Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Transkript

1 n Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn Indhold Indledning... 2 Definitioner på overgreb... 2 Tikøb Skole og Familiehus handle- og forebyggelsesplan for sager om vold og seksuelle overgreb... 3 En bekymring er:... 3 En mistanke er:... 3 Konkret viden er:... 3 Hvem retter mistanken sig mod?... 4 Hvis der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb... 4 Skærpet underretningspligt... 4 Underretninger... 4 Tidlig opsporing... 5 Principper i forebyggelsesarbejdet... 6 Eksempler fra dagligdagen:... 7 Tjekliste for underretning og afværgepligt... 8 LØFT i Helsingør Kommune den løsningsfokuserede tilgang... 9 Nyttige kontaktinformationer Børnehus Hovedstaden Bilag 1 - Mulige tegn og reaktioner

2 Indledning Vi har alle en forpligtelse og interesse i, at Helsingør Kommune skal være et godt sted at vokse op. Kommunens dagtilbud, skoler, klubber mv. skal være trygge og sikre steder, der bidrager til, at børnene får en tryg opvækst. I Tikøb Skole og Familiehus har vi udarbejdet denne lokale beredskabsplan til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Bestemmelserne for dette findes i Servicelovens 19 stk. 5, og 50 a, hvoraf det fremgår, at der også skal oprettes Børnehuse i alle regioner, hvis opgave er, at kunne undersøge et barns eller en ungs forhold, når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Helsingør Kommune er knyttet til Børnehus Hovedstaden. Denne skrivelse om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge skal medvirke til, at ledere og medarbejdere bedst muligt forebygger risikoen for misbrug og overgreb. Samtidigt udgør dokumentet, sammen med Tikøb Skole og Familiehus øvrige personalepolitiske retningslinjer, de handleanvisninger som den enkelte medarbejder og leder følger i forebyggelsesarbejdet og for at leve op til lovens intention. De seneste år har budt på en række sager om svigt i den kommunale håndtering af overgreb mod børn. På den baggrund er der kommet nye lovregler, herunder bl.a. krav om vurdering af underretninger inden for 24 timer, som koordineres af Børnehus Hovedstaden i samråd med de centrale kommunale aktører i håndtering af sager om overgreb mod børn. Dokumentet omfatter organisatorisk Tikøb Skole og Familiehus, herunder dagtilbud, klubben, fritids- og idrætsområdet, plejefamilier og andre steder, hvor medarbejdere beskæftiger sig med børn og unge. Herunder vil der fremgå konkrete handleanvisninger til de samarbejdsrelationer hvor professionelle og børn indgår, og hvordan man skal handle ved mistanke eller viden om overgreb mod børn. Definitioner på overgreb Vold er en handling eller en trussel, der intimiderer en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er kendetegnet ved, at barnet ikke frivilligt indgår i handlingen. Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. 1 1 Se Straffeloven 210, 216, 222,223, 224, 230, 232, 235 2

3 Tikøb Skole og Familiehus handle- og forebyggelsesplan for sager om vold og seksuelle overgreb Graden af bekymring er anvisende for, hvordan medarbejdere og ledere agerer. Vi handler når der på barnets vegne er en, Bekymring Mistanke Sikker viden i relation til barnets trivsel og adfærd, som afviger fra det normale kendskab. En bekymring er: En diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene fører derfor i første omgang til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene. Den daglige leder inddrages, herunder eventuel observation af barnet i en periode, samt hvor vidt andre fagpersoner bør inddrages i en konkret vurdering. En mistanke er: Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet eller den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Den daglige leder vil i disse tilfælde samarbejde med en rådgiver fra Familierådgivningen i et afklarende forløb. Hvis tidsperspektivet tillader det, og sagens karakter taler for det, kan der søges råd og vejledning i de nedsatte samarbejdsorganer. Konkret viden er: Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Medarbejderen drøfter sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. 3

4 Hvem retter mistanken sig mod? Ved sikker viden om at et barn eller en ung bliver, eller er blevet, udsat for vold eller seksuelt overgreb, er medarbejderen forpligtet til at underrette: Familierådgivningen tlf / udenfor Familierådgivningens åbningstid: Den Sociale Døgnvagt via Nordsjællands Politi tlf eller Hvis der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb Er der en mistanke, der retter sig mod forældrene, drøftes og afklares medarbejderens mistanke med kollegaer og dennes leder. Forældrene involveres af naturlige årsager ikke i denne sagsbehandling, medmindre det er nøje overvejet. Forholdsordren er, at der ikke tales med andre, der ikke er involverede i sagen. Den normale hverdag fastholdes for barnet. Der udvises omsorg og der lyttes til barnet. Men barnet udspørges ikke om detaljer vedrørende det mulige overgreb. Der observeres og noter nedskrives. Hvis mistanken retter sig mod personale kontaktes lederen og kun lederen. Lederen har ansvaret for at gå videre med sagen. Lederen skal rette henvendelse til Centerchefen for Dagtilbud og Skoler og i samarbejde med Center for Politik og Organisation vil det videre forløb blive koordineret. Hvis mistanken retter sig mod et andet barn/ung eller en gruppe af børn/unge, eller der konstateres situationer hvor man direkte overrasker børnene/de unge i situationen, så spørges der på en neutral måde, hvad de leger/laver. Der lyttes til børnene, uden at dette tenderer et forhør. Hændelsen nedskrives, og den drøftes imellem kolleger og ledelse. Hvis det bliver afklaret, at der har været tale om en voldelig eller seksuel handling skal forældrene straks indkaldes til et møde, hvor de orienteres om hændelsen. Der vil blive taget kontakt til Familierådgivningen i forhold til det videre forløb eller underretning. Leg og aktiviteter, der vækker mistanke om et seksuelt overgreb, afstedkommer altid en underretning både i forhold til det barn/de børn, der er blevet udsat for overgrebet og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn/børn for overgreb. Skærpet underretningspligt Medarbejdere I Tikøb Skole og Familiehus har en skærpet underretningspligt. Der skal indsendes en underretning, hvis man under udøvelsen af sit job får kendskab, eller grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig, hvilket vil sige, at man, som medarbejder, har pligt til at indsende en underretning om sikker viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn eller en ung. Der er altid hjælp at hente i Familierådgivningen. Underretninger Skal der skrives en underretning, er hovedreglen, først at drøfte sagen med lederen. I Helsingør kommune anvendes en særlig underretningsformular. Se sidste afsnit om LØFT, som anvendes i lighed med Børnelinealen. Link: 4

5 Tidlig opsporing Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. 2 Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner i bilag 1 og 2 skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for. 2 Se bilag 5

6 Principper i forebyggelsesarbejdet Børn og unge har krav på de bedst mulige vilkår for deres opvækst. De har krav på beskyttelse, udvikling og inddragelse, og de har krav på at blive set og hørt. Disse vilkår er ikke alene forældrenes ansvar, men er forankret i Tikøb Skole og Familiehus fem principper i forebyggelsesarbejdet. Tikøb Skole og Familiehus principper er: 1. Et tydeligt og fælles værdisæt om en åben arbejdskultur 2. Kompetente og omsorgsfulde medarbejdere 3. Løbende kompetenceudvikling og vidensopbygning 4. Lokalt kendskab til handlemuligheder og handleforpligtelser 5. Omhyggelige ansættelsesprocedurer 1. Fælles værdisæt For at forældre og ansatte i Tikøb Skole og Familiehus skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanker, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø. Det er også vigtigt, at Tikøb Skole og Familiehus udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer. Derfor er der i hverdagen fokus på at skabe plads til åben dialog og løbende revision af praksis på baggrund af feedback internt og eksternt. Det er lederens ansvar, at: Der er et fælles sæt normer og synlige værdier for samværet baseret på, at børn og unge har brug for voksne, der handler i overensstemmelse med barnets tarv. Disse principper er beskrevet i pjecen Værdigrundlag for Tikøb Skole og Familiehus. Pjecen findes på skolens hjemmeside. Eksempelvis er et bærende princip for børnenes trivsel, at vi møder hinanden tillidsfuldt og i respekt, dvs. alle udviser tolerance og accepterer forskelligheder. En god dag på Tikøb skole og Familiehus hænger sammen med generel god trivsel, hvor børn har overskud til læring og kammeratskabsdannelse. Samtidigt skal lederen sikre, at der skabes rum for medarbejdernes faglige refleksioner over, hvordan andre oplever deres samspil med børn og unge i hverdagssituationer. Lederen skal sikre, at medarbejderne har viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb, herunder at de respekterer børnene og de unge og ikke over skrider deres grænser. Lederen har samtidigt ansvar for, at institutionen har en handleplan for forebyggelsesarbejdet (denne skrivelse), der er kendt af alle medarbejdere, og som løbende bliver opdateret og tilpasset. 2. Kompetente og omsorgsfulde medarbejdere Tikøb Skole og Familiehus udgør en del af den moderne barndom og skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Børn og unge har brug for kompetente voksne, der tager ansvaret for samværet og sikrer, at børn og unge får omsorg. I relationen skal børn og unge respekteres i forhold til egne oplevelser og fastsættelse af egne grænser. De skal have mulighed for at forholde sig til egne følelser, erfaringer, tanker og give udtryk for dem. Samtidig er det vigtigt, at alle medarbejdere bidrager til at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale om tegn og signaler på overgreb både med kolleger, ledere, børn og unge. Ved jævnligt at drøfte emnet på arbejdspladsen og åbent forholde sig til risikoen er der større mulighed for, at man handler og handler rigtigt -, når en mulig sag dukker op. God faglighed og åbenhed i TFS handler ikke kun om viden og bekymringer om vold og seksuelle overgreb i sig selv, men også om den daglige pædagogiske praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn og voksne. Opmærksomheden rettes på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og 6

7 kropsligt) er centralt i indsatsen for at forebygge og opspore, om der begås overgreb. Opmærksomheden skal sikre, at der bliver grebet ind over for grænseoverskridende adfærd. Det er også vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene, men i sager, hvor det er forældrene, som mistænkes for overgrebene, skal forældrene ikke inddrages. 3. Viden og kompetenceudvikling Der opbygges hele tiden mere viden om tegn på og konsekvenser af overgreb mod børn. Derfor er det vigtigt, at ledere og medarbejdere løbende kompetenceudvikles i forhold til viden om, hvordan børn og unge viser, at de har været udsat for overgreb samt tilegner sig viden om iagttagelser af børn. Desuden bør alt personale lære at give og modtage feedback og supervision som metode i det kollegiale samarbejde. Uddannelseshuset i Helsingør Kommune planlægger udbud af kurser efter behov. 4. Lokalt kendskab til handlemuligheder og forpligtelser Det er vigtigt, at Tikøb Skole og Familiehus arbejder målrettet med at forebygge overgreb mod børn. Derfor prioriteres det, at alle medarbejdere på matriklen er bekendt med kommunens beredskabsplaner (dette dokument), og at man lokalt er i stand til at håndtere disse i sin egen praksis. 5. Procedurer ved ansættelse Den enkelte institution skal have en omhyggelig ansættelses procedure, og ved ansættelse af nye medarbejdere skal der - Indhentes udvidet straffeattest samt børneattest/pædofiliattest, inden medarbejderen ansættes - Gennemføres grundige samtaler, der bl.a. gennem spørgsmål forsøger at afdække, om ansøgeren kan adskille sine egne behov fra børnenes behov - Indhentes referencer fra 2 tidligere ansættelsesforhold - Orienteres om denne skrivelse, samt om underretningspligten som obligatorisk viden. Nærmeste leder i Familiehuset er: Atija Brackowich, telefon , [email protected] Nærmeste leder i skolen er: Ole Richter, telefon , [email protected] Eksempler fra dagligdagen: Der er som udgangspunkt altid mere end en voksen på legepladsen, og dette princip fraviges kun sjældent og kun undtagelsesvist. I skolegården er der altid en gårdvagt. Indretningen indenfor i TFS giver de voksne et godt overblik. Der er lagt vægt på lave afskærmninger, der bevarer udsynet og overblikket. Der er en åbne afskærmninger, så man udefra kan se den voksne, men ikke umiddelbart udstiller barnet. Når et barn skal hjælpes ved almindeligt toiletbesøg, foregår det for åbne døre (Familehuset). I særlige tilfælde kan der argumenteres for lukkede døre af hensyn til barnets blufærdighed. Kommunikationen og samarbejdsformen mellem pædagoger er, altid at fortælle mindst en anden voksen hvor man befinder sig med børnene. Der er opmærksomhed omkring hinandens væremåde, herunder et godt og åbent kollegaskab, hvor man tør stille både nysgerrige og kritiske spørgsmål til hinanden. Der arbejdes efter en professionalisme, hvor man altid skal kunne begrunde sine handlinger ud fra et pædagogisk perspektiv. Ved eventuelle mistanker videregives disse altid til lederen og ikke til kolleger. 7

8 Disse forebyggelsestiltag bevirker, at alle forventes at kunne deltage i det pædagogiske arbejde på lige fod. Der gives ikke særlige regler til i forhold til køn. Det pointeres at alt arbejde med børn skal kunne argumenteres pædagogisk. Eksempelvis er det tilladt, at give børnene en krammer, men vi kysser ikke hinanden. Vi er opmærksomme på påklædningens betydning og kropssprogets signaler. Både personalets og børnenes. Vi har tradition for, at vi kan overnatte sammen. Enten på lejrskoler eller i en weekend, hvor kontaktforældre altid er velkomne. Vi griber ind når børnenes leg bliver for voldsom eller grænseoverskridende og vi taler altid om hvorfor, når det sker. Vi reagerer altid overfor episoder i det offentlige rum, dvs. på matriklen for Tikøb Skole og Familiehus. Eksempelvis hvis det sker, at børn overfuses af travle forældre, eller hvis man i affekt decideret slår sine børn i en afhentnings- eller afleveringssituation. Børnene skal omklæde og bade efter idrætstimer og derfor respekterer vi de kønsmæssige forudsætninger og begrænsninger dette kræver, eksempelvis at pigerne har tilsyn af en kvindelig medarbejder. Tjekliste for underretning og afværgepligt En skriftlig underretning bør indeholde følgende oplysninger: - Barnets navn og cpr-nummer. - Øvrige relevante, faktuelle oplysninger om barnets forhold - Baggrund for underretningen - Barnets udvikling generelt: fagligt, socialt, personligt - Samarbejdet med forældre - Barnets egne udsagn, hvis barnet har fortalt om overgreb - Barnets trivsel, mistrivsel, bekymringsadfærd - Andre relevante oplysninger vedrørende barnets sociale forhold. Bemærk at en underretning indeholder faktuelle oplysninger om barnet samt faglige vurderinger af barnets trivsel. Tolkninger og holdninger indgår ikke i en underretning. Afværgepligt Efter den danske straffelov har man ikke pligt til at anmelde en forbrydelse, der er blevet begået. Men man har pligt til at gøre alt, hvad der står i ens magt for at afværge en alvorlig forbrydelse herunder at afværge, at en forbrydelse gentager sig. Afværgepligten gælder således også i forhold til incest, andre seksuelle overgreb og vold mod børn. Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder. For personer ansat uden for de sociale myndigheder kan afværgepligten opfyldes ved at underrette kommunens sociale myndigheder, jf. servicelovens 153. For personer ansat inden for de sociale myndigheder kan pligten opfyldes ved at anmode politiet om at undersøge sagen. 8

9 LØFT i Helsingør Kommune den løsningsfokuserede tilgang Helsingør Kommune har i forbindelse med vores inklusionsplan besluttet, at alle medarbejdere som arbejder med børn og unge skal anvende Fælles sprog & Fælles metode i vores kommunikation med borgerne. Den løsningsfokuserede tilgang er fra 1. august 2014 vores fælles metode. I folkemunde kalder vi den for LØFT. Vores fælles sprog og fælles metode består af tre dele: 1. Børnelinealen og seksuel adfærdsguide (dette dokument), som er et fælles fagligt værktøj til en faglig vurdering af trivsel 2. LØFT, Den LØsningsFokuserede Tilgang, en fælles faglig metode 3. Familiedialog, en dialogplatform for medarbejdere og borgere Formålet med et fælles sprog og en fælles metode er, dels at skabe et fælles fagligt værktøj, der er let tilgængeligt for alle de medarbejdere, der arbejder med børn i Helsingør Kommune, og dels at skabe en digital platform, hvor borgeren kan komme i dialog med de professionelle. Ligeledes er formålet, at den enkelte borger bliver inddraget mere aktivt i at skabe velfærd, herunder at sikre barnet udvikling og trivsel. Dette ved, at de indsatser, der bliver iværksat for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. Byrådet har fastsat et ambitiøst mål for 2015; at alle medarbejdere på børne- og ungeområdet skal anvende den samme metode, i kommunikationen med vores borgere. Andre kommuner ser os over skuldrene lige nu, og flere overvejer om det er muligt at gøre det samme hos dem. For at facilitere anvendelsen af Fælles sprog Fælles metode, og sikre at alle lærer at anvende værktøjer og metode i praksis, er kommunens medarbejder Lisbeth Munkager ansat til at undervise i LØFT, Børnelinealen, seksuel adfærdsguide og i anvendelsen af dialogplatformen "Familiedialog". I første omgang prioriteres de 15 enheder der skal deltage i pilotprojektet om Familiedialog. Læs mere om Familiedialog og pilotprojektet via hovedsiden "Inklusion - sådan gør i Helsingør Kommune". 9

10 Nyttige kontaktinformationer Underretninger sendes til Familierådgivningen, Helsingør Kommune, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Mail: Tlf Socialstyrelsen Viden til gavn Publikationen Kommunalt Beredskab, Vejledning til udarbejdelse af kommunalt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb finder du her: i publikationen findes henvisninger til relevant lovgivning. Videnscentret for Sociale indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) SISO s telefonrådgivning giver anonym rådgivning til alle faggrupper der arbejder med børn og unge, hvor der er en bekymring, mistanke eller viden om, at er barn bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Telefonrådgivningen henvender sig også til pårørende, forældre, og børn og unge. Børnehus Hovedstaden I alle fem regioner i Danmark er der etableret Børnehuse. I Region Hovedstaden: BØRNEHUS HOVEDSTADEN Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 København N Telefon: Børnehuset yder psykologisk krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og familie/omsorgspersoner vurderer barnets/den unges behov for lægelig undersøgelse videoafhører børn og unge op til 12 år vurderer barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling rådgiver den kommunale myndighedssagsbehandler og bistår med at udrede og undersøge barnets eller den unges behov for støtte som led i den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50. Børnehus Hovedstaden skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. Det er Familierådgivningen der beslutter, hvorvidt Børnehus Hovedstaden skal inddrages. 10

11 Bilag 1 - Mulige tegn og reaktioner VOLD FYSISKE TEGN PSYKISKE TEGN SOCIALE- OG ADFÆRDS- MÆSSIGE TEGN Mærker efter slag Tristhed Koncentrationsvanskeligheder Brandmærker Indadvendthed ift. leg og samvær med andre Sår på kroppen Ensomhedsfølelse, føler sig Leg med fx dukker, hvor vold Mærker efter anderledes illustreres kvælningsforsøg Isolation Vanskeligheder med Brud på arme og ben, Utryg tilknytning impulskontrol kraveben eller andre Mistillid til voksne Indlæringsvanskeligheder knoglebrud Dissociation Tab af kompetencer Symptomer på shaken Lav selvfølelse Udadreagerende, aggressiv baby syndrom Hjælpeløshed, adfærd Hyppige skadestuebesøg magtesløshed Følelse af frustration og vrede Psykosomatiske klager Skyldfølelse, skamfølelse Hyperaktivitet, Vanskeligheder med Begyndende depression hypersensitivitet kropslig kontakt, berøring Manglende identitetsfølelse Angst Søvnvanskeligheder Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for Selvdestruktiv og selvskadende adfærd hurtigt Udvikling af beskyttelsesstrategier Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser SEKSUELLE OVERGREB FYSISKE TEGN Småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skedeog endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær, ubehag ift. Bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/skjule fysisk udvikling 11

12 PSYKISKE TEGN Småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsniveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, skære i sin krop Kilde: Socialstyrelsens publikation Kommunalt Beredskab 1. udgave, september Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. Egen krop og relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstankerog forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning