Velkommen til UCN Bygningskonstruktør. Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger

Transkript

1 Velkommen til UCN Bygningskonstruktør Meinhardt Thorlund Haahr Adjunkt Ventilation i Etageboliger 1

2 Vent. i Etageboliger: Indhold Indhold 1. Ventilationsprincipper 2. Opbygning 3. Luftmængder 4. Beregning af naturligventilation 5. Beregning af mekaniskventilation 6. Slut 2

3 Ventilation i Etageboliger Ventilations Principper 3

4 Vent. i Etageboliger: Principper Naturligventilation Drivkraft Type Åbning af vinduer Mekaniskstyret Fordele Elforbrug Plads Investeringsværdi Ulemper Varmegenvinding Driftsøkonomi Utilregnelig 4

5 Vent. i Etageboliger: Principper Udsugning Boligventilation Mekanisk udsugning i Køkken, Bad, Toilet og bryggers Må ikke anvendes i Etageboliger længere Fordele Elforbrug Plads Ulemper Varmegenvinding Drivkraft Investeringsværdi 5

6 Vent. i Etageboliger: Principper Opblanding Mekanisk Balanceret CAV VAV Etageboliger skal udstyres med mekanisk ventilation Hyppigt anvendt BR15 ( , stk. 6) Fordele Indeklima Varmegenvinding Driftsøkonomi Ulemper Investeringsværdi Plads Støj 6

7 Vent. i Etageboliger: Principper Fortrængning Mekanisk Opblandingsfaktor, ε < 1 Anvendelse Høje rum Auditorium, Biograf Fordele Indeklima Varmegenvinding Driftsøkonomi Ulemper Investeringsværdi Plads Støj Træk 7

8 Vent. i Etageboliger: Principper Diffus ventilationsloft Mekanisk Opblandingsfaktor, ε < 1 Anvendelse Høj varmebelastning Kontor, Undervisningslokaler Fordele Indeklima Underkøling Køleanlæg Ulemper Plads Ukendt Træk 8

9 Ventilation i Etageboliger Opbygning 9

10 Vent. i Etageboliger: Opbygning Ventilation systemet Forsyningsdelen Klimaaggeregat Distrobutionsdelen Kanalsystemet Forbrugsdelen 10

11 Vent. i Etageboliger: Opbygning Ventilation Aggeregatet 1. Spjæld 2. Filter 3. Varmegenvinderen 4. Varmefladen 5. Kølefladen 6. Ventilatoren 11

12 Vent. i Etageboliger: Opbygning Varmegenvinder Virkningsgrad Hvad er temperaturen på ude luften efter den har passeret varmegenvinderen i en dimensionerende tilstande? T ude = -12 o C T inde = 20 o C Virkningsgraden? (se min. Krav i BR15) 12

13 Vent. i Etageboliger: Opbygning Ventilations Kanalsystemet Hovedkanaler Fordelingskanaler Tilslutningskanaler. Tryktab Enkelt Friktion 13

14 Vent. i Etageboliger: Opbygning Ventilations Kanalsystemet Anbefaling 14

15 Vent. i Etageboliger: Opbygning Ventilations Kanalsystemet Anbefaling 15

16 Ventilation i Etageboliger Luftmængder 16

17 Vent. i Etageboliger: Luftmængde Beboelsesbygninger Minimum Krav 0,3 l/s pr m 2 Enkelt Krav Køkken 20 l/s Bad/WC 15 l/s WC u. Bad 15 l/s Bryggers 10 l/s 17

18 Vent. i Etageboliger: Luftmængde Beboelsesbygninger I en lejlighed med et bad/wc samt et køkken, ved hvilken lejlighed størrelse er dominerer minimums kravet for luftskifte? Hvad med når emhætten er lukket? 18

19 Vent. i Etageboliger: Luftmængde Beboelsesbygninger Stk. 3 Boligenhedens grundluftsskifte skal tilvejebringes med et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften, indblæsning i beboelsesrummene og udsugning i bad, wcrum, køkken og bryggers. Om sommeren kan indblæsning erstattes af udelufttilførsel gennem vinduer, udeluftventiler og lignende. Vejledning(6.2, stk. 1) For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 C. 19

20 Vent. i Etageboliger: Luftmængde Sommerkomfort Husk sommerkomfort, kan øge ventilationsskiftet mærkbart Medmindre solbelastningen formindskes Husk at ved ændring af et rum, er det ikke mere den mest solbelastede rum 20

21 Ventilation i Etageboliger Beregning af Naturlig ventilation 21

22 Vent. i Etageboliger: Naturlig SBi-Anvisning 213 Effektive åbningsareal / Gulvareal bestemmes som den mindste af: Hele boligarealet Kritiske rum 1,5 % gælder med tværventilation 4,0 % benyttes ved esidig ventilation 22

23 Vent. i Etageboliger: Naturlig SBi-Anvisning 213 Effektive åbningsareal? Det effektive åbningsareal kan i almindelighed antages at være 40 % af åbningsarealet i karmen for tophængte vinduer og 60 % af åbningsarealet i karmen for døre og sidehængte vinduer, forudsat at vinduets eller dørbladets bevægelse ikke er væsentligt begrænset. 23

24 Vent. i Etageboliger: Naturlig Opnået luftmængde ved Hvad er den opnåede luftmængde for følgende rum. 24

25 Vent. i Etageboliger: Naturlig Tværventilering Rummet kan beregnes som tværventileret, hvis boligen har adgang til andre sider, samt døren kan står åben. Her kan indvendig dør/åbning ikke medregnes som åbningsareal. Endvidere skal det mindste åbnings areal benyttes Hvad er den nye luftmængde? 25

26 Vent. i Etageboliger: Naturlig Tværventilering Rummet kan beregnes som tværventileret, hvis boligen har adgang til andre sider, samt døren kan står åben. Her kan indvendig dør/åbning ikke medregnes som åbningsareal. Endvidere skal det mindste åbnings areal benyttes Hvad er den nye luftmængde? Husk at beregne for hele boligen også 26

27 Ventilation i Etageboliger Beregning af Mekanisk ventilation 27

28 Vent. i Etageboliger: Mekanisk Ventilator Tryktab Enkelt Friktion Typisk 0,8 28

29 Vent. i Etageboliger: Mekanisk Ventilator - Regneeksempel Dimensionering af et anlæg med volumenstrøm q v = 4 m 3 /s er tryktabene på indblæsningsdelen beregnet til 100 Pa, 400 Pa over aggregat 150 fra aggregat til rumluft. Virkningsgraden på ventilatoren er 0,82. 29

30 Vent. i Etageboliger: Mekanisk Ventilator Specifikke Elforbrug [SEL] EN: SPF BR J/m 3 udeluft Constant Air Volume System (CAV) 2100 J/m 3 udeluft Variable Air Volume System (VAV), ved maximal 1500 J/m 3 udeluft Etageboliger, vedgrundluftskiftet 1000 j/m 3 udeluft Decentral/enkelt bolig 800 J/m 3 udeluft ved Udsugning 30

31 Vent. i Etageboliger: Mekanisk Ventilator - Regneeksempel BR2015 For samme aggregat som før, Hvad bliver SEL-værdien for bygningen, hvor udsugningsventilatiorens elforbrug sættes til 3,6 kw 1800 J/m 3 udeluft Constant Air Volume System (CAV) 2100 J/m 3 udeluft Variable Air Volume System (VAV), ved maximal 1500 J/m 3 udeluft Etageboliger, vedgrundluftskiftet 1000 j/m 3 udeluft Decentral/enkelt bolig 800 J/m 3 udeluft ved Udsugning 31

32 Vent. i Etageboliger: Mekanisk Slut 32