MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Vurdering af foranstaltninger truffet af Portugal og Spanien

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 901 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Vurdering af foranstaltninger truffet af Portugal og Spanien som opfølgning på Rådets afgørelser af 8. august 2016 om at pålægge disse lande at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud DA DA

2 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Vurdering af foranstaltninger truffet af Portugal og Spanien som opfølgning på Rådets afgørelser af 8. august 2016 om at pålægge disse lande at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud 1. INDLEDNING Den 8. august 2016 vedtog Rådet i medfør af artikel 126, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgørelser om at pålægge Portugal og Spanien at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud. Portugal blev pålagt at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2016 ved at reducere det offentlige underskud til 2,5 % af BNP i år. Dette mål omfatter ikke indvirkningen af de direkte virkninger af eventuel bankstøtte. Baseret på Kommissionens forårsprognose 2016, der lå til grund for Rådets afgørelse, svarer dette til en uændret strukturel saldo i forhold til Desuden vedtog Rådet, at Portugal bør anvende alle uventede indtægter til at fremme nedbringelsen af underskuddet og gælden. Herudover blev Portugal foruden de besparelser, der er medtaget i Kommissionens forårsprognose 2016, pålagt at vedtage og fuldt ud gennemføre en række konsolideringsforanstaltninger, der svarer til 0,25 % af BNP i Dette indebar navnlig en fuldstændig gennemførelse af konsolideringsforanstaltningerne i budgettet for 2016, herunder den ekstra styring af udgifterne til offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser, der er fremhævet i stabilitetsprogrammet, samt en supplering af disse besparelser med yderligere foranstaltninger af strukturel karakter for at yde den fornødne finanspolitiske indsats. Endelig anmodede Rådet Portugal om at sikre en stringent gennemførelse af budgetrammeloven og loven om kontrol af forpligtelser og yderligere forbedre opkrævningen af indtægter og styringen af udgifterne for at sikre en varig forbedring af de offentlige finanser. Portugal blev anmodet om at fremlægge en klar tidsplan og træffe foranstaltninger til fuldt ud at afvikle restancer og forbedre sundhedssystemets effektivitet, gøre pensionssystemet mindre afhængigt af budgetoverførsler og sikre budgetbesparelser ved at omstrukturere statsejede virksomheder. Spanien blev pålagt at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2018 ved at reducere det offentlige underskud til 4,6 % af BNP i 2016, 3,1 % af BNP i 2017 og 2,2 % af BNP i Baseret på Kommissionens opdaterede forårsprognose 2016, der ligger til grund for Rådets afgørelse, svarer dette til en forværring af den strukturelle saldo på 0,4 % af BNP i 2016 og en forbedring på 0,5 % af BNP i både 2017 og Rådet besluttede ligeledes, at Spanien bør anvende alle uventede indtægter til at fremme nedbringelsen af underskuddet og gælden samt vedtage og fuldt ud gennemføre en række konsolideringsforanstaltninger, der svarer til 0,5 % af BNP i både 2017 og 2018, foruden de besparelser, der er medtaget i Kommissionens opdaterede forårsprognose Endelig pålagde Rådet Spanien at vedtage foranstaltninger til styrkelse af de finanspolitiske rammer, navnlig med henblik på at sikre større automatik i mekanismerne til forebyggelse og korrektion af afvigelser fra budgetmålene og styrke bidraget fra stabilitetslovens udgiftsregel til de offentlige finansers holdbarhed. Den spanske regering blev også pålagt at indføre konsekvente regler for at sikre gennemsigtighed og koordinering af politikken for offentlige udbud i samtlige ordregivende myndigheder og enheder, herunder passende mekanismer for 2

3 forudgående og efterfølgende kontrol af offentlige udbud for at sikre effektivitet og overholdelse af lovgivningen. Rådet fastsatte i medfør af artikel 3, stk. 4a, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 den 15. oktober 2016 som Portugals og Spaniens frist til at aflægge udførlig rapport om de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på Rådets afgørelse. En rapport til Rådet og Kommissionen, der fremhæver de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at nå de af Rådet fastsatte mål, blev indgivet af Spanien den 15. oktober 2016, og en rapport blev indgivet af Portugal den 17. oktober Kommissionen har gennemgået Portugals og Spaniens budgetstrategier med udgangspunkt i de oplysninger, der indgår i rapporterne om de trufne foranstaltninger, for at vurdere, om begge medlemsstater har efterlevet Rådets afgørelser af 8. august Boks 1: Metode til vurdering af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger I henhold til forordning (EF) nr. 1467/97 og adfærdskodeksen 1 anses en medlemsstat for at have truffet virkningsfulde foranstaltninger, hvis den har handlet i overensstemmelse med enten Rådets henstilling efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller Rådets afgørelse om pålæg efter artikel 126, stk. 9. Ifølge adfærdskodeksen skal der ved vurderingen af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger, især tages hensyn til, om den berørte medlemsstat har nået de årlige budgetmål og opnået den underliggende forbedring af sin konjunkturkorrigerede saldo (minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) i overensstemmelse med Rådets henstilling. Metoden til vurdering af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger 2, kræver for det første en kontrol af, om medlemsstaten overholder målet for det samlede underskud og den underliggende forbedring af den strukturelle saldo, som er fastlagt i Rådets henstilling eller afgørelse om pålæg. Hvis dette er tilfældet, sættes proceduren i bero. Hvis medlemsstaten ikke når eller risikerer ikke at nå målet for det samlede underskud eller opnå den påkrævede forbedring af den strukturelle saldo, foretages der en grundig analyse af årsagerne hertil. I analysen, hvis formål er at vurdere, om medlemsstaten har handlet i overensstemmelse med Rådets henstilling eller afgørelse om pålæg, tages der udgangspunkt i to komplementære måder at måle den finanspolitiske indsats på: i) top-down-metoden, hvor der ses på ændringen af den strukturelle saldo justeret for ændringer af den potentielle outputvækst, uventede indtægter og udgifter og uventede begivenheder i forhold til det basisscenario, der ligger til grund for Rådets henstilling eller afgørelse om pålæg, og ii) bottom-up-metoden, hvor der ses på de enkelte gennemførte diskretionære finanspolitiske foranstaltningers virkning på budgettet samt udviklingen i statens udgifter i forhold til det basisscenario, der ligger til grund for Rådets henstilling eller afgørelse om pålæg. Den grundige analyse suppleres desuden med andre relevante kvalitative overvejelser for at gøre det muligt for Kommissionen at foretage en kvalificeret vurdering af, om de politiske foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet, er tilstrækkelige til at efterkomme Rådets henstilling eller afgørelse om pålæg. Hvis den grundige analyse viser, at den berørte medlemsstat har levet op til sine politiske tilsagn, konkluderes det i vurderingen, at der er truffet virkningsfulde foranstaltninger. Hvis den grundige analyse viser, at de politiske tilsagn ikke er blevet opfyldt, og at målene for det samlede underskud ventes ikke at blive opfyldt, konkluderes det i vurderingen, at der ikke er truffet virkningsfulde 1 2 "Specifications on the implementation of the Stability and Growth Pact and guidelines on the format and content of stability and convergence programmes", findes på: Vedtaget af Rådet den 20. juni 2014: 3

4 foranstaltninger. Hvis målene for det samlede underskud ventes at blive nået, sættes proceduren dog alligevel i bero. 2. VURDERING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER BLEVET TRUFFET AF PORTUGAL 2.1. Foranstaltninger i rapporten om trufne foranstaltninger samt opdaterede budgetfremskrivninger Som angivet i den rapport om trufne foranstaltninger, som Portugal indgav den 17. oktober 2016, har Portugal som opfølgning på Rådets afgørelse om pålæg af 8. august 2016 indefrosset 445 mio. EUR (¼ % af BNP) i det mellemliggende forbrug. Denne foranstaltning forventes delvist at opveje de underskudsforøgende faktorer, der er fremlagt i dokumentet. Ifølge rapporten forventes et offentligt underskud på 2,4 % af BNP i 2016, hvilket er 0,2 % af BNP over målet i stabilitetsprogrammet for Forskellen skyldes hovedsageligt forværringen af de makroøkonomiske udsigter i forhold til stabilitetsprogrammet for 2016, som medvirker til nedjusteringen af prognoserne for skatteindtægterne. På udgiftsiden forventes to engangsfaktorer desuden at øge det offentlige underskud (én i forbindelse med Oitante det porteføljeadministrationsselskab, der blev oprettet inden for rammerne af Banifresolutionen og en anden i forbindelse med annulleringen af to koncessioner) Vurdering af de trufne foranstaltninger Kommissionens efterårsprognose 2016 viser et offentligt underskud på 2,7 % af BNP i 2016, dvs. over det krævede underskudsmål på 2,5 % af BNP, men under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. Halvdelen af afvigelsen i forhold til de 2,4 % af BNP indeholdt i rapporten om trufne foranstaltninger er foranlediget af et mindre optimistisk makroøkonomisk scenarie i Kommissionens efterårsprognose 2016, hvilket har ført til lavere prognoser for skatteindtægter. Den resterende afvigelse skyldes, at det i Kommissionens efterårsprognose 2016 angivne udgiftspres er en anelse større end det, der er angivet i rapporten om trufne foranstaltninger, især hvad angår aflønning af ansatte og mellemliggende forbrug. Tabel 1: Sammenligning af budgetfremskrivninger 4

5 Den krævede finanspolitiske indsats om en uændret strukturel saldo forventes ikke at blive ydet, eftersom Kommissionens efterårsprognose 2016 viser en mindre forværring på 0,1 % af BNP. Dette er bedre end den forværring på 0,2 % af BNP, som forventes ifølge Kommissionens forårsprognose 2016, der ligger til grund for Rådets afgørelse om pålæg, på grund af nedjusteringen af de makroøkonomiske udsigter og de dermed forbundne virkninger for de konjunkturbetingede justeringer. I overensstemmelse med metoden til vurdering af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger (se boks 1), skal der derfor foretages en grundig analyse af den finanspolitiske indsats, som tager udgangspunkt i den justerede ændring af den strukturelle saldo (top-down-metoden) og omfanget af de trufne foranstaltninger (bottom-up-metoden). Ifølge top-down-metoden til vurdering af den finanspolitiske indsats er den justerede ændring af den strukturelle saldo anslået til 0,4 % af BNP. Desuden synes den finanspolitiske indsats på 0,3 % af BNP ifølge bottom-up-metoden i store træk at stemme overens med, hvad der blev anset for nødvendigt for at efterkomme Rådets afgørelse om pålæg (0,3 % af BNP). Dette afspejler hovedsageligt den påkrævede indefrysning af det mellemliggende forbrug (med en strukturel budgetmæssig virkning på ca. ¼ % af BNP), der blev foretaget som opfølgning på Rådets afgørelse om pålæg og behørigt indberettet i den af analysen omfattede rapport. Tabel 2: Sammenligning mellem den justerede ændring af den strukturelle saldo og den finanspolitiske bottom-up-indsats på grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2016 Selv om målet for det samlede underskud ikke ventes at blive nået i 2016, viser Kommissionens efterårsprognose 2016 overordnet set stadig en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Desuden vil det uforholdsmæssigt store underskud ifølge Kommissionens prognose blive rettet varigt op, idet det samlede underskud forventes at forblive under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP for derefter at falde yderligere til 2,2 % af BNP i 2017 og i beskedent omfang stige til 2,4 % af BNP i Endelig forventes den krævede finanspolitiske indsats at blive ydet i 2016 med udgangspunkt i både den justerede ændring af den strukturelle saldo og bottom-up-metoden til vurdering af den finanspolitiske indsats. Imidlertid kendes tidspunktet for og omfanget af en eventuel indvirkning på underskuddet foranlediget af den planlagte rekapitalisering af Caixa Geral de Depósitos (CGD) endnu ikke. Dette udgør en risiko for den rettidige og varige korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. 5

6 2.3. Vurdering af de trufne foranstaltninger for så vidt angår finanspolitiske strukturelle foranstaltninger For så vidt angår de af Rådet krævede foranstaltninger til sikring af en varig forbedring af de offentlige finanser fremhæves det i rapporten om trufne foranstaltninger, at det ikkefinansielle underskud er blevet bragt under kontrol i den centrale forvaltning, og at der er flere midler til rådighed til afvikling af restancer i sundhedssektoren. I rapporten henvises der desuden til godkendelsen af de proceduremæssige regler for den enhed, som skal gennemføre den nye budgetrammelov. Herudover er der blevet iværksat en udgiftsanalyse, der foreløbigt omfatter sundheds- og uddannelsessektorerne, offentlige udbud og statsejede virksomheder, og som forventes at give besparelser på i alt 238 mio. EUR frem til 2019, heraf 75 mio. EUR i Hvad angår pensionssystemets holdbarhed henvises der i rapporten til den planlagte fordeling af indtægter fra en ny progressiv ejendomsskat til den af socialsikringen omfattede fond for finansiel stabilitet (som forventes at give 160 mio. EUR i 2017) i udkastet til budgetplan for Regeringen betragter dette som en måde, hvorpå pensionssystemet kan gøres mindre afhængigt af de sædvanlige budgetoverførsler. Der er dog endnu ikke taget hånd om udgifterne til sikring af pensionssystemets holdbarhed. Endelig redegøres der i rapporten om trufne foranstaltninger for en løbende omlægning af de statsejede virksomheders omstruktureringsplaner, dog uden henvisning til konkrete fremskridt på dette område. 3. VURDERING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER BLEVET TRUFFET AF SPANIEN 3.1. Foranstaltninger i rapporten om trufne foranstaltninger samt opdaterede budgetfremskrivninger Eftersom Spanien den 15. oktober 2016, hvor rapporten om trufne foranstaltninger blev indgivet, var ledet af et forretningsministerium, fokuseres der i rapporten på foranstaltninger, som er blevet vedtaget for at sikre opfyldelsen af de mellemliggende budgetmål for I rapporten lægges der særlig vægt på følgende to nye finanspolitiske foranstaltninger, der blev vedtaget som opfølgning på Rådets afgørelse af 8. august 2016: for det første afgørelsen om at fremskynde slutdatoen for budgetåret 2016 og for det andet det kongelige lovdekret nr. 2/2016 om forhøjelse af beløbet for afdragsbetalinger på selskabsskatten. Førstnævnte er en budgetforvaltningsstrategi, der har til formål at tøjle udgifterne i 2016, og som forventes at give besparelser på 1 mia. EUR (0,1 % af BNP). Sidstnævnte blev vedtaget af den spanske regering og ratificeret af parlamentet den 20. oktober 2016 for at opveje et forventet tab på 0,6 % af BNP i selskabsskatteindtægter i 2016 som følge af udløbet den 1. januar 2016 af overgangsforanstaltninger for afdragsbetalinger på selskabsskatten. Med foranstaltningen genindføres og forhøjes bl.a. mindstebeløbet for afdragsbetalinger på selskabsskatten, hvilket fremover vil berøre langt flere selskaber. Ifølge rapporten har foranstaltningen ud over at opveje ovennævnte tab i selskabsskatteindtægter haft en yderligere positiv nettovirkning på 0,2 % af BNP for den samlede saldo for 2016, idet der forventes et underskud på 4,6 % i Denne foranstaltning har dog ikke forbedret Spaniens strukturelle saldo 3. I betragtning af at Spanien frem til den af Rådet fastsatte frist den 15. oktober til indgivelse af rapporten var ledet af et forretningsministerium, og i overensstemmelse med de i udkastet til budgetplan for 2017 fremlagte fremskrivninger, der er baseret på en uændret politik, indgår 3 Udløbet den 1. januar 2016 af overgangsforanstaltninger for afdragsbetalinger på selskabsskatten samt det kongelige lovdekret nr. 2/2016 om fastsættelse af nye minimumsbetalinger har ikke ændret den samlede skattebyrde på selskaber, men berører kun tidspunktet for skatteforpligtelserne og -betalingerne. Kommissionen betragter derfor deres virkning som en engangsforanstaltning. 6

7 der i rapporten om trufne foranstaltninger ikke nogen nye finanspolitiske foranstaltninger for 2017, som er nødvendige for at sikre opfyldelsen af de mål for 2017 og 2018, der er fastsat for det samlede underskud og en strukturel saldo. I rapporten fremhæves kun den løbende virkning af de foranstaltninger, der allerede er blevet vedtaget i 2016 eller før. På grundlag heraf ligger det underskud på 3,6 % af BNP, der ifølge udkastet til budgetplan forventes for 2017, 0,5 procentpoint over det mål for det samlede underskud, som Rådet fastsatte for det år. For så vidt angår de foranstaltninger, der kræves i henhold til Rådets afgørelse af 8. august 2016, og som har til formål at styrke Spaniens finanspolitiske rammer og regler for offentlige udbud, indeholder rapporten oplysninger om gennemførelsen af de relevante bestemmelser i de nationale finanspolitiske rammer i 2016, nemlig stabilitetsloven, samt oplysninger om de to nye lovgivningsforslag, der er fremlagt af den spanske regering for at styrke tilsynet med offentlige udbud, og som endnu ikke er vedtaget af parlamentet Vurdering af de trufne foranstaltninger Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2016 forventes et samlet underskud på 4,6 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med underskudsmålene i Rådets pålæg. Navnlig i første halvdel af 2016 ændrede Spaniens offentlige overskud sig knap nok trods stærk økonomisk vækst. Dette bekræftes af tilgængelige månedlige oplysninger fra august og september for visse delsektorer i den offentlige forvaltning. Selv om udgifterne er steget i tråd med forventningerne, er indtægterne tynget af væsentlige tab i skatteindtægter. Dette er særligt tilfældet for selskabsskatten efter gennemførelsen af andet trin i reformen af selskabsskatten og afskaffelsen af mindstebeløbet for afdragsbetalinger på selskabsskatten, som trådte i kraft i januar Det kongelige lovdekret nr. 2/2016, der blev vedtaget den 20. oktober 2016, mere end opvejer virkningen af sidstnævnte. Eftersom der ikke er noget budget for 2017, forventes underskuddet at falde til 3,8 % af BNP i 2017 og til 3,2 % af BNP i Dette skyldes hovedsageligt positive makroøkonomiske udsigter (der støtter skatteindtægterne og hjælper med at holde overførselsindkomsterne under kontrol) samt faldende rentebetalinger i en situation med lave rentesatser. Det forventede underskud for begge år ligger dog fortsat over Rådets mål for det samlede underskud, som der for indeværende ikke forventes at blive rettet op på i tide inden Mens Rådets afgørelse af 8. august 2016 pålagde Spanien at begrænse forværringen af den strukturelle saldo til højst 0,4 % af BNP i 2016, peger Kommissionens efterårsprognose 2016 på et fald i den strukturelle saldo på 1,0 % af BNP, dvs. 0,6 procentpoint under det krævede. For 2017 og 2018 skal Spanien i henhold til Rådets afgørelse af 8. august 2016 opnå en forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 % af BNP i Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens efterårsprognose 2016 ingen ændringer af det strukturelle underskud for 2017 og Yderligere oplysninger findes i det arbejdsdokument, der ledsager denne meddelelse, samt Kommissionens udtalelse om Spaniens udkast til budgetplan for

8 Tabel 3: Sammenligning af budgetfremskrivninger I overensstemmelse med metoden til vurdering af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger (se boks 1), skal der derfor foretages en grundig analyse af den finanspolitiske indsats, som tager udgangspunkt i den justerede ændring af den strukturelle saldo (top-down-metoden) og omfanget af de trufne foranstaltninger (bottom-up-metoden). Tabel 4: Sammenligning mellem den justerede ændring af den strukturelle saldo og den finanspolitiske bottom-up-indsats på grundlag af Kommissionens efterårsprognose 2016 For så vidt angår 2016 viser den grundige analyse, at der på grundlag af begge indikatorer er risiko for, at den krævede finanspolitiske indsats ikke er tilstrækkelig. Navnlig ifølge topdown-metoden forventes den justerede ændring af den strukturelle saldo at udgøre -0,5 % af BNP i 2016, hvilket betyder, at det af Rådet krævede mål på -0,4 % af BNP lige akkurat ikke nås. Bottom-up-metoden viser et lignende billede, nemlig at nettovirkningen af (strukturelle) foranstaltninger på indtægtssiden og udviklingen i udgifterne under regeringens kontrol forventes at føre til en ekspansiv nettovirkning på 0,1 % af BNP, sammenlignet med Rådets krav om en nettovirkning på nul. For så vidt angår 2017 og i erkendelse af, at disse fremskrivninger er baseret på en uændret politik, viser den grundige analyse på grundlag af top-down-metoden, at den finanspolitiske indsats i mangel af yderligere foranstaltninger vil afvige med 0,3 % af BNP fra det af Rådet krævede niveau, mens bottom-up-prognosen viser en afvigelse på 0,2 % i det pågældende år. Dette svarer til en akkumuleret afvigelse på 0,3 % af BNP i på grundlag af både top-down-metoden og bottom-up-metoden. Endelig, og igen under hensyntagen til, at disse fremskrivninger er baseret på en uændret politik, forventes der ifølge top-down-prognosen for 2018 ingen finanspolitisk indsats i 2018 samt en akkumuleret afvigelse på 0,8 % af BNP, sammenlignet med det af Rådet krævede mål. Tilsvarende viser bottom-up-prognosen ingen finanspolitisk indsats i Dette er under målet på 0,5 % af BNP for de foranstaltninger, der skønnes nødvendige i 2018 for at nå de strukturelle mål, der er fastlagt i Rådets afgørelse 8

9 om pålæg, hvilket i kumulative termer svarer til en utilstrækkelig indsats på 0,9 % af BNP i Vurdering af de trufne foranstaltninger for så vidt angår finanspolitiske strukturelle foranstaltninger Som opfølgning på Rådets afgørelse har den spanske regering forelagt foranstaltninger, der dog ikke opfylder Rådets krav. Selv om de spanske myndigheder har indsendt detaljerede oplysninger om gennemførelsen af de forebyggende og korrigerende mekanismer i Spaniens stabilitetslov i løbet af 2016, har de foreløbigt ikke fremlagt forslag til ændring af denne lov, så anvendelsen af disse mekanismer sker mere automatisk. I mangel af passende gennemførelseslovgivning er det desuden fortsat uklart, hvordan stabilitetslovens udgiftsregel skal anvendes, og reglen kan således være genstand for fortolkning, hvilket undergraver dens bidrag til budgetdisciplin. For så vidt angår de planlagte foranstaltninger til styrkelse af Spaniens politiske rammer for offentlige udbud vil de indberettede foranstaltninger til en vis grad kunne forbedre visse fremgangsmåder i forbindelse med offentlige udbud i Spanien, men generelt opfylder de ikke behovet for en sammenhængende ramme, der sikrer tilstrækkelig gennemsigtighed og koordinering af offentlige udbud mellem alle ordregivende myndigheder og organer. Desuden savnes der klare mål for offentlige udbud, handlingsinstrumenter og en tidsplan for vedtagelse og gennemførelse heraf. 4. KONKLUSION Rapporterne om trufne foranstaltninger, som Portugal og Spanien indgav hhv. den 17. oktober 2016 og den 15. oktober 2016, indeholder oplysninger om de foranstaltninger, der danner grundlag for begge medlemsstaters budgetstrategier. For så vidt angår Portugal forventes det offentlige underskud på grundlag af de tilgængelige oplysninger at nå 2,7 % af BNP i 2016, dvs. under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, men over det i Rådets afgørelse af 8. august 2016 krævede mål. En grundig analyse baseret på Kommissionens efterårsprognose 2016 tyder på, at Portugal har ydet den finanspolitiske indsats, som skønnes nødvendig for at efterkomme Rådets afgørelse af 8. august Ifølge metoden til vurdering af, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger, og eftersom Portugal har ydet den finanspolitiske indsats, som kræves i henhold til Rådets afgørelse af 8. august 2016, finder Kommissionen, at Portugal har truffet virkningsfulde foranstaltninger som opfølgning på Rådets afgørelse af 8. august 2016, og at proceduren derfor fortsat bør holdes i bero på nuværende tidspunkt. I betragtning af den potentielt underskudsforøgende virkning af CGD-rekapitaliseringen er en rettidig og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud dog endnu ikke sikret. Kommissionen opfordrer ligeledes myndighederne til at fortsætte gennemførelsen af de finanspolitiske strukturelle foranstaltninger, som Rådet kræver i sin afgørelse om pålæg af 8. august For så vidt angår Spanien har myndighederne bekræftet deres tilsagn om at sikre en korrektion af det uforholdsmæssige store underskud som påkrævet af Rådet. Eftersom 5 I et brev til næstformand Valdis Dombrovskis og kommissær Pierre Moscovici af 8. november 2016 meddelte Spaniens minister for økonomi, industri og konkurrenceevne, at den spanske regering vil forelægge et ajourført udkast til budgetplan i løbet af de kommende uger. Ifølge brevet vil det ajourførte budget sikre overensstemmelse med 2017-målet for det samlede underskud på 3,1 % af BNP i 2017 og med kravet om en strukturel indsats på 0,5 % af BNP. 9

10 Spanien den 15. oktober 2016 (Rådets frist) var ledet af et forretningsministerium, fokuseres der i rapporten imidlertid på de foranstaltninger, der blev vedtaget for at efterleve det mellemliggende underskudsmål for 2016, med fremskrivninger for 2017 baseret på en uændret politik. Overordnet set forventes det samlede underskud ifølge Kommissionens efterårsprognose 2016 at falde til 4,6 % af BNP i 2016, hvilket er i overensstemmelse med målet, men der er risiko for, at den finanspolitiske indsats ikke er helt tilstrækkelig i forhold til kravene. På basis af den forventede opfyldelse af det krævede mål for det samlede underskud i 2016 bør proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på nuværende tidspunkt fortsat holdes i bero. Samtidig og under antagelse af en uændret politik forventes det på nuværende tidspunkt ikke, at målene for 2017 og 2018 vil blive nået, idet der er risiko for ikke at få rettet op i tide på det uforholdsmæssigt store underskud. Kommission forventer, at Spanien indsender et ajourført udkast til budgetplan for 2017 til Kommissionen og Eurogruppen, som viser, at de i Rådets afgørelse af 8. august 2016 fastsatte krav i princippet vil blive opfyldt senest én måned forud for parlamentets vedtagelse af budgetloven. Det ajourførte udkast til budgetplan skal også indeholde oplysninger om, hvilke skridt der tages som opfølgning på Rådets krav om at styrke Spaniens finanspolitiske rammer og regler for offentlige udbud i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5 og 6, i Rådets afgørelse om pålæg af 8. august Kommissionen vil på grundlag af oplysningerne i det ajourførte udkast til budgetplan foretage en ny vurdering af, om kravene i ovennævnte rådsafgørelse er opfyldt. 10