10 tips til panorering og motiver i bevægelse

Transkript

1 10 tips til panorering og motiver i bevægelse Panorering er en effektiv måde at vise bevægelse i et foto. Det tilfører fotoet en masse dynamik, og gør dine fotos mere levende. Teknikken er ikke svær hvis du ved, hvordan det skal gøres. Fotoblogger gi r dig alle tipsene til gode resultater med panorering. For en god ordens skyld: Denne artikel handler ikke om panorama altså det at sætte flere fotos sammen til et ekstra bredt foto af f.eks. et landskab. Artiklen handler om panorering (panning på engelsk) det at følge et motiv i bevægelse med kameraet indstillet på en relativ lang lukkertid / eksponering. Teknikken består i, at man præcist følger motivets bevægelse, mens kameraet tager billedet på alt mellem 1 og 1/500 sekund afhængig af motivets hastighed. Derved bliver motivet skarpt, men for- og baggrund bliver sløret. Herunder er et godt eksempel på panorering: Med de følgende 10 tips, er du godt på vej til gode panoreringsfotos; 1) Den rigtige lukkertid er nøglen til gode panoreringer Er lukkertiden for kort, bliver baggrunden ikke sløret nok. Er lukkertiden for lang, bliver det svært, eller umuligt, at følge motivet præcist nok til at undgå bevægelsesuskarphed. Der findes ikke én korrekt lukkertid. Lukkertiden afhænger af hvor hurtigt motivet bevæger sig. Her er et par generelle lukkertider:

2 Løbende person 1 til 1/30 sekund Cyklist 1/2 til 1/30 sekund Bil 1/40 til 1/125 del sekund Motorløb 1/8 til 1/250 sekund Her er tre eksempler på DTC biler fotograferet det samme sted på Sturup Raceway (dvs. samme hastighed), men med forskellige lukkertider. Billedet er taget med en lukkertid på 1/1600 sekund. Den hurtige lukkertid fryser al bevægelse i billedet, og gør det fuldstændigt dødt. Billedet kunne jo lige så godt være taget på en parkeringsplads mere kedeligt bliver det ikke! Her er lukkertiden 1/125 del sekund. Nu kan man se, at bilen er i bevægelse hjulene drejer rundt, og baggrunden er sløret. Med denne kombination af lukkertid og bilens hastighed bliver mange skud gode, men jeg syntes, farverne på baggrunden fortsat forstyrrer, så jeg prøvede et trin langsommere:

3 Med en lukkertid på 1/60 sekund begynder visse dele af bilen at blive uskarpe, men stadig på et acceptabelt niveau. Til gengæld er baggrunden meget mindre iøjnefaldende, hvilket var, hvad jeg ønskede. 2) Test lukkertiden og brug dit LCD display Med udgangspunkt i de foreslåede lukkertider herover skal du prøve dig frem. Tag en serie billeder (se tip 4) og brug dit kameras LCD display til at kontrollere, at motivet er skarpt, og baggrunden er tilstrækkelig uskarp. Husk at kontrollere flere billeder i serien, for et uskarpt motiv betyder ikke nødvendigvis forkert lukkertid, men kan lige så godt være rystelser eller dårlig panorering. Det er vigtigt, at du zoomer ind til 100% forstørrelse, for ellers kan du ikke kontrollere skarphed/uskarphed tilstrækkeligt nøjagtigt på den lille 2,5 eller 3 tommers skærm. Zoomer du mindre ind, ser selv det uskarpe skarpt ud, og zoomer du mere ind, ser selv det skarpe uskarpt ud. Hvis det er første gang du prøver panorering, er der ingen grund til at gå i ekstremer, men når du fotografere biler, skal man kunne se at hjulene drejer rundt, ellers er der ikke tale om bevægelse i billedet. 3) Brug dit kameras S eller Tv program Lukkertiden er nøglen til succes med panorering. Derfor skal du vælge dit kameras S-program eller Tv hvis du bruger Canon. S står for shutter (altså lukker), og mon ikke Tv står for Time variable (?). Når du vælger S eller Tv program indstiller du manuelt den lukkertid kameraet skal bruge, og kameraet justerer blænden til et korrekt belyst foto.

4 Når du har fundet den korrekte lukkertid (jvf. tips 2), skal du alligevel bemærke, hvilken blænde kameraet har brugt, idet et alt for stort blændetal (f.eks. i solskin) kan gøre det svært at få baggrunden tilstrækkeligt uskarp, og et meget lille blændetal kan gøre, at dybdeskarpheden ikke er nok til at dække motivet. En blænde mellem 5,6 og 8 vil nok dække i de fleste motiver; men prøv dig frem. Med mindre du ønsker at gå den manuelle vej, skal du bruge kameraets ISO indstilling til at tvinge en passende blænde frem. En højere ISO-indstilling gør kameraet mere lysfølsomt. Dvs. det skal ikke bruge så meget lys for at lave en balanceret eksponering; men fordi lukkertiden er uændret (da du bruger S/Tv-indstilling) vil kameraet kompensere ved at øge blændetallet. Dvs. give en højere dybdeskarphed (og omvendt ved lavere ISO indstilling) 4) Skyd serier Fordi der uundgåeligt vil være mange fotos, hvor du ikke har ramt den rigtige panoreringshastighed med kameraet, et det en stor fordel at skyde i kontinuerlige serier. Det reducerer også risikoen for rystelser fremkaldt af, at du trykker udløseren ned. Den rigtige fremgangsmåde er at fange motivet lidt før det punkt, hvor du vil tage billedet. Når motivet er i søgeren, og du har autofokuspunktet på den ønskede del af hovedmotivet (og ved biler er dét fronten), trykker du udløseren ned og holder den nede. Mens kameraet skyder i serie, skal du kun fokusere på at følge motivet i søgeren. Det er klart, at jo flere fotos dit kamera kan tage i sekundet, jo flere chancer vil du have for at mindst et af billederne både er skarpt og taget det rigtige sted / med den rigtige komposition. Er dit kamera ikke i stand til at tage et tilstrækkeligt antal fotos i sekundet, må du benytte pre-fokus (se råd nr. 5) 5) Vælg den rigtige autofokus indstilling Det findes tre autofokus måder der kan bruges til panorering 1) kontinuerlig, 2) 3D-tracking og 3) pre-fokus Kontinuerlig autofokus: Med kontinuerlig autofokus (C-indstilling på dit kamera (se illustration til venstre) justerer kameraet uafbrudt fokussen, mens du holder udløserknappen halvt ned. Fordelen er, at motivet altid er i fokus. Ulempen kan være, at kommer der noget foran hovedmotivet, f.eks. en tilskuer eller et hegn, vil kameraet måske stille skarpt på dette. Desuden kan der være visse billigere kamera/objektiv kombinationer, der kan have svært ved at følge med et hurtigt objekt som f.eks. en racerbil. 3D-tracking: Med 3D-tracking undgår du, at kameraet pludseligt stiller skarpt på et objekt, der kommer i vejen. Men 3D-tracking er forbehold de professionelle kameraer, og nogle kræver endda at man bruger specielle objektiver eller blændeindstillinger. Pre-fokus: Med pre-fokus stiller du skarpt på et bestemt sted (f.eks. på racerbanen) og trykker udløseren præcist når bilen når det sted. Du kan enten bruge S indstilling på dit kamera som er enkelt-fokus. Det vil sige, at du peget kameraets fokuspunkt

5 på det sted, du har valgt på banen, stiller skarpt, og holder udløser knappen halvt nede, indtil bilen når til punktet, du har stillet skarpt på. Alternativt kan du stille skarpt på punktet og derefter sætte kameraet på manuel fokus (det gøre lettest på objektivet). Nu vil kameraet taget billedet, når du trykker på udløseren uden at forsøge at stille skarpt først. Dermed risikerer du ikke at miste fokussen igen, fordi fingeren slipper udløseren, og du får den hurtigste reaktionstid fra kameraet, når du trykker udløseren. Husk blot at stille tilbage til autofokus, inden du vælger et nyt motiv eller et nyt sted at fotografere fra! Personligt, bruger jeg (næsten) altid kontinuerlig indstilling 6) Husk kompositionen! Selvom der kan være rigeligt med udfordring i at sørge for et skarpt hovedmotiv, må du ikke glemme billedkompositionen. Eftersom panorering jo handler om at skabe bevægelse i billedet, er kompositionsreglen Plads til bevægelse særdeles relevant. Reglen plads til bevægelse foreskriver, at et motiv i bevægelse skal have plads i fotoet til at fortsætte bevægelsen uden at løbe ud af billedet. I eksemplet herunder, er der ikke plads til motivets bevægelse, og det er tydeligt, at gummibåden er på vej ud af billedet. Billedet herunder er det sammen motiv, men beskåret sådan, at der bliver plads til gummibådens bevægelse. Fotoet bliver mere rigtigt at se på.

6 Du giver plads til bevægelse ved manuelt at indstille kameraet til at bruge et fokuspunkt i den side af skærmen, motivet kommer fra. Ellers må du sørge for at have så meget luft i billedet, at du efterfølgende kan beskære fotoet til den rigtige komposition. 7) Brug billedstabilisering måske Flere nyere 2. generationsobjektiver med billedstabilisering er selv i stand til at bestemme, hvornår en bevægelse er en rystelse (som der skal kompenseres for Normal ) og en panorering (som der ikke skal kompenseres for Active ). Er det tilfældet for dit objektiv, er det en god idé at have billedstabilisering slår til. Billedstabilisering hedder VR hos Nikon og IS hos Canon. Visse første generations billedstabiliserings objektiver kan ikke skelne, og gælder det for dit objektiv, skal du huske at slå stabilisering fra. Check objektivets manual, eller hos producenten på nettet. 8 ) Brug stativ, hvis du ikke kan lade være Du behøver ikke nødvendigvis have et stativ for at lave panoreringer. Er dit udstyr ikke tungere, end du kan holde det stabilt, kan du sagtens klare dig med det. Men bruger du et tungt zoomobjektiv og/eller fotograferer du i længere tid, er et stativ en god løsning. Bruger du stativ, er et etbens-stativ (en monopod) at foretrække frem for et trebensstativ (tripod). Etbens-stativet giver dig mere bevægelsesfrihed, og du er ikke så afhængig af terrænets hældning og kan hurtigere flytte din position. Etbensstativer koster fra ca. 400 kroner. Men - kast ikke dit trebensstativ i skraldespanden alligevel. Nøjes du med at trække ét ben ud på trebensstativet, så har du jo i praksis et etbens-stativ! 9) Kropsstillingen det er som at putte At panorere er som at putte i golf: Det er armene og overkroppen, der drejer, og fødderne forbliver solidt i jorden. Står du et sted, eller i en stilling, hvor du er nød til at flytte fødderne, mens du panorerer, kan du være sikker på, at billederne bliver rystede. Derfor skal du vende kroppen mod det sted, der er midt i den distance, du vil følge motivet i og så dreje overkroppen mod det sted, du vil starte med at følge motivet. 10) Skyd løs i gaderne og hav godt med ammunition med Undskyld for overskriften til alle jer, der bor på Nørrebro men det er rigtigt, at den bedste træning i panorering får du lige uden for din gadedør. Stil dig et sted hvor, du ikke er alt for synlig, og øv dig i at tage panoreringsfoto af forbipasserende: Gående, cyklister og biler. Prøv også at stille dig et sted med hurtigkørende trafik, og øv dig på bilerne; kilometer i timer er rigeligt. Og så er der lige det med ammunitionen; sidst jeg havde fået presseakkreditering på Jyllandsringen, kom jeg hjem med over 700 fotos, fordi de fleste fotos var panoreringer skudt i serie. Husk derfor at have rigeligt med hukommelseskort med.

7 Heldigvis (?) er der ofte kun et billede i en serie, der er værd at gemme det hvor både panorering og komposition var perfekt. Kilde: Se også: