der er en max total belastning til nærmeste 3 hede og 0,0 kg Nh3 til kategori 1 og 2 natur. Lugtgener fra produktionsanlægget

6 Alle krav er overholdt. Ressourceforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra produktionsanlægget Vandforbrug nudrift m3 Ansøgt: 4400 m3 Sanitært spildevand Der bliver etableret et toilet i hønsestaldens serviceafdeling, spildevand fra toilettet vil blive ledt til trixtank, som tømmes efter behov. Tagvand Tagvand opsamles og ledes til faskiner. Elforbrug Forbrug nudrift kwh Ansøgt: kwh Foderstoffer Der anvendes færdigblandet foder. Opbevaring af foder sker i siloer i tilknytning til staldene, Udfodring sker via lukket system, og vil således ikke forårsage støvgener. Nudrift: 2*50m3 siloer Ansøgt: 2*50m3 ved den nye stald. Kemikalier m.v Der er ingen markdrift fra ejendommen, og ejendommen drives økologisk.

7 Affald Affald fra produktionen omfatter døde dyr, medicinrester, desinfektionsmidler, emballage og plastik. Døde dyr anbringes i fryser indtil afhentning, som foretages af DAKA efter behov. Forbrændingsegnet affald opsamles i container. Containeren tømmes hver 14. dag. Medicin til vacciner vil blive opbevaret i køleskab, og alt det indkøbte medicin opbruges normalt. Mængden af farligt affald (f.eks. lysstofrør) er begrænset, og afleveres på genbrugsplads efter behov. Skadedyr Rotter: Der vil ske aktiv forebyggende rottebekæmpelse. Der bliver opstillet giftdepotkasser ved stalde og foderopbevaring. Foderspild vil blive opsamlet, så det ikke tiltrækker rotter. Fluer: Høns spiser fluer, hvorfor forekomst af fluer i stalden vil være minimal. I møddingshuset/containeren reduceres Klækning af fluelarver ved at minimere lysindfaldet. Støv Der kan være støvgener fra ventilationsafkastet fra stalden. Dette er væsentligt minimeret ved brug af delvist åben stald med naturlig ventilation. Derved nedsættes hastigheden på afkastluften og dermed afstanden hvormed evt. støv kan bæres væk med luften. Ligeledes vil foderhåndtering ikke være forbundet med væsentlige støvgener, idet foderopbevaring og udfodring sker via et lukket system. Støj Støjgener kan forekomme ved transport til og fra ejendommen. Der kan også opstå støjgener ved indblæsning af foder i siloer, dette er dog minimalt. Endvidere kan der forekomme støjgener ved drift af ventilationsanlæg. Lys Udendørs lyskilder er koncentreret om læsseramper ved pakkehallen. Disse installationer er udstyret med tænd/sluk-funktion. I hønsestalden er lyset reguleret i forhold til bl.a. hønsenes udviklingstrin, der er mulighed for lysdæmpning. Dyrenes lysbehov er fastlagt via bekendtgørelse nr. 533 om beskyttelse af æglæggende høner. Der er ingen ovenlysvinduer, og lys kan således kun slippe ud af stalden ved åbninger forneden. Transporter til og fra anlægget Til- og frakørsel til ejendommen sker ad Thyregodvej. Der vil blive etableret en ny overkørsel umiddelbart nord for stuehuset, alternativt vil den eksisterende markvej/overkørsel ca. 100 meter nord for ejendommen blive udbedret, så vejen kan bære den tunge trafik til og fra anlægget. Tung transport til og fra ejendommen kan ske fra tidlig morgen til sen aften. Der tilstræbes dog, at det sker i tidsrummet 5.00 til 20.00, og ikke på søndage og helligdage. Transporttype Nudrift Ansøgt Husdyrgødning Foder,kraftfoder Emballage, æg,m.m Husdyr til ogfra ejendom 2 4 Døde dyr Dagrenovation I alt ekstra BAT BAT: De beskrevne BAT i nedenstående skema, anvendes både i eksisterende og i nye anlæg. Management:

8 Uddannelse: Personalet bliver oplært i pasning af fjerkræ. Ejer eller uddannet personale vil stå for det daglige tilsyn. 1 GLP (God Landmands Praksis): Stald: Datalogning af foderforbrug, vandforbrug, dødelighed, ægproduktion og ventilation. Der benyttes en staldtavle og logbog til daglig kontrol med: foderforbrug, vandforbrug, kølerumstemperatur, dødelighed og ægproduktion. Der noteres også uregelmæssigheder i forhold til driften; eksempelvis strømsvigt, kølerumssvigt m.m. Dato for rengøring ved holdskifte bliver også noteret. Anlæggets drift kontrolleres ugentlig, når produktionsdata bliver opgjort. Bedriften anvender et HACCP egenkontrolprogram specielt tilrettet konsumægsproduktion. Bygningerne bliver tjekket udvendigt og indvendigt, sammen med anlægget og inventaret i forbindelse med holdskifte. Der sker løbende vedligeholdelse af produktionsudstyr efter behov. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne: 2 Foder: 3 Staldindretning: BREF: der anvendes fasefodring tilpasset hønernes udvikling. Der er anvendt reduceret fodring på 44,9 kg foder /årshøne i forhold til normtal på 45,3 kg foder pr. årshøne. Dette er for at kunne overholde BAT på fosfor. Etageanlæg med gødningsbånd er beskrevet i Miljøstyrelsen BAT-blade og er bedste tilgængelige staldsystem. Dette betyder udmugning 3 gange ugentligt og giver en effekt på ammoniak på 36 % Dertil anvendes udmugning på gulvet af dybstrøelsen, i gang om ugen effekt 18 %. 4 Forbrug af vand og energi: Vand: Der rengøres ikke konsekvent med vand, da staldanlæg kan tørrengøres med trykluft. Gødningsbånd og tværkanal vil eventuelt blive vasket med koldt vand. Det øvrige inventar bliver tør rengjort. Rengøringen vil blive afsluttet med en desinfektion med et godkendt middel. Hvis der vaskes, anvendes iblødsætning. Hvis der vaskes med vand, anvendes højtryksrenser.

9 Der er drikkenipler placeret højt i buret for at lette hønernes vandoptagelse. Der monteres spildrender under niplerne. Der er daglig kontrol af vandforbrug for at opdage eventuel lækage. Energi: Frekvensstyret ventilation gør at ventilationen og dermed strømforbruget holdes på et minimum. Brug af lavenergibelysning. Gylletank, overdækket. 5 Lager: Derudover opbevares dybstrøelsen i lukkede markstakke indtil det afsættes til biogasanlæg. Bredspredt udbringning er bedste og eneste udbringningsform, når det handler om fjerkrægødning. Ved hjælp af mark og gødningsplaner tilpasses mængden af gødning til den enkelte afgrødes forventede behov. Der tages blandt andet højde for jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Der køres ikke på vandmættet, oversvømmet eller snedækket arealer. Til vandløb holdes altid minimum 2 meter bræmmer. 6 Udbringning: Da det kun er lovligt at udbringe % mindre kvælstof end planternes behov inklusiv handelsgødning, er det et kraftigt incitament til at udnytte husdyrgødningen optimalt. Ansøger vil derfor søge den mest optimale udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, for at minimere mængden af fordampet ammoniak mest muligt og udnytte mængden af næringsstoffer mest muligt. Der anvendes bredspreder til udspredning af hønsemøget. Dette er ifølge BREF den bedste metode til udbringning af fast husdyrgødning.

10 7 Ammoniak Bat kravet er 9,06 kg NH 3 /100 årshøns. For ejendommen er dette 9,06 * 54200/100 = 4910,5 kg NH 3 Der er opnået 3877,43 kg NH 3 BAT kravet i forhold i fosfor i foderet til skrabeægs- og frilandsægproduktion er 4,2 g P pr. kg foder x 0,130 kg foder pr. høne pr. dag = 0,546 g P pr. årshøne pr. dag. 200 g P/årshøne. 8 Fosfor Der findes ingen BAT-teknologiblad for økologisk ægproduktion. Der er valgt følgende fremgangsmetode. Forskellen mellem norm tildeling af P anno 2015 for skrabeægsproduktion og økologisk ægproduktion er overført som BAT niveau. Normtildelingen er 10 % større til økologisk ægproduktion end konventionel skrabeægsproduktion. Nyt BAT niveau er 200 g + 10% = 220 g P/årshøne. For økologisk ægproduktion. BAT for P i fodertildelingen er : 0,22 kg P/årshøne * årshøns = kg P. Tildelt via foder i ansøgt drift: 44,9 kg foder / årshøne * 0,49 % P/kg foder * årshøns = kg P i foder. 9 Råprotein i foder til æglæggende høner BAT på fosfor anses derfor at være overholdt. BAT for råprotein er overholdt ved anvendelse af normtal 2015 for økologisk ægproduktion: BAT for skrabeæg- og frilandsægproduktion: 163 g protein/kg foder/årshøne x 47,4 kg foder/årshøne = 7.726,2 g protein pr. årshøne. Der findes ingen BAT-teknologiblad for økologisk ægproduktion. Der er valgt følgende fremgangsmetode: Forskellen mellem norm tildeling af protein anno 2015 for

11 skrabeægsproduktion og økologisk ægproduktion er overført som BAT niveau. Normtildelingen er 3 % større til økologisk ægproduktion end ved konventionel skrabeægsproduktion. NYT BAT niveau er 7726,2 protein pr. årshøne + 3 % = 7.957,9 g protein pr. årshøne for økologisk ægproduktion. Normtal 2015 for økologisk ægproduktion: 169 g protein/kg foder/årshøne x 45,3 kg foder/årshøner = 7.655,7 g protein pr. årshøne. Normtal 2015 giver dermed en reduktion i råprotein på: 7.957,9 g protein/årshøne 7.655,7 g protein/årshøne = 302,2 g protein /årshøne, hvorved BAT anses for overholdt. Fravalg af BAT Gødningstørring: er fravalgt, da produktion selvom det er skrabeæg ikke foregår på gulv med gødningskumme, men i etageanlæg med gødningsbånd. Luftvaskere: Der findes BAT-byggeblade angående luftvaskere. Disse er afprøvede og testede i svinestalde. Der er afprøvet en prototype af en luftvasker i en fjerkræproduktion. Luftvaskeren blev afprøvet i en slagtekyllingestald over en periode med et hold slagtekyllinger (35 dage). Denne luftrenser er ikke sat i produktion, da afprøvningen viste en række problemstillinger, der skal løses inden den bliver sat i produktion. I fjerkræproduktioner er støvet meget fedtet, og det sætter sig i renseren som derved får reduceret effekten. Den ansøgte produktion har en holdrotationsperiode på 70 uger. Dette gør, at driftsstabiliteten ikke kan forventes at være tilfredsstillende. På den baggrund er luftvaskeren fravalgt i denne ansøgning, da det ikke kan anbefales at opsætte en prototype luftvasker med udokumenteret driftsstabilitet og driftsøkonomi. Biologisk rensning: Der er ingen BAT-blade med biologisk luftrensning. Det er endvidere ikke muligt at benytte biologisk luftrensning i stald med holddrift, hvor staldene står tomme i perioder. Ventilation: Ved nye stalde er det BAT, at reducere energiforbruget ved at anvende naturlig ventilation, hvor dette er muligt. For mekanisk ventilerede stalde er det BAT, at reducere energiforbruget ved at optimere udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Øget modstand i ventilationssystemer undgås gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans ved holdskifte.

12 LUX-styring (dagslysregulering):der er ingen dagslys i staldene. Der er kun belysning i staldene. Derfor er lux styring ikke relevant. Lavenergilysstofrør: Høns er meget påvirkelige overfor typen og styrken af lyskilden i staldene. Derfor kan lavenergilysstofrør endnu ikke anvendes. De kan endnu ikke lysdæmpes tilstrækkeligt til ikke at give forstyrrelser, som kan påvirke hønerne. Varmegenindvinding: Der er ikke et varmebehov i produktionen, hvor varmen fra genindvinding kan afsættes. Alle dyr vil typisk have samme alder i staldanlægget. Dermed er alle staldene tomme på samme tid. Ophør af produktion Ved ophør, tømmes stalden for gødning og vaskes. Fodersiloer tømmes og vaskes. Mandskabsrum ryddes og køleskab tømmes.