Studieordning for. bygningskonstruktør

Transkript

1 Studieordning for bygningskonstruktør Efterår 2012

2 Formål med studieordning Fra ministeriel side er det fremsat at studieordning skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution. Denne studieordning indeholder derfor både en fællesdel og en institutionsdel som det fremgår af indholdsfortegnelsen Fællesdelen er udarbejdet af skoleudvalget for uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landsmålingstekniker med følgende repræsentanter: Bente Øhrstrøm, København Lars Fredslund, Haslev Asthon Funck, Odense Gunnar Eriksen, Horsens Lars Mathiesen, Horsens Bruno Larsen, Aalborg Mogens Præst, Esbjerg Institutionsdelen er udarbejdet på UCN, T & B Konstruktøruddannelsen Formålet med studieordningen er At omsætte den overordnede lovgivning til en fælles studieordning, der beskriver de generelle vilkår omkring uddannelserne At sikre ensartethed i uddannelserne At sikre de studerendes mulighed for at flytte mellem forskellige uddannelsessteder med fuld merit At sikre et fælles præg i studieordningerne både, hvad angår form og indhold

3 Indholdsfortegnelse DEL 1: FÆLLES DEL 1 1. UDDANNELSEN Formål Omfang Mål for læringsudbytte Titel 3 2. UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR 3 3. LÆRINGSMÅL FOR KERNEOMRÅDERNE Alment (30 ECTS) Virksomhed (19 ECTS) Produktion (28 ECTS) Projektering (38 ECTS) Registrering (10 ECTS) Oversigt over ECTS point fordelt på semestre UDDANNELSENS OBLIGATORISKE UDDANNELSESELEMENTER: Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 2. semester Hus og grund i 2-3 plan (30 ECTS) Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Industribyggeri og industrielt fremstillede byggekomponenter (25 ETCS) Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 4. semester Etagebyggeri med boliger og erhverv (25 ETCS) Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 5. semester Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer 17

4 4.6 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 6. semester Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer på 7. semester PRAKTIK (30 ECTS) PRØVER OVERSIGT OVER PRØVER OG EKSAMINER Obligatoriske prøver og eksaminer Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Særlige prøvevilkår Eksamenssprog Frist for afmelding til prøver Eksamenssnyd Brug af egne og andres arbejde - plagiat Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Klage Klager over prøver og anke af afgørelser Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen Anke Klage over retlige forhold Dispensation INDSTILLING TIL EKSAMEN 28 DEL 2: INSTITUTIONSDEL VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Skriftlige specialer på 3., 4., 5. og 7. semester (25 ECTS) Specialekatalog Formkrav til specialer Projektrelateret fordybelse på 5. semester (10 ECTS) Bachelorprojekt på 7. semester (20 ECTS) REGLER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE 31

5 10. PRØVER I VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER OG SUPPLERENDE PRØVER INTERNATIONALISERING Udvekslingssemester KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER KNYTTET TIL DE VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Bundne forudsætningsopgaver ANVENDTE UNDERVISNINGS OG ARBEJDSFORMER Undervisnings- og arbejdsformer Den problembaserede undervisningsform Evalueringskriterier Eksamensform Portfoliearbejde og procesvejledning De fysiske rammer, ressourcer og udstyr RETNINGSLINJER FOR DIFFERENTIERET UNDERVISNING REGLER OM MERIT Indenfor samme uddannelser Til andre uddannelser REGLER OM DE STUDERENDES PLIGT TIL AT DELTAGE I UNDERVISNINGSFORLØBET OG KRAV TIL SKRIFTLIGE OPGAVER OG PROJEKTER Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER DISPENSATIONSREGLER ORLOVSBESTEMMELSER 39

6 20. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER 39

7 DEL 1: FÆLLES DEL 1. Uddannelsen 1.1 Formål Formålet med uddannelsen til bygningskonstruktør er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsområdet. Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og kvalificerer den studerende til at kunne fortsætte i videreuddannelse. 1.2 Omfang Uddannelsen til bygningskonstruktør er en fuldtidsuddannelse, som er normeret til 3 år og 6 måneders studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsen skal i hht. Bekendtgørelse 636 om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser 5 stk 2 være afsluttet inden normeret uddannelsestid + 2 år, hvilket vil sige 5½ år. 1.3 Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en bygningskonstruktør skal opnå i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr. 715 af 7/ Viden Den uddannede har 1) viden om og forståelse af de i professionen anvendte principper, teorier og metoder inden for ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver og kan reflektere over anvendelsen af nævnte teorier og metoder i forskellige situationer, 2) viden om professionsrelevante videnskabsteoretiske begreber og metoder, 3) viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger, herunder digitale medier inden for såvel byggefaglige som almenfaglige områder, 4) viden om erhvervets principper og modeller for virksomhedsetablering, -drift og - organisation, 5) viden om samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på byggeprocessen, herunder problemstillinger i forhold til energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed i et lokalt og globalt perspektiv samt 1

8 6) ledelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle og etiske aspekter i udformning af og i samarbejde om byggeopgaver. Færdigheder Den uddannede kan 1) vurdere og anvende de for professionen relevante metoder til ledelse, projektering, planlægning og udførelse af komplekse bygge- og anlægsopgaver, herunder relevante digitale programmer og systemer, 2) vælge relevant metode og begrunde valget inden for professionens område, 3) vurdere, kombinere og inddrage relevant forskningsviden i løsning af komplekse byggefaglige problemstillinger, 4) formidle viden om byggefaglig forskning og udvikling til relevante parter ved hjælp af relevante medier, 5) vurdere virksomhedsmæssige og organisatoriske problemstillinger samt 6) vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske forhold i forbindelse med udformningen af byggerier, herunder aspekter vedrørende energi, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Kompetencer Den uddannede kan 1) lede, projektere, planlægge og udføre komplekse bygge- og anlægsopgaver, selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle, 2) identificere eget videns- og læringsbehov og tilegne sig ny viden og omsætte denne i praksis i forhold til professionen, 3) håndtere kommunikation mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende om teknisk projektering, udbud og gennemførelse af komplekse byggeog/eller anlægsopgaver, 4) håndtere administrative opgaver og projektstyring inden for bygge-/anlægsområdet, 5) håndtere samfundsmæssige og teknologiske aspekter i udformning og bearbejdning af byggeprojekter, 6) håndtere sociale kulturelle og etiske forhold i udformning og bearbejdning af byggeprojekter samt indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 2

9 1.4 Titel Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, opnår den engelske betegnelse: Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende titlen Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. Den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management. (Bek 715 af 7. Juli 2009 kapitel 1) 2. Uddannelsens indhold og struktur Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer med et omfang på 125 ECTS-point fordelt på de fem kerneområder (alment, virksomhed, produktion, projektering og registrering), valgfrie studieelementer på 35 ECTS-point, praktik 30 ECTS-point og bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Sammenhængen mellem Byggetekniker, Bygningskonstruktør og Kort- og landmålingstekniker kan ses af nedenstående figur. 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem 5. sem 6.sem 7.sem Uddannelse Opmåling, udstykning, afsætning Praktik + grafiske data Valgfri emne + afgang Kort- og landmålingstekniker Grund Hus og og grund hus Grund og hus Industrialiseret byggeri Etagebyggeri Renovering + ombygning Praktik Speciale og bachelorprojekt Bygningskonstruktør Praktik og afgangsprojekt Byggetekniker 3

10 3. Læringsmål for kerneområderne Bygningskonstruktøruddannelsen tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Indhold: 1) Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2) Virksomhed, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold samt jura. 3) Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring. 4) Projektering, herunder konstruktion, projektering samt projektstyring. 5) Registrering, herunder opmåling, afsætning samt tilstandsvurdering. ECTS-omfang: 1) Alment 30 ECTS 2) Virksomhed 19 ECTS 3) Produktion 28 ECTS 4) Projektering 38 ECTS 5) Registrering 10 ECTS 3.1 Alment (30 ECTS) Indhold Herunder: Kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik, fremmedsprog Kerneområdet alment medvirker til at den studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for virksomhed, produktion, projektering og registrering Læringsmål Den studerende skal have viden om principper for mundtlig og skriftlig kommunikation generelt og indenfor professionen med brug af varierende metoder og hjælpemidler på såvel dansk som engelsk videnskabsteori af relevans for professionen samt evnen til at reflektere over dets betydning for personlig og faglig udvikling metoder til personlig planlægning samt principper og metoder til brug for samarbejde og læring metoder til innovation indenfor professionen samt kunne reflektere over metodernes anvendelse i forhold til den konkrete opgave almene matematiske og bygningsfysiske principper af betydning for professionen 4

11 Den studerende skal have færdigheder i at selvstændigt og i samarbejde med andre at formidle faglige problemstillinger ved inddragelse af såvel teori som praksis og ved brug af relevante præsentationsværktøjer samt varetage kommunikative opgaver relateret til planlægning og styring af bygge- og anlægsopgaver på dansk og mindst et andet sprog selvstændigt og i samarbejde med andre at organisere eget og projektgruppens arbejde samt reflektere over forskellige arbejdsformers samvirke med opnåede resultater søge, anvende og forholde sig kritisk til teknisk fælleseje, forskningsrapporter og andet materiale af relevans for professionen anvende almen sproglig og naturvidenskabelig viden til løsnings af professionens opgaver anvende innovative metoder til løsninger af givne faglige problemstillinger Den studerende skal have kompetence til at at foretage tværfaglige præsentationer af bygge-anlægsprojekter ved hjælp af analogt og digitalt projektmateriale at argumentere relevant og forholde sig kritisk i skrift og tale overfor tværfaglige problemstillinger at reflektere over teoretiske og metodiske problemstillinger indenfor professionsområdet at reflektere over egen og andres arbejdsmetoder og resultater og gennemføre forbedringer af disse (innovation) at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder 3.2 Virksomhed (19 ECTS) Indhold Herunder: Virksomhedsdrift, administration, retsforhold samt jura. Læringsmål Den studerende skal have viden om og kunne reflektere over anvendte principper; metoder og retsregler indenfor etablering, drift og administration af professionens relevante virksomhedstyper grundlæggende principper, teorier, metoder og værktøjer der knytter sig til styring af virksomhedsøkonomi samt personaleadministration i relevante virksomhedstyper relevante retsregler i forbindelse med indgåelse af kontrakter og aftaler, samt ved løsning af konflikter. 5

12 de for professionen relevante og aktuelle muligheder og regler for etablering af egen virksomhed selskabs- og organiseringsformer i forbindelse med etablering og drift af virksomheder samt kunne reflektere over de strategier og forretningsplaner der lægges til grund for valg af disse forstå de sociale, kulturelle og etiske forhold der har indflydelse på etablering, drift og administration af virksomhed Den studerende skal have færdigheder i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og i samråd med andre at udvælge og anvende relevante metoder, viden og værktøjer til organisering, ledelse, administration og drift af virksomhed vurdere og anvende relevante retsregler i relation til virksomhedsdrift og administration forstå regnskabsmæssige principper for drift af virksomheder samt kunne anvende de for branchen relevante metoder og værktøj til budgettering, regnskabsføring samt tilbudsgivning udarbejde og anvende de for branchen relevante formularer og kontrakter i relation til virksomhedens ledelse, planlægning, styring og tilbudsgivning Den studerende skal have kompetence til at at etablere selvstændig virksomhed indenfor professionens aktuelle, og relevante arbejdsområder selvstændigt, og i samarbejde med andre kunne håndtere ledelsen og styringen af mindre virksomheder selvstændig og i samarbejde med andre kunne håndtere tilbudsgivning, indgåelse af kontrakter samt styre projekter fagligt, tidsmæssigt, økonomisk og juridisk at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og udvikle egen viden og færdigheder indenfor virksomhedsledelse og drift 3.3 Produktion (28 ECTS) Indhold Herunder: bygge- og anlægsproduktion samt projektstyring Læringsmål Den studerende skal have viden om 6

13 anvendte principper, teorier og metoder indenfor ledelse, planlægning, styring og udførelse af produktionsprocesser i byggebranchen, samt kunne reflektere over disse generelle teoretiske produktionsbegreber og metoder, anvendt praksis i erhvervslivet samt kunne reflektere over dette anvendte principper, teorier og metoder til projektstyring af bygge- og anlægsproduktion i virksomhed eller på byggepladsen samt kunne reflektere over dette relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af problemstillinger indenfor produktionsprocesser samfundsmæssige og teknologiske forhold, der har indflydelse på produktionsprocessen Den studerende skal have færdigheder i at analysere, vurdere og anvende de aktuelle og relevante metoder og værktøjer til ledelse og planlægning af produktion. lede projekter selvstændigt og i samarbejde med andre professioner herunder at formidle faglige problemstillinger omkring produktionen til andre interessenter kombinere og inddrage relevante erfaringer, viden og forskningsresultater i løsning af produktionsprocesser. analysere og forstå problemstillinger i produktionsprocesser samt i tværfaglig sammenhæng indgå i samarbejde til løsninger vurdere og forstå samfundsmæssige og teknologiske aspekter i produktion vurdere og forstå sociale, kulturelle og etiske sammenhænge i forbindelse med produktion og samarbejdet om udførelsen af denne. Den studerende skal have kompetence til at selvstændigt og i samarbejde med andre professionelle at planlægge og lede produktionen af komplekse bygge- og anlægsopgaver at håndtere byggeledelse og projektstyring indenfor produktion at håndtere kommunikationen mellem brugere, bygherrer, myndigheder, rådgivere, og udførende om produktionen af komplekse bygge-, anlægsopgaver eller byggekomponenter at inddrage relevante samfundsmæssige og teknologiske aspekter i produktion at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder 3.4 Projektering (38 ECTS) Indhold Herunder: Konstruktion, projektering, projektstyring 7

14 Læringsmål Den studerende skal have viden om principper, teorier, metoder og værktøjer indenfor projektering og projekteringsledelse samt kunne reflektere over de valgte metoder til en given opgave forskellige samarbejdsformer, entrepriseformer samt kunne reflektere over de informationsbehov som valg af disse stiller til faseopdelinger/informationsniveauer i projekteringen projekteringmetodikker, tværfaglige samarbejdsformer med andre professioner omkring projekteringen samt samarbejdet med bygherrer, myndigheder og andre interessenter omkring planlægning og projektering af bygge-og anlægsprojekter kendte og nye byggeskikke, stilarter, byggemetoder og materialer statisk analyse, lastberegninger, overslagsberegninger i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsprojekter bygningsfysik, fugt- og energiforhold, overslagsberegninger og tekniske installationers indbygning i forbindelse med projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver kvalitetssikring, arbejdsmiljø og dokumenthåndtering i forbindelse med projektstyring fra planlægning, til drift af bygge- og anlægsprojekter Den studerende skal have færdigheder i at i samarbejde med andre professioner kunne projektere enfamiliehuse; industribygninger og erhvervs- og boligbyggeriet i flere etager samt ombygninger af eksisterende byggerier ved inddragelse af viden om byggelovgivning, normer, teknisk fælleseje samt ny viden på bygge og anlægsområdet beherske kendte og anvendte projekterings-, projektstyrings- og kommunikationsværktøjer anvendt i professionen beherske forskellige samarbejdsformer, entrepriseformer og anvende generelle færdigheder der knytter sig til løsning af givne opgaver i professionens forskellige jobfunktioner i samarbejde med andre at udarbejde statiske analyser og anvende overslagsdimensioneringer i forbindelse med projektering i samarbejde med andre udarbejde u-værdier, varmetabsrammer og energirammer og kunne anvende dem i praksis i forbindelse med projekteringen disponere føringsveje og indbygningsmuligheder for tekniske installationer og i samarbejde med andre at dimensionere disse udarbejde planer for kvalitetssikring, sikkerhed og sundhed for bygge- og anlægsprojekter under projektering, udførelse og i driftsfasen Den studerende skal have kompetence til at i samarbejde med andre professioner at kunne udarbejde, granske og kvalitetssikre projektmateriale i projekterings- og udførelsesfasen herunder at udarbejde kravl- 8

15 ister, beskrivelser til brug for planlægning, vurdering, prissætning og udarbejdelse af projektmateriale og som grundlag for udførelse og drift. selvstændigt at varetage projektstyringen og dokumenthåndteringen i et bygge- og anlægsprojekt at håndtere byggeledelse selvstændigt og i tværfaglige sammenhænge at vurdere og vælge tekniske konstruktionsløsninger og materialer til brug for bygningskonstruktioner i komplekse bygge- og anlægsopgaver. at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder 3.5 Registrering (10 ECTS) Indhold Herunder: Opmåling, afsætning, indsamling af stedbestemte data. Læringsmål Den studerende skal have viden om anvendte principper teorier, metoder og værktøjer der anvendes indenfor bygningsopmåling, landmåling, afsætning samt til indsamling af stedbestemt data i relation til bygge- og anlægsområdet det matrikulære system, servitutter, ejendomsregistre, planlovsystemet samt at den fysiske planlægning kan fastsætte begrænsninger for placering og udformning af nye byggerier de forskellige typer af kort og de geografiske informationssystemer der anvendes i forbindelse med projekteringen af nye byggerier samt det datagrundlag der ligger til grund for og kan understøtte registrering og vurdering af byggegrund, anlæg, bygningsdele og bygningers tilstand samt kunne reflekter over dette de instrumenter der anvendes til landmåling og afsætning af byggerier samt de nøjagtigheder der opnås gennem landmåling og ved afsætning af byggerier Den studerende skal have færdigheder i at vurdere opmålingsopgaver og afsætningsopgaver på byggepladser samt afsætte mindre byggerier på galger, forstå og anvende situationsplaner med højdekurver og andre kortværker anvendt inden for byggebranchen samt vurdere lokalplaner og forstå de begrænsninger de sætter for placeringen og udformningen af nye byggerier planlægge, udføre og kvalitetsvurdere bygnings-opmålingsopgaver i forbindelse med registrering af bygningsdele, bygninger og anlæg 9

16 registrere og vurdere bygningsdele, anlæg og bygningers tilstand samt på denne baggrund at udarbejde og begrunde nødvendige DV-planer, renoverings - og eller ombygningsforslag samt øvrige handlinger Den studerende skal have kompetence til at at indgå i tværfagligt samarbejde omkring opmåling, afsætning og registrering i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, at identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen og kerneområdet udvikle egen viden og færdigheder 3.6 Oversigt over ECTS point fordelt på semestre Kerneområderne fordeler sig som følger over semestrene: BK1 30 ECTS 1. Alment 10 ECTS 2. Virksomhed 2 ECTS 3. Produktion 6 ECTS 4. Projektering 8 ECTS 5. Registrering 4 ECTS 6. Valgdel spec 0 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK2 30 ECTS 1. Alment 9 ECTS 2. Virksomhed 4 ECTS 3. Produktion 5 ECTS 4. Projektering 8 ECTS 5. Registrering 4 ECTS 6. Valgdel spec 0 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK3 30 ECTS 1. Alment 5 ECTS 2. Virksomhed 5 ECTS 3. Produktion 8 ECTS 4. Projektering 7 ECTS 5. Registrering 0 ECTS 6. Valgdel spec 5 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK4 30 ECTS 1. Alment 4 ECTS 2. Virksomhed 6 ECTS 3. Produktion 5 ECTS 4. Projektering 10 ECTS 5. Registrering 0 ECTS 6. Valgdel spec 5 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK5 30 ECTS 1. Alment 2 ECTS 2. Virksomhed 2 ECTS 3. Produktion 4 ECTS 4. Projektering 5 ECTS 5. Registrering 2 ECTS 6. Valgdel spec 15 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK6 30 ECTS 1. Alment 0 ECTS 2. Virksomhed 0 ECTS 3. Produktion 0 ECTS 4. Projektering 0 ECTS 5. Registrering 0 ECTS 6. Valgdel spec 30 ECTS 7. Valgdel afsl 0 ECTS BK7 30 ECTS 1. Alment 0 ECTS 2. Virksomhed 0 ECTS 3. Produktion 0 ECTS 4. Projektering 0 ECTS 5. Registrering 0 ECTS 6. Valgdel spec 10 ECTS 7. Valgdel afsl 20 ECTS 4. Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer: Uddannelsen består af obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 125 ECTS-point, valgfri uddannelseselementer, der har et omfang på 35 ECTS-point, praktik 30 ECTS samt et afsluttende eksamensprojekt på 20 ECTS-point. Fordelingen er således: 10

17 BK1 Grund og hus 1-2 plan BK2 Grund og hus 2-3 plan BK3 Industrialise -ret byggeri BK4 Etagebyggeri Bolig/erhverv BK5 Renovering og ombygning BK6 Praktik BK7 Speciale Bachelorpro -jekt 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Hus og grund, 1-2 plan 30 ECTS-point 3. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Industrialiseret byggeri 25 ECTS- point Speciale 5 ECTS- point 4. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Etagebyggeri 25 ECTS- point Speciale 5 ECTS- point 6. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Praktik 30 ECTS- point 2. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Hus og grund, 2-3 plan 26 ECTS-point Opmåling og registrering 4 ECTS-point 4. semester afstigning: Obligatoriske uddannelseselementer: Afgangsprojekt 15 Praktik semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Renovering/ombygning 15 ECTS- point Specialisering 10 ECTS-point Speciale 5 ECTS- point 7. semester: Obligatoriske uddannelseselementer: Bachelorprojekt 20 ECTS- point Speciale 10 ECTS- point 11

18 En mere specifik beskrivelse af de enkelte semestres mål findes i semesterplanen for det enkelte semester og er tilgængelig på skolens intranet. 4.1 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester Hus og grund (30 ETCS) Indhold: Mål for læringsudbyttet Viden: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have viden om, samt kunne reflektere over professionens grundlæggende faglige tekniske discipliner samt den hertil hørende relevante dokumentation have viden om og kunne reflektere over metoder og praksis til brug for planlægning og styring samt samarbejde og læring have viden om almene matematiske principper af betydning for professionen have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i relation til semesterets tema, have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semesterets tema, have viden om relevante love og regler, have viden om dataindsamling i forbindelse med projekteringsopgaver og myndighedsansøgning samt udarbejdelse af dokumentation Færdigheder: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: have kendskab til branchens parter, professionsområder og indsigt i byggeprocessen i relation til semesterets tema kunne anvende projekteringsfaglige metoder til en bolig i 1-2 plan, samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af byggeprocessen have opnået begyndende færdigheder i at anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information indenfor professionens område kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere Kompetencer: Ved udgangen af 1. semester skal den studerende: 12

19 skal de studerende kunne udføre relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale i relation til semesterets tema være i stand til at kunne forstå sammenhængen mellem de forskellige faglige problemstillinger i relation til semesterets tema kunne identificere eget læringsbehov med afsæt i den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er tilegnet i løbet af semesteret 4.2. Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 2. semester Hus og grund i 2-3 plan (30 ECTS) Indhold: Mål for læringsudbyttet Viden: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over almindelige konstruktioner, planlægningsog styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation for en bolig i 2-3 plan have viden om og forståelse for almindelige udførelsesmetoder i byggeprocessen have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af en bolig i 2-3 plan. Færdigheder: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende, på begyndende niveau, kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. projektering af enfamilieshuse og begrunde de valgte handlinger og løsninger anvende projekteringsfaglige metoder til boliger i 2-3-plan samt anvende metoder vedrørende tilrettelæggelse af dets udførelse formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 2. semester skal den studerende på grundlæggende niveau kunne 13

20 anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der ligger under semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger. gennemføre projektering af en bygning i relation til semestrets tema og redegøre for principperne i udførelsen 4.3 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 3. semester Industribyggeri og industrielt fremstillede byggekomponenter (25 ETCS) Indhold: Mål for læringsudbyttet Viden: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til semestrets tema. have viden om og forståelse for industrielle produktions- og udførelsesmetoder i byggeprocessen samt kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med semestrets tema Færdigheder: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til semesterets tema anvende projekteringsfaglige metoder til industrialiseret byggeri samt kunne tilrettelægge produktions- og byggeprocessen vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. industrialiseret byggeri og begrunde de valgte handlinger og løsninger formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 3. semester skal den studerende kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semesterets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger 14

21 skabe nye løsninger indenfor konstruktion med henblik på optimering af produktionen Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Specialisering (5 ects-point) Specialisering fremgår af institutionsdelen 4.4 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 4. semester Etagebyggeri med boliger og erhverv (25 ETCS) Indhold: Mål for læringsudbyttet Viden: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper, og dokumentation omhandlende etagebyggeri med boliger og erhverv have viden om og forståelse for almindelige produktionsmetoder og udførelsesmetoder af etagebyggeri med boliger og erhverv og kunne reflektere over disse have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med projekteringen af etagebyggeri med boliger og erhverv Færdigheder: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: kunne anvende projekteringsfaglige metoder til etagebyggeri med boliger og erhverv samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse kunne vurdere forskellige metoder og fremgangsmåder og kunne foretage et begrundet valg kunne formidle de valgte metoder og tekniske løsninger til relevante samarbejdspartnere. Kompetencer: Ved udgangen af 4. semester skal den studerende: 15

22 kunne udføre relevant analyse og dokumentationsmateriale til udførelse af etagebyggeri med boliger og erhverv kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af et etagebyggeri med boliger og erhverv under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Specialisering (5 ects-point) Specialisering fremgår af institutionsdelen 4.5 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 5. semester Renovering og ombygning (15 ETCS) Indhold: Mål for læringsudbyttet Viden: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: have viden om og kunne reflektere over konstruktioner, planlægnings- og styringsværktøjer, tekniske installationer, statiske principper og dokumentation i relation til renovering og ombygning have viden om og forståelse for almindelige projekterings- og udførelsesmetoder i relation til renovering og ombygningsopgaver have viden om almindelig kommunikationsmetoder, værktøjer og standarder i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaver Færdigheder: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende kunne: anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information i forhold til renovering og ombygning kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger vedr. renovering og ombygning af ejendomme og foretage begrundede valg kunne anvende projekteringsfaglige metoder til renovering og ombygning samt anvende metoder til planlægning af arbejdets udførelse 16

23 formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer: Ved udgangen af 5. semester skal den studerende: kunne anvende den tilegnede viden og de færdigheder, der relaterer til semestrets tema, til at udføre dokumenteret analyse af byggefaglige relevante problemstillinger med dertilhørende løsninger kunne styre og gennemføre projekterings- og produktionsprocessen af en renoverings- og ombygningsopgave under hensyntagen til samfundsmæssige og teknologiske forhold Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Specialisering (15 ECTS-point) Specialisering fremgår af institutionsdelen 4.6 Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer på 6. semester Se afsnit 5 vedr. praktik. 4.7 Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer på 7. semester Bekendtgørelse 636 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser siger i 12,3: Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. bek 636 Afgangssemestret består af følgende: Speciale 10 ECTS Bachelorprojekt 20 ECTS Specialet udarbejdes individuelt og har til formål at demonstrere den studerendes evne til at udføre teoretiske studier og formidle resultatet heraf. Specialet skal indeholde en diskus- 17

24 sion af den studerendes metodevalg og være i dialog og diskussion med den valgte teori. Specialet afleveres til fastsat dato og eksamineres uden forsvar. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. Se specialekataloget Bachelorprojektet udarbejdes individuelt og skal som bekendtgørelse 636 siger udarbejdes på baggrund af en af uddannelsen godkendt praksisnær problemstilling. Den studerende udvælger og formulerer selv problemstilling og på baggrund af denne udføres læringsarbejdet således, at den studerende kan dokumentere evnen til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metoder. Bachelorprojektet eksamineres med forsvar og sker på baggrund af det udarbejdede materiale enten ophængt på tavler eller digital fremlæggelse. Der gives karakterer efter 7- trinsskalaen. 5. Praktik (30 ECTS) Formålet med praktikken. Praktikken er placeret på 6. semester af uddannelsen, og det forbinder undervisningen på fællesdelen med det selvstændige afsluttende eksamensprojekt og er derfor præget af individuelle valg og mere selvstændig studieaktivitet. Praktikken udgør 30 ECTS. Mål for læringsudbyttet Praktikken retter sig mod den fremtidige beskæftigelse som bygningskonstruktør og skal afvikles i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikstedet skal kunne tilbyde praktikopgaver med et arbejdsindhold, der er relevante for uddannelsen, med dertil hørende vejledning. Viden Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have viden om og kunne reflektere over det praktiske arbejde, som professionen indebærer, i den konkrete virksomhed, viden om den konkrete virksomheds organisationsmæssige, økonomiske, administrative, samfunds- og arbejdsmæssige forhold. Færdigheder Efter afslutning af 6. semester skal den studerende kunne arbejde med faglige relevante problemstillinger indenfor professionens område arbejde selvstændigt eller i samarbejde med andre i løsning af teoretiske og praktiske opgaver i virksomheden 18

25 Kompetencer: Efter afslutning af 6. semester skal den studerende have kompetencer i forbindelse med at omsætte uddannelsens kerneområder i arbejdet med teoretiske og praktiske opgaver 6. Prøver Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige eksaminer, bedømmelse af opgaver og projekter, deltagelse i seminarer, øvelsesrækker m.v. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere, udpeget af uddannelsesinstitutionen. Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern, og hvem der medvirker ved bedømmelsen. Deltagelse i prøverne på studiet kan forudsætte, at den studerende har fået godkendt en eller flere obligatoriske opgaver/aktiviteter i de enkelte fag og projekter. 6.1 Oversigt over prøver og eksaminer En prøve er en eksamensbegivenhed, der resulterer i en eller flere karakterer, som optræder på beviset for, at en uddannelse er gennemført. Prøver afholdes normalt i forlængelse af et afsluttet undervisningsforløb. Formålet med at afholde prøver er at få dokumenteret, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget/uddannelsen. Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. 19

26 Semester Prøveform Prøveform 1. sem. Intern evaluering Mundtligt forsvar af projekt 2. sem. Ekstern prøve Individuelt mundtligt forsvar af projekt 3. sem. Intern eller ekstern Individuelt mundtligt forsvar af projekt 3. sem. Speciale* 1 Intern Individuelt skriftligt speciale 4. sem. Intern eller ekstern Individuelt mundtligt forsvar af projekt 4. sem. Speciale* 1 Intern Individuelt skriftligt speciale 5. sem. Intern eller ekstern Individuelt mundtligt forsvar af projekt 5. sem speciale* 1 Intern Individuelt skriftligt speciale 6. sem. praktik Intern Individuelt projekt m. mundtligt forsvar 7. sem. speciale Ekstern prøve Individuelt skriftligt speciale 7. sem.afgangsprojekt Ekstern prøve Individuelt mundtligt forsvar af projekt Omfanget af eksterne prøver er bestemt af Bekendtgørelse om Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, ifølge hvilken der skal afholdes mindst 3 prøver i løbet af studiet. Samtlige prøver skal bestås. Prøverne er hovedsagelig tværfaglige prøver, hvor der eksamineres i flere fagområder samtidig. Der gives karakter efter 7 trins-skalaen, og prøver skal bestås hver for sig, for at den studerende kan fortsætte. Karakteren påføres eksamensbeviset. Omfanget af øvrige prøver er bestemt af den enkelte uddannelsesinstitutions studieordning. Dette er i overensstemmelse med aftaler i den nationale studieordningsgruppe. På uddannelsen til bygningskonstruktør er der 3 eksterne prøver. På uddannelsen til byggetekniker er der 2 eksterne prøver. På uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er der 2 eksterne prøver. For alle uddannelser gælder, at 2. semester skal være bestået indenfor 2 år, før uddannelsen kan fortsættes. Uddannelsen til bygningskonstruktør skal være afsluttet senest 5½ år efter påbegyndelse. 1 Institutionsbestemt 20

27 Uddannelserne til byggetekniker og kort- og landmålingstekniker skal være afsluttet senest 4 år efter påbegyndelse. 6.2 Obligatoriske prøver og eksaminer Se foregående afsnit. 6.3 Prøver i (fælles) valgfri uddannelseselementer Hvert speciale afsluttes med en bedømmelse efter 7-trins skalaen. Valgdelen på 5. semester eksamineres gennem det tværfaglige projekt. Specialet på 5. semester bedømmes som øvrige skriftlige specialer. 6.4 Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til at anvende PC ved skriftlige (sted)prøver. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. [Hvis eksamenssproget er dansk:] Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver. [Hvis eksamenssproget er engelsk:] Studerende med et andet modersmål end engelsk kan søge om at medbringe ordbøger. Ansøgning om tilladelse til at medbringe andre hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. 6.5 Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. 21

28 6.6 Frist for afmelding til prøver Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. 6.7 Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 22

29 6.7.1 Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave/projektet helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven/projektet 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk. 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis. 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve en eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. 23

30 6.7.4 Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. 24

31 Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens Klager over prøver og anke af afgørelser Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 25

32 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. 26

33 Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. 27

34 Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 6.9 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 7. Indstilling til eksamen 1. års prøven skal være bestået inden to år. Desuden er det ikke muligt at påbegynde det afsluttende semester før alle forudgående eksaminer og evalueringer er bestået senest 3 måneder før opstart af 7. semester. Dvs. at studerende som fx mangler at bestå ét speciale på 3., 4. eller 5. semester eller har et projekt, som ikke er bestået senest 3 måneder før studiestart på 7. semester, ikke kan påbegynde 7. semester. 28

35 Del 2: Institutionsdel 8. Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er 55 ECTS valgfri uddannelseselementer. Der er på uddannelsen følgende udbud af valgfri uddannelseselementer: Skriftlige specialer: 5 ECTS på 3. semester 5 ECTS på 4. semester. 5 ECTS på 5. semester 10 ECTS på 7. semester. Projektrelateret fordybelse på 5. semester 10 ECTS-point Bachelorprojektet på 7. semester 20 ECTS-point Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Skriftlige specialer på 3., 4., 5. og 7. semester (25 ECTS) Specialerne vil køre som selvstændige studieelementer, hvor der er tilknyttet en vejleder. Specialernes læringsmål er at kunne opnå viden og færdigheder indenfor et eller flere udvalgte områder indenfor professionsområdet og samtidig at udvikle kompetence, som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen siger: Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder. Den studerende skal endvidere i løbet af uddannelsen kunne dokumentere kravet om formidlingsevne: Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Specialerne vil hermed blive stedet, hvor den studerende kan identificere egne læringsbehov, tilegne sig den nødvendige viden og skriftligt bearbejde den og dermed kommunikere den videre til samarbejdspartnere. Specialerne på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg skal dermed rettes til de vejledere som er tilknyttet den studerende. Desuden vil specialerne motivere den studerende i sin kompetencetilegnelse. Kvalifikationsrammen siger: Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der hvor kandidaten mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. Specialiseringsdelen af studiet skal ses som en mulighed for at præge sit studie i en bevidst retning og samtidig give den studerende mulighed for at fordybe sig i udvalgte professionsrelevante emner og dermed give mulighed for at kunne understøtte de tværfaglige projekter og give dem teoretisk dybde. 29

36 Specialekatalog Skolen har udarbejdet et specialekatalog, som giver en dybere indføring i specialernes mål på de enkelte semestre og samtidig formidler specialekataloget de praktiske aspekter vedrørende specialet. Specialekataloget findes på skolens intranet Formkrav til specialer Forudsætninger For at få bedømt specialet skal indholdet være redeligt. Opgaven skal opfylde formkrav samt være korrekt og rettidig afleveret. Den skriftlige opgave Indhold Problembeskrivelse Redegørelse for en byggefaglig problemstilling og argumentation for dennes relevans Begrundet afgrænsning til en problemformulering Metode Beskrivelse og begrundelse for valg af (empiri), teori og metode til besvarelse af problemformuleringen Beskrivelse af litteratursøgning Analyse/diskussion Specialets emperi og teori diskuteres og analyseres i forhold til specialets problemformulering Konklusion/perspektivering I fht problemformulering Formkrav Den skriftlige opgaves omfang er forskelligt for de enkelte semestre og oplyses i specialekataloget. Der henvises til institutionens regler til skriftlige opgaver. Aflevering Den skriftlige opgave afleveres som det fremgår af specialekataloget. Der afleveres en digital version af specialet til kontrol af plagiat. Ikke overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, jf. institutionens krav til skriftlige opgaver, vil den blive afvist, med henvisning 30

37 til, at deltagelsespligten og dermed det indholdsmæssige forudsætningskrav ikke er opfyldt. Dette er ensbetydende med, at den studerende har brugt et prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet, set i relation til (ophør af indskrivning og)* modtagelse af SU. Se reglerne herom Projektrelateret fordybelse på 5. semester (10 ECTS) På 5. semester har den studerende mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne, som er i relation til semesterets overordnede tema. Den studerende kan vælge at udføre det skriftlige speciale som en teoretisk fordybelse af sammen emne. Yderlige informationer findes i semesterplanen for 5. semester Bachelorprojekt på 7. semester (20 ECTS) Se afsnit Regler for praktikkens gennemførelse Den obligatoriske praktikperiode på bygningskonstruktøruddannelsen er placeret på uddannelsens 6. semester og udgør 30 ECTS-point. Den studerende kan afvikle sin praktik i en eller flere virksomheder indenfor professionsområdet og valget af praktiksted kan medvirke til en endnu skarpere profil for den enkelte studerende. Praktikken er placeret i slutningen af studiet for at give den studerende mulighed for at anvende de tilegnede færdigheder i praksis og dermed give den studerende viden og forståelse for praktiske forhold og anvendte metoder, processer og arbejdsmæssige funktioner i en virksomhed. Praktikperioden kan afvikles i udlandet. Praktikstederne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen og der vil gennem praktikperioden være tilknyttet en praktikkoordinator og evt. praktikvejledere, der følger den studerende, og der vil foregå et samarbejde mellem praktikkoordinator/praktikvejleder, praktiksted og den studerende med henblik på at følge op på de læringsmål den studerende har opstillet i samarbejde med praktikkoordinator og praktiksted. Retningsreglerne for praktikkens gennemførelse kan læses i skolens retningslinjer for praktikken, som er tilgængelig på intranettet under praktik. 10. Prøver i valgfri uddannelseselementer og supplerende prøver De valgfri uddannelseselementer i 3., 4. og 5. semester afsluttes med en intern censurering og karaktergivning efter 7-trins skalaen. 7. semesters speciale vurderes ved eksterne censur og karaktergives efter 7-trins-skalaen 31

38 Semester Valgfrit Prøveform uddannelseselement 3. semester Skriftligt speciale Individuel, intern uden forsvar 4. semester Skriftligt speciale Individuel, intern uden forsvar 5. semester Skriftligt speciale Individuel, intern uden forsvar 7. semester Skriftligt speciale Individuel, ekstern uden forsvar 11. Internationalisering 11.1 Udvekslingssemester University College Nordjylland har udvekslingsaftaler med en række uddannelsesinstitutioner og universiteter i udlandet. Der er mulighed for at komme på udvekslingsophold på op til et ½ år i løbet af uddannelsen. Det er også muligt at tage sit praktikophold i udlandet. Her skal den virksomhed, som modtager den studerende, leve op til en række læringsmål som den studerende og University College Nordjylland stiller op i fællesskab. 12. Krav til skriftlige opgaver og projekter knyttet til de valgfri uddannelseselementer 12.1 Bundne forudsætningsopgaver For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er der til visse studieelementer deltagelsespligt, i form af fx aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter og mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse Ikke rettidig og korrekt overholdelse af formelle krav fx: afleveringsfrist afleveringsform ikke opfyldelse af formkrav til fx en skriftlig opgave ikke opfyldt mødepligten vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og og den studerende har brugt et prøveforsøg. Ikke overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er hen- 32

39 visning hertil, jf. institutionens krav til skriftlige opgaver, vil den blive afvist, med henvisning til, at deltagelsespligten og dermed det indholdsmæssige forudsætningskrav ikke er opfyldt. vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet, set i relation til ophør af indskrivning og modtagelse af SU. Se reglerne herom. Bundne forudsætninger vil fremgå af semesterplanerne for det enkelte semester. En bunden forudsætning er en opgave, som er nærmere beskrevet i enten semesterplan eller opgaveoplæg. 13. Anvendte undervisnings og arbejdsformer 13.1 Undervisnings- og arbejdsformer Gennem uddannelsen skabes der læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt i branchen og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesserne tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion over professionen og læreprocessen, således at den studerende bliver i stand til at identificere de nødvendige læringsbehov og derudover bliver i stand til at tilegne sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, som i løbet af studiet gør den studerende til en kompetent bygningskonstruktør/byggetekniker, der er i stand til at skabe faglig fornyelse inden for professionsområdet. Derfor har vi på bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg en konstruktivistisk læringsforståelse. I uddannelsesmæssige sammenhænge er konstruktivisme en læringsteori, hvor man mener, at viden ikke overføres uforandret fra menneske til menneske, men at læring er en aktiv proces, hvor viden genskabes i en ny sammenhæng. Dvs. i et konstruktivistisk perspektiv har læreprocessen meget stor betydning og må sidestilles med den viden den enkelte optager. Kundskab kan tilegnes som et produkt af personlige mentale processer og ligeledes som et produkt af samarbejde, hvilket medfører at vi på bygningskonstruktøruddannelsen har læringsmæssig fokus på mange områder: proces, samarbejde, problemløsning, refleksion, metakognition, kommunikation og selvevaluering. Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter hermed udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Variation, differentierede arbejdsformer og brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens fagområder og de forskellige læringsprojekter. Der anvendes undervisningsformer- og metoder på uddannelsen, der søger at fremme kreative egenskaber og innovative kompetencer. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i den enkelte studerendes læringsstil og give den studerende mulighed for at tilegne sig studiekompetencer, der rækker ud over den foretrukne læringsstil, hvilket giver mulighed mere holistisk og dybere læring. 33

40 13.2 Den problembaserede undervisningsform Vi praktiserer den problembaserede undervisningsform for at understøtte den konstruktivistiske læringsforståelse og uddannelsen vil byde på undervisningsformer, der gør den studerende parat til at begå sig i et forandringsamfund. Undervisningen gennem uddannelsen vil være en kombination af formidling via traditionel undervisning, øvelser, selvstudier ledet diskussion og projektarbejde. I hvert semester vil der være et eller flere gennemgående projekter, der knyttes an til semestrets tema. Gennem studiet vil der ske en progression i den studerendes mulighed for at tone sine projekter i en tilsigtet retning. At studere i et problembaseret miljø, vil sige, at den studerende i meget høj grad skal stille sig selv de nødvendige opgaver og løse dem i samarbejde med vejledere og medstuderende. Det lovmæssige grundlag (punkt 21) danner den overordnede ramme fulgt op af denne studieordning og semesterplanerne for det enkelte semester. Undervisningsforløbene bliver tilrettelagt med henblik på faglige og pædagogisk progression og praktikopholdet skal give den studerende mulighed for at kombinere den teoretiske viden med praksis og samtidig gøre det muligt for den studerende at generere viden og færdigheder i tæt relation til professionen. Den enkelte studerende skal ende med at blive forandringsagenten og den reflekterende praktiker. En person som kan navigere i et samfund med forandringsacceleration Evalueringskriterier Projektarbejdet bliver bedømt efter følgende kriterier: Den faglige viden, de anvendte løsninger og dokumentationen herfor Opgaveløsningens tværfaglige sammenhæng og overskuelighed Den valgte arbejdsmetode og arbejdsproces Den mundtlige fremlæggelse og argumentation karakterskala og vurderingskriteringer Som ved de skriftlige specialer er der stor fokus på projekternes redelighed. Ved brug af andres materiale skal det klart være markeret med kildehenvisning. Ved gruppearbejde skal alt materiale tydeligt være markeret med forfatter Eksamensform På bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg har vi valgt at eksamensformen for de enkelte semestre ikke er ens. På 1. og 2. semester vil eksamen foregå analog med projektet ophængt på tavler. De efterfølgende semestre har udelukkende digital eksamen. Digital eksamen 34

41 Skolen har udarbejdet et notat vedr. digitaleksamen, hvor alle forhold og krav er udspecificeret. Dette notat findes på intranettet Portfoliearbejde og procesvejledning På bygningskonstruktøruddannelsen i Aalborg har portfoliearbejde afgørende betydning for at dokumentere den studerendes arbejdsproces. Vi skelner mellem flere forskellige former for portfolier: procesportfolio, præsentationsportfolio og kompetenceportfolio. Procesportfolien som påbegyndes ved studiets start skal indeholde en synliggørelse af den studerendes udviklingsperspektiv og udtrykke den anvarliggørelse den studerende udviser i forhold til sin læringsproces, det vil sige at denne portfolio vil indeholde den studerendes mål, refleksioner, opfølgning på mål og selvevalueringer samt opfølgning på tilbagemeldinger fra eksaminer og evalueringer. Portfolien skal ligeledes synliggøre de muligheder den studerende har gennem studiet og dermed være med til at understøtte individualiseringen. Arbejdet med procesportfolien understøttes af en procesvejleder, som sættes til rådighed fra institutionens side. Målet med procesvejledningen er således at hjælpe den studerende i sin læringsproces. Præsentationsportfolien er den del af portfolien, hvor den studerende har udvalgt de arbejder, der også kan indgå i den summative bedømmelse 2 af den studerende. Udvælgelseskriterier og mål skal fremstå klart og dermed legitimere valget. Denne portfolietype vil typisk være at finde på de højere semestre. Kompetenceportfolien er en slags dokumenteret Curriculum Vitae og vil være en synliggørelse af den studerendes kompetencer. Denne portfolio kan anvendes til fx jobsøgning og kan eksponeres på en hjemmeside De fysiske rammer, ressourcer og udstyr Som beskrevet betyder samarbejdet i grupperne meget i læreprocessen og derfor tilbyder vi de studerende mulighed for at være på skolen døgnet rundt. Den enkelte studerende er tilknyttet den årgang han/hun er optaget under. I praksis vil den enkelte være tilknyttet en klasse, men der vil kunne forekomme ændringer af klassesammensætningerne gennem uddannelsen. Det tilstræbes, at samarbejdet på tværs af klasser og klassetrin udvikles da det er en medvirkende faktor til den helt nødvendige vidensdeling på bygningskonstruktøruddannelsen. På uddannelsesstedet er der boghandel og studiesal til at støtte op om læreprocessen. Desuden er det en forudsætning af den enkelte studerende anskaffer sig en bærbar PC for at kunne deltage i undervisningen på stedet. Se bog- og rekvisitliste. 14. Retningslinjer for differentieret undervisning Bygningskonstruktøruddannelsen tilbyder et differentieret studieforløb på studiets 1. semester. Dette forløb er lavet for at skabe mulighed for et fælles studiegrundlag for stude- 2 Eksaminering af produkt 35

42 rende med meget forskellige baggrunde. Der tilbydes differentiering i henholdsvis grundlæggende matematik og grundlæggende bygningskonstruktionsforståelse. Differentieret bygningskonstruktion er rettet mod studenten, som kommer ind på skolen med gode kundskaber i de teoretiske- og studiemæssige discipliner, men kunne bruge et løft indenfor den byggetekniske forståelse. Forløbet kan indeholde bla. byggepladsbesøg, konstruktions-, materiale- og produktforståelse samt tegningsforståelse. Differentieret matematik er rettet mod håndværkeren, der trænger til at få pudset sine matematiske kundskaber af og forløbet er planlagt således, at den enkelte studerende kan anvende tiden mest optimalt. Forløbet indeholder vejledning i algebra og ligninger på det niveau, som gør det muligt at følge den fælles undervisningen på semestret. Arbejdsformen skaber mulighed for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer på flere niveauer og arbejdsformen vil dermed give den enkelte studerende mulighed for at tilegne sig viden under hensyntagen til egen læringsstil. Vi har på skolen opdelt undervisning i forhold til fire læringsrum, der understøtter, hver sin læringsstil. De fire læringsrum er: Klasserummet, hvor der anvendes den traditionelle undervisningsform med forelæsninger/tavleundervisning studierummet, hvor den studerende tilegner sig viden gennem selvstudier eller gennem diskussion/ledet diskussion med undervisere værkstedet, hvor der arbejdes med givne opgaver projektrummet, hvor der arbejdes med selvvalgte problemstillinger indenfor et afgrænset område. For at tilegne sig en holistisk læringsforståelse er det vigtigt at anvende alle fire læringsrum. Hvert rum peger mod en given lærinsstil og vi ønsker at vore studerende gennem studiet opnår at udnytte mulighederne i alle læringsrum. 15. Regler om merit Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". 36

43 15.1 Indenfor samme uddannelser Der gives fuld merit ved overflytning fra en uddannelsesinstitution til en anden. Ved overflytning fra bestået byggetekniker til bygningskonstruktøruddannelsen gives 3 semestres merit Til andre uddannelser Efter afsluttet uddannelse som bygningskonstruktør gives 6 semestres merit ved påbegyndelse af uddannelsen til Cand. Scient. Techn. i Byggeri og Anlæg med specialisering i henholdsvis "byggeledelse" eller "bygningsinformatik. Her kan der forekomme ændringer og der henvises til AAU s hjemmeside. 16. Regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter 16.1 Studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet Studiet er tilrettelagt som en kombination af flere undervisnings- og læringsformer, men grundlæggende kan det siges, at bygningskonstruktørstudiet fordrer tilstedeværelse og engagement fra den studerendes side. Læringsforløbet er tilrettelagt således, at den studerende selvstændigt, men i også i høj grad i samarbejde med undervisere, medstuderende og procesvejleder arbejder sig frem til de nødvendige og ønskede læringsmål. Disse læringsmål er både på det faglige og det personlige plan. Studiet er et fuldtidsstudie og det medfører, at man skal forvente at være aktiv studerende på institutionen i det, der svarer til en normal arbejdsdag. I forlængelse af vores pædagogiske strategi betyder det, at vi har tillid til, at den enkelte studerende udviser engagement, ansvar for sig selv og sine medstuderende og er i stand til at forpligte sig på de processer, der er en naturlig følge til gruppe- og projektarbejde Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder 1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen 37

44 4. har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til 5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen. Den studerende kan klage til lederen over lederen af uddannelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 6. semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne ovenfor. 17. Krav om læsning af tekster på fremmedsprog og hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter. Artikler o. lign kan forekomme på engelsk. Da videnssøgning på internettet udgør en stor del af den studerendes selvstudier vil der komme tekster på flere forskellige sprog. 18. Dispensationsregler UCN kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 38

45 19. Orlovsbestemmelser Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i bek. Nr. 214 af om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Følgende er gældende: 36. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog 37. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. 37. En uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået prøverne efter 1. studieår på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, eller har gennemført første halve studieår på en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor), jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Orlov skal meddeles studerende, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i 1 i lov om værnepligtsorlov m.v. Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i 13 b i lov om forsvarets personel. Stk. 4. Institutionerne kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Citat fra bek 214 af Ikrafttrædelsesbestemmelser Studieordningen træder i kraft med virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september Overgangsordninger Samtidig ophæves studieordningerne fra september 2009 til og med februar Studerende, som er påbegyndt prøver før efter den ophævede studieordning, kan dog færdiggøre prøverne efter denne. De studerende, som har været indskrevet på studieordningerne, som ophæves, meritoverføres til studieordningen af 1. september Henvisninger til gældende retsregler 39

46 Studieordningens retsgrundlag er følgende lovgivning og bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 214 af 21. februar 2012 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Bekendtgørelse nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i Erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 715 af 7. juli 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelsen til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK Bekendtgørelse nr af 1. oktober 2010 om kvalitetsudvikling af erhvervsrettet videregående uddannelse Den danske kvalifikationsramme. Kvalifikationsrammen er et bilag til lov om akkreditering og godkendelse af de erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor uddannelser. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige for studerende på Studieordningen er udarbejdet i henhold til reglerne i ovenstående bekendtgørelser. 40