Business case Færre på ledighedsydelse flere i fleksjob

Transkript

1 Bilag 2 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Business case Færre på ledighedsydelse flere i fleksjob 1. Beskrivelse af projekt 1. Baggrund og formål Mange borgere på kanten af arbejdsmarkedet vil rigtig gerne have et skånejob eller et fleksjob. Over det seneste år har mere end mennesker været på ledighedsydelse i Aarhus Kommune det svarer til, at ledigheden blandt fleksjobvisiterede er ca. 25%. Der er allerede en succesfuld indsats i gang i form af en investeringsmodel, som årligt har skabt 150 ekstra midlertidige fleksjob på de kommunale arbejdspladser. Og det har vist sig, at flertallet af jobbene er endt i permanente fleksjob. På grund af den store succes bør ordningen udvides, hvor der fremover også ansættes konsulenter, der skal sikre, at der skabes flere fleksjob i de private virksomheder. Af figur 1 ses at ledigheden blandt fleksjobbere niveaumæssigt er faldet en smule siden indførslen af puljefleksjobordningen, men på trods heraf udgør de en stigende andel af det samlede antal borgere på ledighedsydelse på landsplan. Den nuværende ordning med etablering af opkvalificerende puljefleksjob i kommunale institutioner og foreninger med offentlig tilskud skal gentænkes. Årsagen er, at den eksisterende businesscase på grund af refusionsreformen ikke længere hænger sammen rent økonomisk. I nærvæ- side 1 af 12

2 rende notat foreslås således en ændring således arbejdstilskuddet halveres til 50%. Af de 1200 personer på ledighedsydelse vurderes det, at godt 10% skal have genvurderet deres sag med henblik på en vurdering af, om fleksjob er den rigtige løsning eller der skal indledes et forløb med henblik på en vurdering af, om der skal bevilges førtidspension. I forlængelse af denne indsats vurderes det som hensigtsmæssigt at afsætte et mindre beløb således det kan sikres, at flere kan få bevilget et såkaldt kvote skånejob, som er en ordning der giver førtidspensionister mulighed for at udnytte deres tilbageværende arbejdsevne i blandt andet kulturelle institutioner m.v. Figur 1: Antal fuldtidspersoner på landsplan Antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse 1,400 1,200 1, % 7.4% 8.0% 7.9% 7.6% 8.1% 8.0% 8.2% 30.0% 25.0% 20.0% 15.0% 10.0% 5.0% 0.0% I pct. af landsplan Aarhus Kommune Lineær (Aarhus Kommune) 2. Eksisterende indsatser Der er betydelig aktivitet på fleksjobområdet i Aarhus Kommune. Hvert år starter der i Aarhus jf. jobindsats.dk ca fleksjobforløb. Det kan være skift fra et fleksjob til et andet. Der kan også være tale om en person, der overgår fra ledighedsydelse til fleksjob. Omvendt afbrydes godt 800 fleksjobforløb årligt. Mange naturligt pga. alder, men en del også fordi borgerens eller virksomhedens situation har ændret sig. I de tilfælde er jobcentermedarbejderne også involveret i større eller mindre grad. titel side 2 af 12

3 Det kan konstateres, at til trods for den store indsats for etablering af fleksjob er der fortsat en stor gruppe fleksjobvisiterede, der i en længere periode er uden et fleksjob. Ledigheden blandt fleksjobvisiterede er på omkring 25%. Fleksjobindsatsen er forankret på Jobcenter Silkeborgvej og i nogen grad på Jobcenter Gunnar Clausens Vej. I øjeblikket er der følgende personalemæssige normering på området i alt 49,6 fuldtidsansatte. Tabel 1: Antal fuldtidsansatte Antal fuldtidsansatte Silkeborgvej Gunnar Clausens Vej I alt FLX myndighed 8,0 0 8,0 Virksomhedskonsulenter 21,0 3,7 24,7 til etablering af fleksjob LY myndighed 14,4 0 14,4 Etablering og opfølgning skånejob 2,5 0 2,5 I forbindelse med den i budget 2013 vedtagne investeringsmodel omkring etablering af midlertidige puljefleksjob til opkvalificering af langtidsledige ledighedsydelsesmodtagere er der ansat 4 virksomhedskonsulenter på området. I forbindelse med investeringsmodellen omkring virksomhedsstrategien fra 2015 er der ansat 4 virksomhedskonsulenter på området, hvoraf de 2 først er bevilget i forbindelse med udvidelse af modellen i Disse indgår i ovennævnte personaletal. I tabel 2 fremgår antallet af påbegyndte fleksjob. I Aarhus er indsatsen i perioden steget. I perioden inden investeringsmodellens indtræden (før 3. kvartal 2013) var niveauet på fleksjobetableringer i Aarhus efterfølgende er aktiviteten steget til godt etableringer om året. I forhold til 6-by-kommunerne ligger Aarhus højt i absolutte tal. Og relativt højere end især København og Aalborg. titel side 3 af 12

4 Tabel 2: Antal påbegyndte fleksjobforløb København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers 3kv kv14 3kv kv15 3kv kv16 3kv16-2kv (0,16%) (0,63%) 371 (0,37%) 543 (0,59%) 403 (0,74%) 369 (0,82%) Note: Tallene i parentes angiver antal påbegyndte fleksjobforløb i relation til arbejdsstyrkens størrelse. 3. Den foreslåede indsats Der er i øjeblikket en stor gruppe af ledige, der er berettiget til et fleksjob, men hvor det ikke med de eksisterende ressourcer har været muligt at sikre det rigtige match. Der vurderes, at være ca potentielle borgere der med det rette match kan fungere i et fleksjob. Samtidig er der en gruppe af ledige fleksjobbere, som vurderes at være i målgruppen til en eventuel tilbagevisitering til rehabiliteringsteam med henblik på en eventuel afklaring til førtidspension. Indsatsen i investeringsmodellen foreslås således at følge flere spor: 1. En opjustering af indsatsen i forhold til at skabe flere fleksjob i det private og i offentlige institutioner uden særligt arbejdsgivertilskud vurderes at være en god business case jf. afsnit 2. Der vurderes at være et relativt stort potentiale for nye fleksjob i disse sektorer, bl.a. som følge af den intensiverede virksomhedsservice, som Jobcentret har gennemført de senere år. Det kan dog være forbundet med en længere søgeproces at finde det rette match. Der foreslås oprettet 120 placeringer årligt i private og andre offentlige myndigheder - i dag oprettes som nævnt samlet set godt placeringer om året. 2. En gruppe af borgere, som i princippet kunne visiteres i til fleksjob under fleks-i-job modellen, vurderes at være i målgruppen til en eventuel tilbagevisitering til rehabiliteringsteam med henblik på en eventuel afklaring til førtidspension. Ud over, at det er menneskeligt uholdbart at være varigt på ledighedsydelse uden reel mulighed for at varetage et fleksjob er der jf. afsnit 2 også økonomisk mening for kommunen i at iværksætte et initiativ med henblik på en sådan afklaring. 150 borgere på langvarig titel side 4 af 12

5 ledighedsydelse vurderes at være i målgruppen hertil. 3. Den nuværende Fleks-i-job model med 150 særlige fleksjob for kommunale institutioner og visse Socioøkonomiske virksomheder vil ikke på sigt kunne præsentere en positiv business case som følge af ændringer i lovgivningen. Årsagen er, at der efterhånden ikke er flere i den målgruppe (tilkendelse af fleksjob før 1. juli 2014), hvor business casen giver overskud. En fortsættelse af modellen skønnes således at koste ca. 5,9 mio. kr. årligt jf. business casen. Derfor foreslår MSB at modellens arbejdsgivertilskuddet halveres, det vil betyde, at business casen løber rundt fremadrettet for alle grupper af længerevarende ledige fleksjobvisiterede. Det vurderes dog som tvivlsomt, om hvorvidt de socioøkonomiske virksomheder fremadrettet så vil have mulighed for at ansætte fleksjobbere. 4. I forlængelse af 2) kunne det give mening at opnormere indsatsen i forhold til at skabe flere skånejob med arbejdsgivertilskud i organisationer/virksomheder der udfører socialt, almennyttigt arbejde og som er kendetegnet ved, at de ikke har andet budget end de tilskud, de måtte få fra fondsmidler og lignende. Et skånejob er for førtidspensionister med en restarbejdsevne. Konkret foreslås, at udvide ordningen fra 90 til 140 skånejob hvor arbejdsgiverne friholdes for betaling af forskellen mellem løn og løntilskud. 2. Business case 4. Omkostninger De samlede omkostninger til ovenstående 4 initiativer beløber sig til 15,2 mio. kr. årligt i de første 2 år faldende til 13,7 mio. kr. fra Forslaget om flere personer i private fleksjob (1) indebærer en opnormering med ca. 6 virksomhedskonsulenter (3 mio. kr. årligt), der har til opgave at finde nye arbejdspladser og placere ledige i fleksjob. Der forudsættes oprettet 120 placeringer årligt i private virksomheder og andre offentlige institutioner. Fuldt indfaset vil det betyde 260 ekstra fuldtidsfleksjobs. Med hensyn til forslaget om gennemgang af lange ledighedsydelsessager (2) med henblik eventuel førtidspension via rehabiliteringsteamet vurderes der, titel side 5 af 12

6 at være behov for en midlertidig opnormering med ca. 3 medarbejdere i en 2-årig periode (1,5 mio. kr.). Der er tale om en meget omfattende sagsgennemgang, bl.a. som følge af, at sagerne skal forberedes til rehabiliteringsteamet og behandles her. En revurderet business case for en bevarelse af puljefleksjobordningen vurderes at betyde en arbejdsgiverkompensation på ca. 7,4 mio. kr. årligt og en fastholdelse af de nuværende ca. 4 medarbejdere til drift af ordningen. I alt 9,4 mio. kr. Det er forudsat, at de midlertidige fleksjob i gennemsnit har et timetal på 13 timer om ugen (jf. erfaringen fra den hidtidige investeringsmodel). Alt afhængigt af, om det faktiske gennemsnitlige timetal bliver større eller mindre end det forudsatte, vil udgiften til arbejdsgiverpuljen blive større eller mindre. Da indsatsen allerede eksisterer i dag, er der i tabel 6 en oversigt over de bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget. Sidste element i forslaget er at øge muligheden for at bevilge flere skånejob til førtidspensionister, i visse socioøkonomiske foreninger mv., hvor arbejdsgiveren friholdes for medfinansiering af arbejdsgiverbetalingen. Forslaget betyder en merudgift på ca. 1,3 mio. kr. til 50 ekstra skånejob. Udgiften vedrører kommunens andel af løntilskudsudgiften samt arbejdsgiverbetalingen. Tabel 3: Omkostninger til indsatsen (2018-priser i kr.) 1)Flere private fleksjob 2)Revisitation af le- dighedsydelsesmod- tagere 3)150 puljefleksjob 1) )Flere Skånejob I alt ) Disse udgifter indgår allerede i budgettet for 2018 (investeringsmodellen fleks-i-job fra 2013) og skal derfor ikke bevilges på ny. 5. Besparelser De samlede besparelser ved initiativer er beregnet til 15 mio. kr. i 2018 stigende til 27,4 mio. kr. i 2020 og frem. titel side 6 af 12

7 Besparelsen ved initiativet om flere private fleksjob fremkommer som følge af at udgiften til flekslønstilskud er lavere end den alternative udbetalte ledighedsydelse. Årsagen er dels, at den private arbejdsgiver overtager en del af forsørgelsesudgiften ved at udbetale løn for indsatsen, men også at staten finansierer en større andel af udgiften til flekslønstilskud set i forhold til ledighedsydelse. Der er i business casen forudsat at ekstra 120 placeringer årligt vil betyde en permanent akkumuleret stigning i fleksjob på 260 helårspersoner fra Besparelserne på 2,3 mio. kr. stigende til 4,7 mio. kr. fra 2019 som følge af initiativer omkring revisitation af borgere, der har været meget lang tid på ledighedsydelse skyldes især at statsrefusionen på deres nuværende forsørgelsesgrundlag er 0, mens der ved en revisitation og forventet tilkendelse af førtidspension vil være en statsrefusion på 20%. En borger på førtidspension er herved billigere for kommunen end en borger på langvarig ledighedsydelse. Der regnes med indfasning, men at gennemgangen forudsættes at betyde, at 150 af de nuværende lange ledighedsydelsessager vil overgå til førtidspension i løbet af 1-2 år. Der er forudsat en besparelse på 10,8 mio. kr. årligt netto ved business casen omkring midlertidige kommunale puljefleksjob (revisionen af den eksisterende ordning). Årsagen er, at det reducerede flekslønstilskud inklusive fleksbidrag samt den forventede effekt ved overgang til permanent fleksjob efterfølgende - er mindre end den alternative udgift til ledighedsydelse. Seneste opgørelse viser, at over 60% efterfølgende kommer i permanent beskæftigelse. Der forventes uændret etableret 150 midlertidige fleksjob om året. Tabel 4: Forudsatte besparelser i forbindelse med indsatsen (2018-priser i kr.) 1)Flere private fleksjob )Revisitation af le dighedsydelsesmod- tagere 3)150 puljefleksjob titel side 7 af 12

8 4)Flere Skånejob I alt Samlet gevinst Den samlede forudsatte gevinst ved de forskellige elementer af indsatsen fremgår af tabel 5 Tabel 5: Forudsatte gevinster ved indsatserne (2018-priser i kr.) 1)Flere private fleksjob )Revisitation af le dighedsydelsesmod- tagere 3)150 puljefleksjob )Flere Skånejob I alt =gevinst De bevillingsmæssige ændringer ved omlægning af forslaget om puljefleksjob fremgår af nedenstående tabel. I den nuværende ordning gives 100% arbejdsgivertilskud. Dette foreslås reduceret til 50%. Derfor foreslås arbejdsgiverpuljen i konsekvens af forslaget reduceret til 7,4 mio. kr. Svarende til en reduktion på 11,7 mio. kr. Det skal bemærkes, at trækket på arbejdsgiverpuljen i ordningen kan variere afhængig af timetallet hos den enkelte fleksjobber. Jo højere timetal jo større træk på arbejdsgiverpuljen (og modsvarende mindre træk på flekslønstilskud på overførselsdelen). Der foreslås fuld efterregulering på Beskæftigelsesforvaltningens ramme i forhold til afvigelser fra det foreslåede niveau (op til 150 puljefleksjob), således at det bliver antallet af puljefleksjobs (150), der bliver bestemmende for indsatsen og ikke antallet af timer. Efterreguleringen foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen. Tabel 6: Bevillingsmæssige konsekvenser af forslag om udvidelse af målgruppen for puljefleksjobordningen (2018-priser i titel side 8 af 12

9 kr.) Reduktion i arbejdsgiverpulje (sektor 1.41). Konto Mindreudgiften i Sociale Forhold og Beskæftigelse bliver udlignet af en tilsvarende mindreindtægt under generelle tilskud og påvirker derfor ikke råderummet i budgettet. 3. Øvrige forhold og effekter De beskrevne indsatser vurderes generelt af have effekt på andre ydelser end de anførte i business casen. Øget egenindtægt i form af ordinær løn for de præsterede arbejdstimer vil have en afdæmpende effekt på blandt andet boligstøtte og økonomiske fripladstilskud, herudover vil der være øgede skatteindtægter. Beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes også at have en positiv indflydelse på sundhedstilstanden generelt. Konkret vil et skånejob i visse situationer blandt andet kunne træde i stedet for fx dagtilbud/beskyttede værksteder. Denne effekt er ikke indregnet i forslaget. Forudsætningerne i business casen tager ikke udgangspunkt i forskningsresultater omkring effekt af indsatsen. Business casens forudsætninger bygger hovedsageligt på, at der er et økonomisk incitament for kommunen i at forebygge at for mange forbliver for længe på ledighedsydelse. I forhold til puljefleksjobbene viser de hidtidige resultater af den eksisterende investeringsmodel på området, at en meget stor del af de langtidsledige der får et puljefleksjob rent faktisk formår at fastholde jobbet. I seneste opgørelse var det over 60%. 4. Opfølgning, kontrol, og faglige måltal Helt overordnet kan der følges op på om der sker et fald i antallet af personer på ledighedsydelse i forhold til niveauet i Det er det overordnede formål med den forstærkede indsats. Målingen kan foretages med korrektion titel side 9 af 12

10 for in-flow af nyvisiterede. Herudover kan der følges op på de konkrete måltal, som fremgik af business casen: 120 flere fleksjobvisiteringer uden arbejdsgivertilskud. I tabel 2 fremgår antallet af fleksjobvisiteringer totalt set inklusive puljefleksjobmodellen. Der følges op på om antallet af fleksjobvisitationer stiger i forhold til dette niveau (fratrukket puljefleksjobmodellen). I business casen er der forudsat 120 ekstra fleksjobetableringer årligt Etablering af 150 puljefleksjob årligt med 50% arbejdsgiverfinansiering. Opfølgningen fortsætter uændret i forhold til den eksisterende. Dvs. der måles på omfanget af puljefleksjob. Gennemgang af ca. 150 langvarige ledighedsydelsessager Der laves en halvvejsstatus og en endelig status på indsatsen på cpr niveau Etablering af 50 ekstra skånejobstillinger. Der måles årligt på antallet af personer i kvoteskånejob. 5. Risikovurdering Grundlæggende vurderes risikoen i den foreslåede indsats at være lille. Det skyldes, at business casen som udgangspunkt baserer sig på de økonomiske incitamenter i lovgivningen omkring ledighedsydelse og kun i meget begrænset omfang på beskæftigelsesmæssige effekter. Konjunkturerne har heller ingen nævneværdig effekt på denne indsats dog må det forventes, at det alt andet lige er sværere at få private virksomheder til at etablere fleksjobs og tage et socialt ansvar i nedgangstider. Generelt set vurderes risikoen at være lille i forhold til forslaget om at øge måltallet med 120 på almindelige fleksjobvisitationer. Den samlede business case løber rundt ved udelukkende at se på kendte faktorer herunder takster og refusioner på forskellige forsørgelsesydelser. Business casen regner dog også på akkumulerede effekter der ikke kan efterprøves. Således forudsættes, at 120 ekstra place- titel side 10 af 12

11 ringer årligt på sigt betyder ekstra 260 personer i fleksjob som alternativ til ledighedsydelse. Denne forudsætning vurderes som forsigtig. Og generelt forudsættes det, at disse ledige ikke ville have fået et fleksjob uden den ekstra indsats. Det er vurderingen, at denne forudsætning er realistisk, særligt for de borgere der har gået i længere tid på ledighedsydelse. Med hensyn til forslaget om at bevare puljefleksjobordningen vurderes risikoen for middel. Selve business casen vurderes ikke at have den store risiko. Beregningerne hviler på målbare størrelser. En halvering af arbejdsgivertilskuddet vil dog betyde at de kommunale arbejdsgivere nu skal finansiere en del af arbejdsgiverudgiften selv (omkring kr. pr. helårsperson). Det samme skal de socioøkonomiske virksomheder der i dag har mulighed for at få en puljefleksjobber gratis. Det er uvist hvordan adfærden vil blive hos de kommunale arbejdsgivere, mens det vurderes at antallet af puljefleksjob i socioøkonomiske virksomheder vil blive mærkbart reduceret. Med hensyn til genvurdering af 150 ledighedsydelsessager med henblik på eventuel førtidspension eller ressourceforløb vurderes risikoen for lille. Der er dog naturligvis usikkerhed forbundet med konkret hvor mange, der efter genvurdering i rehabiliteringsteam, kan tildeles førtidspension/ressourceforløb. Generelt set vurderes indsatsen at have en positiv indvirkning på de berørte borgere og for kommunens økonomi. Der er både direkte effekter af lavere forsørgelsesudgifter, men også indirekte effekter som følge af lavere sundhedsudgifter og især indkomstafhængige ydelser som fx boligstøtte m.v. Den samlede økonomiske effekt for Aarhus Kommune afhænger dog i høj grad af hvordan området udvikler sig i forhold til hele landet. Hvis alle kommuner laver den samme indsats med samme effekter vil Aarhus ikke få en direkte økonomisk gevinst. Omvendt vil lavere forsørgelsesudgifter på landsplan betyde et rigere samfund og dermed forbedrede muligheder for at prioritere ressourcer til velfærdsområderne. titel side 11 af 12

12 titel side 12 af 12