From: Sent: To: Subject:

Transkript

1 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Anni Andreassen Sendt: 22. marts :04 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City 1 Hejsa jeg håber i har en lille plan om husbåde på et område som i København det ville være så lækkert og samtidig ikke for dyrt at have en husbåd liggende... og jeg syntes det er et fantastisk tiltag og kan kun gøre vores by bedre Med venlig hilsen Anni andreassen Sendt fra min ipad

2 Fra: Andersen Kim Sendt: 24. marts :44 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Mrk. "Marina City" Hej By & Udvikling Jeg vil gerne stille et forslag/spørgsmål til, at der i forbindelse med Marina City tages med i overvejelserne med VVM behandling, at området skal inkludere: - Forbindelsesvej fra området ved Marina City til Jens Holmsvej/Fynsvej enten via tunnel og/eller vej med drejebro og/eller en hængebro - At Jens Holmsvej (ved buen) kan udvides med flere baner, så der kan laves en tilkobling direkte over til Skamlingsvejen jf. ovenstående forslag Derudover vil jeg gerne foreslå, at området for VVM undersøgelsen udvides, så den del af Erhvervshavnen (sydlige del) der grænser op til området tages med, så en evt. senere udvidelses af boligområde på Erhvervshavnen er forhåndsgodkendt. Med venlig hilsen / Best Regards Kim Toft Andersen Category Leader Cheese Tetra Pak Group Tetra Pak Danmark A/S Soeren Nymarks Vej 13 DK-8270 Hoejbjerg Denmark 2

3 Switchboard Mobile This (including any attached documents) is intended for the named recipient(s) only. If you are not the intended recipient, we kindly ask you not to review, retain, copy or distribute this message, and we ask you to notify the sender by reply immediately and delete this message from your system. Thank you.

4 Fra: Otto Christian Uldum Sendt: 24. marts :55 Til: By- og Udviklingsforvaltningen 3 Cc: Torben Gade ; Kasper Skaarup Sparvath Emne: VS: Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding By- og Udviklingsforvaltningen Kolding Kommune Langelands Museum har modtaget scoping for Marina City, og skal for god ordens skyld meddele at de marinarkæologiske interesser som museet er ansvarlig for allerede er nævnt i scoping som pkt. 58, og at et forløb er aftalt med Kolding kommune v/ Torben Gade. Desuden er Slots- og Kulturstyrelsen som det er reglen i dette arbejde orienteret om de indledende dele af det marinarkæologiske arbejde. Venlig hilsen Otto Uldum Inspektør / Curator Langelands Museum Jens Winthers Vej Rudkøbing Tlf Mob [email protected]

5 Fra: BF Plan Sendt: 22. marts :11 Til: Otto Christian Uldum; Emne: Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding Til høringsparter Kolding Kommune har igangsat planlægningen for Marina City - Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding og igangsætter sammen med Kystdirektoratet hermed den 1. offentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til Miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering af planer og programmer) Kommuneplantillæg som muliggør ny bydel med bl.a. lystbådehavn og boliger Kystdirektoratet og Kolding Kommune har truffet afgørelser om, at der er VVM-pligt. Afgørelserne kan findes her: Endvidere er der udarbejdet en fælles indledende scoping (vedhæftet) af de emner, som efter Kystdirektoratets og Kolding Kommunes vurdering skal indgå i miljøundersøgelserne, og inddrager nu de berørte myndigheder i fastlæggelsen af scopet. Kystdirektoratet og Kolding Kommune skal således bede om, hvilke miljøpåvirkninger, I ønsker undersøgt og eventuelt om niveauet for de ønskede undersøgelser. Vi kan gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen som minimum skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på søterritoriet og bilag 4 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på land. Der er desuden udarbejdet en debatfolder for det samlede projekt, som er vedhæftet. Jeres bemærkninger bedes indsendt på [email protected] senest onsdag den 19. april Venlig hilsen By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen [email protected] By- og Udviklingsforvaltningen Plan

6 og Nytorv Kolding kolding.dk

7 Fra: Flemming Rigenstrup Sendt: 28. marts :27 Til: Rådhuset Emne: Forslag til Marina-syd 4 Hej På Kolding Kommunes hjemmeside under Marina-syd fandt jeg ikke mulighed for at aflevere mine ideer og holdninger. Derfor er de vedhæftet her. Kontakt hvis der er noget som kan bruges, og der ønskes mere oplysning om det. Mit indsendte forslag er gratis. Med venlig hilsen

8 RIGENSTRUP Flemming Rigenstrup Bygningsingeniør

9

10 RIGENSTRUP Bygningssagkyndig Kolding Kommune Vedr.: Marina-syd. Forslag til en anden løsning end der er fremme i øjeblikket. Tillad mig hermed at aflevere et forslag til hvordan man kan udvide den eksist. lystbådehavn-syd. Forslaget er billigere og bedre end det som indtil nu er lagt frem som forslag. Grundide: Bevare den nuværende marina, stort set som den er. Med undtagelse af at flydebroerne kan gøres lidt længere. En ny marine udføres vest for den eksist. lystbådehavn. Dette vil kunne lade sig gøre ved at give Kolding Å et nyt forløb, og grave slam-området ud til bådebassin. Se vedhæftede skitse. Det jeg kalder slamområdet er det som fra det offentliges side er kaldt for fredsskov. Vedhæftet er en forklaring hvad jeg mener om det. Der vil kunne blive plads til en marina. Åen vil kunne bringes til at løbe på et sted hvor der på nuværende tidspunkt er en lille bæk, og omliggende område vil nemt kunne drænes ud i den nye Kolding Å. Højhuse vil kunne placeres vest for det nye åløb. Eksist. egetræer (meget fine træer langs Skamlingvejen vil danne et fint grønt område mellem åen og Skamlingvejen. Det nye snoede å-forløb vil bringe det liv til Kolding Åpark som oprindeligt var tiltænkt. De sedimenter som åen slæber med sig bringes helt ud til den ny udmunding i stedet for at aflejre sig ved indsejlingen til lystbådehavnen, således at driften af lystbådehavnen bliver væsentlig billigere. På det sted hvor det nye åforløb tænkes startet kan der udføres sluseanlæg, både ved det nye å-forløb og ved det gamle, således at der er mulighed for at skifte forløb hvis det er ønskeligt, og i forbindelse med højtvandssikring. Området mellem Retsbygningerne og Trindholmsgade tænkes anvendt til miljø for småbåde, som på nuværende tidspunkt. Gangbroen over åen bibeholdes. Nord for lystbådehavnen (ude på indspulingsbassinet, som efterhånden bliver mere og mere fast) tænkes placeret størstedelen af lystbådene om vinteren, samt på sigt bådhuse. Al bådoptagning kan foregå der. Med venlig hilsen Flemming Rigenstrup bygningsingeniør RIGENSTRUP Låsbygade Kolding CVR: Danske Bank

11

12 Skoven øst for Marina-Syd af Flemming Rigenstrup marts 2017 Landområdet mellem Kolding Å og Skamlingvejen, strækkende sig næsten helt inde fra Østerbrogade og ud til Marina-Syd, er opfyld. Materialet stammer fra vaskning af sukkerroer, som kom fra landmænd i Kolding-området. Vaskevandet blev som affaldsprodukt ledt ud (dumpet) øst for vaskeanlægget tæt ved Østerbrogade. Affaldsvandet bestod af en blanding af vand, smårester af sukkerroer, og jord ude fra landmændenes marker. Det var i årene 1950 og 1960 erne. Området med det dumpede affald henlå som åbent område nogle år, indtil ukrudt begyndte at få fodfæste. Området var meget sumpet og vådt og stort set umuligt at færdes på. Efter nogle år slog også små birketræer rod. På nuværende tidspunkt er hele området bevokset med birketræer. Mange af træerne har efterhånden opnået en størrelse hvor jordbunden ikke er stærk nok til at holde træerne fast. Mange af dem vælter. De folk som har med skovdrift at gøre, betragter birkestæer som ukrudt. Man kan på den baggrund betragte hele området som værende oversået med ukrudt. Derfor er min påstand, at der ikke er tale om en skov, men som en slags mark med ukrudt. De efterfølgende billeder viser området. Der er ganske få (måske 5 træer) som ikke er birketræer, men rigtige træer. Tæt ved Skamlingvejen står der en række fine egetræer, som et ungt menneske plantede ca. i slutning af 1960 erne. Det er fine og bevaringsværdige træer. Hvis man ønsker en skov på dette sted, foreslår jeg at der på hele området udlægges et lag jord i en tykkelse som sagkyndige på området sikkert kan sige noget klogt om. Hvis man vil bruge området til bebyggelse vil det være nødvendigt at ramme pæle ned til fast bund, som er den oprindelige søbund fra dengang fjorden strakte sig længere ind i landet. Søbunden er vældig fin og fast at pilotere ned i.

13

14

15

16

17 Fra: SVANA - Plantilsyn [mailto:[email protected]] Sendt: 29. marts :52 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplantillæg som muliggør ny bydel med bl.a. lystbådehavn og boliger Kære Kolding kommune Vedhæftet er bemærkninger til ny bydel med lystbådehavn og boliger i Kolding Kommune. Venlig hilsen 5 Maria Bengtson Studentermedhjælper Naturforvaltning [email protected] Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf [email protected] NY MILJØSTYRELSE Den 1. februar 2017 er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og Miljøstyrelsen blevet lagt sammen under navnet Miljøstyrelsen en ny grøn velfærdsstyrelse med fokus på miljø i bred forstand. Styrelsen vil i en periode have adresse både på Strandgade 29, 1401 København K og på Haraldsgade 53, 2100 København Ø.

18 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Nytorv Kolding Naturforvaltning Ref. MARBE Den 29. marts 2017 Bemærkninger til ny bydel med lystbådehavn og boliger i Kolding Kommune - indkaldelse af forslag og ideer. Miljøstyrelsen har modtaget overnævnte debatoplæg. Det fremgår af PlansystemDK, at dele af planområdet er udlagt som: lavbundsareal, naturbeskyttelsesområde og økologisk forbindelse. Oplægget kan således potentielt være i konflikt med de statslige interesser, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Miljøstyrelsen forventer, at disse forhold bliver behandlet i kommunens videre planproces og har dermed ikke yderligere bemærkninger på nuværende tidspunkt. Med venlig hilsen Maria Bengtson [email protected] Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN [email protected]

19 6 From: Signe Beck Sent: 30 Mar :36: To: BF Plan Subject: VS: Sikkerheden i Marina City... Attachments: Marina Syd oplæg 5.png, Kolding Ny Marina.docx Fra: Preben Schultz [mailto:[email protected]] Sendt: 30. marts :50 Til: Jan Krarup Laursen <[email protected]>; Torben Gade <[email protected]>; Knud Erik Langhoff <[email protected]> Cc: Finn Mortensen <[email protected]> Emne: Sikkerheden i Marina City... Til beslutningstagerne ved Marina City. I den nye bydel Marina City bør sikkerheden ved håndteringen af søsætning og vinteroplag tænkes ind i projektet. En overvejende del af de 1000 både der vejer mellem 4 og 25 tons skal to gange årligt transporteres fra bassinet til vinteroplag med enten havnens specialvogne eller større mobilkraner med blokvogne. Spørgsmålet er, om denne transport kan foregå forsvarligt mellem boliger og forretninger med et forhåbentlig stigende antal borgere på området? Jeg har foreslået projekt lederen og kommunen at løse problemet ved at indrage en større del af indspulingsområdet til vinteroplag og bådoptagning. En kaj ved indspulingsområdet vil kræve, at man forlægger Kolding å syd om de nuværende bygninger ud mod Skamlingvejen. Denne løsning vil samtidig åbne nye muligheder for et spændende miljø med boliger omkring åen... Må jeg foreslå kommunen og projektledelsen at gennemarbejde og rentegne mit forslag som en alternativ løsning... Vedhæftet video med ulykker i forbindelse med båd løft: Vedhæftet nyt oplæg hvor kranområde er markeret med rød prik og tidligere fremsendte forslag fra december Med venlig hilsen/ Best Regards Preben Schultz Schultz Sejlmageri ApS Hesselly 8 - Industri Nord 2 DK-6000 Kolding Tel:

20

21 Kolding Ny Marina Danmarks flotteste og mest attraktive marina. Kære Torben Gade Tak for en god gennemgang af oplægget til vores ny marina den 6. december Egentlig troede jeg ikke, vi kunne påvirke projektet, men jeg forstår, at det er kompliceret og at løsningsmuligheder efterlyses. Der er, som jeg ser det en udfordring i at kombinere lystbådehavn, boligområder og de problemer med parkering og vinteropbevaring der følger. Derfor foreslår jeg at udvide området, som det ses på vedlagte skitse. Jeg vil prøve at nævne de forskellige aktiviteter og områder i punkter. Lystbådehavnen: Den eksisterende lystbådehavn bibeholdes som udgangspunkt som den er, mens udvidelsen som jeg foreslog på mødet, deles i to nye separate havneområder. Der bliver efterfølgende en Vesthavn (eksisterende) en Centerhavn (det nye midtpunkt) og en østvendt havn (eventuelt til større motoråde). Kolding og Omegns Fritidsfiskerforening ved Trinholmsgade mod åen bibeholdes ligeledes. Mellen Centerhavn og Østerhavn placeres toilettømning, kran og vaskeplads. Her skal der tillige være mulighed for langskibsparkering, gæster med større både og bådoptagning. På landarealet parkering og vinteropbevaring. Langs molen på Østhavnen anlægges en transportvej og vendeplads fortrinsvis til bådejerne og havnepersonalet. Mellem Centerhavn og Vesthavnen bygges en pir/mole (med åbning så slam kan skylle gennem), der fortrinsvis skal fungere som gæstekaj eventuelt med boder. Vest for piren opstår et (jolle)bassin hvor jollehal/ matchracecenter placeres på land. Åen: Det store spring er udløbet af Kolding Å. Det forlægges gennem et nyt løb, der samtidig danner en spændende kanal. Fordelen ved at forlægge åen er, at tilsanding af havneindløbet forhindres. Samtidig kan det opgravede materiale anvendes til fyld i nye områder, og en kanalby opstår med almennyttige boliger på sydsiden mod Skamlingvejen og eksklusive boliger mod åen og fjorden på nordsiden mod øst. Med fortrinsvis motorbåde i Østhavnen undgår man klaprende master foran bebyggelsen. Centerhallen: Placeres ud for piren ved Centerhavnen. Hallen kan bygges som stålbuehal med sidebygninger ligeledes i stål eventuelt garneret med facade og klubbygning. Når man kommer ind i hallen fra søsiden er den som en overbygget gade med sidebygninger der kan indeholde sejlklubber, jollehaller, tøjbutikker, restaurationer, dagligvarer, daginstitution, værested, motionscenter, cykeludlejning, kajak og fritidsbutik, windsurfing og fællesværksted for træskibe m.v...

22 Bådhaller: Der bygges bådhaller på det nuværende indspulingsområde som afskærmning mod industrihavnen. Adgangsvejen føres føres vest om fritidsfiskerforenengens havn over åen forbi retsbygningen og ud til Skamlingevejen. Trinholmsgade anvendes alternativt. Den nuværende bro H rykkes over mod bådhallerne, der etableres kaj for mobilkran og langskibsparkering for større træskibe. Højhuse: Indspulingsområdet udvides til en pir hvor eventuelle højhuse kan bygges. Her ligger de som et flot vartegn for byen, og skygger ikke da de ligger nord for havnen. Alternativt bygges de sydøst for å udløbet ved Skamlingvejen. Hotel: Kan placeres mod vest, syd for civilretten. Autocampere, telte, campingvogne og ferieby kanoudlejning foreslås placeret vest for den eksisterende lystbådehavn. (Naturbeskyttelsesområdet) Hvor mest mulig beplantning bevares. Almennyttige boliger placeres ud mod Skamlingvejen syd for det nye å udløb. Eksklusive boliger i varierende højder placeres fortrinsvis ud mod Østhavnen og fjorden. De hæves med parkering i underetage. Parkering: Bør tænkes ind spredt over hele området, ved boliger bør det tænkes ind som en integreret del af boligen. Desuden bør der etableres busforbindelse til havneområdet. Første etape bliver at slå spunsvægge og anlægge moler. Herefter forlægges åen og arealet opfyldes. Lystbådehavn Nord kan nu flyttes og almennyttige boliger påbegyndes. Ovenstående er tænkt ud fra informationsmødet med de udfordringer der blev luftet. Jeg foreslår at min skitse rentegnes og målsættes for yderligere planlægning. Med venlig hilsen Preben Schultz Schultz Sejlmageri Kolding

23 Fra: Tage Kim Nielsen (LFST) Sendt: 31. marts :07 Til: By- og Udviklingsforvaltningen ; '[email protected]' Emne: SV: FRA FISKERI-MAILEN - VS: Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding 7 Vedr. Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, afd. I Kolding, har ingen bemærkninger til projektet. Dog er der et fredningsbælte ved Kolding Å`s udløb, som vil være indbefattet i projektet. Dette har givet anledning til henvendelse hos DTU AQUA i Silkeborg og herfra har jeg modtaget nedenstående fra biolog Peter Geertz-Hansen, hvortil også spørgsmål vedr. fredningsbæltet bedes rettet: Hej Tage Det er jo et større projekt, der bl.a. medfører molebyggeri således at udløbet af Kolding Å i praksis føres længere mod øst og ud i Kolding Fjord.

24 Kolding Å er et større vandløb og vigtig som gyde- og opvækstvand for en stor bestand af bl.a. havørred. I dag er udløbet af Kolding Å omfattet af en særfredning. Når projektet engang er afsluttet bør denne særfredning tages op til revision med henblik på om den fortsat yder vandrefiskene en tilstrækkelig beskyttelse, eller om det evt. er nødvendigt at udvide det fredede område ud i fjorden. En del af projektet består af boligområder og en ny stor marina. Ind- og udtræk af fisk foregår normalt om natten, det vil sige i mørke. Det vides at lys kan forstyrre disse vandringer. Det bør der tages hensyn til ved projekteringen således at det forlængede åløb ikke gøres til en oplyst del af byrummet. I forbindelse med selve anlægsarbejdet vil der formentlig komme lokale forstyrrelser i forbindelse med pilotering, spunsning, oprensning m.v. Umiddelbart forventes det ikke at disse forstyrrelser giver anledning til permanente skader på vandrefiskene. Med venlig hilsen Peter Peter Geertz-Hansen Fiskeribiolog Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Vejlsøvej Silkeborg Direkte telefon [email protected] Og Tage Kim Nielsen Overfiskerikontrollør Regional Kontrol [email protected] Miljø- og Fødevareministeriet Fra: BF Plan [mailto:[email protected]] Sendt: 22. marts :11 Til: [email protected]; [email protected]; [email protected]; EU & Fiskeriregulering (LFST) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

25 Emne: Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding Til høringsparter Kolding Kommune har igangsat planlægningen for Marina City - Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding og igangsætter sammen med Kystdirektoratet hermed den 1. offentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til Miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering af planer og programmer) Kommuneplantillæg som muliggør ny bydel med bl.a. lystbådehavn og boliger Kystdirektoratet og Kolding Kommune har truffet afgørelser om, at der er VVM-pligt. Afgørelserne kan findes her: Endvidere er der udarbejdet en fælles indledende scoping (vedhæftet) af de emner, som efter Kystdirektoratets og Kolding Kommunes vurdering skal indgå i miljøundersøgelserne, og inddrager nu de berørte myndigheder i fastlæggelsen af scopet. Kystdirektoratet og Kolding Kommune skal således bede om, hvilke miljøpåvirkninger, I ønsker undersøgt og eventuelt om niveauet for de ønskede undersøgelser. Vi kan gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen som minimum skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på søterritoriet og bilag 4 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på land. Der er desuden udarbejdet en debatfolder for det samlede projekt, som er vedhæftet. Jeres bemærkninger bedes indsendt på [email protected] senest onsdag den 19. april Venlig hilsen By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen [email protected] By- og Udviklingsforvaltningen Plan

26 og Nytorv Kolding kolding.dk

27 8 From: By- og Udviklingsforvaltningen Sent: 3 Apr :03: To: Grethe og Boe Guldbrandsen Cc: BF Plan Subject: SV: Marina City Vi har modtaget din mail og kan oplyse, at den er under behandling. Venlig hilsen Poul Sørensen Sekretariatet ved BF [email protected] By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv Kolding kolding.dk Fra: Grethe og Boe Guldbrandsen [mailto:[email protected]] Sendt: 31. marts :22 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City By- og udviklingsforvaltningen Planafdelingen. Kolding Kolding Kommune efterspørger idèer og forslag til den planlagte Marina City. Som beboer i området ser jeg med bekymring på de store planer. Hvis de gennemføres i sin helhed, vil det betyde en stor forringelse af vores udsyn over Fjorden.

28 Jeg vil derfor foreslå, at en stor del af projektet flyttes til fredskoven. Den må kunne nedlægges, hvis kommunen går helhjertet ind for en nedlæggelse samtidig med angivelse af, hvor ny fredskov kan etableres. Den enorme inddragelse af søterritorium tror jeg slet ikke er mulig og lovlig, når man læser Planlovens 5 stk 1 nr 2. Den tillader kun sådanne inddragelser af søterritorium ved trafikhavneanlæg og ved overordnede infrastrukturanlæg. Det område, der planlægges inddraget fra fjorden, er på kort angivet som naturreservat. Hvis ikke det er ophævet, er det vel heller ikke muligt at bygge ude i vandet. I øvrigt: Når projektet præsenteres, nævnes der etablering af så mange former for bebyggelse m.v., at der slet ikke er plads til alle idèerne. Og slet ikke plads til alle de biler, der måtte komme til området! Så jeg gentager: Inddrag fredskoven i Jeres videre planlægning. Hilsen fra Boe Guldbrandsen Vangen 14, Tved 6000 Kolding [email protected] Tlf

29 9 From: By- og Udviklingsforvaltningen Sent: 4 Apr :36: To: BF Plan Subject: VS: Søfartsstyrelsens bemærkninger til Kolding Kommune - høring om emner til miljøvurdering - Marina City Kolding Attachments: VURDERINGSSKEMA_SEJLADSSIKKERHED_Ver 2 8 JULI 2016.doc, Søfartsstyrelsens høringssvar til VVM-høring vedr. projekt Kolding Marina City, Kolding Kommune, Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande..pdf Venlig hilsen Lisa Elberling Elev [email protected] By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv Kolding Fra: Peter Dam [mailto:[email protected]] Sendt: 3. april :08 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Søfartsstyrelsens bemærkninger til Kolding Kommune - høring om emner til miljøvurdering - Marina City Kolding Til Kolding Kommune, Søfartsstyrelsens ref.: Sag nr Hermed bemærkninger til hvilke emner, der bedes undersøgt I miljørapporten for projekt vedr. Marina City Kolding. Søfartsstyrelsen har tidligere afgivet høringssvar til Kystdirektoratet vedr. indkaldelse af emner til VVMredegørelse. Svaret er vedhæftet. Af den indledning scoping for miljørapport ses, at sejladssikkerhed for fritidssejlere påvirkes væsentligt i forbindelse med projektet, og at dette vil blive behandlet i miljørapporten. Det vurderes, at sejladssikkerheden vil blive berørt i byggefase såvel de ændrede sejladsforhold, når projektet er afsluttet. En screening af sejladssikkerheden kan derfor tage udgangspunkt i de 2 faser ved at udfylde vedhæftede vurderingsskema for sejladssikkerhed. Der henvises i den anledning til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande, der ligeledes er vedhæftet.

30 Søfartsstyrelsen skal samtidig opfordre til, at arbejdet med etablering af Marina City varsles i god tid i Efterretninger for Søfarende. Varslingen følger disse retningslinjer: Til Efterretninger for Søfarende, [email protected], indsendes i god tid ca. 4 uger før arbejdet påbegyndes følgende: Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet tidspunkt for afslutning Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres Oplysninger om evt. midlertidig og permanent afmærkning med koordinater Oplysninger om evt. oprettelser af arbejds-/forbudsområder med koordinater Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne Oplysning om hvorvidt der anvendes dykkere og varp Kontaktoplysning til involverede fartøjer og til den der leder arbejdet på stedet Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse herom til [email protected]. Med venlig hilsen Peter Dam Nautisk konsulent Søfartsstyrelsen Sikre farvande Dir. tlf.: Mobil: [email protected] Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Fax.: Web: Følg os: Søfartsstyrelsen Fra: BF Plan [mailto:[email protected]] Sendt: 22. marts :11 Til: [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse; $Kystdirektoratet (kdi); [email protected]; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); [email protected]; GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]; [email protected]; MB-CU2518 SLKS hovedpostkasse; Kasper Skaarup Sparvath; [email protected]; [email protected]; [email protected]:; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] Emne: Høring af emner til miljøvurdering Marina City Kolding Til høringsparter Kolding Kommune har igangsat planlægningen for Marina City - Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding og igangsætter sammen med Kystdirektoratet hermed den 1. offentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag til Miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering af planer og programmer) Kommuneplantillæg som muliggør ny bydel med bl.a. lystbådehavn og boliger Kystdirektoratet og Kolding Kommune har truffet afgørelser om, at der er VVM-pligt. Afgørelserne kan findes her:

31 Endvidere er der udarbejdet en fælles indledende scoping (vedhæftet) af de emner, som efter Kystdirektoratets og Kolding Kommunes vurdering skal indgå i miljøundersøgelserne, og inddrager nu de berørte myndigheder i fastlæggelsen af scopet. Kystdirektoratet og Kolding Kommune skal således bede om, hvilke miljøpåvirkninger, I ønsker undersøgt og eventuelt om niveauet for de ønskede undersøgelser. Vi kan gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen som minimum skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på søterritoriet og bilag 4 til VVM-bekendtgørelsen for anlæg på land. Der er desuden udarbejdet en debatfolder for det samlede projekt, som er vedhæftet. Jeres bemærkninger bedes indsendt på [email protected] senest onsdag den 19. april Venlig hilsen By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen [email protected] By- og Udviklingsforvaltningen Plan Nytorv Kolding kolding.dk og

32 Til: Emne: Vedhæftede filer: $Kystdirektoratet (kdi) Søfartsstyrelsens høringssvar til VVM-høring vedr. projekt Kolding Marina City, Kolding Kommune image001.png Til Kystdirektoratet KDI 16/05009 SFS Søfartsstyrelsen har modtaget nedenstående VVM-høring vedr. projekt Kolding Marina City, Kolding Kommune (etablering af ny marina): Søfartsstyrelsen skal tilgodese den sejladssikkerhedsmæssige del af VVM-redegørelsen, da ændrede sejladsforhold i forbindelse med projektet kan skabe en risiko for forurening fx i tilfælde af en søulykke. For at imødekomme ovenstående anmodes involverede entreprenører mv., at lave en screening af sejladssikkerheden inden projektet sættes i værk. Screening af sejladssikkerhed bør foretages for både etableringsfasen og efterfølgende når marinaen er etableret. Dette kan gøres ved at udfylde skema for vurdering af sejladssikkerhed ved arbejder til søs, og indsende det til Søfartsstyrelsen. Der henvises i den anledning til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Ovennævnte vurderingsskema og bekendtgørelse findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside her (link), hvor der desuden findes generelle retningslinjer for arbejder til søs fx omkring varsling af arbejdet i Efterretninger for Søfarende, afmærkningsforhold og hvis der i forbindelse med arbejdet, er behov for etablering af midlertidige forbuds-/arbejdsområder. Med venlig hilsen Peter Dam Nautisk konsulent Søfartsstyrelsen Sikre farvande Dir. tlf.: Mobil: [email protected] Carl Jacobsens Vej Valby Tlf.: Fax.: Web: Fra: Anne Villadsgaard (avi) Sendt: 17. februar :02 Til: [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS); Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen; Øhavsmuseet; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; [email protected]; '[email protected]' Emne: VVM-høring vedr. projekt Kolding Marina City, Kolding Kommune (KDI: 16/05009) - Bemærk høringsfrist 10. marts 2017 Til høringsparter Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til projekt Kolding Marina City, Kolding Kommune, der bl.a. omfatter opfyldninger og etablering af en ny stor lystbådehavn på søterritoriet. Kystdirektoratet behandler ansøgningen efter kystbeskyttelseslovens 16 a, stk. 1 (LBK nr. 78 af 21/01/2017). Vi skal også vurdere, om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016). Samtidig skal vi afgøre, om projektet kræver en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) i henhold til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 895 af

33 21/06/2016). Inden vi træffer afgørelse i sagen, skal vi bede om jeres bemærkninger til det ansøgte projekt, herunder om I vurderer, at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at vi forventer at træffe afgørelse om udarbejdelse af en VVMredegørelse. I er derfor velkommen til allerede nu at indsende forhold og emner, som I ønsker belyst i den kommende VVM. Vi kan gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen som minimum skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen. Vi kan orientere jer om, at 1. offentlighedsfase vil starte medio uge 12, hvor I også vil have mulighed for at indsende forhold og emner mv. Ansøgningsmaterialet, samt bilag 2 til VVM-bekedntgørelsen, er vedhæftet. Eventuelle bemærkninger bedes indsendt senest fredag den 10. marts Hvis vi ikke har modtaget jeres bemærkninger inden fristens udløb, går vi ud fra, at I ikke har bemærkninger til ansøgningen og lægger dette til grund i den videre sagsbehandling. Med venlig hilsen Anne Villadsgaard AC - fuldmægtig l Søterritoriet l [email protected] Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf l [email protected] l Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen.

34 VURDERING AF SEJLADSSIKKERHEDEN VED ARBEJDER TIL SØS Jf. bekendtgørelse nr af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (Generel information på Søfartsstyrelsens hjemmeside (link)) Planlægningsfasen Screening Indledende foretager bygherre, dennes rådgiver eller totalentreprenør en screening af det forestående projekt. Ved større projekter (havmølleparker, større havnebyggerier, vej- /jernbanebroer osv.) kontaktes Søfartsstyrelsen for afklaring af dokumentation og evt. risikoanalyse mv. Screeningen skal indeholde en beskrivelse af aktiviteten og det berørte område/farvand (eks. geotekniske boringer ved X-købing Havn eller i X-bælt). Kort beskrivelse af arbejdet: Denne screening samt, hvis udfyldt, del 1 vedlægges udbudsmateriale eller meddeles den udførende entreprenør på anden vis. Udførelse af en aktivitet forudsætter, at tilladelsesgivende myndighed har godkendt denne. Foregår aktiviteten nær nogle af disse områder? Hvis aktiviteten foregår i en havns søområde, skal havnemyndigheden inddrages. (Hvis et eller flere af nedenstående vurderes at medføre forhøjet risiko, skal del 1 udfyldes) Brofag, der kan gennemsejles Snævre løb eller sejlrender Skibstrafikruter Skibsrutesystemer, herunder trafiksepareringssystemer og dybvandsruter mm. Havneløb JA NEJ Hvis ja, medfører aktiviteten forhøjet risiko? (se note) Evt. argumenter eller begrundelser for ikke at udfylde del af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

35 Fyrlinjer eller fyrvinkler Ankringsområder Forbuds- eller fareområder (Se Forbudsområder og Efterretninger for Søfarende nr. A/8) Inden for 200 meter af søkabler eller undersøiske rørledninger, som den ansvarlige ikke selv ejer Lodsmødesteder Medfører aktiviteten hindring af den frie sejlads? Andre sejladskritiske steder Selvom der kan svares nej på ovenstående, kan aktiviteten fortsat have betydning for sejladsen i området, hvorfor information til de søfarende vil være nødvendig. Kontakt redaktionen af Efterretninger for Søfarende ([email protected]/ ) ikke senere end 3 uger før aktiviteten forventes påbegyndt af hensyn til behørig varsling af skibsfarten. Opmærksomheden henledes på, at forringelse af vanddybden på 0,2 m og derover altid skal rapporteres til Søfartsstyrelsen ([email protected]/ ). Dato: / Den ansvarliges underskrift Note: Eksempler på aktiviteter med forhøjet risiko: - Montagearbejde/Dykning - Opankring - Arbejde med bundslæbende redskaber - Atypiske sejlmønstre - Etablering af blivende konstruktioner, der kan beskadige skibe ved påsejling - Længerevarende reparations- eller vedligeholdsopgaver af eksisterende konstruktioner, hvis det reducerer fritrumsprofil i gennemsejlingsfag eller reducerer bredden i fyrlinjer, fyrvinkler, havneløb, skibsrutesystemer, skibstrafikruter, snævre løb eller sejlrender - Hvis et fartøj eller en flåde i længere tid skal ligge stille, for eksempel på grund af geotekniske boringer, eller hvis fartøjets eller flådens forankring rækker ud i de nævnte områder - Uddybningsarbejder - Specialtransporter med store elementer som f.eks. offshore jackets eller lignende - Ledningsarbejder (kabler og rørledninger) af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

36 Eksempler på aktiviteter uden forhøjet risiko: - Multibeam Survey, ROV-inspektioner, aktiviteter med meget begrænset varighed - Mindre arbejder inden for havnens søområder, der ikke hindrer indsejlingen - Arbejder af kortere varighed, hvor arbejdsfartøjet kan flytte sig med kort varsel - Arbejder tæt på kyststrækninger og uden for skibsruter og skibsrutesystemer - Hvor området bliver udlagt som arbejdsområde af Søfartsstyrelsen af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

37 Vurdering del 1 (bygherre/rådgiver/totalentreprenør) (Skabelonen udfyldes og sendes til Søfartsstyrelsen ([email protected]) senest 6 uger før start, medmindre andet aftales med Søfartsstyrelsen) 1. Kontaktoplysninger for den ansvarlige for del 1: Navn: Adresse: Telefonnumre: 2. Nærmere beskrivelse af aktiviteten: 3. Søkortudsnit i farver med markering af aktivitetens placering på søterritoriet: 4. Geografisk bredde/længde og stednavn for aktiviteten angivet med geodætisk datum (fx WGS84 og 57 25,86' N 10 42,75' Ø), ' N, ' Ø, ' N, ' Ø, ' N, ' Ø, ' N, ' Ø 5. Perioden hvor aktiviteten forventes gennemført: Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : 6. Resultat af eventuel høring af farvandets brugere. Se Søfartsstyrelsens hjemmeside (link). (Er der modtaget sejladsmæssige indvendinger mod aktiviteten?): af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

38 7. Er der godkendt ny eller ændret afmærkning i tilknytning til aktiviteten? (Bøjer, fyr, båker, skilte, lys mv. skal godkendes af Søfartsstyrelsen) JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 8. Er der godkendt forebyggende foranstaltninger hos myndighederne, jf. pkt. 17? JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 9. Vil aktiviteten medføre ændringer til søkort, havneplaner eller nautiske publikationer? (Ved JA skal alle relevante oplysninger sendes til Geodatastyrelsen senest 3 uger efter aktivitetens afslutning [se JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 10. Foregår aktiviteten inden for en skibstrafiktjenestes (VTS) område i henholdsvis Sundet eller Storebælt? Sound VTS (link) Great Belt VTS (link) JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 11. Vil der blive etableret bundfaste konstruktioner med skarpe kanter under vandet? JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 12. Ved etablering af nye søkabler eller undersøiske rørledninger, er det da muligt at placere disse i forbindelse med eksisterende linjeføringer? JA: NEJ: BEMÆRKNINGER af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

39 13. Ved nye søkabler eller undersøiske rørledninger er det da nødvendigt at krydse: Hvor: JA NEJ Kan det ske BEMÆRKNINGER vinkelret på sejlretningen? JA NEJ Brofag, der kan gennemsejles Snævre løb eller sejlrender Skibstrafikruter Skibsrutesystemer, herunder trafiksepareringssystemer og dybvandsruter mm. Havneløb Fyrlinjer og fyrvinkler Andre søkabler eller undersøiske rørledninger 14. Ved placering af DC-stærkstrømskabler, kan søkablerne da placeres på en sådan måde, at påvirkningen af skibes kompasser minimeres? (Hvis NEJ indsendes dokumentation for påvirkningen til Søfartsstyrelsen) JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 15. Kan arbejdsfartøjer varsle skibe, der nærmer sig, om aktiviteten og vejlede om, hvordan området kan passeres sikkert, og varsko om restriktioner eller spærring ved til enhver tid at have overblik over skibstrafikken og områdets forhold i øvrigt? (Ved NEJ skal brug af dedikerede afviserfartøjer overvejes; kontakt Søfartsstyrelsen) JA: NEJ: BEMÆRKNINGER 16. Har du som ansvarlig (bygherre/rådgiver/totalentreprenør) undersøgt forholdene i aktivitetens område omkring: (Hvis NEJ udfyldes Bemærkninger. Hvis det ikke skønnes relevant markeres i n/a) Forhold JA: NEJ: BEMÆRKNINGER n/a Trafikintensiteten, herunder færgeruter, fiskeri og fritidssejlads m.v. Havne Sejlløb Farvandsafmærkning og af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

40 navigationshjælpemidler Tilstedeværelse af søkabler, rørledninger, luftledninger og broer m.v. Medvirkende skibes pligt til at tage lods Vind, vejr, is, sø og strømforhold Kommunikationsforhold Farvandets beskaffenhed, herunder bundforhold og vanddybder Ankerpladser Lodsmødesteder Militære områder og skydeområder Andre samtidige aktiviteter i området Andet 17. Hvilke forebyggende foranstaltninger planlægges det at gennemføre? Forkortelser for godkendende myndigheder: KDI = Kystdirektoratet, TBST = Trafik- og Byggestyrelsen, SFS=Søfartsstyrelsen, GST=Geodatastyrelsen Nr. Forebyggende foranstaltning JA: NEJ: BEMÆRKNINGER/BESKRIVELSE 1 Fysiske afspærringer, ledeværker mv. (KDI eller TS) 2 Ny eller ændret farvandsafmærkning, herunder fyr, sømærker, båker, lys og skiltning mv. (SFS) 3 Fartbegrænsninger eller andre restriktioner for skibe (SFS) 4 Etablering af særlige skibsruter (SFS) 5 Oprettelse af forbudsområder (SFS, se punkt 18) 6 Søopmåling (GST) 7 Uddybning (KDI eller TS) 8 Kortfremstilling (GST) af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

41 9 Information/vejledning 10 Afviser- eller ledsagefartøjer 11 Sejladskoordinering 12 Kommunikationsplaner 13 Overvågning/monitering 14 Beredskabsplaner 15 Iværksætte uddannelse 16 Sikring af, at området kan forlades og være frit og sikkert for sejlads, inden et skib ankommer 17 Andet 18. Anmodning om oprettelse af forbudsområder (jf. punkt 17-5) Hvis der af hensyn til sejladssikkerheden eller forebyggelse af fare ønskes oprettet et område med restriktioner i forbindelse med en aktivitet, skal dette ansøges hos Søfartsstyrelsen senest 6 uger, før aktiviteten påbegyndes. Skabelon til ansøgning kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside (link) 19. Risikovurdering efter at have iværksat forbyggende foranstaltninger (Dette punkt kan ved mindre projekter udfyldes efter fagligt skøn) F= Planlagt forebyggende foranstaltning nr. fra tabellen i punkt 17 herover. Risikoindex efter forebyggende foranstaltninger = Konsekvenstal + Sandsynlighedstal (5 eller mindre er normalt acceptabelt) Hændelse (Hvad kunne gå galt? brainstorm ) Konsekvenstal (samlet beløb for miljøoprydning, tab af værdier, tab af liv/tilskadekomst pr. år): 0 i størrelsen kr. (begrænset) 1 i størrelsen kr. (Mindre) 2 i størrelsen kr. (Betydelig) 3 i størrelsen kr. (Alvorlig) 4 i størrelsen kr. og mere (Katastrofal) Sandsynlighed 7=10 ulykker/år (ofte) - ca. en gang om måneden 6=1 ulykke/år. (forholdsvis ofte) - 1 gang om året 5=0,1 ulykke/år (sandsynlig) - 1 gang hvert 10. år 4=0,01 ulykke/år (mulig) - 1 gang hvert 100. år 3=0,001 ulykke/år (sjælden) - 1 gang hvert år 2=0,0001 ulykke/år (meget sjælden) - 1 gang hvert år 1=0,00001 ulykke/år (ekstrem sjælden) - 1 gang hvert år 0=0, ulykke/år (usandsynligt sjælden) - 1 gang hvert år F R (K+S) <5> af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

42 20. Generel faglig vurdering af sejladssikkerheden før, under og efter aktiviteten Spørgsmål JA NEJ UDDYBENDE FORKLARING Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for skibe? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for mennesker? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for miljøet? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for værdier? Dato: / Den ansvarliges underskrift af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

43 Udførelsesfasen Vurdering del 2 (entreprenør) (Del 2 udfyldes, inden arbejdet påbegyndes. Såfremt der er ændringer eller tilføjelser i forhold til del 1, sendes den udfyldte skabelon til Søfartsstyrelsen ([email protected])) Kræver aktiviteten ændringer i forhold til tidligere meddelelse i Efterretninger for Søfarende, informeres redaktionen af Efterretninger for Søfarende ([email protected]/ ) så tidligt som muligt af hensyn til opdateret varsel af skibsfarten. A-1. Døgnkontaktoplysninger om den ansvarlige for del 2: Navn: Adresse: Telefonnumre: A-2. Døgnkontaktoplysninger om den stedfortrædende for del 2: Navn: Adresse: Telefonnumre: B. Entreprenørens accept af den i del 1 foretagne vurdering: JA NEJ Hvis X i Nej gå til pkt. C Hvis X i Ja gå til pkt. D. Dato: / Den ansvarliges underskrift C. Beskrivelse af afvigelse fra del 1: af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

44 D. Eventuel supplerende beskrivelse af aktiviteten (del 1 pkt. 2): E. Perioden hvor aktiviteten gennemføres: Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : Fra / -20 kl. : til / -20 kl. : F. Vil aktiviteten medføre hindring af den frie sejlads, som ikke fremgår af indledende screening eller af del 1? JA: NEJ: BEMÆRKNINGER G. Hvis der medvirker skibe i forbindelse med aktiviteten, listes de her: (Kun primære fartøjer listes sker der ændringer undervejs, opdateres listen) SKIBETS NAVN Kaldesignal MMSInummer Evt. IMOnummer VHF-kanaler der lyttes på Evt. mobilnr. H. Kan de ovennævnte arbejdsfartøjer varsle skibe, der nærmer sig, om aktiviteten og vejlede om, hvordan området kan passeres sikkert, og varsko om restriktioner eller spærring ved til enhver tid at have overblik over skibstrafikken og områdets forhold i øvrigt? (Ved NEJ skal dedikerede afviserfartøjer evt. anvendes efter nærmere aftale med Søfartsstyrelsen) JA: NEJ: BEMÆRKNINGER af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

45 I. Har du som ansvarlig undersøgt forholdene i aktivitetens område for arbejdets udførelse omkring: (Hvis NEJ udfyldes Bemærkninger. Hvis det ikke skønnes relevant, markeres i n/a) Forhold JA: NEJ: BEMÆRKNINGER n/a Trafikintensiteten, herunder færgeruter, fiskeri og fritidssejlads m.v. Havne Sejlløb Farvandsafmærkning og navigationshjælpemidler Tilstedeværelse af søkabler, rørledninger, luftledninger og broer m.v. Medvirkende skibes pligt til at tage lods Vind, vejr, is, sø og strømforhold Kommunikationsforhold Farvandets beskaffenhed, herunder bundforhold og vanddybder Ankerpladser Lodsmødesteder Militære områder og skydeområder Andre samtidige aktiviteter i området Andet J. Oprettelse af forbudsområder Hvis der af hensyn til sejladssikkerheden eller forebyggelse af fare ønskes oprettet et område med restriktioner i forbindelse med en aktivitet, skal dette ansøges hos Søfartsstyrelsen senest 6 uger, før aktiviteten påbegyndes. Skabelon til ansøgning kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside (link) af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

46 K. Generel faglig vurdering af sejladssikkerheden under aktiviteten Spørgsmål JA NEJ UDDYBENDE FORKLARING Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for skibe? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for mennesker? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for miljøet? Er der, efter udfyldelse af denne skabelon og et almindeligt fagligt skøn, nævneværdig fare for værdier? Dato: / Den ansvarliges underskrift af 13 Vurdering af sejladssikkerheden Version 2.8 (JULI 2016)

47 BEK nr 1351 af 29/11/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 3. april 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande I medfør af 1, stk. 2 og 3, 3, stk. 1, 6, nr. 1-7, og 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, og efter bemyndigelse fastsættes: Kapitel 1 Anvendelse og definitioner Anvendelse 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på forhold om sejladssikkerhed ved arbejder på anlæg, programsatte begivenheder, arrangementer og lignende aktiviteter i de danske farvande og på medvirkende danske og udenlandske skibe. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for forsvarets skibe, herunder krigsskibe og troppetransportskibe. Stk. 3. Bekendtgørelsen regulerer ikke procedurer for ansøgning om tilladelse til aktiviteter, som kræver tilladelse efter anden lovgivning, herunder projekter vedtaget ved lov. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Skib: Enhver form for flydende materiel, der kan anvendes som transportmiddel på vandet, herunder pramme, kraner mv. 2) Danske farvande: Det indre og ydre territorialfarvand samt den eksklusive økonomiske zone (EEZ). 3) Sejladssikkerhed: Sikkerhed for skibe i relation til risikoen for påsejling, grundstødning eller kollision. 4) Aktivitet: Ethvert arbejde eller arrangement, bortset fra almindelig sejlads og fiskeri, som kan forringe sejladssikkerheden i en ikke ubetydelig grad eller hindre fri sejlads, herunder projekter, entreprenørarbejder, sprængninger, skydninger, programsatte begivenheder og lignende. 5) Arbejdsfartøj: Et skib, der deltager i eller medvirker til forberedelse, gennemførelse eller afvikling af en aktivitet. 6) Afviserfartøj: Et arbejdsfartøj, som uden udøvelse af myndighed har særlige opgaver med varsling og vejledning af andre skibe. 7) Den ansvarlige: Enhver fysisk eller juridisk person eller dennes stedfortræder, der planlægger, iværksætter, eller som gennemfører en aktivitet. 1

48 Kapitel 2 Generelle regler Vurdering af sejladssikkehed 3. En aktivitet må kun gennemføres, hvis den ansvarlige har foretaget en konkret vurdering af risikoen, som viser, at sejladssikkerheden ikke vil blive nævneværdigt forringet, og at den frie sejlads ikke hindres. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan bestemme, om en given aktivitet, jf. 2, stk. 5, er omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan ved etablering af større anlæg i danske farvande påbyde, at der skal udarbejdes en risikoanalyse efter internationalt anerkendte standarder. 1) Stk. 4. Vurderingen af sejladssikkerheden, jf. stk. 1, skal være dokumenteret. Dokumentationen skal opbevares, indtil aktiviteten er gennemført, og skal på Søfartsstyrelsens anmodning indsendes hertil. Stk. 5. Vejledning om metoder til vurdering af sejladssikkerheden og eksempler på forebyggende foranstaltninger mm. kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. 4. På Søfartsstyrelsens hjemmeside findes vejledning om det materiale, Søfartsstyrelsen skal bruge til sagsbehandling, når en aktivitet ønskes gennemført i områder, hvor sejladssikkerheden kan påvirkes i særlig grad. Stk. 2. Den ansvarlige skal, bla. af hensyn til varsling af skibstrafikken, som udgangspunkt indsende materiale senest 6 uger før, en aktivitet planlægges påbegyndt. Tidsfristen kan fraviges efter aftale med Søfartsstyrelsen, hvis det godtgøres, at arbejdet har en hastende karakter. Stk. 3. Sejladssikkerheden kan påvirkes i særlig grad i blandt andet følgende områder: 1) Brofag, der kan gennemsejles, 2) snævre sejlløb og sejlrender, 3) skibstrafikruter, 4) skibsrutesystemer, herunder trafiksepareringssystemer og dybvandsruter mm., 2) 5) havneløb, 6) fyrlinjer og fyrvinkler, 7) ankringsområder, 8) inden for 200 meter af søkabler eller undersøiske rørledninger og 9) lodsmødesteder som vist i søkort. Stk. 4. Materiale skal også indsendes, hvis 1) den ansvarlige ønsker at anvende forebyggende foranstaltninger, som kræver myndighedsgodkendelse, 2) eksisterende vanddybder vil blive formindsket, eller 3) der skal etableres bundfaste konstruktioner, der kan beskadige skibe ved påsejling. 5. Indsendelse af materiale til Søfartsstyrelsen er ikke påkrævet, når det, jf. 3, stk. 1, er muligt at gennemføre en aktivitet, og den ikke er omfattet af 4. Fare for sejladsen 6. Hvis der i relation til en aktivitet opstår fare for skibes sikre eller fri sejlads, skal den ansvarlige hurtigst muligt meddele dette til Søfartsstyrelsen. Når faren ikke længere er til stede, skal den ansvarlige afmelde faren. Søkort og nautiske publikationer 7. Når en aktivitet medfører, at officielle søkort, havneplaner eller beskrivelser i nautiske publikationer, der udgives af Geodatastyrelsen, må opdateres, skal den ansvarlige indsende oplysninger og tegningsmateriale til Geodatastyrelsen som udgangspunkt senest 3 uger efter, at en aktivitet er færdig. Tidsfristen 2

49 kan afviges efter aftale med Geodatastyrelsen. Krav til oplysninger og tegningsmateriale vil fremgå af Geodatastyrelsens hjemmeside. Stk. 2. I tvivlstilfælde kan Geodatastyrelsen kontaktes for vejledning om, hvorvidt der er et behov for at opdatere officielle søkort, havneplaner eller beskrivelser i nautiske publikationer, der udgives af Geodatastyrelsen. Skibstrafiktjenesters (VTS) område 8. Inden for et VTS-område, skal den ansvarlige samarbejde med VTS om en aktivitets gennemførelse. Arbejdsfartøjer 9. Foruden at følge gældende regler for sejlads skal arbejdsfartøjer, herunder afviserfartøjer, 1) være i stand til at kommunikere med andre skibe på de maritime VHF-kanaler og holde konstant lyttevagt på VHF kanal 16 og andre relevante kanaler og 2) øge deres radarsynlighed, hvis de er under 12 meter i længde overalt, med udstyr beregnet til dette. Stk. 2. Hvis der, uden for en havns søområde, arbejdes nær de i 4 nævnte steder, og arbejdsfartøjet er 12 meter og derover i længde overalt, skal skibet være udstyret med Automatisk Identifikations System (AIS) klasse A. Stk. 3. Arbejdsfartøjer skal kunne varsle skibe, der nærmer sig, om en aktivitet og vejlede om, hvordan et område kan passeres sikkert, og varsko om restriktioner eller spærring ved til enhver tid at have overblik over skibstrafikken i området, herunder overblik over skibe, der sejler ud fra nærliggende havne, fjorde, sejlløb med videre. Stk. 4. Hvis de opgaver, som er nævnt i stk. 3, ikke kan varetages fuldt ud af arbejdsfartøjer eller fra land, skal der være et eller flere afviserfartøjer til stede. Stk. 5. Et afviserfartøj må kun føre skibslys og signalfigurer, samt afgive lydsignaler, der er hjemlet i søvejsreglerne, og må ikke ved sin sejlads bringe et skib, som skal anråbes, i en situation, hvor det skal vige for afviserfartøjet, eller i øvrigt være til gene for andre skibes sejlads. Kapitel 3 Særlige regler 10. For en aktivitet omtalt i dette kapitel gælder de generelle regler i kapitel 2 foruden de enkelte særregler i dette kapitel. Broreglementer og broarbejder 11. Søfartsstyrelsen regulerer skibes sikre passage af broer gennem bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande og i øvrigt gennem broreglementer, som skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Broreglementer eller ændringer til disse træder i kraft på den dato, som bekendtgøres gennem Efterretninger for Søfarende. De optages efterfølgende i Den danske Havnelods. Stk. 3. Ved opførelse af nye gennemsejlingsbroer skal den ansvarlige udarbejde forslag til broreglement, som skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Stk. 4. Broejeren kan indsende forslag til ændring i broreglementer, herunder ændringer af åbningstider eller gennemsejlingsforhold, sammen med uafklarede indsigelser fra berørte parter til Søfartsstyrelsen for godkendelse senest 6 uger inden, de skal træde i kraft. Stk. 5. Broreglementets minimumsindhold og format fastsættes af Søfartsstyrelsen. Stk. 6. Den ansvarlige for et broprojekt skal løbende sikre, herunder specielt i forbindelse med konstruktions-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder, at der ikke opstår fare for, at passerende skibe rammes af nedfald fra broen. 3

50 Stk. 7. Omkring bropiller ved en bros gennemsejlingsfag, skal broejeren lade etablere fysiske foranstaltninger, som kan medvirke til at afbøde skader ved påsejling. Havneforhold 12. Inden for en havns søområde kan havnen anmode Søfartsstyrelsen om at fastsætte særlige regler for sejladsen, herunder om at afvige fra gældende søvejsregler. Stk. 2. De vanddybder, som for en havn er angivet i officielle søkort, havneplaner eller nautiske publikationer med mere, udgivet af Geodatastyrelsen, skal løbende kontrolleres af havnen, og hvis der konstateres vanddybder mindre end de angivne, som har betydning for sejladssikkerheden, skal det hurtigst muligt meddeles til Søfartsstyrelsen samt Geodatastyrelsen. Havvindmøller 13. Søfartsstyrelsen kan kræve, at der for havvindmøller skal foreligge en procedure for rotationsstop og afbrydelse af elektriciteten i tilfælde af, at der opstår truende fare for, at et skib kolliderer med en havvindmølle. Proceduren skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Aktiviteter på havbunden, undersøgelser og lignende 14. Den ansvarlige for aktiviteter på og i havbunden har pligt til at undersøge de farer og restriktioner, der kan være forbundet hermed. 3) Stk. 2. Hvis der konstateres rester af ammunition, krigsgasser eller uidentificerede genstande, der kan være farlige, skal arbejdet midlertidigt indstilles, og der skal tages kontakt til Søværnets Operative Kommando (SOK). Stk. 3. Aktiviteter på havbunden i forbudsområder, hvor der kan være ammunitionsrester eller krigsgasser med mere, kræver tilladelse efter en særlig procedure, som kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Sprængninger og skydninger mm. 15. Ved sprængninger, skydninger eller andre affyringer, skal den ansvarlige fastsætte en sikkerhedsafstand og et sikkerhedsområde med tilstrækkelig margin, inden for hvilket sprængningen, skydningen, affyringen eller nedfald forbundet hermed kan finde sted. Stk. 2. Den ansvarlige skal kunne overvåge sikkerhedsområdet fuldt ud. Stk. 3. Sprængning, skydning eller affyring må ikke udføres, hvis der befinder sig nogen form for uvedkommende skib eller person inden for sikkerhedsområdet. Stk. 4. Den ansvarlige skal indstille sprængning, skydning eller affyring, hvis sigtbarheden i området forringes til under to gange sikkerhedsafstanden. Ophold i vandet 16. Udover forbud, der fremgår af ordensreglementer for havne med videre, må personer ikke uden Søfartsstyrelsens tilladelse opholde sig i vandet i eller nær følgende områder, som er vist i de officielle søkort udgivet af Geodatastyrelsen: 1) Skibstrafikruter, 2) skibsrutesystemer, jf. note 2, herunder nærmere end 2 sømil i forlængelse af enderne af trafiksepareringssystemer eller dybvandsruter, 3) brofag, der anvendes til gennemsejling og 4) havneløb. Stk. 2. Fritidsdykning, svømning, badning og lignende bør undgås i eller nær følgende områder, som er vist i de officielle søkort udgivet af Geodatastyrelsen: 1) Ankringsområder, 4

51 2) lodsmødesteder, 3) fyrlinjer og fyrvinkler og 4) sejlrender og snævre løb. Stk. 3. Inden for en havns søområde kan ophold i vandet foregå efter havnemyndighedens bestemmelse, hvis det ikke påvirker skibes sikre sejlads eller manøvremuligheder. 17. Ved dykning med dykkerudrustning 4), som udgår fra andet end et skib, skal den ansvarlige afmærke dykkestedet i lighed med det, som gælder for skibe, jf. søvejsreglernes regel 27 (e) (ii), med en mindst 1 meter høj udspilet gengivelse af det internationale signalflag ALFA, som skal kunne ses fra alle retninger og være belyst om natten og i usigtbart vejr. Stk. 2. Signalflag ALFA må kun vises, når der faktisk finder dykning sted. Stk. 3. Dykning så nær overfladen, at skibe kan påsejle dykkeren, skal foregå inden for 50 meter af det viste signalflag ALFA. Kapitel 4 Strafbestemmelser 18. Overtrædelse af reglerne i kapitel 2 og 3 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. december Søfartsstyrelsen, den 29. november 2013 MICHAEL SKOV / Søren Østerberg Forup 5

52 1) I omfattende projekter foretages risikoanalyse bedst efter metoden som beskrevet i FN s internationale søfartsorganisations (IMOs) vejledning Formal Safety Assessment, FSA. 2) Skibsrutesystemer kan bestå af de elementer, som angives i IMO Ship s Routeing, og vil være indtegnet i officielle søkort. 3) Herunder for tiden Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande, de forbud og advarsler, som fremgår af de officielle søkort og den årlige artikel i Efterretninger for Søfarende (artikel A/8). 4) En sammensætning af dykkermateriel, som gør det muligt at opretholde åndedrættet ved ophold i vand 0,4 meter eller mere under overfladen. 6

53 Fra: Peder Hauge Sendt: 5. april :26 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City Vedlagt forslag til ændring af trafikforhold m.v. i forbindelse med etablering af Marina City. Mvh Peder Hauge Hegnet 36 This has been scanned by BullGuard antivirus protection. For more info visit 10

54

55

56 --> -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Flemming Jensen Sendt: 5. april :55 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Indsigelse 11 Indsigelse vedr. ny havneplan Vi bor på Vangen 12b og vil, hvis planforslaget bliver vedtaget, blive voldsomt berørt af planen. 1. Vores udsigt ryger med forringelse af ejendomsværdi -hvormed ejendomsskatten må nedsættes. 2. Infrastrukturen bliver meget berørt - læs forringet. Da vi i 2015 købte Vangen 12b ville vi lave en ny carport (ståhøjden var 168 cm). Vi ville hæve det flade tag med 20 cm. Det var i første omgang ikke muligt. Vi måtte naturligvis ikke genere naboerne!!! - Hvad med den nye plan? Hvor mange kommer den til at genere? - hele Tved. Ejendomsskatte indtægterne må - hvis projektet vedtages - vil blive væsentlig reduceret. Havn og by kommer IKKE til at hænge sammen. Afstanden er for stor. Hvorfor ikke inddrage hundeskoven. Den kan ligge et andet sted. Hvad med naturfrednings linien? Og hvad med kystdirektoratet? Hilsen Lis og Flemming Jensen Vangen 12b Tved 6000 Kolding Sendt fra min ipad

57

58 Kolding, den 7/ Kystdirektoratet 7620 Lemvig Kolding Kommune 6000 Kolding Vedr.: Marina City. Rebæk Grundejerforening, Beboerforeningen for Dalby sogn og Grundejerforeningen Tved Nord protesterer herved over Kolding Kommunes planer om boligbebyggelse af arealerne mellem den eksisterende Marina i Syd og Skamlingvejen, boligbebyggelse af evt. indvundne arealer i forbindelse med en udvidelse mod øst af Lystbådehavnen samt opfyldning af dele af fjorden med henblik på boligbebyggelse i mange etager. Kolding Havn er en selvstyrende enhed under Kolding Kommune. Havnen har i mange år ytret ønske om, at Lystbådehavnen i Nord blev flyttet. Der savnes imidlertid dokumentation for, at Kolding Havn har behov for at disponere over de arealer, Lystbådehavnen i Nord råder over. Vi er bekendt med, at Lystbådehavnens kontrakt med Kolding Havn er tidsbegrænset, men Kolding Kommune/Kolding Havn vil uden videre kunne forlænge denne. I det omfang, en flytning af Lystbådehavnen i Nord er nødvendig eller meget ønskelig, har vi intet imod, at Lystbådehavnen i Syd udvides. I stedet for at beslaglægge og opfylde dele af Kolding Fjord kan der peges på en udvidelse mod vest eller en udvidelse både mod øst og vest. Arealet mod vest vil skulle opgraves, men det skønnes, at det vil være betydeligt billigere end et anlæg mod øst. Arealet mod vest er udlagt som fredskov, men vi anser det for betydeligt mindre indgribende at søge dispensation herfra end at beslaglægge dele af Kolding Fjord. I det omfang, der vil skulle udvides mod øst, gør vi gældende, at dette bør ske så lidt indgribende som muligt. Projektet omfatter bl.a. en omfattende bebyggelse af de eksisterende landarealer mellem Lystbådehavnen og Skamlingvejen. Af gammelt kortmateriale fremgår det, at disse landarealer blev indvundet fra søterritoriet i forbindelse med anlæggelsen af Lystbådehavnen sidst i 1970erne. Disse arealer har Kommunen ved lokalplan kunnet udlægge til lystbådehavnsrelateret virksomhed, hvilket de da også alene har været benyttet til, siden Lystbådehavnen blev anlagt. Det er vor opfattelse, at disse restriktioner fortsat må være gældende, således at arealet er undtaget fra f.eks. boligbebyggelse. De nye landarealer, der måtte blive indvundet fra søterritoriet i forbindelse med en evt. udvidelse af Lystbådehavnen mod øst, mener vi ligeledes må være omfattet af de almindelige beskyttelsesregler, således at de af Kommunen ved lokalplan alene kan udlægges til havneformål. En anlæggelse af øer midt i fjorden med højhusbyggeri i mange etager anser vi for helt utilstedelig. Reglerne om beskyttelse af vore kyster og vort åbne hav hjemler efter vor opfattelse som udgangspunkt ikke hjemmel til at inddrage én eneste m 2 mere af søterritoriet/kolding Fjord og én eneste meter mere af kysten/skamlingvejen, end hvad der er absolut nødvendigt for en påkrævet udvidelse af Lystbådehavnen. Kolding Fjord er velsagtens landets smukkeste. På grund af de kraftigt skrånende arealer på begge sider af fjorden efterlader den mange borgere med en helt enestående udsigt. Udlægget af strandbeskyttelseslinie især på sydsiden på fjorden efterlader trods bebyggelse indsigt i landskabet for mange borgere nord for fjorden, for sejlere og for f.eks. togrejsende. Som en af de få byer i Danmark er Kolding endvidere begunstiget af et stykke strandvej fra Vingerne til Rebæk. Denne strandvej bruges dagligt af rigtig mange mennesker. Den lyser op for bilister og bruges dagligt af rigtigt mange mennesker i alle aldre. Man går, motionerer, lufter hunde, løber, cykler og fotograferer på grund af den betagende udsigt hele vejen gennem fjorden til Lillebælt. Endvidere gives der

59 mulighed for på de i øvrigt fredede arealer at følge det omfattende dyreliv, der inkluderer ænder, gæs, fiskehejrer, skov- og havørne samt sæler og marsvin. Vi anser det ganske enkelt for en katastrofe og et utilstedeligt indgreb i miljøet, såfremt Kolding Kommunes projekt bliver en realitet. Det vil have en negativ indflydelse på fjordens naturliv og ødelægge udsigt og indsigt. Når det så åbenbart er forbudt at opføre højhuse f.eks. mellem Skamlingvejen og kanten af fjorden, stiller vi os fuldstændig uforstående over for, at det skulle være muligt at opføre sådanne 5 eller 10 meter ude i vandet. Kolding Fjord og arealerne omkring den skal være for de mange og ikke for de få. Rebæk Grundejerforening: Beboerforeningen for Dalby Sogn: Grundejerforeningen Tved Nord: Steen Kaiser Per Rosiak Norbert Gregersen

60 13 Ellen Søegaard Skamlingvejen Kolding Kolding den. 6. april 2017 Kolding kommune Planafdelingen Indsigelse, betragtninger og ideer til Marina City og Kolding fjord, til brug for kommende VVM-redegørelse og forslag til kommuneplantillæg. Med reference til By- og Udviklingsforvaltningens skrivelse af den 22. marts 2017, fremsendes hermed indsigelse mv. til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse til Kolding Kommunes planlagte fjordbyggeri og Marina City. Kolding har et stykke fantastisk strandvej fra lystbådehavnen, begyndende ved Vingerne og mod øst, faktisk det eneste nære strandvej til Kolding fjord, hvor Koldings borgere med fri adgang, kan gå, cykle eller løbe, med et vue over vandet, dette i et nærmiljø, som i den grad bør bevares. Ser man over til Strandhuse og Rebæk, er der bebyggelse helt ned til fjorden - ingen offentlig adgang, andet end et spot hist og pist. Det er os meget imod med byggeri på/i fjorden der er så rigeligt land, at bygge beboelse på. Det bør i stedet overvejes, at udnytte det kystnære fjordvand til div. vandaktiviteter således, at udsigten og den fri adgang for alle bevares. Der er utrolig mange, rigtig mange Kolding borgere og andre, bl.a. turister der går, løber, cykler, fotografere og ikke mindst kommer kørende langs fjorden, let og tilgængeligt, her tænker jeg også på handicap, kørende i rullestole. Motionister kommer og har glæde af dette stykke åbne strandvej. Som beboer tæt på Kolding fjord, har vi stor glæde af den dejlige fjord, og vi er som bekendt ikke de eneste. Vi er meget bekymret og uforstående overfor tanken om byggeri, og opfyldning i fjorden: 1. Dyrelivet i / på / ved fjorden er mangfoldigt og til glæde for mange. Marsvin med kalv, sæler, havørne, fiskehejrer, gæs, ænder og sågar isfugle fantastisk. Området er udlagt vildtreservat!

61 2. Boligbyggeri i fjorden er ikke blot til skade for dyreliv og miljø. Rigtig mange af Koldings beboere vil opleve en massiv forringelse af fjordudsigten. Udsigten til stor glæde for de mange, bliver nu kun for de få! 3. Lokale vind og lysforhold. Der er i forvejen turbulente vinde fra højhusene. Det sidste aftensol, og lyset over fjorden, bliver også reduceret. 4. Støj, støv og rystelser under byggeriet, er også en faktor, der må belyses. Kan vores huse holde til det? 5. Værdi på eksisterende boliger falder, når herlighedsværdien, udsigten forringes. Det er fint med nye tiltag fra politikkernes side, men argumentet for bebyggelse i fjorden skal ikke være fordi dette ses i nabokommunerne. Fordi beboerne syd for fjorden er vant til højhuse, placere vi højhuse der hvilke dårlige argumenter! Der skal bygges boliger, hvor det genere mindst muligt, og ikke tager herligheds værdien for de mange, til fordel for de få! Mulighederne for attraktivt boligbyggeri er mangeartede. Langs sydsiden af Skamlingvejen er udlagt et areal til boligbyggeri. Endvidere kan en del af Åparkens, dårligt vedligeholdt skov / kratområde, anvendes til byggeri. Mig bekendt er størsteparten af området ikke klassificeret som værende fredet, men som værende fredskov. Regler for fredskov muliggør, mig bekendt muligheden for byggeri! Væsentligt er det, at boligbyggeri holdes vest for kommuneplanens grænse for byudvikling. Et forslag kunne være, at uddybe åen, gøre den bredere mod nord, og småbådene kunne ligge her, og skabe et miljø på vej til centrum. Uddybning til større både hvor de små både har ligget, og en halvø ud i fjorden til de resterende bådpladser med tilhørende moler. Kolding kommune skal bevare og værne om fjorden, det er ikke alle byer forundt med sådanne et unikt stykke kystvej. Det er fjorden der også er med til, at gøre Kolding til byen med gode naturoplevelser ved vandet for de mange! Vi sætter vores store lid til, at Kystdirektoratet som er til for, at værne og bevare vore kyster, sætter en stopper for dette utroligt bekymrende forslag. Sluttelig vi skatter MARSVIN OG NATUR frem for boliger, som kan ligge mange andre steder, og derved bevare vores kulturarv. Med venlig hilsen Ellen Søegaard

62

63 --> -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Sendt: 9. april :46 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marine Citi 14 Den nye Lystbådhavn og Marine citi. Vil blive en natur ødelæggende og for hele det lavvandede område miljø belastende for vores fugleliv. Rent visuelt kommer det til at virke skæmmende for man tager udsigten ud over den sidste del af vores Fjord til noget som er kunstig skabt og til noget som er ganske unødvendig. Trafikalt vil hele området også blive belastet. Der er det økonomiske for det bliver mega dyrt. Min mening er at man skal lave en lystbåd havn videre ind mod byen det er et område som ikke bliver brugt og rent miljø set vil egne sig rigtig godt. Og så bruge inderhavnen til de større lyst både og de få gæstesejlere der kommer til Kolding. Jeg har også mange ubesvarede spørgsmål, hvem skal betale for det her i første omgang, er det os der bruger havnen?er det kommunens borgerer?skal de 30 procent der kommer fra andre kommuner også være med til at betale? Hvor skal bådene stå om vinteren for det er ikke noget køn syn at se på. Kommer der til at være et sted hvor man kan vaske bunden ren for pesticid rester og kobber? Ikke som i dag hvor det kommer i kloakken i fjorden og i jorden. Hvor skal alle de biler der kommer til området parkere? Og hvordan skal de komme til området? Har man undersøgt hvor mange der vil bruge lystbådehavnen om 5 år? For vi er gråhåret de fleste af os der er bruger i dag. Skal det gå som i vores nabo byer der mangler sejlere? Har man tænk på at det skal være folk med mange penge der skal bebo de huse som man påtænker at opfører? Lasse Qvist. Søbakken 18 Rebæk Kolding. Sendt fra min ipad

64 Fra: Kaj Stangerup Sendt: 11. april :22 Til: By- og Udviklingsforvaltningen 15 Emne: Marina City Til Kolding Kommune Planafdelingen! Undertegnede vil hermed fremsætte følgende bemærkninger til det fremlagte forslag til Marina City: De planlagte høje huse på Øer og land vil forringe vores udsigt til fjorden væsentligt. Vi håber derfor, at planerne om huse i mere end 2 etager ikke bliver realiseret. Desuden vil vi gøre opmærksom på, at Skamlingvejen de senere år er blevet væsentligt mere trafikeret på grund af de mange nye huse i Dalby og Sdr. Bjert. Forslaget med beboelse vil belaste Skamlingvejen yderlig. Venlig hilsen Birgit og Kaj Stangerup Vangen Kolding

65 --> -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Flemming Jensen Sendt: 18. april :06 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Indsigelse 16 Ang. Den nye havneplan. Hvorfor har man kun til den 19. april til at gøre indsigelse? Hvor Påsken også indgår!! Det ser ud som om i prøver at få så indsigelser om muligt. Hele Tved området vil falde væsentligt i ejendomsværdi. Vi har talt med ejendomsmæglere, som samstemmende siger, at værdien vil falde væsentligt. Men noget konkret er ikke muligt indenfor tidsfristen! Hilsen Flemming og Lis Jensen Vangen 12b, Tved 6000 Kolding Sendt fra min ipad

66 Fra: Sten Ladekarl Sendt: 18. april :41 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City Til inspiration for projektet vil jeg gerne henvise til de gode løsninger, der har været i bl.a. København: Halvtolv, Holmen Disse bygninger/andelsboliger er placeret tæt på vandet/kanaler. Beboerne har bl.a. mulighed for at have deres båd liggende foran stue-vinduet. Det kunne være en mulighed på det areal, der nu er hunde-skov og der kunne evt. anlægges et yderligere å-løb for at få mere vand i området. Byggeri på arealet vil også bringe Marina City i bedre/tættere kontakt med byen. Se evt. mere på: 17 Havnevigen, Bryggen Der er fra disse huse adgang til vandet (båd, bade). Dette kunne også være muligt på øerne i selve fjorden. Se evt. mere på:

67 Med venlig hilsen Sten Ladekarl Gl. Tved 11 R 6000 Kolding

68 Fra: Sendt: 16. april :32 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City Til Kolding Kommune Nytorv Kolding Kolding d Ang. Indsigelse af projekt Marina City samt angivelse af forbedringsforslag til projektet. Forleden tidlig morgen så jeg en grævling, da jeg gik tur med min hund langs skamlingevejen. Den løb over stien meget energisk. Det var ikke fordi jeg havde lyst til at klappe den, men derimod en dejlig naturoplevelse lige rundt om hjørnet, fra hvor vi bor. Hvad koster det at flytte lystbådehavnen? Hvorfor forlænger I ikke kontrakten?, når nu I skal i gang med at oprette café, restaturanter m.v. i inderhavnen, så vil det da være en oplagt idé. En mindre oplagt idé er at nedprioritere vores skønne, dejlige natur i Tved med høje skyliners, som vil tage vores udsigt over fjorden. Se denne vedhæftede fil fra en vidunderlig hverdagsmorgen, når jeg går tur med min hund langs Skamlingevejen. 18

69 Vi vil derfor som overskriften angiver, indgive indsigelse mod projektet som helhed. Såfremt spørgsmål er I velkomne til at kontakte Charlotte Feigl. Med venlig hilsen Familie feigl Hegnet Kolding Tlf Mobil tlf Mailadresse: [email protected]

70 19 Til Planafd. Kolding Kommune og relevante udvalg i forb. Med Marina Syd. Marina Syd Kolding. Undertegnede bor Vangen 5, Kolding, og derfor tæt på og ved sydsiden af Kolding fjord. Vi vil med denne skrivelse gøre indsigelse mod at lægge boliger langs fjordsiden - fra eksisterende bådpladser og næsten hen til bådelauget Gl. Strand. Det vil primært betyde, at man ikke har mulighed for at gå langs fjorden. Netop Skamlingvejen, der på strækningen fra Marinaen og ud til Rebæk, må betragtes som Kolding`s strandvej det eneste sted i hele kommunen, hvor man kan gå langs Kolding fjord. Det er ikke alene et naturskønt område, hvor man kan se langt ud af fjorden mod Lillebæltsbroen, men området er også hjemsted for mange andefugle, dels stationære og fugle på træk. Hvis man, som projektet foreslår, fylder et stykke af fjorden langs Skamlingvejen op, for at kunne bygge boliger, vil man ødelægge et stykke natur, som mange Koldingborgere nyder og ikke kun vi, der bor tæt ved. Behovet for at bygge boliger tæt på vand og fjord er forståelig, men det bør være i respekt for mennesker og natur. Angiveligt er

71 det vanskeligt at planlægge til alles tilfredshed, men denne plan med at bygge boliger på opfyld langs Skamlingvejen, er helt uden respekt for natur og menneske. Samtidig er der også planer om at bygge øer ude i fjorden, for at kunne bygge boliger der!! Det må absolut kunne gøres bedre. Hvad med Hundeskoven som jo ligger på jord tæt på å og fjord? Hvem har planlagt den og accepteret den placering? Hvorfor kan man ikke bygge der, og videre ind mod Kolding centrum og dermed forbinde marinaen med Kolding City? Ligesom arealet på venstre side af Skamlingvejen fra bådelauget Gl. Strand og indtil lyskrydset ved Rebæk? Håber at man vil se positivt på vores henvendelse. Venlig hilsen Finn Pedersen og Lene Raben Vangen 5, Kolding Tlf

72

73 20 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Nytorv Kolding Mail: Mærke: Marina City Den Indsigelser til projekt Marina City Skrivelsen er sendt cc til Torben Gade, Kolding Kommune Vedr. Kommentarer til projektet Kolding Marina City, Kolding Kommune På vegne af en gruppe berørte beboere i Gl. Tved og Tved Nord fremsendes hermed beboernes bemærkninger. På baggrund af gensidig orientering, afholdt nabomøde og beboernes kendskab til det kommende projekt, deltagelse på grundejerforeningsmøde, deltagelse på orienteringsmøde afholdt af Kolding Kommune har vi samlet en del af de fremtrædende bemærkninger, til det eksisterende COBE oplæg til udformning af Marina Citys landarealer samt Oplæg til Scoping udarbejdet af Niras for Kolding Kommune. En stor del af de kommentarer og bekymringer, der har været debatteret, omhandler fjorden - boligbyggeri i fjorden (Fjordbyen), udsigt til fjord, fjorden/vandet langs Skamlingvejen samt placering af boligområder. Endelig oplever vi som borgere en stor mangel på respekt for hele boligkvarteret i Tved i planarbejdet. I VVMredegørelse og dialog med miljøstyrelsen fremgår det, at nabobebybyggelse alene er højhuse. Dette er ikke korrekt! Der er mange hundrede husstande i Tved, som ligger meget tæt på fjorden ifht. udsigt og lys. Vi er som naboer til projektet ikke blevet inddraget i planarbejdet. Det er under al kritik. 1. Realistisk ønsketænkning for byudvikling af Kolding Det bedste for byen ville være at udnytte inderhavnen. Vi kan forstå, at dette ikke længere er en drøm, idet havnen arbejder med udvikling og opfyld af området. Her kan placeres erhverv og hoteller, som vil være med til at knytte byen sammen. Dette vil helt sikkert mindske presset på Marina City. Informationer omkring dette blev givet af Kolding Havn på orienteringsmøde afholdt af Kolding Kommune. 2. Udvidelsen af Marina Syd Vi er alle klar over begrundelsen for dette kommende projekt - at lystbådehavnen i nord skal flyttes til syd, og Marina Syd dermed skal udvides. Der hersker en positiv stemning og forståelse for den kommende udvidelse som i sig selv kan være med til at binde Kolding sammen. Derudover har vi en stor forventning til det attraktive og levende område, der kan skabes i forbindelse med udvidelsen. Vi skal dog værne om borgernes mulighed for at køre langs fjorden og nyde fjorden. I dag giver strækningen ved Skamlingsvejen dagligt energi til mange med et frie udsyn til fjorden. Sådan skal der vedblive at være. Vi ønsker ikke boliger/bebyggelse, der skal ødelægge dette. Der er en kystbeskyttelseslinie, som skal bevares og respekteres.

74 Holdningen til COBE s oplæg og Marina City er negativ, når A) vi ser på den manglende involvering og hensyntagen til eksisterende bebyggelse i umiddelbar nærområde. Tved området skråner op fra fjorden. Der ligger rigtig mange husstande i området. B) der fokuseres på oplæggets massive udbygning i fjorden til opførelse af boliger/højhuse. Disse planer anses for uanstændige og ødelæggende for Koldings enestående fjordliv og overholder IKKE kystbeskyttelseslinien ved Skamlingsvejen samt grænse for byudviklingen. C) vi ser på bevarelse af natur- og dyreliv. 2.1 Fjorden Koldings enestående fjord er og skal fortsat være til glæde for alle også udsigten til fjorden. Fjorden skal danne rammerne om et aktivt fritids- og naturliv. Den skal bibeholde sin størrelse, natur og sit miljø og beskyttes for indgreb i form af bolig og anden byggeri end marinaen i form af bådpladser. Eksisterende grænse for byudvikling og strandbeskyttelseslinje bør overholdes! Se vedhæftede kortbilag fra Ændringer til Kommuneplanen , bilag 1, side 21. Kortet er lavet på baggrund af en tilbagemelding fra Miljøcenter Odense til Kolding Kommune. Her fremgår det tydeligt, at der IKKE må opføres boliger samt byudvikling øst for den røde linie. 2.2 Boligbyggeri i fjorden udsigt til fjorden Vi anser det for en katastrofe for Kolding Fjord og et utilstedeligt indgreb i miljøet, såfremt de fremviste boliger, desuagtet deres etager og højde, bliver en realitet. Et sådant byggeri vil have en negativ indflydelse på fjordens naturliv samt nydelsen af udsigt fra alle Kolding bys kvarterer og bydele og indfaldsveje over Kolding fjord. Det vil resultere i, at udsigten for de mange borgere og turister, vil blive givet til nogle få.

75 Det må være således, at der, som nævnt, i Kommuneplanen for Kolding, ikke kan opføres boliger øst for grænsen for byudvikling! Væsentligt er det også, at Kolding Inderfjord er udlagt som vildtreservat! 2.3 Skamlingvejen Som én af de få byer i Danmark er Kolding begunstiget af et stykke strandvej/fjordvej. Et stykke af Skamlingvejen fra Vingerne ved Marina Syd til Rebæk bruges dagligt af rigtig mange mennesker i alle aldre og funktioner. De går, motionerer, lufter hunde, løber, cykler og fotograferer på grund af en betagende udsigt ud gennem fjorden til Lillebælt og nærheden til fjordens vand og dyreliv. Et dyreliv der inkluderer ænder, gæs, fiskehejrer, skarv, havørn samt sæl og marsvin. Vi ønsker, at understrege, at kystbeskyttelseslinien bør holdes i hævd. 2.4 Alternative bolig- og erhvervsområder Ønsket om attraktive boliger i området kan opnås ved, at effektuere boligbyggeri i den vestlige ende af Marina City. Vi foreslår, at boligdelen i Skovkvarteret gøres større og her placeres flere kvadratmeter. Her vil boligerne komme til at ligge i et attraktivt åmiljø i forbindelse med den nye Marina. Skalaen for projektet bør være stor mod vest. Udviklingen kan ske uden gene for naboer. Der bør tænkes anlæg af en vej ind i den vestlige del af området fra Skamlingsvejen, så der kan skabes mere erhverv og boligareal, og trafikken kan glide bedre. Endvidere kan nævnes arealet langs Skamlingvejen Hoffmanngrunden, det udlagte areal til boliger mellem boligområdet Strandparken og Rosenholm samt Diesella-grunden mellem Gl. Tved og Vangen. Alle disse arealer kan i større eller mindre grad give mulighed for kommunes ønske om attraktive boliger med udsigt til fjorden, uden større gener for Koldings borgere o.a. 2.5 Respekt for en ny og attraktiv lystbådhavn Vi ønsker ikke etablering af Fjordbyen, da det er erfaringen på landsplan, at boligerne ikke kan tåle støjen fra en lystbådehavn. Fjordbyen som har været foreslået af COBE kan ikke kombineres med lystbådehavnen grundet støj. Dette er endnu et argument udover den væsentlige respekt for kystbeskyttelseslinien og grænsen for byudviklingen. Ved Marselis Lystbådehavn i Århus er det hyggeligt at komme både om dagen og aftenen. Der er aktivitet i området. Det er tydeligt, at det er lystbådehavnens område, der er ingen boliger, der er placeret erhvervsbyggeri som en del af projektet. 2.6 Diverse kommentarer Såfremt det er muligt, kan vi foreslå at byudvikling sker mod den østlige del af indspulingsbassinet, der er ejet af Kolding Havn. Dette areal kan benyttes til oplag af både om vinteren. Det er væsentligt at huske, at Skamlingsvejen er fronten af projektet for hele nærområdet. Parkering i området. Parkering skal primært ske i konstruktion. Der skal naturligvis være parkeringspladser til sejlere og gæster, men vi ønsker ikke store områder med grimme p-pladser. For at afhjælpe et stort behov for p-pladser i Åparken i hverdagen og Marinaens behov for p-pladser efter arbejdstid/i weekenden kan der med fordel placeres parkering i området ved byretten/åparken. Derved opnås en dobbeltanvendelse af p-pladserne. Herfra kan turister/gæster gå langs med stien til Marinaen.

76 Byudviklingen skal ikke tage udsigt fra den eksisterende bebyggelse i nærområdet. Der har i mange år været en god planmæssig tilgang til at ejendommene i Tved skulle respektere hinandens udsyn til fjorden. Dette skal ikke ødelægges med en ny bydel med få borgere. Der står ikke noget om arkitektur i projektet for COBE. Det er naturligvis et væsentligt punkt for både promenaden og bebyggelsen i øvrigt. Vi skal være ambitiøse på Koldings vegne. Det er væsentligt for Kolding, at vi får et projekt, der vedbliver at være smukt. De gamle pakhuse bør bevares af hensyn til historie og det at bygge nyt og gammelt sammen. Som det er sket på Koldinghus. 3. Kommentering af Scoping udarbejdet af Niras for Kolding Kommune Vi har gennemgået rapporten og må desværre udtrykke stor skuffelse over, at området Tved ikke indgår i rapporten til trods for, at det er en af de nærmeste naboer til projektet. Vores kommentarer fremgår nedenfor med reference til punkter direkte til rapporten. Ad. 2.1 Indvindingen af landområde jf. figur 2-1 er utilstedelig og har en voldsom indvirkning på natur, udsigt, udtryk. Figuren harmonere på ingen måde med den rammeplan, der fremgår af kommuneplan og tidligere dialog med Miljø i Odense. Rammeplanen fremgår af fig Vi kan ikke acceptere, at der sker opfyld af fjorden fra Skamlingsvejen. Se argumentation i nærværende brev. Fredskoven vest for Marina Syd er et krat, der tilfældigt er opstået og har fået lov til at vokse, det er ikke opryddet og fremstår ikke pænt. Der skal helt sikkert være en grøn kile, men arealer bør indgå i projektvurderingen ifht. anvendes og undersøges for udvikling til Marina og boligbyggeri. En placering af mange bolig kvadratmeter her vil ikke være til gene for borgerne/marinaen i stedet vil den fremstå som en naturlig og progressiv udvikling, som I langt højere grad skaber sammenhæng med byen. Det har tidligere været undersøgt, hvorvidt der kunne udgraves vest for Marinaen til udvidelse af lystbådehavnen. Dette er en mulighed. Denne mulighed bør undersøges og indgå i analysearbejdet. Der skal ikke ske boligbyggeri øst for grænsen for byudvikling. Ad. 2.3 Visionen for Marina City Det fremgår, at projektet ønskes at være pragmatisk og for hele Kolding. Udsigten/fjorden er i dag for hele Kolding. Projektet incl. scoping tager på ingen måde hensyn til naboerne i Tved med hensyn miljø, udsigt, lyspåvirkning, skygger. Et byområde (de eksisterende naboer i Tved) er overset i analysen. Afsnit 2. HUSK at Skamlingsvejen er projektets forside for de mange tusinde naboer. Oplagspladser kan placeres ved Kolding Havns grønne vold i den østlige ende af indspulingsbassinet. Der vil bådene/oplag ikke være til gene. Den grønne vold blev præsenteret af Kolding Havn på orienteringsmødet afholdt af Kolding Kommune. Afsnit 3. Udnyt Fredskovsarealet vest for Marina Syd til boligbebyggelse og Marinaen. Det vil være med til at skabe langt større tilknytning til Kolding by, da Kolding Kommune, ved at sikre beplantning andet sted i kommunen kan ophæve arealets status som fredsskov. Dette areal

77 bør indgå i scoping og redegørelsen, da dette synes at være løsningen til projektet. I dag indgår arealet af uforklarlige årsager ikke i scoping. Fjorden kommer til Kolding By, når inderhavnen fyldes op, og der sker udvikling af hoteller mv. i dette areal. I skriver udvikling af byen indefra og ud. Vi vil gerne appellere til, at I lever op til dette og muliggør langt flere kvadratmeter bebyggelse i Skovkvarteret og fredskoven. Det bør ikke være muligt at bygge boliger ude i fjorden. Det er langt væk fra byudviklingsgrænsen. Grænsen skal overholdes. Der er så mange muligheder for boligbebyggelse på land. Ad. 2.4 Planens grundelementer Pkt. 3 Kommunen kan sagtens planlægge for boliger i det samlede projekt. Det vil være rigtig fint. Men boligerne kan placeres, så de ikke er til direkte gene for eksisterende borgere i Kolding, byudviklingsgrænsen skal overholdes og kystbeskyttelseslinjen skal overholdes. Pkt. 4 I dag falder terrænet fra Agtrupvej og ned til Skamlingsvejen, så rigtig mange borgere kan hver dag nyde udsigten og lyset over fjorden. Dette skal respekteres. Dette er kvarteret, som ikke indgår i redegørelsen. Ad. 2.5 Anlæg Udgravning af arealet vest for Marina Syd/udnyttelse af arealet bør belyses i rapporten. Dette er tidligere blevet vurderet mere realistisk ifht. realisering af en udvidelse af lystbådehavnen med relaterede aktiviteter. Ad. 2.6 Ad. 2.7 Vi kan på ingen måde acceptere etape 2-3. Arealet vest for Marina Syd bør indgå her. Det bliver slet ikke belyst i rapporten. Tekniske forhold Afsnit 3. Vi ønsker på ingen måde opfyld fra kystlinjen og ud. Det er vores postulat, at Kolding by med en sådan løsning kommer længere væk fra fjorden! Det var visionen af skabe nærhed til fjorden. Der skal være en meget stærk argumentation for, hvorfor de tekniske forhold peger på opfyld fra kysten, for selvfølgelig er det lettere og billigere at lave opfyld fra kysten. Dette er dog på ingen måde et tiltrækkeligt argument til at opfylde/fjerne fjorden. Kommunen undlader at se på VVM-redegørelse for den eksisterende lystbådehavn i Nord. Arealet skal benyttes af Kolding Havn, hvilket er årsagen til flytning af Lystbådehavnen i nord til en udvidet version i Syd. Det er helt afgørende, at arealet kan anvendes til Kolding Havns aktiviteter. Da vi alternativt står i en helt anden situation. Vi ønsker IKKE hele Kolding Fjord fyldt op pga. havnerelaterede formål. Vi ønsker ikke at indspulingsbassinet forlænges længere ud i fjorden mod øst. Det er ødelæggende for Kolding Fjord og byens udtryk. Vi skal sikre os, at opfyld af fjorden ikke er skruen uden ende.

78 Ad. 4 Scoping Nyt punkt efter pkt. 11. Hvordan kan befolknings bevægelse langs Skamlingsvejen (løb/frie adgang til passage langs Skamlingsvejen) ikke indgå i Rekreative interesser? Pkt Gene fra belysning, lys og skygger. Der skal også ses på hele Tved området. Hvordan området vil blive påvirket, hvordan kan man undlade, at se på vurderingen fra dette kvarter? Det står i rapporten, at det er er uden indvirkning, hvilket synes meget forkert! Nyt punkt efter pkt. 19. Frit udsyn til fjorden bør indgå i Menneskers Sundhed. Pkt. 23. Uforståeligt, at område,t som er klassificeret som vildreservat, ikke skal behandles! Pkt. 28. Fredsskovsarealet bør indgå i vurderingen, da vi ser det som en væsentlig styrkelse af projektet, at dette areal indgår. Det vil medføre at overgrebet på fjorden vil blive mindre. Fredsskovsarealet er som sagt rodet og på ingen måde opryddet. Det er vores postulat, at borgerne i nærområdet vil se positivt på en anvendelse af arealet til boliger, erhverv og Marinarelaterede formål. Dette bør undersøges. Pkt. 30. Der er rigtig mange byggemuligheder på land, så det burde ikke være muligt at udøve et overgreb på fjorden. Pkt. 31. Hvad er begrundelsen? Pkt. 32. Arealet bør indgå. Pkt. 54. Oplag skal ikke placeres ved Skamlingsvejen. Det er forsiden af projektet. Pkt. 55. Udsigten til fjorden tages fra mange og gives til de få. Pkt. 56. I skriver, at ud mod Marina Syd, er højhuse derfor ingen miljømæssig gene. Dette er ikke korrekt. Her vil det være formålstjenesteligt med fotos, så de besluttende parter i sagen er orienteret korrekt omkring forholdene. Det er helt urimeligt, at der i redegørelsen forekommer et sådant svar. Hvordan kan højhusstrategi være naturlig, når hele Tved maksimalt må bygge i 1½ plan. Vi ønsker IKKE højhusbyggeri på Marinaen. Vi kan på Marinaen bifalde en højde som Marselis Lystbådehavn i optil 2½ plan. Der skal være store huller i bebyggelsen, så bebyggelsen ikke fremstår som en mur. I fredskovsområdet og Skovkvarteret, må der gerne bygges i højden. Se kort på næste side, hvor det fremgår, at Tved kvarteret i hele sit omfang er lav bebyggelse.

79 Lav bebyggelse Højhuse med meget luft imellem Lav bebyggelse Lav bebyggelse Lav bebyggelse Lav bebyggelse Pkt. 62. Lyspåvirkning af omgivelser. Hele bebyggelsen i Tved, flere tusinde borgere, har i dag udsyn til fjorden, da husene ligger i terrasser ned mod fjorden. Opførelse af bastion for klimasikring, tæt byggeri, byggeri i højden vil på alle måder genere. Dette afsnit mangler at blive undersøgt. 4. Ideoplæg Med udgangspunkt i ovenstående kommentarer og forslag, har vi evalueret og tænkt emnerne godt igennem. Vi har benyttet tegningsmaterialet på Kolding Kommunes hjemmeside til præcisering af vores forslag. Tegningen tager udgangspunkt i de i Region- og Kommuneplanen fastsatte grænser for byudvikling, samt kystbeskyttelseslinien.

80 Vi vil, med stor interesse, følge den kommende periode med VVM, lokalplan, høringer, offentlighedsfaser mv. og se frem til, at emner og indhold i vores henvendelser indgår i Kystdirektoratet, Kolding Kommunes og andre offentlige instansers vurderinger, beslutninger og tilladelser. Vi har i vores gennemgang set på følgende væsentlige dokumenter for opretholdelse af området BEK 341 Bekendtgørelse om fredning af fuglelivet på Kolding Inderfjord og en del af Kolding Å LBK Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelseslinie, Lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016, med de ændringer, der følger af 76 i lov nr af 27. december 2016 og lov nr af 27. december ) Kommuneplan På forhånd tak, På beboernes vegne, Med venlig hilsen.. Vangen 1 Vangen 2 Vangen 3 Vangen 4 Vangen 5 Vangen 7 Gl.Tved 1 Gl.Tved 5 Gl.Tved 6 Gl.Tved 7 Gl.Tved 8 Skamlingvejen 82

81 Fra: Morten Køhlert Sendt: 18. april :42 21 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Bjarne Olesen ; Tonny Bech Emne: Marina City - ny bydel i Kolding Kære Kolding kommune På vegne af Boligselskabet Kolding vil vi meget gerne vise vores interesse i at bygge almene boliger på Marina City. I Boligkontoret Danmark har vi stor erfaring med at integrere almene boliger i en ny bydel, og den erfaring vil vi meget gerne stille til rådighed for Kolding kommune. Vi vedlægger som inspiration vores projekt i Gribskov kommune, hvor vi præsenterede kommunen for en helhedsplan med både private og almene boliger, den sag vandt vi og resultatet kan foreløbigt læses i presseomtalen af den 14. marts Vi står naturligvis til rådighed for et møde med kommunen, hvor vi kan præsentere hvad den almene del kan åbne af muligheder i Marina City. Morten Køhlert Souschef Tangevej 30, 6760 Ribe Dir. tlf:

82 Tilmeld dig vores nyhedsbrev

83 Fra: Beate Torgnes Sendt: 18. april :22 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: ide til Marina City 22 Hej! Det ville være rigtig godt hvis man kunne få en motionssti eller "klynger" af apparater. Sådan en "Klynge" er der på stien langs åen ved marinaen. Vh Beate Torgnes

84 Fra: Karen Jensen Sendt: 18. april :37 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: MARINA CITY HEJ. Altid glad for nye tiltag, der kan forskønne vores smukke by. Har deltaget i begge møder,både grundejerforeningens og det åbne måde på Marinaen. Nordhavnes flytning er godt og nødvendig. Eventuelle højhuse før Marinaen og på den anden side af vejen, bliver blot en del af et højhus område, så det kan ingen have noget imod. Blot er jeg meget bekymret hvis / når næste højhusbyggeri ud for Vangen bliver til noget. Det vil virkelig betyde noget for os i området, der mister al udsigt mod Strandhuse, og havneindsejlingen.desværre vil det også betyde noget for hele byen og beboere på halvøen, der 23

85 vil miste det smukke syn, der møder en, når man Kommer gennem slusen ved Marinaen og mødes af Kolding smukke by ved fjorden Der findes ikke noget smukkere med hele fjordindsejlingen, smuk i alt slags vejr. Det hjælper ikke at sige at udsigten får vi længere ud af vejen, for lige netop efter Vangen drejer Skamlingsvejen ind i landet uden udsigt. Held og lykke med at få et fantastiks puslespil til at gå op til alles tilfredsstillelse Med venlig hilsen Karen Lindskov Jensen Adminstrationen Direkte Mail: [email protected] Autocentralen.com A/S Egtved Allé Kolding Telefon

86 Fra: Henrik Dinnsen Sendt: 18. april :56 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City VVM redegørelse bemærkninger hertil fra Danske Havnevirksomheders lokalforening Kolding Vi henviser til Marina City VVM-redegørelse og har følgende indsigelser og bemærkninger hertil! At der tages hensyn til Erhvervshavnen, virksomhederne og havnens lokalplan således, at Marina City byudviklings projektet ikke placerer boliger og følsomme aktiviteter, som vil/kan konflikte eller skabe begrænsninger for Erhvervshavnens- og dens virksomheders fremtidige drift og virke. Derudover mener vi, at der ved placering af vinter opbevaring af lystbåde på land på nordsiden af åen ved havnens nuværende slambassin vil give problemer for Erhvervshavnen og virksomhederne p.g.a. støj og støvende aktiviteter. Arealet vil blive placeret for tæt på havneaktiviteter og som på sigt vil give havnen og erhvervsvirksomhederne samt lystbåd ejerne problemer og unødige konflikter. Med venlig hilsen Danske Havnevirksomheders Lokalforening Kolding Henrik Dinnsen Formand Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüssen 24

87 Henrik Dinnsen Svane Shipping A/S Nordkajen 2 DK-6000 Kolding Tel: [email protected] svaneshipping.dk Linkedin All commercial engagements are undertaken subject to " General Conditions of Business for Members of the Danish Shipbrokers' Association" and "General Conditions of Danske Havnevirksomheder (DHAB 2007) for Port Companies".

88 25 Ønsker til en lystbådehavn fra almindelige sejlere Vi har ikke været inviteret til nogle af arbejdsgrupperne. Har ikke hørt om dem, selv om vi faktisk er medlem af to klubber Kolding Sejlklub og Kolding Bådelaug. Men håber, I vil lytte til ønsker og behov fra almindelige brugere af lystbådehavnen gennem mere end 30 år. Vi er klar over, at eksprestoget af byggeri næppe vil kunne stoppes, og vi er i bund og grund heller ikke imod udvikling på nogen måde. Vi kan bare forudse (ved kig på planerne), at vi ikke får den nødvendige plads som lokale sejlere. Vi havde oprindeligt plads i nordhavnen, men flyttede for ca. 15 år siden til Sydhavnen, for at få rigtigt sejlermiljø. Og det er der i Marina Syd, som vi har været meget glade for. Der er alt det, vi har behov for: Plads til vores både om vinteren, p-plads, når vi skal ud at sejle på hverdage, i weekender og på ferietur. Selv om pladsen med tiden er blevet mere kneben ikke mindst om sommeren, hvor de mange nye trailerbåds-sejlere og deres trailere fylder mere og mere. Men vi skal jo alle være der. Der er restaurant, burgerbar, en lille shop med lettere sejlerudstyr og de købmandsvarer, man lige måtte have glemt. Der er gode toilet/bad-forhold, når vi kommer trætte og sent ind. Der er masteskure, hvor vi kan opbevare masterne om vinteren. Der er kran og mastekran. Der er redningsudstyr på broerne. Derfor ville vi ønske, at der bare kunne udvides med 4 broer til sejlerne fra nordhavnen og et klubhus til Sejlklubben. Men vi er klar over, at projektet Marina City er et kørende projekt. Men ikke desto mindre er det vigtigt for os, lokale sejlere, at der stadig bliver plads til os, der skal gøre området tiltrækkende og gøre det til en lystbådehavn. Vi har behov for: Plads til vores både om vinteren: Mere plads end i dag, hvor hele pladsen er fyldt op, og hvor vejene må tages i brug. Flere el- og vandstandere, og lys og alarm på pladsen. Det nytter ikke, at flytte os længere ud ad Skamlingvejen eller længere væk. Så vil det være en totalt u-overvåget plads, som ingen sejler ønsker at have båden stående på. Trods aktiviteterne på Marina Syd har flere hvert år oplevet tyveri, indbrud (også os selv) og hærværk. Med tanke på opsamlingsparkeringspladserne ved motorvejene vil I nok godt kunne se, at en bådplads længere væk er et oplagt offer. Mulighed for parkering tæt ved broerne: (Som i dag). Sejlere slæber massevis af kilo udstyr, sejlertøj, redningsveste, mad og drikke til og fra bådene både de to gange forår og vinter og hver weekend. Sejlerne er desværre en stor gruppe ældre (hovedparken mellem 50-80), som ikke vil kunne slæbe tingene langt fra. Det nytter ikke med en kajplads, hvor vi på skift kan tage grej ombord. Det vil betyde kø og utilfredshed. Mere plads til parkering: De mange nye sejlere, som heldigvis er dukker op med trailerbåde, bruger meget af P-pladsen i dag til bl.a. deres biler og trailere, så det kan være svært at få en p-plads i weekenden. Parkeringspladsen for sejlerne må heller ikke placeres langt væk og isoleret fra lystbådehavnen, da den da også vil blive udsat ligesom opsamlingspladserne ved motorvejene. Klubhuse. Bådelauget og flere andre klubber har velfungerende klubhuse i de gamle eksportstalde. Dem vil vi gerne bevare. Klubberne er så forskellige at det aldrig vil kunne fungere med et fælles klubhus med mindre der bliver egne lokaler til hver klub. Der er heller ikke tillid mellem klubberne til at køre

89 medlemskartoteker på samme computer. Glem det. Og det er for os sejlere vigtigt, at det miljø, eksportstaldene skaber, bevares, og ikke erstattes af ny-byggeri. Adgang til broerne: Der bør være en vis form for afskærmning, så broerne ikke bliver en motorvej. Og en vis form for adskillelse til boligområdet. Har set mange farlige situationer, når børnehaver er nede på legepladsen ved broerne. Derfor synes vi, at en sø-børnehave er en rigtig dårlig ide. Gæstesejlere: Fint nok, at I vil lave gode forhold for gæstesejlere. Men Kolding er ikke en på vejen havn som f.eks. Middelfart, Fredericia, Årø/Arøsund, Assens m.fl. er. Uanset hvor fancy faciliteter, der indrettes, er det ikke noget sejlere søger specialt og sejler længere efter. Det lægger ti sømil til turen (5 ind og fem ud ad fjorden). Der vil stadig mest komme sejlere, som vil besøge venner i Kolding eller tage i Legoland. Byggeri: Se på de byer, der har bygget på lystbådehavne som f.eks. Øer Maritime Havn, Marselisborg og Horsens. I Marselisborg og andre prestigebyggeri-havne står lejligheder tomme og er nu udlejet til kontorer, som ikke var meningen! Master der klaprer og vinteropbevaring: I Horsens er det blevet et problem, at folk ikke vil bo med støj og presenninger som naboer, så sejlerne nu skal have flyttet vinteropbevaring langt væk fra lystbådehavnen. Men den stategi gør man kun én ting: Man jager sejlerne ud af byen til andre havne. Og så forsvinder det, der gjorde byggeri attraktivt. I Kolding har tvivlen om nordhavnens fremtid i forvejen gjort, at mange Kolding-sejlere er søgt til og har fået plads i Skærbæk, Middelfart og andre havne i nærheden. I håb om en positiv modtagelse af vores brev og at I vil lykke til lokale almindelige sejlere Peter og Gitte Stæhr Hansen, Delken 7, 6000 Kolding. Mail: [email protected]

90 Fra: Carsten Hansen 26 Sendt: 18. april :46 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Kolding Marina City Hej, Jeg vil blot benytte lejligheden til at vise min kæmpe begejstring for de planer der er blevet præsenteret omkring Marina City i Kolding: Som hjemvendt Koldinger efter flere år i udlandet og senest som veletableret borger i København, har jeg sideløbende over flere år fulgt debatten omkring et evt. Marina City i Kolding og det har klart haft en betydning i min vægtskål om hvorvidt jeg skulle vende retur til Kolding og stifte familie hvis dette projekt skulle vise sig at blive en realitet. Jeg har med stor begejstring læst hele oplægget fra COBE og har kun rosende ord at sende jeres vej ved hele planlægningen, skitseringer og formål for ikke kun sejlere, men også alle borgere i Kolding, turister, havnegæster mv i oplægget og ønsker og håber at dette bliver en realitet - for netop Koldings skyld. Oplægget er ærligt, gennemtænkt og vil for alvor vise at Kolding er et attraktivt sted at bosætte sig.

91 Hertil synes jeg det er vigtigt at rose valget af netop COBE, som ved flere lejligheder har vist sig at kunne løfte store opgaver både herhjemme og i udlandet, hvad der angår at tage højde for planlægning, design og arkitektur. Med venlig hilsen/ Best regards Carsten Hansen Lystsejler og borger i Kolding Engen Kolding

92 Fra: Anders Vangsbjerg Sørensen Sendt: 18. april :54 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Kjeld Kjeldsen ; Niels-Christian Porskjær Emne: Høringssvar - Marina City Høringssvar vedr. Marina City Kolding Havn er som bekendt nabo til arealet, hvor Kolding Kommune påtænker at etablere Marina City. Som havnevirksomhed følger vi naturligvis spændt projektet et projekt, som vi oplever værende ambitiøst og til gavn for byen præcis som Kolding Havn. Samtidig vil vi dog som havn og nabo sikre os, at det nye projekt ikke vil medføre yderligere bindinger af havnens virke. Kolding Havn er en driftig havn i vækst og med hundredvis af jobs. I fremtiden vil vi også have behov for at kunne opretholde/opnå miljøgodkendelser og lignende for at kunne drive de omkring 40 virksomheder på havnen. Vi er derfor meget opmærksomme på, at projektet med Marina City ikke i fremtiden vil stille os ringere i disse forhold. Anders Vangsbjerg Sørensen Adm. direktør / CEO 27

93 Jens Holmsvej 1 DK Kolding Telefon: Mobil: Direkte:

94 28 Fra: Karen og Henning Lorentzen Sendt: 18. april :39 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Inga Danielsen ; Britta Hjermitslev Emne: Sv: Marina City By og Udvikling I fortsættelse af nedenstående indsigelse, undre det mig at man i planlægningen har ønsket at flytte projektet ind mod skamlingvej, i stedet for at bygge lige ud i fjorden, for at skåne fremtidige beboere for larmen fra havnen. Hvorfor beskytter men beboere for en larm, man kan undgå, ved at lade være med at købe en ejendom i havnenært og larmende område. Modsat vil kommunen gerne genere flere tusinde beboere i Tved/Rebæk område ved at spærre for udsyn til havet. Jeg synes det er en usmagelig tankegang overfor herboende skatteborgere. med venlig hilsen Henning Lorentzen

95 --> -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Britta Hjermitslev Sendt: 18. april :23 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Inga Danielsen Karen, nabo i nr 12 Henning Lorentzen <[email protected]>; Britta Hjermitslev <[email protected]> Emne: Marina City 29 Indsigelser vedrørende projekt Marina City. Marina Nord skal nedlægges og det er besluttet, at den skal flyttes over til Marina Syd. Så langt så godt, så hvorfor ikke blive ved det og lad os droppe de ekstra tiltag i form af boliger ( er der akut boligmangel i den prisklasse?) forretninger ( for nuværende er sejlerbutikkerne flyttet væk fra marinaområdet ) restauranter ( mange i Kolding City lider allerede sultedøden ) cafeer ( sulter også ) etc. Hvad med: vinterbådpladser parkeringforhold til bådejere, beboere og gæster???? I følge prospektet vil beboerne på sydsiden af Skamlingvejen få udsigt til prospektets "baggård" i form af master og diverse levende hegn. Prospektets boliger vil ligeledes få denne uskønne "baggårds"udsigt. Som tilsejlende bådturister er det attraktivt at være så tæt på centrum som muligt, så skal de lokkes ind ad den lange fjord, skal der mere til end en forkølet Marina et par km fra centrum. I den forbindelse er det oplagt at kigge på Inderhavnens projekt med bynære cafeer og butikker. Hvorfor ikke lave gæstebådpladser i forbindelse med det projekt??

96 Er det et seriøst must, at der skal bygges boliger i forbindelse med Marina City, så gør dem mere bynære ved at bygge indefra og ud mod fjorden. Det kan gøres ved at flytte fredskoven/hundeskoven et andet sted hen. Det vil alt andet lige forskønne området og samtidig undgås det at tage udsigten fra boligejere på sydsiden af Skamlingvejen. Sats mere på Kolding City i stedet for at lave satelitter med begrænset levetid. Med venlig hilsen Inge-Dorthe Kjeldgaard Inga Danielsen Britta Hjermitslev Henning Lorentzen, formand i Andelsboligforeningen Rosenholm

97 30 Fra: Steffen Knudsen Sendt: 18. april :39 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Torben Gade Emne: Marina Syd Kolding Kommune Netop hjemkommet fra udlandet vil vi gerne tilslutte os den indsigelse, der er fremsendt af en gruppe beboere i Tved området. Indsigelsen er vedhæftet. Mvh hilsen Gl. Tved 3 Susanne Ollendorff og Steffen Knudsen Sendt fra min ipad

98 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Nytorv Kolding Mail: Mærke: Marina City Den Indsigelser til projekt Marina City Skrivelsen er sendt cc til Torben Gade, Kolding Kommune Vedr. Kommentarer til projektet Kolding Marina City, Kolding Kommune På vegne af en gruppe berørte beboere i Gl. Tved og Tved Nord fremsendes hermed beboernes bemærkninger. På baggrund af gensidig orientering, afholdt nabomøde og beboernes kendskab til det kommende projekt, deltagelse på grundejerforeningsmøde, deltagelse på orienteringsmøde afholdt af Kolding Kommune har vi samlet en del af de fremtrædende bemærkninger, til det eksisterende COBE oplæg til udformning af Marina Citys landarealer samt Oplæg til Scoping udarbejdet af Niras for Kolding Kommune. En stor del af de kommentarer og bekymringer, der har været debatteret, omhandler fjorden - boligbyggeri i fjorden (Fjordbyen), udsigt til fjord, fjorden/vandet langs Skamlingvejen samt placering af boligområder. Endelig oplever vi som borgere en stor mangel på respekt for hele boligkvarteret i Tved i planarbejdet. I VVMredegørelse og dialog med miljøstyrelsen fremgår det, at nabobebybyggelse alene er højhuse. Dette er ikke korrekt! Der er mange hundrede husstande i Tved, som ligger meget tæt på fjorden ifht. udsigt og lys. Vi er som naboer til projektet ikke blevet inddraget i planarbejdet. Det er under al kritik. 1. Realistisk ønsketænkning for byudvikling af Kolding Det bedste for byen ville være at udnytte inderhavnen. Vi kan forstå, at dette ikke længere er en drøm, idet havnen arbejder med udvikling og opfyld af området. Her kan placeres erhverv og hoteller, som vil være med til at knytte byen sammen. Dette vil helt sikkert mindske presset på Marina City. Informationer omkring dette blev givet af Kolding Havn på orienteringsmøde afholdt af Kolding Kommune. 2. Udvidelsen af Marina Syd Vi er alle klar over begrundelsen for dette kommende projekt - at lystbådehavnen i nord skal flyttes til syd, og Marina Syd dermed skal udvides. Der hersker en positiv stemning og forståelse for den kommende udvidelse som i sig selv kan være med til at binde Kolding sammen. Derudover har vi en stor forventning til det attraktive og levende område, der kan skabes i forbindelse med udvidelsen. Vi skal dog værne om borgernes mulighed for at køre langs fjorden og nyde fjorden. I dag giver strækningen ved Skamlingsvejen dagligt energi til mange med et frie udsyn til fjorden. Sådan skal der vedblive at være. Vi ønsker ikke boliger/bebyggelse, der skal ødelægge dette. Der er en kystbeskyttelseslinie, som skal bevares og respekteres.

99 Holdningen til COBE s oplæg og Marina City er negativ, når A) vi ser på den manglende involvering og hensyntagen til eksisterende bebyggelse i umiddelbar nærområde. Tved området skråner op fra fjorden. Der ligger rigtig mange husstande i området. B) der fokuseres på oplæggets massive udbygning i fjorden til opførelse af boliger/højhuse. Disse planer anses for uanstændige og ødelæggende for Koldings enestående fjordliv og overholder IKKE kystbeskyttelseslinien ved Skamlingsvejen samt grænse for byudviklingen. C) vi ser på bevarelse af natur- og dyreliv. 2.1 Fjorden Koldings enestående fjord er og skal fortsat være til glæde for alle også udsigten til fjorden. Fjorden skal danne rammerne om et aktivt fritids- og naturliv. Den skal bibeholde sin størrelse, natur og sit miljø og beskyttes for indgreb i form af bolig og anden byggeri end marinaen i form af bådpladser. Eksisterende grænse for byudvikling og strandbeskyttelseslinje bør overholdes! Se vedhæftede kortbilag fra Ændringer til Kommuneplanen , bilag 1, side 21. Kortet er lavet på baggrund af en tilbagemelding fra Miljøcenter Odense til Kolding Kommune. Her fremgår det tydeligt, at der IKKE må opføres boliger samt byudvikling øst for den røde linie. 2.2 Boligbyggeri i fjorden udsigt til fjorden Vi anser det for en katastrofe for Kolding Fjord og et utilstedeligt indgreb i miljøet, såfremt de fremviste boliger, desuagtet deres etager og højde, bliver en realitet. Et sådant byggeri vil have en negativ indflydelse på fjordens naturliv samt nydelsen af udsigt fra alle Kolding bys kvarterer og bydele og indfaldsveje over Kolding fjord. Det vil resultere i, at udsigten for de mange borgere og turister, vil blive givet til nogle få.

100 Det må være således, at der, som nævnt, i Kommuneplanen for Kolding, ikke kan opføres boliger øst for grænsen for byudvikling! Væsentligt er det også, at Kolding Inderfjord er udlagt som vildtreservat! 2.3 Skamlingvejen Som én af de få byer i Danmark er Kolding begunstiget af et stykke strandvej/fjordvej. Et stykke af Skamlingvejen fra Vingerne ved Marina Syd til Rebæk bruges dagligt af rigtig mange mennesker i alle aldre og funktioner. De går, motionerer, lufter hunde, løber, cykler og fotograferer på grund af en betagende udsigt ud gennem fjorden til Lillebælt og nærheden til fjordens vand og dyreliv. Et dyreliv der inkluderer ænder, gæs, fiskehejrer, skarv, havørn samt sæl og marsvin. Vi ønsker, at understrege, at kystbeskyttelseslinien bør holdes i hævd. 2.4 Alternative bolig- og erhvervsområder Ønsket om attraktive boliger i området kan opnås ved, at effektuere boligbyggeri i den vestlige ende af Marina City. Vi foreslår, at boligdelen i Skovkvarteret gøres større og her placeres flere kvadratmeter. Her vil boligerne komme til at ligge i et attraktivt åmiljø i forbindelse med den nye Marina. Skalaen for projektet bør være stor mod vest. Udviklingen kan ske uden gene for naboer. Der bør tænkes anlæg af en vej ind i den vestlige del af området fra Skamlingsvejen, så der kan skabes mere erhverv og boligareal, og trafikken kan glide bedre. Endvidere kan nævnes arealet langs Skamlingvejen Hoffmanngrunden, det udlagte areal til boliger mellem boligområdet Strandparken og Rosenholm samt Diesella-grunden mellem Gl. Tved og Vangen. Alle disse arealer kan i større eller mindre grad give mulighed for kommunes ønske om attraktive boliger med udsigt til fjorden, uden større gener for Koldings borgere o.a. 2.5 Respekt for en ny og attraktiv lystbådhavn Vi ønsker ikke etablering af Fjordbyen, da det er erfaringen på landsplan, at boligerne ikke kan tåle støjen fra en lystbådehavn. Fjordbyen som har været foreslået af COBE kan ikke kombineres med lystbådehavnen grundet støj. Dette er endnu et argument udover den væsentlige respekt for kystbeskyttelseslinien og grænsen for byudviklingen. Ved Marselis Lystbådehavn i Århus er det hyggeligt at komme både om dagen og aftenen. Der er aktivitet i området. Det er tydeligt, at det er lystbådehavnens område, der er ingen boliger, der er placeret erhvervsbyggeri som en del af projektet. 2.6 Diverse kommentarer Såfremt det er muligt, kan vi foreslå at byudvikling sker mod den østlige del af indspulingsbassinet, der er ejet af Kolding Havn. Dette areal kan benyttes til oplag af både om vinteren. Det er væsentligt at huske, at Skamlingsvejen er fronten af projektet for hele nærområdet. Parkering i området. Parkering skal primært ske i konstruktion. Der skal naturligvis være parkeringspladser til sejlere og gæster, men vi ønsker ikke store områder med grimme p-pladser. For at afhjælpe et stort behov for p-pladser i Åparken i hverdagen og Marinaens behov for p-pladser efter arbejdstid/i weekenden kan der med fordel placeres parkering i området ved byretten/åparken. Derved opnås en dobbeltanvendelse af p-pladserne. Herfra kan turister/gæster gå langs med stien til Marinaen.

101 Byudviklingen skal ikke tage udsigt fra den eksisterende bebyggelse i nærområdet. Der har i mange år været en god planmæssig tilgang til at ejendommene i Tved skulle respektere hinandens udsyn til fjorden. Dette skal ikke ødelægges med en ny bydel med få borgere. Der står ikke noget om arkitektur i projektet for COBE. Det er naturligvis et væsentligt punkt for både promenaden og bebyggelsen i øvrigt. Vi skal være ambitiøse på Koldings vegne. Det er væsentligt for Kolding, at vi får et projekt, der vedbliver at være smukt. De gamle pakhuse bør bevares af hensyn til historie og det at bygge nyt og gammelt sammen. Som det er sket på Koldinghus. 3. Kommentering af Scoping udarbejdet af Niras for Kolding Kommune Vi har gennemgået rapporten og må desværre udtrykke stor skuffelse over, at området Tved ikke indgår i rapporten til trods for, at det er en af de nærmeste naboer til projektet. Vores kommentarer fremgår nedenfor med reference til punkter direkte til rapporten. Ad. 2.1 Indvindingen af landområde jf. figur 2-1 er utilstedelig og har en voldsom indvirkning på natur, udsigt, udtryk. Figuren harmonere på ingen måde med den rammeplan, der fremgår af kommuneplan og tidligere dialog med Miljø i Odense. Rammeplanen fremgår af fig Vi kan ikke acceptere, at der sker opfyld af fjorden fra Skamlingsvejen. Se argumentation i nærværende brev. Fredskoven vest for Marina Syd er et krat, der tilfældigt er opstået og har fået lov til at vokse, det er ikke opryddet og fremstår ikke pænt. Der skal helt sikkert være en grøn kile, men arealer bør indgå i projektvurderingen ifht. anvendes og undersøges for udvikling til Marina og boligbyggeri. En placering af mange bolig kvadratmeter her vil ikke være til gene for borgerne/marinaen i stedet vil den fremstå som en naturlig og progressiv udvikling, som I langt højere grad skaber sammenhæng med byen. Det har tidligere været undersøgt, hvorvidt der kunne udgraves vest for Marinaen til udvidelse af lystbådehavnen. Dette er en mulighed. Denne mulighed bør undersøges og indgå i analysearbejdet. Der skal ikke ske boligbyggeri øst for grænsen for byudvikling. Ad. 2.3 Visionen for Marina City Det fremgår, at projektet ønskes at være pragmatisk og for hele Kolding. Udsigten/fjorden er i dag for hele Kolding. Projektet incl. scoping tager på ingen måde hensyn til naboerne i Tved med hensyn miljø, udsigt, lyspåvirkning, skygger. Et byområde (de eksisterende naboer i Tved) er overset i analysen. Afsnit 2. HUSK at Skamlingsvejen er projektets forside for de mange tusinde naboer. Oplagspladser kan placeres ved Kolding Havns grønne vold i den østlige ende af indspulingsbassinet. Der vil bådene/oplag ikke være til gene. Den grønne vold blev præsenteret af Kolding Havn på orienteringsmødet afholdt af Kolding Kommune. Afsnit 3. Udnyt Fredskovsarealet vest for Marina Syd til boligbebyggelse og Marinaen. Det vil være med til at skabe langt større tilknytning til Kolding by, da Kolding Kommune, ved at sikre beplantning andet sted i kommunen kan ophæve arealets status som fredsskov. Dette areal

102 bør indgå i scoping og redegørelsen, da dette synes at være løsningen til projektet. I dag indgår arealet af uforklarlige årsager ikke i scoping. Fjorden kommer til Kolding By, når inderhavnen fyldes op, og der sker udvikling af hoteller mv. i dette areal. I skriver udvikling af byen indefra og ud. Vi vil gerne appellere til, at I lever op til dette og muliggør langt flere kvadratmeter bebyggelse i Skovkvarteret og fredskoven. Det bør ikke være muligt at bygge boliger ude i fjorden. Det er langt væk fra byudviklingsgrænsen. Grænsen skal overholdes. Der er så mange muligheder for boligbebyggelse på land. Ad. 2.4 Planens grundelementer Pkt. 3 Kommunen kan sagtens planlægge for boliger i det samlede projekt. Det vil være rigtig fint. Men boligerne kan placeres, så de ikke er til direkte gene for eksisterende borgere i Kolding, byudviklingsgrænsen skal overholdes og kystbeskyttelseslinjen skal overholdes. Pkt. 4 I dag falder terrænet fra Agtrupvej og ned til Skamlingsvejen, så rigtig mange borgere kan hver dag nyde udsigten og lyset over fjorden. Dette skal respekteres. Dette er kvarteret, som ikke indgår i redegørelsen. Ad. 2.5 Anlæg Udgravning af arealet vest for Marina Syd/udnyttelse af arealet bør belyses i rapporten. Dette er tidligere blevet vurderet mere realistisk ifht. realisering af en udvidelse af lystbådehavnen med relaterede aktiviteter. Ad. 2.6 Ad. 2.7 Vi kan på ingen måde acceptere etape 2-3. Arealet vest for Marina Syd bør indgå her. Det bliver slet ikke belyst i rapporten. Tekniske forhold Afsnit 3. Vi ønsker på ingen måde opfyld fra kystlinjen og ud. Det er vores postulat, at Kolding by med en sådan løsning kommer længere væk fra fjorden! Det var visionen af skabe nærhed til fjorden. Der skal være en meget stærk argumentation for, hvorfor de tekniske forhold peger på opfyld fra kysten, for selvfølgelig er det lettere og billigere at lave opfyld fra kysten. Dette er dog på ingen måde et tiltrækkeligt argument til at opfylde/fjerne fjorden. Kommunen undlader at se på VVM-redegørelse for den eksisterende lystbådehavn i Nord. Arealet skal benyttes af Kolding Havn, hvilket er årsagen til flytning af Lystbådehavnen i nord til en udvidet version i Syd. Det er helt afgørende, at arealet kan anvendes til Kolding Havns aktiviteter. Da vi alternativt står i en helt anden situation. Vi ønsker IKKE hele Kolding Fjord fyldt op pga. havnerelaterede formål. Vi ønsker ikke at indspulingsbassinet forlænges længere ud i fjorden mod øst. Det er ødelæggende for Kolding Fjord og byens udtryk. Vi skal sikre os, at opfyld af fjorden ikke er skruen uden ende.

103 Ad. 4 Scoping Nyt punkt efter pkt. 11. Hvordan kan befolknings bevægelse langs Skamlingsvejen (løb/frie adgang til passage langs Skamlingsvejen) ikke indgå i Rekreative interesser? Pkt Gene fra belysning, lys og skygger. Der skal også ses på hele Tved området. Hvordan området vil blive påvirket, hvordan kan man undlade, at se på vurderingen fra dette kvarter? Det står i rapporten, at det er er uden indvirkning, hvilket synes meget forkert! Nyt punkt efter pkt. 19. Frit udsyn til fjorden bør indgå i Menneskers Sundhed. Pkt. 23. Uforståeligt, at område,t som er klassificeret som vildreservat, ikke skal behandles! Pkt. 28. Fredsskovsarealet bør indgå i vurderingen, da vi ser det som en væsentlig styrkelse af projektet, at dette areal indgår. Det vil medføre at overgrebet på fjorden vil blive mindre. Fredsskovsarealet er som sagt rodet og på ingen måde opryddet. Det er vores postulat, at borgerne i nærområdet vil se positivt på en anvendelse af arealet til boliger, erhverv og Marinarelaterede formål. Dette bør undersøges. Pkt. 30. Der er rigtig mange byggemuligheder på land, så det burde ikke være muligt at udøve et overgreb på fjorden. Pkt. 31. Hvad er begrundelsen? Pkt. 32. Arealet bør indgå. Pkt. 54. Oplag skal ikke placeres ved Skamlingsvejen. Det er forsiden af projektet. Pkt. 55. Udsigten til fjorden tages fra mange og gives til de få. Pkt. 56. I skriver, at ud mod Marina Syd, er højhuse derfor ingen miljømæssig gene. Dette er ikke korrekt. Her vil det være formålstjenesteligt med fotos, så de besluttende parter i sagen er orienteret korrekt omkring forholdene. Det er helt urimeligt, at der i redegørelsen forekommer et sådant svar. Hvordan kan højhusstrategi være naturlig, når hele Tved maksimalt må bygge i 1½ plan. Vi ønsker IKKE højhusbyggeri på Marinaen. Vi kan på Marinaen bifalde en højde som Marselis Lystbådehavn i optil 2½ plan. Der skal være store huller i bebyggelsen, så bebyggelsen ikke fremstår som en mur. I fredskovsområdet og Skovkvarteret, må der gerne bygges i højden. Se kort på næste side, hvor det fremgår, at Tved kvarteret i hele sit omfang er lav bebyggelse.

104 Lav bebyggelse Højhuse med meget luft imellem Lav bebyggelse Lav bebyggelse Lav bebyggelse Lav bebyggelse Pkt. 62. Lyspåvirkning af omgivelser. Hele bebyggelsen i Tved, flere tusinde borgere, har i dag udsyn til fjorden, da husene ligger i terrasser ned mod fjorden. Opførelse af bastion for klimasikring, tæt byggeri, byggeri i højden vil på alle måder genere. Dette afsnit mangler at blive undersøgt. 4. Ideoplæg Med udgangspunkt i ovenstående kommentarer og forslag, har vi evalueret og tænkt emnerne godt igennem. Vi har benyttet tegningsmaterialet på Kolding Kommunes hjemmeside til præcisering af vores forslag. Tegningen tager udgangspunkt i de i Region- og Kommuneplanen fastsatte grænser for byudvikling, samt kystbeskyttelseslinien.

105 Vi vil, med stor interesse, følge den kommende periode med VVM, lokalplan, høringer, offentlighedsfaser mv. og se frem til, at emner og indhold i vores henvendelser indgår i Kystdirektoratet, Kolding Kommunes og andre offentlige instansers vurderinger, beslutninger og tilladelser. Vi har i vores gennemgang set på følgende væsentlige dokumenter for opretholdelse af området BEK 341 Bekendtgørelse om fredning af fuglelivet på Kolding Inderfjord og en del af Kolding Å LBK Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelseslinie, Lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2016, med de ændringer, der følger af 76 i lov nr af 27. december 2016 og lov nr af 27. december ) Kommuneplan På forhånd tak, På beboernes vegne, Med venlig hilsen.. Vangen 1 Vangen 2 Vangen 3 Vangen 4 Vangen 5 Vangen 7 Gl.Tved 1 Gl.Tved 5 Gl.Tved 6 Gl.Tved 7 Gl.Tved 8 Skamlingvejen 82

106 --> -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Sendt: 18. april :39 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Emne: mrk. Marina City; Forslag, idéer og bemærkninger 31 Til Kolding Kommune Planafdelingen Nytorv Kolding Venligst modtag vedhæftede skift om forslag, idéer og bemærkninger til Debatoplægget, som er en del af 1. offentlighedsfase Marina City, Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding. Skriftet er lavet på baggrund af års erfaring som lystbådsejer og aktiv sejler - medlemsskab af Kolding Sejlklub og bruger af Koldings Lystbådehavns faciliteter siden tidligere medlem og bruger af marina faciliteterne i Aalborg, Helsingør, Løgstør og Sæby - erfaring med motorbåds-, jolle- og kølbåds-sejlads - ønsket om at medvirke til etablering af maritime fritids faciliteter i Kolding, som kan efterleve visionen om at få Danmarks mest attraktive marina - ønsket om at medvirke til udviklingen af en smuk og attraktiv by ved fjorden Med venlig hilsen Dan Normann Christensen Naval Architect m.a. IDA Kamillevej Kolding

107 Vedr.: 1. offentlighedsfase Marina City, Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Forslag, idéer og bemærkninger til miljørapport og planforslag. 1. For at leve op til intentionen om at være Danmarks mest attraktive marina ska baglands arealerne indeholde bådhuse i lighed med andre større populære lystbådehavne. Bådhusene kan være selvfinansierede og dermed ikke belaste anlægsbudgettet. Bådhusene i andre havne danner grundlag for vinter aktivitet omkring bådene og give havnefaciliteten en merværdi for bådejerne, der ønsker et seriøst vedligehold især i vintersæsonen. Husene skal være praktisk placeret på eller i forbindelse med havne arealet for enkelt og sikker transport til kranen. Eksempler er Middelfarts Ny Lystbådehavn, Årøsund Lystbådehavn, Aalborg Lystbådehavn. 2. P-pladser bør placeres fordelt ud i området, således den daglige transport afstand med grej og forsyninger til bådene minimeres. Skitsen giver indtryk af at der mangler et større antal P-pladser. Både langtids- og korttidsparkering skal der være mulighed for. 3. Pontoner bør anvendes i stedet for faste moler og broer idet der er en række fordele: a. Fordelagtig finansiering idet er et flytbart og omsætteligt aktiv i forhold til en bundfast mole og bro b. Prisbillig at indkøbe og installere især i områder uden fast fjordbund, som det er tilfældet i det aktuelle område c. Flexible ved indretning af havnen med mulighed for ændringer i forhold til behovs-og kapacitets udviklingen: pladsstørrelser, antal af pladser og enkel udvidelses- og indskrænknings muligheder af havnen som helhed. d. Ebbe og Flod-problemer, som er et stort problem ved bundfaste broer i lokaliteten, er elimineret ved anvendelse af pontoner. e. Manglende Vand-udskiftning og Tang er ofte problemer i store lystbådehavne med bundfaste moler. Ved anvendelse af flydende pontoner er disse problemer elimineret. f. VVM redegørelsens Livscyklus vurderingen vil give Pontoner en klar fordel idet reetablerings udgifterne ikke eksisterer nævneværdigt. Pontoner kan let flyttes væk og sælges. Bundfaste moler og broer er miljøbelastende og bekostelige af nedbryde og fjerne ved levetidens ophør. Kolding Fjord er et begrænset og lukket farvand der gør anvendelse af en ponton-løsning prisbillig blot dæk-pontonerne er af en stor vel dimensioneret størrelse, der giver den nødvendige bølge-læ i havnen. 4. Badestranden ved Rebæk bør tænkes ind i projektet, som i debatoplægget indeholder hensynet til de natur-mæssige interesser i området. Badestrandens placering kan bibeholdes, men udvides lidt imod øst, pakerings arealer og sti renoveres. Stranden kan tilføres sand fra vestkysten så den bliver mere indbydende. 5. Principperne om at Koldinghus bør være den markant højeste bygning i området bør opretholdes. Begrundelsen er det æstetiske synsindtryk af byens centrum. Højhuse virker frastødende og umoderne og skaber disharmoni i forbindelse med havneområdet. 40 m er som forslået bør reduceres til m. Befolknings tætheden i området er i forvejen stor og bør med den påtænkte udbygning undersøges og vurderes i detaljer også i forhold til de specifikke marina aktiviteter, der kræver et vist rum for udfoldelse, hvori personsikkerheden er en vigtig del. Dan Normann Christensen Naval Architect m.a. IDA.

108 Fra: Henrik Dinnsen Sendt: 19. april :16 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: SV: Marina City VVM redegørelse bemærkninger hertil fra Danske Havnevirksomheders lokalforening Kolding Tillæg til indsigelse fra DKHV Idet vi henviser til vores indsigelse i går har vi lige følgende tilføjelse hertil, som kommunen bedes tage hensyn til i VVM undersøgelsen m.m.: Havneplanlægning Miljøministeriet har i samarbejde med KL og Transportministeriet udviklet nogle principper for planlægning i byer med aktive erhvervshavne. Principperne vil indgå i varetagelsen af de statslige interesser i forbindelse med ændringer af kommuneog lokalplaner i og omkring havne af national interesse. 32

109 Havne og havneanlæg: Princpper for god planlægning (pdf) Mange danske byer er vokset op omkring en aktiv erhvervshavn, der har været omdrejningspunkt for områdets handel, produktion, arbejdspladser og økonomiske udvikling. Havnens og byens udvikling har været knyttet tæt til hinanden, selvom betingelserne for samspillet har ændret sig gennem tiderne. Se også Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Gamle havneområder skaber nye bydele Op mod årtusindeskiftet var der ledige havnearealer, hvor havneaktiviteterne var hørt op, og hvor de traditionelle produktionsvirksomheder var under afvikling. Det gjorde det muligt at genanvende de gamle havnearealer til attraktive boliger og rekreative områder mv. Nye beboere rykkede ind på havnearealerne, og der blev åbnet op for byens adgang til vandet. Det var i disse tilfælde en god udvikling, der har sparet udlæg af nye arealer til byudvikling og har sikret, at havneområderne ikke forslummede. Havne med vokseværk De omdannelser, vi kan forvente fremover, vil ikke kun berøre havne, hvor aktiviteterne er hørt op, men vil i langt højere grad ske på havne, hvor godsomsætningen forventes at vokse, og hvor virksomhederne på havnen ikke er under afvikling. Det stiller store krav til byplanlægningen, hvis erhvervshavnene fortsat skal kunne udvikles og potentielle konflikter mellem by og havn skal undgås. Redegørelse om havnearealernes anvendelse Vi henviser til Marina City VVM-redegørelse og har følgende indsigelser og bemærkninger hertil! At der tages hensyn til Erhvervshavnen, virksomhederne og havnens lokalplan således, at Marina City byudviklings projektet ikke placerer boliger og følsomme aktiviteter, som vil/kan konflikte eller skabe begrænsninger for Erhvervshavnens- og dens virksomheders fremtidige drift og virke. Derudover mener vi, at der ved placering af vinter opbevaring af lystbåde på land på nordsiden af åen ved havnens nuværende slambassin vil give problemer for Erhvervshavnen og virksomhederne p.g.a. støj og støvende aktiviteter. Arealet vil blive placeret for tæt på havneaktiviteter og som på sigt vil give havnen og erhvervsvirksomhederne samt lystbåd ejerne problemer og unødige konflikter. Med venlig hilsen Danske Havnevirksomheders Lokalforening Kolding Henrik Dinnsen Formand Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüssen Henrik Dinnsen

110 Svane Shipping A/S Nordkajen 2 DK-6000 Kolding Tel: [email protected] svaneshipping.dk Linkedin All commercial engagements are undertaken subject to " General Conditions of Business for Members of the Danish Shipbrokers' Association" and "General Conditions of Danske Havnevirksomheder (DHAB 2007) for Port Companies".

111 Fra: Peter Ellemose På vegne af Sendt: 19. april :30 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Cc: Emne: Forslag til Marina City fra Kolding Kajak Klub Til Kolding Kommune - Marina City I Kolding Kajak Klub ser vi nogle udfordringer og muligheder med den nye marina. Vedhæftede dokument indeholder vores forslag til at imødegå udfordringerne og udnytte mulighederne i marinaen. M.v.h. Kolding Kajak Klub Peter Ellemose 33 Virusfri.

112 Til: Kolding Kommune - Marina City, [email protected] Fra: Kolding Kajak Klub Peter Ellemose, [email protected], mob: Dato: Vedr.: Kolding Kajak Klubs forslag til Marina City projektet Kolding Kajak Klub har i dag ca. 320 meget aktive medlemmer, som fra en fin placering ved åen ved Falck-stationen, udfolder stor aktivitet på å og fjord. Vi underviser børne- og ungdomsroere og kører 3-4 grundkurser for voksne á ca. 12 deltagerere hvert år. Alle disse nye roere skal, som regel i samlet flok, på fjorden ifm. undervisning og træning. Udfordringer i dag og med nyt forslag til marina. Vi har i dag den udfordring, at åens udmunding i fjorden er (meget) usikker at ro på i østenvind. Det skyldes kombinationen af modsatrettet strøm og vind, som giver meget krappe bølger på stykket langs marinaen. Samtidig giver de hårde flader i bolværket på begge sider af åen refleksbølger (bølger som slås retur af bolværket) i stort omfang. Kombinationen af disse elementer gør det meget svært for især uerfarne roere, at ro i åens udmunding i østenvind. Dette forventer vi vil blive værre med udbygningen af marinaen, idet længden af den del af udmundingen som har hårde flader, bliver fordoblet. Problemerne med at holde balancen i åens udmunding, giver stor risiko for at roere vælter her p.g.a. strøm og bølger, og har svært ved at komme op i kajakken igen. Det gælder både i å-udløbet og langs marinaens østlige mole. De fleste af Kolding Kajak Klubs medlemmer som skal på fjorden, er nødt til at krydse indsejlingen til marinaen, da vi af sikkerhedsgrunde mest ror langs fjordens sydside. Med det større antal både i den nye marina, som også vil omfatte joller, frygter vi at farlige situationer kan opstå med den krydsende trafik i indsejlingen. Kajakroerne som skal krydse indsejlingen til marinaen, vil skulle stoppe op og evt. afvente fri passage på det allermest kritiske sted i forhold til bølger, strøm samt desuden hækbølger fra speedbåde og større motorbåde. Det vil give udfordringer og farlige situationer, f.eks. hvis en kajroer vælter i marinaens indsejling. Specielt for børn og unge kan det blive farligt da de typisk er mere optimistiske m.h.t. hvad der er muligt. Side 1 af 2

113 Forslag For at afhjælpe ovenstående udfordringer foreslår vi derfor at der laves to gennemsejlinger for kajakker til marinaen. Én fra marinaens vestlige hjørne i åen og én i det østlige hjørne, ved broen til boligøen/fjordens Perle. For at undgå at skulle ro i marinaens hovedvej foreslår vi en mulighed for at kunne ro rundt langs kanten af marinaen og altså under broerne mellem de to gennemsejlinger. Se grøn linje i figur 1 Da vi stort set kun vil bruge denne rute, når der er østenvind og dermed ofte højvande, skal der være ca. 1,2 m frihøjde under broerne, plus tillæg for forventet stigning i havniveauet i fremtiden. Fig. 1 Forslag til kajakrute gennem ny marina. Et alternativ til denne løsning, som har været vist på et tidligere forslag til marinaen, er en kanal inden om marinaen. Et andet ønske er mulighed for at kunne lægge til og gå i land på en/flere af øerne uden for marinaen, f.eks. Kulturøen. Det vil give mulighed for at samle kursister eller at holde et hvil inden turen fortsætter. Samtidig vil det give mulighed for at kunne udnytte de kulturelle muligheder, købe is, kaffe e.l. M.v.h. Kolding Kajak Klub Side 2 af 2

114 Fra: ErikGerluf Sorensen 34 Sendt: 19. april :05 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City Venligst input fra undertegnede: Undertegnede besøgte den 28. marts 2017 sammen med min kone åbent hus arrangementet Bliv klog på Marina City-planerne på Skamlingvejen. Efter vi efteråret 2016 deltog i et arrangement i Kolding Sejlklub, hvor projektlederen præsenterede status for projektet, havde vi en forventning om, at vi på borgermødet det 28. marts i år bl.a. ville blive præsenteret for fremdriften i projektet. Det blev vi ikke. På borgermødet den 28. marts fik undertegnede det indtryk, at alle tilstedeværende repræsentanter for projektet havde indøvet det fælles svar, at det, der blev præsenteret på mødet, ikke skulle opfattes som noget konkret, men at Der er blot tale om en vision, næsten uanset hvad man spurgte om vedrørende projektet. I betragtning af, at de skitser, der er vist i Kolding Kommunes der blev uddelt på borgermødet, er identiske med skitserne i Marina City Idéoplæg 06_08_2015.pdf fra midt 2015, og de deadlines, der er anført i Kolding Kommunes Program-kommissorium dateret ( pdf.), forekommer det ejendommeligt, hvis projektet ikke er blevet mere konkretiseret siden Ifølge Programkommissoriet skulle man efter planen møde deadlines ultimo 2016 (fastlæggelse af etapeopdeling og funktioner) og skal atter møde en del deadlines første halvår Der bør indkaldes til nyt/nye borgermøde(r), hvor de færdige konkrete etapespecifikationer, før endelig godkendelse præsenteres for borgerne, der derved får mulighed for at bidrage med input, baseret på konkrete forslag. Det på mødet den 28. præsenterede satte nogle tanker i gang. Nedenfor er nogle af dem søgt videreformidlet i punktform.

115 Den med kursiv anførte tekst, er primært taget fra Kolding Kommunes Program-kommissorium. Efter teksten med kursiv er tankerne anført. Det er visionen, at den nye bydel skal forbindes til den eksisterende by og være en attraktion for sejlere og andre vandsportsudøvere, borgere, besøgende m.fl. Den markante massive barriere af store bygninger der er opført og er under opførelse ved Kolding Åpark øst for Østerbrogade opleves at være en disconnect imellem den eksisterende by og Marina City, og umuliggør derfor en realisering af ovennævnte vision. Sikre god mobilitet/trafikbetjening af området Som nævnt i bullet-pointet ovenfor, ser det ud til, at trafikken til og fra området vil ske ad Skamlingvejen og den eksisterende sti langs Kolding å. Al parkering af biler tilknyttet boliger og erhverv i Marina City bør etableres således, at parkeringen foregår i de respektive bygninger og ikke lægger beslag på arealerne omkring bygningerne. (Estimat på antal biler: 3 x kvadratmeter boliger + 2x kvadratmeter erhverv resulterer måske i / 100 = 700 enheder, der hver råder over 1,5 biler, svarende til ca biler) Udviklingen af området skal ske med et fokus på, at der skal sikres en god adskillelse af marinadelen og boligdelen. Pas på det ikke ender med at Marina City også kan betragtes som en zoologisk have, hvor beboerne (der gerne betaler en høj entrebillet) i de op til 40 meter høje bygninger (12 etager) er tilskuere og bådene og deres besætninger er dyrene. Der bør være et bredt bælte imellem havnekajerne og kommende beboelse. Ved ikke at tillade vinteropbevaring af både i Marina City vil man kunne rykke boliger og erhverv tættere på Skamlingvejen, og skabe mulighed for at etablere et bredt bælte imellem beboelse og havn, se nedenstående punkt. En del af opgaven er at finde gode løsninger for vinteropbevaring af både. Vinteropbevaring af både bør ikke ske på arealer i Marina City. Vinteropbevaring af både i Marina City er ikke en funktion, der tæller med i beregningen af havnens attraktions-værdi. Vinteropbevaring af både kan sagtens ske på et areal udenfor Marina City. Den opdeling ses ved mange havne. Vinteropbevaringspladser opleves ofte som dårligt vedligeholdte oplagspladser fyldt med rustne bådvogne, stativer og gamle udtjente både. Hvis behovet for vinteropbevaring er reelt, bør en sådan funktion drives af Kolding Lystbådehavn (og betales af ejerne af de både, der skal vinteropbevares), på dertil egnede arealer et andet sted i kommunen. Alle vandsportsudøvere Bør defineres mere præcist i fremtidig skriftlig kommunikation. Hvilke klubber / foreninger / grupper tænkes der konkret på? Funktioner Bør defineres mere præcist i fremtidig skriftlig kommunikation. Hvilke konkrete funktioner tænkes der konkret på? Endelig: Det bør overvejes at inddrage skovområdet imellem Kolding Lystbådehavn Syd og retten i Kolding i Marina City projektet. Området er, som undertegnede har forstået det, blot et areal der er fyldt op med affald fra tidligere tiders industriproduktion, og nu overgroet med tilfældig plantevækst. Man bør i forbindelse med projektet sikre, at projektet ikke lægger forhindringer i vejen for en kommende beskyttelse af byen imod forhøjet vandstand, samt at en kommende etablering af beskyttelse af byen imod forhøjet vandstand, ikke vil påvirke / berøre Marina City. Af afsnittet Kommuneplantillæg i 30-januar-2017 kan man få det indtryk, at Nordhavnens flytning anvendes som løftestang for etablering af en ny bydel med bl.a. mange boliger. Det er vigtigt at sikre, at der er balance i tingene, så alle kommende brugere af området finder det attraktivt også efter at området er etableret. Det må ikke ende med en zoologisk have med dyre boliger i 12 etager med biler parkeret rundt omkring. Med venlig hilsen Erik Gerluf Sørensen Kastanievænget Kolding

116 35 Marina OG city betragtninger over planlagt bådehavn /bydel i Kolding. Mine erfaringer fra tidligere kommentarer i forbindelse med større offentlige foretagener siger mig egentlig, at det er omsonst at bruge tid på sådant, idet tingene oftest er bestemt i forvejen, og opfordring til at udtale sig kun er et udslag af demokratisme, men jeg forsøger endnu engang. Efter at have læst brochuren får man det overordnede indtryk, at det for de lokale politikere mest drejer sig om at få etableret et nyt boligområde, mindre for at få skabt et godt miljø for bådfolket. Det vil fremgå af teksten, hvorfor. Det er desværre blevet en forfejlet tendens rundt omkring i havne i DK, at blande boliger med lystbådehavn. Ofte optræder skismaet først, når begge dele er etableret. Det er således ofte uacceptabelt at bo i et havnemiljø p.g.a. dettes naturlige støj-og støv-niveau, hvilket følger med pasning af bådene, passage af mange mennesker til og fra både. Omvendt er boligerne ofte et anmassende syn på havnen, se f.eks. Vejle lystbådehavn, som har udviklet sig til det ene store byggeri efter det andet der er slet intet miljø tilbage der. Tilsvarende ødelæggelse af det oprindelige miljø i havne ses overalt i landet. Hvis teksten i brochuren står til troende skal der bygges boligblokke i op til 40 meter i højden ødelæggende for havnens udseende, også selv om der længere inde i landet er boligblokke i tilsvarende højde. Der er jo ikke grund til at gentage fadæserne. I teksten er der ingen beskrivelser af udformning af havnen, hvilke fortøjningsfaciliteter, økonomi eller vinteropbevaring der påtænkes. Man har gjort sig tanker om opbevaring af både på land i et antal af 300, men hvad med de øvrige 3-400, som vanligt er på land hvor skal de placeres? Der gisnes intet om fremtidige priser i havnen Det er ikke ualmindeligt, at priserne stiger og havnemiljøet ødelægges ved nybygningerne, således at det er uacceptabelt for mange at forblive. Har man gjort sig tanker om økonomi, hvis 20-30% af de tidligere bådejere bliver trætte af at benytte havnen og forsvinder? Det nævnes heller ikke, om der skal falde indskud/køb af pladserne, eller den gældende ordning i form af lejemål kan fortsætte. Man kunne fristes til at spørge: har havne-fagfolk, også vore egne, overhovedet været inde i planerne, har man rejst omkring og beset andre (rædsler af )havne, ombygget efter samme ideer? Det er i forbindelse med store byggerier kotume, at skrive VVM-redegørelser, og i den forbindelse såvel en teknisk som en for borgerne ofte med noget forskellig redegørelse. I oplægget til borgerne bør det nævnes, at der findes disse 2 udgaver.

117 I stedet for åbent møde, som det foregik 28 marts 2017 i form af stande og opdeling af projektet, bør der afholdes et samlet borgermøde med mulighed for drøftelse in plenum. Endeligt: er den i brochuren foreliggende plantegning den eneste og den sidste evt. aktuelle? Med venlig hilsen Per Bennicke Bruger af Kolding Lystbådehavn gennem 11 år Gl. Ålbovej Sdr. STenderup

118 Fra: Johannes Cramer-Møller Sendt: 19. april :48 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina City 36 Projektet som helhed ser interessant ud, men jeg har én væsentlig indvending, og det er øerne med bebyggelse ude i fjorden: Højden af byggeriet er i fuldkommen modstrid med perspektivet ud over fjorden. Et varieret byggeri i højst to etager bør være målet. Venlig hilsen Johannes Cramer-Møller

119 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Else Pedersen Sendt: 19. april :34 Til: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Marina 37 Jeg syntes ikke der skal være højhuse på øerne, dels ødelægger der udsigten for mange af de boliger der allerede ligger ved fjorden. Derudover mener jeg også det maritime forsvinder.lavt byggeri i 2 etager max. Har man evt kigget på hvordan opbygningen af Øer ved Ebeltoft. Højhusene må kunne trækkes længere mod byen, der er meget udbygget jord op langs åen. Med venlig hilsen Else Pedersen

120 Fra: Per Sendt: 19. april :50 Til: Jan Martesen Cc: By- og Udviklingsforvaltningen ; [email protected] Emne: Re: Forslag til Marina City fra Kolding Kajak Klub Hejsa Jeg kan ikke tilslutte mig skrivet, hvis ikke som Jan nævner: At vi har en sikkerhedsregler på 100 meter om vinteren. Vi (bestyrelsen) vil med fuldoverlæg overtræde vinterregel pkt.3.2 det kan jeg ikke stå indenfor og DKF ikke kommer med. Per Den 19. apr kl skrev Jan Martesen <[email protected]>: Hej alle. Fint skriv Peter, synes måske at sikkerhedsreglen med de 100 meter og DKF bør nævnes. ons. 19. apr kl skrev <[email protected]>: Til Kolding Kommune - Marina City I Kolding Kajak Klub ser vi nogle udfordringer og muligheder med den nye marina. 38

121 Vedhæftede dokument indeholder vores forslag til at imødegå udfordringerne og udnytte mulighederne i marinaen. M.v.h. Kolding Kajak Klub Peter Ellemose Virusfri.

122 Fra: Mogens Erik Brockhusen Sendt: 24. marts :14 Til: Anne Villadsgaard (avi) Emne: VS: Projekt "Kolding Marina City" sagsnummer 16/ Til Anne Villadsgaard Det vil være en regulær og uoprettelig katastrofe at ødelægge den sidste rest af frie kyststrækning på sydsiden af Kolding Fjord, hvis denne strækning også bliver fyldt op med private grundejere, som betaler sig ud i forreste række, på bekostning en naturoplevelse, som til glæde og fornøjelse for alle der bor og færdes her dagligt. Med venlig hilsen Mogens Erik Brockhusen

123 Den fri kyststrækning er en sjælden og bevaringsværdig naturoplevelse for de der færdes til og fra Kolding ad Skamlingvejen. Set fra Rebæk. Herfra og ind til Skamlingvejen er det umuligt at færdes langs med fjorden På nordsiden af fjorden er det umuligt på en langt længere strækning. For 17 år siden kunne man gå fra Hotel Koldingfjord til højskolen på Dejens. Det kan man heller ikke mere.

124

125 Sidste stykke åben tilgængelig kyst i en sart lavvandet natur, som plejer at være markeret med skiltning, der informerede om at det var et naturreservat. Disse skilte forsvandt for nogen tid siden. Fra: Mogens Erik Brockhusen Sendt: 9. marts :34 Til: Anne Villadsgaard <[email protected]> Cc: [email protected] Emne: Projekt "Kolding Marina City" sagsnummer 16/ Til Anne Villadsgaard Kystdirektoratet I forbindelse med indsamlingen af materiale til den forestående nabohøring vedr. projektet Kolding Marina City, sag nr. 16/05009, har vi her i husstanden følgende kommentarer. Det skal indledningsvis med at vi er selv sejlbådssejlere og brugere af Marina Syd i 15 år. Vi er meget glade for marinaen og ønsker kun det bedste for dens fremtidige udvikling.

126 Når man hidtil har foretaget sig noget i forbindelse med havnen i Kolding, har man gjort som man gør alle andre steder, man breder sig ud i fjorden og fylder op. I projektmaterialet eksemplificerer man planerne ved at vise hvorledes man har gjort det i Vejle. Der er flere grunde til hvorfor denne sammenligning ikke er helt rimelig. Vejle Fjord er meget bred helt ind til byen, hvor Kolding Fjord godt nok bliver bredere inde ved havnen, men dog uden at kunne sammenligne pladsforholdene. Vejle Fjord er en fjord som der er fri adgang til at færdes langs hele vejen rundt, hvorimod Kolding Fjord ubetinget slår rekord i af have adgangen blokeret af lodsejere. Uden sammenligning er det nok den by i Danmark, hvor det er vanskeligst at færdes langs med fjorden, både på nord- og sydsiden. Det vil derfor være uklædeligt at den sidste rest fælles fjord nu skal forsvinde og fyldes op med yderligere lodsejere i privatboliger, fordi man ikke tænker ud af boksen og går den anden vej. Den endog korte frie strækning langs fjorden er et smukt og kostbart element i det miljø, der er omkring fjorden, for alle der færdes til og fra Kolding ad Skamlingvejen. Med at gå den anden vej forstås indad mod byen. Det vil passe fint ind i hensigtsformuleringerne om at Marina City skal være en integreret del af Kolding, at placere Marina City i det i ansøgningsmaterialet markerede område nr. 17a. Det er et beplantet område, som gik for at være naturbeskyttelsesområde, men som af uransaglige årsager nu fremstår som et kommunalt støttet lukket hundeaftrædelsesområde, som den oprindelige fauna nu pga. hegn er forhindret i og øvrige beboere uden hund ikke har lyst til at nyde glæde af. Det er et område, der beplantningsmæssigt mere ligner forfald, end noget der fremtidigt vil kunne udvikle sig til noget. Det skyldes ganske enkelt den høje vandstand i området, som forhindrer træerne i at få et dybtgående rodnet. Træerne her bliver af denne årsag aldrig ret gamle, før de vælter i stormvejr. Det er et fænomen man også kender inde i land, hvor grundvandet står højt. Eksempelvis Billund, hvor træer vælter i stormvejr, når de er 10 år gamle. At lade Marina City gå ind til det nye Domhus og det projekterede Kolding Sky, vil være med til at gøre stedet unikt. Helt modsat eksempelvis Frederiksværk, hvor man farer vild i buskadset, hvis man forsøger sig at improvisere sig til en kortere vej fra bymidten og ud til lystbådehavnen, da den anviste vej er lang og træls. Marina City vil i tilgift naturligt få en bedre samhørighed med det autentiske fiskermiljø, der er i den lille skudehavn på nordsiden af åen, selvom åen vil blive holdt i sit eksisterende forløb, adskilt fra Marina City med en spunsvæg. Vi har boet her i første parket over Marina Syd siden 2005 og fulgt med i hvorledes åen hiver sediment med ud i

127 både Marina Syd og Kolding Fjord. Ved regnskyl breder det brune vand sig tydeligt og bredt i både marina og fjord. Det er derfor vigtigt at åen får frit løb ud i den åbne fjord, så sedimentet kan blive spredt af den forhåndenværende strøm. Marina Syd er blevet gravet op 2 gange i den tid vi har boet her. Som vi oplever fjorden opfører sig, vil etableringen af øer langs Skamlingvejen ikke kun ødelægge en unik natur, for alle der bor og færdes her, men også skabe et evigt tilbagevendende problem. Nordvest vinden vil skubbe vandet og sedimentet direkte fra åmundingen og over i de planlagte lavvandskanaler og østenvinden vil gøre det samme, med det sediment, åvandet forsøger at få længere ud. Der er ikke meget strøm og cirkulation i området her. Begynder man først at fylde op med moler og ikke mindst øer, sander det til. Det vil gøre det hele værre. Vi bor i et land med kraftige vinde og storme fortrinsvis fra nordvest og øst. I begge tilfælde havde sedimentet her og aflejrer sig. Øer vil ikke være øer længe. Det vil sande til og blive uskønt. En skrøbelig naturbalance vil gå tabt.

128 Vi skal værne om vor natur. Vi har den kun til låns. Vi skal kunne være bekendt at give den videre til de næste generationer. Vi skal værne om vor sidste rest frie fjord og tænke indad. Vi skal tænke ud af boksen og ikke gentage de samme fejl. At trække Marina City ind til det Orange Kollegie og Kolding Sky vil virkeligt sætte Kolding på land- og søkortet. Det kommunale hundetoilet her til nord for Skamlingvejen blive alligevel aldrig til skov, inden træerne vælter og ligger og rådner. Med venlig hilsen Mogens Erik Brockhusen Fjordparken Kløvervej 15, 12 th 6000 Kolding Cc.: Arne Eriksen beboerformand i Fjordparken.

129 Fra: Mogens Erik Brockhusen Sendt: 24. april :58 Til: Jørn Pedersen ; Jørn Pedersen Cc: By- og Udviklingsforvaltningen Emne: Mrk. Marina City Til Borgmester Jørn Pedersen Det var med interesse jeg læste Din tilbagemelding i Jyske Vestkysten i fredags. Den falder meget i tråd hvad jeg selv agiterer for. 40 Har skrevet til Kystdirektoratet om Marina City, men var ikke med til deadline til Kolding Kommune da jeg løb ind i PC problemer. Skulle lige have købt og installeret en ny PC. Det er vanskeligt at danne sig et reelt overblik hvor meget ting fylder, når man ser ting på en skitsetegning. Jeg har derfor valgt at lave et forslag med reelle mål.

130 Som området ser ud i øjeblikket.

131 Mit forslag hvor altid er i reelle størrelser, så man bedre kan vurdere, hvor meget det i virkeligheden fylder. Indledningsvis skal det oplyses at vi selv har selvbåd liggende i Marina Syd og ved både ved selvsyn fra vor bolig samt fra sejlads, hvorledes fjorden opfører sig. Skoven er ikke til noget. Den vil altid være en bunke rådnende træer, da vandspejlet er så højt at træerne til tid og evighed vil vælte i kraftig vind, når træerne er blevet ca. 10 år gamle. At skoven skulle have status som fredskov, bliv skudt ned, da Jesper Elkjær hegnede den ind til hundegård og forhindrede naturen i at komme ind. H-broen skal være en spunsvæg, som skal føres rundt om hjørnet mod nord af indspulingsområdet, for at minimere forekomsten af sediment i Marina Syd og sejlrenden dertil. Vi kan fra vor bolig se hvorledes det fra åen danner en brun tunge ud i fjorden under kraftigt regnvejr. Marina Syd har været gravet op 2 gange i den tid vi har boet her. Sorte bro flyttes hen til Domhuset. Det viste forslag vil kunne rumme mere, end der er behov fra ved lukning af Marina Nord. Det viste forslag vil være attraktivt for sejlere, som har været lokket til at flytte ud til Skærbæk, men som har erkendt at den lokale løsning på en ny marina dér, har skabt en meget urolig havn, hvor sejlbåde ikke kan ligge ved siden af hinanden, men må ligge med motorbåde imellem sig, for ikke at slå rigningerne sammen. Det viste forslag vil kunne etableres etapevis, alt efter behov. Kolding s Marinaer har aldrig været det store hit hos gæstesejlere, da vi har ry for at ligge for enden af en lang rende. Det viste forslag vil kunne være med til at sætte Kolding på søkortet, så at sige ved at blive en mere bynær havn. Men det betinger så også at man tager sig sammen og er mere åben omkring de faciliteret sejlere efterspørger. Man bliver ikke budt velkommen med iøjnefaldende lækre tilbud om at kunne lave mad i et køkken på land, endsige klare opvasken uanset indendørs eller udendørs - uden at skulle gøre det ombord og blot hælde spildevandet i havnen. Marina Syd hár faciliteter til at vaske op i land, men man skal liiige finde dem først. Når behovet for landplads om vinteren ikke rækker i forlængelse af de eksisterende pladser, kan man lave en buffer plads syd for Domhuset. Denne løsning giver de potentielle nye beboere af Kolding Sky en mere fjordnær fornemmelse og noget kønnere at kigge ud på, end det bundløse område af rådnende træer, som de for nuværende vil blive budt. Det er fortrinsvis vest og nordvest vind i Danmark. Det viste forslag vil minimere de gener sejlere med plads i den østlige ende af Marina Syd melder ud at de har fra skrotkajen. Vi ligger selv i vestsiden, og har dem ikke. Det samme vil være tilfældet mht. støjgener fra losning og lastning af skibe, samt ikke mindst fra skibenes

132 lysmaskiner, hvis der etableres boliger, så som Kolding Sky eller tilstødende boliger vest for Domhuset. Vi har støjgenerne hvor vi bor. Vi lever med dem, da vi har stor respekt for den trafik af gods, som havnen håndterer, men ville skifte soveværelsesvinduer ud med lydglas, hvis vi havde boet i en ejerboilg. Med hensyn til trafikken til og fra Marina Syd, flyttes indkørslen hen og bliver del af et fir-vejs kryds med Skamlingvejen og Kløvervej, som samtidigt lysreguleres. Det har længe været en udfordring at komme ud på Skamlingvejen, i takt med at Dalby bebyggelsen vokser. Med venlig hilsen Mogens Erik Brockhusen Fjordparken Kløvervej 15, 12 th 6000 Kolding This has been scanned by BullGuard antivirus protection. For more info visit

133 41 From: Sent: 24 Apr :38: To: Signe Beck Subject: indsigelse til ny Havneplan Attachments: IMG_ _0001.pdf, IMG_ _0002.pdf Importance: Normal Iflg. Aftale fremsendes en indsigelse til havneplanen. Vedlagt følger en artikel, som tydelig viser at vandudsigt fra ejendom koster. Det er indlysende for de fleste. Så hvis planen fratager vores udsigt og det gælder hele Tved så vil det betyde væsentlig nedsættelse af ejendomsværdi. Med hilsen Flemming og Lis Jensen Vangen 12b, Tved 6000 Kolding Sendt fra Mail til Windows 10

134

135

136 42

137

138

139

140 43 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen Nytorv Kolding Mail: Mærke: Marina City, Indsigelser til projekt Marina City Den Skrivelsen er sendt cc til Torben Gade, Kolding Kommune Vedr. Kommentarer til projektet Kolding Marina City, Kolding Kommune af På vegne af en gruppe berørte beboere i Gl. Tved og Tved Nord fremsendes hermed beboernes bemærkninger efter modtagelse af pressemeddelelse af den Vi er blevet gjort opmærksomme på, at indsigelsesfristen endvidere er blevet forlænget til den Vi har tidligere indsendt indsigelse til projektet Marina City. Vi vil gerne præcisere vores indsigelser til projekt fremsendt med pressemeddelelsen. Det undrer os, at en fjernelse af øerne og bebyggelsen på disse skulle retfærdiggøre det projekt, der nu præsenteres. Der sker fortsat et voldsomt opfyld af fjorden langs Skamlingsvejen. Overholdelse af grænsen for byudvikling Det er positivt, at grænsen for byudvikling synes at blive overholdt. Overholdelse af kystbeskyttelseslinjen Vi er fortsat af den opfattelse, at kystbeskyttelseslinjen skal overholdes. Det er ødelæggende det er en katastrofe for Kolding Fjord for miljøet, naturen og borgerne, at der sker en så stor opfyldning af fjorden langs Skamlingsvejen. Det er helt urimeligt, at nærheden til fjorden og vores alle sammens nærhed til fjorden skal ødelægges. Der bør tages afsæt i rammebestemmelserne, hvor fjorden fortsat er inde ved Skamlingsvejen. Projektet vil sagtens kunne realiseres uden opfyld ind til Skamlingsvejen. Vi ser positivt på, at lystbådhavnen i nord og syd skal samles. Vi er også positive overfor udvikling af Kolding by. Vi er store modstandere af opfyldning af Kolding Fjord. Vi har i Kolding så mange ubenyttede byggemuligheder, at det er et uanstændigt tiltag, at ødelægge vores flotte natur. Figuren viser vores overordnede forslag - at fjorden fortsat går ind til Skamlingsvejen, mens der laves lystbådhavn mod både vest (fredskoven) og øst.

141 Udgrave en del af fredskoven Alternativt til tegninger udarbejdet af COBE Arkitekterne kan Marina City projektet placeres delvist i fredskoven med afsæt i en opgravning. Det vil medvirke til, at Marina City ikke går så langt ud i fjorden. Dette er et realistisk forslag ifht. planlægningsarbejdet og økonomi. Dette vil endvidere være med til at gøre boligerne i skovkvarteret mere attraktive og skabe større nærhed til byen. Vi ønske ikke opsætning af en støjafskærmning langs Skamlingsvejen Der arbejdes i Kolding Kommunes forslag med en støjafskærmning for boligerne ifht. Skamlingsvejen. Vi er alle glade for vores nærhed til fjorden og Marinaen og ønsker på ingen måde placering af en støjafskærmning langs vejen, som det fremgår af Kolding Kommunes materiale. En støjskærm på 2 m vil visuelt og fysisk skabe en endnu større afstand til fjorden og Marinaen. Placering af boligkvadratmeter Vi vil opfordre til, at et større antal kvadratmeter lægges i Skovkvarteret, mens et mindre antal kvadratmeter lægges i Marinakvarteret. Skovkvarteret og arealet ved åen (potentielt med husbåde) kan sagtens bære placering af flere boligkvadratmeter. Ingen naboer til have indsigelser til dette. Der kan skabes et meget attraktivt kvarter. Der kan anlægges en til- og frakørsel til Skamlingsvejen til området, så trafikken kan håndteres. Sikring af luft og lys mellem bebyggelserne lige nu skaber de en mur Vi ser positivt på, at bebyggelsen ved Marinaboligerne vest for byudviklingslinjen trappes ned og er lavest mod fjorden. Dog vil bebyggelsen som skitseret fremstå meget massiv, da luften/det grønne areal mellem bygningerne alene er placeret til gavn for de kommende lejere/ejere (i midten af bebyggelsen). Fra Skamlingsvejen vil bebyggelsen fremstå meget massiv/som en mur. Det ville være positivt, at bebyggelsen samles, og antallet af boligkvadratmeter mindskes, så der vil være luft/grønt omkring bebyggelsen. Borgere og turister skal frit kunne bevæge sig i området mellem bebyggelserne. Parkering Det er vigtigt, at p-arealerne lægges ind som grønne grupper. Vi er ærgelige over at se, at kommunen allerede nu går bort fra, at en stor del af p-pladserne skal være i konstruktion. Vi anser det for at være meget lidt ambitiøst på Koldings vegne. Vi vil fortsat pege på, at en p-pladserne til boligerne laves i konstruktion eller en del af p-pladserne anlægges ved Åparken (en erhvervsdel, der har behov for p-pladserne om dagen). Så kan gæster går langs stien til Marinaen.

142 Det er vigtigt, at området fremstår pænt og grønt. Og man føler sig velkommen til området. P-pladser i øvrigt og oplag skal indtænkes grønne. I øvrigt henviser vi til tidligere indsendt indsigelse. På forhånd tak, På beboernes vegne, Med venlig hilsen.. Vangen 1 Vangen 2 Vangen 3 Vangen 4 Vangen 5 Vangen 7 Gl. Tved 1 Gl. Tved 3 Gl. Tved 5 Gl. Tved 6 Gl. Tved 7 Gl. Tved 8 Skamlingvejen 82

143 44 Kære Sine bæk Jeg er i dag (her til eftermiddag) blevet informeret om (Lis fra Vangen 12), at fristen for indsigelser er flyttet til 1. Maj Jeg har 3 mærkesager, som jeg vil kæmpe for i forhold til det nuværende projekt dels for alle Kolding borgers skyld og dels for min egen. 1. Jeg forstår slet ikke, at man vil fylde Kolding inderfjord op og gøre vores fjord mindre og fjerne en stor del af det fantastiske syn alle Koldings borger får, når de kører langs Skamlingsvejen. Pengene til finansiering af at lægge de 2 havne sammen kan vel findes fra andre projekter eller i mindre grad ved at anlægge et mindre antal huse, end det som i dag er planlagt, ved at inddrage den del af skoven, som er tilladt. Hvis skoven bliver inddraget i en støre grad, så vil jeg mene, at både naboer og lystbådssejler vil blive glade. 2. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke graver alt den skov ud som er tilladt og trækker den nye lystbåd havn ind mod byen til glæde for lystbådssejlerne og for byens forretningsdrivende, som vil få en større omsætning, hvis Kolding bliver en attraktiv og bynær lystbåd havn. 3. Personligt vil jeg stærkt mene, at jeg vil lide en væsentlig værdi forringelse at mit hus, da jeg vil mindste ca. 2/3 dele af min vandudsigt, som projektet ser ud lige nu. Vandudsigt er lig med penge. Jeg er en helt almindelig lønmodtager, som har valgt at bruge en meget stor del af min løn på at bo. Jeg/andre vil kunne komme til at sidde insolvent i mit hus/deres huse, hvis projekt, som det ser ud nu bliver en realitet. Jeg er ikke den eneste i Rebæk. Vi er mange i Rebæk, som har udsigten ind over byen og den indre del af havnen og jeg har her til aften talt med flere i nabolaget, som udtrykker samme bekymring. I dag værner vi som boligejer meget om vores udsigt til vandet. Vi har klausuler på tage, træers højde m.v for, at vi alle får lidt af den fantastiske udsigt til vandet. Jeg er selv windsurfer og er også bekymret for de dårligere vindforhold det nok vil give for os windsurfere i fjorden, hvis noget af inderfjorden fyldes op. Jeg vil tilslut rose jer for, at i vil udvikle Kommunen, og jeg har flere ideer til, hvordan det kan gøres uden at fylde fjorden op og jeg ved, at I har fået flere forslag hertil. Jeg har også nogle spørgsmål? - Hvad er arkitekturen på det som i dag er planlagt? - Hvad er målestoksforholdene helt præcis på tegningerne. Jeg vil gerne slutte med at takke jeres projektleder for hans venlighed med at komme ud til Rebæk bestyrelse for at fortælle om projektet og jeg vil også gerne takke Kommunen for at ville by udvikle. Jeg glæder mig til at lystbådehavne bliver lagt sammen og der bliver skabt et forhåbentligt godt miljø for dem. Jeg håber meget på, at I finder en løsning, hvor både sejlere og naboer alle vil synes, at det nye som kommer bliver godt og alle dagligt kan glædes ved det. Med Venlig hilsen Berit Wolmar, Søbakken, Rebæk