Afslutningsprojekt. Fødevandsanlæg

Transkript

1 Afslutningsprojekt Fødevandsanlæg

2 Titelblad Rapport: Afslutningsprojekt Udannelse: Automationsteknolog Omhandler: Fødevandsanlæg Afleveringsdato: 11/ Udarbejdet af: Kristian Ørum auta/i0913 Udannelsessted: University College Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Denne rapport er et afslutningsprojekt til uddannelsen automationsteknolog, hvor projektet omhandler leveringen af et fødevandsanlæg.

3 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Generelt Problemformulering Projekt indledning Tidsplan Opgaven Anlægget/processen Kunde ønsker Afsnit 2 Specifikationer Beskrivelse af installationen Sikkerhed og miljø Komponenter Fysiske elementer Blok diagram Netværkskommunikation I/O liste Afsnit 3 Regulering og styring Indledning Reguleringer Niveau i fødevandstanken Tryk i fødevandstanken Temperatur i fødevandsledningen Tryk i fødevandsledningen Vandbehandling Konklusion Afsnit 4 PLC programmering Indledning Sekvensdiagram Manuel diagram Rutiner Funktionsblokke Alarm... 40

4 4.7 Analoge input/output signaler Konklusion Afsnit 5 SCADA Indledning Oversigt over displays Betjeningsmanual Konklusion Afsnit 6 Dokumentation Indledning Dimensionering Kredsskemaer Kap Konklusion Afsnit 7 Projekt konklusion Litteraturliste Bilag

5 Afsnit 1 Generelt 1.1 Problemformulering Fødevandsanlæg til et WHRB (Waste Heat Recovery boiler), som på dansk er et kedelanlæg hvor spildevarmen fra afbrændingen af affald genanvendes. Hvordan kan der udvikles automatik på et fødevandsanlæg, som skal sikre en driftsikker og kontrolleret regulering af vandet der forsyner en kedel? Projekt indhold: Projektet vil tage sit udgangspunkt i DS/EN Derudover kommer andre relevante standarder indenfor programmering, kredsskemaer osv. Regulering og styring (tryk, temperatur, niveau, hastighed, vandbehandling) PLC programmering (Generel programmering + funktionsblokke i ST) SCADA Udvalgte dele af el teknisk dokumentation i henhold til kap Jens Henrik Nielsen Kristian Ørum 3

6 1.2 Projekt indledning Dette projekt er et afslutningsprojekt til uddannelsen som automationsteknolog. Der vil i projektet indgå styring, regulering, opbygning og optimering af det tekniske styresystem til fødevandsanlægget. Ideen til projektet er fundet i praktikperioden hos virksomheden Nordland Automatic A/S, hvor ideen blev introduceret som et muligt afslutningsprojekt der kunne laves. Det skal dog pointeres at det ikke er lavet til/for Nordland Automatic A/S, men kun som et fiktivt afslutningsprojekt. Der skal leveres et fødevandsanlæg til kunden X (fiktiv kunde), som ønsker at købe et fødevandsanlæg til det allerede eksisterende anlæg. Det eksisterende anlæg er et WHRB (Waste Heat Recovery boiler), som på dansk er et kedelanlæg hvor spildevarmen fra afbrændingen af affald genanvendes. Herefter kaldet WHRB i projektet. For at generere varme til kedlen bliver der afbrændt affald, og varmen herfra bruges til at opvarme vandet i kedlen, som bliver lavet om til damp. Vandet i kedlen skal leveres fra det projekterede fødevandsanlæg, hvor vandet skal bestå af returnerende kondensat, spædevand og udtagsdamp. Den producerede damp fra kedlen driver en turbine, som omsætter dampens energi til mekanisk arbejde, som får en generator til at producere elektricitet. Projektet tager sit udgangspunkt i det eksisterende anlæg, men består kun af fødevandsanlægget, som kunden X ønsker leveret. Rapporten skal ses som et projekt der bliver leveret af et automatik firma (K Automation), hvor fokus vil ligge på at besvare problemformuleringen, og de 4 store afsnit i projekt indhold. Regulering og styring vil kunne findes i "Afsnit 3 Regulering og styring". PLC programmering vil kunne findes i "Afsnit 4 PLC programmering". SCADA vil kunne findes i "Afsnit 5 SCADA". Udvalgte dele af el teknisk dokumentation i henhold til kap vil kunne findes i "Afsnit 6 Dokumentation". Under hvert af de 4 store afsnit fra problemformuleringens projekt indhold, vil der først være en indledning, som giver en forklaringen på hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvorfor det gøres. Afsnittet vil slutte af med en konklusion, der viser hvad der er fundet frem til, og hvordan det er gjort, og hvorfor det er gjort. Hvordan rapport er opsat vil komme under "Afsnit 1 Generelt", under emne "1.3 Tidsplan". Den kan desuden selvfølgelig ses i indholdsfortegnelsens rækkefølge. 4

7 1.3 Tidsplan Tidsplanen er lavet for at kunne holde styr på opgaverne, så de bliver lavet til tiden. Dette gøres for at sikre at der vil være tids nok til at komme omkring alle de ønskede afsnit og emner. Afsnit vil være dem som er kaldt for afsnit, og emner vil være punkterne under afsnit. Derudover fungere tidsplanen som en opsætning af denne rapport, hvor afsnit og emner vil komme i tidsplanens rækkefølge. Dette er gjort så rapport læseren kan overskue opgaverne, og finde de 4 ønskede afsnit fra problemformuleringen (i problemformuleringen under projekt indhold). I tidsplanen nedenunder vil der være oplyst opgaver, start dato til slut dato, og uge nummer. Afsnit og emner vil være opstillet i en rækkefølge, der giver et naturligt flow i rapporten. Den tager rapport læseren med fra kundens ønsker, og igennem hele processen for at opnå disse. Tidsplan Start dato Slut dato Uge Opgaver Opstartes d. 13/ Afsnit 1 Generelt Problemformulering (Godkendes d ) 1.2 Projekt Indledning 1.3 Tidsplan 1.4 Opgaven 1.5 Anlægget/processen 1.6 Kunde ønsker Afsnit 2 Specifikationer Beskrivelse af installationen 2.2 Sikkerhed og miljø 2.3 Komponenter 2.4 Fysiske elementer 2.5 Blok diagram 2.6 Netværkskommunikation 2.7 I/O liste Afsnit 3 Regulering og styring Indledning 3.2 Reguleringer Niveau i fødevandstanken Tryk i fødevandstanken Temperatur i 5

8 fødevandsledningen Tryk i fødevandsledningen 3.3 Vandbehandling 3.4 Konklusion Afsnit 4 PLC Programmering Indledning 4.2 Sekvensdiagrammer 4.3 Manuel diagram (POU) 4.4 Rutiner 4.5 Funktionsblokke 4.6 Alarm 4.7 Analoge input/output signaler 4.8 Konklusion Afsnit 5 SCADA Indledning 5.2 Oversigt af displays 5.3 Betjeningsmanual 5.4 Konklusion Afsnit 6 Dokumentation Indledning 6.2 Dimensionering 6.3 Kredsskemaer 6.4 Kap Konklusion Afsnit 7 Projekt konklusion Afleveres d. 11/

9 1.4 Opgaven Opgaven i denne rapport vil bestå i at der skal leveres et fødevandsanlæg til kunden X. Der skal udvikles automatik på fødevandsanlægget, som skal sikre en driftsikker og kontrolleret regulering af fødevand der forsyner en kedel. For at dette kan opnås skal der laves regulering og styring på anlægget, som skal vise hvordan den bedste løsning til anlægget findes. Der vil blive lavet et PLC system og SCADA system, som sammen sikrer en driftsikker og kontrolleret regulering af fødevandet der forsyner kedlen. For at fødevandsanlægget kan blive leveret til kunden, så skal det leve op til DS/EN , hvor dokumentation vil være påkrævet. Der vil blive forklaret en hel del mere om fødevandsanlægget og det eksisterende anlæg i næste emne "1.5 anlægget/processen". Kunden X har nogle ønsker til anlægget, og disse vil være at finde i "Afsnit 1 Generelt", under emnet "1.6 Kunde ønsker" En detaljeret oversigt af fødevandsanlægget kan ses i "Bilag 1 PI Diagram", som er et proces og instrumentering diagram. Her kan der ses hvordan fødevandsanlæggets fysiske komponenter er placeret. 1.5 Anlægget/processen Tidligere blev der benævnt at dette projekt vil omhandle et fødevandsanlæg, der forsyner et WHRB anlæg med fødevand. Det er vigtigt at vide hvordan hele anlægget/processen fungere sammen med fødevandsanlægget (og omvendt), for at kunne levere et komplet projekt. Først vil hele anlægget blive forklaret i nedenstående rækkefølge, og til sidst bliver fødevandsanlægget forklaret. Derefter vil der blive forklaret nogle anlægsforbehold, som har stor indflydelse på et fødevandsanlæg. o o o o o Kedlen Turbine og generator Kondensatsystemet Fødevandsanlægget Anlægsforbehold Et anlæg som dette kan være opbygget på flere vidt forskellige måder, og med mange forskelligheder. Anlægget som bliver beskrevet i dette projekt, vil virke efter den beskrevne tekst. Kedlen: Fødevandet bliver først pumpet igennem en economiser, hvor det sidste af røggassens varme fra kedlens afbrændingssystem bruges til at forvarme vandet yderligere, før det pumpes ind i kedlen. Til opvarmning af kedlen bruges der affald som brændselsmiddel. Kedlen skal hele tiden forsynes med det vand, som den forlanger. Det kan nemlig skabe flere forskellige problemstillinger, hvis der enten er for lidt, eller for meget 7

10 vandtilførsel til kedlen. Kedlen bruger fødevandet til at producere damp, som herefter bruges til at drive turbinen, og dermed generatoren. Turbine og generator: Dampens energi bliver omsat til mekanisk arbejde i turbinen, og driver en generator med et konstant omdrejningstal (50 omdr/s). Generatoren generer elektrisk energi i form af 3 faset vekselstrøm 50 Hz i et magnetisk felt. Spændingen kan herefter transformeres, og sendes ud igennem højspændingsledninger. Når dampens energi er brugt til mekanisk arbejde i turbinen, forlader den turbinen som spildedamp, og forsætter sin gang til kondensatsystemet. Kondensatsystemet: En kondensator er faktisk en varmeveksler, hvori den har til opgave at afkøle spildedampen til kondensat. Kondensatoren består af en stor mængde rør, der gennemstrømmes af kølevand (søvand eller havvand), som ledes igennem rørene, og retur til søen/havet. Når spildedampen kommer i kontakt med disse kolde rør, så kondensere dampen, og strømmer ned som kondensat i en varmtvandsbrønd. Kondensatortrykket skal holdes så lavt som muligt, for at opretholde en stor turbineeffekten. Derudover holder det lave tryk også kondensator tabet så lille som muligt. Trykket i kondensatoren vil ligge omkring/under 0,04 bar. Når kondensat vandet forlader varmtvandsbrøden skal temperaturen ligge under mætningstemperaturen. Dette gøres pga. at O₂ (atmosfærisk luft) reduceres i vandet, når temperaturen ligger under dette niveau, og dette sørger for mindre tæring i kondensatsystemet. Det returnerende kondensat vand bliver pumpet igennem 2 lavtryksforvarmere, som opvarmer vandet ved hjælp fra damp. Det returnerende kondensat vil i dette projekt have en temperatur på 70. Fødevand anlægget: Fødevandstanken fungere som en stor varmeveksler med et stort vandreservoir. Den returnerende kondensat og spædevandet bliver sprøjtet igennem en spray aflufter. Der bruges kun spædevand, når den returnerende kondensat ikke er tilstrækkeligt, for at opretholde vandniveauet i tanken. I dette projekt bliver der kun leveret spædevand til fødevandstanken (spædevandstanken modtager ikke fødevand). Udtagsdamp tilføres igennem et rør der udmunder i bunden af tanken (lige under tankens niveau 1). Herfra vil dampen boble op igennem vandet, hvor noget af dampen vil kondensere, og overføre sin varme til fødevandet i tanken. Fødevandets temperatur vil stige, og vil ligge under mætningstemperaturen ved det pågældende damptryk. Den damp der ikke kondenserer, vil stille og roligt fordampe igennem en udlufter (placeret i toppen af tanken). 8

11 Tankens fødevand der forsyner kedlen består af kondensat retur, spædevand og udtagsdamp. Fødevandspumperne er centrifugalpumper, som bliver styret med frekvensomformere. Der er 2 fødevandspumper, men hver pumpe har en pumpekapacitet der overstiger dampsystemets totale fødevands forbrug. Pumperne er placeret 10 meter under fødevandstanken, for at få et tilstrækkeligt tryk ned til pumperne. På pumpernes afgangsside er der monteret et rør der løber tilbage til fødevandstanken, hvori der sidder en blænde i en kontraventil, som sørger for at der hele tiden vil strømme en mindre vandmængde igennem. Det sørger for at beskytte pumperne i perioder hvor reguleringsventilen til kedlen er næsten lukket eller helt lukket. Forvarmer 1 og forvarmer 2 har til opgave at opvarme vandet til 180, hvor det efterfølgende bliver pumpet til kedlen. Vandet strømmer først igennem forvarmer 1, hvor det efterfølgende strømmer igennem forvarmer 2. Begge forvarmerne fungere som en strøms varmeveksler, hvori fødevandet og dampen løber i modstrøm. Dette medvirker at kondensatet fra dampen ledes ud, hvor det koldeste fødevand løber ind (i starten af forvarmeren). Fødevandets temperatur skal være højest i forvarmer 2, derfor skal dampen have et højere tryk i forvarmer 2. Forvarmer 1 har et damptryk på max 10 bar, og forvarmer 2 har et damptryk på max 18 bar. Pga. af dette er kondensattemperaturen højest i forvarmer 2, som kan bruges til at opvarme vandet i forvarmer 1, fordi man genfordamper kondensatvandet fra forvarmer 2. Kondensatet fra forvarmer 1 pumpes direkte ind i fødevandslinjen mellem forvarmer 1 og forvarmer 2. Dette er dog ikke lavet i projektet, der bliver nemlig kun reguleret på damp tilførslen af udtagsdamp til begge forvarmere. Vandbehandlingen af fødevandet vil blive beskrevet under "Afsnit 3 Regulering og styring", under emnet "3.3 Vandbehandling". Anlægsforbehold: Tryk forskelle i anlægget: For at vand og damp kan cirkulere i et dampanlæg, er det essentielt at der opretholdes de rigtige tryk på de rigtige steder. Vand og damp strømmer nemlig altid fra et rum med et højere tryk, imod et rum med et lavere tryk. I et lukket anlæg som fødevandsanlægget befinder sig i, kan dette gøres ved hjælp fra anlæggets pumper, og uanset belastningen i systemet, så skal trykkende holdes konstante. Herunder er der angivet de forskellige tryk i fødevandsanlægget. Fødevandstank Kondensat retur Spædevand Fødevandsledning Udtagsdamp : 3 bar (reguleres med damp) : 10 bar (reguleres med pumper, dog ikke med i dette projekt) : 8 bar (ikke konstant, styres med pumper) : 50 bar (reguleres med pumper) : 10 bar (udover anden specificering i PI diagrammet) 9

12 De forskellige tryk er udarbejdet af et eksternt ingeniør firma, som har fundet frem til de tryk der skal bruges i projektet. Temperatur/tryk: Ved atmosfærisk tryk (cirka 1 bar) vil kogetemperaturen for vand være cirka 100 grader. Hvis trykket hæves skal temperaturen ligeså være højere, og hvis trykket sænkes skal temperaturen ligeså være lavere, for at opnå kogetemperaturen. Dette er meget vigtigt, da der ikke ønskes at vandet skal koge nogle steder i fødevandsanlægget Der er angivet tabeller, som angiver forholdet mellem tryk og temperatur. De forskellige temperaturer/tryk er også udarbejdet af det eksterne ingeniør firma, som har fundet frem til de temperaturer/tryk der skal bruges i projektet. Mætningstemperaturen: Der sigtes efter at holde temperaturen lige under mætningstemperaturen, da dette vil holde vandet så ilt/luftfrit som muligt. Dette vil sørge for mindre tæringer i anlægget. Fødevandstank niveauer: Fødevandstanken har forskellige niveauer, ialt 6. Der tilstræbes efter at vandstanden skal ligge imellem niveau 3 og niveau 4. Der vil være yderligere imformation omkring fødevandstankens niveauer under "Afsnit 4 PLC programmering". Parallelkoblede pumper: Pumperne i anlægget vil være parallelkoblede, da der kan vedligeholdes på dem hvis der skulle opstå en fejl på en af dem. Derudover har hver pumpe en kapacitet til at gøre arbejdet alene. Dette sørger for en større driftsikkerhed i fødevandsanlægget. 10

13 1.6 Kunde ønsker Anlægget skal udføres efter kundens ønsker, men skal være i overensstemmelse med Kunden X og K Automation har sammen udarbejdet Tillæg B, som kan findes i "Bilag 6 Tillæg B". Kunden X ønsker: Fødevandsanlægget skal laves ud fra "Afsnit 1 Generelt", under emnet "1.5 Anlægget/processen". Her er der beskrevet hvordan anlægget virker. Auto/manuel mode til alle pumper, reguleringsventiler og frekvensomformere. Dette skal kunne styres i SCADA, dog med nogle begrænsninger i forhold til sikkerhed af anlægget. Tilbagemelding på pumper, reguleringsventiler og frekvensomformere. Driftsikker og kontrolleret regulering af fødevandet (SP skal overholdes, da disse er vigtige for fødevandet og den generelle proces). Dublering af pumper, så der kan vedligeholdes, hvis en skulle gå i stykker. Frekvensomformere skal være hårdfortrådte. Der ønskes PLC programmering i Allen Bradley, samt en tilhørende SCADA løsning (DVS der ikke ønskes HMI). Kundens ønsker til vandbehandling: Nedenunder ses kundens krav til vandbehandlingen, og disse har han valgt ud fra DS/EN Kunden X kravspecifikationer til fødevandet til kedlen: Ledningsevne (ved 25 ) : < 0,1 μs/cm ph værdi (ved 25 ) : 9,3 9,5 Iltindhold, O₂ Kuldioxid, CO₂ : < 10 μs/l : Holdes til minimum Kunden X kravspecifikationer til kondensat retur til fødevandstanken: Ledningsevne (ved 25 ) : < 0,08 μs/cm 11

14 Afsnit 2 Specifikationer 2.1 Beskrivelse af installationen Hovedledningen der kommer fra tavle A1 (hovedtavle) til tavle A2 (undertavle) vil være 3x400V AC + N og PE. Det vil pga. dette være et jording TN S system der findes i anlægget. IKmin og IKmax i hovedtavlen A1 vil være: IKmin = 10kA, Cos ɸ0,5. IKmax = 20kA, Cos ɸ0,3. Normal forsyning til komponenter vil være enten 400V AC, 230V AC eller 24V DC. 2.2 Sikkerhed og miljø Sikkerhed: Der vil blive fulgt Eaton Moellers håndbog, som er udarbejdet efter relevante sikkerheds standarder. Fødevandsanlægget er et lukket anlæg, hvor risikoen for at en fare skulle opstå er meget lille. Pumperne (FV01_P01, FV01_P02, FV01_P03, FV01_P04) i anlægget må ikke stoppes pga. nødstop, da disse forsyner fødevandstanken/kedlen med vand. De er alt for vigtige for kedlens arbejde, og et stop af dem kan medføre stor skade i kedlen. Derfor skal disse lukkes ned via SCADA systemet, hvis dette skulle være ønsket. Tæring i anlægget kan bevirke der opstår utætheder. De steder der er damp i anlægget skal kunne stoppes øjeblikkeligt, hvis det skulle stå ud med damp. Derfor vil der være nødstop til reguleringsventilerne. Efter DS/EN vælges der at det skal være af stopkategori 0 (stop med øjeblikkelig afbrydelse af forsyningen til maskine aktuatorne). Reguleringsventilerne er FC (Fail close), som vil sørge for at ventilerne lukker helt i ved strømafbrydelse. Derudover forskriver DS/EN at reset ikke må iværksætte et direkte genstart, altså at reguleringsventilerne åbner til samme punkt som før uheldet/farlige situation. Derfor vil aktivering af nødstop sørge for at PLC systemet opfanger dette. DVS at der først skal resettes manuelt ude på tavle A2, hvorefter reguleringsventilen skal genstartes igen via SCADA systemet. Sikkerhedsrelæ 1: Der placeres et nødstop FV01_HZ01 til reguleringsventilen FV01_GV01 (Udtagsdamp til fødevandstanken). Når nødstoppet aktiveres vil det afbryde forbindelsen til reguleringsventilen. Nødstoppet vil være placeret ved fødevandstanken, dog i en afstand hvor der ikke vil være nogen fare for damp ved utætheder. Sikkerhedsrelæ 2: Der placeres et nødstop FV01_HZ02 til reguleringsventilerne FV01_GV02 (Udtagsdamp til forvarmer 1) og FV01_GV03 (Udtagsdamp til forvarmer 2). Når nødstoppet aktiveres vil det afbryde forbindelsen til begge reguleringsventiler. Nødstoppet vil være placeret ved forvarmer 1 og forvarmer 2, dog i en afstand hvor der ikke vil være nogen fare for damp ved utætheder. 12

15 Der er placeret 2 reset knapper ude på tavle A2, som sikrer at man har været ude i produktionen og resette, før der kan genstartes i SCADA systemet. I reset knapperne ude på tavle A2 vil der være en indbygget lampe i knappen, som lyser hvis den kan resettes. Der vil blive brugt sikkerhedsrelæer (ESR5), og to kanal nødstop til både sikkerhedsrelæ 1 og sikkerhedsrelæ 2. Sikkerhedsrelæets funktioner og forbindelser vil være udført efter hvad leverandøren (Eaton moeller) forskriver. Miljø: Anlæggets placering vil være at finde indenfor i en fabrik sammen med resten af anlægget. Dette medføre en omgivelses temperatur på 35, og dette vil sikre at der ikke er nogle store temperatur svingninger, som kan have indflydelse på processen. I tavlerne A1 og A2 vil temperaturen ligge omkring de 25. Kabler vil være delt op med spor i kabelbakkerne, for at minimere EMI. Derudover vil nogle kabler være med skærm (frekvensomformer, måleinstrumenter). Dette er valgt ud fra leverandørens anbefalinger i manualerne til komponenterne. 2.3 Komponenter Der vil ikke blive brugt tid på at finde priser på komponenterne. Der vil efter skemaet komme en kort forklaring på de mere vigtige (i forhold til regulering) komponenter, som der skal bruges i reguleringen og styringen af anlægget. Komponent Stk. Producent Bemærkning Funktion Centrifugal pumpe 2 Grundfoss Centrifugal pumpe Pumpe til spædevand 2.2kW Centrifugal pumpe 2 Grundfoss Centrifugal pumpe Pumpe til fødevand 11kW Frekvensomformer PF40 11kW(22B D024F104) 2 Allen Bradley 24A, 11kW, IP20, Til regulering af pumper Reguleringsventil 3 Armatec MV5411 Tryk måler (Cerabar S PMP75) Temperatur måler (Omnigrad M TR 10) Niveau måler (Deltabar FMD72) CompactLogix 1768 L45 4 Endress Hauser 2 Endress Hauser 3 Endress Hauser 1 Allen Bradley DN80 300, temperaturområde grader, Proces temperatur 70 til 400 grader, måleområde Bar, HART, Måleområde 200 til 600 grader, kan klare op til 75 bar, HART Måleområde 0,4 40Bar, procestemperatur grader CPU 3MB Aktuator til reguleringsventil. Ventilen vil være leveret af kunden selv, da de bruger disse andre steder i anlægget. Måler tryk Måler temperatur Måler niveau PLC til styring af anlægget 13

16 Strømforsyning til PLC 1 Allen 24 VDC Strømforsyning til PLC Bradley Ethernet modul til PLC 1 Allen 1768 ENBT/A ETHERNET Ethernet modul til PLC Bradley Digitale in 1 Allen 24 VDC, 16 digitale input Digitale input til PLC Bradley (1769 IQ16) Digitale out 1 Allen 24 VDC, 16 digitale output Digitale output til PLC Bradley (1769 OB16) Analoge in 3 Spectrum 4 analog input Analoge input til PLC controls HART(1769sc IF4IH) Analoge out 1 Allen 8 analog output(1769 Analoge output til PLC Bradley OF8C) Nødstop 2 Eaton Nødstop ved farlig hændelse Moeller Sikkerhedsrelæ ESR5 2 Eaton Sikkerhedsrelæer til anlægget NO 31 24VAC DC Moeller Forsyningsadskiller 1 Schneider 125A, 3p+N, sort VBF5 Electric Maksimalafbryder 1 Schneider 100A, 4P, 45kA Compact NSX250R Electric Automatsikring Acti 9 1 Schneider 20A, 10kA, C IC60N Electric Automatsikring Acti 9 1 Schneider 13A, 10kA, C IC60N Electric Skilletransformer ST100/4/23 1 Block 400VAC/230VAC, 1000VA, uden sikring Transformer ST100/23/24 1 Block 230VAC/24VDC, 100VA, med sikring Automatsikring Acti 9 2 Schneider 10A, 10kA, C IC60N Electric Kontakter 100 C09 2 Allen Bradley Styrespænding 24VDC, 9A, 4kW, 1NO, lavspændingsspole med indbygget LED Kontakter CA3KN40BO 4 Schneider Electric Håndbetjentmotorværn 140M C2E B63 Håndbetjentmotorværn 140M F8E C32 2 Allen Bradley 2 Allen Bradley Styrespænding 24VDC, 10A, lavspændingsspole med indbygget LED 3polet, 2.2kW, indstillingsområde 4 6.3A 3polet, 15kW, indstillingsområde 23 32A Reguleringsventil: Den er beregnet til reguleringsopgaver som fjernvarme, vand, damp/gasser. Der er påmonteret en el aktuator (Armatec MV5411) med en logaritmisk/lineær karakteristik. Ved strømsvigt vil den opføre sig som FC (fail close). 14

17 Centrifugalpumper: Pumperne er centrifugal pumper, som Grundfoss har leveret. De er specialbygget, og beregnet til kedel anlæg. DVS. der er taget forbehold for de høje temperaturer, de høje tryk og risikoen for kavitation i pumpen. Tryk, temperatur og niveau transmittere: Disse forskellige transmittere fungere med HART princippet, hvorpå der både kører ma og VDC sammen. Dette gøres med 2 ledninger, som kører fra det analoge input kort (1769sc IF4IH), som er beregnet til HART komponenter. Transmitterne er valgt efter at de skulle kunne holde til de høje tryk, og de høje temperaturer der vil være i anlægget. Frekvensomformer: Frekvensomformerne vil være placeret i tavlen, og derfra styre de to store pumper i anlægget. Dettes gøres for at kunne regulere og styre effektivt, så trykket i fødevandsledningen kan holdes på det ønskede SP. Det medhjælper også på startstrømmen, da frekvensomformerne starter dem langsomt op. PLC: Der vil være valgt Allen Bradleys PLC CompactLogix 1768 L45, som vil være velegnet til dette anlæg. Den har 3MB memory, og kan kommunikere over Ethernet med Ethernet modul. Der kan programmeres i både ladder og struktureret tekst, som er ønsket i dette projekt. 15

18 2.4 Fysiske elementer Komponent Dokumenta Forsyning Input fra Output til Funktion tions tag Spædevandspump e FV01_P VAC, 2.2 kw PLC Pumper spædevand til fødevandstank Spædevandspump e FV01_P VAC, 2.2 kw PLC Pumper spædevand til fødevandstank Fødevandspumpe FV01_P VAC, FV01_SY01 Pumper fødevand til kedel 11 kw Fødevandspumpe FV01_P VAC, FV01_SY02 Pumper fødevand til kedel 11 kw Frekvensomformer FV01_SY VAC, 11 kw PLC FV01_P03 Frekvensomformer til pumpe (FV01_P03) Frekvensomformer FV01_SY VAC, 11 kw PLC FV01_P04 Frekvensomformer til pumpe (FV01_P04) Reguleringsventil FV01_GV01 PLC (4 20mA) Reguleringsventil til udtagsdamp til fødevandstank Reguleringsventil FV01_GV02 PLC (4 20mA) Reguleringsventil til udtagsdamp til forvarmer 1 Reguleringsventil FV01_GV03 PLC (4 20mA) Reguleringsventil til udtagsdamp til forvarmer 2 Tryk måler FV01_PT01 24 VDC PLC (4 20mA) Måler trykket i fødevandstanken Tryk måler FV01_PT02 24 VDC PLC (4 20mA) Måler trykket før pumpe 1 Tryk måler FV01_PT03 24 VDC PLC (4 20mA) Måler trykket før pumpe 2 Tryk måler FV01_PT04 24 VDC PLC (4 20mA) Måler trykket i fødevandsledningen Temperatur måler FV01_TT01 24 VDC PLC (4 20mA) Måler temperaturen før forvarmer 2 Temperatur måler FV01_TT02 24 VDC PLC (4 20mA) Måler temperaturen efter forvarmer 2 Niveau måler FV01_LT01 24 VDC PLC (4 20mA) Måler niveauet i fødevandstanken Niveau måler FV01_LT02 24 VDC PLC (4 20mA) Måler niveauet i fødevandstanken Niveau måler FV01_LT03 24 VDC PLC (4 20mA) Måler niveauet i fødevandstanken Nødstop 1 FV01_HZ01 24 VDC Sikkerhedsrel æ Nødstop til sikkerhedsrelæ 1 (K1 i kredsskemaer) Nødstop 2 FV01_HZ02 24 VDC Sikkerhedsrel æ Nødstop til sikkerhedsrelæ 2 (K2 i kredsskemaer) Regulatorerne (PC01, PC02, TC01) og intern signal (LA01) vil ikke være at finde i de fysiske elementer, da disse er at finde i PLC systemet. De fysiske elementer er dem som er at finde i anlæggets PI diagram, og ikke dem der er placeret i tavlen (udover frekvensomformere). PI diagrammet kan ses i "Bilag 1 PI Diagram". 16

19 2.5 Blok diagram Tidligere under "Afsnit 1 Generelt" under emnet "1.5 Anlægget/processen" har der været en detaljeret forklaring af fødevandsanlægget, så der vil kun være en kort forklaring af fødevandets vej igennem fødevandsanlægget. Dette blok diagram er blot for at vise en mere grafisk visning af fødevandsanlæggets forskellige processor og reguleringer. De 4 forskellige reguleringer vil være nøje beskrevet under "Afsnit 3 Regulering og styring". 0: Fødevandet består af kondensat retur, spædevand og udtagsdamp. 1: Først kommer det ind i fødevandstanken, hvor der reguleres både på trykket i tanken, men også vandets niveau i tanken. 2: Herefter bliver det pumpet videre med nogle pumper, som bliver hastighedsreguleret ud fra trykket i fødevandsledningen. 3: Fødevandet bliver pumpet igennem forvarmer 1 og forvarmer 2, hvor fødevandets temperatur skal have en hvis værdi, før fødevandet er klar til kedlen. 4: Fødevandet har være igennem alle reguleringsprocesserne i anlægget, og er nu klar til at blive brugt i kedlen til produktion af damp. 17

20 2.6 Netværkskommunikation Netværket i dette projekt er forholdsvis simpelt, da det kun vil bestå af en switch, som har forbindelse/koblet sammen med PLC systemet og SCADA systemet. Forbindelsen mellem SCADA systemet og PLC systemet til netværkets switch, sker over Cat. 6A kobber kabel, som sørger for en forbindelse på 10 Gbps., da den samlede længde er under 50m. Systemets PLC er en CompactLogix 1768 L45, hvor der sidder et Ethernet modul der kommunikerer med PLC systemet. De 2 frekvensomformere er hårdfortrådte, hvilket vil sige de ikke kommunikere over netværket, men over elektriske 24V DC/4 20mA signaler fra PLC systemets I/O moduler. Frekvensomformerne kunne dog godt kobles sammen med PLC systemet over Ethernet. PLC systemet og SCADA systemet kommunikerer sammen over netværket, så det er ønskeligt med et hurtigt netværk, for at SCADA systemet kan have de nyeste oplysninger fra processen. Der er fravalgt en HMI løsning i dette projekt, men denne ville også være koblet ind over netværkets. 2.7 I/O liste I/O listen kan findes i "Bilag 2 I/O liste". 18

21 Afsnit 3 Regulering og styring 3.1 Indledning Fordelene ved at anvende reguleringsprocessor i industrien er at opnå en højere kvalitet, færre driftsstop, større sikkerhed og opnå besparelser ved at reducere produktionsomkostninger (arbejdstid, råvarer, energibesparelser). Derfor er det selvfølgelig værdifuldt at kunne regulere og styre sit anlæg effektivt, så omkostningerne fra ens proces kan reduceres, og produktionen overordnet set bliver forbedret. 3.2: Først vil der komme en beskrivelse af anvendte reguleringer, og hvordan de virker for at få mest muligt ud af processen. Der vil både være niveau, tryk, temperatur og hastighed (tryk). 3.3: Vandbehandlingen i et fødevandsanlæg er essentielt for en god overordnet proces, og i dette emne vil der blive beskrevet hvordan det kan sikres, at vandet lever op til kravspecifikationerne. 3.4: Til sidst i dette afsnit vil der komme en konklusion, hvori der vil blive konkluderet på de forskellige emner i dette afsnit. Der vil hele tiden i dette afsnit blive refereret til fødevandsanlæggets PI diagram som kan ses i "Bilag 1 PI Diagram", hvor tags navnene vil blive brugt til at angive hver enkelt komponent. 3.2 Reguleringer Grunden til at regulering er nødvendig i et anlæg, er pga. at det vil være ønsket at holde en konstant proces værdi, eller holde værdien indenfor et vist område. Derfor er det nødvendigt at måle processens værdi (PV), og sammenligne den med den ønskede værdi (SP), og ud fra afvigelsen/fejlen (e) skal der korrigeres på styresignalet (u) til aktuatoren. Der vil blive gennemgået de fire forskellige reguleringer, som befinder sig i fødevandsanlægget. o Regulering af "Niveau i fødevandstanken". (ON/OFF) o Regulering af "Tryk i fødevandstanken". (Konstant trykregulering) o Regulering af "Temperatur i fødevandsledningen".(feedforward regulering) o Regulering af "Tryk i fødevandsledningen". (Konstant trykregulering) Der vil være taget udklip af reguleringerne fra anlæggets PI diagram, for at kunne vise specifikt hvordan det hele ser ud. Der vil kunne blive refereret til funktionsblokke med "FC nr. : Navn på blok", som kan findes i "Afsnit 4 PLC programmering" under emne "4.5 Funktionsblokke". De forskellige alarmer, som har indflydelse på flere forskellige instrumenter i reguleringen, kan ses i "Afsnit 4 PLC programmering" under emne "4.6 Alarm". 19

22 3.2.1 Niveau i fødevandstanken Referencer: PI Diagram Fødevandsanlæg Regulerings formål: Regulerings metode: Vedligeholdelse af fødevandstankens vandniveau ON/OFF Set punkt (SP): Ønsket vandniveau er imellem niveau 3 og niveau 4 Regulator: Ingen (logik i PLC) Feedback (PV): FV01_LT01 Level transmitter FV01_LT02 FV01_LT03 Level transmitter Level transmitter Internt signal: LA01 Level Alarm Komponenter: FV01_P01 Spædevand pumpe FV01_P02 Spædevand pumpe PI diagram beskrivelse: Niveauet i tanken bliver målt med 3 level transmittere (FV01_LT01, FV01_LT02, FV01_LT03). Der bliver lavet en "FC105: Votering 2 out of 3" på de 3 analoge level transmittere signaler. Herefter vælger "FC106: Level states", hvilket af de 6 forskellige niveauer, der vil være i tanken. Niveauet i fødevandstanken bliver normalt opretholdt med kondensat retur og udtagsdamp. Hvis den returnerende kondensat ikke er nok til at opretholde niveauet, så vil spædevand blive tilføjet. Spædevandet bliver pumpet ind med pumperne FV01_P01 og FV01_P02. Pumperne bliver startet og stoppet alt efter det målte niveau i fødevandstanken. Det tilstræbes at den pumpe der har haft mindste drift tid, er den første pumpe der startes(run time). Dette gøres med "FC104: Run time". 20

23 Regulerings beskrivelse: Denne regulerings formål er at kompensere for forstyrrelserne i både indløbs flowet og udløbs flowet. Indløbs flowet kan variere alt efter hvor meget kondensat retur der kommer, og hvor meget udtagsdamp der bliver tilsat for at opretholde trykket i tanken. Udløbs flowet anhænger af hvor meget fødevand der bruges i kedlen til dampproduktionen. Spædevandet i fødevandsanlægget har til opgave at kompensere for tabet af vand, der vil opstå i hele anlægget. Fødevandstankens vandniveau består altså af kondensat retur, udtagsdamp og den afgivne fødevand til kedlen. Disse 3 forstyrrelser har denne regulering har ingen kontrol over. Reguleringen vil blive styret med logik i PLC systemet, som styrer reguleringen alt efter"fc106: Level states", angivne niveauer. Niveauerne i tanken er altså afgørende for, hvordan denne regulering fungerer. Ved niveau 3 starter den første pumpe med mindst drift tid, og ved niveau 2 starter den anden pumpe, så begge pumper kører. Ved niveau 4 stopper begge pumper. Hvis niveau 5 eller 6 skulle opstå i fødevands tanken, så vil der være interlock på spædevands pumperne, og de stoppes både i automatisk og manuel mode. Der vil sendes en alarm til operatøren Det interne signal LA01 bestemmer om reguleringen er aktiveret. Reguleringsform: ON/OFF ON/OFF reguleringen vil fungere som en to stillings regulering, enten i tilstanden ON, eller i tilstanden OFF. Der vil ikke blive brugt en regulator til reguleringen, men blot blive brugt logik i PLC systemet alt efter hvilket niveau, der gives af "FC106: Level states". Ved *(Niveau 2) bliver den anden pumpe koblet ind. Set punktet (SP) vil være i mellem niveau 3 og niveau 4. 21

24 3.2.2 Tryk i fødevandstanken Referencer: PI Diagram Fødevandsanlæg Regulerings formål: Regulerings metode: Set punkt (SP): Vedligeholde fødevandstankens tryk Konstant trykregulering 3 bar Regulator: PC01 Pressure controller Feedback (PV): FV01_PT01 Pressure transmitter Internt signal: Komponenter: FV01_GV01 Reguleringsventil PI diagram beskrivelse: Trykket i tanken bliver målt med pressure transmitteren FV01_PT01. Reguleringsventilen får sit signal fra PC01, som styrer hvor meget ventilen skal stå åben. Trykket i tanken afhænger også af hvordan indløbs flowet og udløbs flowet vil være. Hvis indløbs flowet er højere end udløbs flowet, så vil trykket i tanken stige, og visa versa. Nødstoppet FV01_HZ01 vil afbryde strømmen til reguleringsventilen øjeblikkeligt. 22

25 Regulerings beskrivelse: Fødevandstankens tryk består altså af kondensat retur, spædevand, fødevand til kedlen og udlufteren. Disse 4 forstyrrelser har denne regulering har ingen kontrol over. Dens opgave vil være at kompensere for dem. Den tilsatte udtagsdamp bobler op igennem vandet i fødevandstanken, hvor den kondensere og frigiver varme til vandet. Temperaturen i vandet stiger og ligger under mætningstemperaturen. Den overskydende damp og ilt strømmer langsomt ud igennem en udlufter (alt efter trykket i tanken). På denne måde vil udlufteren gøre at trykket hele tiden vil være langsomt dalende. I drift (step2) er det maksimale tryk der må eksistere i tanken være 4,0 bar, men udlufteren medhjælper at undgå dette høje tryk. Det er dog ikke ønskeligt at trykket er så højt, da det på den måde vil koste for meget damp, og temperaturen i tanken vil blive højere end ønsket. Det mindste tryk der må eksistere vil være 2,0 bar. Set punktet for trykket i tanken er 3 bar, som vil sikre at vandet har den rigtige temperatur og tryk forhold. Hvis niveau 1 skulle opstå i fødevandstanken, så skal reguleringsventilen (FV01_GV01) lukkes både i automatisk og manuel mode. Reguleringsform: Konstant trykregulering Der skal holdes et konstant tryk i fødevandstanken, og dette gøres ved hjælp fra en PI regulator. SP: 3 bar PV: Pressure transmitter (FV01_PT01). e: fejlen mellem SP og PV u: Styresignalet til reguleringsventilen (FV01_GV01), som PI regulatoren løbende beregner en værdi til. PI regulatorens Kp, Ki og bias vil først blive fundet ved indkøring af anlægget. 23

26 3.2.3 Temperatur i fødevandsledningen Referencer: PI Diagram Fødevandsanlæg Regulerings formål: Regulerings metode: Set punkt (SP): Forvarmning af fødevandet til kedlen Feedforward 180 Regulator: TC01 Temperatur controller Feedback (PV): FV01_TT01 (FF) Temperatur transmitter FV01_TT02 (PV) Temperatur transmitter Internt signal: Komponenter: FV01_GV03 Regulerings ventil PI diagram beskrivelse: Forvarmer 1 har reguleringsventilen FV01_GV02, som vil fungere on/off. Den vil være ON når der pumpes fødevand. Der vil være et damptryk på max 10 bar. Forvarmer 2 har reguleringsventilen FV01_GV03, som er denne reguleringsventil, der vil bliver brugt til at regulere fødevandets temperatur med. Der vil være et damptryk på max 18 bar. Mellem forvarmer 1 og forvarmer 2 vil der være en temperatur transmitter (FV01_TT01), og efter forvarmer 2 vil der også være en temperatur transmitter (FV01_TT02). Nødstoppet FV01_HZ02 vil afbryde strømmen til reguleringsventilen øjeblikkeligt. 24

27 Regulerings beskrivelse Fødevandet til kedlen skal holdes på en bestemt temperatur, da dette sørger for en bedre/hurtigere proces i kedlen. Det er ønsket at fødevandet til kedlen skal have en temperatur på 180. Når fødevandet kommer fra fødevandstanken, vil det normalt have en temperatur omkring 100. Efter forvarmer 1 så vil fødevandet normalt have en temperatur på 140. Pga. at damptrykket er højere i forvarmer 2, så kan det bruges til at opvarme vandet i forvarmer 1, fordi man genfordamper kondensatvandet fra forvarmer 2. Kondensatet fra forvarmer 1 pumpes direkte ind i fødevandslinjen mellem forvarmer 1 og forvarmer 2. Dette er dog ikke lavet i projektet, der bliver nemlig kun reguleret på tilførslen af damp til begge forvarmere. Hvis begge fødevandspumperne (FV01_P03_drift eller FV01_P04_drift) ikke er i drift, så vil der være interlock af begge reguleringsventiler, som vil være OFF. Reguleringen vil blive lavet som en feedforward, da der måles både på indløb (FF) og udløb (PV) af forvarmer 2. Dette gøres for at reguleringen kan tage forbehold for ændringer i forhold til indløb (FF), og pga. dette vil reguleringen kunne gribe hurtigere ind, og ændre styresignalet til reguleringsventilen FV02_GV03. Hvis det skulle vise sig ved indkøring at reguleringen stadig ikke er effektiv nok, så kan der suppleres med endnu et FF signal, som kunne være en flow transmitter. Reguleringsform: Feedforward Der vil blive brugt feedforward regulering, som i dette tilfælde vil være en statisk P feedforward. FF signalet skal bruges til at fjerne de forstyrrelse der kan opstå på indløbssiden af forvarmer 2. Feedforward reguleringen vil arbejde sammen med en PI regulator, og sammen vil de finde det samlede udgangssignalet (u). FF0: Dette er gennemsnitsværdien(140 for indløbet til forvarmer 2. Altså FF signalets basis/normal værdi. FF: Dette er feedforward signalet (temperatur transmitteren(fv01_tt01)). De 0 100% på FF akslen skal opfattes som den procentdel af temperatur transmitterens måleområde. KF: Konstant forstærkning. uf: Styresignal Ved statisk feedforward minusser man FF0 med FF signalet, som herefter ganges med KF (konstant forstærkning), som giver styresignalet uf. 25

28 Beregningen for styresignalet u vil være med PI regulator og Feedforward: u = upi + KF *(FF0 FF) Nedenunder ses feedforward udført med et FF modul (ekstra regulator modul). FF modulet vil have FF0 som sit set punkt (SP), og FF signalet som sin proces værdi (PV). KF skal indstilles som regulatorens forstærkning. Der vil ikke blive brugt I eller D i FF modulets regulator. I dette projekt vil der blot blive brugt beregningen sammen med en PI regulatoren TC01. u = upi + KF *(FF0 FF) Hvis FF0<FF (stigende FF signal) = vil uf blive negativ, og reguleringsventilen vil formindske styresignalet u. Dette vil svare til invers regulering. Hvis FF0>FF (faldende FF signal) = vil uf blive positiv, og reguleringsventilen vil forøge styresignalet u. Dette vil svare til direkte regulering. For at finde KF vil først blive fundet ved indkøring af anlægget. PI regulatorens Kp, Ki og bias vil først blive fundet ved indkøring af anlægget. 26

29 3.2.4 Tryk i fødevandsledningen Referencer: PI Diagram Fødevandsanlæg Regulerings formål: Vedligeholde tryk før forvarmer Regulerings metode: Set punkt (SP): 50 Bar Regulator: PC02 Pressure controller Feedback (PV): FV01_PT04 Pressure transmitter Internt signal: Komponenter: FV01_SY01 (FV01_P03) Frekvensomformer FV01_SY02 (FV01_P04) Frekvensomformer PI diagram beskrivelse: Frekvensomformeren FV01_SY01 styrer pumpen FV01_P03, og frekvensomformeren FV01_SY02 styrer pumpen FV01_P04. Trykket i fødevandsledningen bliver holdt med pumperne FV01_P03 og FV01_P04. Der tilstræbes efter at den pumpe der har haft den mindste drift tid, er den første pumpe der startes(run time). Dette gøres med "FC104: Run time". Tilbagemeldingen til regulatoren (PC02) sker med pressure transmitteren FV01_PT04. 27

30 Regulerings beskrivelse Fødevandspumperne har til opgave at holde et bestemt tryk i fødevandsledningen før forvarmerne og kedlen. Dette tryk er afgørende for at kedlen kan få det fødevand som den beder om. Når flowet falder pga. forbruget i kedlen ikke er så stort, så vil trykket i første omgang stige. Dette opdager tryk transmitteren, hvorpå regulatoren mindsker sit signal til frekvensomformeren, som reducere pumpens omdrejningstal. Hver af de to parallel koblede pumper har en pumpe kapacitet der overstiger dampsystemets totale fødevandsforbrug. Dette medfører at hvis der skulle opstå en fejl på den ene af pumperne, så vil den anden pumpe kunne gøre arbejdet. Derudover vil det være muligt at vedligeholde på en af pumperne, hvis dette skulle være ønsket. For hver af de 2 pumper er det muligt at opere dem i auto/manuel mode. I manuel mode kan der startes, stoppes og hastigheden kan sættes på pumperne. I auto mode vil der blive reguleret med en af pumperne. Der bliver valgt efter at køre med den af pumperne, som har den mindste drift tid. Interlock af pumperne vil ske ved signal FV01_alarm_n1 (Fødevandstankens vandniveau = 1 (Begge pumper stopper)) FV01_alarm_P03_tryk = FV01_P03 (pumpen stopper pga. tryk for lavt) FV01_alarm_P04_tryk = FV01_P04 (pumpen stopper pga. tryk for lavt) Reguleringsform: Konstant trykregulering Der skal holdes et konstant tryk i fødevandsledningen, og dette gøres ved hjælp fra en PI regulator. SP: 50 bar PV: Pressure transmitter (FV01_PT04). e: fejlen mellem SP og PV u: Styresignalet til de 2 frekvensomformere(fv01_sy01, FV01_SY02), som PI regulatoren har beregnet en værdi til. PI regulatorens Kp, Ki og bias vil først blive fundet ved indkøring af anlægget. 28

31 3.3 Vandbehandling Fødevandet i anlægget er altafgørende for hvordan hele processen kommer til at fungere. Hvis der ikke tages hensyn til vandbehandlingen kan dette medføre skader på anlægget. Disse skader kan undgås ved en fornuftig og gennemtænkt løsning af vandbehandlingen. Vandbehandling er en hel videnskab i sig selv, så der vil kun blive taget fat i det mest grundlæggende omkring fødevandet. Fødevandet skal overholde de kravspecifikationer der er opgivet af kunden X, og sørge for at de bliver overholdt. Kunden X kravspecifikationer til fødevandet til kedlen: Ledningsevne (ved 25 ) : < 0,1 μs/cm ph værdi (ved 25 ) : 9,3 9,5 Iltindhold, O₂ Kuldioxid, CO₂ : < 10 μs/l : Holdes til minimum Kondensat retur skal have en ledningsevne (ved 25 ): < 0,08 μs/cm Vandet kan have flere forskellige former i et dampanlæg. Det kan være af underkølet vand (vandform), våd mættet damp, overhedet damp. Der er ingen områder i dampanlægget hvor der findes vand af mætningstemperaturen eller tør mættet damp. Derudover er det vigtigt at vide at vand agerer forskelligt alt efter trykket og temperaturen det bliver udsat for. Spædevand: Spædevand i et anlæg kan blive lavet fra både havvand, søvand og grundvand. Der vil ikke blive gennemgået hvordan dette skal håndteres for at kunne bruge det i processen. Der vil blot blive sagt at vandet er godt behandlet, og har et lavt salt indhold, hvilket vil have en god effekt på vandkvaliteten. Forureningsstoffer i anlægget: Vandet og dampen i dampanlægget kan transportere flere forskellige stoffer rundt, som gør skade på anlægget. For at undgå dette, skal kravspecifikationerne til vandet overholdes, da dette kan være med til nedsætte/fjerne skaderne. De forskellige forureningsstoffer kan være salte, O₂ og CO₂. Disse stoffer er skadelige for anlægget, da de kan være årsag til belægninger og korrosion/tæring. 29

32 Belægninger: opstår pga. forureningsstoffer som salte, da de sætter sig i kedlen, varmevekslere og i turbinen. Belægninger i kedlen og varmeveksleren vil sørge for dårlige varmetransmission, og vil derfor øge fyringen for at opretholde dampproduktionen, hvor effektiviteten af anlægget bliver dårligere. Belægninger i turbinens strømningsveje vil gøre at dampen arbejder mindre effektivt. Belægninger kan sørge for ulykker og drift stop, hvilket vil medføre øget udgifter i form af produktionsstop og reparationsudgifter. Derudover vil det også sørge for ringere effektivitet, da der skal bruges mere brændsel, hvilket medføre mere forurening af miljøet. Korrosion/tæring: Er nedbrydning af metaller eller andre faste legemer. Korrosion opstår pga. forureningsstofferne O₂ og CO₂, som kan være opløst i vandet eller følge dampen rundt i processen. De vil sørge for at komponenter i anlægget, som rør, ventiler, varmevekslere og kedlen vil korrodere, og gå i stykker efterhånden. Korrosion i anlægget kan medføre ulykker og drift stop, som vil give udgifter i produktionsstop og reparationsudgifter. Salte: kan måles på ledningsevnen i vand, og ved 25 skal ledningsevnen holdes under < 0,1 μs/cm. Salte kan forurene dampsystemet ved enten at bryde ind igennem utætheder i kondensatoren eller blive tilsat i spædevandet. For at undgå salte, så bliver spædevandet leveret med lavt salt indhold, og der skal foretages bundblæsninger i fordamperen. ph værdi: Denne værdi skal ligge mellem 9,3 9,5, og dette gøre ved at dossere ammoniak, NHᶟ. Dette skal gøres kontinuerligt, og vil blive gjort i kondensatet retur før forvarmerne. Iltindhold, O₂: Dette skal ud fra kravspecifikationerne holdes under <10 μs/l. Det opnås ved termisk udluftning, og ved dossering af hydrazin, N 2 H 4. Dette skal gøres kontinuerligt, og vil blive gjort i kondensatet retur før forvarmerne. Kuldioxid, CO₂: Holdes til minimum ved termisk udluftning og dossering af ammoniak, NHᶟ. Dette skal gøres kontinuerligt, og vil blive gjort i kondensatet retur før forvarmerne. Opstart af anlægget: Der skal gøres nogle ting før der kan startes op i anlægget. Salt indholdet i vandet skal overholde de angivne kravspecifikationer. PH værdien i vandet skal overholde de angivne kravspecifikationer (dette sker ved at tilsætte ammoniak). Niveauet i fødevandstanken skal være enten niveau 4, 5 eller 6. 30

33 Trykket i fødevandstanken skal holdes til SP, da dette vil sørge for at vandet bliver afluftet. DVS. at O₂ skal overholde de angivne kravspecifikationer. Når trykket holdes til SP, så vil temperaturen i vandet nærme sig mætningstemperaturen, hvilket vil medføre at indholdet af gasser som N₂, O₂ og CO₂ vil være så lavt som muligt. Derefter skal tryk reguleringen og temperatur reguleringen i fødevandsledningen starte op. Når disse ovenstående krav er overholdt, så kan der fyres op for kedlen. Dette skal gøres langsomt, da der skal opbygges et magnetit lag. Dette lag vil ikke blive bearbejdet i denne rapport, men hvis kravspecifikationerne bliver overholdt vil dette lag blive bibeholdt, hvilket vil sørge for mindre korrosion. Når anlægget er kommet op at køre, så skal kravspecifikationerne overholdes efter de angivne krav. 3.4 Konklusion I dette afsnit er der blevet redegjort for hvordan der skal reguleres og styres på de forskellige processor i fødevandsanlægget, og der er taget forbehold for forstyrrelser der kan have en indvirkning. Der er blevet gennemtænkt hvordan anlægget kan sikre at processen vil være driftsikker, og leve op til de kravspecifikationer som kunden X ønsker. Til regulering af "Niveau i fødevandstanken" blev der valgt en ON/OFF styring med logik i PLC systemet. Der blev fundet frem til at det ønskede vandniveau i tanken ligger mellem niveau 3 og 4. Den første pumpe starter ved niveau 3, og den næste ved niveau 2. Yderligere blev der fundet frem til at i niveau 5 og 6 ville der være interlock på begge fødevandspumper. Til regulering af "Tryk i fødevandstanken" blev der valgt en konstant trykregulering, som skal fungere med en PI regulator. Til regulering af "Temperatur i fødevandsledningen" blev der valgt en feedforward regulering, som skal fungere sammen med en PI regulator. Feedforward signalet vil sikre en hurtigere og bedre regulering af temperaturen. Til regulering af "Tryk i fødevandsledningen" blev der valgt en konstant trykregulering, som skal fungere med en PI regulator. PI regulatorens Kp og Ki vil først blive fundet ved indkøring af anlægget, da der her kan afprøves på anlæggets karakteristik. Der er blevet lavet en løsning til vandbehandlingen i anlægget, som beskriver hvordan det skal virke for at opfylde kunden Xs kravspecifikationer til vandbehandlingen. Dog vil det kun være beskrevet, da der ikke har været tids nok til at implementere dette i projektet yderligere. 31

34 Afsnit 4 PLC programmering 4.1 Indledning PLC programmeringen vil foregå i Allen Bradley i deres CompactLogix 1768 L45. Programmeringen vil blive lavet i programmet RSLogix5000, og programmerings sproget vil både være ladder og struktureret tekst. Ladder vil blive brugt til rutiner, og struktureret tekst vil blive brugt til at lave funktionsblokke (Add On). Selve PLC programmeringen vil være at finde i "Bilag 3 PLC programmering". 4.2: Der vil blive gennemgået sekvensdiagrammet, som vil give en struktureret måde for opstart, drift og nedlukning af anlægget. Dette vil medføre en sikker styring af anlægget, og mindske fejl der kan opstå. 4.3: Anlægget skal kunne styres manuelt, så i dette emne vil der være lavet en manuelt diagram, som viser hvad der styrer hvad. 4.4: De forskellige rutiner i programmeringen vil blive forklaret her. Der vil blive beskrevet hvad der sker i de forskellige rutiner, og hvordan de har indflydelse på hinanden. 4.5: Der vil være lavet nogle funktionsblokke, som skal bruges i programmeringen. I dette emne vil der være en forklaring af hvordan de skal bruges, og hvordan de virker. 4.6: Der kan opstå nogle farlige situationer som kan potentielt farligt for anlægget og processen. Det skal undgås, og i dette emne er der fundet frem til mulige alarmer, og hvordan de undgås på bedst mulige måde. 4.7: De analoge input og output der eksistere i anlægget, skal der beregnes på. Dette gøres så vi har målingen i den rigtige range. 4.8: Til sidst vil der komme en konklusion på afsnittet. 32

35 4.2 Sekvensdiagram Sekvensdiagrammerne vil følge standarden: IEC (Grafcet). Der vil være 1 sekvensdiagram for fødevandsanlægget, som vil have 2 makro step i sig. Sekvensdiagrammet er Main, hvori der er 2 makro step. De 2 makro step vil være "M1 Opstart", og "M3 Nedluk". Main: Nedenunder ses sekvensdiagrammet for anlægget. Step 0 er initial steppet. Step M1 er et makro step, som vil blive forklaret længere nede. Step 2 er steppet hvor kedlen får signal til at den må køre, og hvor alle reguleringerne er i drift. Der kan i dette step blive styret i manuel mode. Step M3 er et makro step, som vil blive forklare længere nede. 33

36 Opstart: Makro step M1 sørger for at opstarten af anlægget sker som ønsket, og at de forskellige reguleringer starter i rigtig rækkefølge. Nedluk: Makro step M3 sørger for at nedlukningen af anlægget sker som ønsket, og at de forskellige reguleringer stopper i rigtig rækkefølge. 34

37 4.3 Manuel diagram Manuel mode i anlægget vil blive styret fra SCADA systemet, hvor det aktivere tags i PLC systemet, dog vil manuel mode kun være muligt når sekvensen står i Step2. Når fx en pumpe bliver startet i manuel mode, så vil reguleringen(la01, PC01, PC02, TC01) hvor pumpen er i blive stoppet. Ved stop af pumpen, så vil reguleringen blive koblet automatisk ind. Hvis det skulle ske at SP fra reguleringen afviger for meget, så vil reguleringen aktivere sig selv, og overstyre manuel mode. "Input" er de tags der bliver aktiveret i PLC systemet fra SCADA systemet "Proces" er hvad der vil ske, når "Input"/"Output" bliver aktiveret. "Output" er de tags der bliver aktiveret i PLC systemet ved hjælp fra "Input". Input Proces Output FV01_SCADA_P01_start FV01_SCADA_P01_stop FV01_SCADA_P02_start FV01_SCADA_P02_stop FV01_SCADA_SY01_start FV01_SCADA_SY01_stop Pumpen (FV01_P01) bliver startet. Reguleringen LA01 bliver deaktiveret, men starter op igen, hvis fødevandstanken niveau1, niveau2 eller niveau3 opstår. Pumpen (FV01_P01) bliver stoppet. Reguleringen LA01 bliver aktiveret, og starter op igen. Pumpen (FV01_P02) bliver startet. Reguleringen LA01 bliver deaktiveret, men starter op igen, hvis fødevandstanken niveau1, niveau2 eller niveau3 opstår. Pumpen (FV01_P02) bliver stoppet. Reguleringen LA01 bliver aktiveret, og starter op igen. Frekvensomformeren (FV01_SY01) bliver startet. Reguleringen PC02 bliver deaktiveret, men starter op igen, hvis FV01_IT_PC02_OK bliver deaktiveret. Frekvensomformeren (FV01_SY01) bliver stoppet. Reguleringen PC02 bliver aktiveret, og starter op igen. FV01_SCADA_P01 _bit:=1; og FV01_IT_LA01:=0; FV01_SCADA_P01 _bit:=0; og FV01_IT_LA01:=1; FV01_SCADA_P02 _bit:=1; og FV01_IT_LA01:=0; FV01_SCADA_P02 _bit:=0; og FV01_IT_LA01:=1; FV01_SCADA_SY0 1_bit:=1; og FV01_IT_PC02:=0; FV01_SCADA_SY0 1_bit:=0; og FV01_IT_PC02:=1; FC101_4_input (0 100) FV01_SCADA_SY01_hast Værdien skal sættes indenfor området Dog skal FV01_SY01_start være aktiveret. FV01_SCADA_SY01_reset Der vil blive resat eventuelle fejl i FV01_SY01. FV01_SY01_reset FV01_SCADA_SY02_start Frekvensomformeren (FV01_SY02) bliver startet. FV01_SCADA_SY0 Reguleringen PC02 bliver deaktiveret, men starter op 2_bit:=1; og igen, hvis FV01_IT_PC02_OK bliver deaktiveret. FV01_IT_PC02:=0; FV01_SCADA_SY02_stop Frekvensomformeren (FV01_SY02) bliver stoppet. Reguleringen PC02 bliver aktiveret, og starter op igen.. FV01_SCADA_SY0 2_bit:=0; og FV01_IT_PC02:=1; FC101_5_input (0 100) FV01_SCADA_SY02_hast Værdien skal sættes indenfor området Dog skal FV01_SY02_start være aktiveret. FV01_SCADA_SY02_reset Der vil blive resat eventuelle fejl i FV01_SY02. FV01_SY01_reset FV01_SCADA_GV01_start Manuel styring af reguleringsventilen(fv01_gv01). FV01_SCADA_GV0 Reguleringen PC01 bliver deaktiveret, men starter op 1_bit:=1; og igen, hvis FV01_IT_PC01_OK bliver deaktiveret. FV01_IT_PC01:=0; FV01_SCADA_GV01_stop Auto styring af reguleringsventilen(fv01_gv01). FV01_SCADA_GV0 35

38 Reguleringen PC01 bliver aktiveret, og starter op igen. FV01_SCADA_GV01 Input skal sættes indenfor området Dog skal FV01_SCADA_GV01_bit være aktiveret. FV01_SCADA_GV02_start Manuel styring af reguleringsventilen(fv01_gv02). Reguleringen TC01 bliver deaktiveret, men starter op igen, hvis FV01_IT_TC01_OK bliver deaktiveret. FV01_SCADA_GV02_stop Auto styring af reguleringsventilen(fv01_gv02). Reguleringen TC01 bliver aktiveret, og starter op igen. FV01_SCADA_GV02 Input skal sættes indenfor området Dog skal FV01_SCADA_GV02_bit være aktiveret. FV01_SCADA_GV03_start Manuel styring af reguleringsventilen(fv01_gv03). Reguleringen TC01 bliver deaktiveret, men starter op igen, hvis FV01_IT_TC01_OK bliver deaktiveret. FV01_SCADA_GV03_stop Auto styring af reguleringsventilen(fv01_gv03). Reguleringen TC01 bliver aktiveret, og starter op igen. FV01_SCADA_GV03 Input skal sættes indenfor området Dog skal FV01_SCADA_GV03_bit være aktiveret. 1_bit:=0; og FV01_IT_PC01:=1; FC101_1_input (0 100) FV01_SCADA_GV0 2_bit:=1; og FV01_IT_TC01:=0; FV01_SCADA_GV0 2_bit:=0; og FV01_IT_TC01:=1; FC101_2_input (0 100) FV01_SCADA_GV0 3_bit:=1; og FV01_IT_TC01:=0; FV01_SCADA_GV0 3_bit:=0; og FV01_IT_TC01:=1; FC101_3_input (0 100) Der er dog nogle undtagelser for om der kan køres i manuel mode. Hvis en alarm har en påvirkning på ovenstående komponenter, så skal alarmen først være inaktiv, før der kan styres i manuel mode. For at se alarmerne, så gå til emne "4.6 Alarm". 36

39 4.4 Rutiner De forskellige rutiner, som vil være at finde i PLC programmeringen MainRoutine: Der vil være JSR(Jump to Subroutine), der udfører/kalder de andre rutiner. Pre_program: Denne rutine vil være forberedelserne til resten af rutinerne. Der vil være timere, "FC100: Analog input scaling", "FC102: Highest", FC103: Lowest", "FC104: Run time", "FC105: Votering 2 out of 3", "FC106: Level states" og styringen for hvornår de forskellige reguleringer skal køre (afhænger af sekvensdiagrammet og manuel mode), og andre små ting. Sekvens_Main: Denne rutine er sekvensdiagrammet for anlægget. Sekvens_Opstart: Denne rutine er makro sekvensen M1, og er en del af sekvensdiagrammet. Sekvens_Nedluk: Denne rutine er makro sekvensen M3, og er en del af sekvensdiagrammet. Reguleringer: Her vil der være at finde de 3 regulatorer (PC01, PC02 og TC01) SCADA: Denne rutine er manuel styring af pumper, reguleringsventiler og frekvensomformere. Den er igennem SCADA systemet. Alarm: I denne rutine kan der ses alle alarmerne, og ved aktivering af disse vil kunne ses i SCADA systemet. Post_program: I denne rutine vil der være "FC101: Analog output scaling", pumper og reguleringsventiler. 37

40 4.5 Funktionsblokke De forskellige blokke/funktioner vil i dette emner kun være beskrevet hvordan de skal virke. De kan ses i "Bilag 3 PLC programmering". FC 100 Analog input scaling I emne "4.7 Analoge indput/output signaler" er der vist hvordan der skal beregnes på en lineær funktion med analoge input signaler. Denne funktionsblok skal laves præcis efter eksemplet, så der bare kan skrives værdier og signaler ind i. Analog måleområde ( ) og range(0 400) er transmitterens måleområde(fx, Bar, osv.). Der vil blive sendt en alarm ud, hvis det analoge input ikke afviger for meget fra analog måleområde. Dette indikere et ledningsbrud. FC 101 Analog output scaling Analog output er ligeledes på samme måde, dog med den ændring at ved analog output skal man i stedet sige "x:=(f(x) b) / a". Hvor f(x) er den værdi der skal sendes ud. Analog område ( ) og range(0 100%). DVS. at range er 0 100% af de FC102 Highest: Denne funktionsblok er lavet for at finde den højeste af 4 værdier. Hvis Option1er aktiveret, så vil Value1 blive taget med i målingen. FC103 Lowest: Denne funktionsblok er lavet for at finde den laveste af 4 værdier. Hvis Option1er aktiveret, så vil Value1 blive taget med i målingen. 38

41 FC104 Run time: Denne funktionsblok er lavet for at kunne se drift tiden på 2 pumper. Den pumpe med den mindste drift tid startes først op næste gang. FC105 Votering 2 out of 3: Denne funktionsblok har til formål at tage flertallet af de 3 analoge værdier. Flertallet har pr definition at det enten er 2 eller 3. Disse 3 inputs er normalt næsten det samme, men hvis 1 afviger fra de 2 andre med mere end en bestemt værdi, så vil det input blive udelukket fra udregningen. Hvis alle 3 input er indenfor afvigelsen, så vil gennemsnittet for alle 3 blive sendt til udgangen. Hvis 2 af de 3 er indenfor afvigelsen, så vil gennemsnittet af de 2 blive sende til udgangen. Der vil også blive aktiveret en alarm, så operatøren kan se at der er noget galt med et af måleinstrumenterne. Hvis alle 3 afviger fra hinanden, så vil gennemsnittet af alle 3 blive sendt til udgangen. Der vil også blive aktiveret en mere kritisk alarm, så operatøren kan se at der er noget galt med måleinstrumenterne. FC106 Level states: Denne funktionsblok er lavet for at kunne skalere et input op til 0 100%. Derefter kan der indstilles de 6 forskellige levels(niveauer). Den er beregnet til at bruge i en tank applikation. 39

42 4.6 Alarm Der vil kunne opstå nogle farlige situationer i fødevandsanlægget, som kan medføre skade på anlægget, processen og personsikkerhed. Disse situationer skal undgås, og dette vil blive gjort ved hjælp af PLC systemet. Derudover er de fleste alarmer til, for at gøre operatøren af SCADA systemet opmærksom på, at der kan være en farlig situation undervejs. Til sidst i emnet vil der komme et skema, som viser de forskellige alarmers PLC tag, og med en beskrivelse til dem. Fødevandstank niveau(la01): Niveauet i tanken har indflydelse på anlægget, da der kan opstå farlige situationer i nogle niveauer. Niveau 1: Interlock af reguleringsventil (FV01_GV01) og pumper (FV01_P03 og FV01_P04) både i auto/manuel mode. (FV01_alarm_n1) Niveau 2: Ikke ønsket niveau Niveau 3: Ønsket niveau Niveau 4: Ønsket niveau Niveau 5: Interlock af spædevandspumper både i auto/manuel mode Niveau 6: Interlock af spædevandspumper både i auto/manuel mode (FV01_alarm_n2) (Ingen alarm) (Ingen alarm) (FV01_alarm_n5) (FV01_alarm_n6) Fødevandstank tryk: Det er vigtigt at der bliver holdt et bestemt tryk i fødevandstanken, fordi et for højt tryk vil koste for meget damp, og vil opvarme vandet for meget så pumper ikke kan holde til det. Et for lavt tryk kan sørge for en for lav temperatur. Dette skal undgås, og derfor reguleres der på det. Trykket skal holdes mellem 2,8 3.2, og vil sende et signal FV01_IT_PC01_OK at trykket er ok. 40

43 Hvis trykket er =< 2,2, så vil FV01_alarm_PC01_lav_lav give en alarm til operatøren. Hvis trykket er =< 2,5, så vil FV01_alarm_ PC01_lav give en alarm til operatøren. Hvis trykket er => 3,5, så vil FV01_alarm_PC01_hoj give en alarm til operatøren. Hvis trykket er => 3,8, så vil FV01_alarm_PC01_hoj_hoj give en alarm til operatøren. Det tilønskes dog at reguleringssløjfen PC01 kan holde sig indenfor 2,8 3,2Bar. Tryk i fødevandsledningen: Trykket i fødevandsledningen bliver målt med transmitteren FV01_PT04. Der ønskes et tryk på 50 bar i sekvensen main step 2 (når kedlen kører). Hvis PV er indenfor bar, så vil signalet FV01_IT_PC02_OK blive aktiveret. Hvis PV er udenfor bar, så vil alarmen FV01_alarm_PC02_tryk blive aktiveret. Temperatur i fødevandsledningen: Temperaturen i fødevandsledningen efter forvarmer 2 bliver målt med måleinstrumentet FV01_TT02. Der ønskes en temperatur på 180, når sekvensen er i main step 2(når kedlen kører). Hvis PV er indenfor , så vil signalet FV01_IT_TC01_OK blive aktiveret. Hvis PV er udenfor , så vil alarmen FV01_alarm_TC01_temp blive aktiveret. Tilbagemelding: Håndbetjentmotorværn (Overbelastning): FV01_P01_termo aktivere alarmen FV01_alarm_P01_termo FV01_P02_termo aktivere alarmen FV01_alarm_P02_termo FV01_SY01_termo aktivere alarmen FV01_alarm_SY01_termo FV01_SY02_termo aktivere alarmen FV01_alarm_SY02_termo Automatsikringer (Kortslutning/udkobling): FV01_GV01_sikring aktivere alarmen FV01_alarm_GV01_sikring FV01_GV02_GV03_sikring aktivere alarmen FV01_alarm_GV02_GV03_sikring 41

44 Frekvensomformere (Overbelastning): Frekvensomformere (fejl): Nødstop(1): FV01_SY01_pumpe_termo aktivere alarmen FV01_alarm_SY01_pumpe_termo FV01_SY02_pumpe_termo aktivere alarmen FV01_alarm_SY02_pumpe_termo FV01_SY01_fejl aktivere alarmen FV01_alarm_SY01_fejl FV01_SY02_fejl aktivere alarmen FV01_alarm_SY02_fejl Ved aktivering af nødstop FV01_HZ01 i anlægget, så vil alarmen FV01_alarm_HZ01 komme. Nødstop(2): Ved aktivering af nødstop (FV01_HZ02) i anlægget, så vil alarmen FV01_alarm_HZ02 komme. Pumpe tryk: Hvis der ikke er et højt nok tryk før pumperne, vil der komme en alarm på dem. Hvis alarmen er aktiveret, vil der være interlock af pumpen (FV01_P03 og FV01_P04). Hvis FV01_PT02<=2.5 så vil det aktivere alarmen FV01_alarm_P03_tryk Hvis FV01_PT03<=2.5 så vil det aktivere alarmen FV01_alarm_P04_tryk ph værdi og salt værdi: Der vil ikke være alarm på disse 2, da der ikke reguleres på dem i dette projekt. Dog skal signalerne FV01_IT_pH_ok og FV01_IT_salt_ok være ok, før opstarten af processen kan ske. Skema: Dette skema er en oversigt over alarmerne, og hvad de betyder. Alle alarmer vil blive sendt ud til operatøren på SCADA. Nogle alarmer vil have stor indflydelse på processen, mens andre bare vil være en advarsel. PLC tag FV01_alarm_n1 FV01_alarm_n2 FV01_alarm_n5 Beskrivelse Fødevandtankens vand niveau er alt for lavt, og Interlock af reguleringsventil (FV01_GV01) og pumper (FV01_P03 og FV01_P04) både i auto/manuel mode. Fødevandtankens vand niveau er lavt, og begge spædevandspumper kører. Fødevandtankens vand niveau er højt, og interlock af 42

45 spædevandspumper både i auto/manuel mode. FV01_alarm_n6 Fødevandtankens vand niveau er alt for højt, og interlock af spædevandspumper både i auto/manuel mode. FV01_alarm_ PC01_lav_lav Fødevandstankens tryk er alt for lavt, og en det vil give en alarm til operatøren. FV01_alarm_PC01_lav Fødevandstankens tryk er lavt, og en det vil give en alarm til operatøren. FV01_alarm_PC01_hoj Fødevandstankens tryk er højt, og en det vil give en alarm til operatøren. FV01_alarm_PC01_hoj_hoj Fødevandstankens tryk er alt for højt, og en det vil give en alarm til operatøren. FV01_alarm_P01_termo Termofejl på håndbetjentmotorværn til pumpe FV01_P01. FV01_alarm_P02_termo Termofejl på håndbetjentmotorværn til pumpe FV01_P02. FV01_alarm_SY01_termo Termofejl på håndbetjentmotorværn til frekvensomformerfv01_sy01. FV01_alarm_SY02_termo Termofejl på håndbetjentmotorværn til frekvensomformerfv01_sy02. FV01_alarm_GV01_sikring Udkobling af automatsikring til reguleringsventil FV01_GV01. FV01_alarm_GV02_GV03_sikring Udkobling af automatsikring til reguleringsventiler FV01_GV02 og FV01_GV03. FV01_alarm_SY01_fejl Fejl på frekvensomformer FV01_SY01. FV01_alarm_SY01_pumpe_termo Termo fejl på frekvensomformer FV01_SY01 pga. overbelastning af pumpe FV01_P03. FV01_alarm_SY02_fejl Fejl på frekvensomformer FV01_SY02. FV01_alarm_SY02_pumpe_termo Termo fejl på frekvensomformer FV01_SY02 pga. overbelastning af pumpe FV01_P04. FV01_alarm_HZ01 Sikkerhedsrelæ deaktiveret pga. aktiveret nødstop FV01_HZ01. Dette vil stoppe reguleringsventil FV01_GV01. FV01_alarm_HZ02 Sikkerhedsrelæ deaktiveret pga. aktiveret nødstop FV01_HZ02. Dette vil stoppe reguleringsventiler FV01_GV02 og FV01_GV03. FV01_alarm_P03_tryk Trykket før pumpe FV01_P03 er for lavt, og kan være potentielt farligt for motoren, da den kan stå og kører sig varm. FV01_alarm_P04_tryk Trykket før pumpe FV01_P04 er for lavt, og kan være potentielt farligt for motoren, da den kan stå og kører sig varm. FV01_alarm_PC02_tryk Trykket i fødevandsledningen er udenfor det acceptable tryk, og vil give en alarm til operatøren. FV01_alarm_TC01_temp Temperaturen i fødevandsledningen er udenfor den acceptable temperatur, og vil give en alarm til operatøren. Udover alarmerne der er specificerede i dette skema, så vil alarmerne fra funktionsblokkende også kunne ses i SCADA systemet. 43

46 4.7 Analoge input/output signaler De analoge signaler vil være med en strømværdi i området 4 20mA. Analoge input: De analoge input i anlæggets PLC er Tryk (FV01_PT01, FV01_PT02, FV01_PT03, FV01_PT04): Måleområde: Bar Temperatur (FV01_TT01, FV01_TT02): Måleområde: Niveau (FV01_LT01, FV01_LT02, FV01_LT03): Måleområde: 0 40 Bar Analoge output: De analoge output i anlæggets PLC er Frekvensomformer (FV01_SY01, FV01_SY02): Range: Hz Reguleringsventil (FV01_GV01, FV01_GV02, FV01_GV03): Range: % I emne "4.5 Blokke/funktioner" er der lavet både en analog input scaling og en analog output scaling. For at vise hvad den gør med signalerne, så vil der komme et eksempel på hvordan man beregner på disse værdier. Denne beregning er lavet over temperaturen for et analog input signal. y aksen: er transmitterens temperatur range. x aksen: er transmitterens målte værdi. a: er hældningskoefficienten. Altså forholdet mellem y og x. b: Det er en konstant værdi. f(x): er i dette tilfælde temperaturen. *Ved analog output skal man i stedet sige "x:=(f(x) b) / a", fordi man vil sende et analog signal ud (4 20mA). 44

47 4.8 Konklusion I PLC programmeringen er der blevet udarbejdet en løsning til styringen af fødevandsanlægget. Der er blevet fulgt relevante standarder indenfor programmering. Der er blevet udarbejdet et sekvensdiagram, som tager forbehold for drift, opstarten og nedlukningen af anlægget. Opstarten af anlægget er lavet ud fra "Afsnit 3 Regulering og styring", under emnet "3.3 Vandbehandling", hvor er blev forklaret hvordan anlægget skulle startes op. Nedlukningen er lavet så anlægget lukker sikkert ned, og i korrekt rækkefølge. Der er blevet lavet en mulighed for at styre anlægget i manuel mode. Dette kan gøres i drift (Step2), hvor reguleringer kan overkoble den manuelle styring, hvis SP afviger for meget. Der kan styres manuelt på pumper, frekvensomformere og reguleringsventiler. I PLC programmeringen der blevet brugt 9 forskellige rutiner, som sikre en klar opdeling af PLC programmeringen, og derfor gør den mere struktureret, og let at finde rundt i. Der er blevet brugt programmeringssproget ladder til disse. Funktionsblokkende simplificere PLC programmeringen, og sikre en mindre kodning. Disse kan bruges igen, hvis dette skulle være ønskeligt i et andet projekt. Der er blevet brugt programmeringssproget struktureret tekst til disse. Alarmerne i anlægget skal sikre at der undgås farlige situationer, og en generelt bedre/sikre styring af anlægget. Disse skal også kunne hjælpe på fejlfinding for operatøren, som derved kan spare en masse tid. Fra SCADA systemet kan der ses alle alarmer, og en beskrivelse af hvad de går ud på. PLC programmeringen kan ses i "Bilag 3 PLC programmering". Der er blevet skrevet kommentarer ved hver rung i programmeringen. 45

48 Afsnit 5 SCADA 5.1 Indledning SCADA systemet skal laves i programmet FactoryTalk View Studio. SCADA systemet og PLC systemet bliver koblet sammen igennem en Ethernet, så der kan blive brugt PLC systemet tags. Derfor kan der i SCADA systemet ses alt (hvert fald alle tags værdier) hvad der sker i PLC systemet. Størrelsen på SCADA systemets displays vil være Width: 960 og Height: 540. Dette kan dog nemt laves om, hvis det skulle være ønsket. I dette anlæg vil det være oplagt med en SCADA løsning, da anlægget er en del af en større produktion. Herved kan der fra en computer ses hvad der sker i hele anlægget. Der kan yderligere opsamles data, og ud fra disse data kan der effektiviseres på anlægget. 5.2 Oversigt over displays Der er 9 displays i SCADA systemet (Login, Menu, Fødevandsanlæg, Control, LA01, PC01, PC02, TC01 og Alarm). 1 Login: Her kan der logges ind i systemet. 2 Menu: I SCADA systemet kan det være ønsket at overvåge/styre flere forskellige dele af det overordnede anlæg. Der kan fx være fødevand, kedel, kondensator osv. Derfor er dette display lavet til at vælge anlæg. I dette projekt vil der kun være at vælge fødevandsanlægget. 3 Fødevandsanlæg: Fra dette display kan fødevandsanlægget ses. Herfra kan der vælges de resterende displays, som vil poppe up ovenpå dette display. 4 Control: Herfra kan anlægget blive opstartet, sættes i drift, blive nedlukket, og der kan genstartes hvis et nødstop har været aktiveret. 5 LA01: Overvågning af reguleringen LA01. 6 PC01: Overvågning af reguleringen PC01. 7 PC02: Overvågning af reguleringen PC02. 8 TC01: Overvågning af reguleringen TC01. 9 Alarm: Der kan ses anlæggets alarmer. 46

49 5.3 Betjeningsmanual Denne manual er over SCADA systemet til fødevandsanlægget, og skal sikre at operatøren af anlægget kan styre/overvåge det. Derfor skal denne manual læses nøje igennem, så operatøren får den fulde viden om SCADA systemet. Udover denne manual, så skal personen der bruger SCADA systemet være blevet instrueret af en operatør med erfaring i SCADA systemet. Dette er ekstremt vigtigt for at SCADA systemet vil fungere godt. Der kan blive brugt de samme display flere gange, for at forklare displayet bedre. Dette vil blive gjort ved at sige 1:3, 2:3, 3:3, hvilket betyder det er 3 billeder af samme display. Rækkefølge af kapitler i manualen. Trykknapper/indtastning Indikering Displayet: Login Displayet: Menu Displayet: Fødevandsanlæg Displayet: Control Displayet: TC01 (LA01, PC01, PC02, TC01. De er mere eller mindre ens.) Displayet: Alarm Alarm beskrivelse Trykknapper/indtastning: Trykknapper som skal starte en aktuator vil være med farven HVID, og en tekst med START. Trykknapper som skal stoppe en aktuator vil være med farven SORT, og en tekst med STOP. Trykknapper som skal resætte/genstarte noget vil være med farven BLÅ, og en tekst med RESET eller GENSTART. Trykknapper som skal lukke et popup vindue ned vil være med farven RØD, og en tekst med EXIT. Indtastning gøres ved at klikke på det hvide felt, og derefter indtaste en værdi. Denne værdi kan altid ses nedenunder. Trykknapper med farven GRÅ vil være til at manøvrere rundt i SCADA systemt. 47

50 Indikering: GRØN vil indikere ON. HVID vil indikere OFF. BLÅ vil indikere TILBAGESTILLING (reset, genstart eller gøres manuelt). GRØNNE komponenter vil indikere ON. HVIDE komponenter vil indikere OFF. RØDE komponenter vil indikere NØDSTOP af dem. BLÅ pil indikere hvilken vej fødevandet løber. Indikering af fødevandstanken vand niveau. Displayet: Login 1:2 Login knappen til venstre på displayet er til for at logge ind i SCADA systemet. Dette sikre ingen uønskede i SCADA systemet. 48

51 2:2 Derefter skal User name (admin) og Password (admin) indtastes. Efter indtastning trykkes der på knappen OK. Displayet: Menu Ved tryk på knappen LOGOUT bliver der logget ud af SCADA systemet, og der vendes tilbage til displayet Login. Ved tryk på fødevandsanlæg billedet forlader man displayet Menu, og åbner displayet Fødevandsanlæg. 49

52 Displayet: Fødevandsanlæg 1:4 Forklaring af displayet Fødevandsanlægs opbygning. 1: Status om anlæg er i opstart, drift, eller nedluk 2: Regulering LA01 3:Regulering PC01 4: Regulering PC02 5: Regulering TC01 6: FV01_P01 7: FV01_P02 8: Ur og dato 9:FV01_GV01 ON/OFF 10: FV01_GV01 værdi 11: FV01_LT01, FV01_LT02, FV01_LT03 12:FV01_GV02 13: FV01_GV03 14:FV01_TT02 16: FV01_PT01 17: FV01_PT04 18:Alarm banner 19:FV01_SY02 (FV01_P04) 20: FV01_SY01 (FV01_P03) 21: FV01_PT03 22: FV01_PT02 23: Til displayet Alarm 24: Til displayet TC01 25: Til displayet PC02 26: Til displayet PC01 27: Til displayet LA01 28: Til displayet Control 29: Til displayet Menu 15: FV01_TT01 50

53 2:4 Ved tryk på komponenten FV01_P01 vil dette popup vindue komme frem. Ved START vil pumpen starte manuelt og reguleringen LA01 frakobles. Ved STOP genindkobles auto mode og reguleringen LA01. Derudover kan der ses status for pumpes håndbetjente motorværn. 3:4 Ved tryk på komponenten FV01_P03 vil dette popup vindue komme frem. Ved START vil pumpen starte manuelt og reguleringen PC02 frakobles. Ved STOP genindkobles auto mode og reguleringen PC02. RESET vil resætte eventuelle fejl i FV01_SY02. Hastigheden af pumpen kan indstilles ved indtastning. Derudover kan der ses status for pumpes og frekvensomformerens håndbetjente motorværn.

54 4:4 Ved tryk på komponenten FV01_GV03 vil dette popup vindue komme frem. Ved START vil ventilen starte manuelt og reguleringen TC01 frakobles. Ved STOP genindkobles auto mode og reguleringen TC01. Hastigheden af pumpen kan indstilles ved indtastning. Derudover kan der ses status for pumpes håndbetjente motorværn. Displayet: Control 1:3 Fra displayet Control kan der styres OPSTART (starter anlægget op), DRIFT (sætter anlægget i drift), NEDLUK (lukker anlægget ned) og GENSTART (genstarter et nødstop). Der må KUN blive trykket på disse fire knapper af en erfaren operatør af anlægget!!! 52

55 2:3 Der ses et at nødstop(fv01_hz01) er aktiveret og reguleringsventilen FV01_GV01 er frakoblet. Nødstoppet skal deaktiveres, og der skal laves et reset ude ved tavle A2. Derefter trykkes på knappen GENSTART. 3:3 Der ses et at nødstop(fv01_hz02) er aktiveret og reguleringsventilen FV01_GV02 og FV01_GV03 er frakoblet. Nødstoppet skal deaktiveres, og der skal laves et reset ude ved tavle A2. Derefter trykkes på knappen GENSTART. 53

56 Displayet: TC01 Reguleringerne LA01, PC01, PC02 og TC01 vil alle have denne form for overvågning af reguleringen. Der vil være angivet reguleringernes SP, PV og u. Displayet: Alarm Anlæggets alarmer vil komme op på dette alarm display. Der kan ses hvornår den er opstået, navnet på alarmen, og en besked om hvad der skal gøres. 54

57 Alarmerne vil også komme i dette alarm banner, som befinder sig i displayet Menu og Fødevandsanlæg. Alarm beskrivelse Alarm fejl Meddelelse Hvad gør jeg? Niveau 1 alarm Fødevandtankens niveau kritisk lavt. Interlock af FV01_GV01 og FV01_P03 og FV01_P04 både i auto/manuel mode. Kontroller at begge spædevandspumper er koblet ind. Niveau 2 alarm Fødevandtankens niveau lavt. Kontroller at begge spædevandspumper er koblet ind. Niveau 5 alarm Niveau 6 alarm Fødevandtankens niveau kritisk højt. Interlock af FV01_P01 og FV01_P02 i auto/manuel mode. Fødevandtankens niveau kritisk højt. Interlock af FV01_P01 og FV01_P02 både i auto/manuel mode. Kontroller at begge spædevandspumper er koblet ud. Kontroller at begge spædevandspumper er koblet ud. PC01 lav lav Fødevandstankens tryk er alt for lavt. Kontroller PC01 displayet. PC01 lav Fødevandstankens tryk er lavt. Kontroller PC01 displayet. PC01 høj Fødevandstankens tryk er højt. Kontroller PC01 displayet. PC01 høj høj Fødevandstankens tryk er alt for højt. Kontroller PC01 displayet. FV01_P01 termofejl Termofejl på håndbetjentmotorværn til Ring efter tekniker! FV01_P01. FV01_P02 termofejl Termofejl på håndbetjentmotorværn til Ring efter tekniker! pumpe FV01_P02. FV01_SY01 termofejl Termofejl på håndbetjentmotorværn til Ring efter tekniker! FV01_SY01. FV01_SY02 termofejl Termofejl på håndbetjentmotorværn til Ring efter tekniker! FV01_SY02. FV01_GV01 udkobling af sikring Udkobling af automatsikring til FV01_GV01. Ring efter tekniker! FV01_ GV02 og FV01_GV03 udkobling af sikring Udkobling af automatsikring til FV01_GV02 og FV01_GV03. Ring efter tekniker! FV01_ SY01 fejl Fejl på FV01_SY01. Reset FV01_SY01 ved at trykke på komponenten, og tryk derefter på den BLÅ knap RESET. FV01 _SY01 pumpe Termo fejl på FV01_SY01 pga. Ring efter tekniker! termofejl overbelastning af FV01_P03. FV01_ SY02 fejl Fejl på frekvensomformer FV01_SY02. Reset FV01_SY02 ved at trykke på komponenten, og tryk derefter på den BLÅ knap RESET. FV01 SY02 pumpe termofejl Termo fejl på FV01_SY02 pga. overbelastning af FV01_P04. Ring efter tekniker! 55

58 FV01_ HZ01 nødstop FV01_HZ02 nødstop Nødstop aktiveret for reguleringsventilen FV01_GV01 til fødevandstanken. Nødstop aktiveret for reguleringsventilen FV01_GV02 og FV01_GV03 til forvarmer1 og forvarmer2. Ring efter tekniker! Først skal der resættes i tavle A2 og derefter skal der i displayet Control laves et GENSTART. Ring efter tekniker! Først skal der resættes i tavle A2 og derefter skal der i displayet Control laves et GENSTART. FV01_ P03 lavt tryk Trykket før FV01_P03 er for lavt. Farligt for pumpen. Ring efter tekniker! FV01_P04 lavt tryk Trykket før pumpe FV01_P04 er for lavt. Farligt for pumpen. Ring efter tekniker! PC02 tryk alarm Trykket i fødevandsledningen er udenfor Kontroller PC02 displayet. det acceptable tryk. TC01 temp alarm Temperaturen i fødevandsledningen er Kontroller TC01 displayet. udenfor den acceptable temperatur. FC100_1_alarm FV01_PT01 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_2_alarm FV01_PT02 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_3_alarm FV01_PT03 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_4_alarm FV01_PT04 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_5_alarm FV01_TT01 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_6_alarm FV01_TT02 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_7_alarm FV01_LT01 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_8_alarm FV01_LT02 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC100_9_alarm FV01_LT03 udenfor område(4 20mA) Ring efter tekniker! FC105_alarm1 1/3 transmitter afviger FC105_alarm2 2/3 transmittere afviger Ring efter tekniker! 5.4 Konklusion Der er blevet udarbejdet et SCADA system til kunden, som består af 9 displays (Login, Menu, Fødevandsanlæg, Control, LA01, PC01, PC02, TC01 og Alarm). Disse displays er blevet lavet brugervenlige, og får en uddybende forklaring igennem brugermanualen. Pga. det brugervenlige SCADA system og brugermanualen, så vil det sikre at operatøren til anlægget hurtigt vil lære SCADA systemet at kende. For at kunne komme ind i SCADA systemet skal der laves et login. Dette sikre at ikke autoriserede medarbejdere ikke kan logge ind i SCADA systemet. Alarm displayet giver operatøren en muligheden for at se hvad der skal gøres ved en given alarm. SCADA systemet og PLC systemet kan arbejde sammen, og deler PLC systemet tags. Dette gør at alt hvad der sker i PLC systemet kan ses i SCADA systemet, hvis det er ønsket. 56

59 Afsnit 6 Dokumentation 6.1 Indledning DS/EN kap. 17 forskriver der skal leveres den nødvendige dokumentation til installation, drift og vedligeholdelse af det elektriske udstyr på en maskine. Tillæg B er udfyldt af kunden X og K Automation. Den er lavet for at lette aftalen omkring fødevandsanlægget, så der kan undgås uoverensstemmelser. Den kan findes i "Bilag 6 Tillæg B". Flere dele af rapporten er en del af dokumentationen i kap. 17, men de mere specificerede områder vil komme under dette afsnit. Der kan dog nævnes at betjeningsmanualen ( kap. 17.7) vil være at finde i "Afsnit 5 SCADA" under emne "5.3 Betjeningsmanual". Derudover er styklisten ( kap. 17.9) placeret under "Afsnit 2 Specifikationer" under emne "2.3 Komponenter". Der vil ikke være lavet en vedligeholdelsesmanual ( kap. 17.8). 6.2: Der vil være udarbejdet dimensionering, som sikre at forsyningskablerne og komponenter til større aktuatorer i anlægget vil være korrekt valgt. Dette skal sørge for at installationsdokumenterne ( kap. 17.4) har de korrekte oplysninger. Dimensioneringen er dog også lavet for at opfylde andre dele af og IEC : Der vil være udarbejdet kredsskemaer ( kap. 17.6), som viser de elektriske kredse på anlægget, og det tilhørende udstyr. 6.4: Afprøvning og idriftsættelse af anlægget vil gøres efter Kap. 18, som omhandler verifikation af det elektriske udstyr på maskiner. 6.5: Til sidst i dette afsnit vil der komme en konklusion på dokumentationen. 57

60 6.2 Dimensionering Indledning: Dimensioneringen bliver lavet både efter IEC 60364, og efter DS/EN Der vil blive lavet 4 dimensioneringer i alt, og disse vil være udarbejdet i programmet Mathcad Prime 2.0. Der vil først blive dimensioneret på hovedledningen fra tavle A1 (hovedtavle) til tavle A2 (undertavle), og dette vil blive udført efter IEC : Hovedledning fra tavle A1 til tavle A2. 2: Hovedlednings IKmax i tavle A2. Derefter vil der blive dimensioneret fra tavle A2 og ud i installationen efter DS/EN : Pumpen FV01_P01 (2.2kW). 4: Frekvensomformerne FV01_SY01 (11kW). Dimensioneringerne kan ses i "Bilag 4 Dimensionering", og de vil komme i rækkefølgen 1, 2, 3, 4. Dimensionering efter IEC 60364: 1: I denne dimensionering bliver der fundet frem til beskyttende udstyr til hovedledningen, som løber fra tavle A1 til tavle A2. DVS. der skal findes sikring, kabel og udregnes IKmin (skal bruges i dimensionering 3 og 4). 2: I denne dimensionering bliver der udregnet på hovedledningens IKmax (skal bruges i dimensionering 3 og 4). Effekten af IB i tavle A2 vil være efter nedenstående beregning: De store effekter vil være : 4.45A A + 24A + 24A = 56,9A Andet udstyr : 10A = 10A Tavlen bliver lavet så den kan udvides med 50 % effekt. IB := (56,9A + 10A) * A 58

61 Nedenunder ses der specifikationer for faktorer, der har indflydelse på dimensioneringen. Dimensionering af Hovedledning Kabel længde 50 m Omgivelses temperatur 25 grader Kabeloplægning Rør der ligger i jorden (72) IK min, Cos ɸ 10 KA, 0.5 IK max, Cos ɸ 20 ka, 0.3 Derudover ligger kablet alene i jorden, og der er ingen kabler indenfor en meters afstand. Kablet kører i rør i jorden fra A1 til A2. Termisk jordmodstand vil ikke blive beregnet med på kablet. Dimensionering efter DS/EN : 3: I denne dimensionering skal der findes frem til beskyttende udstyr, som kan sikre installationen til FV01_P01. DVS. der skal findes håndbetjent motorværn, kontaktor og kabel. FV01_P01 installation er nøjagtig magen til FV01_P02, så det er findes frem til i "3" skal bruges i begge installationer. 4: I denne dimensionering skal der findes frem til beskyttende udstyr, som kan sikre installationen til FV01_SY01. DVS. der skal findes frekvensomformer, håndbetjent motorværn og kabel. FV01_SY01 installation er nøjagtig magen til FV01_SY02, så det der findes frem til i "4" skal bruges i begge installationer. Nedenunder ses der specifikationer for de valgte dimensionerede opgaver. Komponent kw Voltage Ampere Cos ɸ klasse Ƞ(%) start Hastighed faktor FV01_P01 og FV01_P x400V IE FV01_SY01 og FV01_SY x400V 24 1 Nedenunder ses der specifikationer for faktorer der har indflydelse på dimensioneringen. Opgaver FV01_P01 og FV01_P02 FV01_SY01 og FV01_SY02 Kabel længde 30 m 5 m Omgivelses temperatur Kabeloplægning Kabelbakke(E) Kabelbakke(E) IK min, Cos ɸ A, 0.886(27.61 grader) A, 0.886(27.61 grader) IK max, Cos ɸ A, 0.757(40,83grader) A, 0.757(40,83grader) Gruppering af kabler

62 Valgte komponenter/kabler/ks efter dimensioneringen af 1, 2, 3, 4: De 4 dimensioneringer har sørget for at installationen lever op til standarderne. Dette medfører at der er en sikker installation i anlægget, som sørger for et driftsikkert anlæg. Det de 4 dimensioneringer har frembragt skal bruges i kredsskemaerne. 1: Sikring (F0, ikke med i kredsskemaer) : NH00 100A Hovedledning (W1) : Noiklx 5G70mm² Cu (50 m) A2.IKmin : A 2: A2.IKmax : A 3: Håndbetjent motorværn (F6 og F7) : 140M C2E B63 (skal indstilles på 4,45 A) kontakter (Q2 og Q3) : 100 C09 kabel (W4 og W5) : Rheyflex motionline 500 Y 4G0,75 mm² Cu (30m) 4: Frekvensomformer (FV01_SY01 og : Powerflex 40, 11kW FV01_SY02) Håndbetjent motorværn (F4, F5) : 140M F8E C32 (skal indstilles på 24A) kabel1 mellem (F5 SY1 og F6 SY2) Kabel2 (W2 og W3) : Rheyflex motionline 500 Y 3x4 mm² Cu (5m) : Rheyflex motionline 500 Y 4G4 mm² Cu (30m) 60

63 6.3 Kredsskemaer Kredsskemaerne vil være udarbejdet i programmet SEE Electrical V7. Kredsskemaerne kan ses i "Bilag 5 kredsskemaer". For at give et naturligt flow i tegningerne, så vil følgende rækkefølge blive brugt til fremgangsmåden for kredsskemaernes opsætning: Symbolforklaring : Den indeholder en forklaring af egne symboler. Tavlelayout : Grafisk billedet af tavle 2 forfra. Komponent placering : Placering af komponenter i tavle A2. Hovedstrøm : Indeholder hovedledning, styrespænding, frekvensomformer, pumper og reguleringsventiler. Styrestrøm : Indeholder styrestrøm til frekvensomformer, pumper og reguleringsventiler. Derudover er der tryk måling, temperatur måling, niveau måling, tilbagemelding og sikkerhed. PLC reference kort : Referer til I/O listen. Klemmeliste : Klemmerække X1 og X2 i tavle A2. Kabelliste : Angiver alle kabler i kredsskemaer De komponenter der er blevet fundet frem til igennem dimensioneringen vil blive brugt i kredsskemaerne. Fra tavle A1 (hovedtavle) kommer der en hovedledning til tavle A2 (undertavle). Forsyningen til dette kabel er L1, L2,L3, N og PE. N og PE er adskilt, og indikere at det er et TN S system (Terra Neutral Seperated). Ledningsfarverne der skal bruges til montering af kredsskemaer skal være: Styrestrøm DC Styrestrøm AC Effekt AC/DC PE N : Mørkeblå : Rød : Sort : Grøn/gul : Lyseblå 61

64 6.4 Kap. 18 Ifølge kap. 18 skal disse test blive udført, for at kunne sikre at maskinen er sikker. Det anbefales at de forskellige teste laves i den læselige rækkefølge. Det følgende test af skrevet ud fra teksten i Disse er skrevet ned for at afklare med kunden, hvilke test der senere vil blive udført på anlægget. De følgende test vil blive udført af en kompetent tekniker, som har forståelse for disse test, og vil sikre at de bliver udført korrekt. Test Udført af dato Test 1 Verifikation af kontinuiteten i den beskyttelsesmæssige udligningskreds (18.2.2) Modtanden i hver beskyttelsesmæssige udligningskreds mellem PE klemmen og relevante punkter, som er en del af hver beskyttelsesmæssige udligningskreds, skal måles med en strøm mellem mindst 0,2 A og cirka 10 A, som kommer fra en elektrisk adskilt forsyningskilde (f.eks. SELV, se i IEC ), og som har en maksimal tomgangsspænding på 24 V a.c eller d.c Det anbefales, at man ikke bruger en PELV forsyning, da sådanne forsyninger kan frembringe vildledende resultater i denne test. Den målte modstand skal være inden for det forventede område, i forhold til længden af, tværsnitarealet af og materialet i de(n) tilknyttede beskyttelsesmæssige udligningsleder(e). Test 2 Verifikation af impedansen i fejlsløjfen og den tilhørende overstrømsbeskyttelsesindretnings egnethed Forbindelserne af strømforsyningen og af den ydre beskyttelsesleder til PE klemmen på maskinen skal verificeres ved inspektion. Betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse af forsyningen i overensstemmelse med og tillæg A skal verificeres både ved: 1) verifikation af fejlsløjfens impedans ved: beregning eller måling i overensstemmelse med A.4, og 2) bekræftelse af, at indstillingen og karakteristikkerne af den tilhørende overstrømsbeskyttelsesindretning er i overensstemmelse med kravene i tillæg A. Test af isolationsmodstand (18.3) Når der udføres test af isolationsmodstand, skal isolationsmodstanden, som måles ved 500 V d.c mellem effektkredses ledere og den beskyttelsesmæssige udligningskreds, være mindre end 1MΩ. Testen kan udføres særskilt på sektioner af den komplette elektriske installation. Undtagelse: For at visse dele af det elektriske udstyr, ofattende f.eks. samleskinner, ledningstråds eller strømskinnesystemer eller slæberingssystemer, tillades en lavere minimunsværdi, men denne værdi må 62

65 ikke være mindre end 50KΩ. Hvis det elektriske udstyr på maskinen indeholder overspændingsbeskyttelsesindretninger, som sandsynligvis vil virke under test, er det tilladt enten at: frakoble disse indretninger, eller reducere testspændingen til en vis værdi lavere end spændingsbeskyttelsesindretninger på overspændingsbeskyttelsesindretningen, men ikke lavere end spidsværdien af forsyningens øvre grænse (fase til neutral) spænding. Spændingstest (18.4) Når der udføres spændingstest, bør der anvendes testudstyr, der er i overenstemmelse med IEC Testspændingen skal have en nominel frekvens på 50Hz eller 60Hz. Den maksimale testspænding skal have en værdi to gange udstyrets nominelle forsyningsspænding eller 1000V, den største værdi benyttes. Den maksimale testspænding skal påføres mellem effektkredsens ledere og den beskyttelsesmæssige udligningskreds i ca. 1 s. Kravene er opfyld, hvis der ikke forekommer gennemslag. Komponenter og indretninger, er ikke er beregnet til at modstå testspændingen, skal frakobles under testen. Komponenter og udstyr, der er blevet spændingstestet i overensstemmelse med deres produktstandarder, må frakobles under testen. Beskyttelse mod restspændinger (18.5) Hvor det er relevant, skal der udføres test for at sikre overensstemmelserne med s efter frakoblet forsyningen, skal alle restspændinger over 60V være på enten 60V eller derunder. I tilfælde af stikpropper eller lignende indretninger må aflade tiden ikke overstige 1s, og der skal være beskyttet mod direkte berøring med mindst IP2X eller IPXXB. Funktionstest (18.6) Det elektriske udstyrs funktioner skal testes. Elektriske sikkerhedskredses funktion (f.eks. påvisning af jordfejl) skal testes. 63

66 Gentest (18.7) (Se 18.1 før der gøres noget her) Hvor en del af maskinen og dets tilhørende udstyr er ændret eller modificeret, skal delen revirificeres og gentestes, hvor det er relevant. Der bør vises særligt opmærksomhed på de mulige ugunstige virkninger, som en gentest kan have på udstyret (f.eks. overbelastning af isolation eller afbrydelse/indkobling af indretninger). 6.5 Konklusion Der er blevet udarbejdet dokumentation for anlægget igennem kap 17, og forklaret hvordan det skal testet igennem i kap. 18. Tillæg B er blevet udarbejdet af kunden X og K Automation. Den er lavet for at lette aftalen omkring fødevandsanlægget, så der kan undgås uoverensstemmelser. Som benævnt tidligere er hele rapporten en del af dokumentation, fordi der skal leveres den nødvendige dokumentation til installation, drift og vedligeholdelse af det elektriske udstyr på en maskine. Hovedledningen fra tavle A1 til tavle A2 er blevet dimensioneret efter både IEC I denne dimensionering er der blevet sikret at installationen er beskyttet, da sikringen kan holde til både IKmax og IKmin kortslutning (og vil udkoble). Der er blevet valgt kabel som er stort nok til forbruget i tavle A2. Derudover er der blevet beregnet nye IKmin og IKmax, som der skal bruges til dimensioneringer ud fra tavle A2. Derefter er der blevet dimensioneret på pumperne (FV01_P01 ogfv01_p02), og frekvensomformerne (FV01_SY01 og FV01_SY02). De er blevet dimensioneret ud fra tavle A2, efter DS/EN Der er blevet sikret at installationen er beskyttet, da de håndbetjente motorværn kan holde til både IKmax og IKmin kortslutning (og vil udkoble).derudover er der blevet valgt kabler, som kan klare forbruget i pumperne og frekvensomformerne Det der er blevet fundet frem til i dimensioneringerne skal kunne ses i kredsskemaerne. Kredsskemaerne er blevet udarbejdet, og lavet på den måde at der vil været et naturligt flow. Dette sikre overskuelige elektriske tegninger, som en tekniker kan montere efter. Der er blevet brugt de samme tags i PI diagram, I/O liste, PLC programmering, SCADA, dimensionering og kredsskemaer. DVS. det vil være let at finde rundt i alt dokumentationen. 64

67 Afsnit 7 Projekt konklusion For at der kunne blive udarbejdet en løsning til udvikling af automatik på fødevandsanlægget har der været en hel del tekniske formaliteter. Det kræves jo at der bliver fulgt en del regler og standarder, for at anlægget kan leveres og dokumenteres. Derudover skal det efterfølgende testes for at bevise overfor kunden, at det opfylder kravene fra Dette bliver gjort for at anlægget (maskinen) fungere efter de retningslinjer der er blevet specificeret indenfor branchen, som herved sikrer at alle anlæg vil være lavet rigtigt efter en faglig gennemtænkt vurdering af industrien. Dette projekt har fulgt relevante standarder, der kan fx. nævnes (Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner), (Lavspændingsinstallationer), (Grafcet), (Elektroteknisk dokumentation) og (Programmering). Til selve fødevandsanlægget er der blevet udarbejdet et styresystem, hvor PLC og SCADA kommunikerer sammen, og sikrer en driftsikker og kontrolleret regulering af fødevand der forsyner en kedlen. De elektriske forbindelser er blevet vist i kredsskemaerne, og dimensioneringen sørger for at installationen er sikker. De forskellige reguleringer der befinder sig i fødevandsanlægget er nøje gennemtænkte, dog kan der sagtens bruges flere måleinstrumenter ved nogle af reguleringerne for at give en mere sikker og præcis regulering. Hele rapporten har været en dokumentation af det projekterede fødevandsanlæg. Der er blevet fundet frem til i projekt at vandbehandlingen i fødevandsanlægget er virkelig vigtigt, for at der kan sikres et godt anlæg. Der kan sikres en lang levetid for anlægget, hvis den beskrevne tekst i emnet bliver overholdt. Funktionsblokkede kan bruges i andre projekter, hvor lignende funktioner skal bruges. Da disse er lavet i struktureret tekst vil de være nemt at integrere i andre PLC systemer som Schneider og Siemens. Derudover er der blevet leveret en fornuftig løsning til kunden X, som kan sikrer en driftsikker og kontrolleret regulering af fødevandet der forsyner en kedlen. Der er blevet taget forbehold for kundens ønsker, hvorledes projektet vil leve op til kravspecifikationerne. 65

68 Litteraturliste Eaton Moeller haandbog DS/EN IEC IEC DS/EN IEC Thomas Heilmann, Praktisk regulering og instrumentering af Thomas, 2011 EVU, Automatiske anlæg 8. udgave, 2009 K F Larsen, Dampanlæg 66

69 Bilag Bilag 1 PI Diagram Bilag 2 I/O liste Bilag 3 PLC programmering Bilag 4 Dimensionering Bilag 5 Kredsskemaer Bilag 6 Tillæg B 67

70 Referencer Ventiler Komponenter Linje symboler PI diagram forkortelser Angiver til og fra Ventil (type uspecificeret) Drøvleventil Minimum flow ventil Aktuatorer HZ HZ Filter, Si Pump Blind flange Frekvensomformer Forvarmer Piping - Primary flow Piping - Secondary flow Piping - Tertiary flow Instrument linje symbol TT TC PT PC LA LT GV SY HZ : Temperatur transmitter : Temperatur regulator : Tryk transmitter : Tryk regulator : Niveau alarm : Niveau transmitter : Position ventil : Frekvens konverter : Hand Emergency M Motor HZ Nødstop Instrument connection Andet udstyr kode Signal line, general Signal line, electrical P : Pumpe (+ motor) Internal system link (software) Instrument funktion Anlæg monteret Kontrol system (PLC) State of drawing/project phase Company: Company drawing no.: Dicipline: Owner: Sheet size: Drawer: A1 Sign.: Date: Scale: Control: Sign.: Date: Project: Replace of: - Drawing title: PI Diagram Fødevand File referance: - Drawing no: Rev.: Drawing File:

71 PC 01 FV01_GV01 M Udtagsdamp HZ FV01_HZ01 Kondensat retur FV01_PT01 PT 01 LA Voting 2-o-o-3 01 M Spædevand M FV01_P01 FV01_P02 Spray aflufter FØDEVANDS TANK FV01_LT01 LT 01 FV01_LT02 LT 02 FV01_LT03 LT 03 TC 01 FV01_PT02 PT 02 HZ FV01_SY01 HZ M FV01_P03 FV01_GV02 M Udtagsdamp FV01_GV03 M Udtagsdamp (max 18 bar) FV01_PT03 PT 03 HZ FV01_SY02 HZ M FV01_P04 Forvarmer 1 Forvarmer 2 FV01_TT01 TT 01 FV01_TT02 TT 02 Fødevand til kedel State of drawing/project phase FV01_PT04 PT 04 Company: Company drawing no.: Dicipline: Owner: Sheet size: Drawer: HZ A1 Sign.: Date: PC 02 FV01_HZ02 Project: Affalds varmegenvindings kedel Scale: Replace of: - Sign.: Control: Date: Drawing title: PI Diagram Fødevandsanlæg File referance: - Drawing no: Rev.: Drawing File:

72 Bilag 2 - I/O Liste Komponent Dokumentati PLC tag PLC adresse I O Kommentar Data type ons tag Tilbagemelding på pumpe (FV01_P01) FV01_P01_termo Local:1:I.Data.0 X Termofejl BOOL Tilbagemelding på pumpe (FV01_P02) FV01_P02_termo Local:1:I.Data.1 X Termofejl BOOL Tilbagemelding på pumpe (FV01_P03) FV01_SY01_termo Local:1:I.Data.2 X Termofejl BOOL Tilbagemelding på pumpe (FV01_P04) FV01_SY02_termo Local:1:I.Data.3 X Termofejl BOOL Tilbagemelding Reguleringsventil FV01_GV01_sikring Local:1:I.Data.4 X Sikrings fejl BOOL (FV01_GV01) Tilbagemelding Reguleringsventiler FV01_GV02_GV03_sikring Local:1:I.Data.5 X Sikrings fejl BOOL (FV01_GV02) og (FV01_GV03) Nødstop(1) FV01_HZ01 FV01_HZ01 Local:1:I.Data.6 x Nødstop aktiveret BOOL Nødstop(2) FV01_HZ02 FV01_HZ02 Local:1:I.Data.7 x BOOL Pumpe FV01_P01 FV01_P01 Local:2:O.Data.0 X 2,2kW BOOL Pumpe FV01_P02 FV01_P02 Local:2:O.Data.1 X 2,2kW BOOL Frekvensomformer FV01_SY01 11kW Start FV01_SY01_start Local:2:O.Data.2 X BOOL Resæt FV01_SY01_reset Local:2:O.Data.3 X BOOL Hastighed FV01_SY01_hast Local:6:O.Ch0Data X Hastighed (4 20 ma) INT Fejl FV01_SY01_fejl Local:1:I.Data.8 X BOOL Motor overbelastning FV01_SY01_ pumpe_termo Local:1:I.Data.9 X BOOL Frekvensomformer FV01_SY02 11kW Start FV01_SY02_start Local:2:O.Data.4 X BOOL Resæt FV01_SY01_reset Local:2:O.Data.5 X BOOL Hastighed FV01_SY02_hast Local:6:O.Ch1Data X Hastighed (4 20 ma) INT Fejl FV01_SY02_fejl Local:1:I.Data.10 X BOOL Motor overbelastning FV01_SY02_ pumpe_termo Local:1:I.Data.11 X BOOL Tryk måler FV01_PT01 FV01_PT01 Loval:3:I.Ch0Data X 4 20 ma INT Tryk måler FV01_PT02 FV01_PT02 Loval:3:I.Ch1Data X 4 20 ma INT Tryk måler FV01_PT03 FV01_PT03 Loval:3:I.Ch2Data X 4 20 ma INT Tryk måler FV01_PT04 FV01_PT04 Loval:3:I.Ch3Data X 4 20 ma INT

73 Temperatur måler FV01_TT01 FV01_TT01 Loval:4:I.Ch0Data X 4 20 ma INT Temperatur måler FV01_TT02 FV01_TT02 Loval:4:I.Ch1Data X 4 20 ma INT Niveau måler FV01_LT01 FV01_LT01 Loval:4:I.Ch2Data X 4 20 ma INT Niveau måler FV01_LT02 FV01_LT02 Loval:4:I.Ch3Data X 4 20 ma INT Niveau måler FV01_LT03 FV01_LT03 Loval:5:I.Ch0Data x 4 20 ma INT Reguleringsventil FV01_GV01 FV01_GV01 Local:6:O.Ch2Data X 4 20 ma INT Reguleringsventil FV01_GV02 FV01_GV02 Local:6:O.Ch3Data X 4 20 ma INT Reguleringsventil FV01_GV03 FV01_GV03 Local:6:O.Ch4Data X 4 20 ma INT Intern FV01_IT_pH_Ok ph værdi ok BOOL Intern FV01_IT_salt_OK Salt værdi ok BOOL Intern FV01_IT_kedel Signal til kedel PLC BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau1 Fødevandstank niveau 1 BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau2 Fødevandstank niveau 2 BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau3 Fødevandstank niveau 3 BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau4 Fødevandstank niveau 4 BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau5 Fødevandstank niveau 5 BOOL Intern FV01_IT_LA01_niveau6 Fødevandstank niveau 6 BOOL Intern FV01_IT_LA01 Starter regulering LA01 BOOL Intern FV01_IT_PC01 Starter regulering PC01 BOOL Intern FV01_IT_PC02 Starter regulering PC02 BOOL Intern FV01_IT_TC01 Starter regulering TC01 BOOL Intern FV01_IT_PC01_Ok PV indenfor 2,8 3.2 bar BOOL Intern FV01_IT_PC02_Ok PV indenfok bar BOOL Intern FV01_IT_TC01_Ok PV indenfor grader BOOL Intern FV01_P03_drift Pumpe FV01_P03 i drift BOOL Intern FV01_P04_drift Pumpe FV01_P04 i drift BOOL Intern FV01_IT_TC01_value REAL Intern FV01_IT_PC01_PID PID blok for reguleringen PC01 PID Intern FV01_IT_PC02_PID PID blok for reguleringen PC02 PID Intern FV01_IT_TC01_PID PID blok for reguleringen TC01 PID Intern Step0 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstepm1 Til sekvensdiagram BOOL

74 Intern mstepe1 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep1_1 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep1_2 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep1_3 Til sekvensdiagram BOOL Intern msteps1 Til sekvensdiagram BOOL Intern Step2 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstepm3 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstepe3 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep3_1 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep3_2 Til sekvensdiagram BOOL Intern mstep3_3 Til sekvensdiagram BOOL Intern msteps3 Til sekvensdiagram BOOL Intern Timer1 Til sekvensdiagram Timer Intern Timer2 Til sekvensdiagram Timer

75 Intern FV01_SCADA_P01_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_P01_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_P01_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_P02_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_P02_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_P02_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY01_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY01_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY01_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY01_reset Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY01_hast Manuel REAL Intern FV01_SCADA_SY02_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY02_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY02_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY02_reset Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_SY02_hast Manuel REAL Intern FV01_SCADA_GV01_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV01_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV01_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV01 Manuel REAL Intern FV01_SCADA_GV02_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV02_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV02_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV02 Manuel REAL Intern FV01_SCADA_GV03_start Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV03_stop Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV03_bit Manuel BOOL Intern FV01_SCADA_GV03 Manuel REAL Intern FV01_SCADA_opstart Opstart BOOL Intern FV01_SCADA_drift Drift BOOL Intern FV01_SCADA_nedluk Nedluk BOOL Intern FV01_SCADA_genstart Genstart BOOL

76 Intern FV01_alarm_n1 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_n2 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_n5 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_n6 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_ PC01_lav_lav Alarm BOOL Intern FV01_alarm_PC01_lav Alarm BOOL Intern FV01_alarm_PC01_hoj Alarm BOOL Intern FV01_alarm_PC01_hoj_hoj Alarm BOOL Intern FV01_alarm_P01_termo Alarm BOOL Intern FV01_alarm_P02_termo Alarm BOOL Intern FV01_alarm_SY01_termo Alarm BOOL Intern FV01_alarm_SY02_termo Alarm BOOL Intern FV01_alarm_GV01_sikring Alarm BOOL Intern FV01_alarm_GV02_GV03_sikri Alarm BOOL ng Intern FV01_alarm_SY01_fejl Alarm BOOL Intern FV01_alarm_SY01_pumpe_ter Alarm BOOL mo Intern FV01_alarm_SY02_fejl Alarm BOOL Intern FV01_alarm_SY02_pumpe_ter Alarm BOOL mo Intern FV01_alarm_HZ01 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_HZ02 Alarm BOOL Intern FV01_alarm_P03_tryk Alarm BOOL Intern FV01_alarm_P04_tryk Alarm BOOL Intern FV01_alarm_PC02_tryk Alarm BOOL Intern FV01_alarm_TC01_temp Alarm BOOL

77 Intern FC100_1 Funktionsblok FC100 Intern FC100_1_output Værdi REAL Intern FC100_1_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_2 Funktionsblok FC100 Intern FC100_2_output Værdi REAL Intern FC100_2_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_3 Funktionsblok FC100 Intern FC100_3_output Værdi REAL Intern FC100_3_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_4 Funktionsblok FC100 Intern FC100_4_output Værdi REAL Intern FC100_4_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_5 Funktionsblok FC100 Intern FC100_5_output Værdi REAL Intern FC100_5_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_6 Funktionsblok FC100 Intern FC100_6_output Værdi REAL Intern FC100_6_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_7 Funktionsblok FC100 Intern FC100_7_output Værdi REAL Intern FC100_7_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_8 Funktionsblok FC100 Intern FC100_8_output Værdi REAL Intern FC100_8_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC100_9 Funktionsblok FC100 Intern FC100_9_output Værdi REAL Intern FC100_9_alarm Udenfor område(4 20mA) BOOL Intern FC101_1 Funktionsblok FC101 Intern FC101_1_input Værdi REAL Intern FC101_2 Funktionsblok FC101 Intern FC101_2_input Værdi REAL Intern FC101_3 Funktionsblok FC101 Intern FC101_3_input Værdi REAL Intern FC101_4 Funktionsblok FC101

78 Intern FC101_4_input Værdi REAL Intern FC101_5 Funktionsblok FC101 Intern FC101_5_input Værdi REAL Intern FC104_1 Funktionsblok FC104 Intern FC104_1_output1 Mindste drift tid BOOL Intern FC104_1_output2 Mindste drift tid BOOL Intern FC104_2 Funktionsblok FC104 Intern FC104_2_output1 Mindste drift tid BOOL Intern FC104_2_output2 Mindste drift tid BOOL Intern FC105 Funktionsblok FC105 Intern FC105_alarm1 Alarm 1/3 transmitter afviger BOOL Intern FC105_alarm2 Alarm 2/3 transmittere afviger BOOL Intern FC105_output Funktionsblok REAL Intern FC106 Funktionsblok FC106 Intern FC102 Funktionsblok FC102 Intern FC102_highest Højeste værdi REAL Intern FC103 Funktionsblok FC103 Intern FC103_lowest Laveste værdi REAL

79 a_mainroutine - Ladder Diagram Page 1 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:38 AM Total number of rungs in routine: 8 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD JSR 0 Jump To Subroutine Routine Name b_pre_program JSR 1 Jump To Subroutine Routine Name c_sekvens_main JSR 2 Jump To Subroutine Routine Name d_sekvens_opstart JSR 3 Jump To Subroutine Routine Name e_sekvens_nedlukning JSR 4 Jump To Subroutine Routine Name f_reguleringer JSR 5 Jump To Subroutine Routine Name g_scada JSR 6 Jump To Subroutine Routine Name h_alarm JSR 7 Jump To Subroutine Routine Name i_post_program (End) RSLogix 5000

80 b_pre_program - Ladder Diagram Page 2 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:46 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 mstep3_1 Timer1 til makro M3 sekvens(sekvens_nedluk) TON Timer On Delay Timer Timer1 Preset Accum 0 EN DN 1 mstep3_2 Timer2 til makro M3 sekvens(sekvens_nedluk) TON Timer On Delay Timer Timer2 Preset Accum 0 EN DN 2 Analog scaling af tryk transmitter FC01_PT01 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_1... Analog_input FV01_PT01 <Local:3:I.Ch0AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 400 Output Alarm FC100_1_output 0.0 FC100_1_alarm 0 3 Analog scaling af tryk transmitter FC01_PT02 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_2... Analog_input FV01_PT02 <Local:3:I.Ch1AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 400 Output Alarm FC100_2_output 0.0 FC100_2_alarm 0 RSLogix 5000

81 b_pre_program - Ladder Diagram Page 3 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 4 Analog scaling af tryk transmitter FC01_PT03 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_3... Analog_input FV01_PT03 <Local:3:I.Ch2AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 400 Output Alarm FC100_3_output 0.0 FC100_3_alarm 0 5 Analog scaling af tryk transmitter FC01_PT04 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_4... Analog_input FV01_PT04 <Local:3:I.Ch3AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 400 Output Alarm FC100_4_output 0.0 FC100_4_alarm 0 6 Analog scaling af temperatur transmitter FC01_TT01 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_5... Analog_input FV01_TT01 <Local:4:I.Ch0AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest -200 Range_highest 600 Output Alarm FC100_5_output 0.0 FC100_5_alarm 0 RSLogix 5000

82 b_pre_program - Ladder Diagram Page 4 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 7 Analog scaling af temperatur transmitter FC01_TT02 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_6... Analog_input FV01_TT02 <Local:4:I.Ch1AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest -200 Range_highest 600 Output Alarm FC100_6_output 0.0 FC100_6_alarm 0 8 Analog scaling af level transmitter FC01_LT01 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_7... Analog_input FV01_LT01 <Local:4:I.Ch2AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 40 Output Alarm FC100_7_output 0.0 FC100_7_alarm 0 9 Analog scaling af level transmitter FC01_LT02 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_8... Analog_input FV01_LT02 <Local:4:I.Ch3AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 40 Output Alarm FC100_8_output 0.0 FC100_8_alarm 0 RSLogix 5000

83 b_pre_program - Ladder Diagram Page 5 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 10 Analog scaling af level transmitter FC01_LT03 FC100_Analog_input_scaling FC100_Analog_input_s... FC100_9... Analog_input FV01_LT03 <Local:5:I.Ch0AnalogInputData> 0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_lowest 0 Range_highest 40 Output Alarm FC100_9_output 0.0 FC100_9_alarm 0 11 Votering 2-out-of-3 af de 3 analoge level transmittere FV01_LT01, FV01_LT02 og FV01_LT03 FC105_Votering_2outof3 FC105_Votering_2outo... FC Output FC105_output 0.0 Input3 FC100_9_output 0.0 Input2 FC100_8_output 0.0 Input1 FC100_7_output 0.0 Alarm1 FC105_alarm1 0 Alarm2 FC105_alarm2 0 deviation Der blive fundet den højeste af de 3 analoge level transmittere FV01_LT01, FV01_LT02 og FV01_LT03 FC102_Highest FC102_Highest FC Highest FC102_highest 0.0 Value1 FC100_7_output 0.0 Value2 FC100_8_output 0.0 Value3 FC100_9_output 0.0 Value4 0 Option1 1 Option2 1 Option3 1 Option4 0 RSLogix 5000

84 b_pre_program - Ladder Diagram Page 6 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 13 Der blive fundet den laveste af de 3 analoge level transmittere FV01_LT01, FV01_LT02 og FV01_LT03 FC103_Lowest FC103_Lowest FC Option1 1 Option2 1 Option3 1 Option4 0 Value4 0 Value3 Value2 Value1 Lowest FC100_9_output 0.0 FC100_8_output 0.0 FC100_7_output 0.0 FC103_lowest De forskellige niveauer i fødevandstanken bliver indelt FC106_Level_states FC106_Level_states FC Input FC105_output 0.0 Level1 FV01_IT_LA01_niveau1 0 Level2 FV01_IT_LA01_niveau2 0 Level3 FV01_IT_LA01_niveau3 0 Level4 FV01_IT_LA01_niveau4 0 Level5 FV01_IT_LA01_niveau5 0 Level6 FV01_IT_LA01_niveau6 0 Scale_highest 100 Scale_lowest 0 Input_lowest 0 Input_highest 40 L1 15 L2 30 L3 45 L4 60 L5 75 L6 90 RSLogix 5000

85 b_pre_program - Ladder Diagram Page 7 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 15 Spædevandspumpernes drift tid FC104_Run_time FC104_Run_time FC104_1... Input1 FV01_P01 <Local:2:O.Data.0> 0 Input2 FV01_P02 <Local:2:O.Data.1> 0 Output1 FC104_1_output1 0 Output2 FC104_1_output Fødevandspumpernes drift tid FC104_Run_time FC104_Run_time FC104_2... Input1 FV01_P03_drift 0 Input2 FV01_P04_drift 0 Output1 FC104_2_output1 0 Output2 FC104_2_output Step2 Step2 sender signal til kedel at der kan opstartes FV01_IT_kedel L 18 mstep3_1 Step2 sender signal til kedel at den skal nedlukkes FV01_IT_kedel U 19 mstep1_1 FV01_IT_LA01 aktivere reguleringen LA01 FV01_IT_LA01 L Step2 Step2 FV01_SCADA_P01_bit / FV01_SCADA_P02_bit / 20 mstep3_3 FV01_IT_LA01 deaktivere reguleringen LA01 FV01_IT_LA01 U Step2 FV01_SCADA_P01_bit Step2 FV01_SCADA_P02_bit 21 mstep1_2 FV01_IT_PC01 aktivere reguleringen PC01 FV01_IT_PC01 L Step2 FV01_SCADA_GV01_bit / RSLogix 5000

86 b_pre_program - Ladder Diagram Page 8 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FV01_IT_PC01 deaktivere reguleringen PC01 22 mstep3_3 FV01_IT_PC01 U Step2 FV01_SCADA_GV01_bit FV01_IT_PC02 aktivere reguleringen PC02 23 mstep1_3 FV01_IT_PC02 L Step2 Step2 FV01_SCADA_SY01_bit / FV01_SCADA_SY02_bit / FV01_IT_PC02 deaktivere reguleringen PC02 24 mstep3_3 FV01_IT_PC02 U Step2 FV01_SCADA_SY01_bit Step2 FV01_SCADA_SY02_bit FV01_IT_TC01 aktivere reguleringen TC01 25 mstep1_3 FV01_IT_TC01 L Step2 Step2 FV01_SCADA_GV02_bit / FV01_SCADA_GV03_bit / FV01_IT_TC01 deaktivere reguleringen TC01 26 mstep3_2 FV01_IT_TC01 U Step2 FV01_SCADA_GV02_bit Step2 FV01_SCADA_GV03_bit 27 Ved start af frekvensomformer bliver FV01_P03 startet, hvilket bliver indikeret med FV01_P03_drift FV01_SY01_start <Local:2:O.Data.2> FV01_P03_drift 28 Ved start af frekvensomformer bliver FV01_P04 startet, hvilket bliver indikeret med FV01_P04_drift FV01_SY02_start <Local:2:O.Data.4> FV01_P04_drift 29 FV01_IT_PC02 Regulator PC02 styresignal bliver move til FV01_SY01 FV01_SCADA_SY01_bit / Move Source Dest MOV FV01_IT_TC01_value 0.0 FC101_4_input 0.0 RSLogix 5000

87 b_pre_program - Ladder Diagram Page 9 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 35 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 30 FV01_IT_PC02 Regulator PC02 styresignal bliver move til FV01_SY02 FV01_SCADA_SY02_bit / Move Source Dest MOV FV01_IT_TC01_value 0.0 FC101_5_input FV01_IT_TC01 FV01_IT_PC02 NO/OFF styresignal til FV01_GV02 FV01_SCADA_GV02_bit / MOV Move Source 100 Dest FC101_2_input 0.0 Trykket skal holdes mellem 2,8-3.2 bar, som vil signalere at reguleringen PC01 er ok 32 GEQ Grtr Than or Eql (A>=B) LEQ Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source A FC100_1_output 0.0 Source B 2.8 Source B 3.2 FV01_IT_PC01_Ok Trykket skal holdes mellem bar, som vil signalere at reguleringen PC02 er ok 33 GEQ Grtr Than or Eql (A>=B) LEQ Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source A FC100_1_output 0.0 Source B 45 Source B 55 FV01_IT_PC02_Ok Temperaturen skal holdes mellem grader, som vil signalere at reguleringen TC01 er ok GEQ LEQ FV01_IT_TC01_Ok 34 Grtr Than or Eql (A>=B) Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_6_output 0.0 Source A FC100_6_output 0.0 Source B 170 Source B 190 (End) RSLogix 5000

88 c_sekvens_main - Ladder Diagram Page 10 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:47 AM Total number of rungs in routine: 4 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 For at der kan kommes i Step0, så skal de 3 regulatorer(pc01,pc02,tc01) + ON/OFF styringen(la01) være slået fra msteps3 FV01_IT_LA01 FV01_IT_PC01 FV01_IT_PC02 FV01_IT_TC01 Step0 / / / / L S:FS msteps3 U mstepm1 er en makro rutine "M1 - Opstart", hvori fødevandsanlægget opstartes 1 Step0 FV01_SCADA_opstart mstepm1 L Step0 U Step2 giver et internt signal om at der må fyres op for kedlen 2 msteps1 FV01_SCADA_drift Step2 L msteps1 U mstepm3 er en makro rutine "M3 - Nedluk", hvori fødevandsanlægget nedlukkes 3 Step2 FV01_SCADA_nedluk mstepm3 L Step2 U (End) RSLogix 5000

89 d_sekvens_opstart - Ladder Diagram Page 11 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:48 AM Total number of rungs in routine: 5 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 mstepm1 mstepm1 åbner makro M1 sekvensen(sekvens_opstart), og springer væk fra Main sekvens(sekvens_main) mstepe1 L mstepm1 U 1 mstep1_1 starter ON/OFF styringen LA01 mstepe1 FV01_IT_pH_Ok FV01_IT_salt_Ok mstep1_1 L mstepe1 U mstep1_2 starter regulatoren PC01 2 mstep1_1 FV01_IT_LA01_niveau4 mstep1_2 L FV01_IT_LA01_niveau5 mstep1_1 U FV01_IT_LA01_niveau6 mstep1_3 starter regulatorerne PC02 og TC01 3 mstep1_2 FV01_IT_PC01_Ok mstep1_3 L mstep1_2 U 4 msteps1 lukker makro M1 sekvensen(sekvens_opstart), og springer tilbage til Main sekvens(sekvens_main) mstep1_3 FV01_IT_PC02_Ok FV01_IT_TC01_Ok msteps1 L mstep1_3 U (End) RSLogix 5000

90 e_sekvens_nedlukning - Ladder Diagram Page 12 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:48 AM Total number of rungs in routine: 5 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 mstepm3 mstepm3 åbner makro M3 sekvensen(sekvens_nedluk), og springer væk fra Main sekvens(sekvens_main) mstepe3 L mstepm3 U mstep3_1 gør det interne signal FV01_IT_kedel=false 1 mstepe3 FV01_IT_kedel mstep3_1 L mstepe3 U mstep3_2 stopper regulatoren TC01 2 mstep3_1 FV01_IT_kedel / Timer1.DN mstep3_2 L mstep3_1 U mstep3_3 stopper regulatorerne PC01 og PC02 + ON/OFF styringen LA01 3 mstep3_2 FV01_IT_TC01 / Timer2.DN mstep3_3 L mstep3_2 U 4 mstep3_3 msteps3 lukker makro M3 sekvensen(sekvens_nedluk), og springer tilbage til Main sekvens(sekvens_main) FV01_IT_PC01 / FV01_IT_PC02 / FV01_IT_LA01 / msteps3 L mstep3_3 U (End) RSLogix 5000

91 f_reguleringer - Ladder Diagram Page 13 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:49 AM Total number of rungs in routine: 4 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 FV01_IT_PC01 Dette er PI regulatoren PC01 for opretholdelse af tryk i fødevandstanken PID Proportional Integral Derivative PID FV01_IT_PC01_PID... Process Variable FC100_1_output Tieback 0 Control Variable FC101_1_input PID Master Loop 0 Inhold Bit 0 Inhold Value 0 Setpoint 3.0 Process Variable 0.0 Output % FV01_IT_PC02 Dette er PI regulatoren PC02 for tryk i fødevandsledningen PID Proportional Integral Derivative PID FV01_IT_PC02_PID... Process Variable FC100_4_output Tieback 0 Control Variable FV01_IT_TC01_value PID Master Loop 0 Inhold Bit 0 Inhold Value 0 Setpoint 50.0 Process Variable 0.0 Output % FV01_IT_TC01 Dette er PI regulatoren TC01 for temperatur i fødevandsledningen PID Proportional Integral Derivative PID FV01_IT_TC01_PID... Process Variable FC100_6_output Tieback 0 Control Variable FC101_3_input PID Master Loop 0 Inhold Bit 0 Inhold Value 0 Setpoint Process Variable 0.0 Output % FV01_IT_TC01 Feedforward beregning, som bruges sammen med TC01 Compute Dest Expression CPT FC101_3_input *(140 - FC100_5_output) (End) RSLogix 5000

92 g_scada - Ladder Diagram Page 14 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:49 AM Total number of rungs in routine: 12 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Manuel styring af spædevandspumpe (FV01_P01) 0 Step2 FV01_SCADA_P01_start FV01_SCADA_P01_stop / FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_IT_LA01_niveau2 / FV01_SCADA_P01_bit FV01_IT_LA01_niveau3 / FV01_SCADA_P01_bit Manuel styring af spædevandspumpe (FV01_P02) 1 Step2 FV01_SCADA_P02_start FV01_SCADA_P02_stop / FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_IT_LA01_niveau2 / FV01_SCADA_P02_bit FV01_IT_LA01_niveau3 / FV01_SCADA_P02_bit Manuel styring af frekvensomformer (FV01_SY01) 2 Step2 FV01_SCADA_SY01_start FV01_SCADA_SY01_stop / FV01_IT_PC02_Ok FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_SCADA_SY01_bit FV01_SCADA_SY01_bit 3 FV01_SCADA_SY01_bit Manuel styring af hastigheden på frekvensomformer (FV01_SY01) FV01_IT_LA01_niveau1 / Move Source Dest MOV FV01_SCADA_SY01_hast 0.0 FC101_4_input 0.0 Manuel styring af frekvensomformer (FV01_SY02) 4 Step2 FV01_SCADA_SY02_start FV01_SCADA_SY02_stop / FV01_IT_PC02_Ok FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_SCADA_SY02_bit FV01_SCADA_SY02_bit 5 FV01_SCADA_SY02_bit Manuel styring af hastigheden på frekvensomformer (FV01_SY02) FV01_IT_LA01_niveau1 / Move Source Dest MOV FV01_SCADA_SY02_hast 0.0 FC101_5_input 0.0 RSLogix 5000

93 g_scada - Ladder Diagram Page 15 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:50 AM Total number of rungs in routine: 12 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Manuel styring af reguleringsventil (FV01_GV01) 6 Step2 FV01_SCADA_GV01_start FV01_SCADA_GV01_stop / FV01_IT_PC01_Ok FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_SCADA_GV01_bit FV01_SCADA_GV01_bit 7 FV01_SCADA_GV01_bit Manuel styring af hvor meget reguleringsventilen (FV01_GV01) skal være åben FV01_IT_LA01_niveau1 MOV / Move Source FV01_SCADA_GV Dest FC101_1_input Step2 Manuel styring af reguleringsventil (FV01_GV02) FV01_SCADA_GV02_start FV01_SCADA_GV02_stop FV01_IT_TC01_Ok FV01_SCADA_GV02_bit / FV01_SCADA_GV02_bit 9 FV01_SCADA_GV02_bit Manuel styring af hvor meget reguleringsventilen (FV01_GV02) skal være åben FV01_P03_drift MOV Move Source FV01_SCADA_GV02 FV01_P04_drift 0.0 Dest FC101_2_input Step2 Manuel styring af reguleringsventil (FV01_GV03) FV01_SCADA_GV03_start FV01_SCADA_GV03_stop FV01_IT_TC01_Ok FV01_SCADA_GV03_bit / FV01_SCADA_GV03_bit 11 FV01_SCADA_GV03_bit Manuel styring af hvor meget reguleringsventilen (FV01_GV03) skal være åben FV01_P03_drift MOV Move Source FV01_SCADA_GV03 FV01_P04_drift 0.0 Dest FC101_3_input 0.0 (End) RSLogix 5000

94 h_alarm - Ladder Diagram Page 16 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:50 AM Total number of rungs in routine: 24 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 0 Interlock af reguleringsventil (FV01_GV01) og pumper (FV01_P03 og FV01_P04) både i auto/manuel mode FV01_IT_LA01_niveau1 FV01_alarm_n1 Ikke ønsket niveau, begge spædevandspumper kører 1 FV01_IT_LA01_niveau2 FV01_alarm_n2 2 Interlock af spædevandspumper (FV01_P01 og FV01_P02) både i auto/manuel mode FV01_IT_LA01_niveau5 FV01_alarm_n5 3 Interlock af spædevandspumper (FV01_P01 og FV01_P02) både i auto/manuel mode FV01_IT_LA01_niveau6 FV01_alarm_n6 Fødevandstankens tryk er alt for lavt, og en det vil give en alarm til operatøren LEQ FV01_alarm_PC01_lav_lav 4 Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source B 2.2 Fødevandstankens tryk er lavt, og en det vil give en alarm til operatøren LEQ 5 Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source B 2.5 FV01_alarm_PC01_lav Fødevandstankens tryk er højt, og en det vil give en alarm til operatøren GEQ 6 Grtr Than or Eql (A>=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source B 3.5 FV01_alarm_PC01_hoj Fødevandstankens tryk er alt for højt, og en det vil give en alarm til operatøren GEQ FV01_alarm_PC01_hoj_hoj 7 Grtr Than or Eql (A>=B) Source A FC100_1_output 0.0 Source B FV01_P01_termo <Local:1:I.Data.0> Termofejl på håndbetjent motorværn til pumpe FV01_P01 FV01_alarm_P01_termo 9 FV01_P02_termo <Local:1:I.Data.1> Termofejl på håndbetjent motorværn til pumpe FV01_P02 FV01_alarm_P02_termo RSLogix 5000

95 h_alarm - Ladder Diagram Page 17 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:50 AM Total number of rungs in routine: 24 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 10 FV01_SY01_termo <Local:1:I.Data.2> Termofejl på håndbetjent motorværn til frekvensomformer FV01_SY01 FV01_alarm_SY01_termo 11 FV01_SY02_termo <Local:1:I.Data.3> Termofejl på håndbetjent motorværn til frekvensomformer FV01_SY02 FV01_alarm_SY02_termo 12 FV01_GV01_sikring <Local:1:I.Data.4> Udkobling af automatsikring til reguleringsventil FV01_GV01 FV01_alarm_GV01_sikring 13 Udkobling af automatsikring til reguleringsventilerne FV01_GV02 og FV01_GV03 FV01_GV02_GV03_sikring <Local:1:I.Data.5> FV01_alarm_GV02_GV03_sikring 14 Termo fejl på frekvensomformer FV01_SY01 pga. overbelastning af pumpe FV01_P03 FV01_SY01_pumpe_termo <Local:1:I.Data.9> FV01_alarm_SY01_pumpe_termo 15 Termo fejl på frekvensomformer FV01_SY02 pga. overbelastning af pumpe FV01_P04 FV01_SY02_pumpe_termo <Local:1:I.Data.11> FV01_alarm_SY02_pumpe_termo 16 FV01_SY01_fejl <Local:1:I.Data.8> Fejl på frekvensomformer FV01_SY01 FV01_alarm_SY01_fejl 17 FV01_SY02_fejl <Local:1:I.Data.10> Fejl på frekvensomformer FV01_SY02 FV01_alarm_SY02_fejl 18 Nødstoppet FV01_HZ01 er aktiveret, og dette vil stoppe reguleringsventilen FV01_GV01 både i auto/manuel mode. FV01_HZ01 <Local:1:I.Data.6> FV01_SCADA_genstart / FV01_alarm_HZ01 FV01_alarm_HZ01 19 Nødstoppet FV01_HZ02 er aktiveret, og dette vil stoppe reguleringsventilen FV01_GV02 og FV01_GV03 både i auto/manuel mode. FV01_HZ02 <Local:1:I.Data.7> FV01_SCADA_genstart FV01_alarm_HZ02 / FV01_alarm_HZ02 LEQ 20 Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_2_output 0.0 Source B 2.5 Trykket før pumpe alt for alt for lavt, interlock af FV01_P03 FV01_alarm_P03_tryk RSLogix 5000

96 h_alarm - Ladder Diagram Page 18 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:50 AM Total number of rungs in routine: 24 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Trykket før pumpe FV01_P04 er for lavt, og kan være potentielt farligt for motoren LEQ 21 Less Than or Eql (A<=B) Source A FC100_3_output 0.0 Source B 2.5 FV01_alarm_P04_tryk 22 Trykket i fødevandsledningen er udenfor det acceptable tryk (45-55 bar), og vil give en alarm til operatøren FV01_IT_PC02_Ok FV01_alarm_PC02_tryk 23 Temperaturen i fødevandsledningen er udenfor den acceptable temperatur ( grader), og vil give en alarm til operatøren FV01_IT_TC01_Ok FV01_alarm_TC01_temp (End) RSLogix 5000

97 i_post_program - Ladder Diagram Page 19 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:51 AM Total number of rungs in routine: 11 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Spædevandspumpe FV01_P01 logik 0 FV01_IT_LA01 FV01_IT_LA01_niveau3 FC104_1_output1 FV01_IT_LA01_niveau5 / FV01_IT_LA01_niveau6 / FV01_IT_LA01 FV01_IT_LA01_niveau2 FV01_P02 <Local:2:O.Data.1> FV01_IT_LA01 FV01_P01 <Local:2:O.Data.0> FV01_IT_LA01_niveau4 / Step2 FV01_SCADA_P01 FV01_P01 <Local:2:O.Data.0> Spædevandspumpe FV01_P02 logik FV01_IT_LA01 FV01_IT_LA01_niveau3 FC104_1_output2 1 / FV01_IT_LA01 / FV01_IT_LA01 / FV01_IT_LA01_niveau2 FV01_P02 <Local:2:O.Data.1> FV01_P01 <Local:2:O.Data.0> FV01_IT_LA01_niveau4 / FV01_IT_LA01_niveau5 / FV01_IT_LA01_niveau6 / Step2 FV01_SCADA_P02 FV01_P02 <Local:2:O.Data.1> Analog output scaling til reguleringsventilen FV01_GV01 til trykket i fødevandstanken FV01_IT_LA01_niveau1 FV01_alarm_HZ01 FC101_Analog_output_scaling 2 / / FC101_Analog_output_... FC101_1... Analog_output FV01_GV01 <Local:6:O.Ch2Data> 0 Input FC101_1_input 0.0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_highest 100 Range_lowest 0 RSLogix 5000

98 i_post_program - Ladder Diagram Page 20 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:51 AM Total number of rungs in routine: 11 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD 3 FV01_P03_drift FV01_P04_drift Analog output scaling til reguleringsventilen FV01_GV02 til trykket i forvarmer1 FV01_alarm_HZ02 FC101_Analog_output_scaling / FC101_Analog_output_... FC101_2... Analog_output FV01_GV02 <Local:6:O.Ch3Data> 0 Input FC101_2_input 0.0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_highest 100 Range_lowest 0 4 FV01_P03_drift FV01_P04_drift Analog output scaling til reguleringsventilen FV01_GV03 til trykket i forvarmer2 FV01_alarm_HZ02 FC101_Analog_output_scaling / FC101_Analog_output_... FC101_3... Analog_output FV01_GV03 <Local:6:O.Ch4Data> 0 Input FC101_3_input 0.0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_highest 100 Range_lowest 0 FV01_IT_LA01_niveau1 5 / Analog output scaling til frekvensomformeren FV01_SY01 til pumpen FV01_P03 FC101_Analog_output_scaling FC101_Analog_output_... FC101_4... Analog_output FV01_SY01_hast <Local:6:O.Ch0Data> 0 Input FC101_4_input 0.0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_highest 100 Range_lowest 0 FV01_IT_LA01_niveau1 6 / Analog output scaling til frekvensomformeren FV01_SY2 til pumpen FV01_P04 FC101_Analog_output_scaling FC101_Analog_output_... FC101_5... Analog_output FV01_SY02_hast <Local:6:O.Ch1Data> 0 Input FC101_5_input 0.0 Analog_lowest 4000 Analog_highest Range_highest 100 Range_lowest 0 RSLogix 5000

99 i_post_program - Ladder Diagram Page 21 Afslutningsprojekt:MainTask:MainProgram 6/11/2015 9:00:51 AM Total number of rungs in routine: 11 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Start af frekvensomformeren FV01_SY01 7 FV01_IT_PC02 FC104_2_output1 FV01_SY02_start <Local:2:O.Data.4> / FV01_alarm_P03_tryk / FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_IT_PC02 FV01_SY01_start <Local:2:O.Data.2> FV01_SY02_start <Local:2:O.Data.4> / Step2 FV01_SCADA_SY01_bit FV01_SY01_start <Local:2:O.Data.2> 8 FV01_SCADA_SY01_reset Resæt af frekvensomformeren FV01_SY01 FV01_SY01_reset <Local:2:O.Data.3> Start af frekvensomformeren FV01_SY02 9 FV01_IT_PC02 FC104_2_output2 FV01_SY01_start <Local:2:O.Data.2> / FV01_alarm_P04_tryk / FV01_IT_LA01_niveau1 / FV01_IT_PC02 FV01_SY02_start <Local:2:O.Data.4> FV01_SY01_start <Local:2:O.Data.2> / Step2 FV01_SCADA_SY02_bit FV01_SY02_start <Local:2:O.Data.4> 10 FV01_SCADA_SY02_reset Resæt af frekvensomformeren FV01_SY02 FV01_SY02_reset <Local:2:O.Data.5> (End) RSLogix 5000

100 FC100_Analog_input_scaling - Instruction Definition Page 22 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC100_Analog_input_scaling 6/11/2015 9:00:51 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC100_Analog_input_scaling v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C100_Analog_input_scaling(Analog_input, Analog_lowest, Analog_highest, Range_lowest, Range_highest, Output, Alarm); Parameters equired X X X X X X X X Name FC100_Analog_input_scaling EnableIn EnableOut Analog_input Analog_lowest Analog_highest Range_lowest Range_highest Output Alarm Data Type FC100_Analog_input_scaling BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL REAL REAL BOOL Usage InOut Input Output Input Input Input Input Input Output Output Description Extended Description Execution Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

101 FC100_Analog_input_scaling Instruction Definition - Parameter Listing Page 23 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC100_Analog_input_scaling 6/11/2015 9:00:51 AM Data Type Size: 36 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC100_Analog_input_scaling <definition> Name Default Data Type Scope Alarm 0 BOOL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Alarm - FC100_Analog_input_scaling/Logic - *#14, *#15 Analog_highest 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Analog_highest - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #13, #4 Analog_input 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Analog_input - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #10, #13, #13 Analog_lowest 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Analog_lowest - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #13, #4, #7 Output 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Output - FC100_Analog_input_scaling/Logic - *#10 Range_highest 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Range_highest - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #4 Range_lowest 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Range_lowest - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #4, #7 RSLogix 5000

102 FC100_Analog_input_scaling Instruction Definition - Local Tag Listing Page 24 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC100_Analog_input_scaling 6/11/2015 9:00:51 AM Data Context: FC100_Analog_input_scaling <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope a 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Local Tag External Access: None a - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #10, #7, *#4 b 0.0 REAL FC100_Analog_input_scali ng Usage: Local Tag External Access: None b - FC100_Analog_input_scaling/Logic - #10, *#7 RSLogix 5000

103 FC100_Analog_input_scaling Instruction Definition - Logic Routine Page 25 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC100_Analog_input_scaling:Logic 6/11/2015 9:00:51 AM Total number of lines in routine: 16 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC100_Analog_input_scaling <definition> //Denne bloks funktion er at tage et analog input signal, og scalere det. //a er hældningskoefficiente på den lineær kurve a:=((range_highest-range_lowest)/(analog_highest-analog_lowest)); // b er en konstant værdi b:=(range_lowest-(a*analog_lowest)); // Output er måleinstrumentets værdi. Output:=((a*Analog_input)+b); //Hvis Analog_input kommer udenfor sine værdier, vil der blive sendt en alarm. Dette kan indere ledningsbrud. IF Analog_input>(Analog_highest+500) or Analog_input<(Analog_lowest-500) THEN Alarm:=1; ELSE Alarm:=0; END_IF; RSLogix 5000

104 FC101_Analog_output_scaling - Instruction Definition Page 26 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC101_Analog_output_scaling 6/11/2015 9:00:51 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC101_Analog_output_scaling v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C101_Analog_output_scaling(Analog_output, Input, Analog_lowest, Analog_highest, Range_highest, Range_lowest); Parameters equired X X X X X X X Name FC101_Analog_output_scaling EnableIn EnableOut Analog_output Input Analog_lowest Analog_highest Range_highest Range_lowest Data Type FC101_Analog_output_scaling BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL REAL REAL Usage InOut Input Output Output Input Input Input Input Input Description Extended Description Execution Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

105 FC101_Analog_output_scaling Instruction Definition - Parameter Listing Page 27 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC101_Analog_output_scaling 6/11/2015 9:00:51 AM Data Type Size: 36 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC101_Analog_output_scaling <definition> Name Default Data Type Scope Analog_highest 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: None Analog_highest - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #4 Analog_lowest 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: None Analog_lowest - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #4, #7 Analog_output 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Analog_output - FC101_Analog_output_scaling/Logic - *#10 Input 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: None Input - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #10 Range_highest 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: None Range_highest - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #4 Range_lowest 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: None Range_lowest - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #4, #7 RSLogix 5000

106 FC101_Analog_output_scaling Instruction Definition - Local Tag Listing Page 28 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC101_Analog_output_scaling 6/11/2015 9:00:52 AM Data Context: FC101_Analog_output_scaling <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope a 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Local Tag External Access: None a - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #10, #7, *#4 b 0.0 REAL FC101_Analog_output_sca ling Usage: Local Tag External Access: None b - FC101_Analog_output_scaling/Logic - #10, *#7 RSLogix 5000

107 FC101_Analog_output_scaling Instruction Definition - Logic Routine Page 29 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC101_Analog_output_scaling:Logic 6/11/2015 9:00:52 AM Total number of lines in routine: 15 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC101_Analog_output_scaling <definition> //Denne bloks funktion er at tage et input signal, og scalere det til et Analog output. //a er hældningskoefficiente på den lineær kurve a:=(range_highest-range_lowest)/(analog_highest-analog_lowest); // b er en konstant værdi b:=range_lowest-(a*analog_lowest); // Analog_output kan fx styre en reguleringsvnetil eller frekvensomformer Analog_output:=(Input-b)/a; RSLogix 5000

108 FC102_Highest - Instruction Definition Page 30 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC102_Highest 6/11/2015 9:00:52 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC102_Highest v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C102_Highest(Highest, Value1, Value2, Value3, Value4, Option1, Option2, Option3, Option4); Parameters equired X X X X X X X X X X Name FC102_Highest EnableIn EnableOut Highest Value1 Value2 Value3 Value4 Option1 Option2 Option3 Option4 Data Type FC102_Highest BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL REAL BOOL BOOL BOOL BOOL Usage InOut Input Output Output Input Input Input Input Input Input Input Input Description Extended Description Execution RSLogix 5000

109 FC102_Highest - Instruction Definition Page 31 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC102_Highest 6/11/2015 9:00:52 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

110 FC102_Highest Instruction Definition - Parameter Listing Page 32 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC102_Highest 6/11/2015 9:00:52 AM Data Type Size: 24 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC102_Highest <definition> Name Default Data Type Scope Highest 0.0 REAL FC102_Highest Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Highest - FC102_Highest/Logic - #11, #13, #18, #20, #25, #27, #33, #33, #33, #33, #4, #6, *#12, *#19, *#26, *#34, *#5 Option1 0 BOOL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option1 - FC102_Highest/Logic - #4, #6 Option2 0 BOOL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option2 - FC102_Highest/Logic - #11, #13 Option3 0 BOOL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option3 - FC102_Highest/Logic - #18, #20 Option4 0 BOOL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option4 - FC102_Highest/Logic - #25, #27 Value1 0.0 REAL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value1 - FC102_Highest/Logic - #33, #4, #5, #6, *#7 Value2 0.0 REAL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value2 - FC102_Highest/Logic - #11, #12, #13, #33, *#14 Value3 0.0 REAL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value3 - FC102_Highest/Logic - #18, #19, #20, #33, *#21 Value4 0.0 REAL FC102_Highest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value4 - FC102_Highest/Logic - #25, #26, #27, #33, *#28 RSLogix 5000

111 FC102_Highest Instruction Definition - Local Tag Listing Page 33 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC102_Highest 6/11/2015 9:00:53 AM Data Context: FC102_Highest <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope No Tags Exist RSLogix 5000

112 FC102_Highest Instruction Definition - Logic Routine Page 34 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC102_Highest:Logic 6/11/2015 9:00:53 AM Total number of lines in routine: 36 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC102_Highest <definition> //Denne bloks funktion er at finde den højeste værdi. Der tilvælges hvormange der skal være med (Option1,Option2,Option3, Option4) //Der ses om value1 er den højeste værdi IF Option1 and (Highest <= Value1) THEN Highest:=Value1; ELSIF not Option1 and (Highest <= Value1) THEN Value1:=0; END_IF; //Der ses om value2 er den højeste værdi IF Option2 and (Highest <= Value2) THEN Highest:=Value2; ELSIF not Option2 and (Highest <= Value2) THEN Value2:=0; END_IF; //Der ses om value3 er den højeste værdi IF Option3 and (Highest <= Value3) THEN Highest:=Value3; ELSIF not Option3 and (Highest <= Value3) THEN Value3:=0; END_IF; //Der ses om value4 er den højeste værdi IF Option4 and (Highest <= Value4) THEN Highest:=Value4; ELSIF not Option4 and (Highest <= Value4) THEN Value4:=0; END_IF; //Hvis den højeste værdi ikke længere eksistere, så higheste blive sat til 0 If (Highest>Value1) and (Highest>Value2) and (Highest>Value3) and (Highest>Value4) Then Highest:=0; END_IF; RSLogix 5000

113 FC103_Lowest - Instruction Definition Page 35 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC103_Lowest 6/11/2015 9:00:53 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC103_Lowest v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C103_Lowest(Option1, Option2, Option3, Option4, Value4, Value3, Value2, Value1, Lowest); Parameters equired X X X X X X X X X X Name FC103_Lowest EnableIn EnableOut Option1 Option2 Option3 Option4 Value4 Value3 Value2 Value1 Lowest Data Type FC103_Lowest BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL REAL Usage InOut Input Output Input Input Input Input Input Input Input Input Output Description Extended Description Execution RSLogix 5000

114 FC103_Lowest - Instruction Definition Page 36 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC103_Lowest 6/11/2015 9:00:53 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

115 FC103_Lowest Instruction Definition - Parameter Listing Page 37 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC103_Lowest 6/11/2015 9:00:53 AM Data Type Size: 24 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC103_Lowest <definition> Name Default Data Type Scope Lowest 0.0 REAL FC103_Lowest Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Lowest - FC103_Lowest/Logic - #11, #13, #18, #20, #25, #27, #32, #32, #32, #32, #4, #6, *#12, *#19, *#26, *#33, *#5 Option1 0 BOOL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option1 - FC103_Lowest/Logic - #4, #6 Option2 0 BOOL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option2 - FC103_Lowest/Logic - #11, #13 Option3 0 BOOL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option3 - FC103_Lowest/Logic - #18, #20 Option4 0 BOOL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Option4 - FC103_Lowest/Logic - #25, #27 Value1 0.0 REAL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value1 - FC103_Lowest/Logic - #32, #4, #5, #6, *#7 Value2 0.0 REAL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value2 - FC103_Lowest/Logic - #11, #12, #13, #32, *#14 Value3 0.0 REAL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value3 - FC103_Lowest/Logic - #18, #19, #20, #32, *#21 Value4 0.0 REAL FC103_Lowest Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Value4 - FC103_Lowest/Logic - #25, #26, #27, #32, *#28 RSLogix 5000

116 FC103_Lowest Instruction Definition - Local Tag Listing Page 38 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC103_Lowest 6/11/2015 9:00:53 AM Data Context: FC103_Lowest <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope No Tags Exist RSLogix 5000

117 FC103_Lowest Instruction Definition - Logic Routine Page 39 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC103_Lowest:Logic 6/11/2015 9:00:53 AM Total number of lines in routine: 37 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC103_Lowest <definition> //Denne bloks funktion er at finde den laveste værdi. Der tilvælges hvormange der skal være med (Option1,Option2,Option3, Option4) //Der ses om value1 er den laveste værdi IF Option1 and (Lowest >=Value1) THEN Lowest:=Value1; ELSIF not Option1 and (Lowest>=Value1) THEN Value1:= ; END_IF; //Der ses om value2 er den laveste værdi IF Option2 and (Lowest >= Value2) THEN Lowest:=Value2; ELSIF not Option2 and (Lowest>=Value2) THEN Value2:= ; END_IF; //Der ses om value3 er den laveste værdi IF Option3 and (Lowest >= Value3) THEN Lowest:=Value3; ELSIF not Option3 and (Lowest>=Value3) THEN Value3:= ; END_IF; //Der ses om value4 er den laveste værdi IF Option4 and (Lowest >=Value4) THEN Lowest:=Value4; ELSIF not Option4 and (Lowest>=Value4) THEN Value4:= ; END_IF; //Hvis den lavest værdi ikke længere eksistere, så lowest blive sat til If (Lowest<Value1) and (Lowest<Value2) and (Lowest<Value3) and (Lowest<Value4) Then Lowest:= ; END_IF; RSLogix 5000

118 FC104_Run_time - Instruction Definition Page 40 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC104_Run_time 6/11/2015 9:00:53 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC104_Run_time v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C104_Run_time(Input1, Input2, Output1, Output2); Parameters equired X X X X X Name FC104_Run_time EnableIn EnableOut Input1 Input2 Output1 Output2 Data Type FC104_Run_time BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL Usage InOut Input Output Input Input Output Output Description Extended Description Execution Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

119 FC104_Run_time Instruction Definition - Parameter Listing Page 41 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC104_Run_time 6/11/2015 9:00:53 AM Data Type Size: 108 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC104_Run_time <definition> Name Default Data Type Scope Input1 0 BOOL FC104_Run_time Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input1 - FC104_Run_time/Logic - #12, #22 Input2 0 BOOL FC104_Run_time Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input2 - FC104_Run_time/Logic - #17, #27 Output1 0 BOOL FC104_Run_time Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Output1 - FC104_Run_time/Logic - *#32, *#33 Output2 0 BOOL FC104_Run_time Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Output2 - FC104_Run_time/Logic - *#32, *#33 RSLogix 5000

120 FC104_Run_time Instruction Definition - Local Tag Listing Page 42 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC104_Run_time 6/11/2015 9:00:53 AM Data Context: FC104_Run_time <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope Timer1 FBD_TIMER FC104_Run_time Usage: Local Tag External Access: None Timer1 - FC104_Run_time/Logic - *#4 Timer1.TimerEnable 0 BOOL Timer1.TimerEnable - FC104_Run_time/Logic - *#12, *#13 Timer1.PRE 0 DINT Timer1.PRE - FC104_Run_time/Logic - *#5, *#9 Timer1.ACC 0 DINT Timer1.ACC - FC104_Run_time/Logic - *#23 Timer1.DN 0 BOOL Timer1.DN - FC104_Run_time/Logic - #22 Timer2 FBD_TIMER FC104_Run_time Usage: Local Tag External Access: None Timer2 - FC104_Run_time/Logic - *#8 Timer2.TimerEnable 0 BOOL Timer2.TimerEnable - FC104_Run_time/Logic - *#17, *#18 Timer2.ACC 0 DINT Timer2.ACC - FC104_Run_time/Logic - *#28 Timer2.DN 0 BOOL Timer2.DN - FC104_Run_time/Logic - #27 Value1 0.0 REAL FC104_Run_time Usage: Local Tag External Access: None Value1 - FC104_Run_time/Logic - #23, #32, #37, *#23, *#38 Value2 0.0 REAL FC104_Run_time Usage: Local Tag External Access: None Value2 - FC104_Run_time/Logic - #28, #32, #37, *#28, *#38 RSLogix 5000

121 FC104_Run_time Instruction Definition - Logic Routine Page 43 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC104_Run_time:Logic 6/11/2015 9:00:54 AM Total number of lines in routine: 40 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC104_Run_time <definition> //Denne blok har til formål at finde frem til hvilket input, der har været aktiveret i længest tid //Timer 1, tæller 10 minutter TONR(Timer1); Timer1.PRE:=600000; //Timer 2, tæller 10 minutter TONR(Timer2); Timer1.PRE:=600000; //Timer 1 bliver tænd/slukket når Input1 er aktiv IF Input1 THEN Timer1.TimerEnable:=1; ELSE Timer1.TimerEnable:=0; END_IF; //Timer 2 bliver tænd/slukket når Input2 er aktiv IF Input2 THEN Timer2.TimerEnable:=1; ELSE Timer2.TimerEnable:=0; END_IF; //Input1s Value1 stiger med 1, for hver gang der er gået et minut IF Input1 and Timer1.DN THEN Value1:=Value1+1; Timer1.ACC:=0; END_IF; //Input2s Value2 stiger med 1, for hver gang der er gået et minut IF Input2 and Timer2.DN THEN Value2:=Value2+1; Timer2.ACC:=0; END_IF; //Hvis Value1 er lig med eller større end Value2, så vil output2 blive aktiveret. ellers vil oumput 1 være aktiveret IF Value1>=Value2 THEN Output2:=1; Output1:=0; ELSE Output2:=0; Output1:=1; END_IF; //når enten Value1 eller Value2 kommer op på 32000, så vil de begge blive minusset med 8000 IF (Value1>= ) or (Value2>= ) THEN Value1:= ; Value2:= ; END_IF; RSLogix 5000

122 FC105_Votering_2outof3 - Instruction Definition Page 44 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC105_Votering_2outof3 6/11/2015 9:00:54 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC105_Votering_2outof3 v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C105_Votering_2outof3(Output, Input3, Input2, Input1, Alarm1, Alarm2, deviation); Parameters equired X X X X X X X X Name FC105_Votering_2outof3 EnableIn EnableOut Output Input3 Input2 Input1 Alarm1 Alarm2 deviation Data Type FC105_Votering_2outof3 BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL BOOL BOOL REAL Usage InOut Input Output Output Input Input Input Output Output Input Description Extended Description Execution Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

123 FC105_Votering_2outof3 Instruction Definition - Parameter Listing Page 45 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC105_Votering_2outof3 6/11/2015 9:00:54 AM Data Type Size: 28 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC105_Votering_2outof3 <definition> Name Default Data Type Scope Alarm1 0 BOOL FC105_Votering_2outof3 Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Alarm1 - FC105_Votering_2outof3/Logic - *#29, *#30, *#35, *#36, *#41, *#42 Alarm2 0 BOOL FC105_Votering_2outof3 Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Alarm2 - FC105_Votering_2outof3/Logic - *#48, *#49 deviation 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write deviation - FC105_Votering_2outof3/Logic - #11, #11, #17, #17, #5, #5 Input1 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input1 - FC105_Votering_2outof3/Logic - #2, #24, #29, #35, #48, #5, #5 Input2 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input2 - FC105_Votering_2outof3/Logic - #11, #11, #2, #24, #29, #41, #48 Input3 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input3 - FC105_Votering_2outof3/Logic - #17, #17, #2, #24, #35, #41, #48 Output 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Output - FC105_Votering_2outof3/Logic - *#24, *#29, *#35, *#41, *#48 RSLogix 5000

124 FC105_Votering_2outof3 Instruction Definition - Local Tag Listing Page 46 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC105_Votering_2outof3 6/11/2015 9:00:55 AM Data Context: FC105_Votering_2outof3 <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope deviation1 0.0 REAL FC105_Votering_2outof3 Usage: Local Tag External Access: None deviation1 - FC105_Votering_2outof3/Logic - #11, #11, #17, #17, #5, #5, *#2 Input1_ok 0 BOOL FC105_Votering_2outof3 Usage: Local Tag External Access: None Input1_ok - FC105_Votering_2outof3/Logic - #23, #28, #34, #40, #47, *#6, *#7 Input2_ok 0 BOOL FC105_Votering_2outof3 Usage: Local Tag External Access: None Input2_ok - FC105_Votering_2outof3/Logic - #23, #28, #34, #40, #47, *#12, *#13 Input3_ok 0 BOOL FC105_Votering_2outof3 Usage: Local Tag External Access: None Input3_ok - FC105_Votering_2outof3/Logic - #23, #28, #34, #40, #47, *#18, *#19 RSLogix 5000

125 FC105_Votering_2outof3 Instruction Definition - Logic Routine Page 47 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC105_Votering_2outof3:Logic 6/11/2015 9:00:55 AM Total number of lines in routine: 50 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC105_Votering_2outof3 <definition> //Der bliver sat en afvigelse for hvor meget 1 input må afvige fra gennemsnittet deviation1:=(input1+input2+input3)/3; //Der bliver kontrolleret om input1 afviger fra output IF Input1<(deviation1+deviation) and Input1>(deviation1-deviation) THEN Input1_ok:=1; ELSE Input1_ok:=0; End_IF; //Der bliver kontrolleret om input2 afviger fra output IF Input2<(deviation1+deviation) and Input2>(deviation1-deviation) THEN Input2_ok:=1; ELSE Input2_ok:=0; End_IF; //Der bliver kontrolleret om input3 afviger fra output IF Input3<(deviation1+deviation) and Input3>(deviation1-deviation) THEN Input3_ok:=1; ELSE Input3_ok:=0; End_IF; //Alle 3 input er ok IF Input1_ok and Input2_ok and Input3_ok THEN Output:=(Input1+Input2+Input3)/3; END_IF; //2:3 input er ok IF Input1_ok and Input2_ok and not Input3_ok THEN Output:=(Input1+Input2)/2; Alarm1:=1; Else Alarm1:=0; END_IF; //2:3 input er ok IF Input1_ok and not Input2_ok and Input3_ok THEN Output:=(Input1+Input3)/2; Alarm1:=1; Else Alarm1:=0; END_IF; //2:3 input er ok IF not Input1_ok and Input2_ok and Input3_ok THEN Output:=(Input2+Input3)/2; Alarm1:=1; Else Alarm1:=0; END_IF; //Alle 3 input afivger fra hinanden IF not Input1_ok and not Input2_ok and not Input3_ok THEN Output:=(Input1+Input2+Input3)/3; Alarm2:=1; Else Alarm2:=0; END_IF; RSLogix 5000

126 FC106_Level_states - Instruction Definition Page 48 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states 6/11/2015 9:00:55 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD FC106_Level_states v1.0 Available Languages Relay Ladder Function Block Structured Text C106_Level_states(Input, Level1, Level2, Level3, Level4, Level5, Level6, Scale_highest, Scale_lowest, Input_lowest, Input_highest, L1, L2, L3, L4, L5, L6); RSLogix 5000

127 FC106_Level_states - Instruction Definition Page 49 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states 6/11/2015 9:00:55 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Parameters equired X X X X X X X X X X X X X X X X X X Name FC106_Level_states EnableIn EnableOut Input Level1 Level2 Level3 Level4 Level5 Level6 Scale_highest Scale_lowest Input_lowest Input_highest L1 L2 L3 L4 L5 L6 Data Type FC106_Level_states BOOL BOOL REAL BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL BOOL REAL REAL REAL REAL REAL REAL REAL REAL REAL REAL Usage InOut Input Output Input Output Output Output Output Output Output Input Input Input Input Input Input Input Input Input Input Description Extended Description Execution Condition EnableIn is true Description Revision v1.0 Notes RSLogix 5000

128 FC106_Level_states Instruction Definition - Parameter Listing Page 50 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states 6/11/2015 9:00:55 AM Data Type Size: 60 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC106_Level_states <definition> Name Default Data Type Scope Input 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input - FC106_Level_states/Logic - #6 Input_highest 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input_highest - FC106_Level_states/Logic - #4 Input_lowest 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Input_lowest - FC106_Level_states/Logic - #4, #5 L2 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write L2 - FC106_Level_states/Logic - #15, #9 L3 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write L3 - FC106_Level_states/Logic - #15, #21 L4 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write L4 - FC106_Level_states/Logic - #21, #27 L5 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write L5 - FC106_Level_states/Logic - #27, #33 L6 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write L6 - FC106_Level_states/Logic - #33, #39 Level1 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Level1 - FC106_Level_states/Logic - *#10, *#11 Level2 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: RSLogix 5000

129 FC106_Level_states Instruction Definition - Parameter Listing Page 51 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states 6/11/2015 9:00:55 AM Data Type Size: 60 byte (s) C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC106_Level_states <definition> Level2 (Continued) Visible: External Access: Read Only Level2 - FC106_Level_states/Logic - *#16, *#17 Level3 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Level3 - FC106_Level_states/Logic - *#22, *#23 Level4 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Level4 - FC106_Level_states/Logic - *#28, *#29 Level5 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Level5 - FC106_Level_states/Logic - *#34, *#35 Level6 0 BOOL FC106_Level_states Usage: Output Parameter Required: Visible: External Access: Read Only Level6 - FC106_Level_states/Logic - *#40, *#41 Scale_highest 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Scale_highest - FC106_Level_states/Logic - #39, #4 Scale_lowest 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Input Parameter Required: Visible: External Access: Read/Write Scale_lowest - FC106_Level_states/Logic - #4, #5, #9 RSLogix 5000

130 FC106_Level_states Instruction Definition - Local Tag Listing Page 52 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states 6/11/2015 9:00:55 AM Data Context: FC106_Level_states <definition> C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Name Default Data Type Scope a 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Local Tag External Access: None a - FC106_Level_states/Logic - #5, #6, *#4 b 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Local Tag External Access: None b - FC106_Level_states/Logic - #6, *#5 Value 0.0 REAL FC106_Level_states Usage: Local Tag External Access: None Value - FC106_Level_states/Logic - #15, #15, #21, #21, #27, #27, #33, #33, #39, #39, #9, #9, *#6 RSLogix 5000

131 FC106_Level_states Instruction Definition - Logic Routine Page 53 Afslutningsprojekt:Add-On Instructions:FC106_Level_states:Logic 6/11/2015 9:00:55 AM Total number of lines in routine: 43 C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Data Context: FC106_Level_states <definition> // Denne blok har til funktion at opdele en tank i 6 niveauer //først bliver værdien scaleret mellem 0-100% a:=(scale_highest-scale_lowest)/(input_highest-input_lowest); b:=scale_lowest-(a*input_lowest); Value:=(a*Input)+b; //Level 1 IF (Scale_lowest<=Value) and (Value<L2) THEN Level1:=1; ELSE Level1:=0; END_IF; //Level 2 IF (L2<=Value) and (Value<L3) THEN Level2:=1; ELSE Level2:=0; END_IF; //Level 3 IF (L3<=Value) and (Value<L4) THEN Level3:=1; ELSE Level3:=0; END_IF; //Level 4 IF (L4<=Value) and (Value<L5) THEN Level4:=1; ELSE Level4:=0; END_IF; //Level 5 IF (L5<=Value) and (Value<L6) THEN Level5:=1; ELSE Level5:=0; END_IF; //Level 6 IF (L6<=Value) and (Value<=Scale_highest) THEN Level6:=1; ELSE Level6:=0; END_IF; RSLogix 5000

132 Afslutningsprojekt - Table of Contents Page i 6/11/2015 9:00:55 AM C:\RSLogix 5000\Projects\Afslutning\Afslutningsprojekt.ACD Afslutningsprojekt MainTask MainProgram a_mainroutine Ladder Diagram...1 b_pre_program Ladder Diagram...2 c_sekvens_main Ladder Diagram...10 d_sekvens_opstart Ladder Diagram...11 e_sekvens_nedlukning Ladder Diagram...12 f_reguleringer Ladder Diagram...13 g_scada Ladder Diagram...14 h_alarm Ladder Diagram...16 i_post_program Ladder Diagram...19 dd-on Instructions FC100_Analog_input_scaling Instruction Definition...22 Parameter Listing...23 Local Tag Listing...24 Logic Routine...25 FC101_Analog_output_scaling Instruction Definition...26 Parameter Listing...27 Local Tag Listing...28 Logic Routine...29 FC102_Highest Instruction Definition...30 Parameter Listing...32 Local Tag Listing...33 Logic Routine...34 FC103_Lowest Instruction Definition...35 Parameter Listing...37 Local Tag Listing...38 Logic Routine...39 FC104_Run_time Instruction Definition...40 Parameter Listing...41 Local Tag Listing...42 Logic Routine...43 FC105_Votering_2outof3 Instruction Definition...44 Parameter Listing...45 Local Tag Listing...46 Logic Routine...47 FC106_Level_states Instruction Definition...48 Parameter Listing...50 Local Tag Listing...52 Logic Routine...53 RSLogix 5000

133 Bilag 4 - Dimensionering 1. Hovedledning fra tavle A1 til tavle A2 2. Hovedledningens IKmax i tavle A2 3. Pumpen FV01_P01 (2.2kW) 4. Frekvensomformeren FV01_SY01 (11kW)

134 1. Hovedledning fra tavle A1 til tavle A2 I denne dimensionering vil der blive beregnet på hovedledningen fra A1 til A2. Der skal findes kabel, sikring og IKmin i A2. Sikring : F0 Kabel : W1 U f 230 V U n 3 = V U f 1: Find Ib/Im I b 100 A cosφ Ib 0.92 Ib acos cosφ Ib = deg sinφ Ib sin Ib = : Find Istart Ingen start strøm 3,4: O.B og K.B I n 100 A Sikring F0: Siemens NH A 5: Omgivelse temperatur t 25 C 6: Korrektions faktor for omgivelse temperatur K t 70 t = Ifølge Tabel 52-F

135 7: Installations metode Installation metode (72 : D i Tabel 52-D1) Installations måde : D Strømværdier : 52-E3 kol. 7 Omgivelses temperatur faktor : 52-F2 Reduktions faktor for samlet fremføring : 52-G3 8: Reduktions faktor for gruppering af kabler K s 0.95 Ifølge Tabel 52-G3 - Hovedledningen ligger alene, og afstanden til andre kabler er minimum 1 m. 9: Beregning af minimun strøm i Izmin I n I z = K t K s Der vælges et 70mm² (Cu) kabel som kan trække 151 A - Ifølge Tabel 52-E3 kol. 7 I z.70mm2 151 I z.k I z.70mm2 K t K s = I b I n I z.k = 1 0 betyder fejl 1 betyder ok I b Bg = I z.k Hvis Bg er under 30% (Både ifølge IEC60364 og EN ) skal kablet ikke tælles med i grouping for andre kabler

136 10: Valg af kabel W1 = Noikx 5G70mm² S 70 mm 2 k 115 PVC 11: Kabel længde l 50 m 12: Modstand i kabel r Ω/km 13: Induktans i kabel x Ω/km 14: Spændings fald I b r 70 l cosφ Ib + x 70 l sinφ Ib ΔU f = V 1000 ΔU fp ΔU f 100 = % U f ΔU fp < 5= 1 0 betyder fejl - over 5% 1 betyder ok - under 5% Max 5 % spændings fald ifølge

137 15: Er installation iorden Nedenstående beregninger skal sikre at NH00 sikringen(f0) kan afbryde for en IKmax (20000A). Da sikrigen slår fra efter 2ms (se punkt 16, pga. IKmin), så skal der både findes en smelte energi værdi og en ks energi værdi. Disse 2 tilsammen må så ikke være højere end (K*S)². Aflæst I² ts (smelte energi) fra graf A Aflæst I² tl (ks energi) fra skema A Skema = Dette skema vælges, da der er 230V over kortslutningen, og ts=2ms<4ms ( k S) 2 = 1 0 = falsk, 1 = rigtigt Kontrollen har vist at det sikringen NH00 kan afbryde for kortslutningen, og dermed at kablet kan holde til det.

138 16 (BIB) Beskyttelse imod berøring, beregn IKmin Ik min.a A cosφ min.a1 0.5 min.a1 acos cosφ min.a1 = 60 deg Modstande udregnet for IKmin U n Z f_pe = Ω 3 Ik min.a1 R f_pe Z f_pe cosφ min.a1 = Ω X f_pe Z f_pe sinφ min.a1 = Ω sinφ min.a1 sin min.a1 = Modstand udregnet for kablet R min 70 l = Ω X min 70 l = Ω Udregning af IKmin R sum R f_pe + R min = Ω X sum X f_pe + X min = Ω Z sum R sum 2 + X sum 2 = Ω U n I K.min.A2 = A 3 Z sum R sum cosφ min.a2 = Z sum min.a2 acos cosφ min.a2 = deg 2 t s = k S I Sek K.min.A2

139 Den valgte NN00 100A knivsikring vil afbryde efter: Knivsikringen vil afbryde efter cirka 0,002 sek pga. af en kortslutning med en størrelse af 3930,711 A. Herved er det dokumenteret at denne kabel installation er beskyttet, da installation kan holde denne strøm i 4,194 sekunder.

140 2. Hovedledningens IKmax i tavle A2 A1 er overtavlen A2 er undertavlen Hovedledningen er kablet W1: Noiklx 5G70mm² (Cu). I denne dimensionering vil der blive beregnet på hvor stor IKmax er: Faktorer for dimensioneringen I K.max.A A cosφ max.a1 0.3 max.a1 acos cosφ max.a1 = deg sinφ max.a1 sin max.a1 = U n 400 V t 25 C l 50 m Modstande udregnet for IKmax U n Z n = Ω 3 I K.max.A1 R n Z n cosφ max.a1 = Ω X n Z n sinφ max.a1 = Ω Modstand udregnet for kablet r Ω/km x Ω/km R max = Ω X max = Ω

141 Udregning af IKmax T2 R sum R n + R max = Ω X sum X n + X max = Ω Z sum R sum 2 + X sum 2 = Ω U n I K.max.A2 = A 3 Z sum R sum cosφ max.a2 = Z sum max.a2 acos cosφ max.a2 = deg Den nye Ikmax i tavle A2 er 10331,167 A. Med en cosinus phi på 0,757 (40,83 grader).

142 3. Pumpen FV01_P01 (2.2kW) I denne dimensionering vil der blive beregnet på pumpen FV01_P01. Der skal findes kabel, håndbetjentmotorværn og kontakter. Håndbetjentmotorværn : F6 Kontaker : Q2 Kabel : W4 U f 230 V U n 3 = V U f 1: Find Ib/Im I b 4.45 A cosφ Ib 0.89 Ib acos cosφ Ib = deg sinφ Ib sin Ib = : Find Istart I Start I b 9 = A Det håndbetjentemotorværn har en magnetisk udkobling der kan holde til 82 A 3, 4: O.B., KB I n 4.45 A Håndbetjentmotorværn F6: 140M-C2E-B63 Indstilles på 4,45 A (4-6,3). Kontakter Q2: 100-C09 5: Omgivelse temperatur t 35 C 6: Korrektions faktor for omgivelse temperatur K t 70 t = 1.08 Ifølge Tabel D

143 7: Installations metode Metode E: Ifølge D.1.2 Installationsmetoder 8: Reduktions faktor for gruppering af kabler K s kabler ialt - Ifølge Tabel D2 9: Beregning af minimun strøm i Izmin I n I z = A K t K s Der vælges et 0.75 mm² (Cu) kabel som kan belastes med 10,4 A - Ifølge Tabel 6 I z A (Kabel Iz) I z.k I z.0.75 K t K s = A (Iz korregeret) I b I n I z.k = 1 0 betyder fejl 1 betyder ok I b Bg = 0.55 I z.k Hvis Bg (belastnings grad) er under 30%(Både ifølge IEC60364 og EN ) skal kablet ikke tælles med i gruppering for andre kabler 10: Valg af kabel Kabel W4 = Rheyflex, motionline 500 Y 4G0.75 mm² S 0.75mm 2 k 115 PVC 11: Kabel længde l 30 m 12: Modstand i kabel r Ω/km 13: Induktans i kabel x Ω/km

144 14: Spændings fald I b r 0.75 l cosφ Ib + x 0.75 l sinφ Ib ΔU f = V 1000 ΔU fp ΔU f 100 = % ΔU fp < 5= 1 U f 0 betyder fejl - over 5% 1 betyder ok - under 5% Max 5 % spændings fald ifølge : Er installation iorden Nedenstående skal sikre at det håndbetjentmotorværn(f6) 140M-C2E-B63 kan afbryde for en IKmax(1033,167A). Aflæst A²s fra graf 4000 A 4000 ( k S) 2 = 1 0 = falsk, 1 = rigtigt Kontrollen har vist at det håndbetjentemotorværn kan afbryde for kortslutningen, og dermed at kablet kan holde til det.

145 16 (BIB) Beskyttelse imod berøring, beregn IKmin I K.min.A A cosφ min.a min.a2 acos cosφ min.a2 = deg sinφ min.a2 sin min.a2 = Modstande udregnet for IKmin U n Z f_pe = Ω 3 I K.min.A2 R f_pe Z f_pe cosφ min.a2 = Ω X f_pe Z f_pe sinφ min.a2 = Ω Modstand udregnet for kablet R min 0.75 l = Ω X min 0.75 l = Ω Udregning af IKmin R sum R f_pe + R min = Ω X sum X f_pe + X min = Ω Z sum R sum 2 + X sum 2 = Ω U n I K.min.ny = A 3 Z sum 2 t s = k S I Sek K.min.ny

146 Det håndbetjente motorværn vil udkoble efter cirka 0,002 sekunder pågrund af en kortslutning med en størrelse af 201,518 A. Herved er det dokumenteret at denne kabel installation er beskyttet, da installation kan holde denne strøm i 0,183 sekunder. I K.min.ny I ef = I n Ief bliver beregnet ved at dividere Ikmin med det håndbetjentemotorværns størrelsen. Herved finder man en faktor(ief). Den lodrette røde streg er faktoren (Ief), hvor udkoblingen af det håndbetjentemotorværn vil ske. Og den vandrette røde streg er tiden det tager angivet i sekunder.

147 4. Frekvensomformeren FV01_SY01 (11kW) I denne dimensionering vil der blive beregnet på frekvensomformeren FV01_SY01. Der skal findes kabel og håndbetjentmotorværn. Håndbetjentmotorværn : F4 Kabel 1 : mellem F4 og SY01 Kabel 2 : W2 U f 230 V U n 3 = V U f 1: Find Ib/Im I b 24 A cosφ Ib 1 Ib acos cosφ Ib = 0 deg sinφ Ib sin Ib = 0 Ib er sat efter frekvensomformerens optagne strøm, da det er den der dimensioneres på 2: Find Istart Ingen start strøm, pga frekvensomformer PowerFlex 40 3,4: O.B og K.B K.B., O.B I n 24 A Manualen til powerflex 40 anbefaler dette håndbetjentmotorværn F5: 140-M-F8E-C32 Det skal indstilles på 24 A (23-32). Fra håndbetjentmotorværn til frekvensomformer (PowerFlex 40), beskytter håndbetjentmotorværn med både O.B & K.B.. W2 til motoren beskyttes af PowerFlex 40: Både O.B & K.B. 5: Omgivelse temperatur t 35 C 6: Korrektions faktor for omgivelse temperatur K t 70 t = 1.08 Ifølge Tabel D

148 7: Installations metode Metode E: Ifølge D.1.2 Installationsmetoder 8: Reduktions faktor for gruppering af kabler K s kabler ialt - Ifølge Tabel D2 9: Beregning af minimun strøm i Izmin I n I z = A K t K s Der vælges et 4mm² (Cu) kabel som kan belastes med 30A - Ifølge Tabel 6 I z.4 30 A (Kabel Iz) I z.k I z.4 K t K s = A (Iz korregeret) I b I n I z.k = 1 0 betyder fejl 1 betyder ok I b Bg = I z.k Hvis Bg (belastnings grad) er under 30%(Både ifølge IEC60364 og EN ) skal kablet ikke tælles med i gruppering for andre kabler 10: Valg af kabel Kabel1 :Rheyflex 500 -Y- Motionline 3x4mm² Kabel2 :Rheyflex 500 -Y- Motionline 4G4mm² k 115 PVC S 4 mm 2 11: Kabel længde l 5 m 12: Modstand i kabel r Ω/km 13: Induktans i kabel x Ω/km

149 14: Spændings fald I b r 4 l cosφ Ib + x 4 l sinφ Ib ΔU f = 0.553V 1000 ΔU fp ΔU f 100 = % U f ΔU fp < 5= 1 0 betyder fejl - over 5% 1 betyder ok - under 5% Max 5 % spændings fald ifølge : Er installation iorden Det håndbetjentemotorværn er valgt ud fra PowerFlex 40 manualen, da leverandøren anbefaler denne foran frekvensomformeren. 16 (BIB) Beskyttelse imod berøring, beregn IKmin I K.min.A A cosφ min.a min.a2 acos cosφ min.a2 = deg sinφ min.a2 sin min.a2 = Modstande udregnet for IKmin U n Z f_pe = Ω 3 I K.min.A2 R f_pe Z f_pe cosφ min.a2 = Ω X f_pe Z f_pe sinφ min.a2 = Ω Modstand udregnet for kablet R min 4 l = Ω X min 4 l = Ω

150 Udregning af IKmin R sum R f_pe + R min = Ω X sum X f_pe + X min = Ω Z sum R sum 2 + X sum 2 = Ω U n I K.min.ny = A 3 Z sum 2 t s = k S I Sek K.min.ny

151 Det håndbetjente motorværn vil udkoble efter cirka 0,002 sekunder pågrund af en kortslutning med en størrelse af 1851,682 A. Herved er det dokumenteret at denne kabel installation er beskyttet, da installation kan holde denne strøm i 0,062 sekunder. I K.min.ny I ef = I n Ief bliver beregnet ved at dividere Ikmin med det håndbetjentemotorværns størrelsen. Herved finder man en faktor(ief). Den lodrette røde streg er faktoren (Ief), hvor udkoblingen af det håndbetjentemotorværn vil ske. Og den vandrette røde streg er tiden det tager angivet i sekunder.

152 Bilag 5 - Kredsskemaer 1 Symbolforklaring 2 Tavlelayout - Tavle A2 3 Komponent placering - Tavle A2 4 Hovedstrøm - Hovedledning 5 Hovedstrøm - Styrespænding 6 Hovedstrøm - Frekvensomformer med pumper 7 Hovedstrøm - Pumper 8 Styrestrøm - Reguleringsventiler 9 Styrestrøm - Frekvensomformer FV01_SY01 10 Styrestrøm - Frekvensomformer FV01_SY02 11 Styrestrøm - Pumper + Reguleringsventiler 12 Styrestrøm - Tryk transmitter 13 Styrestrøm - Temperatur transmitter 14 Styrestrøm - Niveau trasnmitter 15 Styrestrøm - Tilbagemelding 16 Styrestrøm - Sikkerhed(1) 17 Styrestrøm - Sikkerhed(2) 18 PLC reference - Digital Input 19 PLC reference - Digital Output 20 PLC reference - Analog Input 21 PLC reference - Analog Output 22 Klemmeliste - X1 1:3 23 Klemmeliste - X1 2:3 24 Klemmeliste - X1 3:3 25 Klemmeliste - X2 26 Kabelliste

153

154

155

156

157

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178

179 Bilag 6 - Tillæg B K-Automation Kunden X 0001 Fødevandsanlæg 11/ X Nej Nej Nej X Ingen Ingen X + 35 grader Max 30% ved en temperatur på 35 grader 50m over havets middelvandstand Ingen specielle forhold Ingen Ingen Ingen Der følges 4.5

180 400V 24V 3 50Hz 10,33 ka X X Ønsket i tavle A2 Ingen specifik leverandør påkrævet X X X X

181 Leverandøren Se kredsskemaer 2,2kW X Ingen kabelfrie styresystemer Hvid Sort Minimun IP54 X Identifikation af ledere efter X X Max 250V 230V Mærkning, advarselsskilte og referencebetegnelser skal følge DK X

182 PDF DK Ikke specifiseret X X