riluftsliv i kolding kommune
|
|
|
- Aksel Lund
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 riluftsliv i kolding kommune
2
3 Indhold Indledning...3 Friluftsrådets Kreds Trekantområdet...4 Vision for Kolding Kommune...6 Forslag til fremme af friluftslivet i Kolding Kommune...7 Friluftsliv i Region Syddanmark...15 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre Kolding Kommune til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.
4 Friluftsoplæg for Kolding Kommune 2
5 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen har udarbejdet dette friluftsoplæg i håb om, at det kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. 3 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
6 Friluftsrådets Kreds Trekantområdet Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse fordelt over hele landet. En af disse kredse er kreds Trekantområdet, som dækker Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen og Billund Kommuner. Kredsens geografiske område rummer mange storslåede landskaber, og de overordnende rammer for friluftslivet er således gode. Trekantområdet er indrammet af Lillebælt, Kongeåen, Hærvejen, Skjern Å og Gudenåen. Desuden er der 2 store landskabskorridorer, der gennemskærer trekantområdet: Kolding Fjord og Ådal samt Vejle Fjord og Ådal. Disse landskaber tillægger Friluftsrådet førsteprioritet i dette friluftsoplæg. Kredsbestyrelsen arbejder med reference til Friluftsrådets hovedbestyrelse og i nært samarbejde med Friluftsrådets sekretariat samt kredsrepræsentantskabet. I Kreds Trekantområdet er følgende medlemsorganisationer repræsenteret: Det Danske Spejderkorps Dansk Vandrelaug Dansk Orienterings-Forbund Dansk Forening for Rosport Dansk Cyklist Forbund Dansk Camping Union Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Land-Rover Klub Dansk Svæveflyver Union Efterskoleforeningen Kongelig Dansk Aeroklub Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Dansk Islandshesteforening Danmarks civile Hundeførerforening Dansk Sejlunion Danske Skov- og Landskabsingeniører Dansk Amatørfiskerforening Naturvejlederforeningen i Danmark Samvirkende danske Turistforeninger Kommunale Park- og Naturforvaltere Sct. Georgs Gilderne i Danmark I udarbejdelsen af dette friluftsoplæg for Kolding Kommune har kredsbestyrelsen vedtaget en vision for udvikling af friluftslivets fremtidige muligheder i kommunen. Endvidere har bestyrelsen og repræsentantskabet bidraget med beskrivelser af konkrete forslag til fremme af friluftsliv i kommunen. Friluftsoplæg for Kolding Kommune 4
7 Friluftsoplægget for Kolding Kommune rummer ikke en komplet samling af forslag, men en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Det er kredsbestyrelsens ønske at medvirke til at udvikle friluftslivet i Kolding Kommune i samarbejde med kredsbestyrelsens kontaktflade. 5 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
8 Vision for Kolding Kommune Kolding Kommune er, som kommunen selv formulerer det, præget af et kuperet og varieret landskab, som inviterer til spændende naturoplevelser. Her er både større skovområder, søer, strande, fjord og masser af bynær natur. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse er fuldstændig enig med kommunen i denne betragtning. Dog mener vi, at kommunen også rummer mange områder, som har store uudnyttede potentialer for friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Blandt andet derfor har Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse udarbejdet følgende vision for friluftslivet i Kolding Kommune, som vi håber, at kommunen vil anvende i planlægningen: VISION: Naturen i Kolding Kommune skal både beskyttes og benyttes, og Kolding Kommune skal være landets førende kommune inden for planlægning og forvaltning af natur og friluftsliv. For at leve op til denne vision skal kommunens smukke natur sikres og bevares, men samtidig må der også ske en udbygning af adgangsmuligheder, så friluftsaktiviteterne kan udfolde sig på bedste måde. Børn skal, via foreningsliv, skole og institutioner, lære at opleve, respektere og tage hensyn til naturen. Natur og friluftsliv skal inddrages mere i børnenes opvækst. Indsatsen for at sikre friluftsmulighederne skal rettes både mod det organiserede og mod det uorganiserede friluftsliv samt alle grupper i kommunen fra børnehaver til ældregrupper og mennesker med fysiske handicap. Vores udfordring er at udnytte mulighederne for friluftsliv i fællesskab. Friluftsoplæg for Kolding Kommune 6
9 Forslag til fremme af friluftslivet i Kolding Kommune I forlængelse af vores vision for friluftslivet i Kolding Kommune har vi udarbejdet en række forslag til fremme af friluftslivet i kommunen. På de følgende sider beskriver vi disse forslag. Der er ikke tale om en komplet samling af forslag, men snarere en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Forslagene kan finansieres på mange måder primært med kommunen som partner. Skov- og Naturstyrelsen er ligeledes en relevant mulighed samt en række fonde, eller finansieringen kan ske via Lokale grønne partnerskaber og Tipsog lottomidler til friluftsliv. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. >> Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Forslag 1: Digitalt friluftskort Kolding Kommune skal roses for en fin hjemmeside, hvorpå borgere og turister kan finde mange gode oplysninger om natur og kultur i kommunen, blandt andet oplysninger om foreninger, idræt, kunst, museer og naturoplevelser. Men kom- 7 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
10 munens hjemmeside mangler dog oplysninger om mange friluftsfaciliteter og aktiviteter, som både borgere og turister gerne vil kende til. For eksempel oplysninger om bålpladser, fugletårne, hundeskove, mountainbikeruter, naturlegepladser, borde og bænke, shelters og så videre. Disse oplysninger er vigtige, hvis en borger eller turist for eksempel leder efter et sted, hvor det er muligt/tilladt at køre mountainbike, sejle havkajak, tænde bål, overnatte i det fri eller dyrke andre friluftsaktiviteter. For at give kommunens borgere, tilflyttere og turister et bedre overblik over kommunens mange friluftstilbud vil vi foreslå, at kommunen laver en friluftsportal på internettet samt et interaktivt friluftskort, hvor alle relevante friluftsfaciliteter og friluftsaktiviteter indtegnes og beskrives. Så kan brugeren selv klikke de relevante oplysninger frem på kortet. Friluftsportalen og friluftskortet kan give borgerne mulighed for at lære lokalområdet bedre at kende, og det kan bidrage med inspiration til at opleve nye naturområder, kulturhistoriske steder, besøg på naturlegepladser, fugletårne eller andre friluftsfaciliteter. Et friluftskort giver desuden overblik over fordelingen af kommunens faciliteter, og det kan derfor anvendes af kommunen som et redskab til at konkretisere nye ønsker til friluftslivet i kommunen og kan også give mulighed for at tænke visionært. Få inspiration til et friluftskort på følgende link: >> >> >> Forslag 2: Friluftsstrategi Gode muligheder for at dyrke friluftsliv i kommunen er af afgørende betydning for borgernes sundhed og velbefindende og for at udvikle en bæredygtig turisme i kommunen. Derfor opfordres kommunen til at redegøre for sine visioner for friluftsliv i en kommunal friluftsstrategi. Denne strategi bør være udgangspunkt for et samspil mellem kommunen, interesseorganisationerne, turisterhvervet og statslige myndigheder i relation til borgernes og turisternes friluftsliv. Friluftsrådet ser frem til, at Friluftsrådet og det grønne råd inddrages i arbejdet med en kommunal friluftsstrategi. Forslag 3: Grejbank Friluftsrådet anbefaler, at der i forbindelse med Kolding Kommunes friluftsstrategi skabes mulighed for at etablere en grejbank i kommunen. En grejbank er et sted, hvor foreninger, skoler, klubber og institutioner kan låne idræts- og friluftsudstyr, Friluftsoplæg for Kolding Kommune 8
11 frem for at hver institution skal anskaffe egne kanoer, telte og så videre. Grejbanken kan for eksempel placeres på efterskoler, på kommunale ungdomsskoler, i klubber eller i fritidscentre. Hvis grejbanken kræver bemanding, kan det foregå i samarbejde med for eksempel en naturvejleder eller kommunens arbejdsformidling og aktiveringstilbud. Det vil være ideelt at etablere en grejbank ved Kolding Fjord eller Lillebælt, for eksempel i tilknytning til Koldingegnens Idrætsefterskole, Houens Odde Spejdercenter eller Naturskolen Skibelund. Her kan der laves en grejbank med udstyr, der især retter sig mod friluftsaktiviteter på vandet (fiskeudstyr, kajakker, joller, våddragter og så videre). Det kunne også være fint, hvis der kommer en grejbank i den vestlige del af kommunen, hvor der kan lånes friluftsudstyr til landlige aktiviteter (for eksempel cykler, telte, Trangia-sæt, klatreudstyr, kikkerter og båludstyr). En grejbank i den vestlige del af kommunen kan eventuelt etableres i tilknytning til Skanderup Efterskole eller Naturskolen Drenderuphus. >> Forslag 4: Naturlegepladser På trods af at befolkningen i Kolding Kommune har en fantastisk natur til at dyrke friluftsaktiviteter i, er det de færreste, der benytter sig af det i den travle hverdag. Det er oftest forbeholdt weekender og ferier. Tilgængelighed og smidighed er nøgleord, når man skal vælge sin aktivitet i hverdagen. Dette gælder for eksempel også for skoler og institutioner. Langt den største del af kommunens børn og unge går til daglig i skole og/eller er i institution i de større byer. Og når lærere og/eller pædagoger i dagligdagen vælger aktiviteter, skal det være inden for en overskuelig afstand, og det skal være let at gå til. Derfor er bynære friluftsfaciliteter vigtige, hvis man ønsker at give sine borgere mulighed for dagligt at have et aktivt (frilufts-)liv. Det er Friluftsrådets forslag, at der udarbejdes en plan for udbygning af de bynære friluftsfaciliteter i kommunen. Især kan der peges på naturlegepladser. Der findes kun 1 naturlegeplads i kommunen, og det er alt for lidt. I planlægningsar- 9 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
12 bejdet kan man med fordel inddrage lokale skoler, institutioner, klubber med videre, ligesom man bør overveje muligheden for at indgå partnerskaber omkring for eksempel driften og vedligeholdelsen af de forskellige faciliteter. I den forbindelse kan Friluftsrådet understøtte arbejdet via de landsdækkende projekter Grønt Flag Grøn Skole, Grønne Spirer og Skoven i Skolen. >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> skoveniskolen.dk Naturlegepladser og andre bynære friluftsfaciliteter giver rum og lyst til aktiviteter i dagligdagen. Kombineres dette med naturformidling (for eksempel undervisningsmidler til brug i faget natur/teknik for klasse), gives der mulighed for, at skoler, institutioner, klubber og børnefamilier vælger at tilbringe tid aktivt i naturen i hverdagen. Forslag 5: Primitive overnatningspladser Kommunen bør forsynes med tilstrækkelige primitive overnatningsfaciliteter til gavn for både cyklister, vandrere, sejlere og familier, der vil overnatte i naturen. Primitive overnatningspladser bør også forsynes med vand, toilet og shelters. I forbindelse med udarbejdelsen af et kommunalt friluftskort bør der udarbejdes en oversigt over de primitive overnatningspladser i kommunen. Herefter er det muligt at vurdere, hvor i kommunen der mangler faciliteter. Der bør så gøres en indsats for at etablere nye pladser de steder, hvor der mangler faciliteter langs vores vandre- og cykelruter og kyster. Kolding Kommune rummer allerede en del primitive overnatningspladser, fordi mange private organisationer har etableret teltpladser og tilmeldt dem til ordningen Overnatning i det fri. Desuden har Skov- og Naturstyrelsen etableret en del teltpladser. Men kommunen bør også bidrage til at udvide nettet af primitive overnatningspladser i kommunen. >> (om ordningen Overnatning i det fri ) Friluftsoplæg for Kolding Kommune 10
13 Kolding Kommune har fremragende faciliteter for sejlsport. Fjorden og den østvendte kyststrækning giver rigtig gode forhold til kano- og kajaksejlads som er populære aktiviteter som aldrig før. Friluftsrådet anbefaler primitive overnatningspladser på udvalgte lokaliteter i Kolding Fjord. Kystnære overnatningsfaciliteter giver gode muligheder for læ og overnatning på enten vandreturen langs kysten eller sejlturen på fjorden. Forslag 6: Flere bålpladser Der findes i alt 6 offentlige bålpladser i Kolding Kommune. Heraf er de 4 placeret i den nordlige del af Nørreskov. Det kunne være ønskeligt, at der blev etableret flere bålpladser i kommunen, dels i bynære naturområder, hvor foreninger og institutioner kan bruge pladserne, dels ved kommunens ådale, hvor bålpladserne kan bruges af spejdere og folk på længere vandre- eller sejlture. Forslag 7: Hundeskove Hunden er menneskets bedste ven. På bare 15 år er der kommet dobbelt så mange hundeskove i landet. I alt findes der 120 skove, hvor man må lufte hunden, uden at den er i snor. Kun 1 af disse hundeskove ligger i Kolding Kommune. I almindelige skove og andre naturområder skal hunde være i snor både af hensyn til andre naturgæster og af hensyn til dyrelivet. For at fremme mulighederne for hundeejerne mener Friluftsrådet, at der på sigt bør arbejdes for flere hundeskove i Kolding Kommune. Forslag 8: Skoler og institutioner Børn og unges kendskab til naturen og et sundt og aktivt friluftsliv er for nedadgående, hvorfor Friluftsrådet fortsat vil arbejde for at udbrede glæden ved udeliv og kendskabet til naturen i disse grupper. Det kan blandt andet ske gennem Grønt Flag Grøn Skole og Grønne Spirer, der er henholdsvis undervisningsprogrammer for bæredygtig udvikling og aktivitetsprogrammer for børneinstitutioner. Programmerne er rettet mod grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det Grønne Flag symboliserer, at skolen har gennemført et undervisningsforløb og 11 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
14 opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Kommunen bør arbejde for, at alle skoler får et Grønt Flag. Ligeledes bør kommunen arbejde for og inspirere til, at børneinstitutionerne sætter natur og udeliv på dagsordenen. I øjeblikket er der ingen institutioner i Kolding Kommune, som har erhvervet det Grønne Flag, men en enkelt institution er medlem af Grønne Spirer og arbejder på at få det Grønne Flag. Men det er alt for lidt i en stor kommune som Kolding. Vi vil derfor anbefale Kolding Kommune at opfordre alle kommunens institutioner til at tilmelde sig ordningen. >> Forslag 9: Blå Flag Blå Flag giver et synligt bevis for kommunens miljøindsats. Blå Flag-kampagnen er en international miljøkampagne, der arbejder for et renere hav- og kystmiljø og for at højne strandes og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Blå Flag er kendt blandt mange turister og lokalbefolkningen som et symbol på kvalitet og høj standard. For kommunen har det en positiv betydning for turismen, at flere og flere opsøger destinationer med Blå Flag. Kommunen bør arbejde for, at alle egnede strande og lystbådehavne i kommunen får et Blåt Flag hvert år. I år har ingen havne i Kolding Kommune fået tildelt et Blåt Flag, og blot 2 strande har fået tildelt det Blå Flag. Det er Binderup Strand og Løverodde Strand. >> Forslag 10: Stier og vandreruter Der findes mange muligheder for gode og spændende vandreture i Kolding Kommune, og mange af disse vandremuligheder er allerede afmærkede og beskrevet i forskellige sammenhænge, blandt andet på kommunens hjemmeside. Men der er forsat mange steder i kommunen, hvor der er behov for, at der etableres bedre stiforbindelser. Samtidig vil vi gerne pege på, at der bør gøres en indsats for en alsidig anvendelse af kommunens stier. Der bør generelt skabes mulighed for, at stierne kan anvendes af både gående, cyklende og ridende. Friluftsrådet har følgende forslag til forbedringer af kommunens stinet: A: Egtvedbanen Syd for Viuf Skov ligger der en stor gård, Elisabethsminde, og tæt herved ligger den nedlagte jernebanetrace fra Egtvedbanen. Banen gik i sin tid fra Kolding til Egtved, men den fik en kort levetid på 32 år den blev nedlagt i Friluftsrådet foreslår, at banen genskabes/genåbnes som cykel- og van- Friluftsoplæg for Kolding Kommune 12
15 dresti og muligvis ridesti. Strækningen nede fra Almind og op til Elisabethsminde er mere eller mindre tilgroet. Det drejer sig om cirka 3-4 kilometer. Undervejs er der en utrolig smuk granitbro, som står fuldstændig intakt. B: Stiprojekt ved Viuf For år tilbage lavede Almind/Viuf Fællesskole et stiprojekt i den smukke øst-vestgående ådal ved Almind. Men i dag er stien nærmest ufremkommelig på grund af besparelse og manglende vedligeholdelse af stien. Friluftsrådet foreslår, at stien vedligeholdes, og at der etableres en spang eller primitiv gangbro i de fugtige områder. Yderligere foreslår vi, at stien forlænges mod vest, så den har forbindelse med stierne ved Donssøerne. C: Donssøerne og Troldhedebanen 9 kilometer nordvest for Kolding ligger Donssøerne, som er et vigtigt vådområde og et populært sted for lystfiskere. I den nordlige ende af Donssøerne er der etableret en vandresti, som giver mulighed for gode naturoplevelser. Men stien mangler imidlertid i den sydlige ende af søerne, og derfor foreslår Friluftsrådet, at der her etableres en vandresti. Denne vandresti bør etableres på den østlige side af Dons Søndersø, hvor der tidligere har været en sti. På denne side af søerne vil færdslen ikke genere fuglelivet, idet fuglene hovedsagelig holder til på vestsiden. Der er helt ufremkommeligt i området i dag, sumpet og tilgroet, men det kan godt lade sig gøre at etablere en sti, hvis der i de fugtige områder etableres en spang eller primitiv gangbro. En del af stien bør desuden etableres oppe på bakkekammen langs Dons Søndersø. Herfra vil man få en flot udsigt, og stien vil ikke forstyrre fuglelivet. En sti i den sydlige ende af Donssøerne som foreslået vil skabe en sammenhængende vandresti helt frem til en anden nedlagt jernbane, Troldhedebanen, som i dag er intakt. Det vil blive muligt at vandre helt inde fra Kolding og cirka 15 kilometer frem til Ferup. Stien bruges i dag som cykel/vandre- og ridesti. Stien kan forlænges gennem Ferup Skov, så man kommer ind i Lunderskov Kommune. D: Den gamle Kleinbane Kolding Kommune strækker sig næsten helt til Sommersted, som var en del af det gamle Nordslesvig fra før 1864, hvor grænsen var Kolding Å. I Christiansfeld, som blev grundlagt af Brødremenigheden, kan man stadigvæk finde rester fra den gamle Kleinbane samt stationsbygninger, fra da hele dette område var under tysk hertugdømme. Det er muligt at lave vandre- og cykelstier på delstrækninger af den gamle Kleinbane, og der findes adskillige markveje, der skal undersøges som mulige stiforbindelser. E: Kolding Ådal 13 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
16 Den smukke Kolding Ådal strækker sig helt ind til Kolding by. Ådalen er en vestøst-gående tunneldal, der starter helt i Lunderskov, og man kan med noget besvær gå langs åen derfra. Men en forbedring af stiforbindelsen langs åen er ønskelig. Og det ville også være ønskeligt, at der blev skabt mulighed for at kunne vandre ind i Vejen Kommune. Det er væsentligt, at der tænkes i forskellige systemer. Der skal være muligheder for både cyklister, vandrere og ryttere, der alle har forskellige ønsker og behov. Friluftsoplæg for Kolding Kommune 14
17 Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen har en særdeles rig natur og derigennem vækstpotentiale for friluftsliv. Naturen kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig eller holde ferie i. Friluftsrådets visioner for friluftsliv i regionen er at der skabes nationalparker i regionens område at det bliver muligt at bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i regionens natur uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel. Friluftsrådet peger på følgende indsatsområder for at realisere visionerne Etablering af sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Befolkningen skal have øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold, krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje samt stier til kysten og krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Befolkningen skal have større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder 15 Friluftsoplæg for Kolding Kommune
18 Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Kreds Trekantområdet. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. december 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Kolding Kommune 16
19
20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Trekantområdet Kredsformand Erik Abitz Solvej Vejle Ø Tlf
Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012
Friluftsrådet Friluftsrådet af en paraplyorganisation Præsentation af enpræsentation paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål
Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015
Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 v/ Trine Bergholtz Friis Disposition 1. Hvad er friluftsliv 2. Hvorfor tænke
Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv. Sara Wæver, Friluftsrådet
Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Sara Wæver, Friluftsrådet Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med
riluftsliv i nyborg kommune
riluftsliv i nyborg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i Nyborg Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Nyborg Kommune...7 Friluftsliv i
Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed
Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90
riluftsliv i aabenraa kommune
riluftsliv i aabenraa kommune Indhold Indledning... 2 Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst... 3 Vision for friluftsliv i kommunen... 5 Forslag til fremme af friluftsliv i Aabenraa Kommune... 7 Friluftsliv
Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem
Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab
riluftsliv i faxe kommune
riluftsliv i faxe kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Østsjælland...3 Vision for friluftsliv i Faxe Kommune...5 Forslag til fremme af friluftsliv i Faxe Kommune...6 Friluftsliv i Region
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet
Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet Friluftsrådet Tilskudsmuligheder Friluftsrådet kort fortalt Vision Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt
Danske Naturparker. koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger.
Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
riluftsliv i sorø kommune
riluftsliv i sorø kommune Friluftsrådet i Sydvestsjælland Landskabet fra Storebælts varierede kyster i vest, over skove og bakker omkring Susåen og Tystrup-Bavelse Søerne, til Præstø Fjord i øst, Åmosen
riluftsliv i middelfart kommune
riluftsliv i middelfart kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådets kreds Fyn-nord...3 Vision for friluftsliv i Middelfart Kommune...5 Perspektiver for friluftslivet...7 Konkrete initiativer...13
Faaborg - tættere på hav og natur
Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs
riluftsliv i silkeborg kommune
riluftsliv i silkeborg kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Søhøjlandet...3 Visioner for friluftsliv i Silkeborg Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i Silkeborg Kommune...6
riluftsliv i hørsholm kommune
riluftsliv i hørsholm kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Hørsholm Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Vision for Friluftsrådet Nordsjælland...11
riluftsliv i varde kommune
riluftsliv i varde kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Varde Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv i Region
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
riluftsliv i køge kommune
riluftsliv i køge kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Østsjælland...3 Vision for friluftsliv i Køge Kommune...5 Forslag til fremme af friluftsliv i Køge Kommune...6 Friluftsliv i Region
De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.
1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor
riluftsliv i vesthimmerlands kommune
riluftsliv i vesthimmerlands kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Vesthimmerlands
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022
Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
riluftsliv i århus kommune
riluftsliv i århus kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Århus Bugt...3 Vision for friluftsliv i Århus Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Århus Kommune...5 Friluftsliv i Region
[email protected]. Hallandsvej 75, 3140 Ålsgårde. Tlf. 4970 9902. Mobil 2033 3412 eller Gunnar Brusch [email protected]
Beretning om Friluftsrådets arbejde i Kreds 19, Nordsjælland år 2010 v/ Kreds- og Regionsformand Poul Erik Pedersen, medlem af Det Danske Spejderkorps. Arbejdet i vores Kredsbestyrelse. Det har været et
Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier
Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver
riluftsliv i rebild kommune
riluftsliv i rebild kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Friluftsrådet i Himmerland-Aalborg...3 Friluftsliv i Region Nordjylland...4 Friluftsrådets politik...5 Vision for friluftsliv i Rebild Kommune...9
Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
riluftsliv i slagelse kommune
riluftsliv i slagelse kommune Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Slagelse Kommune...3 Forslag til friluftslivet i Slagelse Kommune...4 Friluftsrådet Sydvestsjælland...20 Friluftsliv
riluftsliv i ikast-brande kommune
riluftsliv i ikast-brande kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Midtvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Ikast-Brande Kommune...4 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...5 Friluftsliv
riluftsliv i tårnby og dragør kommuner
riluftsliv i tårnby og dragør kommuner Billederne viser med start øverst til venstre: En bypark, foto: Allan Meyer. Kastrup Strandpark, foto: Tårnby Kommune, pressefoto. Kalvebod Fælled, foto: Allan Me
riluftsliv i egedal kommune
riluftsliv i egedal kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådet Kreds Storkøbenhavn Nord...3 Friluftsliv i Egedal Kommune...4 Forslag til fremme af friluftsliv i Egedal Kommune..6 Friluftsliv i Region
Plan for friluftsliv i Kollund Skov. - nye naturoplevelser i Aabenraa Kommune
Plan for friluftsliv i Kollund Skov - nye naturoplevelser i Aabenraa Kommune Januar 2018 Baggrund Den Danske Naturfond har netop købt Kollund Skov. Skoven er og bliver ikke hvilken som helst dansk højstammet
Natur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr P Dato: Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området
Natur og Miljø Sagsbehandler: Keld Rasmussen Sagsnr. 01.05.00-P00-12-17 Dato:17.8.2017 Oplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Fyel Mose-området Indledning og baggrund Sammenhæng med øvrige planer i
riluftsliv i glostrup kommune
riluftsliv i glostrup kommune Indhold Indledning...2 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Vest...3 Vision for friluftsliv i Glostrup Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...6 Friluftsliv
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Rideskov i Hodsager Plantage
Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning
Sti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter
Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Handleplan for indsatsområdet Styrke det rekreative rutenet, så vejen til destinationen bliver sikker og gerne en del af oplevelsen Handleplan (2-årig, 2017-2018).
