Pengeinstitutter. Markedsudvikling 2010

Transkript

1 Pengeinstitutter Markedsudvikling 2010

2 1. Konklusioner Hovedtendenser i pengeinstitutternes årsregnskaber... 4 Figur 1: Kvartalsudviklingen i nedskrivninger på udlån, Tabel 1: Gebyrindtægter, Tabel 2: Udvalgte resultatposter fordelt på grupper, Risici... 8 Figur 2: Resultat før skat og årets nedskrivninger på udlån, Figur 3: Nedskrivninger og kapitaloverdækning, Figur 4: Akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantier, Figur 5: Pengeinstitutternes landbrugseksponering både i absolutte termer og i pct. af samlet udlån, Figur 6: Afregningspriser og rente på variabelt forrentede realkreditlån Figur 7: Udlån, hektarpriser og nedskrivninger for danske pengeinstitutter Figur 8: Nedskrivninger, akkumulerede nedskrivninger, og andelen af meget svage udlån til landbruget Figur 9: Udlån, indlån og nettogæld til kreditinstitutter, Figur 10: Indlånsunderskud (udlån/indlån) fordelt på grupper, Figur 11: Indlånsunderskud (udlån/indlån) korrigeret for repo er fordelt på grupper, martsdecember Figur 12: Medianer, 10- og 90-procents fraktiler for likviditetsoverdækningen i forhold til 152 kravet i lov om finansiel virksomhed Figur 13: Median, 5-, 10-, 90- og 95-procent fraktiler for pengeinstitutternes aktuelle overdækning i forhold til 152, samt de samme tal med korrektion for individuelle statsgarantier Om statistikken Appendiks Appendiks 1: Pengeinstitutternes årsregnskaber Appendiks 2: Pengeinstitutternes årsregnskaber på grupper, Appendiks 3: Pengeinstitutternes nøgletal, Appendiks 4: Pengeinstitutternes kapital og risikovægtede aktiver Appendiks 5: Nøgletalsspredning belyst ved fraktiler Figur A1: Indtjening pr. omkostningskrone, Figur A2: Årets nedskrivninger i pct. af udlån og garantier, Figur A3: Udlånsvækst - spredning belyst ved fraktiler, Figur A4: Kernekapitalprocent - spredning belyst ved fraktiler, Appendiks 6: Størrelsesgruppering af gruppe 1-4, ultimo

3 Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 1. Konklusioner Pengeinstitutternes årsregnskaber er fortsat mærkbart påvirket af nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier. Kreditrisiko er således fortsat en central udfordring for pengeinstitutterne generelt og især for institutter med en i forvejen sårbar kapitaloverdækning. Udfordringerne skal også ses i lyset af den fortsatte usikkerhed om udviklingen i både de underliggende makroøkonomiske konditioner og sårbare erhverv. Pengeinstitutterne har ved udgangen af 2010 de største samlede akkumulerede nedskrivninger på ejendomsrelaterede engagementer. Kreditrisiko og landbrug Udviklingen i landbruget udgør en betydelig kreditrisiko for en del især mindre pengeinstitutter, der har en stor relativ eksponering mod landbrug. Pengeinstitutterne har allerede foretaget betydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer både i 2009 og 2010, men må også i 2011 forvente fortsatte nedskrivninger og solvensbehovsreservationer. Funding og likviditet Pengeinstitutter, der har fundet sig gennem individuelle statsgarantier, der udløber i 2012 og 2013, bør allerede nu begynde at finde alternative fundingkilder, da der er tale om væsentlige beløb, der skal refinansieres. Specielt skal institutter, der uden statsgarantien ikke vil kunne overholde lovens krav til likviditet, begynde planlægningen af refinansieringen. Finanstilsynet anmoder i løbet af 2011 en række institutter om at indsende handlingsplaner for, hvordan de vil adressere denne udfordring. Løsningerne er individuelle fra pengeinstitut til pengeinstitut. For nogle institutter handler det om at ruste sig kapitalmæssigt, for andre handler det om at styrke sig ved at gå sammen med andre eller lade sig overtage. En løsning er også at nedbringe udlånsporteføljen for derigennem at tilpasse balancestrukturen til instituttets fundingmuligheder. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 3

4 Hovedtallene for pengeinstitutterne i 2010 var: Pengeinstitutterne fik samlet set et overskud på 4,1 mia. kr. før skat mod et underskud på 15,6 mia. kr. året før. Årets nedskrivninger på udlån beløber sig til 36 mia. kr., hvilket er noget mindre end året før (58 mia. kr.). I relative termer ligger nedskrivningerne på 1,4 pct. af udlån og garantier, i forhold til 2,2 pct. året før. Kerneindtjeningen i form af nettorenteindtægter faldt med 11 mia. kr. (16 pct.) i forhold til året før. Gebyrindtægterne steg 0,9 mia. kr. (5 pct.). Pengeinstitutternes udlån er i 2010 faldet med 30 mia. kr., mod et fald på 293 mia. kr. året før. Indlånet er i 2010 ligeså faldet med 30 mia. kr. Indlånsunderskuddet (udlån fratrukket indlån) er derved ved udgangen af 2010 på uændret 326 mia. kr. Kernekapital- og solvensprocenten er steget for sektoren som helhed. Stigningen kan tilskrives en forøget kernekapital samt reduktion af de risikovægtede poster. Pengeinstitutternes økonomiske modstandskraft - kapitaloverdækningen i forhold til lovkravet (solvensbehovet) - udgør 5,4 pct. af udlån og garantier ved udgangen af 2010, mod 5,7 pct. året før. Dette sektorniveau dækker dog over en betydelig spredning mellem de enkelte institutter. Se kapitel 4 for generelle bemærkninger om statistikken bag analyseartiklen, herunder om datagrundlaget. 2. Hovedtendenser i pengeinstitutternes årsregnskaber Pengeinstitutternes årsregnskaber er fortsat mærkbart påvirket af nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier. Nedskrivningerne viser dog en faldende udvikling for sektoren som helhed, jf. figur 1 nedenfor. Pengeinstitutternes kapitalbase er stødpude mod fortsatte fremtidige kredittab. Både kernekapital- og solvensprocenten for sektoren som helhed er steget i Overdækningen i forhold til kapitalkravene ligger fortsat over 5 pct. ved udgangen af Der er dog stor spredning bag sektortallene, og der er institutter, som er sårbare overfor fortsatte kredittab i udlånsporteføljerne. I kapitel 3 gennemgås kapitalforholdene nærmere. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 4

5 Pengeinstitutterne 1 fik samlet set et overskud på 4,1 mia. kr. før skat i 2010 mod et underskud på 15,6 mia. kr. før skat i Se uddrag af pengeinstitutternes samlede årsregnskab i appendiks 1. Pengeinstitutterne har netto udgiftsført nedskrivninger på udlån for 36 mia. kr. i 2010 mod nedskrivninger på 58 mia. kr. året før. Årets nedskrivningsprocent (nedskrivninger/hensættelser målt i forhold til udlån og garantier) er derved 1,4 pct. i 2010, mod 2,2 pct. året før. På erhvervssiden må særligt eksponering mod et trængt landbrugserhverv også i 2011 forventes at give baggrund for øgede nedskrivninger i en række i hovedsagen mindre pengeinstitutter, der har en høj relativ eksporing mod landbrug. Se også kapitel 3. Figur 1: Kvartalsudviklingen i nedskrivninger på udlån, Mia. kr Nedskrivninger på udlån har ligget på et højt niveau siden 4. kvartal 2008, jf. figur 1. 1 Ved udgangen af 2010 var 123 pengeinstitutter under Finanstilsynets tilsyn fordelt på grupperne 1-4. Dertil kommer 4 færøske pengeinstitutter. Udenlandske pengeinstitutters filialer her i landet indgår ikke. Gruppe 1-3 tegner sig for ca. 99 pct. af den samlede balancesum i pengeinstitutter. Appendiks 6 viser fordelingen af de enkelte pengeinstitutter inden for de respektive grupper 1-4. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 5

6 Pengeinstitutternes nettorenteindtægter faldt i 2010, fra 69,7 mia. kr. til 58,9 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet kan bl.a. henføres til lavere rente, indsnævret indlånsmarginaler og højere fundingomkostninger. Pengeinstitutternes generelle rentemarginaler på husholdninger og erhvervskunder har ligget forholdsvis stabilt i 2010, med en fortsat højere marginal på husholdninger i forhold til erhverv. 2 Nettogebyrindtægter er steget fra 17,9 mia. kr. til 18,8 mia. kr. (5 pct.) i 2010, der kan henføres til stigende gebyrindtægter på værdipapirhandel samt øvrige gebyrer, jf. tabel 1. Tabel 1: Gebyrindtægter, Mio. kr. Værdipapirhandel og depoter Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvr. gebyrer og provisioner Gebyrindtægter fra værdipapirhandel og depoter udgør ca. 37 pct. af de samlede gebyrindtægter i Kursreguleringer på værdipapirbeholdninger mv. bidrager positivt til indtjeningen i 2010 med en samlet kursgevinst på 5,0 mia. kr. i forhold til en gevinst på 10,6 mia. kr. året før. Især obligationsbeholdningerne bidrager til en nettokursgevinst. Omkostninger til personale og administration er faldet med 1 mia. kr. (2,2 pct.) i Resultater af kapitalinteresser, dvs. resultat af bank-, forsikrings- og realkreditdrift i datterselskabsform, er steget fra 1,6 mia. kr. i 2009 til 8,3 mia. kr. i Pengeinstitutternes udlån er faldet med 30 mia. kr. (1,5 pct.) i 2010 for året som helhed. Faldet er især sket på erhvervsudlån. Balancerne er reduceret med 37 mia. kr. fra mia. kr. til mia. kr. i Egenkapitalen er steget med 7 mia. kr. til 250 mia. kr. i 2010, hvilket især kan henføres til øget overskud i de største pengeinstitutter. Solvens 2 For erhverv er rentemarginalen udvidet fra 3,4 til 3,5 procentpoint. For husholdninger er rentemarginalen uændret 4,1 procentpoint i Samlet set er rentemarginalen udvidet fra 2,7 til 2,8 procentpoint, jf. Danmarks Nationalbanks rentestatistik. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 6

7 Solvens- og kernekapitalprocenten er steget både på institutniveau og koncernniveau. 3 På grund af nye kapitaldækningsregler kan tallene være vanskelige at sammenligne over tid. 4 I 2010 kan stigningen henføres til en reduktion i pengeinstitutternes balancer og risikovægtede poster. Solvens- og kernekapitalprocent opgøres som henholdsvis basiskapital og kernekapital i forhold til risikovægtede poster, se tabel over udviklingen i appendiks 1. Hovedtendenser fordelt på grupper Sektorens positive nettoindtjening kan henføres til gruppe 1, der har et overskud før skat på 12,6 mia. kr. I både gruppe 2 og 3 er der samlet set underskud i 2010, jf. tabel 2. Der er store nedskrivninger på udlån i alle grupperne. Pengeinstitutter overtaget af Finansiel Stabilitet har nedskrivninger for i alt 7,6 mia. kr. i De 6,5 mia. kr. af disse kan alene henføres til gruppe 2. Udlånet er alene faldet i grupperne 2 0g 3. Grupperne 1-3 har fortsat et indlånsunderskud, jf. tabel 2. Alene gruppe 4 har et indlånsoverskud. Tabel 2: Udvalgte resultatposter fordelt på grupper, Mio. kr Resultat poster (uddrag) Netto renteindtægter % % % % Netto gebyrindtægter % % % % Netto rente- og gebyrindt % % % % Kursreguleringer % % % % Udgifter til pers. og adm % % % % Nedskrivninger på udlån % % % % Resultat af kapitalandele % % % 0 0 * Resultat før skat % % % % Balance poster (uddrag) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Udlån % % % % Indlån % % % % Indlånsunderskud % % % % Ændring Ændring Ændring Ændring 3 Opgørelsen på koncernniveau er baseret på tal fra de pengeinstitutter, der også indberetter som koncerner, dvs. en konsolideret opgørelse på grundlag af aktiviteter i både moderbank og datterselskaber. 4 Stigningen i 2008 kan henføres til overgang til de nye Basel II regler, som især har bevirket lavere risikovægtede poster. En overgangsordning bevirker, at reglerne først slår fuldt ud igennem på kapitalkravene efter Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 7

8 Nettorenteindtægterne er faldet i grupperne 1-3, mest i gruppe 1. I gruppe 4 er nettorenteindtægterne steget svagt. 3. Risici Kreditrisiko Årets nedskrivninger på udlån er faldet i 2010 men ligger fortsat på et forholdsvis højt niveau. I relative termer (i forhold til udlån og garantier) er nedskrivningerne på sektorniveau på 1,4 pct. Spredningen er imidlertid betydelig, og for enkelte institutter er nedskrivningerne tæt på niveauet for hensættelser på udlån i starten af 1990 erne. 5 Figur 2: Resultat før skat og årets nedskrivninger på udlån, Mia. kr ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% Resultat før skat Årets nedskrivninger på udlån mv. Årets nedskrivninger i pct. af udlån og garantier (højre akse) Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Kapital og solvensbehov Pengeinstitutternes modstandskraft over for stigende kredittab skal måles i forhold til kapitalens overdækning, jf. figur 3, der viser de samlede stødpuder over tid. 5 Bemærk, at hensættelser dengang tog afsæt i et andet regnskabsregime, hvor hensættelser blev opgjort efter et forsigtighedsprincip. I det lys er nedskrivningerne i 2010 fortsat historisk høje. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 8

9 Ved udgangen af 2010 kunne pengeinstitutterne - isoleret set 6 - tåle at tabe 5,4 pct. 7 af deres udlån og garantier, før kapitaloverdækningen i forhold til lovkravet 8 er tabt. De allerede foretagne akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantier udgør 3,8 pct. af udlån og garantier i Kapitaloverdækningen udgør en betydelig større andel af de samlede stødpuder i forhold til tidligere. Reservationer til fremtidige tab, der endnu ikke har materialiseret sig i objektive tabsindikationer skal placeres i solvensbehovet. Figur 3: Nedskrivninger og kapitaloverdækning, Pct. af udlån og garantier Akkumulerede hensættelser (gamle regler) Kapitaloverdækning ift. solvensbehov Akkumulerede nedskrivninger (nye regler) Afstand fra 8 %-krav til solvensbehov Anm.: Fra 2005 og frem er kapitaloverdækningen beregnet på grundlag af pengeinstitutternes indberettede solvensbehov. Afstand fra 8 %-krav til solvensbehov er beregnet under hensyntagen til overgangsordningen. Den største værdi af solvensbehov, kapitalkrav efter overgangsordning og minimumskapitalkravet indgår. Overgangsordningen bevirker, at de nye Basel II regler først slår fuldt ud igennem på kapitalkravene efter IRB-institutter skal have en basiskapital, der udgør mindst 80 pct. af solvenskravet opgjort i overensstemmelse med det tidligere gældende regelsæt (Basel I). 6 Den aktuelle indtjening er altid første buffer før der tæres på reserverne. I den aktuelle situation for årsregnskaberne 2010 er det dog ikke alle pengeinstitutter, som har haft et overskud at tære på. 7 Før hensyntagen til indregningsgrænser for hybrid- og supplerende kapital. 8 Lovkravet er udmålt i form af institutternes indberettede solvensbehov. 9 Der kan argumenteres for, at de akkumulerede nedskrivninger/hensættelser på udlån og garantier før implementeringen af nye regnskabsregler 1. januar 2005 også indeholder reservationer til fremtidige kredittab - som kan tillægges en opgørelse af pengeinstitutternes samlede modstandskraft før Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 9

10 Akkumulerede nedskrivninger fordelt på brancher Det ses af figur 4, at pengeinstitutterne ved udgangen af 2010 har de største samlede akkumulerede nedskrivninger på ejendomsrelaterede engagementer. I relative termer i forhold til det udestående udlån er nedskrivningsprocenten størst på bygge og anlæg. Bag disse tal på sektorniveau er der en betydelig spredning mellem institutterne, der bl.a. kan forklares ved, at de enkelte institutters brancheeksponering er sammensat på forskellig vis. Figur 4: Akkumulerede nedskrivninger på udlån og garantier, Mia. kr Pct Nedskrivningspct. (højre akse) 2010 Korrigeret nedskrivningspct. (højre akse) Anm.: Finanstilsynet har skiftet branchegruppering så DB07-standarden følges fra og med Branchefordelte data for er korrigeret således, at data er sammenlignelige med data for Ved korrigeret nedskrivningsprocent flyttes gennemførelse af byggeprojekter fra branchen bygge og anlæg til branchen fast ejendom svarende til opgørelsen af ejendomseksponering i Tilsynsdiamanten. Korrektionen er kun foretaget for de institutter, der har indberettet data for gennemførelse af byggeprojekter. På Finanstilsynets hjemmeside findes en nærmere beskrivelse af Tilsynsdiamanten. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Pengeinstitutternes landbrugseksponering Pengeinstitutternes eksponering til landbruget er samlet set (gruppe 1-4) i absolutte tal steget over en årrække, men relativt set i forhold til samlet udlån er eksponeringen forholdsvis beskeden, se figur 5. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 10

11 Figur 5: Pengeinstitutternes landbrugseksponering både i absolutte termer og i pct. af samlet udlån, Pct. Mia. kr Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 1-4 Sektorens landbrugseksponering (højre akse) Anm.: Finanstilsynet har skiftet branchegruppering så DB07-standarden følges fra og med Branchefordelte data for indtil 2009 er korrigeret så data er sammenlignelige med data for Tal for 2005 er estimeret vha. af fordelingerne i 2004 og Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet For de mindre institutter er eksponeringen relativt større end blandt de større institutter, men dog nedbragt noget over en årrække i de mindste institutter (gruppe 4). Landbrug og udvalgte priser Landbrugets situation er over de seneste år præget af store udsving i afregningspriserne. Særligt har kornpriserne svinget meget. I anden halvdel af 2010 er prisen på hvede igen steget markant til gavn for plantebruget, men omvendt med stigende foderomkostninger til følge for kvægbrug og svineproducenter. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut (FOI) forventes 2010-høsten at blive cirka 14 procent mindre end rekordhøsten i Dette indebærer en nedgang i indtjeningen for plantebrug på trods af den gunstige prisudvikling. Mælkeproducenterne har oplevet stigende priser for mælken i 2010, og samtidig steg afregningen for slagtekreaturer. Også svineproducenternes indtjening i 2010 er præget af højere afregningspriser. FOI forventer dog en dårligere udvikling for svineproducenterne i 2011, hvorimod der forventes bedre indtjening for mælkeproducenterne FOI Landbrugets økonomi Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 11

12 Landbruget nød godt af et historisk lavt renteniveau i både 2010 og 2011, hvor de lave renter holdt hånden under erhvervet i nogle svære år. Den store afhængighed af rentetilpasningslån, og forventningen om en stigning i de nuværende rekordlave renter udgør imidlertid på længere sigt en alvorlig trussel for erhvervet og for de pengeinstitutter, der har ydet lån til landbruget. Figur 6: Afregningspriser og rente på variabelt forrentede realkreditlån Indeks Pct. 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Hvede Naturmælk Kvæg Svin Rente (højre akse) Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik Prisen på landbrugsjord har været præget af en bobleagtig udvikling med voldsomt stigende priser efterfulgt af et markant dyk fra slutningen af Boblen har været understøttet af en villighed i pengeinstitutsektoren til at finansiere køb af landbrugsjord til fortsat stigende priser med stigende udlån til følge, jf. figur 7. Indtjeningen i landbrugserhvervet er ikke fulgt med, og mange landmænd står derfor i en økonomisk svær situation som følge af overinvestering til for høje priser. Det er således Finanstilsynets erfaring, at særligt landmænd, der har købt jord fra 2005 og frem har det svært. De landmænd, der har et forholdsvist stort/harmonisk jordtilhold i forhold til besætning, klarer sig generelt bedre og mere stabilt, idet de ikke er så udsatte overfor udviklingen i priserne på afgrøder, der har været meget svingende. Endelig kan Finanstilsynet konstatere, at en del landmænd har forøget deres gæld og dermed Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 12

13 eroderet deres egenkapital ved at spekulere i at optage lån i CHF, der er steget betydeligt i Figur 7: Udlån, hektarpriser og nedskrivninger for danske pengeinstitutter Indeks 350 7% 300 6% 250 5% 200 4% 150 3% 100 2% 50 0 N.A Nedskrivningsprocent (højre akse) Udlån Landbrug Hektarpris 1% 0% Anm.: Udlån for 2005 er estimeret vha. fordelingerne i 2004 og Nedskrivninger for 2005 er ikke kendte. Hektarprisen 2010 angiver tallet pr Kilde: Danmarks Statistik, Finanstilsynet og egne beregninger. Udviklingen i landbruget udgør derfor en risikofaktor for en del pengeinstitutter. Pengeinstitutterne har allerede foretaget betydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer både i 2009 og Pengeinstitutternes robusthed overfor yderligere prisfald på landbrugsejendomme og svage resultater i landbruget kan analyseres nærmere ved at se på omfanget af meget svage lån ydet til landbruget. Det er lån, hvor der er opstået et nedskrivningsbehov, eller hvor landmandens økonomiske situation er så svag, at der ikke skal meget til før, at der skal nedskrives. Denne opgørelse viser, at pengeinstitutterne er udsatte overfor en fortsat negativ udvikling for landbruget, da andelen af meget svage landbrugsudlån udgør 25 procent af landbrugsudlånet for de landbrugstunge pengeinstitutter institutter hvor udlån til landbruget udgør mere end 15 procent af det samlede udlån. Andelen af meget svage landbrugskunder er lidt lavere for institutter med en lavere andel af landbrugsudlån. Dette stemmer fint overens med at den akkumulerede nedskrivningsprocent også er Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 13

14 lavere for disse grupper. Opgørelsen dækker dog langt fra hele det danske landbrug, idet de største pengeinstitutter ikke indberetter disse data til Finanstilsynet, og institutter under Finansiel Stabilitet er udeladt. Figur 8: Nedskrivninger, akkumulerede nedskrivninger, og andelen af meget svage udlån til landbruget. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Akkumulerede nedskrivninger Årets nedskrivninger Meget svage udlån Andelen af samlet udlån til landbruget: under 5 pct. Andelen af samlet udlån til landbruget: 5-15 pct. Andelen af samlet udlån til landbruget: over 15 pct. Anm.: Institutter overtaget af Finansiel Stabilitet er udeladt. Endvidere er institutter med nedskrivninger på landbrug, men uden at have indberettet meget svage landbrugsudlån, udeladt. Institutter, der anvender IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, er dermed udeladt, da de ikke er omfattet af denne indberetning. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Når andelen af meget svage udlån er stigende med andelen af landbrugsudlån i porteføljen, kan det skyldes flere faktorer. Dels vil institutter, der har været tilbageholdende med at yde lån til landbruget i lyset af de kraftigt stigende priser, naturligt opleve en faldende andel af landbrugsudlån og samtidigt have stærkere landbrugsengagementer. Dels bør institutter, der har mange landbrugsudlån følge disse meget tæt, hvorfor de hurtigere vil identificere, når lånene bliver svage. De landbrugstunge institutter har, med en gennemsnitligt solvens på 16,7 procent og et solvensbehov på 9,6 procent, dog også en vis overdækning at stå imod med. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 14

15 Pengeinstitutternes funding og likviditet Pengeinstitutternes indlånsunderskud har været i kraftig stigning i de senere år og er især accelereret i perioden med høj udlånsvækst fra 2005 og årene efter, se figur 9 nedenfor. Figur 9: Udlån, indlån og nettogæld til kreditinstitutter, Mia. kr Mia. kr Indlånsunderskud Udlån Indlån Nettogæld til kreditinstitutter Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Indlånsunderskuddet er ved udgangen af 2010 på ca. 326 mia. kr. og derved uændret i forhold til samme tidspunkt året før. Udlånet er faldet i 2010, og det samme er indlånet. Nettogæld til kreditinstitutter er reduceret i til netto 203 mia. kr. Nettogælden til kreditinstitutter er finansieret hos udenlandske kreditinstitutter, som derved også i perioden med høj udlånsvækst har bidraget til at funde en udvidet kreditgivning. Indlånsunderskuddet målt som ratio (udlån/indlån) er fortsat størst i gruppe 1, jf. figur 10. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 15

16 Figur 10: Indlånsunderskud (udlån/indlån) fordelt på grupper, ,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Anm.: Der indgår alene pengeinstitutter, som har eksisteret i 2010, og grupperne er låst med udgangspunkt i gruppefordelingen i Korrigeret for repo er (salgs- og tilbagekøbsforretninger) 11 får gruppe 1 dog et mindre indlånsunderskud, jf. figur 11. Gruppe 2 får derved et større indlånsunderskud end gruppe 1. Figur 11: Indlånsunderskud (udlån/indlån) korrigeret for repo er fordelt på grupper, marts-december ,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Anm.: Indlån og udlån opgjort uden repo er. Der indgår alene institutter, som har eksisteret i 2010, og grupperne er låst med udgangspunkt i gruppefordelingen i Repo er (og repo reverse) føres regnskabsmæssigt som henholdsvis indlån og udlån, såfremt forretningerne ikke er indgået med andre kreditinstitutter. Såfremt forretningerne indgås med sidstnævnte føres repo (og repo reverse) som henholdsvis gæld til kreditinstitutter og tilgodehavende hos kreditinstiutter. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 16

17 Igennem 2010 har Finanstilsynet i samarbejde med Danmarks Nationalbank fulgt pengeinstitutternes likviditetssituation tæt. Dette er sket gennem månedlige indberetninger af institutternes beholdning af likvide midler. For pengeinstitutterne i gruppe 2, 3 og 4 har der i 2010 været en generelt voksende beholdning af likvide aktiver set i forhold til likviditetskravet i 152 i lov om finansiel virksomhed, jf. figur 12. For institutterne i gruppe 1 er der observeret en svagt faldende beholdning af likvide midler. Figur 12: Medianer, 10- og 90-procents fraktiler for likviditetsoverdækningen i forhold til 152 kravet i lov om finansiel virksomhed. 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0% Gruppe 1 350% 300% 250% 200% 150% 100% 50% 0% Gruppe 2 700% 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% Gruppe 3 700% 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% Gruppe 4 Kilde: Indberetning til Finanstilsynet Det ses, at spredningen i likviditeten er størst i de mindre institutter, hvor niveauet (f.eks. målt på medianen) dog er højest. For institutterne i gruppe 1-4 samlet er der dog stadigvæk tale om en generel stigning i beholdningen af likvide midler i forhold til 152. En del af denne vækst kan dog henføres til udstedelser og lån med individuelle statsgarantier. Institutterne har i 2010 hentet ca. 190 mia. kr. ved udnyttelse af individuelle statsgarantier. Såfremt deres beholdning af likvide midler i forhold til kravet i 152 korrigeres for de individuelle statsgarantier, vil Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 17

18 nogle institutter komme under lovens krav til beholdningen af likvide midler. Enkelte institutter vil endda helt løbe tør for likvide midler, jf. figur 13. Figur 13: Median, 5-, 10-, 90- og 95-procent fraktiler for pengeinstitutternes aktuelle overdækning i forhold til 152, samt de samme tal med korrektion for individuelle statsgarantier. 700% 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% -100% -200% Aktuel overdækning Korrigeret for statsgaranti 5 % fraktil 10 % fraktil median 90 % fraktil 95 % fraktil Anm: Ved korrektion for individuelle garantier antages, at statsgaranterede midler er placeret i likvide aktiver. Statsgaranterede midler fradrages herpå likviditetsforpligtelserne (hhv. 10 og 15 pct. heraf) og beholdning af likvide aktiver korrigeres ligeledes. Kilde: Indberetning til Finanstilsynet Institutter, som har hentet likvide midler gennem de individuelle statsgarantier, der udløber i 2012 og 2013, bør derfor allerede nu begynde at finde alternative fundingkilder, da der er tale om væsentlige beløb, der i 2012 og 2013 skal refinansieres uden statsgaranti. Specielt skal institutter, der uden statsgarantien ikke vil kunne overholde lovens krav, begynde planlægningen af refinansieringen. Derfor anmoder Finanstilsynet i løbet af 2011 om redegørelser fra udvalgte institutter med henblik på at afdække deres konkrete planer i relation til refinansiering af de individuelle statsgarantier. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 18

19 4. Om statistikken Markedsudviklingsartiklen er baseret på indberettede årsregnskaber mv. for pengeinstitutter i Danmark. Der er tale om instituttal medmindre andet er anført. I denne artikel er fokus på udviklingen i udvalgte regnskabsposter og nøgletal på sektorniveau og på den bagvedliggende udvikling i de enkelte pengeinstitutter. På et senere tidspunkt vil Finanstilsynet publicere "Statistisk materiale for pengeinstitutter". Denne publikation indeholder flere indberettede oplysninger fra pengeinstitutternes årsindberetning Endvidere følger en opdatering af nøgletal i femårsoversigten fordelt på grupper og de enkelte institutter i nøgletalsdatabasen på Finanstilsynets hjemmeside. Alle pengeinstitutter i gruppe 1-4 indgår i statistikken - med mindre andet er anført. De 4 grupper er baseret på en størrelsesgruppering efter arbejdende kapital, se også appendiks 6 som viser gruppefordelingen. De 96 pengeinstitutter i gruppe 1-3 dækker ca. 99 pct. af den samlede balancesum. Gruppe 4 består af 27 mindre pengeinstitutter. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 19

20 5. Appendiks Appendiks 1: Pengeinstitutternes årsregnskaber Gruppe 1-4 i alt Vækst p.a. Mio. kr Resultat poster (uddrag) Netto renteindtægter ,6% -15,5% Udbytte af aktier mv ,8% 16,1% Netto gebyrindtægter ,9% 4,8% Netto rente- og gebyrindtægter ,6% -11,2% Kursreguleringer ,6% -53,0% Udgifter til personale og administration ,6% -2,2% Nedskrivninger på udlån m.v * -38,4% Resultat af kapitalandele ,8% 407,1% Resultat før skat ,1% * Skat ,7% * Årets resultat ,6% * Balance poster (uddrag) Tilgodehavender hos kreditinstitutter ,7% -1,7% Udlån ,6% -1,5% Obligationer ,4% -6,5% Aktier m.v ,4% 14,0% Gæld til kreditinstitutter ,3% -10,1% Indlån ,9% -1,8% Udstedte obligationer ,7% -6,3% Egenkapital i alt ,7% 3,0% Balance ,3% -0,8% Udvalgte nøgletal (institutniveau) Solvensprocent 13,8 12,3 14,3 17,8 18,2 Kernekapitalprocent 10,9 9,2 10,8 14,6 15,3 Egenkapitalforrentning før skat 21,7 17,2-2,8-6,5 3,2 Indtjening pr. omkostningskrone 2,1 1,9 0,9 0,9 1,1 Akkumuleret nedskrivningsprocent 0,7 0,6 1,6 3,3 3,9 Årets nedskrivningsprocent -0,07-0,02 1,0 2,2 1,4 Udvalgte nøgletal (koncernniveau) Solvensprocent 11,2 10,2 12,6 15,7 16,1 Kernekapitalprocent 8,8 7,5 9,3 12,6 13,4 Anm.: * refererer til at beregningen ikke kan lade sig gøre. Anm.: Tallene fra resultatopgørelse og balance er instituttal. Pengeinstitutterne indberetter fra 2008 efter nye solvensregler (Basel II). Tallene er baseret på de institutter, der eksisterede i de enkelte år. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 20

21 Appendiks 2: Pengeinstitutternes årsregnskaber på grupper, Mio. kr Resultat poster (uddrag) Netto renteindtægter % % % % Udbytte af aktier mv % % % % Netto gebyrindtægter % % % % Netto rente- og gebyrindt % % % % Kursreguleringer % % % % Udgifter til pers. og adm % % % % Nedskrivninger på udlån % % % % Resultat af kapitalandele % % % 0 0 * Resultat før skat % % % % Skat % % % % Årets resultat * % % % Balance poster (uddrag) Tilg. hos kreditinst % % % % Udlån % % % % Obligationer % % % % Aktier m.v % % % % Gæld til kreditinstitutter % % % % Indlån % % % % Udstedte obligationer % % % 1 1 0% Egenkapital i alt % % % % Balance % % % % Garantier % % % % Andre forpligtigelser % % % 1 1 0% Udvalgte Nøgletal (institutniveau) Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Solvensprocent 17,72 17,98 15,70 16,32 20,68 20,59 24,30 23,98 Kernekapitalprocent 14,41 15,15 12,98 14,31 17,02 16,50 23,59 23,28 Årets EK-forrent. før skat 3,74 7,11-25,52-7,49-16,16-7,89 5,03 1,62 Indtj. pr. omk. krone 1,08 1,21 0,69 0,87 0,59 0,79 1,16 1,05 Akk. nedskr. procent 2,07 2,66 8,79 10,55 5,40 8,15 3,13 3,58 Årets nedskr. procent 1,46 0,94 4,03 4,47 2,91 2,14 1,27 1,21 Ændring Ændring Ændring Ændring Anm.: * refererer til at beregningen ikke kan lade sig gøre. Der er i sammenligningstallene taget højde for fusioner samt udviklinger i omfanget af arbejdende kapital, der bevirker, at et institut overgår fra én gruppe til en anden. Det vil med andre ord sige, at grupperne er låst med udgangspunkt i gruppefordelingen i Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 21

22 Appendiks 3: Pengeinstitutternes nøgletal, Institutniveau Solvensprocent 13,81 12,28 14,30 17,84 18,17 Kernekapitalprocent 10,90 9,20 10,84 14,55 15,26 Årets egenkapitalforrentning før skat 21,71 17,20-2,80-6,54 3,15 Årets egenkapitalforrentning efter skat 17,12 14,14-2,63-6,53 2,03 Indtjening pr. omkostningskrone 2,11 1,86 0,92 0,86 1,08 Renterisiko 1,56 1,96 2,07 1,49 0,67 Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån 132,03 132,06 137,80 123,56 101,59 Overdækning i forholdtil lovkrav om likviditet 123,68 101,34 82,78 163,41 160,12 Summen af store engagementer 133,01 123,11 90,39 45,62 46,78 Akkumuleret nedskrivningsprocent 0,66 0,55 1,58 3,30 3,86 Årets nedskrivningsprocent -0,07-0,02 0,97 2,17 1,35 Årets udlånsvækst 25,51 25,67 5,83-12,78 0,26 Udlån i forhold til egenkapital 7,86 8,81 9,58 8,19 7,75 Koncernniveau Solvensprocent 11,22 10,23 12,62 15,69 16,12 Kernekapitalprocent 8,75 7,54 9,34 12,61 13,39 Årets egenkapitalforrentning før skat 22,42 18,49 0,36-2,92 3,85 Årets egenkapitalforrentning efter skat 16,92 14,43-0,49-3,90 2,06 Indtjening pr. omkostningskrone 1,96 1,73 1,01 0,94 1,09 Renterisiko 2,34 2,38 2,58 1,81 0,89 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 140,75 102,05 83,98 164,38 161,07 Summen af store engagementer 129,24 134,00 104,05 50,75 53,14 Akkumuleret nedskrivningsprocent 0,42 0,36 0,94 2,42 2,93 Årets nedskrivningsprocent -0,05-0,01 0,68 1,54 1,00 Årets udlånsvækst 18,77 19,44 5,85-7,24 1,43 Udlån i forhold til egenkapital 13,93 14,97 16,14 14,54 13,74 Anm.: Nøgletallene er beregnet på baggrund af de institutter, der eksisterede i de enkelte år. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 22

23 Appendiks 4: Pengeinstitutternes kapital og risikovægtede aktiver Mio. kr Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe Kernekapital ,4% ,6% ,5% ,6% Basiskapital ,5% ,5% ,6% ,5% Risikovægtede poster ,8% ,0% ,1% ,8% Balance ,7% ,4% ,8% ,7% Kernekapitalprocent 14,41 15,15 12,98 14,31 17,02 16,50 23,59 23,28 Solvensprocent 17,72 17,98 15,70 16,32 20,68 20,59 24,30 23,98 Ændring Ændring Ændring Ændring Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 23

24 Appendiks 5: Nøgletalsspredning belyst ved fraktiler. Figur A1: Indtjening pr. omkostningskrone, ,00 Indtjening pr. omkostningskrone Omkostningsprocent 0,33 2,50 0,40 2,00 0,50 1,50 0,67 1,00 1,00 0,50 2,00 0, % 25% Median 75% 90% Gennemsnit på institutniveau (vægtet) Anm.: Højre akse viser omkostningsprocenten, som er omkostningskroner pr. indtjent krone. Det er således de samme komponenter, der indgår i beregningen. Figur A2: Årets nedskrivninger i pct. af udlån og garantier, Procent 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, ,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 10% 25% Median 75% 90% Gennemsnit på institutniveau (vægtet) Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 24

25 Figur A3: Udlånsvækst - spredning belyst ved fraktiler, Procent % 25% Median 75% 90% Gennemsnit på institutniveau (vægtet) Figur A4: Kernekapitalprocent - spredning belyst ved fraktiler, Procent % 25% Median 75% 90% Gennemsnit på institutniveau (vægtet) Gennemsnit på koncernniveau (vægtet) Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 25

26 Appendiks 6: Størrelsesgruppering af gruppe 1-4, ultimo FT.nr. Navn FT.nr. Navn FT.nr. Navn Gruppe 1 - Arb. kapital over 50 mia. kr. Gruppe 3 (fortsat) Gruppe 3 (fortsat) 2222 Nordea Bank Danmark A/S 6520 Lollands Bank, Aktieselskab 9684 Fanø Sparekasse 3000 Danske Bank A/S 6610 EIK Bank Danmark 2010 A/S 9686 Den Jyske Sparekasse 7858 Jyske Bank A/S 6771 Lægernes Pensionsbank A/S 9690 Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse 8079 Sydbank A/S 6850 Vestfyns Bank A/S 9695 Brørup Sparekasse A/S 8117 Nykredit Bank A/S 6860 Nordfyns Bank, Aktieselskabet 9740 Frøs Herreds Sparekasse FIH Erhvervsbank A/S 6880 Totalbanken A/S 9797 Broager Sparekasse Østjydsk Bank A/S 9827 Sparekassen Bredebro 7270 Aarhus Lokalbank Aktieselskab 9860 Folkesparekassen Gruppe 2 - Arb. kapital over 10 mia. kr Djurslands Bank A/S Frørup Andelskasse 522 Sjælland, Sparekassen 7440 Nørresundby Bank A/S Andelskassen Fælleskassen 1149 Saxo Bank A/S 7500 Hvidbjerg Bank Aktieselskab Slagelse, Andelskassen J.A.K 5201 Amagerbanken af 2011 A/S 7570 PenSam Bank A/S Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 5301 Arbejdernes Landsbank, Aktieselskab 7780 Skjern Bank, Aktieselskabet Roskilde Bank, Aktieselskab 7790 Vinderup Bank, A/S 7670 Ringkjøbing Landbobank, Aktieselskab 7890 Salling Bank A/S Gruppe 4 - Arb. kapital under 250 mio. kr Alm. Brand Bank A/S 7930 Kreditbanken A/S 544 Refsnæs Sparekasse 7730 Vestjysk Bank A/S 7990 Tønder Bank A/S 547 Arts Herred, Sparekassen for 9260 Sparbank A/S 8099 Nordjyske Bank A/S 579 Sparekassen 'Den lille Bikube' 9335 Kronjylland, Sparekassen 8222 Dexia Bank Denmark A/S 800 Flemløse Sparekasse 9380 Spar Nord Bank A/S 8231 FIH Kapital Bank A/S 5125 Leasing Fyn Bank Sammenslutningen Danske Andelskasser 8269 Carnegie Bank A/S 9121 Boddum-Ydby Sparekasse Sparekassen Hvetbo A/S 9135 Klim Sparekasse 9044 Dronninglund Sparekasse 9143 Hunstrup-Østerild Sparekasse Gruppe 3 - Arb. kapital over 250 mio. kr Sparekassen Vendsyssel 9228 Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse 400 Lån og Spar Bank A/S 9080 EBH Bank A/S 9357 Helgenæs Sparekasse 537 Dragsholm Sparekasse 9090 Thy, Sparekassen 9358 Vistoft Sparekasse 631 Kongsted Sparekasse 9100 Fjordbank Mors A/S 9369 Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasse 644 Fanefjord Sparekasse 9116 Sparekassen Limfjorden 9377 Sparekassen Midtdjurs 681 Lolland A/S, Sparekassen 9124 Sønderhå-Hørsted Sparekasse 9501 Fruering-Vitved Sparekasse 755 Middelfart Sparekasse 9133 Frøslev-Mollerup Sparekasse 9627 Ulfborg Sparekasse 824 Nova Bank Fyn A/S 9137 Ekspres Bank A/S 9629 Stadil Sparekasse 828 Sparekassen Faaborg A/S 9144 Bank DnB Nord A/S 9634 Borbjerg Sparekasse 844 Svendborg Sparekasse 9174 Farsø, Sparekassen 9639 Fjaltring-Trans Sparekasse 847 Rise Spare- og Lånekasse 9201 Midtfjord, Sparekassen Lunde-Kvong Andelskasse 1187 SAXO EBANK A/S 9212 Hals Sparekasse Ryslinge Andelskasse 1671 Basisbank A/S 9217 Himmerland A/S, Sparekassen Faster Andelskasse 1693 Cantobank A/S 9261 Skals, Sparekassen i Københavns Andelskasse 5999 Danske Andelskassers Bank A/S 9283 Langå Sparekasse Andelskassen OIKOS 6060 DiBa Bank A/S 9307 Spar Salling Sparekasse Ebeltoft, Andelskassen J.A.K 6070 Max Bank A/S 9312 Sparekassen Balling Østervraa, J.A.K. Andelskassen 6100 Skandinaviska Enskilda Banken A/S 9351 Hobro, Sparekassen J.A.K. Andelskassen Varde 6140 Møns Bank, A/S 9354 Rønde og Omegns Sparekasse Funder Fælleskasse Andelskasse 6220 Vordingborg Bank A/S 9388 Sparekassen Djursland Grønlandsbanken, Aktieselskab 9486 Sparekassen Østjylland 6482 BRFbank A/S 9682 Nr. Nebel og Omegn, Sparekassen for Anm.: Den arbejdende kapital består af: Indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillede kapitalindskud og egenkapital. Kilde: Finanstilsynet. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 26

27 Fusioner i 2010 Ophørte institutter Fortsættende institutter 9024 Øster Brønderslev Sparekasse 8099 Nordjyske Bank A/S 5140 Finansbanken A/S 681 Lolland A/S, Sparekassen 9361 Tved Sparekasse 9335 Kronjylland, Sparekassen 5470 Forstædernes Bank A/S 8117 Nykredit Bank A/S 9356 Agri-Egens Sparekasse 9388 Sparekassen Djursland 7460 Løkken Sparebank (Finansiel Stabilitet) 9080 ebh Bank A/S (Finansiel Stabilitet) 6150 Skælskør Bank Aktieselskab 6070 Max Bank A/S 7380 Morsø Bank, Aktieselskabet 9100 Fjordbank Mors A/S Ophørte institutter i Fionia Bank A/S 8229 Capinordic Bank A/S (Finansiel Stabilitet) Fusioner i 2011 Ophørte institutter Fortsættende institutter 9201 Midtfjord, Sparekassen 9217 Himmerland A/S, Sparekassen 6610 EIK Bank Danmark 2010 A/S 681 Lolland A/S, Sparekassen Finansiel Stabilitet 5201 Amagerbanken af 2011 A/S Kilde: Finanstilsynet. Markedsudviklingen i 2010 for pengeinstitutter 27