Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

Transkript

1 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17 April 2002

2

3 Leasing i leasingtagers årsrapport årsregnskabsloven og IAS 17

4 Indhold 1. Formålet med de nye leasingregler Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler? Oversigt over de nye bestemmelser Den nye årsregnskabslov IAS Klassifikation af leasingaftaler som finansielle eller operationelle leasingaftaler Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteter Fremgangsmåde ved klassifikation Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Fastlæggelse af leasingperioden Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger Minimumsbetalinger Nutidsværdien af minimumsbetalingerne Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale finansiel leasing Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Fastlæggelse af leasingperioden Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? Særligt om klassifikation af grunde og bygninger Klassifikation i forbindelse med forlængelse af den oprindelige leasingaftale Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport Indregning og måling Udskudt skat Eksempel på regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis Anlægsnoten Oplysninger om leasingforpligtelser Yderligere oplysningskrav i IAS Regnskabsmæssig behandling af operationel leasing i leasingtagers årsrapport Indregning og måling Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis Oplysning om leasingforpligtelser Yderligere oplysningskrav i IAS

5 7. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing ( sale-and-lease-back ) i leasingtagers årsrapport Generelt om årsregnskabslovens regler om salg og tilbageleasing Tilbageleasing som finansiel leasing Tilbageleasing som operationel leasing Oplysninger Oplysninger i ledelsesberetningen Behandling af leasing i leasingtagers årsrapport i henhold til amerikanske regler (US GAAP) Klassifikation som finansiel eller operationel leasing Salg og tilbageleasing Særlige udfordringer for virksomhederne Registrerings- og bogføringsmæssige tilpasninger Virksomhedens forretningsgang for klassifikation Virksomhedens anlægsregister Virksomhedens registrering af leasingforpligtelser Ændring af regnskabspraksis Særlige lempelser ved implementering af den nye årsregnskabslov Apendiks A: Oversigt over de væsentligste noteoplysninger i relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport Appendiks B: Eksempler på klassifikation af leasingaftaler Leasing af specialfremstillede aktiver Leasing af biler Leasing af computere, kopimaskiner etc Leasing af ejendomme Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers

6 6

7 Forord Den nye årsregnskabslov indeholder et stort antal ændringer i forhold til den hidtil gældende årsregnskabslov. Den nye årsregnskabslov træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2002 eller senere. Virksomhederne står således på nuværende tidspunkt over for at skulle implementere ændringerne i den nye årsregnskabslov. Et af de områder, hvor den nye årsregnskabslov fører til væsentlige ændringer i årsrapporten, er den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler. Her stilles danske virksomheder over for nye og i visse tilfælde meget tekniske bestemmelser om indregning og måling af finansielt leasede aktiver og betalingsforpligtelser knyttet til leasingaftalen. Formålet med denne publikation er at gennemgå den nye årsregnskabslovs regler om den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers årsrapport, herunder hvorledes lovens forholdsvis generelle regelsæt kan udfyldes og fortolkes i praksis. Efter forarbejderne til den nye årsregnskabslov skal lovens rammeregler i stort omfang udfyldes af reglerne i de internationale regnskabsstandarder (IAS). Som en konsekvens er gennemgangen af lovens krav vedrørende leasing baseret på bestemmelserne i IAS 17 "Leases". Implementeringen af den ændrede regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler kan være omfattende. I nærværende publikation gives derfor eksempler på, hvorledes de væsentligste praktiske problemstillinger i relation til indregning af leasede aktiver og tilhørende forpligtelser kan håndteres. Publikationen fokuserer på den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtagers årsrapport. Reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasinggivers årsrapport er ikke behandlet. Vi håber, at publikationen kan være til hjælp i de virksomheder, der skal implementere de nye regler. Har De spørgsmål eller bemærkninger, er De velkommen til at kontakte PricewaterhouseCoopers' Regnskabsfaglige afdeling på telefon PricewaterhouseCoopers 7

8 1. Formålet med de nye leasingregler Formålet med den nye årsregnskabslovs regler om indregning og måling af aktiver og forpligtelser i balancen er så vidt muligt at sikre, at de reelle økonomiske forhold beskrives. Det indebærer bl.a., at man ved bedømmelse af leasingaftaler skal sikre, at substansen i aftalerne ligger til grund for den regnskabsmæssige behandling. Uanset at en leasingaftale formelt set er en lejeaftale, vil visse leasingaftaler i sin substans være at anse som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv (såkaldte finansielle leasingaftaler). Det er tilfældet, når leasingtager i realiteten overtager de væsentligste fordele og risici ved det leasede aktiv præcis som hvis aktivet formelt set var erhvervet. Andre leasingaftaler er i deres substans at betragte som almindelige lejeaftaler. Disse skal derfor også regnskabsmæssigt behandles som sådanne. Eftersom finansielle leasingaftaler er at sidestille med et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv, skal dette afspejles i den regnskabsmæssige behandling. Det indebærer, at leasingaktivet skal indregnes som et aktiv i balancen (som et købt aktiv) og betalingsforpligtelsen som en forpligtelse (som et lån). At finansielle leasingaftaler skal behandles som et lånefinansieret køb af et aktiv, følger af den nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser og af lovens krav om at basere regnskabsaflæggelsen på substans frem for formaliteter. Forarbejderne til årsregnskabsloven henviser til, at leasingaftaler inden for rammerne af lovens regler om aktiver og forpligtelser skal bedømmes på grundlag af reglerne i IAS 17. Det indebærer, at lovens rammeregler i stort omfang skal udfyldes med retningslinjerne i IAS 17. Der findes endnu ingen dansk regnskabsvejledning om leasingaftaler, men en sådan er under udarbejdelse. Det forventes, at en dansk vejledning kommer til at ligge tæt op ad IAS 17. Da danske virksomheder formentlig ikke hidtil har været særligt orienteret mod IAS 17, må de nye regler forventes at give anledning til store udfordringer i virksomhederne. Nye regler om indregning af leasingaftaler får også en afsmittende virkning på beskrivelserne i anvendt regnskabspraksis. 8

9 2. Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler? Kravene til den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler gælder for alle virksomheder i regnskabsklasserne B-D. Se Boks 1, hvor lovens byggeklodsmodel er vist. Boks 1: Byggeklodsmodellen. Omfattes virksomheden af regnskabsklasse B, skal reglerne i klasse B og A følges. Omfattes den af klasse C, skal reglerne i klasse C, B og A følges osv. Hvorvidt virksomhederne overskrider størrelsesgrænserne, afgøres af, om virksomhederne i to på hinanden følgende år har overskredet to af størrelsesgrænserne. De nye regler omfatter derfor alle de virksomheder, som har pligt til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven, f.eks.: Aktie- og anpartsselskaber Erhvervsdrivende fonde Virksomheder med begrænset hæftelse omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og som overskrider visse størrelsesgrænser Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle de ansvarlige deltagere er aktie- eller anpartsselskaber. Virksomheder i regnskabsklasse A omfattes alene af årsregnskabslovens regnskabsregler i de tilfælde, hvor de frivilligt aflægger en årsrapport. I disse tilfælde vil de normalt også skulle efterleve de nye regler om leasing. 9

10 3. Oversigt over de nye bestemmelser 3.1. Den nye årsregnskabslov Den nye årsregnskabslovs definitioner på aktiver og forpligtelser samt kravet om substans frem for formelt indhold og kravet om retvisende billede udgør rammerne for den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Efter lovens forarbejder skal disse forholdsvis brede rammer udfyldes af reglerne i IAS 17. Loven stiller ikke krav om, at virksomheden skal besidde det formelle, juridiske ejerskab de økonomiske realiteter er i stedet afgørende. Det indebærer, at finansiel leasing skal behandles som et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv. Finansielt leasede aktiver skal derfor i lighed med andre anlægsaktiver måles til kostpris ved første indregning, jf. årsregnskabslovens 36. Dette suppleres af mere detaljerede regler om opgørelse af kostpris for anlægsaktiver i lovens 40. Leasingforpligtelsen skal også indregnes til kostpris, jf. årsregnskabslovens 36. Disse regler omtales nærmere i afsnit Fremover skal det oplyses i noterne, hvilke indregnede aktiver der ikke formelt ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet i årsrapporten, jf. årsregnskabslovens 60. Har virksomheden indgået leje- eller leasingaftaler, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen, jf. årsregnskabslovens 64, stk. 2. Disse noteoplysninger har derfor alene betydning for operationelle leasingaftaler. Noteoplysninger behandles yderligere i afsnit 5.4 og 6.2. Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en beskrivelse af virksomhedens finansielle risici. Indgåelse af leasingaftaler frem for at eje aktiver har betydning for den finansielle risiko i selskabet. Dette omtales nærmere i afsnit 8. 10

11 3.2. IAS 17 IAS 17 definerer leasing som: En aftale, hvor leasinggiver overdrager brugsretten af et aktiv til leasingtager for en aftalt periode mod betaling af én eller flere leasingydelser. I vejledningen skelnes der mellem finansiel og operationel leasing. Den regnskabsmæssige klassifikation som operationel og finansiel leasing er afgørende for den regnskabsmæssige behandling og vil blive beskrevet ved et praktisk eksempel i de efterfølgende afsnit. 11

12 4. Klassifikation af leasingaftaler som finansielle eller operationelle leasingaftaler 4.1. Klassifikationen sker ud fra de økonomiske realiteter Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler afhænger af, om aftalen klassificeres som operationel eller finansiel leasing. Klassifikationen fastlægges ved indgåelse af leasingaftalen. Finansiel leasing defineres således: Der er tale om finansiel leasing, hvis leasingaftalen overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv til leasingtager, uanset at ejendomsretten forsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning. Ved risici forstås f.eks. risikoen for tab ved ledig kapacitet, teknologisk forældelse og varierende rentabilitet på grund af skiftende økonomiske forhold. Fordele omfatter f.eks. muligheden for en gevinst ved værdistigning på aktivet. Finansielt leasede aktiver skal regnskabsmæssigt behandles ud fra leasingaftalens reelle indhold: At leasingtager har fået overdraget alle væsentlige ejerrisici og -fordele, og at leasinggiver alene forestår finansieringen. Aftalens formelle indhold: At leasinggiver formelt ejer aktivet, sættes derved i skyggen af de økonomiske realiteter. Finansiel leasing kan illustreres som vist i Boks 2. Leasinggiver Alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejendomsretten af aktivet overdrages fra leasinggiver til leasingtager Leasingtager Boks 2: Finansiel leasing overdragelse af alle væsentlige ejerrisici og -fordele knyttet til ejendomsretten. En aftale kan godt være en finansiel leasingaftale, selvom aftalen ikke specifikt er benævnt leasingaftale. Det forekommer endda, at aftaler benævnes som operationelle leasingaftaler, selvom det reelle indhold af aftalen vil medføre, at aftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale. 12

13 Enhver leasingaftale, der ikke er finansiel leasing, klassificeres som operationel leasing. Hvad der forstås ved "alle væsentlige risici og fordele", som nævnt i definitionen, er nærmere forklaret i IAS 17. Standarden indeholder således nogle indikatorer for, hvornår der er tale om finansiel leasing, dog således at standarden i alle tilfælde lægger op til en helhedsvurdering af forholdene. IAS 17 fastsætter en række generelle indikatorer for, hvornår en aftale anses som en finansiel leasingaftale: 1. Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres 4. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Er én af indikatorerne opfyldt, vil der være en overvejende formodning om, at aftalen skal klassificeres som en finansiel leasingaftale. Ved vurdering af, om leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid (nr. 3), kan der normalt anvendes en vejledende grænse på ca. 75%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til en anderledes klassifikation. Ved vurdering af, om nutidsværdien af minimumsbetalingerne i det væsentligste svarer til leasingaktivets dagsværdi (nr. 4), kan der normalt anvendes en vejledende grænse på ca. 90%. En helhedsvurdering af aftalen kan dog føre til en anderledes klassifikation. 13

14 Ud over ovennævnte fem indikatorer kan nedenstående mere specielle indikatorer alene eller i kombination indikere, at der er tale om finansiel leasing: 1. Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 2. Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager 3. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje. Klassifikation af leasingaftaler kan ikke foretages alene ud fra ovenstående punkter. I sidste ende er det leasingaftalernes reelle indhold (substans), der er afgørende for klassifikationen. Klassifikation af leasingaftaler er sammenfattet i beslutningsdiagrammet i Boks 3. 14

15 Klassifikation af leasing Eksempler på indikatorer, der normalt vil føre til, at leasingaftalen vil blive klassificeret som finansiel leasing: Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden. Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet. Ja Leasingperioden omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres. Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi. Det leasede aktiv er så specialiseret, at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer. Nej Eksempler på indikatorer, som alene eller i forening kan indikere, at en leasingaftale klassificeres som en finansiel leasingaftale: Hvis leasingtager kan ophæve leasingaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager. Ja Gevinst eller tab ved ændringer i leasingaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager. Leasingtager kan forlænge leasingaftalen til leasingydelser væsentlig lavere end markedsleje. Nej Er substansen i transaktionen, at der er tale om finansiel leasing? Nej Operationel leasing Ja Finansiel leasing Boks 3: Beslutningsdiagram til klassifikation af leasingaftaler som finansiel eller operationel leasing. 15

16 Klassifikation af leasingaftalen som finansiel eller operationel leasing foretages på tidspunktet for indgåelse af leasingaftalen. Dette er det tidligste tidspunkt af enten tidspunktet, hvor parterne giver deres tilsagn til aftalens hovedbestemmelser, tidspunktet for leasingaftalens underskrift eller tidspunktet for leasingaftalens ikrafttræden. Klassifikationen skal revurderes, hvis der foretages væsentlige ændringer af leasingaftalen. Ændringer i forventninger (eksempelvis forventet levetid for aktivet eller scrapværdien) medfører derimod ikke en ændret klassifikation. Klassifikationen af en leasingaftale vil normalt være ens hos leasingtager og leasinggiver. Imidlertid vil kravet om helhedsvurdering hos begge parter være subjektivt. I særlige tilfælde vil den samme leasingaftale derfor kunne være klassificeret forskelligt hos de to parter Fremgangsmåde ved klassifikation Klassifikation af leasingaftaler er i praksis ofte problematisk, og det kræver en grundig analyse af aftalen. En sådan analyse bør bl.a. omfatte følgende: 1. Identifikation af den forretningsmæssige hensigt bag leasingaftalen og dens økonomiske konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser, som leasingtager og leasinggiver er stillet over for ved leasingperiodens udløb 2. Fastlæggelse af leasingperioden 3. Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger 4. Konklusion på, hvorvidt alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til det leasede aktiv er overgået fra leasinggiver til leasingtager. I de efterfølgende afsnit uddybes punkt Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Det er nødvendigt at kende de forretningsmæssige årsager til at indgå aftalen. Kun derved vil det være muligt at lave en helhedsvurdering af aftalen, dvs. vurdere hvad det reelle indhold i leasingaftalen er. Leasing er først og fremmest en alternativ finansieringsform, og leasingaftalen kan derfor være indgået med henblik på at sikre en bedre likviditet. Der kan desuden være administrative årsager til, at virksomheden ønsker at anvende leasing. 16

17 Leasingaftaler, der klassificeres som operationelle leasingaftaler, indgås ofte, hvor virksomheden ikke ønsker at påtage sig en ejers forpligtelser eller en ejers økonomiske risici. Leasingaftaler, der klassificeres som finansielle leasingaftaler, indgås ofte i de tilfælde, hvor virksomhedens hovedformål er at opnå finansiering af et aktiv. Når leasingaftaler skal klassificeres, vil det i praksis ofte være en fordel at betragte de risici, der forbliver hos leasinggiver. Hvor leasinggiver ikke eller kun i begrænset omfang beholder de risici, der er forbundet med aktivet, er der sædvanligvis tale om finansiel leasing, eftersom risici derved er placeret hos leasingtager. Modsat gælder det, såfremt leasinggiver bærer en væsentlig del af risikoen for bevægelser i aktivets markedsværdi, rentabilitet eller ydeevne. Her er der sædvanligvis tale om operationel leasing Fastlæggelse af leasingperioden Leasingperioden er den uopsigelige periode, som leasingtager har forpligtet sig til at lease aktivet i. Leasingperioden er oftest angivet i leasingaftalen. Ud over den uopsigelige leasingperiode vil det også være nødvendigt at betragte den yderligere periode, som leasingtager har ret til at lease aktivet i, når det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte denne ret. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er muligt at forlænge leasingperioden ud over den oprindelige aftale til et væsentligt lavere beløb pr. termin end den normale markedsværdi. Endvidere kan det være tilfældet, hvis leasingtager skal betale et strafbeløb, såfremt leasingaftalen ikke fornyes, eller hvis leasingtagers fortsatte drift er afhængig af, at virksomheden fortsætter med leasingaftalen efter den oprindelige leasingperiodes udløb. 17

18 Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalinger Minimumsbetalinger Minimumsbetalingerne omfatter de laveste ydelser, som leasingtager er eller kan blive forpligtet til at erlægge i leasingperioden. Ud over den løbende leasingydelse kan minimumsbetalingerne også omfatte (listen er ikke udtømmende): Omkostninger, der direkte kan henføres til indgåelse af leasingaftalen (startomkostninger). Betaling for yderligere service fra leasinggiver samt afgifter eller eksterne gebyrer skal dog ikke medtages Ved fastlæggelsen af minimumsbetalingerne skal de fastsatte ydelser vurderes. Er ydelsen urealistisk lav, skal der korrigeres herfor. Hvis en bil f.eks. forventes at køre km pr. år, men aftalen er udarbejdet ud fra km pr. år, og leasingtager som følge heraf må forventes at skulle betale en ekstraydelse, vil denne ekstraydelse skulle medtages som en del af minimumsbetalingerne Omkostninger til bod og lignende, som leasingtager skal betale, fordi det er sandsynligt, at leasingtager ikke opfylder aftalen Forudbetalinger ("Up-front-betalinger"), dvs. betalinger fra leasingtager ved indgåelse af leasingaftalen Betalinger ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, når det er sandsynligt, at disse beløb betales uanset om leasingtager samtidig med udnyttelsen af sin købsoption videresælger aktivet til tredje mand Beløb garanteret af leasingtager eller af en nærtstående person til leasingtager. Efter opgørelsen af minimumsbetalingerne skal nutidsværdien heraf beregnes Nutidsværdien af minimumsbetalingerne Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor. Der er tale om en rente før skat. Brancheforeningen for leasingselskaber har meddelt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, at man generelt ikke oplyser om leasingaftalernes interne rentesatser. Derfor kan det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente, eftersom det kræver kendskab til leasinggivers reelle anskaffelsespris for aktivet. 18

19 Kendes leasinggivers anskaffelsespris, vil den interne rente normalt kunne beregnes ved brug af formlen "IRR" i Microsoft Excel eller ved en manuel beregning. Beregningen skal tage hensyn til en eventuel restværdi på aktivet. Da leasingselskaber ofte har favorable aftaler med producenter af leasingaktiver, vil det i praksis være vanskeligt at fastsætte den interne rente i aftalen. Kan den interne rentefod ikke opgøres, anvendes i stedet leasingtagers alternative rente på en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån. Ved en tilsvarende leasingaftale eller et tilsvarende lån skal der tages udgangspunkt i samme beløb, løbetid og sikkerhed Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? På baggrund af ovenstående opgørelser af nutidsværdien af minimumsbetalingerne vil det være muligt at afgøre, om ét eller flere af de kriterier, der er opstillet i afsnit 4.1, er opfyldt. Suppleres dette af en helhedsvurdering af leasingaftalen, kan det afgøres, om der er tale om finansiel eller operationel leasing. I det efterfølgende afsnit er fremgangsmåden illustreret ved et eksempel. 19

20 4.3. Et eksempel på klassifikation af en leasingaftale finansiel leasing I Boks 4 er beskrevet et eksempel på en leasingaftale. Efterfølgende analyseres aftalen ved hjælp af den model, der er opstillet i afsnit 4.2. I forbindelse med et selskabs opbygning af en ny produktionslinje indgås aftale med et leasingselskab om en finansramme på TDKK 100, som er den aftalte anskaffelsespris fra leverandøren. Leasingselskabet tilbyder en leasingaftale med en løbetid over fem år med en årlig leasingydelse på TDKK 22. Leasingydelsen er variabel med CIBOR-renten, som ved aftalens indgåelse er fastsat til 3,5%. Leasingselskabets finansieringstillæg er ikke oplyst. Selskabets pengeinstitut har tilbudt at finansiere anskaffelsen mod at få pant i aktivet med et lån over fem år til en rente på 7%. Ved leasingperiodens udløb kan selskabet erhverve produktionslinjen til 10% af anskaffelsessummen. Såfremt selskabet ikke ønsker at erhverve leasingaktivet ved aftalens udløb, har selskabet pligt til at anvise en køber, som er villig til at betale samme pris. Boks 4: Eksempel på en leasingaftale Forretningsmæssig hensigt bag leasingaftalen Eksemplet giver ikke direkte svar på den forretningsmæssige baggrund for at lease aktivet. I praksis vil selskabets ledelse have svaret herpå. Der skal foretages en nøje gennemgang af leasingaftalen. I dette eksempel skal særligt bemærkes, at leasingtager reelt er forpligtet til at betale 10% af anskaffelsessummen ved aftalens udløb, svarende til TDKK 10. Meget tyder derfor på, at leasinggiver reelt ikke har en ejers risici ved aktivet, eftersom den økonomiske risiko er begrænset Fastlæggelse af leasingperioden Leasingperioden er fastsat til fem år. Ud fra de givne oplysninger kan det ikke umiddelbart vurderes, om leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid. Denne vurdering kan f.eks. sammenholdes med andre tilsvarende aktivers økonomiske levetid. Det er i det efterfølgende forudsat, at ledelsen har vurderet aktivets økonomiske levetid til at være fem år, svarende til leasingperioden. 20

21 Beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne Ud over den løbende leasingydelse skal værdien af købsforpligtelsen medregnes til minimumsbetalingerne. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om en købsret, som på tidspunktet for indgåelse af aftalen anses for at være så fordelagtig, at man senere må forventes at udnytte købsretten. I eksemplet er den interne rente i leasingaftalen ikke oplyst. Imidlertid antages det, at leasingtager har kendskab til leasinggivers anskaffelsespris for aktivet, hvorved det er muligt at beregne aftalens interne rente. Anskaffelsesprisen er TDKK 100. Dette giver en intern rente i leasingaftalen på 6,05%. Den interne rente kan afstemmes således: År I alt Betaling Nutidsværdi Havde leasingtager ikke haft kendskab til den interne rente i leasingaftalen, skulle leasingtagers alternative rente have været benyttet til at beregne nutidsværdien af leasingaftalens minimumsbetalinger. Derved ville nutidsværdien formentlig afvige fra TDKK

22 Konklusion er der tale om finansiel eller operationel leasing? En gennemgang af indikatorerne i Boks 3 fører herefter til følgende resultat: Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Ja, i kraft af at leasinggiver retten til leasingtager ved slutningen sandsynligvis vil kræve, at af leasingperioden leasingtager erhverver aktivet eller anviser en køber 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ikke oplyst til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter størstede- Ja len af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres 4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ja gerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Ikke oplyst at alene leasingtager kan anvende det, medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer 6. Hvis leasingtager kan ophæve leasing- Ikke oplyst aftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ja, i kraft af købspligt eller singaktivets dagsværdi tilfalder lea- anvisningspligt, der sandsingtager synligvis bliver aktuel 8. Leasingtager kan forlænge leasingaf- Ikke oplyst talen til leasingbetalinger væsentligt lavere end markedsleje Flere af indikatorerne i retning af finansiel leasing er opfyldt. På det grundlag og ud fra en helhedsvurdering af aftalen anses aftalen for at være finansiel leasing. Aftalen indebærer således, at de væsentligste risici og fordele, der knytter sig til ejerskabet af aktivet, besiddes af leasingtager. 22

23 Der henvises til appendiks B, hvor der er medtaget yderligere eksempler på klassifikation af leasingaftaler Særligt om klassifikation af grunde og bygninger Leasingaftaler vedrørende grunde og bygninger klassificeres som operationelle eller finansielle leasingaftaler efter samme retningslinjer som øvrige leasingaftaler. Et særligt kendetegn for grunde er, at de normalt anses for at have en uendelig økonomisk levetid. Det betyder, at såfremt ejendomsretten ikke forventes at overgå til leasingtager ved slutningen af leasingperioden, modtager leasingtager ikke alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten uanset at leasingtager f.eks. betaler en leasingydelse, hvis nutidsværdi svarer til dagsværdien af grunden. Betragtes en grund isoleret, vil der derfor normalt være tale om operationel leasing. IAS 17 tager ikke stilling til, hvordan en leasingaftale, der omfatter en grund og en bygning, skal behandles. Det er PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at grunden og bygningen bør betragtes som separate dele, der klassificeres individuelt. Det bedst egnede grundlag til at separere grunden og bygningen vil ofte være at anvende en fordeling af nutidsværdien af minimumsbetalingerne i forhold til dagsværdien af henholdsvis grund og bygning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse. Forventes ejendomsretten ikke at overgå til leasingtager ved slutningen af leasingperioden, klassificeres grunden som operationel leasing. Klassifikationen af bygningen sker særskilt, og hvis leasingperioden overstiger den forventede økonomiske (rest)levetid for bygningen, vil bygningen skulle behandles som finansiel leasing. IASB har for nylig besluttet at forestå en ændring af IAS 17, hvorefter ovennævnte opdeling i en grunddel og en bygning indarbejdes i standarden. 23

24 4.5. Klassifikation i forbindelse med forlængelse af den oprindelige leasingaftale Sker der genforhandling af en leasingaftale, hvor leasingaftalens bestemmelser ændres, skal den ajourførte leasingaftale bedømmes som en ny aftale. Dette kan føre til, at klassifikationen af aftalen ændres i den resterende del af leasingperioden. Det kan illustreres med eksemplet i Boks 5. En leasingaftale vedrørende bygninger har indtil nu været klassificeret som operationel leasing. Leasingperioden er 30 år, og bygningernes skønnede økonomiske levetid, som blev fastsat ved aftalens indgåelse, er 45 år. De 30 år er nu ved at være forløbet, og aftalen genforhandles derfor. Den nye leasingperiode aftales til yderligere 20 år, hvilket svarer til bygningernes nye skønnede restlevetid. Den nye leasingaftale anses derfor for at være finansiel leasing. Boks 5: Eksempel på forlængelse af oprindelig aftale. Det fremgår af IAS 17, at ændringer i skøn vedrørende f.eks. den økonomiske restlevetid eller restværdien af det leasede aktiv ikke giver anledning til en ændret klassifikation af leasingaftalen. Ændres selve leasingaftalen i et omfang, som ville have medført en ændret klassifikation, hvis disse forhold var kendt ved leasingaftalens indgåelse, anses den ændrede aftale som en ny leasingaftale i den resterede del af leasingperioden. 24

25 5. Regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport Ved indregning af finansielle leasingaftaler i leasingtagers årsrapport skal aktivet indregnes som et anlægsaktiv og betalingsforpligtelsen som en gældsforpligtelse. Endvidere gælder der særlige krav til oplysninger i ledelsesberetningen, anvendt regnskabspraksis og noterne Indregning og måling Leasingtager skal indregne finansielle leasingaktiver som materielle anlægsaktiver i balancen. Selvom leasingaftalen er en (immateriel) brugsret til et aktiv, er substansen i en finansiel leasingaftale, at der er tale om et lånefinansieret køb af et anlægsaktiv. Kostprisen for et finansielt leasingaktiv kan opgøres som det samlede beløb, der i henhold til leasingaftalen skal betales for leasing af aktivet. Kostprisen skal opgøres på tidspunktet for indgåelsen af leasingaftalen. Ved kostprisen forstås den laveste af det leasede aktivs dagsværdi og nutidsværdien af minimumsbetalingerne, jf. Boks 6. Har leasingtager afholdt omkostninger til indgåelse af leasingaftalen, skal disse omkostninger aktiveres som en del af leasingaktivet. Er nutidsværdien af minimumsbetalingerne mindre end dagsværdien af aktivet? Ja Nej Aktivet og forpligtelsen indregnes til nutidsværdien af minimumsbetalingen Aktivet og forpligtelsen indregnes i balancen til leasingaktivets dagsværdi Boks 6: Måling af leasingaktiv og leasingforpligtelse. 25

26 Gældsforpligtelsen opføres til samme værdi som aktivet på indregningstidspunktet. Dog indregnes ikke eventuelle omkostninger, som leasingtager måtte have haft til indgåelse af leasingaftalen. Forpligtelser vedrørende leasede aktiver må derfor ikke modregnes i værdien af de indregnede, leasede aktiver. Ved præsentationen af leasingforpligtelser i balancen skal disse opdeles i kort- og langfristet gæld. Ved beregning af nutidsværdien af minimumsbetalingerne er diskonteringsfaktoren den interne rente i leasingaftalen, såfremt det er muligt at opgøre denne. Hvis ikke skal leasingtagers alternative lånerente anvendes, jf. Boks 7. Er det muligt at fastsætte leasingaftalens interne rente? Ja Nej Diskonteringsfaktoren er den interne rente i leasingaftalen Diskonteringsfaktoren er leasingtagerens alternative lånerente Boks 7: Fastsættelsen af diskonteringsfaktoren. Aktivet skal afskrives i overensstemmelse med leasingtagers anvendte regnskabspraksis for tilsvarende aktiver, der ejes af virksomheden. Er det usandsynligt, at leasingtager vil overtage ejendomsretten ved udløbet af leasingperioden, og hvis leasingperioden er kortere end afskrivningsperioden efter leasingtagers regnskabspraksis, skal aktivet afskrives fuldt ud over leasingperioden, jf. Boks 8. 26

27 Ja Forventes det, at ejerskabet overføres ved udløb af leasingaftalen? Nej Aktivet afskrives efter samme retspraksis som for aktiver, som virksomheden ejer Aktivet afskrives over den korteste tid af leasingaftalens løbetid eller aktivets levetid Boks 8: Afskrivning af et indregnet, finansielt leasingaktiv. I visse situationer kan der være givet økonomiske incitamenter fra leasinggiver til leasingtager for at få denne til at indgå en leasingaftale. Det kan bestå af kontant betaling til leasingtager, leasinggivers overtagelse af leasingtagers flytteomkostninger samt betalingsfrie perioder eller perioder med reducerede lejebetalinger. Sådanne økonomiske incitamenter behandles som en integreret del af den samlede leasingaftale, uanset karakteren af incitamentet eller tidsrammen herfor. Finansielle leasingaktiver, der indregnes som materielle anlægsaktiver, er omfattet af årsregnskabslovens Regnskabsvejledning 10 om materielle anlægsaktiver vil desuden være relevant, hvis selskabet er børsnoteret. Finansielt leasede aktiver omfattes derfor af årsregnskabslovens regler om nedskrivninger, jf. 42, stk. 1: Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Årsregnskabsloven indeholder alene de overordnede rammer for nedskrivninger og giver ikke vejledning i, hvorledes nedskrivningsbehovet på anlægsaktiver opgøres i praksis. Der henvises til PricewaterhouseCoopers' publikation om "Nedskrivning på anlægsaktiver årsregnskabsloven og IAS 36", hvor der foretages en uddybende gennemgang af reglerne. 27

28 Efter årsregnskabsloven er det muligt at vælge en regnskabspraksis, hvor materielle anlægsaktiver løbende måles til dagsværdi og dermed eventuelt opskrives. Er en sådan praksis tilvalgt, skal den omfatte alle anlægsaktiver af samme type uanset om der er tale om ejede eller finansielt leasede aktiver. Ved betaling af leasingydelsen skal denne opdeles i afdrag og renter. Afdraget reducerer gældsforpligtelsen, mens renten omkostningsføres i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Renten skal allokeres til regnskabsårene i leasingperioden, så der indregnes en konstant periodisk rente på den resterende restgæld i hvert regnskabsår. Indeholder leasingaftalen en aftalt variabel rente, er det den variable rente, der indregnes i resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen vil derfor samlet set påvirkes af omkostningerne til afskrivninger på anlægsaktivet og af renten af leasingydelsen. I forhold til tidligere, hvor den totale leasingydelse blev omkostningsført i resultatopgørelsen under den ordinære drift, indregnes renten nu under finansieringsomkostninger og rykker dermed længere "ned" i resultatopgørelsen. Løbende serviceomkostninger vedrørende anlægsaktivet f.eks. forsikring og vedligeholdelse omkostningsføres på sædvanlig vis ved såvel en finansiel som en operationel leasingaftale Udskudt skat Skattemæssigt skal leasingaftalen klassificeres som en lejeaftale eller en kreditkøbsaftale. Sondringen kan minde om den regnskabsmæssige sondring mellem finansiel og operationel leasing, men det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Det er ikke hensigten med denne publikation at redegøre nærmere for de skattemæssige forhold. PricewaterhouseCoopers anbefaler, at virksomheden i tvivlstilfælde søger skattemæssig rådgivning herom. Ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst tilbageføres de regnskabsmæssige posteringer, der er uvedkommende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Klassificeres leasingaftalen som en lejeaftale hvilket ofte vil være tilfældet kan leasingydelserne skattemæssigt fradrages i den periode, ydelserne vedrører. Er leasingaftalen regnskabsmæssigt at anse som en finansiel leasingaftale, kan der derved opstå en forskel mellem det regnskabsførte beløb (afskrivninger og renter) og det beløb, der skattemæssigt kan fradrages (den betalte leasingydelse). Regnskabsmæssigt er det finansielt leasede aktiv og leasingforpligtelsen indregnet med en værdi, mens den skattemæssige værdi som udgangspunkt vil være 0. 28

29 Der skal således indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel, som reelt består dels af en skattepligtig, midlertidig forskel på det indregnede leasingaktiv, og dels en fradragsberettiget, midlertidig forskel på den indregnede leasingforpligtelse Eksempel på regnskabsmæssig behandling af finansiel leasing i leasingtagers årsrapport Dette eksempel baserer sig på de forudsætninger, der blev givet i det tidligere anvendte eksempel i afsnit 4.3, Boks 4. Herudover forudsættes, at selskabet har vurderet produktionslinjens økonomiske levetid til at være fem år, således at aktivet afskrives lineært over denne periode. Udskudt skat afsættes med 30% af alle midlertidige forskelle. Forudsætningerne kan sammenfattes som angivet i Boks 9. Forudsætninger: Amortisationstabel: Dagsværdi/kostpris Rest- Antal ydelser i alt 5 År Rente Afdrag Ydelse gæld Årlig ydelse Betaling ved leasingperiodens udløb Intern rente i leasingkontrakten 6,05% Aktivets økonomiske levetid 5 år Boks 9: Forudsætning i eksemplet. I Boks 10 er angivet grundlaget for beregning af udskudt skat på den finansielle leasingaftale, som dette vil være ultimo år 2. Regnskabs- Skatte- Grundlag for Forskel = udmæssig værdi mæssig værdi udskudt skat skudt skat 30% Indregnet leasingaktiv Indregnet betalingsforpligtelse Boks 10: Grundlaget for beregning af udskudt skat i en finansiel leasingaftale. 29

30 Den regnskabsmæssige behandling kan herefter sammenfattes i Boks 11. Aktiver Forpligtelser Resultatopgørelse Lea- Af- Lea- Ud- Af- Rente Regul. Resingak- skriv- singfor- skudt skriv- omk.- udsk. sultat- År tiver ninger pligt. Rente Afdrag Ydelse skat ninger ninger skat effekt Boks 11: Den regnskabsmæssige behandling af finansiel leasing hos leasingtager. 30

31 5.4. Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis Under anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt på posterne i resultatopgørelsen og balancen. Herunder skal opgørelsesmetoder for indregning af finansiel leasing beskrives. I Boks 12 er vist et eksempel på, hvorledes en samlet beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler kan formuleres. Leasingaftaler vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivet, hvis denne kan opgøres pålideligt på et velfungerende marked. Er nutidsværdien af de fremtidige leasingbetalinger på anskaffelsestidspunktet lavere, indregnes aktivet til denne værdi. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som virksomhedens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Leasingaftaler, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten ikke overføres til virksomheden, betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden. Boks 12: Eksempel på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for virksomhedens leasingaftaler. 31

32 Anlægsnoten Finansielt leasede aktiver skal indgå i anlægsnoten for materielle anlægsaktiver. Årsregnskabsloven kræver også, at der noteoplyses om indregnede aktiver, der ikke er ejet af virksomheden, dvs. finansielt leasede aktiver. Disse oplysninger skal omfatte aktivtype og aktivets værdi. Oplysningerne kan med fordel gives i tilknytning til anlægsnoten, se Boks 13. DKK Grunde og Produktionsanlæg bygninger og maskiner I alt Regnskabsmæssig værdi 31. december Heraf finansielt leasede aktiver Afskrives over 30 år 5 år - Boks 13: Eksempel på tilføjelse til anlægsnoten. Alternativt kan oplysningen om finansielt leasede aktiver gives i forlængelse af anlægsnoten, f.eks. med følgende tekst: Under regnskabsposten "Produktionsanlæg og maskiner" indgår finansielt leasede aktiver med en regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2002 på TDKK Oplysninger om leasingforpligtelser Den indregnede leasingforpligtelse skal præsenteres i balancen opdelt i en kort- og en langfristet leasingforpligtelse. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal også oplyse om, hvor stor en del af de enkelte langfristede gældsposter herunder den finansielle leasingforpligtelse der forfalder efter fem år, jf. årsregnskabslovens 92. Øvrige virksomheder kan nøjes med en oplysning om, hvor stor en del af virksomhedens samlede langfristede gæld, der forfalder efter fem år, jf. lovens

33 I Boks 14 er givet et eksempel på en note til leasingforpligtelser i overensstemmelse med årsregnskabslovens 63 og 92 (her forudsættes, at leasingforpligtelsen er opført som en særskilt arabertalspost i balancen. Det er ikke altid tilfældet): DKK Leasingforpligtelse Heraf kortfristet Leasingforpligtelse, der forfalder til betaling efter fem år 0 Boks 14: Eksempel på note til leasingforpligtelser. Noten i Boks 14 kan med fordel forsynes med sammenligningstal, jf. også kravet herom i IAS 1. Det er ikke et krav efter årsregnskabsloven. Er leasingaftalen indgået med et koncernforbundet selskab, skal dette særskilt oplyses i årsregnskabet, jf. årsregnskabsloven 70. Denne oplysning skal ikke gives i koncernregnskabet. Ifølge regnskabsvejledning 15 om finansielle instrumenter skal der oplyses om en virksomheds renterisici. Det kan have betydning, hvis leasingydelsen fastsættes på grundlag af et renteindeks. I relation til leasing kan oplysningen om renterisici eksempelvis formuleres således: De af virksomheden indgåede finansielle leasingaftaler er baseret på en variabel rente. En stigning i renten på 1%-point vil medføre en yderligere renteomkostning på ca. TDKK 4, hvoraf ca. TDKK 1 forfalder til betaling inden for et år. Et fald i renten på 1%-point vil medføre en lavere renteomkostning på ca. TDKK 4, hvoraf TDKK 1 vedrører næste regnskabsår. 33

34 Yderligere oplysningskrav i IAS 17 Efter IAS 17 skal der foruden ovennævnte oplysninger gives følgende oplysninger om leasingaftalerne: En afstemning af de samlede minimumsbetalinger på balancetidspunktet og deres nutidsværdi De samlede minimumsbetalinger på balancetidspunktet og deres nutidsværdi for hver af følgende perioder: - Indtil et år efter balancetidspunktet - Mellem et og fem år efter balancetidspunktet - Mere end fem år efter balancetidspunktet Størrelsen af betingede leasingbetalinger indregnet i resultatopgørelsen for perioden Summen af fremtidige minimumsindtægter, som på balancedagen forventes modtaget ved fremleje ("sublease") i henhold til uopsigelig fremlejekontrakt En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder: - Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser - Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering af priser - Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler. Efter IAS 1 skal der gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger. 34

35 Et eksempel på noteoplysninger er vist i Boks 15. Forpligtelser fra finansiel leasing (minimumsbetalinger) 31/12 X2 31/12 X1 Indtil 1 år efter balancetidspunktet Mellem 1 og 5 år efter balancetidspunktet Mere end 5 år efter balancetidspunktet Fremtidige finansieringsomkostninger på finansiel leasing Nutidsværdien af forpligtelser hidrørende fra finansiel leasing Vejet gennemsnitlig effektiv rentesats pr. balancedagen 6,05% 6,05% Nutidsværdien af minimumsbetalingerne vedrørende finansiel leasing fordeler sig således: Indtil 1 år efter balancetidspunktet Mellem 1 og 5 år efter balancetidspunktet Mere end 5 år efter balancetidspunktet Boks 15: Eksempel på noteoplysninger efter IAS 17. I appendiks A er der medtaget en oversigt over de væsentligste noteoplysninger i henhold til årsregnskabsloven og IAS

36 6. Regnskabsmæssig behandling af operationel leasing i leasingtagers årsrapport 6.1. Indregning og måling Ved operationel leasing indregnes omkostninger i resultatopgørelsen lineært over leasingperioden, medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler leasingtagers fordele ved aktivets anvendelse. Indregningsmetoden fastlægges uafhængigt af betalingsmønstret. Dette er illustreret i Boks Leasingydelse Leasingydelse Regnskabsmæssigt periodiseres/omkostningsføres leasingydelsen med TDKK 75 hvert år i leasingperioden År Boks 16: Fordeling af leasingydelse hen over leasingperioden uafhængigt af betalingsmønstret. Ifølge leasingaftalen er leasingydelsen TDKK 50 de første fem år og TDKK 100 i de sidste fem år af leasingperioden. Dette betalingsmønster er aftalt ud fra leasingtagers likviditetsmæssige situation. Regnskabsmæssigt vil der skulle foretages periodisering af leasingydelsen, så der regnskabsmæssigt omkostningsføres TDKK 75 hvert år i hele leasingperioden. Det samme gælder, hvis leasingydelsen erlægges forud. Ved økonomiske incitamenter fra leasinggiver til leasingtager for at få denne til at indgå en leasingaftale skal leasingtager indregne nytteværdien af det modtagne økonomiske incitament som en reduktion af leasingomkostningen over leasingperioden efter samme systematik som for leasing-ydelsen. Ved operationel leasing vil der ofte ikke være forskel på regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, hvorfor der ikke skal indregnes en hensat forpligtelse til udskudt skat. Der vil dog være forskelle i den særlige situation, hvor leasingydelsen fordeles efter et andet mønster end betalingen, jf. eksemplet i Boks

37 6.2. Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis Det skal beskrives i anvendt regnskabspraksis, hvorledes operationelle leasingaftaler behandles Oplysning om leasingforpligtelser Efter årsregnskabslovens 64, stk. 2 skal forpligtelserne i henhold til operationelle leasingaftaler angives særskilt i noterne. Oplysningskravet kan opfyldes ved enten at angive den maksimale forpligtelse ifølge indgåede aftaler eventuelt suppleret med angivelse af tidsrummet, som aftalen løber over eller ved at angive den årlige betaling for det første år efter balancetidspunktet og det tidsrum, aftalerne løber over. Det skal endvidere særskilt oplyses, hvorvidt der er leasingforpligtelser over for koncernvirksomheder. Denne oplysning skal ikke gives i koncernregnskabet. Selvom det ikke udtrykkeligt er krævet af årsregnskabsloven, bør det anføres, hvilke typer aktiver virksomheden leaser. Endvidere bør det anføres, hvor stor en del af leasingforpligtelserne der forfalder ud over fem år. Ifølge regnskabsvejledning 15 om finansielle instrumenter skal der oplyses om en virksomheds renterisici. Det kan have betydning, hvis leasingydelsen fastsættes på grundlag af et renteindeks. 37

38 Yderligere oplysningskrav i IAS 17 Efter IAS 17 skal der foruden ovennævnte oplysninger gives følgende oplysninger om leasingaftalerne: De samlede, fremtidige minimumsbetalinger i henhold til uopsigelige operationelle leasingkontrakter for hver af følgende perioder: - Indtil et år efter balancetidspunktet - Mellem et og fem år efter balancetidspunktet - Mere end fem år efter balancetidspunktet Summen af fremtidige minimumsindtægter, som forventes modtaget i henhold til uopsigelige fremlejekontrakter ("sublease") på balancedagen Leasing- og fremlejeydelser indregnet i resultatopgørelsen med angivelse af separate beløb for minimumsbetalinger, betingede lejeydelser og fremlejeydelser En generel beskrivelse af leasingtagers væsentlige leasingaftaler, herunder: - Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser - Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering i priser - Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler. Efter IAS 1 skal der gives sammenligningstal for de beløbsmæssige oplysninger. I appendiks A er medtaget en oversigt over de væsentligste noteoplysninger i henhold til årsregnskabsloven og IAS

39 7. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing ("sale-and-lease-back") i leasingtagers årsrapport Ved salg og tilbageleasing ("sale-and-lease-back") sælger selskabet et aktiv til et leasingselskab og leaser herefter aktivet tilbage fra leasingselskabet. Leasingselskabet bliver derved leasinggiver, og det regnskabsaflæggende selskab bliver leasingtager, jf. Boks 17. Fordelen for leasingtager ved salg og tilbageleasing er, at der frigøres likviditet. Leasinggiver Leasingtager sælger et aktiv til leasinggiver, der nu formelt ejer aktivet. Leasinggiver leaser aktivet tilbage til leasingtager. Leasingtager Boks 17: Salg og tilbageleasing. Da den fremtidige leasingydelse og salgsprisen ofte forhandles samtidig, er der en indbyrdes afhængighed herimellem. En højere salgspris vil således bevirke en højere, fremtidig leasingydelse og omvendt. Den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing afhænger af, om leasingaftalen klassificeres som en finansiel eller en operationel leasingaftale. Det indebærer, at reglerne om klassifikation i afsnit 4 vil være relevante. Endvidere vil oplysningskravene som nævnt i afsnit 5 og 6 være relevante. 39

40 7.1. Generelt om årsregnskabslovens regler om salg og tilbageleasing Årsregnskabsloven indeholder ikke specifikke regler for den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing. I forarbejderne til årsregnskabsloven er sådanne transaktioner ligeledes ikke berørt. Salg og tilbageleasing skal derfor behandles ud fra de generelle krav om f.eks. et retvisende billede, indhold frem for formalia (substans), periodisering, konsistens og definitionerne på aktiver og forpligtelser. Endvidere må det haves for øje, at loven generelt har haft til hensigt at følge IAS. Det er derfor PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at IAS 17's regler om salg og tilbageleasing skal udfylde årsregnskabsloven. Salg med tilbageleasing foregår normalt på sædvanlige forretningsmæssige vilkår, dvs. til en værdi, der svarer til markedsværdien. Det skyldes, at køberen af aktivet dvs. leasinggiver reelt påtager sig en vis risiko vedrørende aktivets værdi og tilstand. Samtidig vil sælger af aktivet dvs. leasingtager ofte ikke have interesse i at fastsætte for høj værdi på aktivet, eftersom man efterfølgende risikerer at skulle nedskrive aktivet. I helt særlige situationer, hvor substansen i leasingaftalen klart er en ren finansieringshandling, uden at nogen form for fordele og risici overgår til køber (leasinggiver), vil IAS 17's regler ikke uden videre kunne benyttes. I sådanne situationer vil aktivet formentlig skulle fortsætte til uændret værdi, samtidig med at salgsprovenuet blot indregnes som et modtaget låneprovenu. Sådanne situationer kan være aktuelle, hvor der f.eks. er indbygget en købspligt for leasingtager, og hvor købesummen på købstidspunktet klart baserer sig på f.eks. værdien af lånet eller den afskrevne værdi af aktivet Tilbageleasing som finansiel leasing Efter IAS 17 må en fortjeneste eller et tab ved salg af et aktiv, der tilbageleases som finansiel leasing, ikke indregnes i resultatopgørelsen, selvom der juridisk set sker et salg. I stedet skal fortjenesten eller tabet indregnes som en periodeafgrænsningspost under passiverne henholdsvis aktiverne og indtægtsføres henholdsvis omkostningsføres over leasingperioden. 40

41 Fortjenesten eller tabet er næppe udtryk for aktiver eller forpligtelser, jf. årsregnskabslovens definitioner på aktiver og forpligtelser. Det er imidlertid PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at lovens specialregler om periodeafgrænsningsposter i disse tilfælde vil have forrang for definitionerne. Denne opfattelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også givet udtryk for i forbindelse med tilblivelsen af årsregnskabsloven. I Boks 18 er givet et eksempel på den regnskabsmæssige behandling af salg og tilbageleasing efter IAS 17, hvor leasingaftalen klassificeres som finansiel leasing. Eksemplet bygger videre på det tidligere anvendte eksempel i afsnit 5.3, jf. Boks 9. Situationen er nu i stedet den, at selskabet i forvejen ejer den pågældende produktionslinje, som står bogført til TDKK 80. Produktionslinjen sælges til leasingselskabet og tilbageleases over en periode på fem år under de samme forudsætninger som tidligere angivet. Leasingaftalen anses for at være finansiel leasing. Salget til TDKK 100 medfører en regnskabsmæssig fortjeneste på TDKK 20. Denne fortjeneste indregnes i balancen som en periodeafgrænsningspost under passiverne og indregnes i resultatopgørelsen over den femårige leasingperiode. Den regnskabsmæssige behandling kan sammenstilles som i Boks 18. Aktiver Forpligtelser Resultatopgørelse Lea- Passi- Ud- Regul. Re- Leasing- Af- singfor- veret skudt Af- Rente Amort. udsk. sultat- År aktiver skrivn. pligt. fortjen. skat skrivn. udgift. fortjen. skat effekt Boks 18: Regnskabsmæssig behandling af salg og tilbageleasing efter IAS 17, hvor leasingaftalen anses som finansiel leasing. Ved salg og tilbageleasing, hvor salgsprisen dvs. dagsværdien på aktivet er lavere end den bogførte værdi, kan der argumenteres for, at tabet skal indregnes i resultatopgørelsen som en nedskrivning. Imidlertid er opfattelsen i IAS 17, at et tab ved salg og tilbageleasing, hvor aftalen klassificeres som finansiel leasing, ikke må påvirke resultatopgørelsen. Derfor skal tabet indregnes som en periodeafgrænsningspost, der omkostningsføres henover leasingperiodens løbetid. 41

42 7.3. Tilbageleasing som operationel leasing IAS 17 kræver, at hvis et aktivs regnskabsmæssige værdi ligger over dagsværdien i det øjeblik, der sker salg og tilbageleasing som operationel leasing, skal aktivet indledningsvis nedskrives til dagsværdien. Denne nedskrivning skal indregnes i resultatopgørelsen. Herefter er den bogførte værdi, som danner grundlag for beregningen af fortjenesten ved salget af aktivet, reduceret. Fortjenesten eller tabet beregnes som salgsprisen fratrukket den bogførte værdi efter en eventuel nedskrivning til dagsværdi. IAS 17's regler om behandling af fortjeneste og tab ved salg og tilbageleasing som operationel leasing er vist i Boks 19. Hvis der ved salget af et aktiv, der tilbageleases, konstateres. Fortjeneste Tab Salgspris = dagsværdi Indregnes i resultatopg. Indregnes i resultatopg. Salgspris > dagsværdi Indregnes som en peri- Intet tab (eftersom der odeafgrænsningspost forlods er foretaget nedunder passiverne og skrivning over resultatindtægtsføres over lea- opgørelsen ned til singperioden dagsværdien af aktivet) Salgspris < dagsværdi Indregnes i resultatopg. Indregnes i resultatopg. Hvis tabet kompenseres ved, at den fremtidige leje ligger under markedsprisen, indregnes tabet dog som en periodeafgrænsningspost under aktiverne og omkostningsføres over leasingperioden Boks 19: Reglerne i IAS 17 for behandling af salg og tilbageleasing som operationel leasing. I de fleste tilfælde sælges aktiverne til dagsværdi. Dette indebærer en forholdsvis enkel behandling efter IAS 17. De øvrige situationer hvor salgsprisen afviger fra dagsværdien er illustreret i Boks

43 Eksempel 1 salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgspris > dagsværdi) - Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK Dagsværdien af aktivet er TDKK Aktivet sælges til TDKK 135 og tilbageleases som operationel leasing. Svar: Der foretages en nedskrivning af aktivet på TDKK 20, der beregnes som forskellen mellem den bogførte værdi på TDKK 150 og dagsværdien på TDKK 130. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Hertil kommer en fortjeneste på TDKK 5, der beregnes som forskellen mellem den nye bogførte værdi på TDKK 130 og salgsværdien på TDKK 135. Fortjenesten opføres som en periodeafgrænsningspost, der indtægtsføres over leasingperioden. Eksempel 2 salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgspris > dagsværdi) - Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK Dagsværdien af aktivet er TDKK Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel leasing. Svar: Dette giver en fortjeneste på TDKK 25, der beregnes som forskellen mellem bogført værdi på TDKK 100 og salgsværdi på TDKK 125. Fortjenesten indregnes som en periodeafgrænsningspost, der indtægtsføres over leasingperioden. Eksempel 3 salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgspris < dagsværdi) - Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK Dagsværdien af aktivet er TDKK Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel leasing. Svar: Dette giver en fortjeneste på TDKK 5, der beregnes som forskellen mellem bogført værdi på TDKK 120 og salgsværdi på TDKK 125. Fortjenesten indregnes i resultatopgørelsen. 43

44 Eksempel 4 salg og tilbageleasing som operationel leasing (salgspris < dagsværdi) - Et anlægsaktiv har en bogført værdi på TDKK Dagsværdien af aktivet er TDKK Aktivet sælges til TDKK 125 og tilbageleases som operationel leasing. Svar: Der foretages en nedskrivning af aktivet på TDKK 20, der beregnes som forskellen mellem den bogførte værdi på TDKK 150 og dagsværdien på TDKK 130. Hertil kommer et tab på TDKK 5, der beregnes som forskellen mellem den nye bogførte værdi på TDKK 130 og salgsværdien på TDKK 125. Det samlede tab på TDKK 25 indregnes i resultatopgørelsen. Indebærer tabet imidlertid, at der opnås lavere leasingydelser end markedslejen, indregnes alene nedskrivningen på TDKK 20 i resultatopgørelsen, mens tabet på TDKK 5 opføres som en periodeafgrænsningspost, der omkostningsføres over leasingperioden. Boks 20: Illustration af IAS 17's regler om indregning af fortjeneste og tab ved salg og tilbageleasing, hvor leasingaftalen klassificeres som operationel leasing. De nævnte fortjenester og tab vil normalt skulle klassificeres som "andre driftsindtægter" henholdsvis "andre driftsomkostninger" i resultatopgørelsen. Skattemæssigt vil fortjenesten eller tabet oftest være realiseret. Derfor kan der opstå en midlertidig forskel svarende til den regnskabsmæssige, periodiserede gevinst eller tab. Der skal indregnes udskudt skat af denne midlertidige forskel Oplysninger Væsentlige, enkeltstående salg og tilbageleasingaftaler skal beskrives. Hertil kommer de oplysningskrav, der gælder for finansiel eller operationel leasing i afsnit 5.4 henholdsvis afsnit

45 8. Oplysninger i ledelsesberetningen Efter årsregnskabsloven skal ledelsesberetningen omfatte en redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold. Dette uddybes i regnskabsvejledning 12, der indeholder krav om en beskrivelse af udviklingen i virksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold, herunder oplysninger om væsentlige begivenheder, der har indflydelse på årsrapporten. Desuden skal der oplyses om gevinster og tab fra enkeltdispositioner, der har væsentlig betydning for forståelsen af årets resultat. I regnskabsvejledning 10 om materielle anlægsaktiver er denne bestemmelse uddybet således, at ledelsesberetningen skal indeholde en omtale af fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver, der har en væsentlig indvirkning på årets resultat. Dette betyder, at såfremt en leasingaftale er væsentlig i relation til virksomhedens økonomiske aktiviteter, skal en beskrivelse heraf medtages i ledelsesberetningen. Ledelsesberetningen skal fremover indeholde en omtale af virksomhedens finansielle risici, herunder hvorledes virksomheden håndterer finansielle risici. Indgåelse af leasingaftaler påvirker her virksomhedens samlede finansielle risici. 45

46 9. Behandling af leasing i leasingtagers årsrapport i henhold til amerikanske regler (US GAAP) I USA reguleres leasing primært af FAS 13 "Accounting for leases". FAS 13 svarer i store træk til IAS 17. Der er dog nogle mindre forskelle Klassifikation som finansiel eller operationel leasing FAS 13 indeholder stort set de samme kriterier for klassifikation, som er indeholdt i IAS 17: Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden Leasingtager har ret til at købe aktivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet Leasingperioden dækker mindst 75% af leasingaktivets forventede økonomiske levetid Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til 90% af det leasede aktivs dagsværdi. De to sidste kriterier i opregningen anvendes ikke, når leasingaftalen indgås efter forløbet af mere end 75% af aktivets levetid. I forhold til IAS 17 indeholder FAS 13 ikke kriteriet om, at leasing af specialfremstillede aktiver kan føre til klassifikation som finansiel leasing. Endvidere indeholder FAS 13 ikke et krav om en helhedsvurdering af leasingaftalen er ét af kriterierne opfyldt, er der tale om finansiel leasing Salg og tilbageleasing FAS 13 indeholder detaljerede regler om salg og tilbageleasing. Denne suppleres af en række yderligere regler i FAS 28 og FAS 98. Der kan derfor være forskelle mellem IAS 17 og reglerne i US GAAP. 46

47 10. Særlige udfordringer for virksomhederne Registrerings- og bogføringsmæssige tilpasninger I forbindelse med indregning af finansielle leasingaftaler i balancen skal det sikres, at virksomheden foretager de nødvendige registreringer af aftalerne. Det betyder, at virksomheden indledningsvis skal vurdere aftalen for at kunne afgøre, om der er tale om en finansiel eller en operationel leasingaftale. De nye krav påvirker herudover virksomhedens anlægsregister, ligesom leasingforpligtelsen også skal registreres Virksomhedens forretningsgang for klassifikation Virksomhedens forretningsgange skal sikre, at alle leasingaftaler gennemgår klassifikationsprocessen. PricewaterhouseCoopers anbefaler, at der for hver leasingaftale udarbejdes et kort notat, hvori virksomheden dokumenterer klassifikation af leasingaftale som enten finansiel eller operationel leasing. Notatet kan eventuelt opstilles i skemaform, jf. afsnit Virksomhedens anlægsregister Virksomheden skal indregne finansielle leasingaktiver i anlægsregistret på samme måde som øvrige materielle anlægsaktiver. Dette stiller krav til virksomhedens forretningsgange og interne kontrolprocedurer, så det sikres, at alle finansielt leasede aktiver indregnes. For at kunne opfylde oplysningskravet i årsregnskabslovens 60 om, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, skal virksomhedens registreringer sandsynligvis udvides. Virksomheden skal kunne opgøre den bogførte nettoværdi, dvs. den værdi aktivet er indregnet til i balancen efter af- og nedskrivninger samt eventuelle opskrivninger. 47

48 Der skal kunne gives beløbsmæssige oplysninger for hver regnskabspost under aktiverne, der indeholder leasede aktiver, herunder: Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar. PricewaterhouseCoopers anbefaler, at der for hver regnskabspost oprettes en undergruppe i virksomhedens anlægskartotek vedrørende finansielt leasede aktiver, hvori hvert finansielt leaset aktiv registreres Virksomhedens registrering af leasingforpligtelser Betalingsforpligtelsen i relation til leasingaftalen registreres som en finansiel forpligtelse ved finansiel leasing. Regnskabsmaterialet og den bagvedliggende dokumentation bør indeholde den oprindeligt beregnede amortiseringsplan som beskrevet i afsnit 5.4. Af denne amortiseringsplan skal det være muligt at foretage en opdeling af gælden, der forfalder: indtil et år efter balancetidspunktet mellem et og fem år efter balancetidspunktet mere end fem år efter balancetidspunktet. Hvis leasingydelsen ifølge leasingaftalen er baseret på en variabel rente, vil en ændring af denne rente medføre en ændret leasingydelse. En stigning i leasingydelsen er udtryk for en yderligere renteomkostning, der skal indregnes i resultatopgørelsen som en finansieringsomkostning. Omvendt ved en faldende rente, der er udtryk for en lavere renteomkostning. En ændret rente medfører ikke, at den udarbejdede amortiseringsplan skal ændres. Aflægger virksomheden årsrapport efter IAS, skal virksomhedens registreringer ligeledes muliggøre periodisk fremskaffelse af nutidsværdien af minimumsbetalinger opdelt i ovenstående perioder. Det betyder, at der hvert år skal foretages en fornyet nutidsværdiberegning som en del af regnskabsmaterialet. For operationelt leasede aktiver skal der efter IAS 17 udarbejdes en tilsvarende oversigt over leasingforpligtelserne, hvilket stiller de samme krav til registrering af disse leasingforpligtelser. 48

49 10.2. Ændring af regnskabspraksis Ændringer af regnskabspraksis skal som hovedregel gennemføres med tilbagevirkende kraft, samtidig med at sammenligningstal skal tilpasses. Ændring af regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft betyder, at en praksisændring for regnskabsåret 2002, hvor finansielt leasede aktiver fremover indregnes som et aktiv, og leasinggælden indregnes som en forpligtelse, kræver, at virksomheden indregner aktivet og forpligtelsen i balancen for 2002 med den værdi, som aktivet og forpligtelsen ville have haft, såfremt virksomheden altid havde fulgt denne praksis. Hvis aktivet afskrives over ti år, og leasingaftalen løber i samme tidsrum, skal virksomheden undersøge indgåede leasingaftaler inden for de sidste ti år for at kunne opgøre den tilbageværende værdi af leasingaktivet og -forpligtelsen. Årsregnskabsloven kræver, at der i tilknytning til praksisændringen gives oplysning om den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, forpligtelser og resultat. 49

50 I Boks 21 er givet et eksempel på, hvorledes ændringen i anvendt regnskabspraksis kan præsenteres i anlægsnoten. DKK Grunde og Prod.anlæg bygninger og mask. I alt Kostpris 1. januar Regulering primo som følge af ændring af regnskabspraksis for indregning af finansielt leasede aktiver Tilgang Afgang Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar Regulering primo som følge af ændring af regnskabspraksis for indregning af finansielt leasede aktiver Afskrivninger Afgang Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Heraf finansielt leasede aktiver Afskrives over 30 år 5 år - Boks 21: Præsentation af ændring af regnskabspraksis i anlægsnoten. 50

51 I Boks 22 er givet et eksempel på, hvorledes ændringen i anvendt regnskabspraksis kan præsenteres i egenkapitalopgørelsen. DKK Aktiekapital Reserve Overført I alt Egenkapital 1. januar Akkumuleret virkning ved årets begyndelse af ændring i anvendt regnskabspraksis: Indregning af finansielt leasede aktiver Indregning af leasingforpligtelse Regulering af udskudt skat som følge af ændring af regnskabspraksis Korrigeret egenkapital 1. januar Boks 22: Præsentation af ændring af regnskabspraksis i egenkapitalopgørelsen. Også sammenligningstal for de berørte poster skal tilpasses i overensstemmelse med den nye praksis. Dette gælder også oversigten over hoved- og nøgletal i ledelsesberetningen. 51

52 10.3. Særlige lempelser ved implementering af den nye årsregnskabslov Den nye årsregnskabslov indeholder nogle særlige lempelser, når loven skal implementeres første gang. Virksomhederne kan således undlade generelt at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsrapporten, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag. Denne lempelse kan dog ikke benyttes af børsnoterede selskaber, eftersom regnskabsvejledning 3 kræver tilpasning af sammenligningstal, medmindre virksomheden ikke har mulighed for at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har efter 166, stk. 5 hjemmel til at lempe lovens ikrafttrædelsesregler i det omfang, det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til den nye lov. Det er PricewaterhouseCoopers' forventning, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil give virksomheder i regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C en generel undtagelse fra at indregne finansielle leasingaftaler, som er indgået før tidspunktet for implementeringen af loven, dvs. før 1. januar 2002, hvis selskabet har kalenderårsregnskabsår. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, der i to på hinanden følgende år ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: Nettoomsætning DKK 150 mio., balancesum DKK 75 mio. og antal ansatte 250. Det betyder, at alene leasingaftaler, der indgås efter implementeringstidspunktet, skal klassificeres i overensstemmelse med reglerne om finansiel og operationel leasing. Det er PricewaterhouseCoopers' opfattelse, at virksomhederne kun i særlige tilfælde, hvor de nødvendige oplysninger vanskeligt kan fremskaffes, bør benytte disse lempelser. Det skyldes, at regnskabsaflæggelsen for så vidt angår leasingaftaler derved kun fortæller "den halve sandhed". Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D vil derimod ikke kunne undlade at indregne tidligere indgåede finansielle leasingaftaler i årsrapporten, medmindre de nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes. 52

53 Appendiks A: Oversigt over de væsentligste noteoplysninger i relation til leasingaftaler i leasingtagers årsrapport Dette appendiks indeholder en oversigt over de væsentligste noteoplysninger, som leasingtager skal give i sin årsrapport i henhold til årsregnskabsloven og IAS 17. Oplysningskrav ved finansiel leasing ÅRL IAS 17 Oplysning om, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet X X Oplysning om leasingaftaler indgået med nærtstående parter X (krav i IAS 24) Oplysning om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancetidspunktet (for virksomheder i regnskabsklasse C skal oplysninger gives pr. arabertalspost) X En afstemning af de samlede minimumsbetalinger på balancetidspunktet og deres nutidsværdi X Oplysning om de samlede minimumsbetalinger på balancetidspunktet og deres nutidsværdi for hver af følgende perioder: X Indtil et år efter balancetidspunktet X Mellem et og fem år efter balancetidspunkt X Mere end fem år efter balancetidspunktet X Oplysning om størrelsen af de betingede lejeydelser, som er indregnet i resultatopgørelsen for perioden X Oplysning om de samlede minimumsindtægter, som på balancedagen forventes modtaget ved fremleje ("sublease") i henhold til uopsigelig fremlejekontrakt X 53

54 Oplysningskrav ved finansiel leasing, fortsat ÅRL IAS 17 En generel beskrivelse af væsentlige leasingaftaler, herunder: X Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser X Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse, fornyelse eller købsret og klausuler om op- eller nedjustering af priser X Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler X Oplysning om renterisici i finansielle leasingaftaler (krav i RV 15) X Oplysning om de tilsvarende forhold for finansielt leasede aktiver, som virksomheden skal give for øvrige materielle anlægsaktiver, der ejes af virksomheden X X Oplysning om leasingforpligtelser i henhold til leasingaftalerne. Oplysningerne skal omfatte enten den maksimale, kapitaliserede forpligtelse eller den årlige betaling og aftalens længde X Oplysning om, hvorvidt der er leasingforpligtelser over for koncernvirksomheder X (krav i IAS 24) Oplysning om de samlede, fremtidige minimumsbetalinger i henhold til uopsigelige, operationelle leasingaftaler for hver af følgende perioder: X Indtil et år efter balancetidspunktet X Mellem et og fem år efter balancetidspunktet X Mere end fem år efter balancetidspunktet X Oplysning om summen af fremtidige minimumsindtægter, som forventes modtaget i henhold til uopsigelige fremlejekontrakter ("sublease") på balancedagen X 54

55 Oplysningskrav ved finansiel leasing, fortsat ÅRL IAS 17 Oplysning om leasing- og fremlejeydelser indregnet i resultatopgørelsen med angivelse af separate beløb for: Minimumsbetalinger Betingede lejeydelser Fremlejeydelser Generel beskrivelse af væsentlige leasingarrangementer, herunder: Grundlaget for opgørelsen af betingede lejeydelser Tilstedeværelsen af og vilkårene for forlængelse eller købsret og klausuler om opeller nedjustering i priser Begrænsninger i leasingtagers dispositionsmuligheder som følge af indgåede leasingaftaler, eksempelvis restriktioner vedrørende udbytteudlodning, yderligere lånoptagelse og indgåelse af nye leasingaftaler Oplysning om renterisici i operationelle leasingaftaler (krav i RV 15) X X X X X X X X X 55

56 Appendiks B: Eksempler på klassifikation af leasingaftaler Dette appendiks giver nogle forslag til, hvilke forhold der kan være relevante i forbindelse med klassifikationen af udvalgte aktiver. 1. Leasing af specialfremstillede aktiver Leasingtager opererer i en branche, hvor der er behov for aktiver, som er indrettet specielt til leasingtagers behov. De leasede aktiver vil ikke kunne anvendes af andre virksomheder, medmindre der foretages store ændringer. Nogle af disse aktiver vil skulle udskiftes hurtigt, og dette planlægger virksomheden at gøre gennem en leasingaftale med en uafhængig tredjepart. Aktiverne vil blive opført efter leasingtagers specifikationer og vil blive leaset i en fireårig periode. I henhold til kontraktudkastet vil nutidsværdien af minimumsbetalingerne udgøre 88% af aktivernes dagsværdi ved aftalens indgåelse. Deres forventede levetid er syv år. Virksomheden har selv tilsvarende aktiver, som afskrives over fem år. Der sker ingen overdragelse af ejendomsret, og leasingaftalen indeholder ingen bestemmelse om option på køb til pris under dagsværdi. Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nej retten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe ak- Nej tivet til en pris, som forventes at være tilstrækkelig lavere end dagsværdien på det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 56

57 Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 3. Leasingperioden omfatter største- Sandsynligvis. I henhold til vilkårdelen af aktivets økonomiske levetid, ene i aftalen udgør leasingperioden selvom ejendomsretten ikke overføres lige over 50% af aktivernes levetid og synes ved en umiddelbar betragtning ikke at opfylde kriterierne for aktivering. Men det er dog også relevant at overveje, hvilken afskrivningsperiode der anvendes for tilsvarende aktiver, der allerede er ejet af leasingtager. Det faktum, at tilsvarende aktiver ejet af selskabet afskrives over fem år, tyder på, at leasingperioden omfatter hovedparten af aktivernes økonomisk levetid 4. Nutidsværdien af minimumsbetal- Ja, nutidsværdien af minimumsbeingerne ved leasingaftalens indgåelse talingerne udgør 88%, hvilket i al svarer som minimum til den væsentlig- væsentlighed svarer til aktivets ste del af det leasede aktivs dagsværdi dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Ja, aktivet er specialfremstillet til at alene leasingtager kan anvende det, leasingtagers behov og kan med medmindre der bliver foretaget væsent- rimelighed forventes kun at blive lige ændringer benyttet af leasingtager igennem levetiden 6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplyst singaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplyst singaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager 8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplyst aftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje Flere af indikatorerne peger i retning af finansiel leasing. På grundlag heraf og ud fra en helhedsvurdering af substansen i leasingaftalen anses leasingaftalen for at være finansiel leasing. 57

58 2. Leasing af biler Biler leases ofte på to- eller treårige leasingaftaler med en fast leasingydelse for et forud aftalt, maksimalt, månedligt eller årligt kilometertal. For kilometertal herudover anvendes en betinget leasingydelse. Når leasingaftalen ophører, returneres bilen til leasinggiver. Korte leasingaftaler på biler klassificeres typisk som operationelle leasingaftaler, og ved beregning af minimumsbetalingerne skal der normalt ses bort fra den betingede leasingydelse. Hvis det kilometertal, der er omfattet af den "normale" leasingydelse, er fastsat til et niveau under det, der med rimelighed kan forventes på grundlag af gennemsnitligt brug, vil leasingtager skulle betale væsentlige, betingede leasingydelser på leasingaftalen. Under sådanne omstændigheder betragtes den ekstra leasingydelse som en del af leasingaftalen og skal derfor medregnes i beregningen af minimumsbetalingerne. Det kan være angivet i en kontrakt, at aktivet vil blive solgt til en tredjepart ved leasingaftalens ophør, og at et eventuelt overskud eller tab på salget vil blive delt mellem leasinggiver og leasingtager. Aftaler om deling af overskud eller tab kan være afgørende for klassificering af leasingaftaler. Hvis leasingtager f.eks. har en forpligtelse til at dække tabet op til et bestemt beløb, og leasinggiver kun påtager sig tab over denne beløbsgrænse, er risikoen for tab ikke ligeligt fordelt. Leasingtager har en større risiko, og leasingaftalen er derfor sandsynligvis en finansiel leasingaftale. Foranstående overvejelser vedrørende leasing af biler er opsummeret i nedenstående skema. Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nej, ejendomsretten forventes ikke retten til leasingtager ved slutningen af overdraget fra leasinggiver leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Nej, leasingaftalen indeholder ikke til en pris, som forventes at være til- en fordelagtig købsoption til den strækkelig lavere end dagsværdien på leasede bil det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter størstedelen Nej, efter en leasingperiode på tre af aktivets økonomiske levetid, selvom år forventes bilen fortsat at have en ejendomsretten ikke overføres "økonomisk levetid" 58

59 Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ja, nutidsværdien af leasingydelsergerne ved leasingaftalens indgåelse ne inklusive de ekstra tillæg, der forsvarer som minimum til den væsentlig- ventes betalt som følge af forventeste del af det leasede aktivs dagsværdi ligt væsentligt flere kørte kilometer, vil i al væsentlighed svare til aktivets dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, den leasede bil vil kunne anat alene leasingtager kan anvende det, vendes af andre leasingtagere medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer 6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplyst singaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 7. Gevinst eller tab ved ændringer i Ja, leasingtager har en forpligtelse leasingaktivets dagsværdi tilfalder til at dække tabet op til et bestemt leasingtager beløb, og leasinggiver påtager sig alene tabsrisiko over denne beløbsgrænse. Leasingtager påtager sig absolut den største tabsrisiko 8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplyst aftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje Ud fra ovenstående indikatorer og ud fra en helhedsvurdering af substansen i leasingaftalen at leasinggiver reelt ingen forretningsmæssig risiko har, idet leasingaftalen er konstrueret således, at leasingtager reelt bærer den forretningsmæssige risiko anses leasingaftalen for at være finansiel leasing. 59

60 3. Leasing af computere, kopimaskiner etc. Selskaber, der udlejer computere, kopimaskiner etc., medtager undertiden en klausul om ombytningsret i deres kontrakter. Ombytningsklausulen giver leasingtager ret til at returnere udstyr, men på den betingelse, at der underskrives en afløsningsleasingaftale om nyt udstyr, dvs. at én leasingaftale erstattes af en anden. Hvis den nye leasingaftale indrettes, så leasingtager samtidig skal dække et eventuelt tab hos leasinggiver på den tidligere leasingaftale, således at der fastsættes højere leasingydelser på den nye aftale, kan dette medføre, at leasingaftalen klassificeres som en finansiel leasingaftale. Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Ikke oplyst retten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ikke oplyst. Leasing af computere, til en pris, som forventes at være til- kopimaskiner m.v. indeholder ofte strækkelig lavere end dagsværdien på fordelagtige købsoptioner det tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, således at det ved leasingaftalens indgåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter største- Ikke oplyst. Computere m.v. udvikdelen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres les konstant og skal hele tiden kunne leve op til større og større itkrav fra softwaresystemer. Den økonomiske levetid for computere er derfor relativ kort, hvorfor selv en leasingperiode på 2-3 år i mange situationer vil være lig den væsentligste del af computerens økonomiske levetid 4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ikke oplyst. Leasingaftaler vedrøgerne ved leasingaftalens indgåelse rende computere, it-udstyr m.v. er svarer som minimum til den væsentlig- som følge af hurtig teknisk forælste del af det leasede aktivs dagsværdi delse ofte konstrueret således, at nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingaftalens indgåelse i al væsentlighed svarer til det leasede aktivs dagsværdi 60

61 Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, computeren vil kunne anvenat alene leasingtager kan anvende det, des af andre end leasingtager medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer 6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ja, leasingaftalen kan kun ophæves singaftalen, skal leasinggivers tab i for- før tid ved ombytning af computerbindelse med ophævelsen bæres af lea- en til en nyere model, hvilket imidsingtager lertid medfører, at resterende leasingbetalinger overvæltes i den nye leasingaftale. Leasinggiver bærer således reelt ingen økonomisk risiko 7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplyst singaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager 8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplyst aftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje Som følge af at leasingaftalen kun kan ophæves før tid ved ombytning af computeren til en nyere model, og at resterende leasingbetalinger overvæltes i den nye leasingaftale, bærer leasinggiver reelt ingen økonomisk risiko, idet leasingaftalen er konstrueret således, at leasingtager i realiteten bærer den væsentligste risiko. På baggrund heraf samt ud fra en helhedsvurdering af substansen i leasingaftalen er det således leasingtager, der reelt bærer den økonomiske risiko, hvorfor leasingaftalen anses for at være finansiel leasing. 61

62 4. Leasing af ejendomme En virksomhed har en tiårig leasingaftale på sit hovedkontor med en dagsværdi på DKK 150 mio. på indgåelsestidspunktet og en købsoption på den resterende rettighed på dette tidspunkt for DKK 50 mio. Ved aftalens indgåelse vurderes bygningens dagsværdi efter inflation til DKK 100 mio. på udnyttelsestidspunktet. Leasingtager betegner selv købsoptionen som særdeles fordelagtig. Leasingtager oplyser endvidere, at det i konstruktionen af leasingarrangementet var intentionen, at ejendommen skulle tilbage til leasingtager. Der er således rimelig sikkerhed for, at optionen vil blive udnyttet, eftersom selskabet skønner, at ejendommen har en værdi, der er højere end DKK 50 mio. på det tidspunkt, hvor optionen kan udnyttes. Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 1. Leasingaftalen overdrager ejendoms- Nej retten til leasingtager ved slutningen af leasingperioden 2. Leasingtager har ret til at købe aktivet Ja, leasingarrangementet er kontil en pris, som forventes at være til- strueret således, at det er intentionstrækkelig lavere end dagsværdien på en, at leasingtager udnytter købsopdet tidspunkt, hvor retten kan udnyttes, tionen og tilbagekøber ejendomsåledes at det ved leasingaftalens ind- men. Købsoptionen er ud fra de givne oplysninger særdeles fordel- agtig, og der er rimelig sikkerhed for, at købsoptionen vil blive udnyttet gåelse er rimeligt sikkert, at denne ret vil blive udnyttet 3. Leasingperioden omfatter største- Nej delen af aktivets økonomiske levetid, selvom ejendomsretten ikke overføres 4. Nutidsværdien af minimumsbetalin- Ikke oplyst gerne ved leasingaftalens indgåelse svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi 5. Det leasede aktiv er så specialiseret, Nej, ejendommen vil kunne anvenat alene leasingtager kan anvende det, des af andre virksomheder medmindre der bliver foretaget væsentlige ændringer 6. Hvis leasingtager kan ophæve lea- Ikke oplyst singaftalen, skal leasinggivers tab i forbindelse med ophævelsen bæres af leasingtager 62

63 Indikatorer, jf. Boks 3 Kommentarer 7. Gevinst eller tab ved ændringer i lea- Ikke oplyst singaktivets dagsværdi tilfalder leasingtager 8. Leasingtager kan forlænge leasing- Ikke oplyst aftalen til leasingydelser væsentligt lavere end markedsleje Uanset at selskabet forventer at erhverve ejendommen efter ti år med henblik på egen benyttelse af ejendommen, eller selskabet erhverver ejendommen med henblik på øjeblikkelig videresalg på markedet, medfører den fordelagtige købsoption samt vurdering af substansen i leasingaftalen, at leasingarrangementet anses som en finansiel leasingaftale. 63

64 Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers Udenlandske publikationer International Accounting Standards Illustrative Corporate Financial Statements International Accounting Standards Illustrative Bank Financial Statements International Accounting Standards Disclosure Checklist International Accounting Standards Similarities and Differences: IAS, US GAAP and UK GAAP International Accounting Standards Applying IAS 12 (Income Taxes) in Practice International Acounting Standards Applying IAS 34 (Interim Financial Reporting) in Practice Reporting Progress Good Practices for Meeting Market Expectations Understanding IAS Analysis and Interpretation of International Accounting Standards Understanding New IAS 19 Employee Benefits Understanding IAS 29 Hyperinflation Understanding IAS 39 Financial Instruments se IAS 39, Financial Instruments Pocket Guide IAS 39, Financial Instruments Essential Guide to the Q&As International Accounting Standards in Europe 2005 or now The views of over 700 Cheif Financial Officers IAS Pocket Guide 64

65 Danske publikationer En introduktion til internationale regnskabsstandarder En gennemgang af alle gældende IASstandarder og fortolkninger Den nye årsregnskabslov for små virksomheder Et overblik over nyhederne og et eksempel på en årsrapport Den nye årsregnskabslov for store virksomheder Et overblik over nyheder, praktiske konsekvenser og forholdet til IASstandarderne Den nye årsregnskabslov for virksomhedens ledelse Et overblik over nyhederne for virksomhedens ledelse Virksomhedens omlægning til IAS - fra national til international regnskabsrapportering En gennemgang af beslutningen i virksomhedens øverste ledelse om omlægning til IAS-standarderne Virksomhedshåndbogen Drift og ledelse af mindre og mellemstore virksomheder Regnskabshåndbogen for aktieselskaber 2002 En gennemgang af lov- og regelændringer samt beskrivelse af udviklingstendenser inden for ledelse, regnskab og skat Elektroniske produkter Comperio Samling af regnskabsregler og -standarder fra alle relevante lande og standardudstedere i verden comperio/ Fagligt Fokus Elektronisk nyhedsbrev om regnskabsmæssige forhold Internationale regnskabsstandarder - et eksempel på en koncernårsrapport Segmentoplysninger - årsregnskabsloven og IAS 14 Nedskrivninger på anlægsaktiver - årsregnskabsloven og IAS 36 65

66 66

67

68