riluftsliv i egedal kommune

Transkript

1 riluftsliv i egedal kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådet Kreds Storkøbenhavn Nord...3 Friluftsliv i Egedal Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Egedal Kommune..6 Friluftsliv i Region Hovedstaden...17 Friluftsrådets generelle politik...19 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre Egedal Kommune til at sætte fokus på friluftslivet i kommunen, udarbejde en kommunal friluftspolitik og til at samarbejde med de tilgrænsende kommuner om en positiv udvikling.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af i mellem en og otte kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Dette friluftsoplæg kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 2

5 Friluftsrådet Kreds Storkøbenhavn Nord Friluftsrådets Kreds Storkøbenhavn Nord omfatter følgende otte kommuner fra øst mod vest: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Furesø, Ballerup og Egedal. De otte kommuner er befolket af ca mennesker, som alle lever i et af Hovedstadsområdets smukkeste områder, fra kommunerne med de gamle kulturhistorisk og biologisk værdifulde skove imod Øresund, igennem de smukke Mølleå- og søkommuner og imod vest, hvor kommunerne indeholder det oprindelige åbne landbrugsland. Disse kommuner danner et grønt bånd nord for København og dette er ikke alene til glæde for kommunernes egne beboere, men er også et uvurderligt frilufts- og naturoplevelseslandskab for hele Hovedstadsregionen. Friluftsrådets vision for dette enestående stykke Danmark er, at der skal skabes sammenhæng imellem de mange grønne delområder. Fingerplanens grønne kiler og de grønne ringe skal indgå i en naturlig sammenhæng med eksisterende skovområder, skovrejsningsområder, parker og grønne områder i kommunerne. I hver enkelt kommune skal der igennem borgerinddragelse fastholdes en høj grad af politisk vilje til at bevare nuværende muligheder for friluftsliv, og til at nyudvikle tilbud til glæde for kommende generationer. Friluftsrådet vil udarbejde et friluftsoplæg per kommune, og vil for at opnå sammenhæng - også sørge for, at de otte oplæg kommer til at udgøre en helhed så hovedstadens befolkning kan få det fulde friluftsmæssige udbytte af Hovedstadens grønne bånd. 3 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

6 Friluftsliv i Egedal Kommune EGEDAL MULIGHEDERNES KOMMUNE Egedal Kommune er opstået som et resultat af strukturreformen, hvor de tidligere Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommuner blev lagt sammen. Ved sammenlægningen er fremkommet en kommune med en meget blandet struktur, idet kommunens indbyggere bor i såvel forstæder, småbyer, landsbyer som i det åbne land. Ét samlet købstadsmiljø findes ikke og derfor vil det for placering af alle friluftsfaciliteter være nødvendigt at finde kompromiser uanset om det er fritids-, kultur- eller friluftsfaciliteter. I dette friluftsoplæg vil vi dels prøve at give bud på, hvor nye fælles friluftsfaciliteter kan placeres og dels på, hvor der i dag er mangler i de allerede etablerede friluftsfaciliteter. Egedal Kommune er karakteriseret af store rekreative arealer i form af skove, søer, vandløb og åbent land. Landskaberne er meget blandede - men alle af stor skønhed og opfordrer til, at landskabet gøres tilgængeligt for et aktivt friluftsliv. Egedal Kommune indeholder et betydeligt potentiale for byudvikling og dermed et stigende antal indbyggere, som vil efterspørge friluftsoplevelser af høj kvalitet. Samtidig peger alle pile i retning af, at friluftsoplevelser forbedrer folkesundheden, som efter strukturreformen er blevet et kommunalt anliggende. Det er derfor ikke kun sund fornuft, men også sund økonomi at tilbyde borgerne let tilgængelige friluftsoplevelser. Egedal Kommune har en unik mulighed for ikke alene at tilbyde dette til egne borgere men til borgere fra hele Hovedstadsregionen og hermed skabe mulighed for at opnå en økonomisk fordel ved at tilbyde betalte turist- og kulturoplevelser. Et turistprojekt ved Kildedal vil sammen med de muligheder, der åbner sig på den nedlagte Flyvestation Værløse, kunne tilbyde en meget bred vifte af kvalitetsoplevelser. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse ønsker med dette friluftsoplæg at pege på de oplagte udviklingsmuligheder, der findes inden for kommunens grænser Friluftsoplæg for Egedal Kommune 4

7 men ønsker samtidig at pege på de forpligtelser til tværkommunal tænkning, der også er en følge af strukturreformen. Forvaltning af søer og vandløb må nødvendigvis ske i samarbejde med nabokommunerne men det er lige så nødvendigt, at se på sammenhængende stisystemer af alle typer. Natursamrådet er vigtigt som inspirationsforum for politikere og rådgivere i forbindelse med naturforvaltningen - herunder behandling af ansøgninger om Grønne Partnerskabsprojekter, hvortil der kan opnås 50 % støtte fra Skov- og Naturstyrelsens midler og tilskud til formidlingsindsatsen igennem Friluftslivets tips- og lottomidler. VISION FOR FRILUFTSLIV I KOMMUNEN Det er Friluftsrådets vision, at Egedal Kommune vil udvikle sig til en foregangskommune inden for samordning af friluftsoplevelser og naturoplevelser. Denne samordning bør ske i tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Frederikssundsfingeren, for at sikre at oplevelserne ikke forstyrres af kommunegrænserne.. 5 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

8 Forslag til fremme af friluftsliv i Egedal Kommune I dette afsnit findes en række forslag til at fremme friluftslivet i kommunen. En del af disse forslag kan gennemføres ved etablering af Lokale Grønne Partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via Friluftslivets tips- og lottomidler. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Det er væsentligt, at Friluftslivets tips- og lottomidler kommer mange til gavn, og at de er med til at skabe et lokalt engagement. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse fremlægger på de kommende sider forslag til fremme af friluftslivet i kommunen nogle forslag er konkrete og angivet på et kort, andre er mere generelle. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse ser frem til, i samarbejde med kommunen, at medvirke til fremme af friluftslivets muligheder, ikke mindst gennem repræsentationen i Natursamrådet. Lokale grønne partnerskaber Lokale initiativer kan styrkes, idet der på initiativ af miljøministeren kan etableres lokale grønne partnerskaber. Kommunernes Landsforening har pr. 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Hensigten er, at de fire aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle - bl.a. ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Friluftsrådets medlemsorganisationer er klar til at deltage i og være med til at udvikle grønne partnerskaber. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 6

9 Friluftsliv i det åbne land For at dyrke friluftsliv er det vigtigt, men ikke nok, at der er adgang til de åbne land- og naturområder. Der skal ligeledes skabes mulighed for at færdes i områderne. I den forbindelse kan reetablering af gamle stier, etablering og udbygning af spor, trampestier og befæstede stier og veje være med til at forbedre adgangsmulighederne til landskabet og de naturoplevelser, der ligger her. Folk til fods, ryttere til hest, cyklister og handicappede skal have større mulighed for at færdes i landskabet. Derfor bør Egedal Kommune satse på flersidig benyttelse af nuværende og kommende stiforløb, herunder være opmærksom på forskellige belægningstyper til de forskellige færdselsformer. Egedal Kommune bør desuden satse på information om friluftsliv og flersidig benyttelse af nuværende og kommende aktivitetstilbud i kommuneplanen. Egedal Kommune bør satse på flersidig benyttelse af nuværende og kommende stiforløb, herunder forskellige belægningstyper til de forskellige færdselsformer. Blå Flag Den internationale miljøkampagne Blå Flag arbejder for et renere vandmiljø og for at højne strande og havnes generelle sikkerhed og for service og kvalitet til gavn for de besøgende. I Egedal Kommune kunne det være ønskeligt med en Blå Flag aktivitet ved Buresø. Det er vigtigt at øge borgernes kendskab til Blå Flag ordningen. Der kan eksempelvis arrangeres en større event i forbindelse med den årlige flaghejsning og i samarbejde med lokale foreninger såsom spejdere, søsportsklubber og kommende naturskoler. Grønt Flag - Grøn Skole Egedal Kommune bør understøtte kampagnen for bæredygtig udvikling for alle grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det grønne flag symboliserer, at skolen / institutionen gennemfører undervisnings- og aktivitetsforløb om bære- 7 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

10 dygtig udvikling og opprioriterer miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Kommunen bør arbejde på at inspirere og opmuntre de kommunale skoler og institutioner til at få et Grønt Flag. Sejladsmuligheder på søer og åer De eksisterende sejladsmuligheder skal som minimum bevares, men bør forbedres bl.a. ved Buresø og Værebro Å. Der bør, for alle vandaktiviteter, nedsættes en brugergruppe, der omfatter såvel beboere, som det organiserede friluftsliv, Danmarks Naturfredningsforening og Egedal Kommune. De eksisterende sejladsmuligheder skal som minimum bevares, men bør forbedres bl.a. ved Buresø og Værebro Å. Handicappolitik Egedal Kommune bør gå i spidsen blandt danske kommuner og som en integreret del af sin friluftspolitik indarbejde handicaphensyn. På den måde vil Egedal Kommune leve op til FN s handlingsplan om Lige adgang for alle. Grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, fiskeplatforme, badebroer m.m. bør i videst muligt omfang udformes, så alle handicappede kan benytte disse faciliteter. For yderligere inspiration til faciliteter for handicappede se eksempelsamlingen Rekreative arealer for alle, DS-Håndbog udgivet af Dansk Standard. Miljø- og naturvejledning Der skal sikres en god, kompetent og samlet formidling af kommunens natur, miljø og kulturmiljø til kommunens borgere og de gæster, der besøger kommunen. Formidlingen kan varetages gennem foldere, elektronisk formidling, informationstavler og anden skriftlig formidling, men hovedvægten bør være den direkte formidling via naturvejledere og andre. Vi foreslår, at Egedal Kommune etablerer et skolelandbrug og grønne guider. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 8

11 Egedal Kommune bør ansætte en naturvejleder med base ved Skenkelsø. Naturvejlederen tildeles den opgave at formidle hele kommunens natur og miljø i bred forstand. Vedkommende skal, sammen med de ovennævnte og i samspil med de relevante forvaltninger, udvikle en formidlingspolitik og aktiviteter for Egedal Kommune inden for områderne natur, miljø, kultur og sundhed. Naturgenopretning Kommunen har nu overtaget amternes nøgleposition på naturområdet og skal fortsætte arbejdet med at genoprette og genskabe natur. Ved naturgenopretningsprojekter skal det sikres, at der også skabes muligheder for friluftslivet. Friluftsrådet foreslår, at indsatsen bl.a. rettes mod Skenkelsø Sø og Sperrestrup Skov. Natursamrådet Friluftsrådet er tilfreds med, at kommunen har oprettet et Natursamråd, der kan virke som rådgiver af såvel politikere som embedsmænd i spørgsmål om natur, miljø og friluftsliv. Natursamrådet kan udføre mange forskelligartede opgaver. En af de mest åbenlyse er at hjælpe kommunen med at prioritere de mange forskellige forslag og ønsker på natur- og friluftsområdet. Dette oplæg peger på en række muligheder for kommunens friluftsliv, men mange andre aktører inden for bl.a. idræt, foreningsliv, grundejerforeninger, bylaug og enkeltpersoner vil sikkert kunne bidrage med forslag til en debat om, hvilke grønne værdier kommunens borgere vil sætte pris på. Natursamrådet kan: være et forum hvor væsentlige spørgsmål om natur, miljø, bæredygtig udvikling og friluftsliv kan drøftes af relevante parter være rådgiver og høringspartner for kommunalpolitikere og embedsmænd medvirke til at rejse offentlige debatter inden for området medvirke til at reducere konflikter imellem land og by og imellem erhverv og frilufts- og fritidsliv være forum for debat om lokale Agenda-21 projekter inspirere til oprettelse af grønne partnerskaber hjælpe med information til at vedligeholde kommunens del af Friluftskort På hjemmesiden kan enhver gå ind og søge oplysninger om friluftsfaciliteter overalt i Danmark. Friluftskortet stilles til rådighed af Skov- og 9 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

12 Naturstyrelsen, som opdaterer kortene efter oplysninger fra den enkelte kommune eller ud fra oplysninger, der stilles til rådighed af friluftsorganisationer. Søger man på Egedal Kommune (Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke) finder man i alt 63 markeringer og heraf størstedelen i Stenløse-området, hvor skovområderne er placeret. Vi opfordrer kommunen til at gennemgå friluftskortet omhyggeligt og supplere det med alle former for gavnlige oplysninger som i dag ikke findes på kortet. Der er mulighed for at oprette oplysninger om ca. 30 forskellige kategorier af friluftsoplevelser. Det kan for eksempel være oplysninger om rideruter, vandretursfoldere og vandreruter, motionsruter, fugletårne, naturudstillinger, private fiskesøer og almindelige seværdigheder såsom Skenkelsø Mølle og Stuehøj Jættestue. Når friluftskortet er opdateret, kan kommunen frit rekvirere det og bruge det som link på egen hjemmeside. Det er både en god service over for borgerne, og også være et godt redskab i forbindelse med kommunens turismearbejde. Arbejdet med et sådant kort vil med fordel kunne koordineres igennem Natursamrådet, hvis medlemmer vil ligge inde med en lang række værdifulde oplysninger. KONKRETE FORSLAG, IDEER OG ØNSKER De følgende konkrete forslag til fremme af friluftslivet i kommunen refererer til markeringerne på kortet på midtersiderne. Kortet på midtersiderne udtrykker enten ønsker eller mangler i forbindelse med de allerede eksisterende friluftstiltag, specielt med sigte på sammenkædning af stisystemer, enkelte nyanlæg samt tilpasninger i forbindelse med fremtidig vedligehold, som for eksempel tiltag for handicapadgang. Enkelte ønsker skal samordnes mellem nabokommunerne. Tiltagene er inddelt i 4 forskellige kategorier, som har hver sin farveangivelse på kortet: Rød: stier Blå: friluftsliv på søer og åer Orange: overnatning og lejrpladser Grøn: miljøaktivitetsområder og skovrejsning Rød A (stien mellem Ledøje og Nybølle) Ledøje-Smørum Kommune har tidligere genoprettet en del af cykel- og gangstien mellem Ledøje og Nybølle. For bedre at kunne bruge stilanlægget, også af kørestolsbrugere og andre gangbesværede, foreslås en genopretning og forbedring af befæstelsen især på Hellevejen. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 10

13 Rød B (sti mellem Hove og Sengeløse) Det foreslås, at den nuværende markvej, der udspringer syd for Hove Gadekær, løber ned mod Hove Å og fortsætter ad Vadvej i Høje Taastrup Kommune anlægges som en cykel- og gangsti. Denne strækning er den gamle forbindelsesvej mellem Hove og Sengeløse og giver en god oplevelse af det åbne land. Rød C (markveje mellem Smørumovre og Veksø) I et samarbejde mellem Stenløse og Ledøje-Smørum Kommuner blev der etableret en oplevelsessti ad de bestående markveje mellem Smørumovre og Veksø. Dette stiforløb foreslås forbedret og uddybet især nu, hvor det kunne knytte bysamfundene sammen i Egedal Kommune. Rød D (tidligere amtssti nr. 31 mellem Ledøje og Vestskoven) Den tidligere amtssti nr. 31 mellem Ledøje og Vestskoven i Albertslund Kommune blev med Ledøje-Smørum Kommunes mellemkomst anlagt som en asfalteret cykel- og gangsti til brug som oplevelsessti og cykelsti mellem hjem og arbejde. For at sikre en fornuftig fremkommelighed på stien, blev der også etableret en ridesti for de mange ryttere mellem oplandet og Vestskoven. Denne ridesti er ikke blevet vedligeholdt med det resultat, at rytterne igen er blandet med de øvrige trafikanter til gensidig fare for alle. Ridestien ønskes genetableret af hensyn til trafiksikkerheden. Rød E (viadukt under S-banen) Ved anlæg af S-banen mellem Ballerup og Frederikssund blev banelegemet ændret ved Veksø station og vejstrækningen over banelegemet, der forbinder Veksø med Hove, blev ændret til en lang omfartsvej. Af hensyn til den gående og cyklende trafik, samt handicappedes færdsel mellem Veksø by og områderne syd for byen, ønskes der etableret en underføring af en sti, der forbinder de to gamle vejstrækninger. Underføringen kan udføres i lighed med den underføring, der blev anlagt i Pederstrup i Ballerup Kommune ved S- togsliniens anlæg. Rød F (stisystem omkring Hovevej) Syd for Veksø station er der etableret et stisystem omkring Hovevej. Der er ingen afmærkninger af disse stier, hvilket betyder at turister og andre gæster ikke har nogen trafiksikkerhedsmæssig glæde af stisystemet, fordi de færdes på landevejen. En skiltning vil derfor være til glæde for cyklister og vandrere. 11 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

14 Der bør være en skiltning af stisystemet omkring Hovevej, således at turister og andre gæster kan få kendskab til det. Rød G (stier i tilknytning til Vestskoven) I Vestskoven er der mange stiforbindelser, der fører fra skoven og ud i det omgivende landskab også til Egedal Kommune. Med henblik på en udvidelse af vandremulighederne foreslår Friluftsrådet, at kommunerne omkring Vestskoven indgår et samarbejde med Københavns Skovdistrikt om dette. Rød H (stier gennem Porsemosen) Københavns Amt har påbegyndt fredningen af de sydlige mosearealer i den tidligere Ledøje-Smørum Kommune. Vi ønsker disse fredningssager afsluttet, og vi vil i denne forbindelse gerne have etableret stiforbindelser gennem områderne, så der kan skabes adgang for gående, cyklende og ridende. Rød I (stier og faciliteter ved Skenkelsø Sø) Det foreslås, at der etableres vandrestier og opsættes bænke hele vejen rundt om Skenkelsø Sø, for på den måde at fremhæve området som et unikt rekreativt og bynært friluftsområde. Opsætning af et fugletårn samt mulighed for rekreativt fiskeri, som det findes i tilsvarende søer, bør overvejes. Det bør overvejes at opstille fugletårne ved Skenkelsø for at fremme området som bynært friluftsområde. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 12

15 KORT OVER KONKRETE FORSLAG, IDÉER OG ØNSKER TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET Signaturforklaring Kommunegrænse Stier og stisystemer Søer og sejlads Overnatning, lejrpladser Miljøak Aktivitetsmuligheder og skovrejsning 13 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

16 Rød J (sti fra Ølstykke til Øresund) Det foreslås, at der oprettes et afmærket vandrestisystem mellem land og by fra Ølstykke til Øresund. Vandrestisystemet, som allerede er delvis etableret i nabokommunerne, bør med rekreativ skiltning forbinde: Skenkelsø Skenkelsø Mølle, Sperrestrup Skov Buresø Bastrup sø - Mølleåen - Fiskebæk Lyngby - Øresund. Et projekt til glæde og fremme for Egedals turisme og kommunens tilbud for friluftsliv for borgerne. Rød K (vandresti langs Værebro Å) Det foreslås, at der etableres et vandrestisystem med rekreativ skiltning langs Værebro Å kombineret med en overnatningsplads for både vandrere og kanosejlere ved Roskilde Fjord. Åens nuværende sejladsmuligheder skal som minimum bevares. Vi foreslår, at åen også kan besejles i området mellem Værebro og Frederikssundsvej. Dette forslag vil tilbyde en unik vandvej gennem det meste af Egedal Kommune til glæde for både turister og borgere. Rød L (skovstisystemet i forbindelse med Storesø Lyngen) Det foreslås, at skovstisystemet i forbindelse med Storesø Lyngen / Ølstykke (privat område) reetableres og igen gøres anvendelig for borgerne som vandreog cykelsti for et aktivt friluftsliv i det bynære område. Rød M (adgangsforholdene til Buresø) Det foreslås, at adgangsforholdene til Buresø udbygges, og at et vandrestisystem med rekreativ skiltning og bænke vil komme til at omfatte hele søen til gavn for turister og borgere. Rød N (stistykke fra Knardrup til Kildedal) Det foreslås, at det manglende stistykke fra Knardrup til Kildedal Statio etableres. Rød O (lysløjpe i Sperrestrup Skov) I Sperrestrup Skov ønskes anlagt en såkaldt lysløjpe, som kan anvendes til både skiløb og motion. Der kan være start ved Tungegårds P-plads og ruten kan forløbe op bag Troldehøj af eksisterende stier. Ruten belyses med lamper på 1 meter høje pæle. Rutelængden bliver således ca. 3 kilometer. Lyset kan indrettes, så det kun er tændt, når ruten er i anvendelse. Blå (søer og åer) Med henblik på at udnytte søer og vandløb i Egedal Kommune til friluftsformål foreslår Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse en nærmere drøftelse herom. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 14

17 Blå A (Buresø) Buresø er kommunens eneste mulighed for badning i en ren sø. Vi foreslår, at bademulighederne i Buresø promoveres med ansøgning om tildeling af Blåt flag. Orange (overnatning, lejrpladser m.m.) Det foreslås, at borgernes muligheder for ophold og overnatning i det fri underbygges med etablering af shelters. Omkostninger i den forbindelse kan muligvis helt eller delvist dækkes efter ansøgning om Tipsmidler, som forvaltes af Friluftsrådet. Orange A (shelter på Spejderengen i Udlejre) Det foreslås, at der etableres en shelter på Spejderengen i Udlejre til fælles brug for spejdere og Egedals foreninger. Orange B (shelter og bålplads i Sperrestrup Skov) Det foreslås, at der etableres en shelter og bålplads i Sperrestrup skov ved den østlige parkeringsplads ved Sperrestupvej. Projektet kan også indgå som en overnatningsmulighed i forbindelse med forslaget om et stisystem fra Skenkelsø til Øresund til gavn for borgeres friluftsliv og turismen. Orange C (shelter og bålplads ved Skenkelsø Sø) Det foreslås, at der etableres en shelter og bålplads ved Skenkelsø Sø, gerne sammen med muligheden for at kunne overnatte i telt. Orange D (netværk af shelters) Ifølge oplysninger fra Børne- og ungdomsorganisationernes samråd i Egedal, så findes der i Egedal Kommune 10 spejdergrunde, som benyttes af forskellige grupper, der alle ønsker etablering af shelters. De mange shelters kan sammen komme til at fungere som et kommunalt netværk for udendørs friluftsliv med mulighed for overnatning. Et shelter er billigt at etablere og til glæde for mange 15 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

18 Grøn (miljøaktivitetsområder, skovrejsning m.m.) Friluftsrådet påpeger nødvendigheden af, at der ved eventuelt anlæg af en Frederikssundmotorvej i det åbne land etableres de nødvendige underføringer for såvel fauna som mennesker til at forbinde det delte landskab. Grøn A (planlægning af Hjortespring kilen) Hjortespring kilen som også går gennem Egedal Kommune fra Måløv byvej til Skebjergvej skal efter den overordnede planlægning friholdes for byudvikling, og vi ønsker gerne at medvirke ved planlægningen af dette område. Grøn B (spejderhytter i Grønsø Ådal) I Grønsø Ådal, der ligger vest for Råbrovej, er der bl.a. anlagt nogle spejderhytter. For at sikre naturoplevelsen ønsker vi dette område bevaret. Grøn C (Kildedal Park) Omkring planerne for anlæg af Kildedal Park tillader vi at henvise til vort høringssvar af 28. september 2007, hvor vi blandt andet giver tilsagn om et tættere samarbejde ved en eventuel videre planlægning. Skovrejsning kan overvejes på området imellem Kildedal Park og Knardrup landsby. Et skovstykke vil kunne reducere eventuelle lys- og støjgener fra området. Grøn D (naturvejleder i tilknytning til Skenkelsø-projektet) Det foreslås, at der oprettes en fælles kommunal miljø- og naturvejleder funktion for Egedal- og Frederikssund Kommune i forbindelse med Skenkelsø-projektet. Vedkommende skal sikre en god, kompetent og samlet formidling af kommunernes natur, miljø og kulturhistorie til kommunens skoler, foreninger, borgere og gæster. Grøn E (bæredygtig tankegang) Det foreslås, at Egedal Kommune i forbindelse med Skenkelsø projektet understøtter og udbreder udviklingen af en bæredygtig tankegang. Dette ønskes gennemført og markeret ved, at alle skoler og børneinstitutioner i kommunen arbejder for at opnå tildeling af Grønt Flag. Kommunens miljø- og naturvejleder kan for eksempel benyttes til at promovere dette projekt. Grøn F (Skovrejsning ved Sperrestrup Skov) Skovrejsning ønskes især ved Sperrestrup Skov i det lille stykke nord for Langdyssevej og området øst for Sperrestrupvej ned mod Sperrestrup Å. Som en langsigtet plan kan det være ønskeligt at få forbundet Sperrestrup Skov, Hørup Skov og Slagslunde Skov. Denne skovrejsning kunne følges op af en plan, der forbinder dette skovrejsningsområde med Uggerløse Skov. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 16

19 Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Indholdet i dette friluftsoplæg omfatter dog ikke kreds Bornholm, da Bornholm ikke indgår i Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Kommunerne har som bekendt overtaget ansvaret for natur, miljø og friluftsliv i forbindelse med Strukturreformen. Det er en stor udfordring for regionens 28 kommuner, og Friluftsrådet har derfor besluttet at skrive et kommunalt friluftsoplæg til hver af de 28 kommuner som en hjælp til kommunernes arbejde med at sætte fokus på friluftsliv. REGIONENS KOMMUNER Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på tre sider og indbyder derfor et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun betydet et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride- vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt at stiplanlægningen understøtter muligheden for at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. 17 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

20 FRILUFTSRÅDETS VISION FOR REGIONEN Mange former for friluftsliv er både ønsket og uproblematisk i alle kommuner andre er mere problematiske og måske endog uønskede. Det gælder specielt støjende aktiviteter, og endnu mere støjende aktiviteter der er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region er det alligevel nødvendigt at placere f.eks. motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en opfordring til kommunerne om ikke kun at tænke kommunalt men også regionalt. Således at der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, som en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig i. Også stisystemer sikrer en fri bevægelighed i hele regionen. FRILUFTSRÅDETS POLITIK FOR REGIONEN Friluftsrådet i Hovedstadsregionen er glade for, at der kommer en nationalpark i regionen, Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Vi håber, at der også kommer en nationalpark ved Roskilde, som Friluftsrådet tidligere har foreslået: Det Kulturhistoriske landskab, Roskilde-Lejre. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de Grønne Råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med f.eks. adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærhedsprincip for at skabe korte afstande til rekreative grønne/blå områder. Desuden ønsker vi en fastholdelse af grænsen mellem land og by. Friluftsoplæg for Egedal Kommune 18

21 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud og dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 19 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

22 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi i mellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag der kommer såvel borgere som turister til gode kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/2234 (Friluftsliv på dagsordenen - i nationalparkerne!) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser og etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder - det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler - for ringe og faciliteter kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375/ (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks ca kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at arbejde for god adgang til og langs kysten - blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Egedal Kommune 20

23 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, f.eks. langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorde, på braklagte jorder og på de dyrkningsfri bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Ca. en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf ca. 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 21 Friluftsoplæg for Egedal Kommune

24 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet København Nord. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Kortgrundlag: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen Trykt: 100 eks. juni 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Egedal Kommune 22

25

26 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Nord Kredsformand Gunnar Brüsch Bastkær Smørum Pr. tlf Pr. fax Arb. tlf Mobil gb@brusch.dk