12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Datablad Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Afgørelse Ikke teknisk resumé Offentlighed Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. - anlægsdelen Placering i landskabet -anlægget Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur

3 4.2 Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Samlet konklusion Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen Bilag Bilag 1. oversigtskort Bilag 2. Støj Bilag 3. Udbringningsarealer og transportveje Bilag 4. Natur omkring ejendommen

4 DATABLAD Datablad Titel: Miljøgodkendelse af svinebruget på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro Dato for godkendelse: 11. oktober 2013 CVR-nr.: CHR nr.: Ejendomsnummer: Matr. nr. og ejerlav: Ejerlav Matrikelnummer Serupgård, Bjerring 1a Serupgård, Bjerring 2d Bjerring By, Bjerring 4k Bedrifts ejer og ansøger: Sønderupgaard II A/S, Sønderupvej 8, 8830 Tjele Konsulent: Anne Kirkegaard, LandboMidtØst, 8800 Viborg. Tilsynsmyndighed: Viborg Kommune Godkendelsen er udarbejdet af: Claus Pedersen Viborg Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Prinsens alle Viborg 3

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Sønderupgaard II A/S, Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro ansøger om en miljøgodkendelse for: Udvidelse/ændring af nuværende besætning på 400 søer, 9958 smågrise og 3600 slagtesvin svarende til 231,44 DE til en produktion på stk. slagtesvin (30 102) kg, svarende til 513,65 DE. Miljøgodkendelsen omfatter anlægget på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro. Ejendommens udbringningsarealer bliver godkendt i en 12 miljøgodkendelse på Sønderupvej 8, 8830 Tjele (skema nr ). Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune den 2. februar 2010 gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem. 1.2 AFGØRELSE Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring/udvidelse af svineproduktionen på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: Den maksimale husdyrproduktion må udgøre 513,65 DE i slagtesvin Der skal etableres gyllekøling i 3 af 4 staldafsnit Der skal være teltdug som overdækning på ejendommens gyllebeholder Fodringsvilkår for kvælstof og fosfor. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser som f.eks. Museumslovens bestemmelser vedrørende fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålet med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er, at sikre at husdyrbruget drives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen at kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes 4

6 at nedsætte risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid generelle miljøregler overholdes herunder reglerne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., samt de nedenstående supplerende vilkår. 1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Produktion og arealer Svineproduktion på Bjerring Hede 48, ændres/udvides fra de nuværende 400 søer, 9958 smågrise og 3600 slagtesvin svarende til 231,44 DE til en produktion på stk. slagtesvin (30 102) kg, svarende til 513,65 DE. Arealerne er godkendt i godkendelse for Sønderupvej 8, 8830 Tjele. Placering Husdyrbruget er placeret i landzone, ca. 600 meter øst for nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt (Bjerring Hede 53). Der er ca. 700 meter til samlet bebyggelse (Dalsgårde) og ca meter til byzone (Mammen). Lugt Lugtgeneberegninger viser, at alle lugtgeneafstande til byzone, samlet bebyggelse og til enkeltbeboelse er overholdt. Transporter til og fra ejendommen Ændringen/udvidelsen af produktionen vil medføre en stigning i af antallet af transporter. Idet transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes transporterne til og fra ejendommen ikke at give anledning til væsentlige gener. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Staldanlægget ligger ca meter fra EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk) der er udpeget i området nord for ejendommen. Der er ikke udpeget ammoniakfølsomme områder, som er beskyttet efter 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. inden for m af staldanlægget. 800 meter sydvest for staldanlægget ligger Filsø Mose, hvor der er iværksat et naturgenopretningsprojekt med henblik på genskabelse af tidligere højmose. På grund af hensigten med naturgenopretningsprojektet, er det kommunens holdning at området skal omfattes af samme beskyttelsesniveau som er gældende for 7 naturområder. Det vurderes ikke at udvidelsen påvirker sårbare naturområder i væsentlig grad. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. BAT Viborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg. Desuden lever ejendommen op til BAT i forhold til staldindretning, management, vand- og energiforbrug samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning mv. 5

7 1.4 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort i lokaleaviserne i Viborg Kommune i uge 27 i Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Ansøgningen har været i 3 ugers nabo høring i perioden 9. januar 2013 til 30. januar 2013 og gav anledning til bemærkninger om blandet andet gylleproduktion mv. Ansøger har fremsendt følgende til bemærkningerne: Udvidelsen på Bjerring Hede 48 kan gennemføres uden at der bygges nyt da produktion med søer kræver meget plads. I ansøgt drift vil der ikke længere være søer på ejendommen men der vil blive produceret slagtesvin i stedet. Staldene er ikke nedslidte og kan derfor uden store ændringer anvendes til slagtesvineproduktion. Gylle fra produktionen vil blive opbevaret i den eksisterende gyllebeholder. Den gyllemængde der ikke er plads til i eksisterende beholdere vil blive flyttet fra ejendommen til anden gyllebeholder tættere på de marker hvor det skal køres ud. Dette gøres bl.a. for at mindske trafik på omkringliggende veje. Hvis det mod forventning ikke er muligt at flytte gyllen til anden beholder vil der muligvis blive etableret en ny gyllebeholder på adressen Bjerring Hede 48. Øvrige miljøforhold fra nabobemærkningerne er beskrevet i miljøgodkendelsen. Udkast til miljøgodkendelse blev den 4. juli 2013 udsendt til høring hos naboer. Der var frist til afgivelse af bemærkninger indtil den 16. august Nabohøringen gav ikke anledning til bemærkninger. 1.5 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro. Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CHR nr Ejendommen har CVR nr Ansøger ønsker at udvide besætningen til stk. slagtesvin (30 102) kg, svarende til ca. 514 DE. I forbindelse med udvidelsen opføres ingen nye bygninger. Nærmeste nabo uden landbrugspligt ligger ca. 600 meter fra ejendommen, og der er hhv. ca. 700 og meter til nærmeste samlede bebyggelse og byzone. 1.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må der ikke foretages ændringer, hverken bygnings-, arealmæssigt eller driftsmæssigt, før ændringen/udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. Miljøgodkendelsen skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. 6

8 1.7 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 1.8 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. GENERELLE VILKÅR. På baggrund af ovenstående fastsættes følgende generelle vilkår: 1) Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Bjerring Hede 48, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr ) Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. 3) Bedriften skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår 4) Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, såfremt landbruget foretager følgende: - Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5) Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 7

9 2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 2.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. - ANLÆGSDELEN MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen er placeret i landzone. Der bygges ingen nye stalde mv. da ændringen/udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende stalde. Husdyrbrugets anlæg ligger indenfor skovbyggelinier, men udenfor diverse fredninger og kirke-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets eksisterende anlæg ligger med undtagelse af skovbyggelinjerne udenfor diverse beskyttelseslinier, fredninger og særlige beskyttelsesområder udpeget i Kommuneplan for Viborg Kommune. Der etableres ingen nye bygninger mv. men husdyrlovens 6 og 8 vurderes at være overholdt på det eksisterende byggeri. 2.2 PLACERING I LANDSKABET -ANLÆGGET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommen er beliggende ca. 275 meter til nærmeste nabobeboelse, der ligger sydvest for ejendommen. Der er ca. 700 meter til samlet bebyggelse (Dalsgårde) og ca meter til byzone (Mammen). Der er tale om et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse. Ejendommens bygninger ligger tæt op ad et område som i Viborg Kommunes Kommuneplanen er udpeget som et særligt beskyttelsesområde. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der etableres ingen nye bygninger. Viborg Kommune vurderer, at ejendommen ikke forringer de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske eller rekreative værdier m.v. i området, idet ejendommen ikke fremtræder dominerende i landskabet. 2.3 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Husdyrholdets sammensætning før og efter udvidelser er følgende: 8

10 Tilladt dyrehold Ansøgt drift Dyr / kategori Antal DE Dyre / kategori Antal DE Søer ,02 Søer Smågrise (7,2 30 kg) Slagtesvin ( kg) Polte ,9 Smågrise (7,2-30 kg) ,86 Slagtesvin ( kg) Polte ,65 I alt 252,78 I alt 513,65 I ansøgt drift udvides og ændres produktionen, således at den kun omfatter slagtesvin. En oversigt over staldende kan ses på bilag 1. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Variationer i dyreholdets størrelse og sammensætning vil forekomme indenfor året og mellem år. En produktion af ovennævnte størrelse kan ved sygdomme, produktionsomlægninger som følge af ændrede kontraktvilkår eller lignende være afhængig af muligheden for tilpasninger. Med baggrund i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 stk. 3 vurderes det, at slagtesvinebesætningen kan ændres under forudsætning af, at ændringen ikke giver anledning til øget forurening (f.eks. mere lugt og ammoniak m.m.), samt at antal dyreenheder forbliver det samme. Ændringen skal forinden meddeles til Viborg Kommune. Udnyttelsen af produktionstilladelsen forudsætter, at der til stadighed er det nødvendige harmoniareal til stede. BAT På ejendommen er følgende staldteknologier valgt: Af de i alt 4595 stipladser til slagtesvin i ansøgt drift er 50 % i staldsystemet Delvis spaltegulv, % fast gulv og 23 % er i staldsystemet Delvis spaltegulv, % fast gulv. Staldsystemer med delvist fast gulv er BAT, jf. teknologiblad Delvist fast gulv, som senest er revideret Der etableres gyllekøling i 3 af 4 staldafsnit (BAT - byggeblad ). VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 9

11 6) Produktionens omfang: Husdyrproduktionen pr. år må på ikke overskride: stk. slagtesvin (30-102) kg. Ovenstående dyrehold svarer til i alt 513,65 dyreenheder (DE) beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013). 7) Krav til staldindretning: 1044 stipladser af de samlede 1980 stipladser i stald skal indrettes med delvis spaltegulv, % fast gulv. Alle stipladser i stald skal indrettes med delvis spaltegulv, % fast gulv. Alle stipladser i stald skal indrettes med delvis spaltegulv, % fast gulv. Alle stipladser i stald skal indrettes med drænet gulv + spalter (33/67). 2.4 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen er der følgende ventilationsanlæg: Alle staldafsnit er med ligetryksventilation med vægventiler. Ventilationssystemet er leveret af TH klimateknik. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der er stor afstand til naboer og Viborg Kommune vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de omkringboende. Viborg Kommunen vurderer, at der ikke er behov for at stille særlige vilkår i forhold til ventilationssystemet. 2.5 FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen opbevares følgende typer og mængder af foder: Fodertype Mængde nudrift Mængde ansøgt drift Opbevaring Korn 400 t 400 t Gastæt silo Færdigblandet foder 4 x 12 t + 3 x 7 t 4 x 12 t + 3 x 7 t Siloer Halm 100 minibig 100 minibig Halmlade 10

12 Som virkemiddel for reduktion af ammoniak og fosfor er anvendt 147,8 gram råprotein / FE (standard 157,6 gram råprotein/fe) og 4,22 gram P/FE (standard 4,4 P/FE). BAT På ejendommen er der valgt følgende virkemidler og foderteknologier: Sænkning af råprotein (kvælstof) og fosfor i fodret. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent og følges, hvilket giver et overblik over dyrenes aktuelle fodringsbehov og kan hermed optimeres fodringen og næringsstofindholdet i husdyrgødningen nedsættes. Ved foderplanlægning anvendes den nyeste viden indenfor området. Der tilsættes fytase til foderet. Fytase tilsat foderet øger dyrenes udnyttelse af fosfor i foderet. Fosfor er et livsnødvendigt næringsstof for svin. For at minimere fosforudskillelsen fra svin kan der tilsættes enzymet fytase således at fytat bundet fosfor bliver tilgængelig for svinene og hermed reduceres udledningen af fosfor via husdyrgødning til miljøet. Der praktiseres fasefodring af grisene, og der anvendes således flere blandinger af foder. Ved gennemførelse af fasefodring sikres at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Fodret tilpasses dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser og dermed reduceres indholdet af ufordøjet kvælstof i urinen. Der anvendes fasefodring med blandinger, hvis proteinindhold successivt justeres i forhold til grisenes alder og proteinbehov samt erstatning af lavt fordøjelige kilder til protein og aminosyrer med højt fordøjelige(f. eks. Syntetiske aminosyrer). Der indkøbes færdigfoder/der blandes foder, som tilgodeser både miljøbelastningen og hensynet til dyrenes fysiologiske behov. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at opbevaringen og brugen af foderet ikke medfører en øget påvirkning af omgivelserne. På baggrund af Miljøstyrelsens Teknologiblad Råprotein i slagtesvinefoder fra den 30. juni 2010 (revideret ) vil der blive stillet nedenstående driftsvilkår. Driftsvilkåret er beregnet som følgende: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg N pr. år. 11

13 N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr. slagtesvin = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv)/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)), hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. (((102-30) x 2,87 x 147,8/6250) ((102 30) x 0,0296))= 2, slagtesvin x 2, = kg N pr. år På baggrund af Miljøstyrelsens Teknologiblad Fosforindhold i slagtesvinefoder fra den 30. juni 2010 (revideret ) vil der blive stillet nedenstående driftsvilkår. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end?? kg P pr. år. P ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv)/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)). (((102-30) x 2,87 x 4,22/1000) ((102 30) x 0,0055))= 0, slagtesvin x 0, = 9520 kg P pr. år BAT: I den ansøgte drift er indholdet af råprotein til slagtesvinene nedsat til 147,8 g råprotein pr. foderenhed og der er samtidig tilsat fytase, hvilket betyder et reduceret fosforindhold på 4,22 g fosfor/fe. Dette medfører en mindre ammoniakemission og et reduceret fosforoverskud på ejendommens udbringningsarealer. Af EU-kommissionens referencedokument (BREF-dokument fra 2003) om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003 er det under foderteknologier angivet, at fytasetilsætning og fasefodring er BAT. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 8) Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg N pr. år. 9) Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end 9520 kg P pr. år. 10) Der skal føres en logbog eller en produktionskontrol, hvorfra følgende skal fremgå: - antal produceret dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs- og afgangsvægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af råprotein og fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. 12

14 11) N og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. 12) Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 13) Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forvises på tilsynsmyndighedens forlangende. 2.6 ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Energi: Energikilder Energi forbrug Nuværende drift Forventet energiforbrug i ansøgt drift Årligt Elforbrug Kwh Kwh Årligt forbrug af fyringsolie l l Årligt forbrug af dieselolie Ingen dieseltank? l l Energi forbruges primært til belysning og varme i stalde til ventilation og pumper og ved foderfremstilling. Der udover kommer energi til traktorkørsel i marken. BAT Energibesparende foranstaltninger på ejendommen: Lys: - Lyset slukkes når staldene forlades. - Der anvendes lysstofrør i alle stalde. - Udendørs belysning er censorstyret. Ventilation: - I valget af ventilationsanlæg vil der blive fokuseret på en ventilator til den nye stald, der kan yde flest m 3 luft pr. kwh, min. m 3 /30 kwh. - Trinløs regulering af luftmængden via frekvensregulering af ventilationsanlæggets elmotorer. - Som minimum vil der være en frekvensreguleret (trinløs) motor pr. staldafsnit, der kan ventilere efter behov. Frekvensregulering af ventilatoren giver den mest energieffektive drift. - Ventilationsanlægget vil blive rengjort jævnligt ca. hver 8. uge. Ved rengøring fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. - Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. 13

15 - Temperatur- og luftfugtighedsfølere vil blive kontrolleret hver x uge. 8. uge. - Årligt eftersyn af ventilationsanlægget, som sikre at det kører optimalt. Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde. Vil der blive behov for det, vil der blive valgt et strømbesparende system, såfremt det er foreneligt med ventilationsbehovet i staldene. Køle/fryseanlæg - Køleskabe til opbevaring af medicin er A-mærket Korntørring: - Tørresilo er indrettet med fuldt perforeret gulv samt omrører snegle, der bevirker en hurtig og effektiv nedtørring af kornet. - Korntørring foretages mellem kl og i høstsæsonen, hvor der typisk er den laveste luftfugtighed på året. Herved bliver energiforbruget mindst muligt. - Der anvendes gastætte siloer, og dermed forbruges der ikke energi til korntørring. - Der undgås korntransport med blæser. Foderfremstilling: - Der anvendes skivemøller, (skivemøllens valser samt kornriver bruger mindre energi end en hammermøller) Foderblanding: - Der er ur-styring på blandeanlægget. - Blandeanlægget vedligeholdes løbende. Udfodring: - Dimensioneringen er korrekt. - Anlægget efterses og vedligeholdes jævnligt Transport: - Udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, hvilket nedsætter transporttiden og brændstofforbruget. - Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Varme: - Der etableres gyllekøling hvilket medfører en produktion af varme. Den producerede varme udnyttes til opvarmning af bygninger, der har behov for varme. Dermed reduceres energiforbruget til opvarmning betragteligt i staldene som helhed. 14

16 - Varmeoptagere i varmepumper rengøres jævnligt for støv. - Der er god isolering af transmissionsledninger til varmt vand. - Fremløbstemperatur reguleres i forhold til udetemperaturen. Det vurderes, at den ansøgte produktion på baggrund af ovenstående tiltag lever op til kravet om BAT. Vand: Vandforbrug Nudrift Ansøgt drift Årligt forbrug af drikkevand 4800 m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde og maskiner. 425 m m 3 BAT Der anvendes følgende tiltag på ejendommen med henblik på vandbesparelse: Vask af stalde - Ved vask af stalde anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. - Der anvendes endvidere vandbesparende dyser. - Både iblødsætning og vask med højtryksrenser samt vandbesparende dyser reducerer vandforbruget ved vask. Vanding af dyr - Der anvendes vandkopper i staldene, som ikke medfører spild af vand i samme omfang som drikkeventiler. Overbrusningsanlæg - Optimeret styring af overbrusningsanlæg. - Anvendelse af vandbesparende dyser Vandrør og slanger i stalde - Der er etableret stophaner på alle vandslanger. - Staldene kontrolleres dagligt for utætheder på vandrør og små reparationer udføres med det samme. Registrering af vandforbrug - Vandforbruget opgøres en gang om året i forbindelse med årsregnskabet. - I forbindelse med udvidelsen vil der blive opsat vandur på vandpumpen, så overforbrug kan undgås. 15

17 Det vurderes, at den ansøgte husdyrproduktion med de ovenfor beskrevne tiltag lever op til kravene vedr. BAT i BREF-dokumentet. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. En hyppig registrering af energi- og vandforbruget kunne være et vigtigt incitament med henblik på en minimering af det samlet forbrug. BAT: Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. energiforbrug. Ifølge EU s referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion er det BAT at anvende følgende: Optimering af udformningen af ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. Undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppig eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans. Anvende lavenergi-belysning. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT- standardkrav vedr. vandforbrug. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre følgende: rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hver batch. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og detektering og reparation af lækager. Med udgangspunkt i BREF-dokumentet vurderer Viborg Kommune, at ansøgers tiltag vedr. energiog vandforbrug lever op til et niveau, som kan betragtes som BAT. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 14) Energi- og vandforbruget skal registreres mindst 1 gang årligt, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering forbruget. Registreringerne skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 16

18 2.7 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Vaskevand: Vaskevand fra stalde ledes til gyllebeholder. Der foretages ingen vask af maskiner, sprøjteudstyr mv. på ejendommen. Al vask maskiner, sprøjteudstyr mv. foretages på Bjerring Hede , 8850 Bjerringbro. Regnvand: Tagvand fra staldene afledes diffust på jordoverfladen. Spildevand: Ejendommen etablerer nyt godkendt nedsivningsanlæg med 3 kammertanke til spildevand fra mandskabsfaciliteter og stuehus. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. 2.8 AFFALD MLJØTEKNISK REDEGØRELSE Døde dyr Opbevaring Mindre dyr opbevares i køleboks ind til afhentning. Større dyr opbevares i container for enden af grusvejen Bortskaffelse Der er en aftale med Daka om afhentning af døde dyr. Mængder Der er i gns. 7 døde slagtesvin/uge. EAK-kode Afhentningssted Afhentningssted er for enden af grusvejen Det vurderes, at omkringboende naboer ikke vil blive generet af evt. lugt fra døde dyr. 17

19 Fast affald Mængde nudrift (kg el. tons) Mængde Ansøgt (kg el. tons) Opbevaring Bortskaffelse Forbrændingsegnet affald. ISAG kode: x 200 l container 2 x 200 l container Container på ejendommen Bjerring Hede 30 der er fælles for alle ejendommene Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Jern ISAG kode: t 1-2 t Opbevares i maskinhus Afhentes af skrothandler Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Olie- og kemikalieaffald Der opbevares kun pesticider/bekæmpelsesmidler på ejendommen. Oplysninger om typer af olie- og kemikalieaffald samt mængder, opbevaring og bortskaffelse heraf: EAKkode Art Mængde før Mængde efter Opbevaring Bortskaffelses metode Pesticidrester - - Kemikalierum uden afløb Tom emballage skylles 3 gange med sprøjten og afhændes med dagrenovation Medicinrester Kanyler + tomme glas Kanyler + tomme glas Boks til miljøfarligt affald Kommunal afhentning Leveres tilbage til dyrlæge Generelt registreres affaldsproduktionen tæt og løbende for at give et overblik over mulige nye fokusområder. Affald bortskaffes om muligt til genbrug. 18

20 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Bortskaffelsen skal i øvrigt ske i overensstemmelse med Viborg kommunes affaldsregulativ for erhverv. Det indebærer følgende: Ejendommens dagrenovation og erhvervsaffald må ikke sammenblandes. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som "særligt affald" og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra Bjerring Hede 48. Håndtering af døde dyr skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni Deraf følger, at animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket beholder. Opbevaring af døde dyr skal være placeret på et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. Døde dyr opsamles ved den vestlige ende af stalden. Der er oplyst, at der ikke opbevares olie- og kemikalieaffald på ejendommen, men der er indsat vilkår om opbevaring såfremt dette skulle forekomme fremadrettet. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 15) Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald mv. 16) Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 17) Bedriftens pesticider/bekæmpelsesmidler skal til enhver tid opbevares i tæt emballage og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand og grundvand. 2.9 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der opbevares korn, mineraler, vitaminer osv. til foderfremstilling. Derudover opbevares der ikke andre råvare på ejendommen. Der anvendes liter traktordiesel. Tankens placering fremgår af bilag 1. 19

21 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at der med de stillede vilkår ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer mv. på bedriften. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 18) Råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplag må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 19) Tankning skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE BAT Der bliver udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver hvordan medarbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer: Brand. Strømsvigt. Udslip af gylle ved pumpning, defekte rørforbindelser, brud på gyllebeholder. Udslip og spild af kemikalier eller olie. Beredskabsplanen vil som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb m.m. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 20

22 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Udover at være BAT, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælpfor landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som oliespild og store som f.eks. brand, hærværk o.l. Kommunen vurderer, at beredskabsplanen kan indsendes efter meddelelse af miljøgodkendelse uden dette indebærer risiko for miljøet. Beredskabsplanen skal indsendes når godkendelsen udnyttes. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 20) Der skal foreligge en beredskabsplan inden miljøgodkendelsen kan udnyttes. Beredskabsplanen skal beskrive, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Kortbilag over bedriften. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal opdateres, når der sker ændringer på bedriften. Beredskabsplanen skal have en fast tilgængelig plads på ejendommen. 21) Pumpning af gylle m.v. skal ske under opsyn. 21

23 3 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 3.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE På ejendommen produceres kun flydende husdyrgødning (gylle). Nedenstående viser en beregning af den producerede mængde gylle. I normproduktionen på 9013 ton/år indgår normale mængder af drikkevandsspild og vaskevand. 9 måneders opbevaringskapacitet svarer således til 9013 m 3 / 12 x 9 = 6760 m 3. Nedenstående viser en oversigt over tilknyttet opbevaringsanlæg. OPBEVARINGSANLÆG Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder Ja Ikke fast Fortank + kanaler 1000 Beholder på Vindumvej Nej Beholder på Bjerring Hede Nej I alt 7000 Ejendommens gamle gyllebeholder benyttes ikke til gylleopbevaring. Der er ikke aktuelle planer om nedrivning af beholderen BAT Opbevaringsteknik: Der er anvendt følgende teknikker i forbindlelse med opbevaring af gylle: Beholderen er opført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne er dimensioneret i forhold til kapaciteten, således at den kan modstå påvirkninger i forbindelse med omrøring, overdækning og tømning. Der er etableret fast overdækning på gyllebeholder, hvilket er at betegne som bedst tilgængelige opbevaringsteknik. Tanken er overdækket og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen. Udbringningteknik: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. 22

24 En stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af husdyrgødning gælder således følgende: Regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekendog helligdage) Gylle skal som minimum udbringes med slæbeslanger (bredspredning forbudt) Gylle der udbringes på sort jord (ubevokset mark) skal være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. En yderligere reduktion af ammoniakfordampningen ved udbringning af husdyrgødning vil kunne nås ved krav om nedfældning af al husdyrgødning eller ved tilsætning af svovlsyre til husdyrgødningen. Miljøstyrelsen har imidlertid vurderet, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved nedfældning af husdyrgødning er uforholdsmæssige høje, da nedfældning af husdyrgødning kan give skader på afgrøderne og dermed udbyttetab. Desuden vil nedfældning føre til øget udledning af drivhusgasser. Tilsvarende vurderer miljøstyrelsen, at svovlsyrebehandling af gylle er en uforholdsmæssig dyr teknologi at indføre alene af hensyn til miljøeffekten i marken. På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at gældende lovgivning vedr. udbringning er BAT. På ejendommen udbringes husdyrgødningen på følgende vis: Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen analyseres for indhold af kvælstof og fosfor. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Gyllen nedfældes typisk til vårsæd og slangeudlægges i vintersæd. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, hvor der efterfølgende er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lign.. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. 23

25 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at opbevaringskapaciteten for ejendommen med de indgåede gylleopbevaringsaftaler er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. Viborg Kommune vurderer, at udbringning og opbevaring af gylle fra/på ejendommen lever op til et niveau, som kan betragtes som BAT. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 22) Ejendommens gyllebeholder skal være med fast overdækning. 3.2 ANDEN ORGANISK GØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der modtages ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. på bedriften. 24

26 4 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 4.1 AMMONIAK OG NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er ca kg kvælstof (N) pr. år og i ansøgt produktion ca kg N/år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på ca kg N/år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrmiljøloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 25 % for de stalde, hvor indretningen ændres i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har opfyldt dette krav med en margen på 1752 kg N/år. Beregning af emissionsgrænseværdier for slagtesvin efter Miljøstyrelsens vejledning fra maj 2011: 1875 stk. x 0,4 kg N / stk. = 750 kg N 1725 stk. x 0,29 kg N / stk. = 500 kg N stk. 0,25 kg N / stk. = 4100 kg N I alt: = kg N Miljøstyrelsens vejledende emissionsniveau vurderes at være overholdt via de anvendte virkemidler på foder, gyllekøling, samt overdækning gyllebeholder. Staldanlæg og Natur Ca. 4 km. nord for anlægget ligger habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Cirka 4,3 km. sydvest ligger habitatområde nr. 34 Brandstrup Mose. 800 meter sydvest for staldanlægget ligger Filsø Mose der er en tidligere højmose. Mosen blev drænet i 1880 erne, og i 1960 erne tilplantet med nåletræer. Området blev ryddet i , og grøfterne blev afproppet med det formål at hæve vandstanden og gendanne højmosen i den oprindelige form. Selv om Højmosen endnu ikke er gendannet, lever der i dag flere sjældne planter, hvor enkelte også er rødlistede (liden Åkande og Blomstersiv). Det er Viborg Kommunes vurdering at området med de tiltag, der er iværksat, skal betragtes som en højmose, og dermed omfattet af husdyrlovens 7 om særlige værdifulde naturtyper. Inden for 1000 meter fra anlægget ligger der ifølge konfliktsøgning 3 heder, 12 søer, 7 moser, 3 enge og 4 overdrev. 25

27 1000 meter Mose Eng Dalsgårde Bæk B1 Sø Overdrev Hede Bjerring Hede 48 FIGUR 1 3 Naturarealer beliggende inden for meter fra staldanlæg Bjerring Hede 48 Viborg Kommune har ikke kendskab til bilag 4 arter eller andre truede dyre-/plantearter inden for meter fra staldanlægget. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Udvidelsen medfører en meremission fra anlæggene på ca kg N/år således, at den samlede emission bliver i alt på ca kg N/år. Da der er tale om en udvidelse af et husdyrbrug over 75 DE stilles der et generelt krav om 25 % reduktion (2009) af ammoniakemissionen i forhold til det tidssvarende staldsystem. Med den valgte løsning overholdes kravet om 25 % reduktion af ammoniaktab fra stald og lager. Ammoniaktab, fra stalde, lagere og i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er en af de væsentlige trusler mod næringsfattige naturtyper. Derfor vurderes der på disse næringsfattige naturområders tålegrænse i forhold til tilført kg kvælstof pr. år. Vurderingen sker næsten udelukkende på naturområder som, skov, overdrev, hede, eng og mose. Begrundelsen herfor skal findes i, at danske søer generelt ikke er følsomme for deposition af kvælstof fra luftbåren kvælstof. Der findes dog et begrænset antal meget følsomme søer, lobeliesøer, der hører til den mest følsomme danske naturtype. 26

28 Ammoniaktabet fra stalde og gylletanke bidrager til luftbåren N-belastning af områdets natur. Den højeste merdeposition i nærmeste 7 naturområde (Filsø Mose) er beregnet til 0,1 kg N/ha. Totaldepositionen i samme område er beregnet til 0,2 kg N/ha. Med ca. 800 meter fra staldanlæg til Filsø Mose er staldanlægget beliggende i bufferzone 2, hvor kravet er en maksimal merbelastning på 0,7 kg N/ha/år. Beregningerne er foretaget til kanten af det genoprettede områder. Præcis hvor udbredt Højmosen bliver vides af indlysende årsager ikke endnu. Det vurderes umiddelbart at den anvendt afgrænsning beskriver worst case, da det nok er tvivlsomt om højmosen kommer til at udfylde hele det genoprettede område. Med den relative lave ammoniakdeposition fra produktionen på Bjerring Hede 48 på Filsø Mose, vurderes det, at mosen ikke påvirkes væsentligt. Umiddelbart nord for staldanlægget langs Dalsgård bæk ligger der flere 3 registrerede naturområder. Områderne er besigtiget i starten af 1990 erne, hvor beskrivelserne er meget sparsomme. Det fremgår af luftfoto at de fleste arealer har ligget uberørt hen de sidste 10-15, bortset fra et eng/overdrevsareal, der er ekstensivt afgræsset omkring På samme græsningseng er det fundet bl.a. Maj Gøgeurt. Foranlediget af udvidelsen på Bjerring Hede 48 er arealerne i de pågældende områder langs Dalsgård Bæk besigtiget i maj På engarealet ca. 500 meter vest for anlægget var der rundt om et mindre kildevæld en relativ stor forekomst af Maj Gøgeurt. Beregninger på det pågældende område viser en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år, hvilket vurderes ikke at kunne påvirke området væsentligt. I mosen ca. 300 m vest for staldanlægget blev det ved besigtigelsen i 2011 bl.a. fundet smalbladet kæruld, der primært vokser på fugtige næringsfattige steder. Der er tale om en meget lille forekomst, der sandsynligvis er frøformeret fra Filsø Mose, hvor den er mere udbredt. Merbelastningen i der pågældende område er beregnet til 0,6 kg/n/år, hvilket er under kravet (efter nye regler) på 1 kg N/ha. Generelt vurderes det, at udvidelsen med den valgte staldteknik mm, ikke vil få væsentlig betydning for de omkringliggende naturarealer. BAT Med hensyn til begrænsning af ammoniaktabet er der stillet fodervilkår for samtlige slagtesvin (vilkår 8-13), overdækning af gyllebeholderen (vilkår 22), samt gyllekøling (vilkår 23-30). Den af Miljøstyrelsen vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak vurderes overholdt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 23) Gyllekanalerne i staldene (ST (ungdyrstald) + ST (Toklimastald) + ST (Toklimastald)) i m 2 skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 23 kwh., svarende til min. 25 % ammoniakreduktion. 24) Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i kwh. 25) Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 27

29 26) Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 27) Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. 28) Den årlige kontrol skal som minimum bestå af afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen og kontrol af kølekredsens ydelse. 29) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed på mere end 1 uge. 30) Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.2 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. OMRÅDETYPE Lovens krav- minimum afstand (m) (geneafstanden) Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig 925 meter 717 meter 371 meter Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterierne er for alle områdetyper overholdt. Der vil være lugtafgivelse fra udbringning af gylle. Gyllen vil blive udbragt med slæbeslanger og ved nedfældning. Der køres normalt ikke gylle ud i weekender og på helligdage. Pumpning og omrøring af gylle foregår primært indenfor almindelig arbejdstid. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Den primære kilde til lugt fra dyrehold er fra stalden, mens udbringning og opbevaring af husdyrgødning kun i perioder kan give anledning til lugtgener, selvom reglerne vedrørende håndtering og opbe- 28

30 varing af husdyrgødning efterleves. Lovens minimumskrav til afstande fra Bjerring Hede 48 til nærmeste beboelser indenfor de tre områdetyper er overholdt. Nærmeste nabo ligger 600 meter øst for anlægget (ca. 630 meter fra lugtcentrum). Nærmeste samlede bebyggelse ligger 705 meter nordvest for anlægget (ca. 760 meter fra lugtcentrum). Nærmeste byzone ligger m. nordøst for anlægget (ca. 2 km fra lugtcentrum). Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 31) Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan for reduktion af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. 4.3 FLUER OG SKADEDYR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Generel bekæmpelse af skadedyr: Bekæmpelse af skadedyr fortages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Den generelle bekæmpelse af skadedyr sker ved, at der generelt holdes rent og ryddeligt i og omkring ejendommen, og ved at foderspil og rester fjernes. Ejendommen fremstår pæn og ryddelig. Der er god hygiejne i og omkring staldanlæg og foderopbevaring, så skadedyr ikke tiltrækkes og opformeres. Fluegener: Fluebekæmpelse er omfattet af BAT-krav. Dette imødekommes ved anvendelse af rovfluer i stalde til bekæmpelse af fluer. Flueplage forebygges desuden ved at holde en god hygiejne i staldene og omkring foderopbevaring og ved jævnlig udslusning af gyllen. Rottebekæmpelse: De forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. følges. Der er indgået aftale med Rentokil om Sikringsordning, ejendommen tilses 4 gange årligt. Hvis der konstateres rotter kontaktes Rentokil og der foretages anmeldelse til Viborg Kommune. 29

31 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter m.v.), som skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 32) Der skal løbende foretages observationer, således angreb af skadedyr opdages. Ved angreb skal der igangsættes tiltag til bekæmpelse af skadedyr. 4.4 TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udviklingen i antallet af forskellige typer transport ses af tabellen nedenfor. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindende. Af følgende skema vises en oversigt over transporttyper og over antallet af transporter i nudrift og ansøgt drift. Transporttype Hyppighed Antal transporter pr. år i nudrift Antal transporter pr. år i ansøgt drift Forskel i antallet af transporter Foder Døde dyr Der vil blive leveret foder 1 gang/mdr. Der afhentes døde dyr ca. 1 gang/uge. Dødeligheden i besætningen er 2 % ved slagtesvin. Dødeligheden forventes at være uændret i ansøgt drift. 12 Smågrise ind gang/uge Slagtesvin ud gang/uge Lastbilstransporter Traktortransporter Gyllekørsler I kortvarige perioder

32 Korn Korn køres hjem i høst Udbringning af husdyrgødning sker over en begrænset periode primært i foråret. Arealerne ligger i nærhed af ejendommen. Transporter vil normalt foregå i dagtimerne, dog må der påregnes transporter udover dagtimerne i forbindelse med sæsonbestemt arbejde ved eksempelvist, forårsarbejde, høst og efterårsarbejde i marken. Transporter med husdyrgødning er sæsonbetonet i forhold til markarbejde. De øvrige transporter er jævnt fordelt over året. Det tilstræbes at holde kørslen i spidsbelastningsperioderne inden for normal arbejdstid. I den nuværende drift er der ca. 3 transporter med levende dyr om ugen. Dette antal forventes ikke at stige i ansøgt drift. Cirka 1 gang om ugen (på hverdage) afhentes døde dyr via Daka. Antallet af transporter til afhentning af døde dyr vil ikke øges i forbindelse med udvidelsen. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Bilag 3 viser transportveje for udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunens vurderer, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje til og fra gården, og at der ikke vil forekomme væsentlige gener fra transport. Nem adgang til offentlig vej betyder, at der ikke er andre beboelser i nærområdet, der vil opleve væsentlige gener som følge af transport til ejendommen. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Viborg Kommune vurderer at bedriften og med det stillede vilkår lever op til BAT og at driften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for transport. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 33) Transport til og fra ejendommen og gyllebeholderen skal altid tilrettelægges således, at der tages størst muligt hensyn til omgivelserne med hensyn til minimering af lugt-, støj- og støvgener mv. 4.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Beskrivelse af støjkilder Der kan forekomme støj fra følgende kilder: Ventilationsanlæg Kompressor 31

33 Højtryksrensere Kornmølle Aflæsning af foder Driftsperiode og tiltag for støjkilder Ventilationsanlæg: 24 t/døgn Kompressor:2 x ½ t/døgn Højtryksrensere:5 t/uge Kornmølle:2 t/døgn Aflæsning af foder:1 gang/uge Af følgende skema fremgår driftsperioderne og placeringen af støjkilder på ejendommen. Støjkilde Placering Tidsinterval Tiltag mod støjkilder Ventilationsanlæg Alle benyttede staldafsnit ventileres. Afkast er overvejende placeret i kip, dog er enkelte placeret længere nede på tagfladen. Placering af afkast fremgår tydeligt af anlægstegning. Ventilationsanlæg kører alle døgnets 24 timer med varierende effekt Alle svinestalde har ligetryks ventilation med et moderat støjniveau- især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Ventilationsanlægget er placeret inden døre og forventes derfor ikke at påføre omgivelserne støj. Anlægget er gennemtjekket i efteråret 2011 Højtryksrensere Brug af højtryksrenser til vask af stalde sker inden døre Højtryksrenser anvendes ca. 5 timer/uge i forbindelse med rengøring af stalde. Højtryksrensere kan ikke høres uden for gårdområdet Rengøring sker i dagtimerne Kornmølle (formaling af korn) Inden døre i foderlade Der formales korn ca. 2 t/døgn Kornmølle kan ikke høres uden for gårdområdet Aflæsning af foder Ved silo (8) og råvarelager (17) Indblæsning af foder vil ske ca. 1 t/uge Indblæsning af foder gøres så kortvarig som muligt. Det er under overvejelse at etablere opbevaringsfaciliteter, så foder i stedet kan aftippes Transport til og fra ejendommen Der kan lejlighedsvis forekomme støj ved af- og pålæs- Transporter søges så vidt muligt afviklet 32

34 ved bl.a. aflæsning af foder og ved ind- og udlevering af grise ning af grise inden for alm. arbejdstid Generelt vedr. støj: Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Anvendelse af de øvrige støjende anlæg og maskiner tilstræbes holdt inden for normal arbejdstid. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og de ansøgt vurderes ikke at give støjgener for omgivelserne grundet ejendommens placering Alt i alt vurderes det, at naboerne ikke vil blive udsat for væsentlige støjgener. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING De væsentligste støjkilder på bedriften er placeret i lukkede bygninger og kommunen vurderer, at der ikke vil være støjgener for de omkringboende. På baggrund af ovenstående er der er ikke foretaget støjberegninger. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget må forventes, at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen. Viborg Kommune vurderer dog, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 34) TABEL. GRÆNSEVÆRDIER FOR VIRKSOMHEDENS SAMLEDE STØJBIDRAG I OMGIVELSERNE SOM FUNKTION AF TIDSRUM OG OMRÅDETYPE. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdage kl Alle dage kl

35 Åbent land: 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Referencetidsrum *) 8 timer 1 time ½ time *) Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende otte timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. 35) Virksomhedens støjbidrag til et maksimalniveau i natperioden må ikke overskride 55 db(a). 36) Tilsynsmyndigheden kan stille krav om, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at de stillede støjkrav er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at dette er nødvendigt. Dette kan dog maksimalt kræves én gang årligt, med mindre der er tale om en overskridelse af støjgrænserne, jf. Bilag 2. 37) Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapporten om støjmålinger/beregninger fremsendes forslag til støjreduktion med tidsplan for gennemførelse. 4.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommens drift forventes ikke at kunne medvirke til væsentlige støvgener. I forbindelse med håndtering af halm og ved transport kan der opstå støv. Forhold, som kan medvirke til støv, er af begrænset karakter og varighed. Al indblæsning af foder sker via lukkede rørsystemer. Der er således ingen kilder til væsentlige støvgener for naboerne Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover. Der er samtidig forholdsvis langt til naboer. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med hensyn til støvgener fra gården forventes der ikke væsentlige problemer. Det bemærkes, at god landmandspraksis indebærer, at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, så at omgivelserne påvirkes mindst muligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 38) Landbrugsdriften må ikke uden for ejendommens areal give anledning til støvgener, som Viborg Kommune vurderer til at være væsentlige. 34

36 4.7 LYS MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ophængt lamper ved stuehus, ved mandskabsrum og ved ind- og udleveringsramper. Lyset vil være tændt fra til i vinterhalvåret og ellers efter behov. Der er ingen udendørsbelysning der har fjernvirkning. Lyset i øvrige bygninger er slukket om natten Der forventes ikke nogen fjernpåvirkning fra anlægget, som kan genere naboer eller trafikanter KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at der ikke er lys, som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. Det vurderes således, at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. 35

37 5 PÅVIRKNING FRA AREALERNE Alle husdyrbrugets udbringningsarealer bliver vurderet i en miljøgodkendelse for Sønderupvej 8, 8830 Tjele (Skema nummer ). 36

38 6 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Management på husdyrbruget: Management på ejendommen handler om at tilrettelægge arbejdet, så produktionen kører optimalt, samtidig med at forurening begrænses og anvendelsen af hjælpestoffer minimeres. Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende BAT-standardkrav vedr. management. I henhold til EU s BREF notat af juli 2003 er godt landmandskab en vigtig del af BAT. I henhold til dokumentet er det BAT at: Identificerer og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale. Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser. Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftklar stand, samt at faciliterne holdes rene. Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt Planlægge gødning af markerne korrekt. På ejendommen anvendes følgende ledelses- og kontrolrutiner med henblik på styring af husdyrbrugets miljøforhold: Alle ansatte introduceres grundigt til nye arbejdsopgaver. De ansatte deltager i lovpligtige efteruddannelseskurser. Alle ansatte indgår i teams, hvor sammensætningen af erfarne og nyansatte skal sikre oplæringen. Der er udarbejdet vejledninger på flere sprog, der beskriver procedure vedr. arbejdsopgaver. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der er opsat vandur. Der udarbejdes effektivitetsrapporter over forbruget af foder Foderplaner revideres 1-2 gange om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Der vil blive ophængt beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, udslip af gylle eller brand. Staldene gennemgås dagligt med henblik på at opdage lækager. Der foretages løbende service på ventilationsanlæg/foderanlæg, elkabler og pumper af aut. installatør. Der foretages løbende service på gyllekølingssystem. Alle elinstallationer efterses hvert 5. år. Der foretages rengøring af stalde og ventilationsanlæg efter fastlagt plan. Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. Gyllebeholderne følger reglerne for kontrol minimum hvert 10. år. 37

39 Slanger og sprøjteudstyr kontrolleres for utætheder forud for brug. Der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen Der føres sprøjtejournal. Alle aktiviteter planlægges grundigt. Anlægget er indrettet på en logistisk optimal måde for transporter til og fra ejendommen såvel som den interne fordeling. Affald fjernes løbende fra ejendommen. Aftale med firma om rottebekæmpelse på ejendommen. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Vandforbrug: Er beskrevet under afsnit 2.6. Energiforbrug: Er beskrevet under afsnit 2.6. Opbevaring af husdyrgødning: Er beskrevet under afsnit 3.1. Udbringning af husdyrgødning: Er beskrevet under afsnit 3.1. Fodring Er beskrevet under afsnit 2.5. Staldteknologier Indenfor svinebrug findes følgende BAT-blade: BAT til slagtesvin bl.a. delvis spaltegulv (BAT-blad nr ) BAT til slagtesvin bl.a. delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund (BAT-blad nr ) BAT til slagtesvin bl.a. luftvasker med syre, rensning af 60 procent afgangsluft (BAT-blad nr ) Indenfor svinebrug findes følgende BAT-kandidat-blade: Slagtesvin Svovlsyrebehandling af gylle i stalde med delvist spaltegulv (nr ) Slagtesvin Svovlsyrebehandling af gylle i stalde med drænet gulv (nr ) Slagtesvin Luftvasker med syre, rensning af al afgangsluft (nr ) Indenfor svinebrug findes følgende staldteknologier: Gyllekøling køling af kanalbund (10-30% ammoniakreduktion) Gylleforsuring.(70 % ammoniakreduktion i svinestalde) Kemisk Luftvasker(30-95 % ammoniakreduktion) Biologisk luftvasker (30-70 % ammoniakreduktion vælges ofte hvor der også er et lugtproblem) Biofilter (30 70 % lugtreduktion) 38

40 På ejendommen er følgende staldteknologier valgt: Af de i alt 4595 stipladser til slagtesvin i ansøgt drift er 50 % i staldsystemet Delvis spaltegulv, % fast gulv og 23 % er i staldsystemet Delvis spaltegulv, % fast gulv. Staldsystemer med delvist fast gulv er BAT, jf. teknologiblad Delvist fast gulv, som senest er revideret Der etableres gyllekøling i de eksisterende stalde, dette gøres bl.a. for at kunne nå BAT-kravet i forhold til ammoniak men også for at udnytte varmen til staldene til udtørring efter vask samt ved indsættelse af grise. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer og teknologier, der giver den mindst mulige miljøbelastning. Såfremt der i mellemtiden udvikles teknologier, der ud fra en proportionalitetsbetragtning umiddelbart kan indføres i den eksisterende stald vil teknologien blive indført. Fravalg af staldteknologi under hensyn til proportionalitetsprincippet Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en eksisterende stald hvor der ikke er sikkerhed for at betonen i gyllekanalerne har en god holdbarhed overfor syrepåvirkningen. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg opgjort til min kwh hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. I øvrigt ligger der ikke sårbar natur i umiddelbar nærhed og idet de 25 % ammoniakreduktion kan opfyldes på anden vis er forsuringsanlægget derfor fravalgt. Luftrensning med syre (BAT-byggeblad ) er baseret på en kemisk renseproces, hvor ca. 60 % af ventilationsluften ledes forbi et filter med lameller, der konstant overrisles med en svovlsyreopløsning. På denne måde opsamles ammoniak og støv samt en del lugtstoffer fra luften. I slagtesvinestalde kan der med etablering af luftvasker med syre forventes en ammoniakreduktion på ca. 50 % sammenholdt med traditionelt staldsystem. Der er fravalgt luftrensning med syre. Set i forhold til meromkostningerne og eksisterende staldanlæg, som ikke renoveres, skønnes det at luftvasker med syre ikke er økonomisk rentabelt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg kommune vurderer, at husdyrbruget ud fra oplysninger om management, staldindretning, foder, energi- og vandforbrug og opbevaring og udbringning af husdyrgødning samlet lever op til BATkravet. VILKÅR 39) Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. 40) Ved tilsyn skal der redegøres for, hvilke renere teknologi der er indført på ejendommen samt i hvilket omfang, der er sket substitution til mindre miljøbelastede råvarer og hjælpestoffer. 39

41 7 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 7.1 ALTERNATIVE LØSNINGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Da der ikke skal bygges er der ikke taget stilling til alternativer for byggeriet. Følgende alternativer har været overvejet vedr. staldteknologi: For at kunne opfylde det generelle ammoniakkrav på 25 %, har ansøger valgt at foretage foderkorrektioner samt gyllekøling, da det vurderes uproportionalt at skulle ændre i staldtypen. Ansøger har også overvejet et gylleforsuringsanlæg og luftrensning, men dette er fravalgt pga. den store meromkostning der er ved at etablere anlægget sammenholdt med en relativ dårlig markedssituation for svineproduktion for nuværende ALTERNATIV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke sker. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion i nogle år frem Ansøger har i dag søer på ejendommen. I drægtighedsstalden står søerne individuelt opstaldet. Fra 2013 er dette ikke længere lovligt. Hvis der ikke gives tilladelse til ansøgte produktion vil bygningerne komme til at stå tomme og ansøger vil derved opnå en ringe indtjening fra ejendommen. Det skal bemærkes, at der ved 0-alternativet ikke vil blive udarbejdet en miljøgodkendelse for bedriften. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på Bjerring Hede 48 ikke påvirker lokalområdet væsentligt i negativ retning. Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen på Bjerring Hede 48, er det Viborg Kommunes vurdering, at udvidelsen på Bjerring Hede 48 ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring Bjerring Hede 48 end ved den nuværende produktion jf. afsnit om lugt-, støj- og fluegener, samt lysforhold. Det er Kommunens vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på Bjerring Hede 48, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 40

42 8 HUSDYRBRUGETS OPHØR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, anlæg for opbevaring af foder tømt og rengjort. Desuden vil ejendommens bygninger blive vedligeholdt eller fjernet, således at ejendommen ikke forfalder. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at de nævnte tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol. 41) Ved ophør af dyreholdet skal stalde, gyllekanaler, anlæg for opbevaring af foder tømmes og rengøres. 41

43 9 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Husdyrbruget varetager selv en del af kontrollen af den daglige drift som er følgende: Der udarbejdes obligatorisk gødningsplan med følgende gødningsregnskab Der udarbejdes foderplan i samarbejde med svinebrugsrådgivningen til opfølgning på foderforbrug mm. Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og svinehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger er med i egenkontrolprogrammet DANISH Produktstandard. Egenkontrolprogrammet sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sporbarhed i primærproduktion. Derigennem vil der være kontrol årligt af dyrevelfærd, medicinforbrug mm. Til denne produktion er der øget pladskrav, som der er taget højde for ved staldindretning. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Føring af logbog over flydelag i gyllebeholder 10 års kontrol af gyllebeholdere Udarbejdelse af mark- og gødningsregnskab Føring af sprøjtejournal KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med udgangspunkt i bedriftens forslag til egenkontrol sammenholdt med miljøgodkendelsens vilkår vurderer Viborg Kommune, at alle relevante oplysninger for bedriften vil være registreret. Kommunen vurderer, at hvis alle relevante registreringer vedr. dyrehold, affald, uheld osv. opbevares på bedriften i mindste 5 år og fremvises i forbindelse med tilsyn eller lign. vil fremsendelse af dokumentation til Viborg Kommune kun i helt særlige tilfælde være nødvendig. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende supplerende vilkår for management og dokumentation: 42) Der skal hvert kalenderår føres en driftsjournal, der indeholder følgende punkter: Opgørelse over husdyrproduktionen og opbevaringskapaciteten for husdyrgødning fra de seneste 5 år, f.eks. i form den pågældende del af gødningsregnskabet, slagteriafregninger mv. Dokumentation for anvendt sædskifte, gødningsmængder og foderplaner for de seneste 5 år. 42

44 Dokumentation for brug af fytase i fodret. Dokumentation for råprotein og fosfor indholdet i fodret, eksempelvis i form af dateret indlægs- og følgesedler der skal opbevares fra hvert læs foder. 43

45 10 SAMLET KONKLUSION Viborg Kommune vurderer: at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet. at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion bliver begrænset til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes. at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke medfører en øget svineproduktion og en øget miljøpåvirkning i kommunen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter. at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder og natur i øvrigt - overfladevand - nitratfølsomme indvindingsområder - landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer. 44

46 11 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 11.1 GODKENDELSENS GYLDIGHED Virksomheden må i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 12, ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Viborg Kommune. Hvis virksomheden ønskes ændret eller udvidet, skal Viborg Kommune i henhold til lovbekendtgørelsen 12, stk. 3 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 39, hvis: der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for virksomheden, det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 7 om risikobetonede processer m.v. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen af virksomheden skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 41. I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Vilkårene kan dog i henhold til Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 53, stk. 2, til enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 45

47 Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Viborg Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal i henhold til 71 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. altid være adgang for de personer, der af Viborg Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt (gerne elektronisk) og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Viborg Kommune, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Offentliggørelsen finder sted den 21. oktober En eventuel klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den 18. november 2013 inden kontortids ophør. Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage over afgørelser efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte afgørelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra afgørelsen er meddelt UNDERRETNING OM GODKENDELSEN Kopi af afgørelsen er sendt til: Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. ([email protected]) Miljøministeriet, Naturstyrelsen, ([email protected]) Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia. ([email protected]) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup. ([email protected]) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1611 København V. ([email protected]) 46

48 Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Limfjord Syd, (ajj-7600ebspeed.dk) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, ([email protected] [email protected]) Naboer. 47

49 12 BILAG BILAG 1. OVERSIGTSKORT 48

50 BILAG 2. STØJ Målingerne/beregningerne skal foretages, når virksomhedens støjemission er maksimal under normale driftsforhold og foretages i overensstemmelse med de retningslinier, der er opstillet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder og i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1993 om beregning af støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret af DANAK, SWEDAC eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL (European Cooperation for Accrediation of Laboratories) til at udføre Miljømåling ekstern støj eller laboratorier, der beskæftiger personer, som er certificeret af DELTA til at udføre disse målinger. Støjgrænsen anses for overholdt, hvis de målte eller beregnede værdier ligger under vilkårets grænseværdi med tillæg af måleubestemthed. For faste støjkilder kan der normalt accepteres en maksimal måleubestemthed på 3 db(a), jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Såfremt målingerne/beregningerne viser, at grænseværdierne overskrides, skal virksomheden lade foretage afhjælpende foranstaltninger og ved fornyet målinger/beregninger dokumentere, at grænseværdierne overholdes. Resultaterne skal straks efter modtagelsen fremsendes til tilsynsmyndigheden og være ledsaget af oplysninger om de driftsomstændigheder/forudsætninger, hvorunder de er fremkommet. Målepunkterne/beregningspunkterne skal forinden målingernes/beregningernes gennemførelse godkendes af tilsynsmyndigheden.

51 BILAG 3. UDBRINGNINGSAREALER OG TRANSPORTVEJE 50

52 BILAG 4. NATUR OMKRING EJENDOMMEN 51