Overvejelser vedrørende passende frihøjde over kreaturer under transport
|
|
|
- Anne Marie Nørgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 10. december 2008 Overvejelser vedrørende passende frihøjde over kreaturer under transport Fødevarestyrelsen har ved henvendelse til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, d. 28. oktober 2008 anmodet om en redegørelse for DJF s opfattelse af, hvad der vil være en passende frihøjde over kreaturer under transport for at sikre god ventilation, når dyrene står oprejst i normal stilling, og således at dyrene kan udføre deres naturlige bevægelser uden begrænsninger. Spørgsmålet har baggrund i EU rapporten vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd, 2002, samt transportforordningen. EU's videnskabelige komité har i ovenstående rapport vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd af 11. marts 2002, pkt. 30, side 77-79udtalt sig om spørgsmålet: Because the height of cattle varies considerately it is not possible to specify a universally applicable minimum deck height in absolute terms. However, this should provide for sufficient space for adequate ventilation. An appropriate specification might be a minimum of 20 cm clear space above the highest part of the tallest animal carried when standing in any normal position". Endvidere fremgår det af side 99: "The height of the compartment for cattle should be at least 20 cm above the top of the head of each animal when it is standing in a comfortable position. This figure applies for all vehicles". Af Europa-Parlamentets og Rådets transportforordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter og af ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97) fremgår at: "I det rum, hvor dyrene er anbragt, og på alle niveauer heri skal der være tilstrækkeligt med plads til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses". Journalnr: Reference: Direkte tlf: Direkte fax: Mobiltlf: E-post: [email protected] Web: CVR-nr: EAN-nr: I nedenstående besvarelse har vi dels behandlet spørgsmålet set i forhold til dyrenes naturlige bevægelser og dels i forhold til kravet om tilstrækkelig ventilation. Det Jordbrugsvidenskablige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet Blichers Allé 20, Postboks Tjele Tlf: Fax: E-post: [email protected] Web:
2 Sammenfattende er det DJF s opfattelse, at det videnskabelige grundlag for beregning af varmeafgivelsen endnu ikke tillader konkretisering af kravet ved temperaturer over 20 C. For udetemperaturer omkring eller under 20 C, der skønnes at være gældende i størstedelen af året i Danmark og resten af Nordeuropa, vil en velfærdsmæssig acceptabel frihøjde over kreaturer under transport ved mekanisk ventilation være 20 cm over de højeste dyrs krydshøjde*1,17 (baseret på undersøgelser af et relativt lille antal dyr, se nedenfor). Ud fra den nuværende viden synes denne højde både at tillade naturlig bevægelse og bortventilering af dyrenes varmeproduktion uden væsentlig træk. En acceptabel frihøjde ved naturlig ventilation afhænger af ventilationsåbningernes dimensioner og placering og kan kun angives i forhold til dette. Dyrenes naturlige bevægelser EU-forordningens formulering om begrænsning af naturlig bevægelse er i denne sammenhæng meget upræcis, idet naturlig adfærd for kreaturer inkluderer en række adfærdsformer, som f.eks. 1) eksploration og fødesøgning rettet mod underlaget (begge med mulen tæt på underlaget og krydset som højeste punkt), 2) at stå i afslappet positur, sådan som det omtales i EU-rapporten (hvor kreaturets højeste punkt er hovedet), og 3) vokalisering eller eksploration rettet mod omgivelserne (hvor hovedet holdes noget højere). Der findes data for krydshøjde og skulderhøjde på danske køer af både små og store racer (Indretning af stalde til kvæg danske anbefalinger, Tværfaglig rapport, 2005, s ). Disse mål afhænger af dyrenes vægt. Malkekøer af store racer, der vejer kg, måler således cm over krydset, mens ungkvæg og små racer (Jersey) har dyr, der vejer kg og måler cm over krydset. Som nævnt ovenfor er krydset under nogle naturlige adfærdsformer kroppens højeste punkt, mens det under andre vil være hovedet (pandebenet/mulen), der er kroppens højeste punkt og i nogle tilfælde betydeligt højere end krydset. De nævnte mål er bestemt på dyr på stald. Vi er ikke bekendt med videnskabelige data for vertikal kropspositur eller højde hos kreaturer under transport. Ud over at voksne kreaturer oftest står op under transport, vides det derfor ikke, hvordan eller hvor højt dyrene holder hovedet under kørslen eller under pauser i kørslen. Det er dog sandsynligt, at der vil være situationer under transport, hvor dyrene vil indtage naturlige stillinger, hvor hovedet er højere end krydset, f.eks. under vokalisering. I de seneste år er der forsket noget i kreaturers velfærd under transport. En væsentlig del heraf har fokuseret på dyrenes pladskrav (som f.eks. gennemgået i EU's videnskabelige komités rapport vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd af 11. marts 2002). Forskningen har vedrørt de horisontale pladskrav, mens der ikke synes at foreligge undersøgelser af det vertikale pladsbehov under transport. Dette bekræftes i en nyligt udkommet 2
3 lærebog om velfærd hos kreaturer (Rushen et al. 2007: The Welfare of Cattle, Springer Verlag, 314 s). På baggrund af ovenstående har vi gennemført opmåling af hoved- og krydshøjde på et begrænset antal dyr, opstaldet på Kvægbrugets Forsøgscenter i Tjele. Her har vi på stald målt 15 HF malkekøer, som stod uforstyrrede i en afslappet stilling i deres hjemmemiljø, til at være 146 cm over krydset og 153 cm til hovedets højeste punkt (pandebenet). I 93% af tilfældene var hovedets højeste punkt placeret højere end krydset. I gennemsnit holdt dyrene hovedet 8 cm eller godt 5% højere end krydset. Dette varierede dog fra -4 til 13 %. Tilsvarende målinger gennemførtes på 14 Jerseykøer. Her målte dyrene i gennemsnit 126 cm over krydset og 137 cm til hovedets højeste punkt. Også her var hovedets højeste punkt i 93% af tilfældene højere end krydset. Differencen var i dette tilfælde i gennemsnit 10 cm eller 8%, dog varierende fra -4 til 17 %. Dette betyder, at køer i en afslappet stående position på stald optager vertikal plads svarende til dyrenes krydshøjde + op til 17% heraf. Det er dog vigtigt at understrege, at disse data er baseret på et meget begrænset dyremateriale, at det er uvist om den målte positur svarer til dyrenes positur under kørsel, og at målene ikke indbefatter naturlige adfærdsformer, hvor hovedet holdes i vertikale yderpositioner. Sidstnævnte adfærdsformer må dog antages at være af relativ kort varighed, forudsat at den maksimale belægningsgrad ikke overskrides, at der er et acceptabelt niveau af ventilation og at dyrene ikke skræmmes unødigt. Indtil der foreligger data for vertikalt pladsbehov for kreaturer i biler, foreslås hermed at anvende de højeste dyrs krydshøjde*1.17. Ventilation En tilstrækkelig ventilation er vigtig for dyrenes mulighed for at afgive varme under transporten. Varmemængden, der skal bortventileres, vil afhænge af dyrenes varmeproduktion, der bestemmes af deres størrelse og belægningsgraden, samt af tagets udformning og isoleringsgrad, udetemperaturen og luftfugtigheden (især ved temperaturer over 30 C). Jo mindre luftrum varmen afgives til, desto større hyppighed af luftskifte vil der kræves, og desto større vil lufthastigheden blive. Høje lufthastigheder kan opleves som træk af dyrene. Kravet til frihøjde over dyrene under en transport kan således udtrykkes som den højde, der tillader bortventilering af varmeproduktionen uden at medføre træk. Højden afhænger imidlertid af ventilationsprincippet, hvor der skelnes mellem mekanisk og naturlig ventilation. Kravet til frihøjde vil således både variere i forhold til ventilationsprincip og i forhold til størrelse af dyrene, belægningsgraden, de specifikke vejrforhold under transporten og transportvognens udformning. Som det fremgår af nedenstående eksempel vil EU rapportens anbefaling om en mindste frihøjde på 20 cm over dyrene være ventilationsmæssigt acceptabelt ved mekanisk ventilation under danske transporter i en stor del af året. I sommerperioden og ved transport i sydligere dele af Europa kan 3
4 der dog være behov for en større frihøjde. Konkretisering af en acceptabel frihøjde ved naturlig ventilation kompliceres af indflydelsen af ventilationsåbningernes dimensioner og afstanden mellem dem samt af, at ventilation under stop på vindstille steder er vanskelig. Eksempel på behov for varmeafgivelse og ventilation (Tabel 1) Vi har i Tabel 1 beregnet dyrenes varmeafgivelse ved en lufttemperatur på 25 C. Den luftmængde, som er nødvendig for at optage og fjerne varmen, er derefter bestemt ved en udetemperatur på 20 C (normale forudsætninger for dimensionering af ventilationsanlæg til stalde i Danmark). Vi har taget udgangspunkt i et lad, som er 2,4 m bredt og 9,1 m langt (8 x 30 fod). Den frie varme, som skal fjernes, vil ligge i et område fra 4,5 til 8 kw. Fjernelse af denne varme kan ske ved udskiftning af en luftmængde på 2600 til 4600 m 3 /h forudsat ideel fordeling af luften. Dersom luften tilføres langs midten og blæses ud til begge sider af ladet, og frihøjden over dyrene er 20 cm, bliver lufthastigheden 0,2 til 0,4 m/s ved transporter under 8 timers varighed og noget lavere ved de belægninger, som gælder for længere transporter. Det er lufthastigheder, som findes i stalde, og som vi vurderer som acceptable. Der skal skelnes mellem to situationer: mekanisk ventilering og naturlig ventilation: 1) Ved mekanisk ventilation tages luft udefra gennem en elektrisk drevet ventilator, og luften fordeles derefter over dyrene. Luften varmes op og opfugtes over dyrene, inden den ledes ud til omgivelserne gennem åbninger i ladets sider. Ved ovennævnte forudsætninger vil en frihøjde 20 cm over dyrene være tilstrækkelig, forudsat at indblæsningsluften fordeles jævnt. 2) Ved naturlig ventilation gennem åbninger i ladets sider uden brug af elektriske ventilatorer er situationen en anden. Dersom der kun er åbningsspalter i et niveau under loftet skal ventilationsluften ud og ind af samme åbning, når bilen er parkeret på et vindstille sted. I så fald skal åbningsspalterne være 0,6 til 0,8 m høje for at overholde temperaturkravet. Dersom der er åbningsspalter ved gulv såvel som ved loft, skal de begge være ca. 0,2 m høje under forudsætning af, at der er fri passage for luften til at strømme ind gennem de nederste og ud gennem de øverste spalter. Dyrene blokerer imidlertid for luften, selv om det er vanskelig at vide hvor meget. I beregningerne i tabel 1 har vi regnet med en højdeforskel på 1,1 m mellem de to åbninger, og en større højdeforskel vil forbedre ventilationen. Som et bedste skøn vil minimum 0,3 m åbninger være vores anbefaling. 4
5 Tabel 1. Beregnet varmeproduktion (W) og nødvendigt luftskifte (m 3 /h) til fastholdelse af begyndelsestemperaturen samt konsekvenserne af dette ved en transport med mekanisk ventilation (vindhastighed i m/s), ventilation i stalde (luftskifte) og en transport med naturlig ventilation (krav til ventilationsåbningernes dimensioner) forudsat en frihøjde over dyrene på 20 cm, en indetemperatur på 25 C, en udetemperatur på 20 C og en maksimal tilladt belægning på et lad, som er 2,4 m bredt og 9,1 m langt. Forkotelsen, vpe, står for varmeproducerende enheder. Lad 1 ft = 0,3048 Bredde = 2,4 m = 8 ft Indetemp. = 25 C Fri varme= 520 W/vpe Længde = 9,1 m = 30 ft Overtemp. = 5 C Areal = 21,8 m2 Varmekap = 1,005 kj/kg C Massefylde = 1,205 kg/m3 Fri højde = 0,2 m Slagtekvæg Kategori Vægt Areal Min Kg Vpe Antal dyr Vpe Fri Nødv. Hast StaldVent Spaltehøjde, nat.vent. areal pr. dyr på lad total varme vent. v/ 2 sider Vpe Nødv. Luft Kun loft Loft & gulv ** kg m2 pr. dyr m2 W m3/h m/s total m3/h skifte m m m2 1. Transporter af under otte timers varighed Kalve til opdræt 50 0,30-0,40 0,3 50 0, , ,20 9, ,6 0,13 2,25 Middelstore kalve 110 0,40-0,70 0, , , ,32 13, ,7 0,19 3,53 Tunge kalve 200 0,70-0,95 0, , , ,31 12, ,7 0,18 3,34 Middelstort kvæg 325 0,95-1,30 0, , , ,33 14, ,8 0,20 3,67 Tungt kvæg 550 1,30-1,60 1, , , ,36 15, ,8 0,22 4,05 Meget tungt kvæg > 700 > 1,60 1, , , ,35 15, ,8 0,22 3,97 2. Transporter af over otte timers varighed Kalve til opdræt 50 0,4 0,4 50 0, , ,15 Middelstore kalve 110 0,7 0, , , ,18 Tunge kalve 200 0,95 0, , , ,23 Middelstort kvæg 325 1,3 1, , , ,24 Tungt kvæg 550 1,6 1, , , ,30 Meget tungt kvæg > 700 > 1,70 1, , , ,33 Tallene kan variere afhængigt af ikke blot dyrenes vægt og størrelse, men også af deres fysiske tilstand, vejrforholdene og transportens sandsynlige varighed. ** 1.1 m afstand mellem spalteåbning ved loft og gulv (drivhøjde) På vegne af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning 5
6 6
Sammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
Att.: Fuldmægtig Marianne Marer Fødevarestyrelsen Dyresundhed Stationsparken 31-33 2600 Glostrup 26. januar 2015 Dok. Nr. D15-99709 Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016
Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger
Ventilatorer i kvægstalde - Klimamålinger Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Stald nr. 5 Stald nr. Stald nr. 7 Stald nr. Stald nr. 9 Stald nr. Stald nr. Stald nr. Stald nr. 3 Stald nr. Ventilatorer
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Indretning af stalde til kvæg
Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, 4. udgave, 2005 Tabel 2.1 Sammenhæng mellem alder og vægt for ungkvæg af malkerace. Vægt, kg Alder Stor race Jersey Mdr. Dage Kvier Tyre Kvier Tyre 0,5
Køers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016
Indretning af stinkskabslaboratorium August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Indblæsningsarmaturer... 2 2.1 Valg af indblæsningsarmatur... 2 2.2 Placering af indblæsningsarmatur... 2 3 Stinkskabe...
Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger
Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Vejledning om kontrol af arealkrav ved transport af svin
VEJ nr 9041 af 28/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-33-00087 Senere ændringer
Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Naturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt
Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus
Forskningsnetkonference
Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun [email protected] Oversigt Total Cost of Ownership: investering
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem
Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering
og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER
Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne
ELFORSK PSO-F&U 2007
ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 22. december 2014
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 22. december 2014 Sag 184/2013 (2. afdeling) Rosgaard A/S og Kr. Rosgaard og Søn ApS (advokat Lauge Fastrup) mod Fødevarestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering)
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK C-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HF091-MAC
HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK C-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 12.00 2HF091-MAC Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår med lige vægt
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Lufttæppesystem ES 5
Lufttæppesystem ES 5 Lufttæppesystem ES 5 Et produktsortiment med klassisk design ved brug af afprøvet og testet teknologi Klassisk design uden synlige skrue- og nitteforbindelser. Til afskærmning af betjeningsåbninger/salgsdiske
LAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Vejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?
Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig
Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark
Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle
KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER
FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Spaltearmaturer LD-13, LD-14
Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er
ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum
ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder
Naturlig ventilation med varmegenvinding
Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant
Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Turbovex TX 250A Turbovex A/S
Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT
ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært
ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,
Optimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: [email protected]
Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark.
Lemvig kommune Aalborg d. 16-9-2013 Teknik og miljø Att: Anja Mauritsen [email protected] Indsigelse vedr. forslag til lokalplan nr. 165 for et vindmølleområde ved Volder Mark. Indhold Opsummering...1 Baggrund...2
MicroVent Home System
MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at
LAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde
Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst
FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler
FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler Én samlet løsning baseret på fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation Som noget nyt på det danske marked tilbydes nu én samlet hybrid
Klimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2013 C(2013) 2458 final BILAG Bilag 6 til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for
Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren.
Calf-Tel De Luxe Calf-Tel De Luxe blev vurderet hos tre landmænd om sommeren og to landmænd om vinteren. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast Indkøbt 2003, 2004 Dimensioner (lxbxh),
Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Passivhuse under 1600 m 2
Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
