Reguleringen af GMO'er - spørgsmål og svar

Transkript

1 MEMO/04/102 Bruxelles, den 19. maj 2004 Reguleringen af GMO'er - spørgsmål og svar Hvad er GMO'er og GMM'er? Genmodifikation, gensplejsning eller rekombinant dna-teknologi, som kom i brug for første gang i 1970'erne, er en af de nyeste metoder til at give mikroorganismer, planter og dyr nye egenskaber. I modsætning til andre metoder til genetisk forbedring er anvendelsen af denne teknologi underlagt strenge regler. Før en genetisk modificeret organisme (GMO) eller et genetisk modificeret produkt kan markedsføres i EU, skal det godkendes efter en særlig procedure, hvor sikkerheden for mennesker, dyr og miljøet undersøges tilbundsgående. Genetisk modificerede organismer (GMO'er) og genetisk modificerede mikroorganismer (GMM'er) kan defineres som organismer (og mikroorganismer), hvis genmateriale (dna) er blevet ændret på en måde, der ikke kan ske ved naturlig formering eller rekombination. Teknologien kaldes ofte "moderne bioteknologi" eller "genteknologi", og til tider også "rekombinant dna-teknologi" eller "gensplejsning". Den gør det muligt at overføre udvalgte gener fra én organisme til en anden - også mellem arter, der ikke er beslægtede. Den mest udbredte type GMO'er er genetisk modificerede afgrødeplanter, herunder genetisk modificerede majs-, soja-, raps- og bomuldssorter. Disse sorter er for størstedelens vedkommende blevet genetisk modificeret for at skabe resistens over for bestemte skadevoldende insekter og tolerans over for bestemte ukrudtsbekæmpelsesmidler (herbicider). I takt med at der udvikles insektresistente planter, nedbringes mængden af pesticider, der er nødvendige til at bekæmpe de pågældende skadevoldende insekter i afgrøderne. Ved at dyrke planter, som er tolerante over for et bestemt bredspektret herbicid, bliver det muligt at udrydde visse ukrudtsarter i afgrøden med det pågældende herbicid, uden at de genetisk modificerede planter selv lider skade. Denne type herbicider begrænser behovet for et større antal sprøjtebehandlinger med herbicider, der kun dræber én eller få ukrudtsarter. Overblik over EU-lovgivningen om GMO'er EU har haft en GMO-lovgivning siden starten af 1990'erne. De bestemmelser, EU har vedtaget om GMO'er specifikt, har til formål at beskytte borgernes sundhed og miljøet og samtidig skabe et fælles marked for bioteknologi. Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer er et "horisontalt" direktiv, som indeholder regler for forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer. 1

2 Forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer indeholder bestemmelser om markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder eller består af GMO'er, samt om mærkning af sådanne produkter til den endelige forbruger. Forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer indfører en harmoniseret EU-ordning for sporing og mærkning af GMO'er og for sporing af fødevarer og foder, der er fremstillet af GMO'er. Forordning (EF) nr. 641/2004 indeholder gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1829/2003. Direktiv 90/219/EØF, som ændret ved direktiv 98/81/EF, om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer indeholder regler for forskningsaktiviteter og industrielle aktiviteter med GMM'er under indesluttede betingelser. Omfattet er bl.a. laboratorieaktiviteter. Udsætning i miljøet Hvad er hovedelementerne i direktiv 2001/18/EF? Med direktivet indføres: - principper for miljørisikovurdering (se nedenfor) - krav vedrørende obligatorisk kontrol efter markedsføringen, herunder hensyntagen til den langsigtede effekt af vekselvirkningerne med andre GMO'er og med miljøet - regler om obligatoriske oplysninger til offentligheden - et krav til medlemsstaterne om at sikre mærkning og sporbarhed på alle stadier af markedsføringen - en EU-ordning, som bygger på forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed (se nedenfor) - krav om oplysninger, der gør det muligt at identificere og påvise GMO'er og dermed letter inspektion og kontrol efter markedsføring - en regel om, at første tilladelser til udsætning af GMO'er gives for et tidsrum af højst ti år - obligatorisk høring af EU's videnskabelige komité(er) - en forpligtelse til at høre Europa-Parlamentet om beslutninger om tilladelse til udsætning af GMO'er - en mulighed for Ministerrådet for enten at vedtage eller forkaste et forslag fra Kommissionen om tilladelse til en GMO (kvalificeret flertal). 2

3 Hvad er proceduren for godkendelse af udsætning af GMO'er i miljøet? I henhold til direktiv 2001/18/EF skal en virksomhed, der ønsker at markedsføre en GMO, forinden indgive en ansøgning til den kompetente nationale myndighed i den medlemsstat, hvor det pågældende produkt skal markedsføres først. Ansøgningen skal indeholde en udførlig miljørisikovurdering. Hvis den nationale myndighed finder, at der ikke er noget til hinder for, at den pågældende GMO kan markedsføres, skal medlemsstaten underrette de øvrige medlemsstater herom via Europa-Kommissionen. Har hverken de andre medlemsstater eller Europa-Kommissionen nogen indvendinger, giver den kompetente myndighed, der oprindelig behandlede ansøgningen, tilladelse til markedsføring af det pågældende produkt. Produktet kan derefter markedsføres i hele EU på de betingelser, der måtte være knyttet til tilladelsen. Hvis der fremsættes indvendinger, og disse fastholdes, skal der træffes beslutning på EU-niveau. Kommissionen indhenter først en udtalelse fra sine ekspertpaneler, der består af højt kvalificerede uafhængige videnskabsmænd med ekspertise inden for medicin, ernæring, toksikologi, biologi, kemi eller lignende discipliner. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet stiller de relevante paneler til rådighed til formålet. Hvis den videnskabelige udtalelse er positiv, forelægger Kommissionen derpå et beslutningsudkast for forskriftsudvalget, som består af repræsentanter for medlemsstaterne, med anmodning om en udtalelse. Afgiver forskriftsudvalget positiv udtalelse, vedtager Kommissionen beslutningen. Er udtalelsen negativ, forelægges beslutningsudkastet for Ministerrådet med henblik på vedtagelse eller forkastelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ikke reageret inden for tre måneder, vedtager Kommissionen beslutningen. Offentligheden, som i øvrigt informeres via notificeringsordningen, har adgang til oplysninger på internettet herunder modellen til resumé af anmeldelser, vurderingsrapporterne fra de kompetente myndigheder og ekspertpanelernes udtalelser. For så vidt angår forsøgsudsætninger, er det myndighederne i den medlemsstat, hvor en udsætning skal finde sted, der behandler anmeldelsen om denne og i givet fald giver tilladelse hertil. Hvad omfatter ordningen med miljørisikovurderinger? Sikkerheden ved GMO'er afhænger af egenskaberne ved det indsatte genetiske materiale og ved den organisme, der udsættes, recipientmiljøet samt vekselvirkningerne mellem GMO'en og miljøet. Miljørisikovurderingen har til formål at påvise og evaluere potentielle uønskede virkninger af GMO'er. 3

4 Dette omfatter de direkte eller indirekte umiddelbare eller forsinkede virkninger, som udsætning eller markedsføring af den eller de pågældende GMO'er måtte have, idet der tages hensyn til eventuelle kumulative langtidsvirkninger for menneskers sundhed og miljøet. Miljørisikovurderingen omfatter også en gennemgang af, hvordan den pågældende GMO er udviklet, samt en undersøgelse af de potentielle risici ved de nye genprodukter, der er fremstillet af GMO'en (såsom produktion af toksiske eller allergifremkaldende proteiner), og sandsynligheden for genflow (f.eks. overførsel af gener for antibiotikaresistens). Risikovurderingen bygger på følgende elementer: - påvisning af egenskaber ved den eller de pågældende GMO'er, som vil kunne have uønskede virkninger - evaluering af de potentielle konsekvenser af hver uønsket virkning - evaluering af sandsynligheden for, at hver af de påviste potentielle uønskede virkninger indtræder - vurdering af den risiko, som hver enkelt påvist egenskab ved GMO'en eller GMO'erne indebærer - anvendelse af strategier for risikohåndtering ved udsætning eller markedsføring af den eller de pågældende GMO'er - bestemmelse af den samlede risiko ved den eller de pågældende GMO'er. Hvor mange GMO'er er godkendt til udsætning i miljøet? Indtil nu er 18 GMO'er blevet godkendt til forskellige anvendelsesformål i henhold til reglerne for udsætning i miljøet af GMO'er (direktiv 2001/18/EF og tidligere direktiv 90/220/EØF) - nogle er godkendt til dyrkning, andre til import og forarbejdning, og atter andre til foder eller fødevarer (se bilag 1). De pågældende GMO'er omfatter afgrødearterne majs, raps, sojabønner og cikorie. Der er indgivet 24 ansøgninger om tilladelse til markedsføring af GMO'er efter proceduren i direktiv 2001/18/EF (bilag 2), bl.a. for majs, raps, sukkerroer, sojabønner, bomuld, ris og foderroer. 11 af disse ansøgninger vedrører kun import og forarbejdning, mens der med de øvrige ligeledes ansøges om tilladelse til anvendelse til dyrkningsformål. Nationale beskyttelsesforanstaltninger Flere medlemsstater har gjort brug af den såkaldte sikkerhedsklausul i det oprindelige direktiv 90/220/EØF. Denne klausul åbner mulighed for, at en medlemsstat, der har berettiget grund til at formode, at en GMO, for hvilken der er givet skriftlig godkendelse til markedsføring, udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, midlertidigt kan begrænse eller forbyde anvendelse og/eller salg af det pågældende produkt på sit område. 4

5 Sikkerhedsklausulen er blevet bragt i anvendelse 9 gange - 3 gange af Østrig og 2 gange af Frankrig samt 1 gang af henholdsvis Tyskland, Luxembourg, Grækenland og Det Forenede Kongerige (bilag 5). Den videnskabelige dokumentation, der er blevet fremlagt af disse medlemsstater som begrundelse for deres foranstaltninger, er blevet forelagt for EU's videnskabelige komité(er) med anmodning om en udtalelse. I samtlige tilfælde har komitéen/komitéerne vurderet, at der ikke forelå ny dokumentation, som ville begrunde en tilsidesættelse af den oprindelige godkendelsesbeslutning. Selv om direktiv 90/220/EØF er blevet ophævet, opretholdes forbuddene, som nu skal tages op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med beskyttelsesbestemmelsen (artikel 23) i direktiv 2001/18/EF. På grundlag af det nye regelsæt gav Kommissionen medlemsstaterne besked om at trække de foranstaltninger, de havde truffet i henhold til direktiv 90/220/EØF, tilbage og ophæve forbuddene. Kommissionen er - under hensyntagen til de oplysninger, ovennævnte medlemsstater har fremlagt - ved at lægge sidste hånd på beslutninger om ophævelse af forbuddene. Nationale sikkerhedsforanstaltninger vedrørende GMO-fødevarer Kun en enkelt medlemsstat har gjort brug af sikkerhedsklausulen (artikel 12) i forordningen om nye levnedsmidler. Det skete i august 2000, hvor Italien suspenderede handel med og anvendelse af produkter fremstillet af fire genetisk modificerede majssorter (MON 810 fra Monsanto, T25 fra Bayer Crop Science, BT11 fra Syngenta og MON 809 fra Pioneer), som var blevet anmeldt efter den forenklede procedure for produkter, der anses for "i alt væsentligt" at svare til eksisterende fødevarer. Kommissionen anmodede straks Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om en udtalelse, og i september 2000 konkluderede komitéen, at de oplysninger, de italienske myndigheder havde fremlagt, ikke indeholdt videnskabeligt grundlag for at formode, at anvendelsen af de pågældende GMO-fødevarer udgjorde en sundhedsrisiko. Kommissionen har skriftligt anmodet den italienske regering om at ophæve dekretet fra august GMO-fødevarer og -foder Hvad er hovedelementerne i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer? Forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer omfatter GMO'er, der anvendes til fødevarer/foder, og indeholder et komplet regelsæt for fødevarer/foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, samt fødevarer, der indeholder ingredienser fremstillet af GMO'er altså GMO-fødevarer/-foder. Det fastsættes i forordningen, at genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer ikke må: - have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet - vildlede forbrugeren 5

6 - afvige fra de fødevarer/foderstoffer, som de er bestemt til erstatte, i et sådant omfang, at de ved normal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige for forbrugeren/dyret. Ved forordningen indføres en strømlinet, ensartet og gennemskuelig EUprocedure for alle markedsføringstilladelser, hvad enten disse vedrører selve GMO'en eller fødevarer og foder, der er fremstillet heraf. Dette betyder, at det ikke er nødvendigt for virksomhederne at indgive særskilte ansøgninger om tilladelse til henholdsvis anvendelse af GMO'en og anvendelse af denne i foder eller fødevarer. Der foretages én risikovurdering og gives én tilladelse, som omfatter både GMO'en og dens mulige anvendelser. Forordningen sikrer ligeledes, at man undgår situationer som Starlink-sagen i USA (Starlink var en genmodificeret majs, som dukkede op i flere fødevarer, selv om den kun var godkendt til brug som foder). Tilladelser til GMO'er, som det er sandsynligt vil blive anvendt som fødevarer og foder, skal nemlig enten omfatte begge anvendelsesformål eller slet ikke gives. Hvordan er godkendelsesproceduren? Forordningen bygger på princippet om "én dør, én nøgle". Det er således muligt med én og samme ansøgning at søge om tilladelse både til udsætning i miljøet af en GMO på de betingelser, der er fastsat i direktiv 2001/18/EF, og til anvendelse af den pågældende GMO i fødevarer og/eller foder på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003. Tilladelsen, som gælder i hele EU, gives på grundlag af en samlet risikovurdering, som foretages på Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets ansvar, og en samlet risikostyringsproces, som Kommissionen og medlemsstaterne inddrages i via en forskriftsudvalgsprocedure. Ansøgninger indgives først til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produktet skal markedsføres først. Det skal i ansøgningen klart tilkendegives, hvad denne vedrører, samt hvilke dele af ansøgningen der betragtes som fortrolige, ligesom den skal omfatte en overvågningsplan, et forslag til mærkning og en metode til påvisning for den/det nye GMO-fødevare/- foder. Senest 14 dage efter, at den nationale myndighed har modtaget materialet, skal den skriftligt bekræfte modtagelsen heraf og underrette Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren skal stilles til rådighed for EFSA, som er ansvarlig for den videnskabelige risikovurdering, der omfatter såvel de miljømæssige risici som risiciene for menneskers og dyrs sundhed. Autoritetens udtalelse gøres offentligt tilgængelig, og offentligheden får mulighed for at fremsætte bemærkninger. EFSA bestræber sig på at overholde en tidsfrist på seks måneder for afgivelse af udtalelser. Denne tidsfrist kan forlænges, hvis EFSA har brug for supplerende oplysninger fra ansøgeren. 6

7 Der er adgang til et udkast til retningslinjer for risikovurdering af genmodificerede planter og heraf afledte fødevarer og foder på EFSA's websted på følgende adresse: Senest tre måneder efter modtagelsen af EFSA's udtalelse udarbejder Kommissionen på grundlag af denne udtalelse et udkast til beslutning om enten meddelelse af tilladelse eller afslag på ansøgningen. Udkastet vedtages af medlemsstaterne med kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som består af repræsentanter for medlemsstaterne. Afgiver udvalget positiv udtalelse, vedtager Kommissionen beslutningen. Er udtalelsen negativ, forelægges beslutningsudkastet for Ministerrådet med henblik på vedtagelse eller forkastelse med kvalificeret flertal. Har Rådet ikke reageret inden for tre måneder, vedtager Kommissionen beslutningen. De produkter, der gives tilladelse til, optages i et offentligt register over GMOfødevarer og -foder. Tilladelser gives for en periode på ti år, eventuelt på betingelse af, at der gennemføres en plan for overvågning efter markedsføringen. Tilladelserne kan forlænges for ti år ad gangen. Hvor mange GMO'er er godkendt til anvendelse i fødevarer? Produkter af 16 GMO'er kan markedsføres lovligt i EU (se bilag 3). Det drejer sig om følgende: - En genmodificeret soja og en genmodificeret majs, som blev godkendt i henhold til direktiv 90/220/EØF, inden forordningen om nye levnedsmidler trådte i kraft. - Forarbejdede levnedsmidler fremstillet af bl.a. syv typer GMO-raps og fire typer GMO-majs samt olie fra to slags genmodificerede bomuldsfrø. Disse produkter er alle blevet anmeldt som "i alt væsentligt' svarende til eksisterende fødevarer i overensstemmelse med forordningen om nye levnedsmidler. Ni GMO-fødevarer behandles i øjeblikket på forskellige stadier i godkendelsesproceduren, herunder produkter fremstillet af genmodificeret majs, sukkerroer og sojabønner. Disse findes i bilag 4. Hvilke genetisk modificerede foderstoffer er der givet tilladelse til? Inden forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer trådte i kraft, fandtes der ingen specifikke EU-bestemmelser om anvendelse af materiale fremstillet af GMO'er i foder. Otte GMO'er er godkendt i henhold til direktiv 90/220/EØF til anvendelse i foder; det drejer sig om fire majssorter, tre rapssorter og en sojasort. 7

8 Hvad er de gældende regler for genetisk modificerede frø? Det er fastsat i EU-lovgivningen om frø - herunder navnlig direktiv 98/95/EF - at nationale myndigheder, der giver tilladelse til anvendelse af en frøsort på deres område, skal underrette Kommissionen om denne afgørelse. Kommissionen gennemgår de oplysninger, der fremlægges af den pågældende medlemsstat, og undersøger, om kravene i EU's lovgivning om frø er opfyldt. Er dette tilfældet, opfører Kommissionen den pågældende sort på "den fælles sortsliste over landbrugsplantearter", hvorefter frøene kan markedsføres i hele EU. Lovgivningen om frø indeholder desuden et krav om, at GMO-frøsorter skal godkendes i henhold til direktiv 2001/18/EF, inden de optages på den fælles sortsliste og markedsføres i EU. Hvis frøsorten er beregnet til anvendelse i fødevarer, skal den ligeledes godkendes i henhold til forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer. Genetisk modificerede frøsorter skal mærkes i henhold til Rådets direktiv 98/95/EF. Det skal af mærkningen tydeligt fremgå, at der er tale om en genmodificeret sort. Lovgivningen om forstligt formeringsmateriale indeholder ligeledes krav om forudgående godkendelse af genmodificeret materiale, på linje med kravene i direktiv 2001/18/EF. Der er også vedtaget EU-bestemmelser om markedsføring af vinformeringsmateriale i tråd med direktiv 2001/18/EF. Der vil inden for den nærmeste fremtid blive fremsat forslag til supplerende bestemmelser om vækstbetingelser og renhedskrav, for så vidt angår forekomsten af genmodificerede frø i partier af traditionelle frøsorter, samt detaljerede mærkningsbestemmelser. Sporbarhed og mærkning af GMO'er Hvorfor findes der særlige EU-regler for GMO'ers sporbarhed? Sporbarhed indebærer muligheden for at spore produkter, der indeholder eller er fremstillet af GMO'er, i hele produktions- og distributionskæden. Overordnet er målet at lette: - kontrol og verifikation af mærkningsangivelser - målrettet overvågning af potentielle virkninger for miljøet, hvor dette er relevant - tilbagetrækning af produkter, der indeholder eller består af GMO'er, hvis der viser sig uforudsete sundheds- eller miljørisici. Hvilke regler gælder der for GMO'ers sporbarhed? I henhold til forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning skal virksomhederne videregive og opbevare oplysninger om produkter, der indeholder eller er fremstillet af GMO'er, på hvert enkelt stadium i markedsføringen. 8

9 Der kræves først og fremmest følgende: - Virksomhederne skal have indført ordninger og procedurer til identifikation af det efterfølgende og det foregående led i kæden. - Hvis der er tale om GMO'er til udsætning i miljøet, skal virksomhederne videregive nærmere oplysninger om identiteten af de enkelte GMO'er, produktet indeholder. - Hvis der er tale om GMO'er bestemt til anvendelse i fødevarer eller foder eller til forarbejdning, kan virksomhederne enten videregive ovennævnte oplysninger eller afgive en erklæring om, at produktet kun må anvendes som fødevare eller foder eller til forarbejdning, sammen med angivelse af, hvilke(n) GMO('er) der "er blevet brugt" til sammensætningen af den oprindelige blanding, som produktet hidrører fra. - Hvis det drejer sig om fødevarer og foder fremstillet af GMO'er, skal virksomhederne oplyse det efterfølgende led i kæden om, at produktet er fremstillet af GMO'er. - Virksomhederne skal opbevare oplysningerne i fem år og efter anmodning stille dem til rådighed for de kompetente myndigheder. Ved at disse oplysninger videregives og registreres, begrænses behovet for at udtage prøver af og analysere produkter. Hvad er sporbarhed i praksis? Sporbarhed kan defineres som muligheden for at spore produkter i hele produktions- og distributionskæden. Når en produktionskæde indledes med en genetisk modificeret frøsort, vil den virksomhed, der sælger frøene, f.eks. skulle oplyse alle købere om, at der er tale om genmodificerede frø, samt give specifikationer, som gør det muligt entydigt at identificere den pågældende GMO. Virksomheden er ligeledes forpligtet til at føre bog over de virksomheder, der har købt frøene. På samme måde vil en landbruger skulle informere købere af hans afgrøder om, at disse er genetisk modificerede, ligesom han skal føre bog over, hvem han har leveret til. Ovennævnte forordning omfatter alle GMO'er, som er EU-godkendt til markedsføring, dvs. alle produkter - herunder fødevarer og foder - der indeholder eller består af GMO'er. Eksempler herpå er genmodificerede frø og bulkforsendelser/ladninger af f.eks. hele genmodificerede sojabønner eller majskorn. Forordningen dækker også fødevarer og foder, der er fremstillet af en GMO. Dette omfatter tomatpuré og ketchup fremstillet af genmodificerede tomater og stivelse, olie og mel fremstillet af genmodificeret majs. 9

10 Hvilke regler gælder der for mærkning af GMO-produkter? Forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning indeholder krav om omfattende oplysninger via mærkning af alle fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er. Alle fødevarer, herunder også soja- og majsolie fremstillet af genmodificeret soja og majs, og fødevareingredienser såsom kiks med majsolie, der er fremstillet af genmodificeret majs, skal mærkes. Produkterne skal være mærket "Dette produkt indeholder genetisk modificerede organismer" eller "fremstillet af genetisk modificeret [organismens navn]". Formålet er at give forbrugere og landbrugere nøjagtige oplysninger om de pågældende fødevarers og foderstoffers sammensætning og egenskaber, så de kan træffe bevidste valg på det rigtige grundlag. De samme regler finder anvendelse på dyrefoder, herunder foderblandinger, der indeholder genmodificeret soja. Også majsglutenfoder fremstillet af genmodificeret majs skal mærkes. Dette for at sikre, at kvægavlere får præcise oplysninger om foderets sammensætning og egenskaber. Tærskelværdier for mærkning: Konventionelle fødevarer og foderstoffer kan blive iblandet ubetydelige spor af GMO'er i forbindelse med dyrkning, høst, transport eller forarbejdning. Dette er virkeligheden i dag, hvad enten vi kan lide det eller ej, og problemstillingen vedrører ikke kun GMO'er. Det er praktisk talt umuligt at fremstille fødevarer, foder og frø, der er 100 % rene. I lyset heraf er der - for at sikre juridisk klarhed - fastsat visse tærskelværdier, som afgør, hvornår konventionelle fødevarer og foderstoffer skal mærkes som værende produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO'er. Det er ikke obligatorisk at deklarere spor af genmodificeret materiale i konventionelle fødevarer, hvis andelen af dette materiale er på under 0,9 %, og forekomsten bevisligt er utilsigtet og teknisk uundgåelig. Skal kød eller mælk fra dyr, der er blevet fodret med GMO-foder, også mærkes som genmodificeret? I tråd med de generelle EU-regler for mærkning indeholder forordningen ikke krav om mærkning af produkter som kød, mælk eller æg fra dyr, der er blevet fodret med genetisk modificeret foder, eller som er blevet behandlet med genetisk modificerede lægemidler. Hvorfor tillader de nye forordninger spor af genmodificeret materiale, som der foreligger en positiv videnskabelig vurdering af, men som endnu ikke er godkendt formelt? Det er i vid udstrækning uundgåeligt, at produkter, der markedsføres i EU, kommer til at indeholde genmodificeret materiale, uden at det er tilsigtet - dette kan ske såvel under dyrkning som i forbindelse med håndtering, opbevaring og transport. Denne situation er allerede en realitet og berører både varer, som er produceret i EU, og produkter med oprindelse i tredjelande. Problemet vedrører ikke kun GMO'er. Det er praktisk talt umuligt at fremstille fødevarer, foder og frø, der er 100 % rene. 10

11 Det er med udgangspunkt i denne virkelighed, at der i forordningerne fastlægges særlige betingelser, under hvilke en teknisk uundgåelig forekomst af GMO'er, som endnu ikke er godkendt formelt, kan accepteres. De videnskabelige komitéer, der rådgiver Europa-Kommissionen, har allerede evalueret en række GMO'er, som ifølge komitéerne ikke udgør en fare for miljøet eller helbredet, uden at den endelige godkendelse af dem foreligger endnu. I henhold til forordningerne tillades en forekomst af spor af disse GMO'er i en fødevare eller et foderstof på op til 0,5 % - er andelen mindre, finder de særlige mærknings- og sporbarhedsbestemmelser ikke anvendelse. Det er forbudt at markedsføre produkter med en forekomst på over 0,5 %. Denne regel finder anvendelse under den forudsætning, at forekomsten af det pågældende materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåelig, og at de relevante videnskabelige komitéer eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har foretaget en videnskabelig risikovurdering af materialet og konkluderet, at det ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller for miljøet. Forordningerne begrænser tidsrummet for anvendelse af denne tærskelværdi til tre år og fastsætter, at der skal være en offentligt tilgængelig påvisningsmetode. Undtagelsesbestemmelsen har til formål at løse det problem, som møder virksomheder, der har forsøgt at undgå GMO'er, men må konstatere, at deres produkter indeholder en lille procentdel genmodificeret materiale som følge af utilsigtet eller teknisk uundgåelig forurening. Sameksistens Hvad er reglerne for sameksistens mellem de forskellige typer landbrug? Det er indlysende, at dyrkning af genmodificerede afgrøder influerer på tilrettelæggelsen af landbrugsproduktionen. Det er et naturligt fænomen, at pollen spredes til nabomarker - og altså også fra genmodificerede afgrøder til konventionelle afgrøder og vice versa. På grund af mærkningskravene til GMOfødevarer og -foder kan dette have økonomiske konsekvenser for landbrugere, der ønsker at producere ikke-mærkede fødevarer eller foderprodukter. Sameksistens handler om at give landbrugerne en reel mulighed for selv at vælge, om de vil dyrke konventionelle, økologiske eller genmodificerede afgrøder, i overensstemmelse med lovgivningen om mærkning og renhedskriterier. Den 5. marts 2003 nåede man i Kommissionen til enighed om, at det i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør være op til de enkelte medlemsstater at udvikle og gennemføre forvaltningsforanstaltninger for sameksistens. Den 23. juli 2003 vedtog Kommissionen en henstilling (2003/556/EF) om sameksistens, som indeholder retningslinjer for udvikling af nationale strategier og bedste praksis for sameksistens. I retningslinjerne anføres det, at strategier for sameksistens bør udvikles på en gennemskuelig måde og bygge på videnskabelig dokumentation og samarbejde med alle interesserede parter. Retningslinjerne er baseret på erfaringerne med eksisterende adskillelsespraksis (bl.a. inden for produktion af certificerede frø). Samtidig skal de sikre, at landbrugernes interesser tilgodeses inden for alle produktionstyper. 11

12 Det slås ydermere fast, at foranstaltningerne for sameksistens bør være effektive, herunder omkostningseffektive, og ikke må være mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at EU-forskrifterne om tærskelværdier for GMO-mærkning overholdes. Foranstaltningerne bør være specifikke for de forskellige typer afgrøder, eftersom sandsynligheden for, at afgrøder blandes, varierer meget, alt efter hvilke afgrøder der er tale om. Sandsynligheden er høj for visse afgrøder (f.eks. raps) og forholdsvis lav for andre (f.eks. kartofler). Der bør desuden tages behørigt hensyn til lokale og regionale forhold. Landbrugerne bør frit kunne vælge den produktionstype, de foretrækker, uden at det er nødvendigt at påtvinge nabobedrifter ændringer i allerede etablerede produktionsmønstre. I forbindelse med indførelsen af en ny produktionstype i en region bør de landbrugere, der indfører den nye produktionstype, som et generelt princip bære ansvaret for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at begrænse blandingen af afgrøder. Løbende overvågning og evaluering samt udveksling af eksempler på bedste praksis på de rette tidspunkter fremhæves som forudsætninger for, at foranstaltningerne kan forbedres på lang sigt. Foranstaltninger, der træffes på de enkelte bedrifter, og foranstaltninger til koordinering mellem nabobedrifter skal prioriteres højest. Hvis sådanne foranstaltninger bevisligt er utilstrækkelige til at sikre sameksistens, kan regionale tiltag komme på tale (som f.eks. begrænsninger i dyrkningen af en bestemt type GMO i en region). Tiltag af denne art bør kun gælde for specifikke afgrøder, som det ikke er muligt at dyrke uden at bringe sameksistensen i regionen i fare, og deres geografiske udstrækning bør være så begrænset som muligt. Foranstaltninger for hele regioner bør begrundes særskilt for hver afgrøde og hver produkttype (f.eks. henholdsvis frø og planter). De internationale rammer Er de nye mærkningsbestemmelser i tråd med de internationale handelsregler? De nye forordninger tager hensyn til EU's internationale handelsforpligtelser og til kravene i Cartagena-protokollen om biosikkerhed, for så vidt angår importørens forpligtelser. EU's regulering af GMO-godkendelser opfylder Verdenshandelsorganisationens regler: Ordningen er klar, gennemskuelig og ikke-diskriminerende. Hvordan reguleres overførslen af GMO'er mellem EU og tredjelande? EU har inden for rammerne af FN's miljøprogram undertegnet Cartagenaprotokollen om biosikkerhed til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Den trådte i kraft den 11. september Det overordnede formål med FNaftalen er at fastsætte fælles regler for transport af GMO'er på tværs af grænserne for at beskytte den biologiske mangfoldighed og menneskers sundhed på globalt plan. 12

13 Gennemførelsen i EU-retten af Cartagena-protokollen om biosikkerhed sikres med vedtagelsen af en bred vifte af regler på det bioteknologiske område vedrørende anvendelsen af GMO'er i EU, herunder også import. Grundstenen i dette regelværk er direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Direktivet blev suppleret af forordningen om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer, som blev vedtaget i juli Hovedelementerne i forordningen er som følger: - En forpligtelse til at anmelde eksport af GMO'er bestemt til udsætning i miljøet og princippet om, at der skal afgives et forudgående, udtrykkeligt samtykke, før den første grænseoverskridende overførsel finder sted. - Pligt til at forsyne offentligheden og EU's internationale partnere med oplysninger om praksis, lovgivning og beslutninger/afgørelser om GMO'er på EU-plan samt om utilsigtet udsætning af GMO'er. - Et sæt regler for eksport af GMO'er bestemt til anvendelse i fødevarer eller foder eller til forarbejdning. - Bestemmelser om identifikation af GMO'er, der eksporteres. 13

14 GMO PRODUCTS APPROVED UNDER DIRECTIVE 90/220/EEC AS OF MARCH 2001 Annex 1 Product 1. Vaccine against Aujeszky's disease Notifier Vemie Veterinär Chemie GmbH Date of Commission Decision 1 / Member State Consent Vaccine against rabies Rhône-Mêrieux C/B/92/B28 & C/F/93/ Tobacco tolerant to SEITA bromoxynil C/F/93/ Vaccine against Aujeszky's disease (further uses) 3 5. Male sterile swede rape resistant to glufosinate ammonium (MS1, RF1) Uses : breeding activities 6. Soybeans tolerant to glyphosate Uses : import and processing 7. Male sterile chicory tolerant to glufosinate ammonium Uses : breeding activities 8. Bt-maize tolerant to glufosinate ammonium (Bt-176) 9. Male sterile swede rape tolerant to glufosinate ammonium (MS1, RF1) 4 Uses : import and processing Vemie Veterinär Chemie GmbH C/D/92/I-1 Plant Genetic Systems C/UK/94/M1/1 Monsanto C/UK/94/M3/1 Bejo-Zaden BV C/NL/94/25 Ciba-Geigy C/F/94/11-03 Plant Genetic Systems C/F/95/05/01/A (not finally approved by F) where objections were raised by Member State authorities in the absence of objections by Member State authorities linked to item 1 (same product, further uses) linked to item 5 (same product, further uses) 14

15 Product 10. Male sterile swede rape tolerant to glufosinate ammonium (MS1, RF2) Test kit to detect antibiotic residues in milk 12. Carnation lines with modified flower colour 13. Swede rape tolerant to glufosinate ammonium (Topas 19/2) Uses : import and processing 14. Maize tolerant to glufosinate ammonium (T25) 15. Maize expressing the Bt cryia(b) gene (MON 810) 16. Maize tolerant to glufosinate ammonium and expressing the Bt cryia(b) gene (Bt-11) Uses : import and processing 17. Carnation lines with improved vase life 18. Carnation lines with modified flower colour Notifier Plant Genetic Systems C/F/95/05/01/B Valio Oy C/F1/96-1NA Florigene C/NL/96/14 AgrEvo C/UK/95/M5/1 AgrEvo C/F/95/12/07 Monsanto C/F/95/12-02 Novartis (formerly Northrup King) C/UK/96/M4/1 Florigene C/NL/97/12 Florigene C/NL/97/13 Date of Commission Decision 5 / Member State Consent (not finally approved by F) (MS consent) (MS consent) (MS consent) where objections were raised by Member State authorities in the absence of objections by Member State authorities this product is the result of a different transformation event to that of No. 9 15

16 Annex 2 GMO PRODUCTS NOTIFICATIONS RECEIVED BY THE COMMISSION UNDER DIRECTIVE 2001/18/EC Product notification details Company Stage 1. Maize hybrid MON810 x NK603 (glyphosate-tolerant and containing Bt toxin) Received by UK under Dir 90/220/EC. (C/GB/02/M3/03) Received by the Commission under Dir 2001/18 : 15/01/03 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation. 2. Oil seed rape herbicide resistant GT 73 Received by the Netherlands (C/NL/98/11) under Dir 90/220/EC. Received by the Commission under Dir 2001/18 : 16/1/03 Uses: import and uses in feed and industrial processing, not for cultivation. Monsanto Consideration of assessment report and notification by Member States (60 day period) Monsanto EFSA Opinion published. Draft Decision pending submission to Regulatory Committee. 3. Maize Roundup Ready NK603, tolerant to glyphosate herbicide Received by Spain (C/ES/00/01) under Dir 90/220 : 21/12/2000 Received by the Commission under Dir 2001/18 : 17/01/03 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation. 4. Potato with altered starch composition from Sweden (C/SE/96/3501) Received by the Commission under Dir 90/220: Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18/EC: 24/01/03 Uses: for cultivation and production of starch, not for use as human food. 5. Oilseed rape (Ms8, Rf3) from Belgium (C/BE/96/01) Received by the Commission: under Dir 90/ Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18: 5/02/03 Uses: import and cultivation in the EU, uses in feed and industrial processing. 6. Soybeans Glufosinate tolerant (Events A & A ) from Belgium (C/BE/98/01) Received by the Commission under Dir 2001/18: 5/02/03 Uses: import only, not for cultivation 7. Roundup Ready sugar beet (event T ), glyphosate tolerant from Belgium C/BE/99/01 Received by the Commission under Dir 2001/18: 5/02/03 Uses: for cultivation and use in animal feed, processing of sugar and other products. Monsanto AMYLOGENE HB Bayer CropScience Bayer CropScience Monsanto/ Syngenta Draft Proposal with Council Consideration of assessment report and notification by Member States (60 day period) Consideration of assessment report and notification by Member States (60 day period) Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Withdrawn 16

17 8. Oilseed rape tolerant for glufosinate-ammonium herbicides. (FALCON GS40/90pHoe6/Ac) from Germany (C/DE/96/5) Received by the Commission under Dir 90/220: Opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18: 7/02/03 Uses: for import and cultivation 9. Oilseed rape tolerant for glufosinate (Liberator phoe6/ac) from Germany (C/DE/98/6) Received by the Commission under Dir 90/220: Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18: 7/02/03 Uses: for import and cultivation 10. Roundup Ready Sugar Beet event H7-1 (tolerant to glyphosate) from Germany C/DE/00/8 Received by the Commission under Dir 2001/18: 7/02/03 Uses: for cultivation and use in processing of sugar and other processed products. Bayer CropScience Bayer CropScience KWS SAAT AG/Monsanto Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed 11. Maize MON 863 X MON 810 (protection against certain insect pests) from Germany C/DE/02/9 ( ) Received by the Commission under Dir 2001/18: 7/02/03 Uses:, for import and use of grain and grain products, not for cultivation. Monsanto EFSA Opinion published. Draft Decision pending submission to Regulatory Committee. 12. Oilseed rape (event T45) tolerant for glufosinate-ammonium herbicide from UK C/GB/04/M5/4 (Replacing C/GB/99/M5/2 received by the Commission on 10/2/03 and withdrawn on 26/3/04). Received by the Commission under Dir 2001/18: 30/03/04 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation. 13. Maize herbicide and insect resistant (line CRY1F) Received by the Netherlands (C/NL/00/10) under Dir 90/220/EC. Received by the Commission under Dir 2001/18 : 12/02/03 Uses: import and processing, not for cultivation Bayer CropScience Pioneer/ Mycogen Seeds Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Submitted to EFSA for Opinion 14. Insect-protected Cotton expressing the Bt cryia(c) gene (line 531) from Spain (C/ES/96/02) Received by the Commission under Dir 90/220: Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18: 12/2/03 Monsanto Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Uses: for import, processing and cultivation 15. Roundup Ready Cotton tolerant to herbicide (line 1445) from Spain (C/ES/97/01) Received by the Commission under Dir 90/220: Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18: 12/2/03 Monsanto Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Uses: for import, processing and cultivation 17

18 16. Maize 1507 (or Bt Cry1F 1507) Received by Spain (C/ES/01/01) 11/7/2001 under Dir 90/220/EC. Received by the Commission under Dir 2001/18: 13/2/03 Uses: Cultivation 17. Roundup Ready Fodder beet (line A5/15) from Denmark (C/DK/97/01) Received by the Commission under Dir 90/220: Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18/EC: 26/02/03 Uses: for cultivation and animal feed. Pioneer/ Mycogen Seeds DLF-Trifolium, Monsanto and Danisco Seed Consideration of assessment report and notification by Member States (45 day period) Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed 18. Maize tolerant to glufosinate ammonium and expressing the Bt cryia(b) gene (Bt-11) from France (C/F/96/05-10) Syngenta SAS Seeds Submitted to EFSA for Opinion Received by the Commission under Dir 90/220: and respectively Favourable opinion of EU Scientific Committee Received by the Commission under Dir 2001/18/EC: Uses : for cultivation, feed and industrial processing 19. Bromoxynil-tolerant cotton lines and from Spain (C/ES/99/01) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC: Uses : for importation and processing to non-viable products Stoneville Pedigreed Company Seed Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed 20. NK603 Roundup Ready maize from Spain (C/ES/03/01) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC : 22/07/2003 Monsanto Application with lead competent authority (90 day period) Uses: Cultivation 21. Rice tolerant to glufosinate-ammonium, event LLRICE62 from UK (C/GB/03/M5/3) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC : 3/9/2003 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation. 22. NK603 X MON 810 maize from Spain (C/ES/04/01) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC : 12/1/2004 Uses: import and use in feed and industrial processing, and for cultivation. 23. Cotton, insect resistant ( / ) from the Netherlands (C/NL/04/01) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC : 18/2/2004 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation 24. Cotton (LLCotton25) glufosinate tolerant from Spain (C/ES/04/02) Received by the Commission under Dir 2001/18/EC : 26/3/2004 Uses: import and use in feed and industrial processing, not for cultivation Bayer CropScience Ltd. Monsanto Agrigenetics Inc. d/b/a Mycogen Seeds, c/o Dow AgroSciences Bayer CropScience Consideration of assessment report and notification by Member States (60 day period) Application with lead competent authority (90 day period) Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed Application to be transformed into an application under Regulation 1829/2003 on GM Food and Feed 18

19 Annex 3 GENETICALLY MODIFIED (GM) FOODS AUTHORISED IN THE EUROPEAN UNION EVENT CROP APPLICANT TRAIT POTENTIAL FOOD USES DATE LEGAL BASIS 1 GTS 40/3/2 Soybean Monsanto Insect protection and herbicide tolerance Soy foods. Soy foods include soy beverages, tofu, soy oil, soy flour, lecithin Dir. 90/220/EEC Art Bt 176 Maize Ciba-Geigy Insect protection and herbicide tolerance Maize foods. Maize foods include kernels, oil, maize flour, sugar, syrup Dir. 90/220/EEC Art TOPAS 19/2 Oilseed rape AgrEvo Herbicide tolerance Reg. (EC) 258/97 Art. 5 4 MS1 / RF2 Oilseed rape Plant Genetic Systems Herbicide tolerance Rapeseed oil. Products made with rapeseed oil may Reg. (EC) 258/97 Art. 5 5 MS1 / RF1 Oilseed rape Plant Genetic Systems Herbicide tolerance include fried foods, baked products and snack foods Reg. (EC) 258/97 Art. 5 6 GT 73 Oilseed rape Monsanto Herbicide tolerance Reg. (EC) 258/97 Art. 5 7 MON 810 Maize Monsanto Insect protection Reg. (EC) 258/97 Art. 5 8 T 25 Maize AgrEvo Herbicide tolerance 9 Bt 11 Maize Novartis Insect protection Maize derivatives. These may include maize oil, maize flour, sugar and syrup. Products made with maize derivatives may include snack foods, baked foods, fried foods, confectionary and soft drinks Reg. (EC) 258/97 Art Reg. (EC) 258/97 Art MON 809 Maize Pioneer Insect protection Reg. (EC) 258/97 Art. 5 19

20 11 Falcon GS 40/90 12 Liberator L62 Oilseed rape Hoechst / AgrEvo Herbicide tolerance Reg. (EC) 258/97 Art. 5 Oilseed rape Hoechst / AgrEvo Herbicide tolerance 13 MS8/RF3 Oilseed rape Plant Genetic Systems Rapeseed oil. Products made with rapeseed oil may include fried foods, baked foods and snack foods Reg. (EC) 258/97 Art. 5 Herbicide tolerance Reg. (EC) 258/97 Art Cotton Monsanto Herbicide tolerance Cotton Monsanto Insect protection 16 prf69/prf9 3 Bacillus subtilis F. Hoffmann - La Roche Riboflavin Cottonseed oil. Products made with cottonseed oil may include fried foods, baked foods and snack foods. Vitamin B Reg. (EC) 258/97 Art Reg. (EC) 258/97 Art Reg. (EC) 258/97 - Art. 5 20

21 Annex 4 GENETICALLY MODIFIED (GM) FOODS PENDING AUTHORISATION IN THE EUROPEAN UNION EVENT CROP APPLICANT TRAIT FOOD USES INITIAL ASSESSMENT SCIENTIFIC OPINION LEGAL BASIS / Stage of procedure 1 Reg. (EC) No. 258/97 Art. 7 Bt 11 Maize Syngenta Insect resistance Processed sweet maize. NL 27/04/2000 SCF Back to Commission on 4 May 2004, since no qualified majority was reached in Council 2 GA 21 Maize Monsanto Herbicide tolerance Maize and maize derivatives NL 21/12/1999 SCF Reg. (EC) No. 258/97 Art. 7 Awaiting validation of detection method 3 Reg. (EC) No. 258/97 Art. 7 NK 603 Maize Monsanto Herbicide tolerance Maize and maize derivatives NL 13/08/2002 EFSA Opinion by Member States on Commission proposal scheduled for the meeting of the Standing Committee on the Food Chain and Animal Health on 30 April MON 863 Maize Monsanto Insect protection Maize and maize derivatives DE 08/04/2003 EFSA Opinion adopted on 2April 2004 Reg. (EC) No. 258/97 Art. 7 Awaiting validation of detection method 21

22 5 MON 863 x MON 810 Maize Monsanto Insect protection Maize and maize derivatives DE 08/04/2003 EFSA - pending Reg. (EC) No. 1829/2003 Art Maize Pioneer Insect protection Maize and maize derivatives NL 04/11/2003 EFSA - pending Reg. (EC) 258/97 Art. 7 7 MaisGard/ RoundupR eady Maize Monsanto Insect protection and herbicide tolerance Maize and maize derivatives NL pending Reg. (EC) No. 1829/2003 Art RoundupR eady Sugar Beet Sugar Beet Monsanto Herbicide tolerance Sugar Beet derivatives NL pending Application withdrawn on 16 April Liberty Link Soybean Soybean AgrEvo Herbicide tolerance Soybean derivatives B pending Reg. (EC) No. 1829/2003 Art

23 Annex 5 GMO PRODUCTS INVOCATION OF ARTICLE 16 UNDER DIRECTIVE 90/220/EEC Member State and date of invocation Product details and date of Scientific Opinion 1. France ( ) Male sterile swede rape resistant to glufosinate MS1/RF1 Uses: Cultivation for breeding activities (seed production) Product approval: 1996 Scientific Committee Opinion: Austria ( ) 3. Luxembourg ( ) 4. Germany ( ) Bt-maize tolerant to glufosinate ammonium (Bt-176) Uses: All uses (cultivation, food and feed, processing) Product approval: 1997 Scientific Committee Opinion: (2 and 3 opposite) (2 and 3 opposite) (2 and 3 opposite) (4 opposite) 5. Greece ( ) 6. France ( ) Swede rape tolerant to glufosinate (Topas 19/2) Uses: Import, storage and processing (no cultivation) Product approval: 1998 Scientific Committee Opinion: Austria ( Maize expressing the Bt cryia(b) gene (MON 810) Uses: All uses (cultivation, food and feed, processing) Product approval: 1998 Scientific Committee Opinion: Austria ( ) 9. United Kingdom ( ) Maize tolerant to glufosinate (T25) Uses: All uses (cultivation, food and feed, processing) Product approval: 1998 Scientific Committee Opinion: (9 opposite) (8 opposite) 11

24 2