Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto?

Transkript

1 Hvor skal man lægge fokuspunktet i sine foto? Her der fokus på blomsten, og billedet havde været mindre interessant, hvis de grønne blade i baggrunden også havde været skarpe. Dybdeskarphed (eller DOF: Depth Of Field) er en betegnelse for hvor meget, der er skarpt ud over det punkt, der fokuseres på. Er dybdeskarpheden stor, er der et stort område, der er skarpt. Er dybdeskarpheden lille, er det et lille område, der er skarpt. På billedet er dybdeskarpheden lille der er fokuseret på blomsten, og baggrunden er helt sløret. Havde dybdeskarpheden været større, ville der have været flere konturer i baggrunden. Havde dybdeskarpheden været mindre, havde kun en del af blomsten været skarp. Færre forstyrrende elementer Når dybdeskarpheden er lille, er der mulighed for at tage billeder, hvor skarpheden bruges til at fremhæve motivet og sløre de forstyrrende elementer. Der er flere elementer, der påvirker dybdeskarpheden: Blændeåbningen Brændvidden på objektivet Afstanden til ens objekt Sensorstørrelsen Blændens betydning Blændeåbningens størrelse har stor indflydelse på dybdeskarpheden: En stor blændeåbning giver mindre dybdeskarphed og lille blændeåbning giver større dybdeskarphed. Se eksemplet nedenfor, hvor samme billede er taget med et spejlrefleks på forskellige blænder fra 5,6 til 28. Brændvidden svarer til 300 mm.

2 Her kan man se, hvordan dybdeskarpheden stiger, når blændetallet stiger (blændeåbningen bliver mindre). Brændvidden Man siger normalt at lange brændvidder har mindre dybdeskarphed end korte brændvidder: Vidvinkel har stor dybdeskarphed, mens tele har lille dybdeskarphed. Det er imidlertid mere kompliceret end som så, men som tommelfingerregel er det en god rettesnor. Se mere om det nedenfor.

3 Dette egern er fotograferet med tele, og den begrænsede dybdeskarphed giver et fint fokus på egernets hoved og øjne. Det er taget på 3-4 meters afstand med spejlrefleks. Havde samme billede været taget på samme afstand med vidvinkel, havde egernet været en lille prik, og det meste af billedet havde været skarpt. Den mere komplicerede forklaring På nedenstående tegning symboliserer den brune streg motivet (fx egernet), der er i fokus. Firkanterne er fx grene, der også er skarpe, men trekanterne og stjernerne er andre elementer, der ligger udenfor det skarpe område. Pointen er nu, at de to optikker har nogenlunde samme dybdeskarphed, hvis motivet fylder det samme i billedet og det gør den brune streg i på tegningen. Problemet er så blot, at vidvinklen får meget mere baggrund med (f.eks. trekanterne), og at vidvinklen skal meget tæt på motivet, med de problemer det giver. Se evt. mere om dette hos Luminous Landscape ( ) hvor der er også er billedeksempler. Illustration af at brændvidden i teorien ikke har den store betydning for dybdeskarpheden hvis ellers kameraet og blændeåbningen er den samme, og vidvinklen er rykket så tæt på, at motivet fylder det samme i søgeren. Sensorens størrelse har stor betydning Sensorens størrelse har en helt afgørende indflydelse på dybdeskarpheden, og det er meget nemmere at tage billeder med lille dybdeskarphed, hvis du bruger et spejlreflekskamera i modsætning til et kompaktkamera (med dets mindre sensor).

4 Bruger vi det, der svarer til en brændvidde på 200 mm til et motiv, der er fem meter væk, er det skarpe område omkring de fem meter meget større med et kompaktkamera end med et spejlreflekskamera. Se tabellen: Kameratype Blænde Skarpt område Spejlrefleks 5,6 0,2 m Kompaktkamera 5,6 1,3 m Spejlrefleks 22 1,3 m Kompaktkamera 22 7,2 m Her kan man se dybdeskarpheden ved to forskellige brændvidder med et spejlrefleks og et kompaktkamera. Bemærk, at kompaktkameraet ved blænde 5,6 har samme dybdeskarphed som spejlrefleksen har ved blænde 22. Forskellen i dybdeskarphed mellem et kompaktkamera (lille sensor) og et spejlrefleks (stor sensor) illustreres tydeligt på billederne nedenfor.

5 De to billeder er taget på samme afstand med nogenlunde samme billedvinkel og blænde. Under ens forhold har kompaktkameraet meget større dybdeskarphed. Nogle gange er det en fordel, andre gange er det en ulempe det afhænger af motivet. Hvordan kan jeg fokusere i forbindelse med landskabsfotografering, og hvad betyder det, når nogen siger fokusér en trediedel inde i scenen? Når fotografer skyder typiske landskabsbilleder, ønsker de generelt et vidvinkelbillede med så megen fokus som muligt fra forgrund til baggrund. Det er grunden til, at de ofte vælger et stor blændetal, for eksempel et sted mellem f/11 og f/22, hvorefter de fokuserer en tredjedel inde i scenen, før de tager billedet. For at kunne gøre det, skal man sætte sit kamera til enkeltpunkts-fokusering samt vide, hvordan man skifter rundt mellem dem. For at fokusere en tredjedel inde i scenen, kigger man gennem sin søger og vælger et af de nederste fokuspunkter. Svarende til eksempelbilledet nedenfor. Bemærk: For at få fokuspunkterne til at lyse op, skal man trykke udløserknappen halvvejs ned. Så vil man være stand til at skifte mellem punkterne vha. kontrollen bagpå kameraet og vælge et, der er omtrent 1/3- del af vejen op fra bunden af billedet. PS: Man kan også bruge det midterste fokuspunkt, stille skarpt på objektet og efterfølgende re-komponere billedet, medens man stadig holder udløseren halvt nedtrykket.

6 Dybdeskarpheden strækker sig omtrent fra 1/3-del foran til 2/3-dele bagved fokuspunktet, når du tager landskaber med denne teknik, som vist på nedenstående illustration: Derfor vil der i det ovenfor viste eksempel være fokus lige fra sandet i forgrunden til horisonten i baggrunden. Hvad ville der ske, hvis jeg fokuserede på horisonten? Hvis man fokuserer på horisonten, ville i dette tilfælde bølgen i forgrunden samt reflekserne i sandet være uskarpe. Dette kan man bruge til sin fordel, når man f.eks. ønsker græsset i forgrunden på nedenstående billede skal vises sløret: Husk at hvor du fokuserer, påvirker hvilke områder af landskabet, der ses i skarp fokus og hvilke områder, der er sløret. For landskaber taget med vidvinkel bruges ofte reglen om at fokusere 1/3-del inde i scenen kombineret med et høj blændetal (~ højt f-tal) til skarpe skud.

7 Slutteligt en illustration af, hvordan Depth-of-Field afhænger af afstand til objektet samt af objektivets brændvidde: Og her hvordan samme Depth-of-Field afhænger af den valgte blænde:

8 Tommelfingerregel: 1 ) Dybdeskarpheden afhænger såvel af størrelsen af/afstanden til motivet, blændeåbningen, sensorstørrelsen og brændvidden på objektivet. 2 ) Dybdeskarpheden øges med motivstørrelsen i anden potens. Eks. fotograferer du en overkrop (1 meter) og går til at fotografere fuld højde (2 meter) bliver dybdeskarpheden fire gange større. 3 ) Dybdeskarpheden vokser lineært med blændetallet. Har du taget et billede på f/2.8, får du den dobbelte dybdeskarphed på f/5.6 Se evt. mere på Kilde: mange!